NOTAT. Internationalt idrætspolitisk magtbarometer (Revideret den 20. november 2013)

Transkript

1 NOTAT Internationalt idrætspolitisk magtbarometer (Revideret den 20. november 2013) Forfattere: Poul Broberg Idrætspolitisk Chef Lasse Bak Lyck, Projektkonsulent Baggrund Blandt hovedmålsætningerne i DIF s internationale strategi er ambitionen om at få valgt flere danske idrætsledere til indflydelsesrige i deres respektive internationale idrætsforbund. Foruden den konkrete udfordring med at få de pågældende ledere valgt ind, synes det svært at bestemme målsætningens proportionalitet og endelige succes, da DIF reelt ikke har noget overblik over, om den nuværende repræsentation er på niveau med antallet af, som et land af Danmarks størrelse kan forvente. Derfor er dette internationale magtbarometer udarbejdet som et grundlag for en vurdering af, hvor mange internationale Danmark skal være tilfreds med. Formål Opgaven med at samle data til et internationalt idrætspolitisk magtbarometer har tre overordnede formål: 1. At tilvejebringe et overblik over, om Danmark på nuværende tidspunkt er repræsenteret under niveau, på niveau eller over niveau på den internationale idrætspolitiske scene, når man sammenligner antallet af valgt idrætsledere fra Danmark med antallet af valgte idrætsledere fra sammenlignelige lande 2. At kortlægge hvilke nationer der har størst idrætspolitisk magt på den internationale scene for dermed at styrke DIF s viden om, hvilke lande, som det kan være fordelagtigt at samarbejde med 3. At gøre DIF i bedre stand til at indgå i den internationale debat om den europæiske idræts mindskende internationale indflydelse over for nationer fra andre af verdens regioner, der ikke har samme demokratiske traditioner, som tilfældet er med hovedparten af den europæiske idræt og specielt den skandinaviske 1

2 Undersøgte specialforbund Første opgave har været at selektere de mest magtfulde europæiske og internationale forbund/organisationer med relevans for DIF s idrætspolitiske arbejde. Følgende kriterier har ført til udvælgelsen af 118 forbund og organisationer: og europæiske forbund som DIF s 61 specialforbund er medlem af og europæiske forbund der repræsenterer en olympisk sportsgren efter IOC-kongressen i september 2013 Medlemmer af ARISF (Association of IOC Recognized International Sports Federations) IOC (International Olympic Committee), EOC (European Olympic Committee) og ANOC (Association of National Olympic Committees), hvor dansk idræt også har mulighed for at udøve international indfly-delse SIDE 2 AF 11 Da udgangspunktet for undersøgelsen er interessen for specialforbundenes repræsentation i de internationale forbund, så er disse følgelig medtaget. Blandt de inkluderede internationale forbund er alle de olympiske sportsgrene repræsenteret, og derfor har ingen yderligere olympiske forbund skulle medtages. For ikke at centrere undersøgelsen omkring DIF s specialforbud er alle medlemmer af ARISF inkluderet. Organisationen repræsenterer 34 sportsgrene der igennem medlemsskabet opnår vedvarende dialog med IOC. Organisationens medlemmer er også et relevant udtryk for nogen af de største sportsgrene i verden. Udover de inkluderede internationale forbund er IOC, EOC og ANOC inkluderet i undersøgelsen. De olympiske lege er verdens største sportsbegivenhed og organisationerne er igennem deres valg med til at definere store dele af rammerne for den internationale idræts virke, der gælder i forhold til økonomi, eksponering og politisk gennemslagskraft i forhold til det omgivende samfund. De olympiske organisationer er ikke forbund, men besidder en betydelig magt, og der er naturligt inkluderet i undersøgelsen. Enkelte specialforbunds internationale forbund er ikke på det olympiske program eller medlem af ARISF: International Powerlifting Federation (IPF), World Minigolf Sports Federation (WMF), World Darts Federation (WDF), International Rugby Board (IRB), World Association of Kick-

3 boxing Organizations (WAKO) og International Federation of American Football (IFAF). Inklusionen af ovennævnte forårsager derfor et metodisk forbehold for andre nationers anvendelse af undersøgelsen. Hovedbestyrelser Da det vurderes at hovedbestyrelser i de internationale og europæiske forbund besidder den grundlæggende magt med relevans for dansk idræt, afdækker undersøgelsen bestyrelsernes sammensætning ved at registrere de enkelte bestyrelsesmedlemmers nationalitet. Kriterierne for udvælgelsen af ne har været, at: SIDE 3 AF 11 personerne er medlem af forbundets øverste bestyrelse eller bestemmende organ personerne har stemmeret For IOC s vedkommende registreres alle IOC medlemmer, idet det at være IOC-medlem grundlæggende antages at være ensbetydende med en vis international indflydelse. Når det gælder EOC, de europæiske specialforbund samt de internationale specialforbund, er det kun nationaliteten af bestyrelsesmedlemmerne der afdækkes. De udvalgte bestyrelser betegnes for de fleste af forbundenes vedkommende executive board eller executive committee. I de tilfælde at det ikke er fremgået af officielle dokumenter på hjemmesiden, om honorary members eller forbundets generalsekretær har stemmeret, er hovedparten af forbundene kontaktet. På grund af flere forbunds uigennemsigtige regler, kan det imidlertid ikke udelukkes at der findes små fejl i registreringen. Denne selektering fører til, at inkluderes i analysen. Registreringen af medlemmernes nationalitet har i overvejende grad fundet sted i maj, juni og juli måned IOC medlemmer, IOC s executive board og IOC præsidenten er imidlertid blevet opdateret efter sidste IOC-kongres i september Bestyrelsesmedlemmerne er efterfølgende opdelt efter nationalitet samt 19 faktorer for vægtning af nes vurderede betydning.

4 Vægtning i registreringen af den nationernes internationale indflydelse Faktum for den internationale idrætspolitiske indflydelse er, at det har større værdi for dansk idræts internationale indflydelse at have et medlem af IOC fremfor et medlem af et mindre europæisk forbunds bestyrelse. For at synliggøre denne forskel i indflydelse, er det nødvendigt at det internationale idrætspolitiske magtbarometer opererer med en vægtning. Vægtningen af den magt det giver dansk idræt at være repræsenteret i en speciel organisation eller forbund vil altid være et skøn. En mere præcis vurdering af dette vil indebære kvalitative undersøgelser af alle internationale forbund og en analyse af den formodede indflydelse den pågældende repræsentation i hvert forbund vil give. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende analyse er nedenstående vægtning besluttet forinden dataindsamlingen og efterfølgende anvendt til at kvalificere data. SIDE 4 AF 11 Tabel 1: Vægtning af i international idrætspolitik Poster Vægtning (1-10) Præsident for IOC Faktor 10 Medlem af IOC s bestyrelse Faktor +2 Præsidenter for de internationale olympiske Faktor 8 forbund Præsident for EOC Faktor 7 IOC medlem Faktor 6 Medlem af bestyrelserne for de internationale Faktor 6 olympiske forbund Medlem af EOC s bestyrelse Faktor 5 Præsident for europæisk olympiske forbund Faktor 5 Præsident for ikke olympisk internationalt Faktor 4 forbund Medlem af bestyrelsen for europæiske olympiske Faktor 3 forbund Medlem af bestyrelsen for internationale ikke Faktor 2 olympiske forbund Præsident for ikke-olympisk europæisk forbund Faktor 2 Medlem af bestyrelsen for europæiske ikke Faktor 1 olympiske forbund Præsident for ANOC Faktor 7 Medlem af ANOC Faktor 6 Præsident for FIFA Faktor 9 Medlem af FIFA s bestyrelse Faktor 7 Præsident for UEFA Faktor 6 Medlem af UEFA s bestyrelse Faktor 4 Som udgangspunkt for vægtningen er følgende kriterier anvendt: 1. Om forbundet er olympisk eller ikke olympisk ud fra den antagelse, at de olympiske forbund alt andet lige har mere magt end de ikke olympiske som følge af den økonomi og eksponering en olympisk status

5 giver et forbund 2. Den økonomiske omsætning i de internationale eller europæiske forbund, ud fra den antagelse, at jo større økonomisk omsætninger der er, desto mere indflydelse er der ved at være repræsenteret i forbundet 3. Den mediemæssige interesse i det internationale eller europæiske forbund ud fra den antagelse at, jo mere mediemæssig interesse der er i et forbunds gøren og laden, desto mere er det et udtryk for, at forbundet vurderes, at have indflydelse på den internationale idrætsverden 4. Antal aktive medlemmer som de internationale og europæiske forbund repræsenterer med antagelsen om, at jo flere medlemmer, som forbundene repræsenterer, desto større indflydelse har de 5. Det internationale eller europæiske forbunds politiske gennemslagskraft over for omverdenen med den antagelse, at jo større politisk gennemslagskraft forbundet overfor internationale og/eller nationale beslutningstagere desto mere indflydelse har forbundet. SIDE 5 AF 11 Som det fremgår af vægtningen er FIFA og UEFA tildelt deres egen kategorier ud fra en viden om fodboldsportens udbredelse og forbundenes formodede anseelige magt. Læseren af denne analyse opfordres til aktivt at debattere vægtningen, da der kan lægges forskellige skønsmæssige parametre ned over denne. Analysens anvendte vægtning bør derfor ikke ses som en absolut metodik til beregning af nationernes magt, men nærmere som et muligt redskab hvorved nationernes magt kan estimeres og derved bibringe et kvantitativt grundlag at indlede en diskussion herom. Resultater Undersøgelsen er opdelt i to hovedspor: En sammenligning af de europæiske nationers repræsentation i alle 118 europæiske og internationale forbund (inklusiv IOC, EOC og ANOC) En sammenligning af alle nationers repræsentation i blot de internationale forbund (herunder også IOC, EOC og ANOC) Sagt med andre ord, så indregnes givet på baggrund af europæiske altså kun ved sammenligning af europæiske nationer. Ved sammenligning med ikke-europæiske nationer, anvendes blot afsted-

6 kommet af internationale. Nedenfor er resultaterne delt op i tematiske afsnit. I bilagsarket findes en udførlig liste over alle nationers totale, internationale, pr. 1 million indbygger samt andelen af europæiske. Ønskes flere data som fx fordelingen af olympiske/ikke-olympiske, antal præsident kan disse data stilles til rådighed ved kontakt at tage kontakt til DIF. Danmark Danmark har i alt 26 og deraf 83. Posterne fordeler sig på: 1 præsidentpost i et olympisk internationalt forbund 1 medlem af IOC 3 medlemmer af olympiske internationale forbund 1 præsidentpost i et olympisk europæisk forbund 9 medlemmer af olympiske europæiske forbund 4 medlemmer af ikke-olympiske internationale forbund 1 præsidentpost i et ikke-olympisk internationalt forbund 5 medlemmer af ikke-olympiske europæiske forbund 1 medlem af UEFA SIDE 6 AF 11 Tabel 2: Danmarks europæiske og internationale repræsentation Olympi- Internatio- Internatio- ske ponale ponale ster ster Point pr. 1 mill. indbyg- Danmark /26 9/ ,8 Danmark i sammenligning med Skandinavien Både når man måler på og antallet af overgås Danmark af Sverige. Nationerne har omtrent lige mange europæiske, men Sverige har næsten tre gange så mange internationale. Norge besidder én post mere end Danmark samt flere internationale, til gengæld har Danmark flere i olympiske forbund. Med hensyn til nationernes størrelse, som inden for en vis grænse kan være en faktor for nationers antal, så klarer Sverige sig flot på trods af en næsten dobbelt så stor befolkning.

7 Tabel 3: Sammenligning af de skandinaviske nationernes repræsentation i internationale og europæiske forbund Olympiske 1 Sverige /41 25/ ,5 Point pr. 1 mill. indbyg. 2 Danmark ,8 3 Norge ,3 4 Finland ,6 SIDE 7 AF 11 Det europæiske magtbarometer I Europa er Italien og Storbritannien de to mest magtfulde lande. Storbritanniens totale antal samt antallet af olympiske overstiger Italien. Italien har derimod flere præsident og har derfor et højere antal. Et andet interessant punkt er Schweiz og Sveriges høje antal på trods af betydelig mindre befolkninger end alle nationerne over dem. Danmark indtager en 14. plads på listen og udmærker sig med at have den 2. mindste befolkning i top 20 blot overgået af Norge. Danmark har til gengæld dårlig en internationale repræsentation i sammenligning med de andre på listen, da en stor del af nationens ene hentes ved europæiske. Tabel 4: Sammenligning af de europæiske nationers repræsentation i internationale og europæiske forbund Olympiske Point pr. 1 mill. indbyg. 1 Italien /75 45/75 4,8 2 Storbritannien ,5 3 Rusland ,7 4 Frankrig ,8 5 Tyskland ,9 6 Spanien ,8 7 Schweiz ,6 8 Sverige ,5 9 Holland ,2 10 Belgien ,5 11 Tyrkiet ,4

8 12 Ungarn ,5 13 Østrig ,9 14 Danmark ,8 15 Norge ,3 16 Tjekkiet ,5 17 Polen Finland ,6 19 Grækenland Ukraine ,2 SIDE 8 AF 11 Det internationale magtbarometer Ligesom det er gældende for det europæiske magtbarometer, så er rangeringen af landene næsten den samme, hvad enten nationerne rangeres efter det totale antal eller vægtningen benytte til at beregne en antal. Med 275 til sammenligning med andenpladsen på listen, Storbritanniens og nationens 203, så fremgår det tydeligt, at USA sidder på størstedelen af magten i de internationale forbund, sammenlignet med alle andre nationers repræsentation. USA har endda 24 mere end Storbritanniens 47. Betragtes Europas repræsentation i stedet, signalerer europæiske nationers 2., 3., 4., 5., 6. og 7. plads på listen, at Europa har en betydelig magt i de internationale forbund. Danmark befinder sig på en 36. pladsen mens Sverige indtager en imponerende 13. plads. Denne store forskel skyldes som nævnt tidligere, at blot 48 % af Danmarks kommer fra repræsentation i internationale forbund. Tabel 5: Sammenligning af alle nationers repræsentation i internationale forbund pr. 1 mill. indbyggere 1 USA ,5 2 Storbritannien ,2 3 Italien ,1 4 Frankrig ,3 5 Rusland ,2 6 Spanien ,8 7 Schweiz ,9

9 8 Australien ,2 9 Tyskland ,1 10 Kina ,1 11 Canada ,7 12 Korea ,7 13 Sverige ,2 14 Egypten Japan ,8 16 Belgien ,9 17 Holland ,1 18 New Zealand ,1 19 Brasilien ,3 36 Danmark ,1 SIDE 9 AF 11 Nedenfor findes en mere fyldestgørende liste over de ikke europæiske nationer. Tabel 6: Top 20 over ikke europæiske nationer Olympiske Point pr. 1 mill. indbyggere 1 USA /71 0,9 2 Australia ,5 3 China ,1 4 Canada ,6 5 Korea ,4 6 Egypt ,2 7 Japan ,8 8 New Zealand ,2 9 Brazil ,4 10 Argentina ,9 11 Mexico ,6 12 Thailand ,8 13 Qatar ,9 14 South ,9 Africa 15 Kuwait ,1 16 Malaysia ,5 17 Algeria ,2

10 18 Cuba ,8 19 Marocco ,3 20 Guatemala ,4 Konklusioner Danmark har en stærk idrætspolitisk position både i forhold til absolutte termer og i relation til befolkningens størrelse i Europa. Til gengæld kniber det mere på den internationale scene, hvor der er rum for forbedring med en samlet 36 plads. Især når man tænker på, at der kræves internationale løsninger på nogle af sportens mest alvorlige udfordringer som match fixing, doping, idrætsbegivenheders bæredygtighed, verdens inaktive befolkning og sportens globale økonomi. SIDE 10 AF 11 Storbritanniens internationale indflydelse viser, at det kan betale sig at satse strategisk på denne, idet Storbritannien i forbindelse med Londons OL-værtskab har satset målrettet med at få større international indflydelse med mere rådgivning i forhold til lobbyisme samt ambitiøse uddannelsestiltag, med det sigte, bedre at kunne ruste idrætslederne til at gå efter internationale. Det er netop denne strategiske satsning, som DIF er gået i gang med i Danmark, hvor danske idrætsledere nu har adgang til rådgivning og lobbystøtte samt mulighed for få en international uddannelse i samarbejde med kandidater fra de øvrige skandinaviske lande. Det er stadig nationer med en demokratisk tradition, der har magten i den internationale idræt, idet de fire første pladser udfyldes af lande med en demokratisk kultur. Det er derfor for tidligt at male fanden på væggen i forhold til at tale om både den demokratiske verdens mindre indflydelse samt specielt Europas retræte fra den internationale idrætspolitiske scene. Det synes ikke tilfældet, idet kun Rusland og Kina, som er lande med en kort samt ingen demokratisk tradition er i top 10. Ud fra den internationale indflydelse i forhold til befolkningens størrelse ser det ud til, at dansk idræt har noget at lære fra føl-

11 gende nationer, der er sammenlignelig med den idrætsstruktur og kultur, som vi har i Danmark. Det gælder således Belgien, Holland, New Zealand. Ligesom det internationalt ser ud til, at man fra dansk side kan få adgang til gode erfaringer omkring international indflydelse i relationerne med både Sverige og Norge. Ud fra denne analyse kan det være svært at konkludere, at der generelt skal være problemer med demokratiet i den internationale idræt, idet magten for langt hovedpartens vedkommende er koncentreret omkring kandidater der kommer fra lande med en demokratisk kultur. Det er således værd at diskutere om de dårlige eksempler med korruption og oplyst enevælde i idrætten, kan koncentreres til enkelte forbund frem for at være en generel udfordring. Ligeledes er det værd at diskutere, om det at forsvare det pågældende forbunds interesser økonomisk og politiske, er vigtigere for de internationale idrætsledere, end det at sikre, at demokratiet har ordentlige arbejdsvilkår, og det er selvom lederne kommer med demokratisk kultur i baglommen. SIDE 11 AF 11 Endelig åbner denne analyse også op for en diskussion af, hvorvidt det er specielle typer af idrætsledere, der får international magt. Er det i visse tilfælde en leders personlighed og arbejdsmetode der har større betydning for valget end om lederen er fordelagtig for forbundet eller om denne har en demokratisk baggrund? Undersøgelsens metodik bør appliceres på selvsamme forbund inden for 2-3 år. En gentagelse af undersøgelsen muliggør en afsløring af den idrætspolitiske forskydning af magt.