FORNYET SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV

Transkript

1 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og vandværkerne omkring Gulddysse Skov om videreudvikling af skov- og naturområdet Gulddysse Skov imellem Jyllinge og Gundsømagle, delområde 1 1

2 1 Formål Formålet er at videreudvikle og afrunde det bynære statslige skov- og naturområde Gulddysse Skov som et offentligt skov- og naturområde af høj rekreativ og naturmæssig værdi, samt beskytte vigtige grundvandsinteresser. 2 Aftalens omfang Det samlede projektområde for Gulddysse Skov omfatter i alt 198 ha. Der er i dag etableret skov på 120 ha, og der søges med aftalen etableret skov på yderligere 78 ha. Projektområdet for Gulddysse Skov er opdelt i to delområder. Delområde 1, som er omfattet af denne samarbejdsaftale og omfatter den eksisterende skov, samt 68 ha nye områder. Delområde 2 udgør 10 ha, som søges tilplantet med skov. Området er omfattet af aftalen Samarbejdsaftale mellem HOFOR, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og Roskilde Kommune om videreudvikling af skov- og naturområdet Gulddysse Skov imellem Jyllinge og Gundsømagle, delområde 2. Indgåelse af aftale om delområde 2 forudsætter at 6,5 ha frigives fra råstofinteresseområde til skovrejsning../. Projektområdet og afgrænsningen af de to delområder fremgår af kortet i vedlagte bilag A, som er en beskrivelse af, hvordan projektområdet forventes indrettet. Partnerne til denne aftale for delområde 1 er Roskilde Kommune, Miljøministeriet v/naturstyrelsen, Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk. Vandværkerne omtales samlet som vandværkerne omkring Gulddysse Skov. 3 Forventede effekter af projektet 3.1. Beskyttelse af grundvandet Projektområdet indeholder områder, hvor der foregår grundvandsdannelse til tre forskellige vandværker. Nordøst for projektområdet ligger Værebro Kildeplads. I de seneste år har Værebro Kildeplads leveret mellem m 3 vand pr. år og har betydning for HOFORs forsyning af hovedstadsområdet med rent vand. På den østlige kant af projektområdet ligger Gundsømagle Vandværks boring , som er af afgørende betydning for Gundsømagle Vandværks forsyning af over 1000 husstande i Gundsømagle med rent vand. Fra denne boring leveres ca m 3 pr. år. En væsentlig del af grundvandsdannelsen til denne boring foregår under projektområdet. På den vestlige kant af projektområdet ligger Jyllinge Vandværk, hvis boringer har deres indvindingsopland ind under Gulddysse Skov. Boringerne leverer ca m 3 pr. år og er af afgørende betydning for Jyllinge Vandværks forsyning af lige under 2400 husstande i Jyllinge med rent vand. 2

3 Jyllingehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk indvinder i dag ikke vand, som ifølge den nuværende kortlægning af grundvandsdannelsen, dannes under projektområdet. Disse vandværker indvinder vand, som dannes under Jyllinge by. Værebro Vandværk har nødforsyning fra Jyllinge Vandværk. Og Nordmarken Vandværk har nødforsyning fra Værebro Vandværk. Kastanjehøj Vandværk indvinder i dag ikke vand, som dannes under projektområdet. Kastanjehøj Vandværk har en ringforbindelse med Gundsømagle Vandværk. For alle disse vandværker er sikringen af dannelse af rent grundvand under Gulddysse Skov en fremtidssikring af mulighederne for at indvinde rent grundvand. Hvis kvaliteten af grundvand dannet under Jyllinge eller Gundsømagle engang i fremtiden ikke lever op til kvalitetskravene, har vandværkerne muligheden for at etablere nye kildepladser i Gulddysse Skov, under forudsætning af, at de kan få tilladelse efter vandforsyningsloven. Der er ikke foretaget prøveboringer i Gulddysse Skov. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro indsatsplanområde anfører, at den offentlige skovrejsning af Gulddysseskoven fortsætter. Denne fornyede samarbejdsaftale sikrer at det sker. Skovrejsning med især løvtræ har vist sig som en effektiv måde til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kvaliteten af grundvand fra skov- og naturområder vil som udgangspunkt altid være bedre end grundvand dannet under arealer, hvor der er menneskelig aktivitet f.eks. landbrug og byer. I Gulddysse Skov tinglyses deklaration om ingen brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Forskning indikerer endvidere, at mængden af grundvand, der dannes under løvskov og naturområder sandsynligvis ikke er mindre end under marker. Man kunne ellers tro, at træernes relativt dybe rodsystem ift. markafgrøder, samt trækronernes paraply-effekt ville mindske grundvandsdannelsen under skov ift. landbrugsarealer. Det er dog ikke rigtigt fsva. løvskov. Det skyldes, at grundvandsdannelsen i Danmark helt udelukkende sker i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse og hverken optager vand fra jorden eller opfanger regn i kronetaget. Omvendt sker der i vinterhalvåret pga. dræning en betydelig afledning af overskudsnedbør fra landbrugs-arealer til vandløb og søer. Under nåleskov vil der som udgangspunkt dannes væsentlig mindre grundvand end under løvskov og landbrugsarealer, idet trækronerne vil opfange en væsentlig del af nedbøren i kronetaget også om vinteren (dog ikke lærk). Ifølge Vandforsyningsloven er det muligt for vandforsyningsselskaber at bidrage økonomisk til tiltag, der sikrer grundvandet ( 52a). Ved skovrejsning som skitseret i dette projekt, opnås et ophør i brugen af miljøfremmede stoffer, og da offentlig ejet skov er fred- 3

4 skov - ifølge skovloven - er der i princippet tale - med uændret lovgivning - om en evig beskyttelse af grundvandet Friluftsliv og sundhed I nærheden af byerne bidrager nye skove betydeligt til befolkningens velvære og sundhed. Undersøgelser viser, at jo tættere folk bor på et grønt område jo oftere besøger de det. Desuden reducerer besøg i grønne områder stress og fremmer børns motoriske udvikling og koncentrationsevner. Omkring Jyllinge og Gundsømagle er der flere grønne områder (Værebro Ådal, Hove Å- dal og Roskilde Fjord). Videreudvikling og afrunding af Gulddysse Skov vil binde de eksisterende grønne områder sammen og give Jyllinge (ca indb.) og Gundsømagle (ca indb.) mere bynær natur. Endvidere ligger Gulddysse Skov i nærområdet til Ølstykke-Stenløse (ca indbyggere) i Egedal Kommune Videreudvikling og afrunding af Gulddysse Skov vil give et betydeligt løft i den grønne profil for hele den nordlige del af Roskilde Kommune, og være et væsentligt skridt hen imod etableringen at et sammenhængende naturområde i den nordlige del af Roskilde Kommune, som er en af indsatserne i Grøn Blå Strategi for Roskilde Kommune. Perspektivet er således, at Gulddysse Skov skal indgå i et sammenhængende naturområde, der vil være attraktivt som udflugtsmål for borgere i Roskilde og det øvrige hovedstadsområde, samt for turister. Værdisætningen af et naturområdes rekreative og sundhedsmæssige værdi er meget vanskeligt, og vil i øvrigt også ændre sig med tiden en ældre skov er oftest mere attraktiv end en ny skov - ligesom diverse nye anlæg kan gøre området mere eller mindre attraktivt. F.eks. vil en ny skov-legeplads gøre området mere attraktivt, mens en ny omfartsvej tæt på skoven vil gøre den mindre attraktiv. En indikator på den øgede rekreative værdi af skoven har forskerne dog kunnet påvise meget konkret, nemlig effekten på huspriserne i nærheden. Huse der ligger indenfor 300 meter fra den nye skov vil typisk stige 5-25 % i værdi i forhold til tilsvarende huse, der ligger i større afstand af skoven Biodiversitet og vandmiljø. Områderne omkring Gulddysse Skov som indgår i projektområdet, er i dag primært marker, råstofområder og juletræsplantage. Markerne der indgår i omdrift pløjes, gødskes og sprøjtes med pesticider hvert år. Dette vil ophøre, og det vil i sig selv betyde en stor stigning i biodiversiteten på størstedelen af arealet. Egentlig skov-biodiversitet som i en gammel løvskov, tager dog lang tid skabe. Tidligere råstofgrave, som får lov at udvikle sig som naturområder, har et stort potentiale for at skabe og bevare god natur. Skovfaunaen vil indvandre relativt hurtigt. Råvildt, egern, grævling og mange skovinsekter vil ret hurtigt sprede sig til området fra nærliggende mindre skove og levende hegn. De findes måske allerede i området, men vil nu stige i antal. Agerlandets karakter- 4

5 arter som harer, agerhøns og fasan vil omvendt falde markant i antal i takt med, at skoven gror op. De første år efter tilplantning kan der dog ske en stor stigning i antallet af harer, hvilket kan være til skade for skoven, da de gerne æder små træer. Skovfloraen er oftest meget lang tid om at indfinde sig. Der vil sandsynligvis gå årtier før f.eks. anemoner indfinder sig. Ligesom svampe tilknyttet gammel skov naturligvis også vil være lang tid om at dukke op. Drænsystemet på de nuværende marker vil bryde sammen i takt med, at træernes rødder gror. Drænsystemets sammenbrud vil betyde, at skoven i vinterhalvåret får karakter af en våd badesvamp, hvor overskudsnedbøren relativt langsomt siver ud, modsat en drænet mark, hvor overskudsnedbøren hurtigt ledes til vandløbet. Ny skov kan altså medvirke til at begrænse risikoen for flash-floodings samt medvirke til, at vandføringen i et vandløb udjævnes over sæsonen. Projektområdet ligger i Værebro Ås opland. Værebro Å er med i Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord er målsat som i god økologisk tilstand hvilket betyder, at der kun må være mindre afvigelser fra uforstyrret tilstand. Værebro Å munder ud i Roskilde Fjord, som er Natura2000 område med international betydning for fuglelivet. Ophør af gødskning og brug af pesticider vil have en positiv betydning for vandkvaliteten i Værebro Å og dermed i Roskilde Fjord CO 2 -binding, klimatilpasning og træproduktion. Ny skov i Danmark vil de første ca. 100 år indtil skoven bliver moden binde ca. 10 tons CO 2 /ha/år. Det svarer nogenlunde til en danskers årlige udledning af CO 2. I øjeblikket kan den CO 2 -bindende effekt af skovrejsning i Danmark ikke omsættes og handles som CO 2 -kreditter på det internationale marked. På nationalt niveau indregnes skovrejsningens CO 2 -bindende effekt i den opgørelse over ændringer i den samlede CO 2 -udledning fra arealanvendelse i Danmark, som Danmark indberetter til FN s klimapanel. Skovrejsning et meget positivt tiltag ift. nedbringelse af CO 2 -indholdet i atmosfæren. Faktisk er skovrejsning et af de eneste tiltag, der diskuteres internationalt, som aktivt absorberer CO 2 fra atmosfæren. De fleste andre tiltag omhandler reduktion af eksisterende udledninger. Ikke desto mindre er det altså indtil videre ikke muligt at få en direkte økonomisk aflønning heraf. Jf. det tidligere nævnte omkring vandmiljø, så vil ny skov kunne medvirke til at forhindre oversvømmelser f.eks. i forbindelse med skybrud, som der forventes at komme flere af i fremtiden pga. ændringer i klimaet. Konkret er der identificeret områder i den nordlige del af Jyllinge, som er i risiko for oversvømmelser i forbindelse med skybrud. I kommunens Klimatilpasningsstrategi er peget på, at afvandingssystemet og kloaknettet bør indrettes så muligheden for at aflede skybrudsnedbør til nærliggende grønne områder kan ske; konkret skal man dog i Gulddysse Skov sikre sig, at det ikke kan resultere i, at grundvandet kan blive forurenet. 5

6 En løvskov i Danmark, der etableres på bar mark vil i løbet af 100 år oftest blive meter høj (afhængig af jordens kvalitet og træart). Lades den urørt vil der ophobes op til 1000 m 3 levende træ over jorden (afhængigt af bonitet og træart). I alt vil der være op til ca tons CO 2 pr. ha bundet i denne skov både i levende træ over og under jorden, samt i døde grene og blade på og i jorden. Efter ca. 100 år ophobes ikke længere yderligere levende vedmasse og CO 2 i den urørte skov, fordi det nye træ, som dannes ved fotosyntese, opvejes af træer, der dør og går i forrådnelse. En urørt løvskov, som beskrevet ovenfor, vil virke meget mørk og tæt med ca træer pr. ha efter 100 år fra anlæg. I en nærliggende bevoksning af samme alder og træart, der ikke har været urørt, men været i almindelig skovdrift, vil der kun stå ca. 100 træer pr. ha. De vil til gengæld være dobbelt så tykke som træerne i den urørte skov, men der vil kun være ca. den halve mængde levende træ over jorden, altså ca. 500 m 3. Ligeledes vil der kun være bundet det halve CO 2. Træproduktionen og CO 2 -bindingen har dog været stort set den samme i de to bevoksninger. I denne er blot fældet ca. 500 m 3. træ pr. ha ved hugstindgreb ca. hvert femte år fra 15 års alderen. Træet er blevet brugt til brænde, flis, møbler, gulve o.lign. Danmark forbruger ca. 8 mio. m 3 træ årligt, men Danmarks skove producerer kun ca. 2½ mio. m 3 træ. Danmarks forbrug forventes at stige yderligere de kommende årtier i takt med, at fossile energikilder som kul, olie og gas skal erstattes af bl.a. træ. Størstedelen af det ekstra træ-forbrug vil skulle skaffes ved import. Salg af træ er sandsynligvis den væsentligste kommende driftsindtægt fra Gulddysse Skov. Hertil vil komme mindre indtægter i form af leje af græsarealer til græsning, bistader, jagt o.lign. På sigt kan betaling for CO 2 -binding måske blive en væsentlig drifts-indtægt, men det er som sagt ikke en mulighed for nærværende. Salg af træ vil fra årsalderen sandsynligvis nogenlunde kunne opveje udgifterne ved drift af skoven, og i de ældre aldersklasser er der et mindre overskud, som forhåbentlig kan fastholdes i århundreder ved naturnær skovdrift. De første 0-20 år fra anlæg er skoven dog driftsmæssigt en underskudsforretning. 4 Kommuneplanlægning o.lign. Projektområdet ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen. I kommuneplanen er hovedparten af projektområdet udlagt som skovrejsningsområde, dvs. et område hvor det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt med mere skov. Den resterende del af projektområdet, i alt ca. 27 ha fordelt på tre større og tre mindre lokaliteter, er udlagt som neutralområde, hvoraf det sydligste (matr. nr. 22a Gundsømagle By, Gundsømagle) samtidig er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Herudover er en 6

7 del af arealerne langs Værebro Ådal udpeget som naturbeskyttelsesområde. Kommuneplanens udpegninger for den del af projektområdet, der ikke er skovrejsningsområde, er ikke til hinder for, at der kan rejses skov. I Region Sjællands råstofplan er der udlagt et råstofgraveområde på ca. 15 ha i den vestlige del af projektområdet og et råstofinteresseområde på ca. 6,5 ha i den østlige del af projektområdet. Råstofinteresseområdet er del af et større sammenhængende interesseområde, der strækker sig ud over projektområdet. Også mod nord grænser projektområdet op til et råstofinteresseområde. I råstofområderne må der ikke ske en ændring af arealanvendelsen, der kan forhindre en udnyttelse af råstofferne. Inden for projektområdet er der 27 områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, 18 beskyttede sten- og jorddiger og fire gravhøje. Mod nordøst grænser projektområdet op til den fredede Værebro Ådal. Indenfor projektområdet er der registeret tre jordforureninger på vidensniveau 1 og 3 på vidensniveau 2. Roskilde Kommunes strategi for det åbne land Grøn Blå Strategi integrerer hensyn til sundhed, natur, oplevelser samt erhverv og økonomi i en samlet strategi. Videreudvikling af Gulddysse Skov bidrager til realisering af Grøn Blå Strategi, bl.a. ved at bidrage til et varieret udbud af fysiske og rekreative udfoldelsesmuligheder tæt på Jyllinge og Gundsømagle, samt ved at etablere ny natur, så den biologiske mangfoldighed styrkes. Folketinget vedtog i 1989 en hensigtserklæring om, at det danske skovareal skal forøges til % af landets areal fra i dag %. Dette skal ske gennem såvel privat som offentlig skovrejsning. Med henblik på realisering af statslig skovrejsning afsættes årligt på finansloven midler under ordningen for naturforvaltning på finansloven, der administreres af Naturstyrelsen. Samtlige regeringer siden 1989 har prioriteret statslig skovrejsning. I de kommende finansår er der i Naturplan Danmark afsat flere midler til statslig skovrejsning. Årsagen til folketingets ønske om at øge skovrejsning er de positive effekter nævnt i afsnit 3. Konkret har det dog især været skovrejsningens positive værdi for grundvandet, friluftsliv, CO2-binding og vandmiljøet, der de seneste år har medført midler til statslig skovrejsning. Medfinansiering fra lokale aktører er et væsentlig kriterium for den nuværende regering mht. disse projekter, fordi selvom projekterne samlet set vil have en værdi på nationalt plan, så er det klart, at størstedelen af gevinsterne ved etablering af en ny statsskov kommer lokalt i form af rent grundvand fra vandværket, højere huspriser, mere natur, bedre sundhed osv. 7

8 Skovrejsning er omfattet af VVM-reglerne og færdiggørelsen af Gulddysse Skov vil kræve at projektet bliver VVM-screenet. Det er forventningen at projektet ikke vurderes VVMpligtig, idet intet i den eksisterende planlægning for området taler mod projektet. 5 Økonomi Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af skov på delområde 1 af Gulddysse Skov at komme til at koste ca. 13 mio. kr. over de næste 20 år. Dvs. ca. 0,7 mio. årligt. Af de 13 mio. kr. forventes ca. 10 mio. kr. at skulle gå til køb af arealer. Det er Naturstyrelsen, der gennemfører opkøb. Roskilde Kommune medfinansierer 40 % af prisen for arealkøb, mens vandværkerne omkring Gulddysse Skov betaler for, at der pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider på arealerne (se bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være beskyttet for evigt. Prisen for deklarationen er fastsat til 20 % af prisen for arealkøb. Restbeløbet til køb af arealer betaler Naturstyrelsen, ligesom styrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Yderligere detaljer fremgår af bilag B samt 6. Naturstyrelsen tager dog forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Roskilde Kommune tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Vandværkerne tager forbehold for, at deres bestyrelser godkender tilskuddene til de konkrete opkøb af jord. Såfremt en af parterne ikke har de nødvendige midler til rådighed til at finansiere sin andel efter ovenstående byrdefordeling, på det tidspunkt, hvor et areal, som indgår i projektområdet bliver tilgængelig i handel, skal parterne drøfte byrdefordelingen for finansieringen af det tilbudte område, og afsøge, om der er mulighed for i det konkrete tilfælde at aftale en alternativ byrdefordeling eller mellemfinansiering, som muliggør opkøb af arealet. 6 Gennemførelse af projektet a) Bestyrelserne for vandværkerne omkring Gulddysse Skov har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde: Vandværkerne omkring Gulddysse Skov ønsker, at der på arealer i området pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider og gødning. Der tinglyses en deklaration herom med alle vandværkerne omkring Gulddysse Skov som påtaleberettigede. Servituttens tekst vedlægges som bilag C. Se også 13. Prisen for deklarationen beregnes som 20 % af erhvervelsesprisen og betales af vandværkerne omkring Gulddysse Skov. 8

9 Udgifterne fordeles imellem vandværkerne i forhold til deres levering af drikkevand i det seneste opgjorte år. Produktionen i år 2012 og den deraf følgende fordeling fremgår af bilag B. Naturstyrelsen skal sikre sig at der samtykke fra vandværkerne omkring Gulddysse Skov til ethvert køb af arealer. Konkret er det aftalt, at Roskilde Kommune indhenter samtykket fra vandværkerne. Vandværkerne omkring Gulddysse Skov underretter Naturstyrelsen såfremt de bliver opmærksom på eventuelle erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). b) Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen har, på baggrund af det nævnte i 3 og 4, besluttet at medvirke til projektet på nedenstående måde: De arealer, der indgår i projektet, overdrages til Naturstyrelsen eller erhverves af Naturstyrelsen mod efterfølgende refusion af erhvervelsesprisen fra Roskilde Kommune jf. 6c. Ligesom beløbet for pålæggelse af deklaration om ingen brug af pesticider og gødning fra vandværkerne omkring Gulddysse Skov opkræves efterfølgende. Naturstyrelsen står for det praktisk administrative arbejde i forbindelse med indgåelse af handler; forhandlinger med lodsejerne, udarbejdelse af skøde, tinglysning, opkrævning af refusion etc. Naturstyrelsen får ejerskabet til arealerne. Udgifterne til berigtigelse af styrelsens erhvervelse af arealer, samt gennemførelse af de i den forbindelse nødvendige matrikulære ændringer, afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen etablerer skov og natur på projektarealerne, samt sørger for friluftsmæssige indretninger som stier, veje, borde, bænke o.lign. og står for den fremtidige drift. Jf. 6c bidrager kommunen dog med etablering af en hovedsti gennem projektområdet, og står for opsætning af skraldespande samt tømning af disse, såfremt kommunen og Naturstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt. Naturstyrelsens erhvervelse af arealer kan ifølge statens regler kun ske ved SKATs godkendelse af priserne. Såfremt erhvervelser sker på baggrund af en jordfordeling gennemført af NaturErhvervsstyrelsen, er SKATs godkendelse af priserne ikke nødvendig, jf. statens regler for erhvervelse af fast ejendom. Erhvervelserne gennemføres i den takt relevante ejendomme kommer til salg i projektområdet, og i det omfang parterne har midler til rådighed til gennemførsel af projektet jf. 5. I overensstemmelse med 60, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven, kan der ikke eksproprieres til skovrejsning under naturforvaltning. c) Roskilde Kommune har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til Gulddysse Skov, delområde 1, på nedenstående måde: 9

10 Roskilde Kommune afholder 40 % af udgifterne til erhvervelse af arealer indenfor projektområdet og aftalens løbetid. Kommunen vil overdrage de kommunale arealer på ca. 2,3 ha, som er registreret som delvist forurenet, såfremt kommunen vurderer at det er hensigtsmæssigt, og der kan opnås enighed med Naturstyrelsen om vilkårene. På de kommunalt ejede arealer, der overdrages til projektet tinglyses ingen pesticider deklarationen uden udgift for vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Roskilde Kommune til ethvert køb af arealer. Kommunalbestyrelsen betragter projektet som et miljømål for vandværkerne omkring Gulddysse Skov jf. vandsektorloven. Roskilde Kommune vil i øvrigt sikre, at det kommunale stisystem langs Værebro Å og omkring Gundsømagle og Hove Å forbindes med stisystemet i Gulddysse Skov. Roskilde Kommune vil stå for opsætning og tømning af skraldespande, såfremt kommunen og Naturstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt. Dersom Roskilde Kommune ønsker en hurtigere etablering af stier, ridestier, shelters og lignende faciliteter for skovgæsterne, end Naturstyrelsen har ressourcer til, kan der optages forhandlinger mellem styrelsen og Roskilde Kommune om, at kommunen bidrager til etablering og vedligeholdelse af faciliteterne. Kommunen underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksomme på eventuelle erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). 7 Kommunens erhvervelse af arealer i projektområdet I særlige tilfælde kan Roskilde Kommune erhverve ejendomme til projektet. F.eks. hvis Naturstyrelsen ikke har bevillingsmæssig mulighed for selv at stå for konkrete erhvervelser når de er til salg, jf. 5. Styrelsen hører i så fald SKAT om en vurdering af ejendommens handelsmæssige værdi, men udarbejdelse af skøde, tinglysning o.lign. skal kommunen selv stå for. Naturstyrelsen køber så hurtigst muligt ejendommen ekskl. eventuelle bygninger af kommunen, når styrelsen har bevillingsmæssigt råderum igen. Naturstyrelsen skal samtykke til kommunens køb og ovenstående model i hvert enkelt tilfælde. Som nævnt i 6 skal såvel vandværkerne omkring Gulddysse Skov som Roskilde Kommune samtykke til ethvert køb. Såfremt den ene part ikke samtykker til et konkret køb, kan 10

11 den anden part dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. 8 Evt. køb af bygninger Som udgangspunkt erhverves ikke bygninger til projektet. Kommunen vil derfor i de fleste tilfælde kun refundere Naturstyrelsen den del af erhvervelsesprisen for ejendommen, som vedrører arealer, der efterfølgende tilplantes med skov eller naturgenoprettes. Tilsvarende gælder vandselskabets betaling for ingen pesticider deklarationen. Naturstyrelsen vil derfor i de fleste tilfælde hurtigt forsøge at sælge en eventuel bygning, der er blevet købt sammen med nogle arealer. Bygningen sælges med et mindre jordtilliggende (typisk 1-1½ ha). Landbrugspligten vil oftest blive ophævet på denne bygningsparcel, og der vil blive tinglyst en ingen pesticider-deklaration inden salget, såfremt bygningen ligger indenfor projektområdet (se bilag E: skabelon til deklaration om grundvand). Da salg af bygninger kan tage lang tid kan det aftales, at kommunen betaler Naturstyrelsen refusion for arealet umiddelbart efter købet af hele ejendommen og altså inden bygningen er solgt. Det sker ved, at SKAT vurderer bygningsparcellens salgsværdi, og dette beløb fratrækkes hele købsprisen for ejendommen. Tilsvarende kan aftales vedr. vandværkerne omkring Gulddysse Skovs betaling for deklaration om ingen pesticider. Salget af bygningen kan ligefrem tage en årrække, hvis styrelsen vælger at anvende bygningsparcellen til længerevarende magelægsforhandlinger eller har overtaget ejendommen med betingelse fra ejeren om, at denne kan blive boende i et længere stykke tid. I særlige tilfælde kan Naturstyrelsen eller Roskilde Kommune, evt. i fællesskab, vælge at erhverve en bygning i projektområdet til anvendelse som naturskole, skovbørnehave, skovløberbolig, maskinhus, kommunal rideskole o.lign. eller med henblik på nedrivning. Såfremt en bygning erhverves alene af Naturstyrelsen, kan kommunen overtage driften af bygningen til en reduceret leje, hvis den anvendes til f.eks. naturskole, skovbørnehave o.lign., jævnfør Finansministeriets aktstykke 117 af 29/ Salg af arealer m.v. I det omfang Naturstyrelsen frasælger arealer og eventuelle bygninger, som kommunen har finansieret erhvervelsen af f.eks. i forbindelse med køb af ejendomme, hvor en del af arealet ligger uden for projektområdet så tilbageføres provenuet til projektet med henblik på realisering af dette. Udgangspunktet er dog, at arealer beliggende udenfor projektområdet betales alene af Naturstyrelsen. Først hvis dette areal magelægges med et areal inden i projektområdet, medfinansierer kommunen erhvervelsen. 11

12 Hvis projektet er færdigt, så kræver salg af arealer fra projektområdet - som kommunen har medfinansieret - en diskussion af provenuets anvendelse mellem parterne. Som udgangspunkt vil provenuet skulle anvendes til forbedring af projektet. På alle erhvervelser, som finansieres af kommunen, tinglyses en forkøbsret for Roskilde Kommune. Tekst til servitut vedlægges som bilag D. Det skal dog understreges, at hensigten for alle parter er evigt varende drift af statsskov på projektarealet. 10 Byggelinjer Gulddysse Skov er statsskov, og områder vil, når de er tilplantet som skov afkaste en byggelinje på 300 meter jf. naturbeskyttelsesloven. Undtaget herfor er kun forsvarsanlæg, havneanlæg, driftsbygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri samt gammel bymæssig bebyggelse (bygget før 1968). Yngre bymæssig bebyggelse (efter 1968) vil som udgangspunkt blive omfattet af skovbyggelinjen, men parterne er enige om, at Naturstyrelsen ikke som grundejer vil udtale sig negativt for dispensationer længere væk fra skoven end 30 meter. Kommunen kan overveje at reducere byggelinjen permanent. Hvis ovenstående tilladelse til reduktion af skovbyggelinjen gives, vil kommunen arbejde for, at en stor del af arealerne indenfor den reducerede byggelinje på ca. 40 meter kommer til at henligge som private fællesarealer med offentlig adgang, evt. med tinglyst krav om, at beboerforeningen holder arealet som vedvarende græs og tilladelse til kommunen til at etablere stier o.a. 11 Brugerråd og inddragelse af offentligheden Det af Naturstyrelsen nedsatte skovrejsningsråd fortsætter sit arbejde med at rådgive om den konkrete planlægning og tilplantning af nye arealer. 12 Nye kildepladser, adgangsveje m.v. Vandværkerne omkring Gulddysse Skov kan opretholde alle eksisterende vandledningsanlæg, indvindings- og observationsboringer samt vejadgang hertil. På de arealer, hvor vandværkerne omkring Gulddysse Skov har betalt for pålæggelse af ingen pesticider deklarationen, er Naturstyrelsen indstillet på at give vandværkerne omkring Gulddysse Skov mulighed for at etablere nye kildepladser og moniteringsboringer med tilhørende adgangsveje, foretage de nødvendige forudgående hydrologiske undersøgelser samt placere indvindingsboringer og råvandsledninger. Der henvises til Naturstyrelsens strategi for beskyttelse og benyttelse af grundvand, I de konkrete tilfælde forud- 12

13 sætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Se bilag C. 13 Driften Etablering og drift af skov- og naturarealer skal i al fremtid udføres på en måde, som er skånsom overfor miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter erhvervelse af arealerne må der ikke udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider eller gødning på arealerne eller ved bygninger, indkørsler og gårdspladser, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam, hvilket tinglyses på ejendommen (bilag C). Endvidere må permanente anlæg til oplag af brændstoffer, maskinel m.v. ikke etableres. Generelt gælder, at Naturstyrelsens strategier for naturnær skovdrift, naturpleje, driftsplanlægning, skovrejsning o.a. skal følges (kan findes på Roskilde Kommune vil foretage en registrering af naturindholdet i projektområdet for at finde eksisterende naturområder og potentielle nye naturområder. Resultatet kan danne baggrund for en målretning af naturplejen i projektområdet, og der kan aftales en konkret indsatsplan for naturplejen i projektområdet. I projektarealet vil blive etableret en række arealer med vedvarende græs, som vil blive søgt bortforpagtet til ekstensiv sommergræsning. Dette kræver ikke særskilt godkendelse af vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Vintergræsning og intensiv græsningsdrift samt husdyrhold, f.eks. i forbindelse med etablering af en rideskole, kræver derimod godkendelse af vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Arealer erhvervet til projektet skal hurtigst muligt ophøre som jord i omdrift (kornmarker o.lign.). I et til tre år kan de dog anvendes som sådan, f.eks. indtil en tilplantningsplan er aftalt med skovrejsningsrådet. Arealerne skal i så fald drives efter reglerne for økologisk landbrug. Formålet med at drive disse arealer som omdriftsarealer i nogle år indtil tilplantningsplanen er klar, er at begrænse ukrudtsmængden, så skovtilplantningen lykkes bedst muligt, når den gennemføres. Eventuelle indtægter fra driften af arealerne tilfalder Naturstyrelsen herunder også eventuelle fremtidige indtægter fra den CO2-binding, der sker på arealet. 14 Information Ved udarbejdelse af informationsmateriale og lignende til brug for skovens gæster, skal Naturstyrelsen informere om projektets grundvandsbeskyttende formål, og parternes navne og logoer skal fremgå af pjecer mv. 13

14 15 Ansvar Eventuelt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af arealerne, skovrejsning, naturgenopretning og drift af området påhviler Naturstyrelsen, og er de øvrige parter uvedkommende. 16 Ikrafttræden, ophør og genforhandling af byrdefordeling Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 20 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. Hvert 4. år kan ske en genforhandling af byrdefordelingen ved fremtidige erhvervelser. De erhvervede arealer skal vedblive med at være skov og natur efter aftalens udløb, eller såfremt aftalen i øvrigt opsiges. Den første genforhandling af nærværende aftale finder tidligst sted For Roskilde Kommune, den For Naturstyrelsen, den, Jyllinge Vandværk, den, Gundsømagle Vandværk, den, Jyllingehøj Vandværk, den, Kastaniehøj Vandværk, den, Nordmarken Vandværk den, Værebro Vandværk den, 14

15 Vedlagt: Bilag A Projektbeskrivelse Gulddysse Skov, delområde 1 Bilag B Projektets økonomi Bilag C Servitut om ingen brug af pesticider o.a. Bilag D Servitut om forkøbsret Bilag E Servitut om grundvand 15

16 Bilag A: Projektbeskrivelse Gulddysse Skov, delområde 1, 16

17 Område 1. Geddemosen, som er registreret som delvis forurenet, overdrages fra Roskilde Kommune til Naturstyrelsen, såfremt kommunen vurderer at det er hensigtsmæssigt, og der kan opnås enighed med Naturstyrelsen om vilkårene for håndteringen af ansvaret for forureningen. Område 2. Området indgår i skoven især af hensyn til beskyttelse af Gundsømagles vandboring, men også af hensyn til sammenhængen med de grønne områder langs Hove Å. Område 3. Området skal indgå i skoven, og jorden søges købt, når det bliver tilgængeligt i handel. Område 4. Når grusgraven er færdiggravet skal området indgå i Gulddysse Skov. Jorden søges købt, når den bliver tilgængelig i handel. Baggrund: Den vestlige del af området er i dag grusgrav. Den østlige del er udlagt som graveområde, men gravning er ikke påbegyndt. Hvorvidt der plantes skov eller ej, besluttes efter området er erhvervet. Hvis der er sket jordopfyld vil det formodentlig være hensigtsmæssigt at plante skov. Hvis der ikke er lavet opfyld, vil det formodentlig være hensigtsmæssigt at udvikle området til ubevokset naturområde. Område 5, 6 og 7 Områderne skal indgå i skoven, og jorden søges købt, når de bliver tilgængelige i handel Område 8: Udgør delområde 2. 6,5 ha af de 10 ha i delområde 2 er råstofinteresseområde. Såfremt de 6,5 ha frigives til skovrejsning, indgås der en separat aftale om delområde 2. 17

18 Bilag B: Projektets Økonomi Byrdefordeling af udgifter til jordkøb imellem samarbejdsaftalens parter, jævnfør 5 Roskilde Kommune: 40% Naturstyrelsen: 40% Vandværkerne omkring Gulddysse Skov 20 % Byrdefordelingen imellem vandværkerne fordeles efter leveret produktion det sidste opgjorte år. Områder fra kort, Bilag A Beløb i 1000 kr. Matrikel Skønnet jordpris Roskilde Kommune Vandværker i alt Naturstyrelsen, jordkøb Naturstyrelsen, tilplantning og indretning Område 1 Matr. 7k n.a. 117 Område 2 Matr. 22a, Del af matr. Område 3 40a Matr. 17b og Område 4 17e Matr. 6a og Område 5 del af 6b Matr. 35e og Område 6 9d Del af matr. Område 7 12b Sum Gns/år ved 20 år

19 Regneeksempel på fordeling imellem vandværker baseret på prisskøn og produktionstal 2012 Fordeling vandværker Produktion 2012 % andel Gundsømagle m3 21 % Jyllinge m3 45 % Jyllingehøj m3 1 % Kastaniehøj m3 1 % Nordmarken m3 17 % Værebro m3 15 % I alt m3 100 % Beløb i 1000 kr. Gundsømagle Jyllinge Jyllingehøj Kastaniehøj Nordmarken Værebro Vandværker i alt Område 2 Område Område Område Område Område I alt Gns/år ved 20 år

20 Bilag C Servitut om ingen brug af pesticider o.a. Afgift kr Ejerlav: Matr. nr.: ANMELDER: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Deklaration Den til enhver tid værende ejer af det på vedhæftede rids angivne areal matr.nr. xx, yy by, zz (herefter Ejendommen ) erklærer herved at være pligtig at anvende ejendommen, der er markeret på vedhæftede rids, med skyldig hensyntagen til grundvandsdannelsen og beskyttelsen, hvorfor der ikke på ejendommen vil blive udbragt, håndteret eller opbevaret pesticider eller gødning, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam. Undtaget herfra er indendørs bekæmpelse og forebyggelse af skadedyr, fluer, myrer, svampeangreb og lignende samt opstilling af rottekasser udenfor bygninger. Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk, herefter vandværkerne omkring Gulddysse Skov, har på ejendommen ret til at foretage hydrogeologiske undersøgelser, at placere indvindingsboringer og moniteringsboringer, råvandsledninger og adgangsveje. I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Placeringen af veje og ledninger skal ske så lempeligt som muligt i forhold til eksisterende kulturer, spor og veje. Ejeren har ikke krav på erstatning i den anledning. Såfremt Naturstyrelsen ikke længere er ejer af ejendommen, så ifalder ejeren af ejendommen en bod på kr til fordeling imellem vandværkerne omkring Gulddysse Skov, hver gang der i strid med denne deklaration udbringes, håndteres eller opbevares pesticider, gødning, returjord eller spildevandsslam på ejendommen. Bodens størrelse reguleres med nettoprisindekset. Reguleringen sker på baggrund af nettoprisindekset per 1. januar Boden fordeles imellem vandværkerne i forhold til deres levering af drikkevand i det seneste opgjorte år. 20

21 Hvis tabet overstiger boden, kan det overskydende tab kræves erstattet efter dansk rets almindelige bestemmelser for erstatning. Ejeren ifalder ansvar for såvel egne handlinger og undladelser som for ikke efter bedste evne at have hindret andre i at foretage handlingerne eller undladelser mv. Vandværkerne omkring Gulddysse Skov, eller deres repræsentant, har ret til efter forudgående varsel, at føre tilsyn med henblik på at kontrollere, at denne deklaration overholdes. Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder, henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleberettiget er Naturstyrelsen og vandværkerne omkring Gulddysse Skov (Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk ). For Naturstyrelsen København den Godkendt i.h.t. lov om planlægning 42. Lokalplan ikke påkrævet 21

22 Bilag D Servitut om forkøbsret Matr.nr. Anmelder: Deklaration Efter aftale mellem Naturstyrelsen og Roskilde Kommune pålægger Naturstyrelsen hermed ejendommen matr.nr., sogn, af areal m 2 /ha forkøbsret for Roskilde Kommune. Forkøbsretten respekterer private rettigheder, der måtte være tinglyst før tinglysning af forkøbsretten. Forkøbsretten gælder ved enhver afhændelse af ejendommen eller en del af denne. Forkøbsretten indfries ved erlæggelse af samme købesum, som kan opnås ved salg til tredjemand. Som dokumentation for købesummen fremlægges vurderings-udtalelse fra SKAT, der højst er 2 måneder gammel. SKATs vurdering fremsendes sammen med et udkast til købsaftale. Er der ikke senest på 2 måneders dagen for Roskilde Kommunes modtagelse af udkast til købsaftale og vurdering fra SKAT afgivet meddelelse til Naturstyrelsen om at udnytte forkøbsretten, kan denne ikke gøres gældende. Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleretten i henhold til denne deklaration tilkommer Roskilde Kommune. Godkendt i.h.t. lov om planlægning 42. Lokalplan ikke påkrævet For Naturstyrelsen Den 22

23 Bilag E Servitut om grundvand Matr.nr.: Anmelder: Ejerlav: Deklaration 1. Omfang og afgrænsning Den til enhver tid værende ejer af ejendommen matr.nr. XX og eventuelle parceller, der måtte blive udstykket fra ejendommen, erklærer herved at være pligtig til at anvende ejendommen under skyldig hensyntagen til grundvandet. 2. Formål Deklarationen har til formål at sikre grundvand af høj kvalitet til drikkevandsbrug, hvilket betyder; at arealerne på ejendommen anvendes på en måde, så grundvandet beskyttes bedst muligt mod forurening, og at bygningerne anvendes, så der ikke er risiko for grundvandsforurening. 3. Bestemmelser 3.1 Anvendelse af ejendommen Ejendommens arealer kan anvendes til græsning, høslæt, brak, frugttræer, levende hegn, vildtplantninger, almindelig skovdrift (ikke juletræer og pyntegrønt) og der kan anlægges en mindre have. Driften af ejendommen skal sigte mod etablering af vedvarende vegetationsdække. Der må ikke anvendes pesticider, gødskning, spildevandsslam og miljøfremmede stoffer, der ved anvendelse kan forurene grundvand, jf. øvrige nedenstående punkter. 3.2 Pesticider og - materiel Der må til hver en tid ikke forefindes og/eller anvendes pesticider på ejendommen eller parceller, der udstykkes herfra. 23

24 Flyvehavre, bjørneklo, engbrandbæger og lignende må ikke fjernes ved hjælp af pesticider. Det er tilladt at opbevare og anvende bekæmpelsesmidler til indendørs bekæmpelse af skadedyr, svampeangreb o.lign. samt at opbevare og anvende bekæmpelsesmidler til udendørs bekæmpelse af skadedyr omkring bygninger og på havearealer, i det omfang midlerne ved anvendelse placeres i beholdere, fælder, kasse eller lignende og opsamles efterfølgende. Opbevaring og anvendelse af tilladte midler og materiel til almindelig udendørs og indendørs vedligeholdelse af ejendommens bygninger, f.eks. maling og rengøringsmidler, er tilladt. Opbevaring skal ske indendørs i bygninger med tæt belægning. 3.3 Gødskning, fodring og dyrehold For ejendommen gælder, at der ikke må tilføres gødning. Det betyder, at der ikke må gødes ud over, hvad græssende dyr leverer, medens de græsser, ligesom der ikke må tilføres spildevandsslam eller lignende. For ejendomme med gødningsregnskab eller lignende skal det reducerede kvælstofniveau fremgå i form af reduceret kvælstofkvote. Der må ikke sås kvælstoffikserende planter, herunder kløver, lucerne o.lign. Driften af arealerne på ejendommen skal sigte mod etablering af vedvarende vegetationsdække. Det betyder bl.a., at på græsarealer skal græsningstrykket tilpasses vegetationsforholdene på stedet, så græsningsarealet ikke overgræsses og optrædes. Skader på græssværen skal begrænses mest muligt. Andelen af bar jord skal være minimal, og arealer med barjord på over 25 m2 skal frahegnes, og vegetationsdækket genetableres hurtigst muligt. Dele af græsarealet, som dyrene ellers afgræsser jf. ovenstående, kan frahegnes i vækstsæsonen med henblik på høslet, såfremt kravet om vedvarende vegetationsdække opfyldes. Der må maksimalt græsse det antal dyr, der svarer til 0,7 dyreenheder per hektar (DE/ha) på det areal, der er til rådighed for dyrene, idet det dog er tilladt at have et kreatur eller to heste græssende på ejendommen. Antallet af dyr, som kan græsse på en hektar svarende til 0,7 dyreenheder, kan findes og omregnes i bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end tre dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., eller hvad der i lovgivningen måtte træde i stedet herfor. Deklarationen begrænser ikke det antal dyr, der opstaldes eller produceres i bygningerne, så længe bygningerne er etableret med tæt bund, der sikrer mod nedsivning. Der må på ejendommen alene etableres mødding til fast gødning fra dyr på ejendommen, såfremt en sådan mødding etableres med tæt bund og tætte sider, samt overdækning. 24

25 Den eksisterende ridebane uden vegetationsdække må bibeholdes på ejendommen (Afsnittet udgår hvis der ikke er en ridebane). Der må ikke fodres på den del af ejendommen, der afgræsses. Dog må der i perioden 1. september-30. april fodres under tag, f.eks. i læskur eller fra vogn med tag. Der må ikke ske fodring af vildt. Pløjning må maksimalt finde sted hvert 5. år, og kun i perioden 15. februar -1. maj. Denne deklaration hindrer ikke, at der på en del af ejendommen, til eget ikke erhvervsmæssigt brug, etableres/drives en have. 3.4 Andre aktiviteter På ejendommen må der ikke indrettes eller drives virksomhed, der kan give risiko for grundvandsforurening. Det betyder, at der på ejendommen ikke må opbevares eller håndteres flydende forurenende stoffer (kemikalier, opløsningsmidler, olie og benzinprodukter eller lignende, som selv i små mængder kan udgøre en forureningsrisiko). Undtaget er produkter til almindelig husholdningsbrug, dog ikke pesticider. Den påtaleberettigede skal kontaktes ved tvivlstilfælde om, hvorvidt en specifik anvendelse af ejendommen kan skade grundvandet. Hvis ejer af ejendommen kan sandsynliggøre, at anvendelsen af ejendommen ikke udgør en risiko for grundvandet, kan den påtaleberettigede godkende anvendelsen. Der må ikke deponeres, håndteres, udspredes eller opbevares jord, som kommer fra andre ejendomme, spildevandsslam eller affaldsprodukter på det deklarationspålagte areal. Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk, herefter vandværkerne omkring Gulddysse Skov, har på ejendommen uden vederlag ret til at foretage hydrologiske undersøgelse, at placere indvindingsboringer og moniteringsboringer, råvandsledninger og adgangsveje. I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Placeringen af veje og ledninger skal ske så lempeligt som muligt i forhold til eksisterende kulturer, spor og veje og vil ikke ske i prydhave eller på gårdspladsen. (Afsnittet udgår hvis ejendommen er under 2 ha og ikke ligger som nabo til kildepladsen.) Såfremt den til enhver tid værende ejer af ejendommen, eller parceller udstykket herfra, ønsker at foretage nybygning, ombygning, tilbygning eller væsentlige bygningsforandringer, opgravninger mv. eller i øvrigt at etablere anlæg, bygninger, som nødvendiggør en omlægning, flytning, ændring eller lignende af de eventuelt etablerede boringer m.v., udføres disse foranstaltninger for rekvirenten af det pågældende arbejdes regning. Det ulovbestemte gæsteprincip er ikke gældende, og der er betalt erstatning til 25

26 ejendommenes ejer i anledning af denne deklaration. (Afsnittet hænger sammen med ovenstående, men skal bibeholdes hvis der i øvrigt er ledninger fra vandværkerne omkring Gulddysse Skov eller andet af deres anlæg på arealet). 4. Tilsyn og bod HOFOR Vand København A/S eller dennes repræsentant skal mod behørig legitimation og forudgående varsel til enhver tid have fri og uhindret adgang til ejendommen for at kontrollere, at vilkårene efterleves. Derudover skal den til enhver tid værende ejer og evt. brugeren af arealet udlevere relevant materiale om driften på ejendommen, hvis vandværkerne omkring Gulddysse Skov anmoder skriftligt derom. Materialet skal være vandværkerne omkring Gulddysse Skov i hænde senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen. Såfremt Naturstyrelsen ikke længere er ejer af ejendommen ifalder den til enhver tid værende ejer af ejendommen en bod på kr til vandværkerne omkring Gulddysse Skov, hver gang der konstateres overtrædelser af denne deklaration. Bodens størrelse reguleres med nettoprisindekset. Reguleringen sker på baggrund af nettoprisindekset per 1. januar Hvis tabet overstiger boden, kan det overskydende tab kræves erstattet efter dansk rets almindelige bestemmelser for erstatning. Ejeren ifalder ansvar for såvel egne handlinger og undladelser som for ikke efter bedste evne at have hindret andre i at foretage handlingerne eller undladelser mv. 5. Tinglysning Nærværende deklaration tinglyses servitutstiftende på ejendommen, matr. nr. xxx og parceller, som måtte blive udstykket herfra, med respekt af de på ejendommen tidligere tinglyste hæftelser, byrder og servitutter, jf. ejendommens blad i tingbogen. 6. Påtaleret Påtaleretten tilkommer Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk. Vandværkerne omkring Gulddysse Skov er berettiget til, uden den til enhver tid værende ejer af ovennævnte ejendoms godkendelse, at overdrage rettigheder og forpligtigelser i henhold til denne servitut til enhver fysisk eller juridisk person, som måtte få overdraget vandværkerne omkring Gulddysses Skovs forsyningsopgaver, herunder til at tinglyse påtegning på denne servitut om skift af påtaleret. 26