Hvidbog for Faxe Kommune 7. november 2012

Transkript

1 Hvidbog for Faxe Kommune 7. november 2012 over indsigelser og bemærkninger for 2. offentlige høring af forslag til Råstofplan for Region Sjælland Indhold Indstilling til beslutning Hvidbogen for Faxe Kommune o Hvidbogens opbygning o Sådan læses Hvidbogen o Kort over grave- og interesseområder i Faxe Kommune o Hvidbogsskemaer o Liste over høringssvar vedrørende Faxe Kommune 1

2 Indstilling til beslutning Oversigten viser de områder og emner i Faxe Kommune som administrationen har indstillet til beslutning. Nærmere oplysninger om emne, indsigere, arealudlæg og kortbilag fremgår af Hvidbogen og bilag til Hvidbogen. Område/emne Bjerrede graveområde Bjerrede Graveområde nyt forslag Vester Egede Graveområde Administration indstiller - at det mindre areal nord for Bjerrede udgår som graveområde på grund af begrænset ressource og overgår til interesseområde - at der ikke er behov for yderligere udlæg i området. Forslaget imødekommes ikke, men regionen vil være opmærksom på området fremadrettet - at udlægget af graveområdet fastholdes Oversigten viser administrationens indstillinger til høringssvarene. Eksisterende graveområder og forslag til nye grave- og interesseområder, hvor der ikke har været indsigelser, er ikke med i oversigten. Alle råstofplanens grave- og interesseområder fremgår dog af oversigtkortet og graveområderne fremgår endvidere af detailkort, ligesom interesseområder, hvor der er sket ændringer. 2

3 Hvidbogen for Faxe Kommune I dette afsnit i Hvidbogen kan du læse en opsummering af de enkelte høringssvar og regionens bemærkninger der vedrører forhold i kommunen. Høringssvarene er alle indkommet som reaktion på Forslag til Råstofplan , som Region Sjælland har haft i høring. Hvidbogen indeholder tilsvarende afsnit for de øvrige kommuner, hvor der har været indsigelser og bemærkninger. Hvidbogens opbygning Hvert afsnit i hvidbogen består af et skema. Skemaet er delt op efter temaer. Det betyder, at et konkret høringssvar er behandlet flere steder i skemaet i det omfang, at det forholder sig til flere temaer. Hvis høringssvarene indeholder temaer af mere generel karakter, er de opsummeret og besvaret i et særligt afsnit i Hvidbogen: Generelt. Alle skemaer i Hvidbogen er opbygget på samme måde: 1) Første del af skemaet indeholder høringssvar angående graveområder, der er områder, der bygger på faktuel viden om ressourcer, hvor lodsejere kan søge kommunen om gravetilladelse. I den del af skemaet der vedrører graveområde er først opsummeret de dele af høringssvarene som indeholder generelle indsigelser og bemærkninger til graveområder. Dernæst gennemgås høringssvar fordelt på de konkrete graveområder i kommunen. Alle graveområder er angivet med rød overskrift i skemaet. 2) Anden del af skemaet indeholder høringssvar angående interesseområder, dvs. foreløbige reservationer af områder, hvor der måske er egnede ressourcer og som evt. senere kan blive udlagt som graveområde. I den del af skemaet der vedrører interesseområder er først opsummeret de dele af høringssvarene, som indeholder generelle indsigelser og bemærkninger til interesseområder. Dernæst gennemgås høringssvar fordelt på de konkrete interesseområder i kommunen. Alle interesseområder er angivet med gul overskrift i skemaet. Et Hvidbogsskema indeholder 3 kolonner. Den venstre kolonne er inddelt i de temaer, som er taget op i høringssvarene for den enkelte kommune. Eksempelvis drikkevandsinteresser, naturbeskyttelse, trafik. I kolonnen er der anført et nummer; (xxx). Nummeret henviser til hvem der er kommet med indsigelse til emnet. Bagerst i hvidbogsafsnittet nedenunder skemaet, er der en liste med numrene fra kolonne 1 og oplysning om, hvem der er kommet med høringssvaret. Du kan finde de enkelte høringssvar på Regions Sjællands hjemmeside ved at bruge det 3-cifrede nummer, som er angivet i Hvidbogsskemaet. : Den midterste kolonne i hvidbogsskemaet indeholder ordlyden af høringssvaret til det pågældende tema eller en opsummering af høringssvaret. Det samlede antal af indsigelser i forhold til graveområder og interesseområder er ligeledes angivet i denne kolonne. Den højre kolonne er regionens bemærkninger og beslutninger til det pågældende tema og de høringsparter, som er anført i kolonne 1. 3

4 Sådan læses kortene hvidbogen Alle arealændringer og justeringer af såvel graveområder som interesseområder fremgår af kortbilag på de følgende sider inden hvidbogsskemaet. Kortbilagene indeholder et oversigtskort, der viser samtlige og endelige arealudlæg i kommunen. Graveområder er vist med rødt og interesseområder er vist med gult. Områder markeret med en grøn indramning er de områder, hvor der er sket ændringer i forhold til forslaget. Hver kortdel indrammet med sort henviser til detailkort, der dels viser forslagets arealudlæg og dels råstofplanens endelige udlæg af graveområder. Derudover er der anført detaljer omkring arealstørrelse og ressource. 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 Bjerrede Graveområde Bemærkninger Antal høringssvar: 22 (2978 underskrifter (612)) Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) Miljøbeskyttelse: Luft Vand Jord Støjulemper Erhverv og råstofindvindere (849) (410, 419, 516, 526, 612 Cowi rapport), 623, 654) Har mistanke om forurening, da ejeren igennem en årrække har spredt store mængder aske, slagge og andre restprodukter fra forbrændingsanstalter på sin jord. Undersøges der for jordforurening inde grusgravning? Kendskab til affaldsdepoter Affaldsforbrænding i den nordlige del af graveområde 2, sandsynligvis forurenet (623). Støv og støjgener fra grusgravningen Støj fra trafik Væsentlige vibrationer ses kun lokalt omkring større anlæg Der findes en lang række tiltag som kan mindske støv og støjgener. Regionens bemærkninger Det mindre areal nord for Bjerrede udgår som graveområde på grund af begrænset ressource og overgår til interesseområde. Vi laver ikke undersøgelser for jordforurening. Men regionen ligger (som jordforureningsmyndighed) inde med oplysninger om forurenede områder, så det koordineres der i forhold til. Ved tilladelse til råstofgravning, stiller kommunen vilkår om at støj overholder gældende normer og vilkår for gravens driftstider. Desuden kan der stilles vilkår for at støvgener imødegås med konkrete foranstaltninger Drikkevandsinteresser (399, 578, 601, 612 Cowi rapport, 654) Højt beliggende terrænnært grundvandsspejl (3-5 m u.t.), som er afspejlet i de mange søer og mergelgrave samt gravede grøfter i Munkeskoven. Det kan ikke udelukkes at der vil ske midlertidige ændringer af grundvandsspejlet ved gravning til 4 meters dybde. Negativ indvirkning på vandspejlet i mosen. Erfaring fra tidligere grusgrav på Juellundvej. Grundvandet forsvandt fra alle brønde. Byen måtte få indlagt vand fra Haslev vandværk Frygter at grundvandsænkning vil bevirke at private drikkevandsbrønde tørlægges og at man skal have lagt kommunalt vand ind. Har i 2010 fået udarbejdet en rapport, som bekræfter at der ved gravning til ca. 5 meter under terræn, ikke vil ske en grundvandssænkning, da indvinding sker over grundvands- Forekomsten forventes at ligge over grundvandsspejlet, hvorfor der ikke ventes at foregå gravning under grundvandsspejlet. Endvidere fremgår det miljøprojekt nr. 526 fra 2000, Miljøstyrelsen, at gravning under grundvandsspejlet normalt ikke udgør en risiko for grundvand og vandindvinding. Endvidere kan kommunerne i en tilladelse stille vilkår, både vedrørende drift og efterbehandling, hvilket yderligere vil kunne imødegå risici for påvirkning af grundvandog drikkevandsinteresserne. Den omtalte tørlægning af brønde har sandsynligvis sammenhæng med at man begyndte at indvinde grundvand til drikkevand i samme periode, og dermed sænkede grundvandsspejlet. Boringsrapporter viser at der i 1980 erne blev indvundet op til 1,5 mil m 3 drikkevand hvor der i dag indvindes det halve. 9

10 Arkæologiske interesser, arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) (612 Cowi rapport) Naturbeskyttelse Naturstyrelsen (662, 940) Faxe kommune (465, 909, 913) DN Fakse (508) Erhverv og råstofindvindere (849) (399, , 578, 612 Cowi rapport, 654) spejlet. Ønsker redegørelse for råstofgravningens påvirkning af grundvandsressourcen Beskyttede diger vil fremstå som unaturlig rende. Risiko for jordskred ved afgravning, som kan ødelægge diget. Der skal hentes udtalelse efter museumslovens forud for jordarbejder Naturstyrelsen gør indsigelse, da der savnes en begrundelse/redegørelse for konklusionen negativ/neutral påvirkning på Natura 2000-områder. Medmindre redegørelsen i den endelige plan indeholder en sådan vurdering kan graveområderne ikke medtages i planen. En VVM vil resultere i at der ikke kan gives tilladelse fra kommunen, da den vil vise, at det ikke kan udelukkes at NATURA 2000 området vil blive påvirket væsentligt. Kommunen anbefaler helt området udtaget af planen. (909) Kommunen ikke enig i regionens konklusion, hvor et vurderes at der ikke er en væsentlig påvirkning af NATURA2000 området. Inden der kan gives gravetilladelse skal der i så fald foretages en hydrologisk vurdering af en evt. sænkning af vandspejlet i Bagholt mose eller der skal forudsættes at der ikke graves under grundvandsspejlet. (913) Kommunen bemærker at der i rapporten, udarbejdet af Grøntmij på vegne af indvinder, er der kun filtersat 1 boring i Indvindere er normalt erstatningspligtige for eventuel skade, som forvoldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden. Det er kommunen der konkret afvejer de forskellige interesser, herunder fredningsinteresser, i forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse. Diger er generelt beskyttede og skal bevares i landskabet. Der er ikke en beskyttelseslinje. Såfremt forholdene taler for det f.eks. af landskabelige hensyn, kan der gives dispensation til at grave digerne bort. Det er kommunen der foretager denne afvejning i forbindelse med behandling af graveansøgning. Det mindre areal nord for Bjerrede udgår som graveområde på grund af begrænset ressource og overgår til interesseområde. Regionen har udarbejdet en konsekvensvurdering i forhold til Bagholt Mose, som konkluderede at der ikke er en risiko ved grusgravning. Naturstyrelsen har ophævet deres indsigelse på baggrund af denne vurdering. I forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse, foretager kommunen en nærmere vurdering af bl.a. de naturmæssige interesser. I en tilladelse kan der indarbejdes vilkår til sikring af naturen, herunder f.eks. indarbejde afstande til naturområder i overensstemmelse med lovgivningen. Vilkår i en gravetilladelse eller afslag på indvinding i dele af udlagt område kan medføre, at dele af råstofferne indenfor et graveområde ikke kan udnyttes som følge af f.eks. naturområder. Omkring de internationale naturbeskyttelsesområder er der tale om en videreførelse af eksisterende planlægning. Hvis en konsekvensvurdering viser, at naturområderne kan 10

11 området (3B2 i område 3). Vandspejlet i det terrænnære magasin befinder sig i 7,7 m u.t. Det anføres i rapporten at grundvandsspejlet er ca. 33 m under terræn, men der er tale om det primære magasin. Der tages ikke stilling til det sekundære magasin. Råstoffet forekommer ned til 15,5 m under terræn. Det vil sige at halvdelen af forekomsten befinder sig under det sekundære grundvandsspejl. På den baggrund forekommer det oplagt at revurdere miljøvurderingen der bør tages højde for påvirkningen af ændringer i det terrænnære grundvand eller forudsætte at råstofressourcen under det terrænnære grundvandsspejl ikke må udnyttes. Bagholt mose er en højmose med EF habitatbeskyttelse, NATURA 2000 område Højmoserest med hængesæk mose med unik flora som er meget følsomme overfor hydrologiske ændringer. NATURA 2000 plan 159 om at sikre en forbedret hydrologi og hæve vandstanden i området. Mosen er afhængig af det regnvand som strømmer til fra oplandet. Ved at bortgrave større partier af oplandet vil man påvirke vandspejlet negativt. Bagholt Mose ligger 1 km fra graveområde. Frygter tørlægning ved sænkning af grundvand Der er ikke specielt godt kendskab til de hydrologiske kredsløb i området, afvanding kan være til hhv. Stenkilde Bæk eller Slimminge Å. Der skal foretages en vidtgående undersøgelse af disse forhold, inden en evt. gravetilladelse Selv små vandstandsændringer vil have fatale konsekvenser for mosen skades kan der ikke meddeles en gravetilladelse, Påvirkning af grundvand i forhold til vandløb og vådområder, skal kommunerne for hver enkelt ansøgning lave en vurdering, som forholder sig til det konkrete projekt. 11

12 Frygter at det rige dyreliv vil gå tabt Naturbeskyttelseslovens 3 Beskyttede bilag IV arter Frygter at små søer og mergelgrave tørlægges Er i deres projekt om råstofindvinding ikke interesseret i at skade naturen Har vurderes Bagholt Mose og begrundelsen for fredningen. En række af truslerne omfatter ændring og aktiviteter på selve arealet herunder skovdrift samt arealreduktion og opgravning af orkidéer. Andre trusler peger på den interne udvikling og dynamik, herunder tilgroning. Sluttelig omfatter en række af truslerne udefrakommende forhold som næringsstofbelastning og uhensigtsmæssig hydrologi. Set i forhold til de beskrevne trusler vil råstofindvindingen på det foreslåede graveområde påvirke både udpegningsgrundlaget for Natura2000 området og bilag 4 arterne positivt og neutralt. Ved at tage landbrugsområdet ud af drift og på sigt omdanne dette til naturområde, vil der ske en begrænsning af den lokale atmosfæriske næringsstofbelastning af mosen. Mosen er som højmose særdeles følsom overfor ændringer af de hydrologiske forhold (f.eks. dræning, udledning af vand til mosen og vandindvinding. Der forventes indvundet råstoffer over grundvandsspejlet. Det er en faglig misforståelse blandt indsigelserne at grusgravning under grundvandsspejl vil påvirke hydrologien i området og herigennem Bagholt mose. Både international forskning og eksisterende råstofindvinding under grundvandsspejl viser at de hydrologiske forhold kun påvirkes i meget begrænset omfang og kun meget lokalt. Selv hvis Bagholt mose lå helt op af graveområdet 12

13 Hensigtsmæssig byudvikling (399, 403, 419, 612 Cowi rapport, 621, 654) Infrastrukturanlæg (el-, naturgas- og telefonledninger) (612) ville påvirkningen af de hydrologiske forhold være så begrænsede at de givetvis ikke engang ville falde indenfor habitatdirektivets forsigtighedsprincip. Hertil skal det nævnes at der ikke vil blive gravet under grundvandsspejlet og at mosen ligger 1000m væk. Desuden er der blevet gravet råstoffer i 1970 og 80 erne lige nordøst og nordvest for Krusemose hhv. 750 m og 1100 m fra Bagholt mose. Disse områder er i dag naturområder med rigt dyre- og planteliv. Er villig til at indgå dialog med staten omkring dette. Hæmmer byudviklingen Bjerrede by vil blive afviklet Kommunen har givet tilladelse til at udstykke parceller. Harmonerer ikke med udpegningen af grave- og interesseområderne. Harmonerer ikke med regionplan , hvor der står at Bjerrede indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Nye tekniske anlæg og bebyggelse, der ikke tjener det lokale jordbrugshverv bør undgås. Rekreative værdier respekteres Kommuneplan og lokalplan fastsætter at området er udlagt til boliger, miljøvenlig, bymæssigt erhvervs- og offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter til fritids- og kulturformål, når det ikke medfører genepåvirkninger i form af støj, støv og lugt. Er der taget hensyn til kommende bebyggelse og lokalplaner Graveområderne er gennemvævet af højspændings- og lyslederkabler samt drænledninger der går gennem hele arealet fra Bjerredevej 34 til Bagholt mose Det mindre areal nord for Bjerrede udgår som graveområde på grund af begrænset ressource og overgår til interesseområde. Der er ved udlægning af graveområder taget hensyn til kommunernes planer for byudvikling. Graveområdet ved Bjerrede er således ikke omfattet af arealudlæg i kommuneplanen. Såfremt en kommune konkret ønsker at planlægge i interesseområder, vil regionen vurdere om råstofinteressen umiddelbart skal vige i forhold til andre interesser, f.eks. byudvikling. Det mindre areal nord for Bjerrede udgår som graveområde på grund af begrænset ressource og overgår til interesseområde. Ved ansøgning om råstofindvinding op til infrastrukturanlæg (veje, el-, 13

14 Jord- og skovbrugsmæssige interesser (654) Øvrige lovpligtige hensyn og interesser Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (SMV) omfatter derudover befolkningen, menneskers sundhed, klimatiske faktorer, materielle goder DN Fakse (508) (410, 419, 548, 654) Producerer wrap hø til eliteheste. Grusgravning vil medføre højt luftbåren sandflugt, da grusbunkerne fra graveområdet vil ligge højere i forhold til det omkringliggende landskab SMV er ikke tilstrækkelig til sikring af Bagholt moses natur og bilag 4 arterne i området. Da den positive effekt for flora og fauna først ses efter endt efterbehandling i form af naturområde bør der afkrydses i neutral indvirkning Hvad påtænker man af tiltag for at gøre Bjerredevej mere sikker. I dag kan to lastbiler dårligt passere hinanden. Friluftsliv/rekreative områder bør også kun afkrydses i neutral påvirkning, da indvirkningen afhænger af efterbehandlingen Frygter grusgravning vil ødelægge øko-liv. Hvilke arbejdspladser er der tale om jf. SMV Livskvalitet forringes naturgas-, telefonledninger, luftledninger osv.), skal kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen foretage høring af de relevante parter. Støv kan give problemer specielt i tørre perioder. Kommunen fastlægger vilkår for hvordan støvgener kan afhjælpes f.eks. ved vanding. Det er ikke tilladt at anvende kemisk støvbekæmpelse. Den samlede vægtning at de enkelte punkter vurderes ikke umiddelbart at udelukke en råstofindvinding. Det er kommunen der i forbindelse med en konkret ansøgning om råstofgravning, skal foretagen nærmere afvejning af råstofinteresserne i forhold til de natur- og miljømæssige interesser. Gennem en plan for efterbehandling af graveområdet, er det muligt at genskabe naturen på de gravede arealer. I nogle tilfælde kan efterbehandlingen tilgodese truede arter og ligefrem øge diversiteten i området. Et efterbehandlet graveområde har også potentiale som et rekreativt område. Kommunerne har i forbindelse tilladelse til råstofgravning, indflydelse på hvad råstofgraven efter endt gravning skal efterbehandles til. Kommunen skal således godkende en plan for efterbehandlingen inden gravningen påbegyndes. Råstofforekomst, dokumentation og beregning af behov og restressource Erhverv og råstofindvindere (849, 947) (419, 601, 612, 612 Cowi rapport, 623) Råstofforekomsten er tvivlsom. Udpegning beror på information fra enkelte boringer. Der har tidligere været gravet grus (50 år siden). Ophørte sandsynligvis fordi det ikke kunne betale sig at indvinde råstoffer. Hvor stort bliver råstofbehovet? Regionen gætter et behov. Har udlagt for 24 år selvom planen kun skal gælde i 11 år. Overbud af grus vil medføre en Det mindre areal nord for Bjerrede udgår som graveområde på grund af begrænset ressource og overgår til interesseområde. Regionen har ved udlægget af især graveområder foretaget en overordnet afvejning ud fra råstofforekomstens mængde og kvalitet, områdets beliggenhed i forhold til den lokale og regionale forsyningssituation og de planlægnings- og miljømæssige 14

15 Partshøring (380) dumpning af prisen. Overbud vil hæmme den tekniske udvikling i forhold til at anvende de forhåndenværende råstoffer og mindske råstofforbruget. Ingen garanti for at der kun udvindes til det lokale behov. Er der regler for hvor lang tid man må være om at tømme et graveområde? Hvad betyder den angivne restressource som står skrevet i planen? Har i 2010 fået udarbejdet en rapport, hvori der er udført 25 prøveboringer og 9 prøvegravninger samt geoelektrisk undersøgelse, hvilket bekræfter råstofforekomsten i graveområdet. Forekomsten, kvaliteten, volumen og fordelingen er velunderbygget og dokumenteret ved 25 boringer, 9 prøvegravninger og tilhørende analyser. Desuden er der udført slæbegeoelektrik (PACES) på hele arealet med en linjetæthed på m. Er bekymret over udtagelsen af det nordlige område, som vil vanskeliggøre en optimal bæredygtig udnyttelse af de samlede råstofforekomster, idet råstofforekomsten på de tre områder har forskellig sammensætning. Forventer at forekomsterne vil blive fuldt udnyttet indenfor de udlagte graveområder og mener at ved en begrænsning til de sydlige områder vil resultere i dårlig udnyttelse af råstofferne. Undrer sig over ikke at være blevet hørt. Ejer Bjerredevej 16 og 38. interesser, der i øvrigt er i området. Region Sjælland lægger vægt på bæredygtighed og det kan bl.a. tilgodeses ved at sørge for en lokal forsyning, således at transportafstande holdes nede og miljøet ikke belastes med unødig lang transport. At sikre den lokale forsyning har også stor betydning for råstofpriserne og de lokale råstofgrave sikrer at borgere i denne del af regionen ikke skal betale væsentlig mere for råstoffer end i den øvrige del af regionen. Med hensyn til om der indvindes mere end der afsættes lokalt, så har regionen ikke beføjelse til at regulere hvorvidt råstoffer bliver kørt ud af området og andre ind. Regionen kan ikke bestemme hvor lang tid man må være om at tømme et graveområde. Vi har heller ikke mulighed for at styre hvornår indvinder øger eller mindsker deres produktion. Beregningen af restressourcen er gældende for hele kommunen. Volumenberegningen sker for hele kommunen og en restlevetid beregnes. I forbindelse med påtænkt justering af graveområdet, har der været foretaget partshøring med brev af 10. oktober Med høringssvarene er der ikke fremkommet nye oplysninger, der efter regionens vurdering taler imod en justering af graveområder. Justeringen af graveområdet fastholdes derfor. Den 1. høringsfase blev annonceret i aviser, og omfattede alene en invitation til borgere, erhverv m.fl. om at komme med input til ny råstofplan jf. bestemmelserne i råstofloven. Regionen har foretaget partshøring i den 2. offentlighedsfase af borgere berørt af nye udlæg til graveområ- 15

16 Bolig (380, 399, 403, 419, 516, 526, 548, 612, 621, 654) Erhverv og råstofindvindere (849) Trafik Erhverv og råstofindvindere (849, 947) (380, 399, 403, 410, 419, 516, 526, 548, 578, 612, 623, 654) Værdiforringelse (40 %) Fraflytninger Foreslår kompensation eller opkøb af usælgelige huse Er det rimeligt ikke at tage hensyn til at husene er over 100 år og ikke kan holde til at der kører tung trafik forbi. Kloakering i det åbne land er i nogle tilfælde udført med trixtank og rodzoneanlæg, som vil have problemer med afvanding. En større rekonstruktion vi være nødvendig. Skal en lodsejer, for egen vinding skyld, være skyld i at ødelægge et helt område, som han sandsynligvis fraflytter og derfor er ligeglad. Råstofindvinding er en midlertidig aktivitet og den efterfølgende arealanvendelse kan bidrage positivt til ejendomsprisen afhængigt af efterbehandlingen. Tung trafik medfører mere slitage på vejene. Mindske trafiksikkerhed på vejene Rystelser og fare for sætningsskader på bygninger Bor selv i nr. 38 og kan mærke når der kører tunge køretøjer forbi. Hvad påtænker man af tiltag for at gøre Bjerredevej mere sikker. I dag kan to lastbiler dårligt passere hinanden. Infrastrukturen er ikke i stand til at rumme den ekstra færdsel 100 lastbiler om dagen En lastbil hvert 7. minut i grusgravens åbningstid Øget CO2 forurening Regionen bør være bannerfører for initiativer til at begrænse råstofbehovet til et bæredygtigt niveau. Antallet på 100 lastbiler i døgnet påpeget i indsigelserne er for- der. Råstofplanen er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. Man kan som borger få erstatning, hvis der i helt særlige tilfælde er tale om et ekspropriativt indgreb, jf. grundlovens 73. Der er givet udtrykt for bekymring i forbindelse med beskadigelse af huse/fundament som følge af grusgravning. I forbindelse med kommunernes udstedelse af gravetilladelse skal der tages højde for bl.a. afstand til skel, bygninger og veje sammen med en lang række andre hensyn. De vurderinger kommunerne foretager bliver indarbejdet i tilladelserne. Der er tale om et mindre, lokalt graveområde. Det er derfor regionens umiddelbare vurdering, at der generelt vil være tale om forholdsmæssigt begrænset tung trafik. Kommunen vurderer de trafikale forhold i forbindelse med ansøgning om gravning. Trafikken i selve graveområdet kan reguleres gennem gravetilladelsen og der kan f.eks. stilles vilkår om placering og udformning af udkørslen. Råstofrelateret trafik uden for graveområdet er udelukkende underlagt den almindelige lovgivning som vedrører kommunen som vejmyndighed og politiet og kan ikke reguleres af råstofplanen. Kommunen har dog mulighed for at planlægge anbefalede kørselsruter for tunge køretøjer. Kommunen har endvidere mulighed for at meddele vilkår om såkaldt tvangsrute hen over anden mands 16

17 Andet DN Faxe (508) Erhverv og råstofindvindere (559, 849) (419, 612 Cowi rapport, 623) kert. En lastbiltransport af sådan en størrelse vil svare til en af de største råstofgrave i Danmark. Et mere korrekt skøn vil være lastbiler/dag i perioden 6:00-16:00, dvs. 3-4 lastbiler i timen. Det er vigtigt at forholde den forventede trafik op imod den trafik der allerede er der i dag. Der kører tung trafik fra bl.a. en trælasthandel, en service- og teltudlejning, mindre transportvirksomhed, mindre handelsfirma med butik samt halm og vognmandsfirma. Derudover er der kørslen med landbrugsmaskiner. Bjerredevej er forbindelsesvej fra Ørslev og Terslev og mod tilkørslen til Sydmotorvejen. En merbelastning fra en råstofgrav vil ikke give en væsentlig anderledes samlet trafikbelastning. DN Faxe opfordrer til at begge graveområder tages ud pga. risikoen for Bagholt mose. Ønsker at få svar på hvilke kriterier der er lagt til grund for udlægningen af graveområdet frem for andre steder hvor lodsejere har ansøgt. Hvad er forskellen på dette område (bortset fra at lodsejer selv har bekostet jordprøver) frem for andre ansøgere som har fået afslag. Mener at datagrundlaget er for sparsomt og viser ikke en entydig god råstofressource (cowi). SkyTEM er ikke velegnet til at kortlægge de terrænnære lag (øverste 10 m). Er velegnet til at finde gode ledere, såsom ler og salt grundvand. Sand og grus er helt usynlig hvis laget har en mægtighed mindre end 3-5 m (cowi). PACES kan benyttes til at kortlægge de øverste 15 m. Kun 3 steder krydser PACES linjerne de foreslåede graveområder. ejendom. Det er udelukkende kommunen (der er vejmyndighed) og politiet, der stille vilkår om udkørselsforhold. Ønsket imødekommes delvist, idet den nordlige del udtages af graveområdet på grund af en begrænset ressource og overgår til interesseområde. Det er regionens vurdering at grusgravningen ikke udgør en risiko for Bagholt mose, først og fremmes fordi der ikke indvindes under grundvandsspejlet. Se også punktet Drikkevandsinteresser herover. Regionen stiller krav om dokumentation for råstofforekomsten, volumen, kvaliteten og fordelingen. Der har ikke været andre ansøgere under 1. høringsfase i området og ansøger har udarbejdet et veldokumenteret og velunderbygget forslag. Regionen har ud fra det indsendte materiale fra ansøger vurderet at råstofkvaliteten og forekomsten er udnyttelig. 17

18 (Cowi). Sigteprøver, 11 stk, viser at der generelt er en forekomst af sand, med lag af silt og enkelte gruslag. 5 ud af 11 overholder ikke kravet til sand ækvivalent, 2 har for højt indhold af silt. For finkornet materiale giver støvgener (Cowi). Forslag til graveområde - udvidelse af eksisterende graveområde i skovområde, matr. nr. 2c, Juellund Hgd. Terslev. (559) Foreslår ny afgrænsning af graveområde 2 (kaldet B i planen, drejer sig om den østlige del af B), da boring i området viser sparsomme og uegnede råstoffer, desuden er der et nedgravet højspændingskabel og området har været benyttet til affaldsforbrænding (623). Ønsker en god planproces med højt informationsniveau mellem indvinder, myndigheder og borgere med højt informationsniveau. Er villige til at indgå dialog med stat, region og kommune og især de lokale borgere om udviklingen af området. Det er regionens vurdering, at der ikke er behov for yderligere udlæg i området. Forslaget imødekommes ikke, men regionen vil være opmærksom på området fremadrettet. Regionen bifalder ønsket om at indgå i dialog med myndigheder og borgere om udviklingen af området. Vester Egede Graveområde Arkæologiske interesser, arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) Kulturstyrelsen (473) Råstofforekomst, dokumentation og beregning af behov og restressource Bemærkninger Antal høringssvar: 2 Til oplysning af kommunen bør det fremgå af redegørelsen, at digerne der omkranser det udpegede graveområde bør ligesom digerne i interesseområderne bevares, da de udgør en velbevaret, samlet struktur (stjerneudskiftning omkring landsbyen) Råstofferne i området er af for ringe kvalitet og svære at udnytte, da aflejringerne er inhomogene p.g.a. beliggenheden i en randmoræne med deraf meget inhomogene aflejringer, med opskudte kalkflager og store morænelersmængder i grusgraven. Regionens bemærkninger Det er kommunen der konkret afvejer de forskellige interesser, herunder fredningsinteresser, i forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse. Da der er tale om en igangværende indvinding er der taget højde for dette i den gældende gravetilladelse. Graveområdet er udpeget for at sikre at området bliver gravet færdigt indenfor en overskuelig fremtid og at det administrativt er nemmere at planlægge efterbehandlingen. Indvinder vil desuden skulle søge om at udvide grusgraven udenfor graveområdet, på lige vilkår med andre indvindere. 18

19 Generelt om interesseområder Naturbeskyttelse DN Faxe (508) Hensigtsmæssig byudvikling Råstofforekomst, dokumentation og beregning af behov og restressource Bemærkninger Antal høringssvar: 2 Der er udlagt flere interesseområder langs flere værdifulde vandløb i kommunen. Flere interesseområder går ind over større landsbyer. Det gælder Vester Egede og Bjerrede, der er afgrænset af kommuneplanen, samt Ulstrup og Freerslev. En del af nyudpegningerne beror formentlig på information fra enkelte boringer, hvor kvaliteten af boringsbeskrivelsen ikke altid er lige kvalificeret, så udbredelsen af det formodede råstofområde må i disse tilfælde være noget usikker Regionens bemærkninger Interesseområder er foreløbige reservationer af områder, hvor der muligvis er egnede ressourcer. Inden områderne eventuelt kan komme i spil til en fremtidig råstofgravning, skal der først foretages nærmere undersøgelse af om der er egnende materialer, ligesom der skal foretages en afvejning i forhold til øvrige interesser efter bestemmelserne i råstofloven. Det er således i et langsigtet perspektiv, at interesseområderne udlægges. Se under Naturbeskyttelse herover. Interesseområderne udlægges ud fra eksisterende tilgængelig viden, hvilket i de fleste tilfælde er begrænsede. Når vidensgrundlaget med hensyn til geologiske data bliver større, kan der udpeges nye interesseområder. De udpegede områder er således ikke statiske, men vil ændre sig i takt med den eksisterende viden. Med andre ord vil der også kunne udlægges graveområder uden for interesseområder. Det er derfor ikke en forudsætning, at graveområder skal udpeges indenfor interesseområder. Se også under Naturbeskyttelse Interesseområde ved Brødebæk grusgrav v/ Vester Egede Bemærkninger Antal høringssvar: 3 Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) Drikkevandsinteresser Vil have taget området ud. Der kan alligevel ikke gives gravetilladelse, da der er op til Suså i et Regionens bemærkninger Interesseområder er foreløbige reservationer af områder, hvor der muligvis er egnede ressourcer. In- 19

20 Arkæologiske interesser, arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) Kulturstyrelsen (473) Råstofforekomst, dokumentation og beregning af behov og restressource Trafik Vejdirektoratet (525) område med placering af kildeplads for indvinding af grundvand til Næstved vandforsyning. Risiko for at bryde forsegling af det artesiske grundvandsmagasin, som er primært grundvand til Pindsobro Vandværk, Faxe forsynings Vandværk og Skulderløse Vandværk. Digerne der kranser det udpegede graveområde ind bør ligesom digerne i interesseområderne bevares, da de udgør en velbevaret, samlet struktur (stjerneudskiftning omkring landsbyen) Kommunen ønsker ikke en udvidelse af interesseområdet, da området er beliggende i en randmoræne med deraf følgende inhomogene aflejringer. Lødigheden af råstofferne fra Brødebæk grusgrav er meget uensartet med store partier kalk og morænelerlag. Det må antages at være gældende for hele randmorænestrøget. Der foreslås udlagt nyt interesseområde ved hovedlandevej 614, rute 54, tilslutning til Sydmotorvejen. Det er besluttet, at der skal udarbejdes en forundersøgelse for en opgradering af strækningen Næstved-Rønnede. Forundersøgelsen skal være færdig i Når linjeføringerne er fastlagt, vil der omkring disse blive fastlagt et vejinteresseområde, som øvrig planlægning vil kunne forholde sig til. den områderne eventuelt kan komme i spil til en fremtidig råstofgravning, skal der først foretages nærmere undersøgelse af om der er egnende materialer, ligesom der skal foretages en afvejning i forhold til øvrige interesser efter bestemmelserne i råstofloven. Det er således i et langsigtet perspektiv, at interesseområderne udlægges. Se også punktet Drikkevandsinteresser under afsnittet Bjerrede Graveområde. Se under Drikkevandsinteresser Se under Drikkevandsinteresser Regionen vil se nærmere på dette når råstofplanen skal revideres i næste planperiode. Interesseområde, Vester Egede og Hesede skov ved Gisselfeld Bemærkninger Antal høringssvar: 4 Regionens bemærkninger Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) Arkæologiske interesser, Digerne der kranser det udpege- Interesseområder er foreløbige re- 20

21 arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) Kulturstyrelsen (473) de graveområde ind bør ligesom digerne i interesseområderne bevares, da de udgør en velbevaret, samlet struktur (stjerneudskiftning omkring landsbyen) servationer af områder, hvor der muligvis er egnede ressourcer. Inden områderne eventuelt kan komme i spil til en fremtidig råstofgravning, skal der først foretages nærmere undersøgelse af om der er egnende materialer, ligesom der skal foretages en afvejning i forhold til øvrige interesser efter bestemmelserne i råstofloven. Det er således i et langsigtet perspektiv, at interesseområderne udlægges. Naturbeskyttelse DN Faxe (508) Det må være en fejl at områder er udlagt som interesseområde, da der er tale om fredsskov og dels et område i kommuneplanen som er udlagt som beskyttelsesområde. Flere beskyttede naturtyper, særligt søer og store områder af skoven betegnes som naturperler. Susåens øvre løb nord for Hesede er omfattet af interesseområdet. Råstofindvinding i nærheden af Susåen vil have alvorlige konsekvenser for enge og vandløb. Området (Susåen) har været genstand for et omfattende naturgenopretningsprojekt, som bl. a. skal sikre et sjældent fugleliv herunder Engsnarre. Desuden er der ved at etablere sig en fast bestand af Traner. Hesede skov rummer meget store naturværdier og udgør et regionalt vigtigt rekreativt område, som tiltrækker mange natur- og kulturinteresserede. Diger er generelt beskyttede og skal bevares i landskabet. Der er ikke en beskyttelseslinje. Såfremt forholdene taler for det f.eks. af landskabelige hensyn, kan der gives dispensation til at grave digerne bort. Det er kommunen der foretager denne afvejning når der udstedes gravetilladelse. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. De fredskovspligtige arealer kaldes fredskov - og det har intet med fredede arealer at gøre. Skovbrugsformål er at sammenligne med at der er landbrugspligt på arealer udlagt til landbrugsformål. Hér må man ikke lade jorden u- dyrket hen, ligesom skovbrugspligt/fredskovspligt betyder at skoven skal drives med produktionsformål. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges. Se i øvrigt under Arkæologiske 21

22 interesser, arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) Landskabelige værdier Andet Forslag til interesseområde Vejdirektoratet (525) DN Faxe (508) Interesseområde går ind over landskabsområder konflikt Foreslår udlagt nyt interesseområde ved hovedlandevej 614, rute 54 tilslutning til Sydmotorvejen. Som led i udmøntningen af En Grøn Transportpolitik er besluttet at der skal udarbejdes en forundersøgelse for en opgradering af strækningen Næstved Rønnede. Af aftalen om Bedre mobilitet fremgår det, at den tidligere aftalte forundersøgelse af rute 54 fremrykkes så den er færdig i Når linjeføringerne er fastlagt vil der omkring disse blive fastlagt et vejinteresseområde, som øvrig planlægning vil kunne forholde sig til. DN opfordrer til at udtage områderne Øvre Suså og Hesede skov. Se i øvrigt under Arkæologiske interesser, arkitektonisk arv og kulturarv (f.eks. fredede fortidsminder, beskyttede diger og kirker) Regionen vil se nærmere på forslaget når råstofplanen skal revideres i næste planperiode. Interesseområde ved Bemærkninger Regionens bemærkninger Bjerrede Antal høringssvar: 3 Lovpligtige hensyn og interesser (Bekendtgørelse af lov om råstoffer, 3) Naturbeskyttelse Umuligt at give tilladelse i området ved Slimminge Bæk og ved tilløbet til Vedskølle å, vil derfor have interesseområdet ud af planen Interesseområder er områder hvor det vurderes, der muligvis kan findes en råstofressource. Områderne er derfor udlagt som reservation for en eventuel fremtidig indvinding. I interesseområderne er der endnu ikke sket en endelig afvejning mellem den formodede råstofressource og de øvrige interesser i området. Landskabelige værdier Interesseområde går ind over landskabsområder - konflikt Se punktet Naturbeskyttelse 22

23 Hensigtsmæssig byudvikling (419) Andet Forslag til interesseområde Erhverv (559) Kommunen har givet tilladelse til at udstykke parceller. Harmonerer ikke med udpegningen af grave- og interesseområderne. Giesegård og Juellund Godser, matr. nr. 2c, Juellund Hgd. Terslev opfordrer til at hele, på det vedlagte bilag rødt markerede område udlægges og at der foretages en nærmere undersøgelse af forekomsterne med henblik på anvendelighed til senere brug. Skovarealet på området er fortrinsvist et bevokset med ungt nålegran (nobilis og rødgran). Se punktet Naturbeskyttelse Regionen vil se nærmere på dette når råstofplanen skal revideres i næste planperiode. Breve 380, Bjerrede Byggecenter/Trælast 399, Jan Persson 403, Danni og Gitte 410, Hans Michael Hansen 419, Birgitte Wetendorff 465, Faxe kommune 473, Thomas Roland 508, Danmarks Naturfredningsforening, Henrik Suadicani 516, Susanne Kjærgaard Stampe 525, Vejdirektoratet 526, Suzanne Corlin Dahl og Tom Højer Dahl 548, Tina og Thor Grønbæk 559, Rebro Skovadministration 578, Monike Hansen og Niels Erik Munch-Christensen 601, PSB-Management 612, Borgeren i og omkring Bjerrede 621, Pernille og Kim Heller 623, Jette og Niels Hermansen 23

24 654, Helle og Finn Hansen 662, 940, Naturstyrelsen 715, Naturstyrelsen 849, PSB-management 909, Faxe kommune 913, Faxe kommune 947, PSB-management 24