Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen:

Transkript

1 Spørgsmål 1 Redegør ud fra primærteksterne for henholdsvis Platons, Adam Smiths og Marx opfattelse af økonomi. I forlængelse heraf ønskes en sammenlignende diskussion af de tre økonomiske teorier. Tilgang Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen: 1. Platon 2. Adam Smith 3. Karl Marx Derefter laver jeg en sammenlignende diskussion, hvor jeg stiller de tre økonomiske teorier op over for hinanden og beskriver dem i forhold til hinanden. Platon Platons begrundelse for, hvorfor staten opstår, er: ingen af os er i sig selv nok, men har mange behov. 1 Det er det gensidige behov for hinandens hjælp og dermed også arbejdskraft, som nødvendiggør den geografiske sammenslutning af flere mennesker. Altså, opstår staten af vore fornødenheder. 2 Da mennesket specielt efter at have organiseret sig i en stat skaber flere behov for sig selv, opstår behovet for, at menneskerne i staten fordeler sig ud i forskellige fag, som dækker disse behov. 3 Dette viser, at Platon i en vis grad ser nødvendigheden af arbejdsdeling i staten for at kunne tilfredsstille borgernes behov. Det er altså den mest effektive måde at producere til et fællesskab på. Platons argument for arbejdsdelingen er, at vi er af naturen forskelligt egnet til forskellige opgaver. 4 Faktisk er det denne arbejdsdeling, hvor hver enkelt borger skulle udføre den bestemte gerning i staten hvortil han af naturen var bedst egnet, 5 som ligger til grund for Platons retfærdighed i staten. Dog er dette mere overordnet set; en arbejder, som skifter fra et arbejde til et andet, vil ikke 1 Platon, Staten, 2007, side 89 2 Ibid. Side 89 3 Ibid. Side 90 4 Ibid. Side 90 5 Ibid. Side 173 1

2 ødelægge staten. Det er skiftet mellem de 3 instanser, som findes i Platons stat, nemlig producerer/håndværkere, soldater og vogtere. Den naturlige udvikling, som følger af denne arbejdsdeling, og af de mange behov, som mennesket skaber for sig selv, er at der udvikles handel. Med handel kommer handelsplads og et pengevæsen. 6 Behovene i staten må ikke overskride de basale nødvendigheder. Overflods-samfundet er ikke et sundt samfund. 7 Hvis overflods-samfundet skal realiseres, bliver behovene så mange, at det vil være nødvendigt at tage fra andre samfund for at kunne få tilstrækkelige ressourcer. Denne tilraning af ressourcer resulterer ifølge Platon i krig. 8 Platon vil ikke sondre en særlig gruppe ud som lykkelig. 9 Det er staten som helhed, der skal være mest muligt lykkelig. Med dette argumentere Platon imod, at vogterne i staten skal leve et liv i luksus. Hvis dette var tilfældet, ville staten ikke kunne fungere, da et liv i luksus medfører, at vogterne svigter deres opgave som sande vogtere. 10 Altså mener Platon, at et liv i overflod og luksus er med til at fordærve staten, da borgerne ikke vil være i stand til at varetage deres individuelle opgaver dog bruger han vogterne som eksempel, da det er disse, som har den vigtigste funktion i staten. At leve et liv i overflod medfører, at man kommer i begærets magt. Vogterne i staten må da ikke have særeje 11, da særeje fører til privatinteresser. Privatinteresser vil resultere i, at de i stedet for beskyttere blive grumme herre; der vil opstår had og splid, oprør og undertrykkelse. 12 På samme måde som rigdom et liv i luksus - vil fordærve staten, vil fattigdom gøre arbejderen uarbejdsdygtig. 13 Platon vil bevise, at en stat uden pengevæsen ville være den stat, som fungerer bedst. Faktisk ville en stat med et pengevæsen slet ikke have mulighed for at være én stat, da staten ville være opdelt i flere stater, der står fjendtligt overfor hinanden, 6 Ibid. Side 92 7 Ibid. Side 94 8 Ibid. Side 95 9 Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Ibid. side Ibid. Side 156 2

3 de fattiges og de riges. Og de har igen mange underafdelinger. 14 Det er fordi begæret vil splitte menneskerne op. Mennesket er af naturen et begærsmenneske, og det er målet for den individuelle at kontrollere det begærlige element. 15 Dette syn på begæret er grunden til, at rigdom og fattigdom og dermed pengevæsenet, - fordærver staten, splitter det op, og resulterer i den manglende individuelle påtagelse af pligter. Styres begæret, vil overflodssamfundet ikke eksistere og ikke kun én, men alle grupper, vil være lykkelige. Platons bedste statsform er aristokrati. Men når de forskellige klasser i staten vogtere, soldater og producerer - bliver blandet sammen, vil der opstå splid i staten. De lavere klasser, som Platon kalder jern- og kobbermændende stræber mod at tjene penge, at erhverve sig land og ejendom, guld og sølv, mens de andre som er tilfredse med rigdommen på ædelmetal i deres indre, drager i retning af godhed og gammel dyd og sæder. 16 Forfatningen i staten ændres dermed til en mindre god stat et timokrati. Dermed ser vi, at begæret som naturligt ligger i mennesket - er det, som splitter staten op, samt er et argument imod at have pengevæsen og at leve et liv i overflod. Vi ser, at i takt med at pengegriskheden stiger, vil forfatningen i staten blive dårligere og dårligere. Overgangen fra timokratiet til oligarkiet fra den næstbedste til den tredjebedste forfatning - sker også ved at penge og griskheden stiger i takt med forsøget på at forøge formuen. Jo højere rigdommen bliver i staten, jo mindre er godheden, da rigdommen medfører et større begær - og godhed og begær er to modsætninger. I et oligarki vil denne rigdom og forsøget på forøgelsen af den, resultere i, at det ville være de rige mennesker, som var ved magten, da det ville være disse, som folk ville se op til. 17 Da muligheden eksisterer at en mand kan sælge alt hvad han ejer og har til en anden, og derefter blive boende i staten uden at have nogen virkelig funktion 18 vil staten nu blive endnu mere fordærvet, da denne person ikke bidrager til statens vel. Dette vil skabe borgere i staten, som er tiggere og kriminelle, 19 og jagten på formueforøgelse vil blive endnu mere intens. 14 Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Ibid Ibid

4 I Platons økonomiske opfattelse ser vi altså nødvendigheden af arbejdsdeling for at alle kan leve et liv med tilstrækkelige fornødenheder til at kunne opretholde livet og leve i fællesskab, da det ville være for besværligt at skulle producere alle essentielle fornødenheder selv. Arbejdsdelingen er med til at skabe et effektivt livsforhold for alle medlemmerne i staten. Platon vil undgå at have et pengevæsen i staten, således at borgerne i staten producerede til fællesskabet. Platon argumenterer for, at indførslen af et pengevæsen vil ende med at fordærve staten, da det vil vække begæret i os. Ydermere vil rigdom og fattigdom splitte staten og skabe borgerkrig. Begæret vil føre til hybris, da borgerne i staten ikke længere kun ville stille sig tilfreds med de nødvendige fornødenheder. Privatinteresse kommer fra særeje som går imod det fælles bedste, og skal derfor ikke eksistere hos vogterne. Adam Smith Adam Smith mener, at arbejdsdelingen er kilden til al rigdom: Den største forbedring af arbejdets produktive kræfter, og den største del af den dygtighed, færdighed og dømmekraft hvormed det ledes og anvendes overalt, synes at have været effekten af arbejdets deling. 20 Adam Smith bruger håndværket ved at fremstille en nål som eksempel på, hvor effektiv arbejdsdelingen kan gøre en produktionsproces. En nålemager ville ved den yderste driftighed fremstille én nål om dagen, og han kunne bestemt ikke fremstille tyve. 21 Men efter denne proces er delt op i flere forskellige funktioner, så hver arbejder varetager hver sin specifikke funktion, kunne ti personer fremstille op imod nåle på en dag. 22 Der er tre grunde til, at mængden af arbejde, der kan udføres, stiger ved arbejdsdeling: 1. forøgelsen af alle de enkelte arbejderes færdigheder 2. den tid spares, som almindeligvis spildes, når man skifter fra et arbejde til et andet 3. opfindelsen af et stort antal maskiner, der letter og forkorter arbejdet, og sætter en mand i stand til at gøre manges arbejde Adam Smith, En undersøgelse af nationernes velstand, dens natur og årsager, 1976, side 51, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side 54 4

5 Den innovation, der sker i produktionen, er ofte en naturlig udvikling i samfundet, da arbejderen forsøger at lette og fremskynde deres egen bestemte del af arbejdet. 24 Arbejdsdelingen er med til at skabe flere professioner og medfører en mangedobling i produktionen indenfor alle de forskellige håndværk. 25 Velstand spredes ud i hele samfundet selv til folkets laveste lag, 26 og da den enkelte arbejder bliver i stand til at producere langt mere end tidligere og langt mere, end han selv har brug for, vil han kunne bytte sin vare for langt flere varer end tidligere. Velstanden er ikke kun individuel, men påvirker hele samfundsvelstanden, da arbejdsdelingen indføres i flere og flere fag, og dermed bliver kvantiteten i produktudvekslingerne langt større end førhen. 27 I takt med at samfundet udvikler sig og velstanden bliver større, bliver der produceret til flere og flere behov. Behovet for materielle ting øges, og flere mennesker kommer i arbejde. Det resulterer i en indbyrdes afhængighed borgerne imellem: uden mange tusinde arbejderes hjælp og samarbejde kunne den ringeste person i et civiliseret samfund ikke forsynes med det nødvendigste. 28 Denne afhængighed, som der er mellem mennesker, mener Smith ikke kommer fra andre mennesker som ren godgørenhed, men at man bliver nødt til at appellere til deres selviskhed, og overbevise dem om, at det er til deres egen fordel at gøre det, man ønsker af dem. 29 Det er af selviskhed mennesker handler med hinanden, og det er derfor også af selviskhed, at samfundet opstår. Man skal appellere til det selviske i mennesket, hvis man ønsker at opnå den bedst mulige handel for en selv. Denne selviskhed kan ligge i mennesket fra naturens side; every man, therefore is, much more deeply interested in whatever immediately concerns himself, than in what concerns any other man. 30 Men kan også stamme fra beundringen, der er af de rige. We frequently see the respectful attentions of the world more strongly directed towards the rich and the great, than towards the wise and the virtuous Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side Adam Smith, The theory of moral sentiments, 1976, side 82-83, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår Ibid. Side 62 5

6 Et samfund, hvor borgerne ikke føler nogen forpligtelse overfor hinanden, vil ikke blive splittet. Society may subsist among different men, as among different merchants, from a sense of its utility, without any mutual love or affection. 32 Det er nytten fra handlen, som holder samfundet sammen. Menneskerudvikler en gensidig afhængighed igennem handelen, da de ikke selv producerer tilstrækkelige ting og derfor er nødsaget til at handle sig frem til andre livsfornødenheder end dem, de selv laver. Dermed skabes en egennytte ud fra hinandens arbejde. Det er handelen, som driver arbejdsdelingen frem, da man igennem arbejdsdelingen er i stand til at producere mere og dermed også handle sig til mere. 33 Men det er ikke fra naturens side, at menneskers kvalifikationer er forskellige, men derimod grundet arbejdsdelingen, som har udviklet de enkeltes kvalifikationer gennem, vane, skik og brug af deres uddannelse. 34 Mennesket er altså fra naturens side generelt ens. Men mennesket udvikler forskellige egenskaber i løbet af opvæksten, som bliver til gavn for det samlede samfund, da resultaterne af deres mest forskellige talenter bliver samlet som fælles ejendom af den almindelige tilbøjelighed til at handle, købslå og bytte. 35 Man har altså nytte af hinanden, og igennem denne nytte skabes der et velstandssamfund, som automatisk varetager det fælles gode. Mennesket har, ifølge Smith, en tendens til at være selviske. Men det er samtidig denne selviskhed som gør, at det handler, da mennesket til en vis grad forsøger at opnå egen vinding. Karl Marx Marx ser, at i samfundet definerer den materielle produktion mennesket: det, som de er, falder altså sammen med deres produktion, både med hvad de producere og med hvorledes de producere. 36 For Marx er det materielle i livet noget af det, som har størst betydning overhovedet. Ideer, forestillinger, bevidsthed er fra første færd af direkte sammenvævet med menneskenes materielle aktivitet og materielle samkvem som det reale livs sprog. 37 Vigtigheden af denne materielle fremstilling stammer fra selve eksistensen af mennesket. 32 Ibid. Side Adam Smith, En undersøgelse af nationernes velstand, dens natur og årsager, 1976, side 60-61, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår Ibid. Side Ibid. Side Karl Marx, Den tyske ideologi, 1970, side 110, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår Ibid. Side 110 6

7 Uden den materielle fremstilling ville mennesket ikke være i stand til at leve. Handelen og industrien i samfundet er derfor det, som danner grundlag for menneskehedens historie, for uden denne ville der ganske enkelt ikke eksistere mennesker. 38 Menneskets behov, som bunder i en materialistisk sammenhæng, er det som fører mennesker sammen og holder dem sammen. Politik og religion behøver ikke at have indflydelse på sammenføringen af mennesker, kun behovene. 39 Marx mener, at arbejdsdelingen er identisk med privatejendom: den ene udsiger i relation til produktionsaktiviteten det samme, som det andet udsiger i relation til produktet af aktiviteten. 40 Privatejendom skaber særinteresse. Særinteressen står i modsætning til den fællesinteresse, som ligger i samfundet 41 og er derfor ikke positiv for samfundet. Arbejdsdelingen begrænser mennesket, da man - efter denne er indtrådt - kun har en virkekreds. Dette begrænser mangfoldigheden i samfundet og skaber klasser ulighed. Denne klasseopdeling underminerer det politiske og det kultiverede liv i staten. Kampen om at reformere staten bliver i virkeligheden en kamp mellem de forskellige klasser. 42 Kampen i samfundet bliver en kamp for den individuelle klasse om at opnå magt i samfundet og omhandler altså ikke fællesinteresserne. 43 Særinteresserne falder ikke længere sammen med fællesinteresserne, men dette skjules af den materielle velstand, som arbejdsdelingen medfører. Marx vil fjerne det frie marked, hvor udbud og efterspørgsel er styrende, da dette avler for mange særinteresser og for stor opsplittelse i samfundet. Denne fremmedgørelse, som Marx kalder den, der er resultatet af arbejdsdeling og særinteresser, skal omvæltes ved at produktivkræfterne bliver udviklet og der er et universelt samkvem mellem alle mennesker, hvor ingen har privatejendom men alle er afhængige af hinandens produktion - og dermed også afhængige af udviklingen hos hinanden. 44 Fællesinteressen vil da igen være oprettet og fremmedgørelsen vil blive ophævet ved, at man genvinder herredømmet over sit eget produkt. 38 Karl Marx, Den tyske ideologi, 1970, side , Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår Ibid. Side Ibid. Side Ibid Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side 118 7

8 I stedet for vareudveksling er Marx tilhænger af, at produkterne bliver produceret med henblik på at lave et totalprodukt i samfundet, som er et socialt produkt. 45 Den eneste ting, som skal være værdigivende for den enkelte, skal være den arbejdstid, han bruger. Arbejdstiden vil afspejle indsatsen i det sociale produkt og bestemmer derfor, hvor stor en andel, der tilkommer den enkelte af dette sociale produkt. 46 Vi ser her en opbygning af samfundet, hvori det frie marked ingen betydning har, da markedet er fuldstændig gennemsigtigt. Værdien af brugsgenstandene er fastlagt og menneskets andel af disse brugsgenstande er bestemt ud fra dets ydelse i forhold til det sociale produkt. Varens værdi er kunstigt skabt af mennesket, så længe vi lever i et kapitalistisk samfund og har ingen relation til dens reelle værdi; derimod har vareformen og det værdiforhold mellem arbejdsprodukterne, i hvilken vareformen kommer til udtryk, absolut intet at gøre med deres fysiske natur og de materielle relationer, som udspringer heraf. 47 Merværdi skabes igennem arbejdet, som ligger ud over den værdi, der er i selve materialerne. Varen bliver til igennem arbejdet, der bliver lagt i den, og ikke ud fra dens naturlige materielle værdi. 48 Arbejdsprodukterne skal udveksles i samfundet og derfor kommer de sociale relationer først ind i samfundet, når der opstår vareudveksling. Altså er det behovene, som skaber relationerne mellem menneskerne. Det er også i disse sociale relationer at varen får en ensartet social status som værdier, som er synligt forskellige fra deres forskelligartede eksistensformer som nyttegenstande. 49 Det er en værdi, der bliver skabt ud fra den sociale status, varen får, når den kommer i omløb i samfundet som en brugsgenstand, der bliver knyttet til varen. 50 Brugsværdien er ikke noget, som naturligt tilhører en vare, men som vi selv tillægger den. Det er den gensidige personlige afhængighed, som skaber denne brugsværdi. Marx har et kritisk syn på arbejdsdelingen i et kapitalistisk samfund. Den avler særinteresse igennem handel af menneskets privatejendom. Dermed bliver fællesinteressen i samfundet ikke opretholdt og der skabes klasser, som indbyrdes kæmper dette kan dog være svært at se, da den materialistiske produktion dækker over det. Marx vil gøre alle afhængige af den 45 Ibid. Side Ibid. Side Karl Marx, Kapitalen I varens fetichkarakter og dens hemmelighed, 1867, side 197, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår Ibid. Side Ibid. Side Ibid. Side 199 8

9 indbyrdes produktion, således at fællesinteressen og det sociale produkt opstår. Arbejdstiden skal derefter være den afgørende faktor for ens ydelse til det samlede sociale produkt. Resultatet vil være, at varens værdi samt markedet vil være gennemsigtigt. Sammenlignende diskussion Alle tre filosoffer er i mere eller mindre grad enige om, at det er menneskets fundamentale behov, som danner rammen om samfundet. Platon mener, at menneskets behov opfyldes bedst ved geografisk sammenslutning og derefter indførsel af arbejdsdeling. Smith taler for, at handelen automatisk danner et samfund, da selviskheden samt nytten, man kan drage af den, er med til at danne velstandssamfundet. Hos Marx er det selve det materielle liv, som ligger til grund for hele menneskehedens historie og menneskets liv samt udvikling. Behovsdækningen er altså central. Samfundet og arbejdsdelingen skabes på samme måde hos Platon og Smith, dog ser Platon det som negativt for staten, at handel kan føre til rigdom igennem udveksling af varer for penge. Men både hos Platon og Smith er det en fordel, hvis hvert menneske udvikler sine evner inden for visse områder og derefter producere disse, hos Platon er produktionen bare på forhånd bestemt til at være tilegnet alle, mens, hos Smith, er det for egen vindings skyld, at man effektiviserer produktionen, da man derved kan opnå flere varer eller penge ved salget af sin egen produktion. Marx s syn på arbejdsdeling indeholder allerede et pengevæsen, modsat Platons. Derfor ser Marx en tendens til, at privatejendommen skaber særinteresse. Da Platon diskuterer idealstaten, udelukker han pengevæsenet, da han - som Marx - er bange for, at den fælles interesse vil blive overskygget af begæret, som privatejendom og særinteresse medfører. Man kan derfor trække en parallel mellem Platon og Marx, til trods for, at Platon er for arbejdsdeling og Marx imod, så længe den foregår i det kapitalistiske samfund. Det er nemlig kun i det kapitalistiske samfund, at arbejdsdelingen skaber privatejendom og dermed særinteresser. Disse særinteresser resulterer i en klasseopdeling, der splitter samfundet op og tager fokus væk fra det politiske liv. Platon bruger den samme argumentation for at pengevæsenet og begæret til sidst vil fordærve forfatningen i staten og splitte den op i rig og fattig. Smith er, som nævnt, for arbejdsdelingen, da han mener, at det er den eneste vej til rigdom. Da den enkelte arbejder - igennem arbejdsdelingen - får mulighed for at øge sin produktion, er han i stand til at øge sin velstand ved at sælge ud af sin produktion. Da arbejdsdelingen 9

10 udføres i alle lag af samfundet, bliver den samlede velstand større, og ikke kun en enkelt klasses, som Marx og Platon mener. Grunden til dette er, at Smith mener, den samlede velstand og samlede produktion bliver en afhængighedsfaktor, da mennesker i takt med disse bliver mere og mere afhængige af hinanden, men samtidig kan drage nytte af hinanden. Det negative synspunkt på privatejendom og særinteresse vender Smith også til noget positivt. Han mener, at selviskheden er med til at opretholde handelen og dermed også opretholde samfundet. Særinteressen er altså hos Smith en central del af udviklingen hen imod velstandsstaten, hvor alle kan drage nytte af hinanden til egen vinding. Platons stat er til dels et frit marked, da man er fri til at udveksle sine varer med andre varer, og til dels statsreguleret, da produktionen på forhånd er tilegnet befolkningen og dermed ikke er privatejendom. Da hensigten ikke er at skabe mest muligt materiel velfærd, men mest mulig lykke, for flest mulig, ses statsreguleringen af produktionen ikke som en hæmsko. Marx går også ind for statsregulering. Han er imod privatejendom og ser kun arbejdstiden som relevant i forhold til, hvor meget man kan erhverve i samfundet. Uden denne statsregulering ville folket ikke have det fælles gode for øje, men ville kun være interesseret i deres individuelle særinteresser og udvikle en klasseopdeling. Smith ser dog slet ikke nødvendigheden af statsregulering, da arbejdsdelingen, handlen, samt nytten, vi kan drage af denne, automatisk ville skabe velfærd igennem hele samfundet og ikke kun i visse klasser. Det fælles gode, som Platon og Marx mener, skal varetages af styrende instanser, da det ellers vil tilsidesættes, skabes ud fra nytten, man kan få af handel og arbejdsdeling. Smith og hans liberalistiske tilgang til samfundet overlader det til den enkelte selv at skabe værdi og til selv at opfylde sine behov igennem handel og tildels produktion. Han ser ikke nødvendigheden af en regulering, som forsøger at tilpasse alle ressourcer til det fælles behov. I stedet vil den enkelte være med til at skabe nytte for hele samfundet. Dog er samfundet stadig en forudsætning for, at man kan drage nytte af arbejdsdelingen og handelen. Marx mener, at individet ikke vil bidrage til det fælles gode, hvis det er i stand til at forøge privatejendommen og dermed særinteressen. Det tyder altså på et mindre positivt menneskesyn. Privatejendommen bliver nødt til at blive afskaffet, således at alle producerer til alle da vil fællesinteressen igen opstå. Igennem fællesskabet vil det være muligt for samfundet at skabe det sociale produkt, som kommer alle til gode. Platon ser fællesskabet 10

11 som en nødvendighed for at skabe det gode samfund. Dog er han skeptisk overfor mennesket, da han mener, et pengevæsen vil kunne fordærve de mindre gode klasser i samfundet igennem begær. Fællesskabet bliver nødt til at eksistere og bliver nødt til at være beskyttet imod privatejendom og særeje. Platon vil, til trods for den effektive arbejdsdeling, ikke skabe et samfund med overflod. Denne overflod medfører nemlig, at man er nødsaget til at tage fra andre for at kunne tilfredsstille egne behov. Ydermere vil et liv i overflod fordærve samfundet, da det vil medføre, at man ikke varetager sin opgave i staten lige så effektivt som førhen. Overflodssamfundet vil også være med til at dyrke et begær i samfundet, som til sidst vil fordærve det. Smith ser slet ikke denne større producerede mængde som overflod, han ser den som en forøgelse af den generelle velstand i samfundet. Marx ser ikke overforbruget som relevant, da det er selve privatejendommen i sig selv, som er forkert. Vi ser, at indgangsvinklen er fælles for alle filosofferne: de menneskelige fornødenheder skal dækkes. Dette kan så ske igennem regulering mod at skabe et fælles socialt produkt til hele samfundet. Eller ved at bevare det sunde samfund, hvor man helt udelukker muligheden af, at man kan erhverve unødvendige mængder og dermed lægge gro bund for begær. Eller man kan lade mennesket handle frit, da nytten, man ville kunne drage af handel og af effektiv produktion, ikke bare vil favorisere en enkelt klasse men - hele velstandsstaten. 11

12 Litteraturliste Karl Marx, Den tyske ideologi, Berlingske forlag, 1970, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår 2010 Karl Marx, Kapitalen I varens fetichkarakter og dens hemmelighed, Berlingske forlag, 1867, side 197, Filosofi 2, Kompendium, Adam Smith, En undersøgelse af nationernes velstand, dens natur og årsager, Rhodos, 1976, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår 2010 Adam Smith, The theory of moral sentiments, Liberty Classics, 1976, Filosofi 2, Kompendium, 2. Semester, Forår 2010 Platon, Staten, Museum Tusculanums Forlag,