DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?"

Transkript

1 DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse?

2 FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK FOR SKOLERNE AT TILBYDE, MEN ET FRIVILLIGT TILBUD FOR ELEVERNE. Folkeskolereformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

3 HOVEDTEMAERNE I FOLKESKOLEREFORMEN Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som supplerer den fagopdelte undervisning Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes Undervisning i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. klasse og obligatorisk valgfag fra 7. klasse Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen

4 HOVEDTEMAERNE I FOLKESKOLEREFORMEN Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaven mv.

5 HOVEDTEMAERNE I FOLKESKOLEREFORMEN Gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal som kommunerne skal tilbyde klasse 30 timer 28 timer klasse 33 timer 30 timer klasse 35 timer 33 timer Gennemsnitligt obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne* * Efter næste folketingsvalg er minimumstimetallet for eleverne hhv. 30, 33 og 35 timer

6 ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Udvikling af fagene Nyeste viden om læring i fagene anvendes Innovation og entreprenørskab It Faget håndværk og design 500 mio. kr. i perioden Digitale demonstrationsskoler Ny brugerportal (Vidensportal) erstatter EMU

7 ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Nationalt videnscenter for historie og kulturarv Placeres i Jelling Elite og talentklasser Mulighed for oprettelse af særlige eliteklasser inden for sport eller musik Øget fokus på uddannelsesparathed Længere skoledag kan anvendes til øget arbejde med UEA

8 ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Folkeskolens afgangsprøver Omdøbes til 9.klasseprøve Afgangsbeviset udvides med kurser/fag taget på Ungdomsskolen Afsluttende prøve i idræt (som udtræksfag) Systematisk analysearbejde om samarbejdet mellem skole og ungdomsuddannelserne: Adgangskrav Afgangsprøvens betydning for gennemførelse af erhvervsuddannelser Opstille konkrete modeller for fremtidig tilrettelæggelse af den afsluttende elevevaluering i folkeskolen og optagelse på ungdomsuddannelser

9 ANDRE TEMAER I FOLKESKOLEREFORMEN Inklusion Styrket forældresamarbejde Bedre undervisningsmiljø Ro og klasseledelse Kompetenceudvikling af ledere Nationalt korps af læringskonsulenter Trivselsbarometer Udvikling af nationale test

10 HVORDAN ARBEJDES DER NU Der er etableret flere kommunale skolereformudvalg 1. Forvaltningsleder, skolechef, leder af institutionsafdelingen, leder af R&F og en skoleleder 2. Institutionsledere m. ledelse 3. Skoleledere m. ledelse 4. Visiongruppe 2 lærere pr. skole 5. Tilsvarende gruppe med pædagoger?

11 HVAD ER UÆNDRET? Skolen er til for elevernes læring Eleverne møder hver dag til et læringsfællesskab Lærerne er ansvarlige for undervisningen Planlægning, gennemførelse og evaluering Klassen er fortsat omdrejningspunktet for læringsfællesskabet

12 FORØGELSE AF FAGENE Dansk forhøjes med en lektion fra 4.-9.kl. Klassens tid afskaffes. Erstattes af understøttende undervisning Matematik forhøjes med 1 lektion fra kl (5 tm. I hele skoleforløbet ) Engelsk i 1.-2.kl i 1 lektion om ugen Idræt i 1.klasse i 2 lektioner om ugen. Afsluttende prøve i dræt efter 9. klasse Musik forhøjes i 1. og i 5.klasse i en lektion om ugen Håndværk og design forhøjes i 4. klasse med en lektion om ugen. Faget håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde Tysk/fransk (andet fremmedsprog) i 5. kl. med 1 lektion og i 6. klasse med 2 lektioner om ugen, der er obligatorisk. Fra 7. klasse kan barnet fritages for undervisningen i 2. fremmedsprog. Forhøjelse af NT i 2. og 4.kl med en lektion om ugen Valgfag obligatorisk fra 7. klasse i 2 lektioner om ugen f.eks. udskolings- og profiltilbud, bl.a. for uddannelsesparathed UEA Geografi i 7. klasse med 1 lektion om ugen. I 8. klasse også 1 lektion om ugen. Folkeskolens afgangsprøver omdøbes til: 9.klassesprøver

13 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING????? Klassens tid forsvinder 1+2. klasse: 7,7 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse 3. klasse: 6,75 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse 4. klasse: 6 tm/uge heraf 2 motion og bevægelse klasse: 5 tm/uge heraf 2 motion og bevægelse klasse: 6,2 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse 9. klasse: 7,2 tm /uge heraf 3 motion og bevægelse Motion og bevægelse skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til 45 min dagligt. Det kan indgå i fagopdelt undervisning og i understøttende undervisning, som korte sekvenser eller længerevarende. Kan også bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal målrettes både stærke og svage elever. (Lektiehjælp først obligatorisk efter næste valg)

14 LÆRING ER OMDREJNINGSPUNKTET Det betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats, eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre, eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen, eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere.

15 NÅR LÆRING ER OPGAVEN. - Så er undervisning en ydelse som vi tilbyder. Læring

16 HVORDAN KUNNE EN SKOLEDAG SE UD? Skemaet er erstattet af en sammenhængende skoledag. Eleverne har fx moduler, hvor de har mulighed for at fordybe sig fagligt og arbejde sammen med andre om at anvende det, de har lært. Eleverne kan mødes i deres faste fællesskaber (klasser) om morgenen, og inden de går hjem om eftermiddagen. En ny folkeskole åbner sig mod omverdenen. Eleverne skal afprøve og bruge deres viden i nye sammenhænge og lære sammen med voksne i og uden for skolen. Eleverne kan fx bidrage med at løse opgaver i lokalsamfundet. Folkeskolen skal fastholde stor opmærksomhed på elevernes faglige resultater. Kontaktlæreren (klasselæreren) er ansvarlig for hyppige samtaler med eleverne om læringsmål og deres faglige indsats og resultater.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 10. KLASSE 2013 2014 I Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Til dig og dine forældre Om kort tid afslutter du 9. klasse. I hæftet Ungdomsuddannelser 2013 kan du læse om de mange muligheder,

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti

Læs mere

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009 Mere tid til velfærd Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner Oktober 2009 Regeringen Indhold Forord Mindre tid på administration mere tid til mennesker Regeringen fremlægger hermed

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer.

Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen. - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Samarbejde mellem aftenskolerne& folkeskolen - et bud på strategiske partnerskaber og andre samarbejdsformer. Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale

Læs mere