NOTAT. Væsentlighedsvurdering i forhold til habitatreglerne for kommuneplantillæg 6, Bjæverskov Vest

Transkript

1 NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Miljø Væsentlighedsvurdering i forhold til habitatreglerne for kommuneplantillæg 6, Bjæverskov Vest I forbindelse med høring af udkast til ovennævnte kommuneplantillæg har Naturstyrelsen gjort Køge Kommune opmærksom på, at planforslaget ikke overholder lovkravene til habitatvurdering. Disse fremgår af bek. nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Birte Hvarregaard Tlf Mail miljoe@koege.dk Ifølge bekendtgørelsen 6 skal der i redegørelsen til planforslag i medfør af planloven, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planers og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Såfremt vurderingen viser, at planen skader Natura 2000-området, kan planen ikke vedtages. Konklusion Vi har samlet vurderet, at kommuneplantillæg nr. 6 for nyt erhvervsområde i Bjæverskov vest ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af Natura 2000-ormåder. Dette begrundes i afsnit 1 og 2 nedenfor. Da der ikke vil forekomme en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, er der ikke gennemført en egentlig konsekvensvurdering jf. 6, nævnt ovenfor. 1. Relevante Natura 2000-områder Vi har på grund af afstanden vurderet, at planområdet og de aktiviteter, der planlægges for, ikke kan have indvirkning på andre Natura 2000-områder end eventuelt Køge Å. Afstanden fra planområdet til Natura 2000-område nr. 147 (Ølsemagle Strand og Staunings Ø) og nr. 149 (Tryggevælde Ådal) er over 13 km, og der er ingen forbindelse via vandløb. Derfor har vi fokuseret på Natura 2000-område nr. 148 Køge Å, der via Sølvbækken, vil være recipient for regnvand, der skal afledes fra erhvervsområdet. Den direkte afstand mellem Køge Å og planområdet er omkring 1 km. Men som det ses af figur 1 næste side løber Sølvbækken på en strækning af ca. Side 1 / 5

2 2,2 km, før den løber ud i Køge Å, ca 1,3 km opstrøms det punkt, hvor Køge Å bliver til habitatområde. Fig. 1. Planområde og vandløb. Habitatområdet Køge Å ses med grønt øverst på figuren. Udpegningsgrundlaget for Køge Å er først og fremmest den bundlevende fiskeart Pigsmerlig, vandplanter knyttet til selve åen, urtevegetationen samt elle- og askeskove langs vandløbet. Ifølge den statslige Natura 2000-plan er Pigsmerlig fundet regelmæssigt flere steder i Køge Å, men der er ikke foretaget en egentlig systematisk overvågning af artens forekomst. Prognosen for Pigsmerlig er vurderet gunstig. Prognosen er vurderet ugunstig for vandløb med vandplanter på baggrund af næringsbelastning og vandindvinding og for elle- askeskove pga. små og fragmenterede forekomster samt næringsstofpåvirkning. Prognosen er ukendt for mudderbanker ved å, urtebræmmer og næringsrig sø. Vandplanens retningslinjer for at opnå god bevaringsstatus er (gengivet kort): - Reduktion af N-deposition fra luft og af næringsstoftilførsel fra dræntilløb. - Hydrologi i naturtyperns sikres. - Vandløbet sikres gode fysiske forhold. - Skovnaturtyperne skal sikres gennem drift pg pleje - Egnede levesteder for pigsmerling sikres især m.h.t. iltindhold i åen - Invasive arter (især Kæmpe-Bjørneklo) skal bekæmpes. Side 2/5

3 2. Mulig påvirkning på Køge Å? Det planlagte erhvervsområde vil ikke have nogen direkte, fysisk påvirkning af Køge Å (afstand > 1 km). I det følgende vurderes, om der kan forekomme en indirekte påvirkning, især med tilførsel af næringsstoffer via Sølvækken (jf. den første retningslinje nævnt ovenfor). 2a. Næringsstoffer via vand? Der er ikke i kommuneplanen konkret fastlagt, hvilken type virksomheder, der kan blive placeret i planområdet, udover at det vil være til transport- og logistikerhverv/virksomheder med stort transportbehov eller meget støjende virksomheder. Når planområdet udbygges, vil der eventuelt være behov for afledning af processpildevand fra virksomheder. Processpildevand skal altid ledes til offentlig spildevandskloak, og vil dermed ikke løbe til Sølvbækken eller Køge Å. Det kan udelukkes, at der vil være en påvirkning herfra. Hvad angår overfladevand, er der i det offentliggjort planforslag indsat bestemmelser om, at regnvand fra tage skal nedsives lokalt inden for rammen, hvor det er muligt. Overfladevand fra veje og pladser nedsives af grundvandshensyn ikke. Vi har indhentet yderligere oplysninger fra planmyndigheden i Køge Kommune, om hvordan det vil blive sikret, at der ikke sker nogen miljømæssig belastning af vandløb via det afledte overfladevand fra især veje og pladser. Planmyndigheden har oplyst, at følgende bestemmelser vil blive indsat i planforslaget, før det vedtages endeligt: a. Det skal ved den fremtidige planlægning sikres, at der ikke lokaliseres virksomheder med anvendelse af eller oplag af større mængder af mobile forureningskomponenter. Samtidig skal det sikres, at oplag af grundvandstruende materialer sker indendørs på impermeabel bund med opkant og uden afløb til kloak. Oplagspladsen skal indrettes således at spild kan opsamles ved brud på tank, der indeholder den største mængde. b. Det skal ved den fremtidig planlægning for området sikres, at slukningsvand kan opsamles på egen grund, og at der etableres en spærre, så der kan lukkes for afløb af overfladevand ved matrikelgrænsen. c. I den videre planlægning skal det sikres, at der etableres de nødvendige anlæg til rensning af overfladevand inden udledning til Sølvbækken. De nødvendige anlæg under pkt. c vil være regnvandsbassin(er), hvor alt potentielt belastet regnvand ledes til. Der skal i forbindelse med bassinerne sikres den nødvendige bundfældning og rensning af vandet. Dette vil ske gennem vilkår i et kommende spildevandstillæg for planområdet. En sådan Side 3/5

4 plan vil blive screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer, herunder efter habitatreglerne. Der kan evt. stilles supplerende rensningskrav i den påkrævede udledningstilladelse jf. Miljøbeskyttelseslovens 28. En sådan tilladelse skal på et mere konkret niveau indeholde en vurdering af, at den konkrete udledning ikke vil påvirke Køge Å med f.eks. næringsstoffer jf. Habitatbekendtgørelsens 8. Blandt andet vil miljømyndigheden i kommunen ud fra normtal fra Mijløstyrelsen og det tidligere DNU beregne, hvor stor udledningen af N og P er fra henholdsvis landbrugsdrift (før) og fra overfladevand fra bymæssig bebyggelse/parkering/veje (efter) og sikre, at der ikke bliver en øget udledning. Vi har noteret os, at der allerede i bestemmelserne for kommuneplanramme 7E08 er indarbejdet en bestemmelse om, at det ved lokalplanlægningen skal sikres, at der ikke sker væsentlig påvirkning af Sølvbækkens flora/fauna f.eks. ved at udlægge en zone omkring vandløbet. En zone langs vandløbet af mindst 10 meters bredde vil efter vores vurdering betyde en yderligere beskyttelse af vandløbet mod overfladeafstrømning af næringsstofbelastet regnvand. En sådan ranzone vil fungere som filter og vil kunne tilbageholde næringsstoffer fra åen. Vi vurderer, at det med bestemmelserne a-c samt bestemmelsen om udlæg af randzoner er sikret, at der ikke vil forekomme en væsentlig påvirkning af Køge Å via vandige udledninger som følge af planen eller de planlagte aktiviteter. Vi har noteret os, at Orbicon i den strategiske miljøvurdering har anført, at der vil være behov for specialt at overvåge, at der ikke sker utilsigtet tilstrømning af næringsstoffer eller andre stoffer til Sølvbækken og videre til Natura 2000-området Køge Å nedstrøms. Det er vores vurdering, at miljøbelastningen af vandløb først og fremmest skal forebygges via etablering af effektive renseforanstaltninger og kontrollerede afløbsforhold for alt potentielt belastet overfladevand. Vi kan ikke på det aktuelle planniveau tage stilling til, om der vil være behov for et skærpet tilsyn i forhold til kommunens almindelige tilsynsforpligtelse med virksomheder og udledninger. 2b. Næringsstoffer via luft? Vi har overvejet, om der vil kunne forekomme en luftformig belastning af vandløb og vandplanter samt elle- og askeskove med N-forbindelser. Fremtidige udledninger fra punktkilder (virksomheder) vil blive reguleret via miljølovgivningen. Der vil i mange tilfælde være krav om anvendelse af BAT. Og i godkendelser/tilladelser med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven skal der foretages en mere konkret vurdering af, om den enkelte emission vil kunne skade et habitatområde. En stor koncentration af transport- og logistikvirksomheder i området, vil betyde, at der lokalt kan blive en større emission af luftformige gasser (ksær Side 4/5

5 NOx, CO 2 og SO 2. Gasserne vil imidlertid fortyndes og spredes over større afstande, i overensstemmelse med, at størstedelen af baggrundsbidraget i Danmark kommer fra udenlandske kilder. Derfor vurderes bidraget lokalt at ville være mimimalt. Vi vurderer, at det på det overordnede planniveau må udeukkes, at der vil være en væsentlig luftbåren N-belastning af Køge Å som følge af planen. Eventuelt særligt miljøbelastende virksomheder vil ikke kunne etableres i området, hvis en konkret vurdering viser, at deres emission vil kunne påvirke Køge Å negativt. Noteret af Birte Hvarregaard Side 5/5