Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Transkript

1 Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til at gøre den nye folkeskolereform til virkelighed på skolerne i Randers Kommune. Det vil sige, at der inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform i Randers Kommune. I den forbindelse nedsættes der 9 forskellige arbejdsgrupper, der hver især har til formål at belyse og beskrive forslag til implementeringen af de forskellige hovedtemaer i skolereformen (jf. vedhæftede oversigt over de 9 arbejdsgrupper). Hermed følger kommissoriet for arbejdsgruppe 1, der skal beskæftige sig udmøntningen af den længere og mere varierede skoledag, som skal sikre styrkelsen af det faglige niveau, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. Den længere og mere varierede skoledag giver skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer, ny tid til understøttende undervisning samt tilbud om lektiecafe. Det giver mulighed for lokalt at sikre at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både indenfor de enkelte fag og på tværs af fagene. Til orientering vedhæftes bilag 2, der illustrerer timefordelingen fordelt på klassetrin og fag efter reformen. Arbejdsgruppens medlemmer Formand, Malene Kongpetsak (skoleleder Blicherskolen) Mogens Thomassen (skoleleder, Tirsdalens skole) Michael Sørensen (Skoleleder, Fårup Skole) Tenna Poulsen (lærer, Blicherskolen) Gitte Lindberg (lærer, Kristrup Skole) Trine Vasegaard (Pædagogisk leder, Vorup Skole) Helen Guldbæk (konsulent, Udviklingsafdelingen) Pernille Heibøll, (pædagog, Tirsdalens skole) PPR (Repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Udvikling) B. Overordnede mål med skolereformen Den danske folkeskole står overfor store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Samtidigt udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 % af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkeligt læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover er der få fagligt stærke elever. Elevernes faglige niveau skal forbedres. 1

2 Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og på den anden side ved at tage hånd om de konkrete udfordringer, folkeskolen står overfor. 1 Der skal arbejdes for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt dansk og matematik. Det bliver obligatorisk for skolerne at sikre faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til at: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel øges. 2 Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: o Eleverne her tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, o Eleverne er i hyppig dialog med deres lærer om deres resultater og indsats, o Eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre, o Eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og udenfor skolen, o Eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres individuelle niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere 3 C. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til et kapitel på max. 20 sider, som skal indgå i det samlede idékatalog vedrørende udmøntningen af skolereformen. I kapitlet skal oplistes en række konkrete anbefalinger eller betragtninger vedrørende indretningen af skoledagen, - både i forhold til den fagopdelte og den understøttende undervisning samt i samspillet herimellem. Kapitlet skal indeholde praksisnære eksempler på, hvordan den konkrete undervisning kan tilrettelæges. Indhold i kapitlet skal som udgangspunkt kunne udmøntes indenfor den økonomi, der følger med finansieringen af folkeskolen, - det vil sige de ekstra fagopdelte timer og den understøttende undervisning. Det er således op til den enkelte skole at disponere midlerne til den nødvendige omprioritering og de nye og sær- 1 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 2 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 3 KL: En ny folkeskole 2

3 lige indsatser, der skal iværksættes med henblik på at imødekomme kravet om en styrkelse af det faglige niveau i undervisningen. Arbejdsgruppen vil undervejs i forløbet modtage input fra den store kickoff-konference samt input og ideer fra de skoler, der lokalt har valgt at beskæftige sig med dette tema 1 vedrørende styrkelsen af det faglige niveau i undervisningen og udmøntningen af den understøttende undervisning. Formanden for arbejdsgruppen fungerer som mødeleder og fastsætter antallet af møder, mødekadence samt de nærmere rammer for arbejdet. Formanden er ansvarlig for slutproduktet, som kommer til at indgå i det samlede idékatalog og udpeger selv medlemmer fra arbejdsgruppen til at varetage de nødvendige funktioner for at kunne levere slutproduktet. Arbejdsgruppen kan endvidere indkalde øvrige relevante samarbejdsparter ad hoc for at få belyst emnet yderligere og kan efter behov nedsætte underarbejdsgrupper til at få belyst særskilte emner indenfor arbejdsgruppens temaområde. D. Arbejdsgruppens fokus I regeringsaftalen er allerede udpeget en række konkrete indsatsområder som har til formål at imødekomme de tre overordnede målsætninger. Indsatsområderne vedrører blandt andet en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring end i dag. Der er indgået aftale om øget undervisningstid i folkeskolen via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Understøttende undervisning er et helt nyt element i den danske folkeskole, som introduceres uden noget minimumstimetal. Der er tale om en ny type aktivitet på alle klassetrin, som både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer kan varetage. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I tiden frem til næste folketingsvalg vil det dog alene være muligt at tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen og dermed ikke som en del af skoledagen. Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder på de enkelte skoler. Vedhæftet er bilag 3, der kort beskriver forskellige medarbejdergruppers muligheder for at varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. Omdrejningspunktet for arbejdsgruppens arbejde: 1. Styrkelsen af det faglige niveau i undervisningen, herunder opstilling af læringsmål med fokus på elevernes læringsudbytte 2. Den understøttende undervisning, 3. Den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse 3

4 E. Udarbejdelsen af et idékatalog vedrørende styrkelsen af det faglige niveau i undervisningen Arbejdsgruppen skal udarbejde et kapitel til det samlede idékatalog, som omhandler ovenstående fokusområder vedrørende styrkelsen af det faglige niveau, den konkrete udmøntning af den understøttende undervisning samt implementeringen af den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse. Nedenfor er oplistet en række relevante spørgsmål, som bør drøftes i arbejdsgruppen med henblik på at få beskrevet de centrale elementer, som kapitlet skal indeholde: 1. Styrkelsen af det faglige niveau i undervisningen: - Hvordan sikrer vi os, at eleverne, jf. skolereformen, om nogle år kan det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse? - Hvorledes imødekommer vi konkret det øgede ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin? herunder hvordan udnytter vi de flere timer og sikrer en øget kvalitet i timerne? - Hvordan sammentænker vi de fagopdelte timer og den understøttende undervisning? Hele skoledagen er undervisning. - Hvordan sikrer vi, at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan? - Hvilke læringsmål skal opstilles? i henhold til skolereformen skal Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både de fagligt stærke og svage elever. - Hvordan måler vi forbedringerne? - Hvordan sikrer vi et bedre undervisningsmiljø og en udvikling af elevernes undervisningsparathed? - Hvordan sikrer vi ro i klassen, gode kammeratskaber og en god ledelse af klasserummet? Et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst og mulighed til at lære. 2. Den understøttende undervisning - Hvordan anvender vi den understøttende undervisning i forhold til at fremme elevernes læring og trivsel, samtidig med at skoledagen gøres mere spændende og afvekslende? - Hvordan sikrer vi varierede læringsformer, der understøtter både de fagligt stærke og fagligt svage elever? - Hvordan udmønter vi de praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer? - Hvordan skal samarbejdet mellem lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere foregå, og hvordan sikrer vi inddragelsen af andre relevante kompetencer? Og hvilke kompetencer vil vi gerne have i spil? Kommunerne beslutter selv personalesammensætningen i den understøttende undervisning, og beslutningerne har både indholdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Herudover betyder pædagogernes mulighed for at varetage den understøttende undervisning en ændret arbejdsdag for pædagogerne. - Hvilke kompetencer og krav skal stilles til medarbejderne, der varetager den understøttende undervisning ansvarsfordeling? 4

5 3. Lektiehjælp og faglig fordybelse - Hvordan imødekommer vi kravet om obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse? - Hvordan vil vi konkret tilbyde eleverne faglig træning og faglige udfordringer, som er tilpasset den enkeltes elevs niveau og behov? - Hvordan gør vi lektiecaféen attraktiv, så eleverne tilvælger tilbuddet? - Indretningen af lektiecaféerne, fysiske rammer og fokus på lektiecaféerne som et spændende og attraktivt tilbud. F. Tidsplan for arbejdet Arbejdsgrupperne arbejder 22. november 15. januar Fælles kickoff-konference Rammer, indhold og udfordringer for børnenes 27. november 2013 skoledag 1/ Lokale temadrøftelser på kommunens folkeskoler (2-3 temaer) 1. december 13. december Deadline for indsendelse af input til arbejdsgrupperne 16. december Arbejdsgrupperne afleverer deres kapitel til idekataloget 15. januar 2014 Forvaltningens aflevering af idékatalog 30. januar 2014 Afsluttende konference hvor idékatalog præsenteres og drøftes Primo februar 2014 // 5