Jf. 12 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. (LBK nr af 04/12/2009)

Transkript

1 Jf. 12 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009) 03. juli 2013 Haderslev Kommune

2 Indhold Indhold Generelle forhold Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke-teknisk resume Anlægget Dyrehold og Management Dyrehold og staldindretning Bedste tilgængelige staldsystem Bedste tilgængelige foderteknologi Management i stald Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi- og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand

3 2.5.2 Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Ammoniaktab Påvirkning af natur Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2 Oversigtskort over anlæg Bilag 3 Indretning af stald Bilag 4 Oversigtskort over lugtgeneafstand Bilag 5 Oversigtskort over afløb Bilag 6 Kapacitetserklæring Bilag 7 Transportveje Bilag 8 Beplantningsplan Bilag 9 Udbringningsarealer (ejede og forpagtede arealer) Bilag 10 Græsningsarealer Bilag 11 Udtalelse fra anden kommune Bilag 12 Kort over kategoriseret natur ved anlæg Bilag 13 Kort over 3 natur ved anlæg Bilag 14 Kort over kategoriseret natur ved arealer Bilag 15 Kort over 3 natur ved arealer Bilag 16 Kort over næringsstoffølsomme områder/arealer Bilag 17 Kort over vandløb og skrånende arealer Bilag 18 Kort over fortidsminder, sten- og jorddiger Bilag 19 Kort over søoplande Bilag 20 Udtalelse vedr. søoplande

4 Bilag 21 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster Bilag 22 Beskrivelse af Natura 2000 område Lillebælt (N112) Bilag 23 Potentielle bilag IV arter Bilag 24 Udvaskning af fosfor til Natura Fosforudvaskning til Haderslev Fjord Bilag 25 Udvaskning af nitrat til Natura Nitratudvaskning til Haderslev Fjord Bilag 26 - Beredskabsplan Bilag 27 Oversigt over vilkår Bilag 28 Ansøgningen

5

6 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Ansøger Jens Kristian Juul Bedriftsoplysninger for Vonnetgaard Ørbyhage 20 Ørbyhage Haderslev 6100 Haderslev / CVR nr jensjuul@dlgpost.dk CHR nr Konsulent Louise Hedegaard Riemann Matrikler på ejendom LHN Ejerlav Matrikel nr. Industriparken 1 Ørby, Vonsbæk Tinglev Ørby, Vonsbæk Ørby, Vonsbæk 185 lhr@lhn.dk Ørby, Vonsbæk 184 Ørby, Vonsbæk 183 Ørby, Vonsbæk 123 Ørby, Vonsbæk Godkendelsespligt I dette afsnit gøres der rede for, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt. Projektet omfatter en udvidelse af dyreholdet fra 360,76 DE til 554,68 DE, samt opførsel af en ny kostald, en ny kalvestald, samt en udvidelse af det eksisterende plansiloanlæg. Dette er godkendelsespligtige ændringer jf. husdyrgodkendelseslovens Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør Projektets omfang I dette afsnit redegøres kort for projektets omfang. Ansøgers tekst Kvægbesætningen på Ørbyhage 20, Ørby, 6100 Haderslev matr. nr. 8, ØRBY ønskes udvidet fra de nuværende 361,05 DE, svarende til 200 malkekøer (stor race), 43 småkalve 0-6 mdr. og 161 kvier til fremover at omfatte 315 køer (stor race kg mælk), 12 småkalve (0-1 mdr.), 12 småkalve (1-3 mdr.), 48 småkalve (3-6 mdr.), 165 kvier (6-23 mdr.), 15 kvier (23-25 mdr.) og 10 kælvningskvier mdr. samt 144 producerede tyrekalve kg hvilket svarer til 554,68 DE. Ved udvidelsen bygges der et nyt staldafsnit (ny kostald) på den modsatte side af vejen ca. 7 m nord for de eksisterende gyllebeholdere jf. bilag. Denne bliver ca. 36 m lang og 29 m bred og med ca. 96 sengepladser.). Ønsket var at forlænge den eksisterende stald, men dette kunne ikke lade sig gøre på grund af naturberegningerne) Desuden bygges der en ny 6

7 kalvestald vest for ungdyrsstalden på ca. 8m x 36 m jf. bilag. Der er pt. 3 siloer på 8 x 20 x 2 m og der søges om etablering af endnu 2 plansiloer på 12 m x 50 m x 2 m i forbindelse med de eksisterende. Når den endelige afgørelse om miljøgodkendelse foreligger, og der samtidigt er givet byggetilladelse til de ansøgte udvidelser af hhv. kostald og kalvestald, forventes det, at der ligger tilbud hjemme på byggeriet. Når alle kontrakter osv. foreligger, vil byggeriet blive startet op. Byggeperioden er anslået til at vare 6-12 måneder. Herefter skal besætningen opformeres til udvidelsen. Efter udvidelsen er der 315 køer (stor race kg mælk), 12 småkalve (0-1 mdr.), 12 småkalve (1-3 mdr.), 48 småkalve (3-6 mdr.), 165 kvier (6-23 mdr.), 15 kvier (23-25 mdr.) og 10 kælvningskvier mdr. samt 144 producerede tyrekalve kg hvilket svarer til 554,68 DE. Der anvendes egne kvier til opformering og kvierne kælver første gang når de er 26 måneder, dernæst regnes med en udskiftningsprocent på procent, i den tid hvor besætningen opformeres (mod en normal udskiftningsprocent på ca. 40). Derfor kan der gå optil 5 år før besætningen er oppe på det ønskede. 0-alternativet 0-alternativet betyder at nuværende produktion bibeholdes. Dette betyder selv sagt at miljøbelastningen fra ejendommen totalt set ikke øges men samtidig, at der ikke vil blive gjort tiltag som vil mindske miljøbelastningen pr DE eller pr produceret kg mælk. Med udvidelsen og de ændringer der påtænkes bliver dyrene samlet i aldersgrupper og forholdene for de mindre kalve og de dyr der kræver høj observation bliver forbedret. Desuden vil større enheder vil bedre kunne implementere miljøteknologi til gavn for miljøet end små bedrifter. Der er ikke proportionalitet mellem miljøgevinst og investeringer + løbende omkostninger til miljøteknologi for små bedrifter. 0-alternativet kan meget vel betyde at bedriften ikke vil kunne opretholdes på sigt. 0- alternativet vil derfor reelt betyde en afvikling i stedet for udvikling. Alternativer til valgt placering af udvidelse og valg af staldsystem Med projektet er der tænkt på en god logistik i anlægget, og de gamle staldanlæg udnyttes ligeledes optimalt. Dermed opnås rationelle arbejdsgange, bl.a. ved at de forskellige dyregrupper er samlet, og dermed lettes overvågningen af de grupper der kræver høj observation. Ønsket var at forlænge den eksisterende kostald, så alle køer var samlet i et staldafsnit. Dette kunne dog ikke lade sig gøre i forhold til depositionskravene til nærliggende strandeng mm. Alternative placeringer har været diskuteret med "Bygnings- og maskinkontoret" i Åbenrå. Der har været regnet på flere alternative placeringer. Ud fra et ønske om at holde ejendommens bygningsmasse samlet, og samtidig opnå en rationel logistik, er den ansøgte placering blevet valgt, da det er den mest optimale når der samtidig skal tages højde for den omkringliggende natur. Haderslev Kommunes vurdering Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af denne godkendelses vilkår. 7

8 Ovenstående beskrivelse er kun en kortfattet beskrivelse af projektets omfang, som vil blive beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne miljøgodkendelse overholdes. Miljøpåvirkningen, der kommer som følge af udvidelsen på husdyrbruget vurderes ikke at påvirke lokalområdet i negativ retning, jf. nærværende miljøgodkendelse. Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen på husdyrbruget vurderes det, at udvidelsen på husdyrbruget ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring husdyrbruget end ved den nuværende produktion. Det er endvidere Haderslev Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser, af 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau på husdyrbruget, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer mm.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 0-alternativet vurderes derfor ikke som værende et relevant valg. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførsel af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer samt ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. Der er ikke ansøgt om forøget tid til gennemførelse af projektet, som forventes gennemført i umiddelbar forlængelse af, at godkendelsen gives. Der stilles derfor vilkår om, at ansøger har 2 år til at udnytte godkendelsen. Med udnyttet menes her, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Endvidere skal der være indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være nået inden for tidsfristen. Som ansøger redegør for, så kan det tage op til 5 år at opformere besætningen. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i seneste tre år, jf. 33 i husdyrgodkendelsesloven. Vilkår 1) 2) Bedriften skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis byggeri/anlægsarbejder ikke er sat i gang inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for 8

9 udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen bortfalde. 3) 4) Et eksemplar af miljøgodkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. Ændring af ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune Tidligere godkendelser I dette afsnit redegøres kort for husdyrbrugets tidligere godkendelser. Ansøgers tekst Jens Kristian Juul, Ørbyhage 20, 6100 Haderslev ønsker at udvide den nuværende besætning fra de nuværende 360,76 DE, svarende til 200 malkekøer (stor race), 43 småkalve 0-6 mdr. og 161 kvier. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune har vurderet, at ansøgningsmaterialet tager udgangspunkt i det tidligere tilladte, jævnfør miljøgodkendelsen fra 25. juni Denne miljøgodkendelse erstatter vilkår stillet i tidligere godkendelser for husdyrbruget Biaktiviteter I dette afsnit redegøres der for biaktiviteter på husdyrbruget. Ansøgers tekst Der er ingen biaktiviteter på husdyrbruget. Haderslev Kommunes vurdering Da der ikke forefindes biaktiviteter på husdyrbruget stilles der ikke vilkår i forhold hertil Husdyrbrugets ophør I dette afsnit gøres der rede for, hvilke tiltag der planlægges at udføre for at forebygge forurening i forbindelse med husdyrbrugets ophør. Ansøgers tekst Ved ophør af driften vil produktionsanlæggets kanaler og beholdere blive tømt. Alle forurenende dele på og i anlægget fjernes. Rester af foder og øvrige stoffer afhændes evt. til destruktion. Der vil blive afbrudt vand og el til staldanlæggene. Alt affald fjernes. Med mindre staldanlæggene fjernes, opretholdes skadedyrsbekæmpelse. Ved fjernelse af bygninger vil byggeaffaldet blive sorteret og fjernet, og kørt til hhv. forbrænding, genbrug eller deponi. 9

10 Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Der sigtes mod at der til forbedring af anlægget, ud fra et proportionalitetssynspunkt, kontinuerligt vil blive indhentet ny og forbedret viden, der fremadrettet skal gøre anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Produktionen vil dertil overholde gældende normer for opbevaring, håndtering samt udbringning af husdyrgødning, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelserne mv. Det vurderes derfor at det beskrevne projekt virkning på miljøet kan anses for acceptable. Ved ophør af produktionen skal sørges for at gyllekanaler tømmes, beholdere tømmes medmindre de udlejes, hvis de udlejes skal beholderkontrollen opretholdes. Alt foder afhændes til evt. destruktion. Der skal afbrydes for vand og evt. el til staldanlæggene. Alt affald fjernes. Der skal opretholdes rottebekæmpelse medmindre staldanlægget fjernes. Fjernelse af bygninger skal foregå efter forskrifter med sortering af byggeaffaldet. Alle forurenende dele på malkeanlæg fjernes, herunder også kemikalier anvendt til desinfektion og vask. Olie/spildolie fra pumper fjernes. Vand og strøm afbrydes til anlægget. Ved ophør af malkekvægsbesætningen forventes markbruget drevet videre almindelig, så dieselolie og andet til maskinparken, forventes anvendt i denne sammenhæng. Gyllebeholderne vil blive fjernet eller lejet ud. Hvis de udlejes skal beholderkontrollen opretholdes. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at de beskrevne tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Der er stillet vilkår om oprydning i forbindelse med bedriftens ophør, så risiko for forurening og gener i form af for eksempel lugt, fluer og skadedyr begrænses, og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand. Det er kommunen, som vurderer, om foranstaltningerne er tilstrækkelige og om en tilfredsstillende stand er opnået inden for en rimelig tidsfrist. Denne vurdering sker i forbindelse med et afsluttende miljøtilsyn. Følgende vilkår er stillet for at fastholde ansøgers intentioner. Vilkår 5) 6) Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Haderslev Kommune, herunder tømning af gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. rengøring af staldanlæg og bortskaffelse af kemikalier og sprøjtemidler til godkendt modtager mv. Alle staldafsnit og opbevaringsanlæg skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af 10

11 husdyrgødning. Alle opbevaringsanlæg til foder skal tømmes. Gyllebeholdere der er opført uden tilknytning til de øvrige bygninger skal fjernes. Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. 1.4 Offentlighed og høring I dette afsnit gøres der rede for inddragelsen af offentligheden i forbindelse med denne afgørelse Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. Forannoncering Ansøgningen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside -> Om kommunen -> I høring lige nu -> Miljøgodkendelse tilladelse den 4. februar 2013 med høringsfrist til den 6. marts Der indkom følgende bemærkninger til ansøgningen: Haderslev Kommune bedes være opmærksom på indsyn til ejendommen fra vandsiden og overveje beplantning her. Bemærkningerne gav anledning til følgende ændringer: Ansøger har som følge af bemærkning på eget initiativ fremsendt en ændret beplantningsplan, hvor der etableres yderligere beplantning mod vest fremfor blot at bibeholde den eksisterende beplantning. Dette har Haderslev Kommune indarbejdet i godkendelsen og stillet vilkår i forhold til valg af planter mv. Se vilkår under afsnit Landskabet og planforhold. Høring af naboer og parter Naboer og parter, samt ansøger selv og øvrige parter der har anmodet om orientering i sagen blev orienteret om ansøgningen om miljøgodkendelse den 24. marts 2013 med en frist på 6 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom følgende bemærkninger: 1. Ansøger har bedt om, at vilkår 10 om, at foderbordet i kostalden skulle skrabes hver time blev fjernet, da det gav unødvendigt ofte forstyrrelse af køerne. 2. Ansøger har bedt om, at vilkåret om kubbelriste i vilkår 49 kunne erstattes af aquadræn, som er mere praktiske i forhold til de store maskiner og som han allerede har i de eksisterende plansiloer. 3. Ansøger har spurgt til en opblødning af vilkår 63 og 64 i forhold til at muliggøre udsving. 4. En nabo har indenfor høringsfristen indsendt et brev, hvor der spørges ind til en række af ting; trafikale forhold, gyllekørsel, landskabelige forhold, kalvehytters placering, beplantning, parkeringsforhold, beskyttelse af natur, strandbeskyttelseszone, sten- og jorddige og råstofindvinding. Fire naboer har efter høringsfristens udløb indsendt positive bemærkninger omkring husdyrbrugets udvidelse og ansøger som person. 11

12 Bemærkningerne gav anledning til følgende ændringer: 1. På baggrund af ansøgers kommentar tastefejlen i vilkår 10 blevet rettet til, så også foderbordet skal skrabes hver 4. time. 2. Vilkår 49 er rettet til i forhold til ansøgers kommentar. Haderslev Kommune mener ikke at typen gør nogen markant forskel, såfremt at risten blot friholdes fra ensilage, sand mv. 3. Haderslev Kommune har tilføjet vilkår 65 og 66, som uddybning af vilkår 63 og Haderslev Kommune har vurderet, at der ikke var baggrund for at ændre i projektet for udvidelsen af husdyrproduktionen på Ørbyhage 20 eller at stille skærpende vilkår på baggrund af naboens høringssvar. o Haderslev Kommune har opfordret ansøger og nabo om at udveksle telefonnumre, således at denne nabo kan komme på samme ordning, som de øvrige naboer, som ønsker at modtage en sms inden udbringning af gylle. o Klagen vedrørende vejforhold er videresendt til Park og Vejdrift, Haderslev Kommune. o I forhold til kalvehytters placering, så er det udspecificeret i vurderingen, at der ikke må placeres kalvehytter nord for den nye kostald grundet afstand til naboskel. o Haderslev Kommune har den 25. juni 2013 genbesøgt landbruget og har kunnet konstatere, at der kun er begrænset indsynsmuligheder fra naboens ejendom og til husdyrbruget, idet der er hegnbeplantning i skellet imellem. Der vil naturligvis være mulighed for at kigge igennem et sådant levende hegn, men Haderslev Kommune vurderer fortsat, at den eksisterende beplantning og den beplantning der er planlagt i forbindelse med nybyggeriet er tilstrækkelig. o I forhold til gyllekørsel, så har Haderslev Kommune oplyst naboen, at vejene skal være rengjorte ved arbejdstids ophør. Sker dette ikke er hun velkommen til at henvende sig, hvorefter vi vil behandle forholdet som en klagesag. o Mangel på parkeringsforhold for turister i lokalområdet vurderes ikke, at skulle have nogen indflydelse på sagsbehandling af denne ansøgning om miljøgodkendelse. Der henvises også i denne sammenhæng til Park og Vejdrift, Haderslev Kommune. o Haderslev Kommune har ved behandling af ansøgningen taget stilling til beskyttelse af den lokale natur. Der henvises til, at stalden undervejs har fået en anden placering end først ansøgt pga. vurdering af naturens sårbarhed. o Haderslev Kommune er opmærksom på, at husdyrbruget ligger inden for strandbeskyttelseszonen og stiller derfor også kun krav om spredt beplantning omkring plansilo, i stedet for en massiv beplantning omkring plansiloen, som med tiden vil blive mere end 2 meter høj og kan komme til at udgøre en væsentlig faktor i det åbne landskab. o Forholdet vedrørende sten- og jorddiget er videresendt til Kulturarvsstyrelsen, som skal vurdere om der er tale om en ulovlighed og som har myndighedsrollen i forhold til håndhævelse. o I forhold til råstofudvinding, så oplyser ansøger, at han ikke påtænker at udvinde råstoffer på egen grund i forbindelse med byggeriet. 12

13 Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen af Ørbyhage 20, 6100 Haderslev i henhold til 12 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, vil blive annonceret den 04. juli 2013 på kommunens hjemmeside -> Politik og dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Haderslev Kommune i hænde senest torsdag den 01. august 2013 kl Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage skal være skriftlig og gerne elektronisk. Inden klagefristen udløber, skal klagen være modtaget af Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Rådhuscentret 7, 6500 Vojens eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Derefter videresender kommunen klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som er klagemyndighed. Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr. Bliver gebyret ikke betalt til tiden, vil klagen ikke blive behandlet. Gebyret bliver opkrævet af Natur- og Miljøklagenævnet, og det bliver tilbagebetalt, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse skal ændres eller ophæves. Klageren får helt eller delvist medhold i klagen, eller Klagen bliver afvist på grund af, at klagefristen ikke er overholdt, eller hvis klager ikke er berettiget til at klage, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Se evt. vejledning om gebyrbetaling på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 4 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter miljøgodkendelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. 13

14 En klage over miljøgodkendelsen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Udnyttelse af miljøgodkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, der er fastsat i denne godkendelse. Udnyttelsen af miljøgodkendelsen sker på eget ansvar, idet Natur- og Miljøklagenævnet i tilfælde af klage kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. Underretning Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Som brev til implicerede parter: Jens Kristian Juul, Ørbyhage 20, 6100 Haderslev Ola Hansen, Aastrup Allé 60, 6100 Haderslev Frede Bramsen Jørgensen, Fjelstrupvej 56, 6100 Haderslev Peder Schmidt, Keldetvej 17, 6100 Haderslev Eskild M. Jensen, Ladegårdsvej 38, 6100 Haderslev Aage Rasmussen, Ladegårdsvej 35, 6100 Haderslev Malene Arens Olsen og Mathias Kylling, Ørbyhage 27, 6100 Haderslev Helge Bjerre, Ørbyhage 54, 6100 Haderslev Arne Hertz, Havgyden 34, 6100 Haderslev Som brev til naboer indenfor konsekvenszonen (se bilag 4): Therkild Hjelm Straarup Chr.Feld Landevej Haderslev Finn og Hanne Sørensen Christiansdalvej Vojens Lone Hummelgård og Jens-Jakob Fristed Sørensen Erlevvej Haderslev Betiina Terese Herle Pedersen Holbækgårdvej Christiansfeld Rikke Laustsen Hytkærvej Haderslev Conni Petersen, Ditte Fogh Petersen, Morten Fogh Petersen og Ole Fogh Petersen Knagsledvej Vojens Hans-Jørgen, Solveig og Anders Ellemand Pamhulevej Haderslev Ulla Marina Pagh Wettergren Skovby Skovvej Vojens Søren Kylling Hansen Ørbyhage Haderslev Carl Bolwig Riis Ørbyhage Haderslev Maja Nymark Nielsen og Jesper Lindgaard Poulsen Ørbyhage 19A 6100 Haderslev Razvan Andrei Carimb Ørbyhage Haderslev Marianne Skau Juul Ørbyhage Haderslev 14

15 Niels Jørgen Anker Ørbyhage Haderslev Ove Søgaard og Dorde Merete Thidemann Ørbyhage Haderslev Inger M Nielsen Rosendahl og Peter Andersen Rosendahl Ørbyhage Haderslev Tove Margrethe Grastrup Ørbyhage Haderslev SKH A/S Birkemose Allé Kolding Carl Bolwig Riis Ørbyhage Haderslev Henning Morten Nielsen Grastrup Årøvænget Fredericia Sct. Georgs Gilderne Haderslev, v. Henrik Hansen Fasanvej Haderslev Gråsten Statsskovdistrikt Felstedvej Gråsten Som med vedhæftet fil: Ansøgers konsulent: Louise Hedegaard Riemann, LHN, lhr@lhn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København dn@dn.dk Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Som med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. fbr@fbr.dk Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens bent.karlsson@mail.dk Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund, Tom Donbæk, Vestergade 25, 6510 Gram td@ledon.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten post@sportsfiskerforbundet.dk DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev haderslev@dof.dk 15

16 1.4.2 Ikke-teknisk resume Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke-teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af godkendelsen af projektet. Ansøgers tekst Kvægbesætningen på Ørbyhage 20, Ørby, 6100 Haderslev matr. nr. 8, ØRBY ønskes udvidet fra de nuværende 360,76 DE, svarende til 200 malkekøer (stor race), 43 småkalve 0-6 mdr. og 161 kvier til fremover at omfatte 315 køer (stor race kg mælk), 12 småkalve (0-1 mdr.), 12 småkalve (1-3 mdr.), 48 småkalve (3-6 mdr.), 165 kvier (6-23 mdr.), 15 kvier (23-25 mdr.) og 10 kælvningskvier mdr., samt 144 producerede tyrekalve kg hvilket svarer til 554,68 DE. Ved udvidelsen bygges der et nyt staldafsnit (ny kostald) på den modsatte side af vejen ca. 7 m nord for de eksisterende gyllebeholdere jf. bilag. Denne bliver ca. 36 m lang og 29 m bred og med ca. 96 sengepladser.). Ønsket var at forlænge den eksisterende stald, men dette kunne ikke lade sig gøre på grund af naturberegningerne) Desuden bygges der en ny kalvestald vest for ungdyrsstalden på ca. 8m x 36 m jf. bilag. Der er pt. 3 siloer på 8 x 20 x 2 m og der søges om etablering af endnu 2 plansiloer på 12 m x 50 m x 2 m i forbindelse med de eksisterende. De nye bygninger opføres i samme materialer og farver som eksisterende byggeri og det er højt prioriteret, at de valgte materialer og farver ikke skimmer landskabet. I forbindelse med udvidelsen etableres der et nyt levende hegn vest for den ny ungdyrsstald samt noget lavt spredt beplantning vest og nord for den ny plansilo, så disse bygninger syner mindst muligt fra vandsiden. Beplantningen omkring den ny plansilo ønskes lav og spredt, så det stadig vil være muligt, at komme igennem med en traktor fra alle siden når siloerne skal fyldes ved høst. Desuden vedligeholdes eksisterende hegn. Der er ikke planlagt nogen ekstra beplantning ved den ny kostald, da det vurderes, at de eksisterende levende hegn afskærmer denne tilstrækkeligt. Udvidelsen af husdyrproduktionen og den tilhørende bygningsudvidelse findes erhvervsmæssigt nødvendig fordi: 1) Der stilles støre og større krav til miljøinvesteringer fra regeringens side. Og større enheder vil bedre kunne implementere miljøteknologi til gavn for miljøet end små bedrifter. Der er ikke proportionalitet mellem miljøgevinst og investeringer + løbende omkostninger til miljøteknologi for små bedrifter. 2) Opretholdelse af arbejdspladser i landbruget og følgeindustrien. 3) Bedre arbejdsmiljø fagligt og socialt ved flere ansatte. Flere ansatte giver desuden større fleksibilitet og mulighed for afløsning i weekender, ved ferie, sygdom, uddannelse mm. 4) Stordriftsfordele ved køb og salg af råvarer og produkter, miljøtiltag, evt. finansiering 5) Større enheder giver større mulighed for rationel og specialiseret produktion. Harmonibehovet til den ansøgte produktion er ca. 241,2 ha, når der køres med 2,3 DE/ha. Ejendommen råder over et udspredningsareal på ca. 190,91 ha (jf. tal i ansøgningssystem). Til bedriften hører et eget udspredningsareal på ca. 93,61 ha fordelt på flere ejendommen, dvs. arealkravet er overholdt. Dertil kommer der en række forpagtninger på i alt ca. 101,15 ha + en gylleaftale på ca. 84,3 ha svarende til 118 DE med Ola Hansen, Aastrup Allé 60 som allerede har fået sine arealer 16-godkendt jf. bilag med oversigt over arealer. 16

17 Det nærmeste beskyttede naturareal er et - 3 beskyttet strandengsareal ca. 20 m nord for ejendommen. Desuden findes der et område med et -3 beskyttet sø- og moseområde ca. 450 m sydøst for ejendommen. Dette er dog beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og er ikke omfattet af de særlige beskyttelseskrav i 7. Der er lavet depositionsberegninger til de fire nærmeste naturpunkter jf. naturberegninger i vedhæftet bilag. Når man tager en kopi af skema får man en højere ammoniakemission fra stald og lager pga. opdateringer mm. Men for at kunne sammenligne med skema og få den rigtige deposition til naturpunkterne korrigeres der i FE pr. årsko til ammoniakemissionen bliver den samme som i skema For strandeng med strandtudsehuller må der max være en merdeposition på 1,0 kgn og til strandeng og mose må der max være en merdeposition på 3,0 kgn. Placeringen af den ny stald til 95 køer er placeret ud fra disse kriterier, da den oprindelige tilbygning til den eksisterende kostald ikke kunne overholde depositionskravene. Ejendommens arealer afvander til mindre vandløb, som alle løber i Lillebælt. Denne recipient er udpeget som Internationalt Naturbeskyttelsesområde. Alle udbringningsarealer ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsområde. Ejendommen er desuden beliggende i et område med almindelig drikkevandsinteresse. En mindre del af ejendommens arealer er beliggende i Natura 2000 område eller udpeget som -3 område. Ca. 8 ha er ikke medtaget som udbringningsareal for gylle, idet Haderslev Kommune vurderer de ikke er egnede. Der er lavet en BAT-beregning i forhold til eksisterende og nye staldanlæg. Denne beregning giver et BAT-niveau på 3809,79 Kg N/år jf. bilag. BAT-niveauet er overholdt, men der indsættes skrabere i den gamle kostald for at kunne overholde depositionsberegningerne til strandeng mv. Derved opnås et BAT-niveau på 3.590,34 Kg N/år. Fra stalde og opbevaringsanlæg er der en samlet fordampning på 3590,34 kg N/år (der er sat flueben i, kg mælk pr. årsko kun skal indgå i DE-beregning) og udvidelsen overholder kravet om 25 % reduktion af ammoniakfordampningen fra stalde som udvides eller ændres. Der er en meremission fra anlægget på 1083,79 kg N/år. Kravet om 25% ammoniakreduktion er overholdt med 482,55 kg N/år. Dette fremgår af Interface version Uploadet 29. oktober FarmN version: Beregningsmotor: 1.8. Der ligger ikke andre husdyrbrug >75 DE indenfor 300 meter. Ved udvidelsen vil der blive anvendt et sædskifte med % græs og 10% efterafgrøder (sædskifte 12). Kravet om P-overskud er overholdt med -11,2 kgp. Den reelle udvaskning fra arealerne (nitratberegning - overfladevand), bliver 41,0 kgn/ha som er mindre den maksimale på 41,5 kg N/ha. For at overholde dette krav, er det nødvendigt at have ekstra efterafgrøder på 1,0 % udover PD kravet. Der er ikke regnet på nitrat (grundvand), da ingen af markerne ligger i nitratfølsomme områder. Der overholdes desuden bræmmer til beskyttede vandløb og søer, og en del af de arealer der ligger i tilknytning til vandløb og søer, anvendes kun til afgræsning. Dermed er driften her ikke så intensiv. Der er desuden lavet en beregning der viser planteavlsniveau dette skema har nr og er indsendt som en fiktiv beregning. Den reelle udvaskning fra arealerne ved planteavlsniveau (nitratberegning - overfladevand), bliver 47,4 kgn/ha som er mindre end den maksimale på 17

18 47,7 kg N/ha. Hvis man sammenligner resultaterne i den indsendte ansøgning i forhold til planteavlsniveau, så kan man se, at kvægbruget ligger et pænt stykke under dette resultat hhv. 41 kgn/ha og 40,5 kgn/ha. Kravet om fosforoverskud er ligeledes overholdt. Niveauet for udvaskningen for et planteavlsbrug er dermed overholdt. 18

19 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og Management I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget Dyrehold og staldindretning I dette afsnit beskrives dyreholdets sammensætning og staldens indretning. Ansøgers tekst Kostaldene er indrettet som en sengestald med skrabeanlæg ovenpå spaltegulvet med linespil i 2 afsnit adskilt af foderbordet. Der er pt. 2 hold malkende køer samt et separationsafsnit. Dette ændres ikke ved udvidelsen. Separationsafsnittet benyttes alene, når dyrene skal insemineres. Der satses på dyrevelfærd og der er der 15 aflastningsbokse i staldens nordøstlige hjørne, som bruges ved kælvning, sygdom mm. Malkestalden ligger nord for kostalden og er forbundet med en drivgang fra kostalden. Malkestalden er en side by side model med tilhørende mælketank på l i separat rum. Malkestaldens gulv er et drænet gulv med hældning, således at der kan vaskes og afløbet er forbundet med gyllekanalerne. Ungdyrsstalden er indrettet med et dybstrøelsesareal i venstre side af stalden og 80 sengebåsespaltebokse i højreside af stalden. Staldafsnittende er adskilt af en gang. Kostalden er en sengestald med spalter og ringkanal og den benyttes før udvidelsen til ungdyr og goldkøer. Efter udvidelsen anvendes den kun til ungdyr. Begge stalde er naturligt ventileret. Små kalvene (0-2 mdr.) går i dybstrøelse. De små kalve befinder sig før udvidelsen i kalvehytter placeret på cementeret bund mellem ungdyrsstalden og den gamle kostald. Tyrekalvene sælges når de er mellem 2-5 uger gamle. Dette ændres ikke ved udvidelsen. 19

20 Haderslev Kommunes vurdering Der stilles vilkår til fastholdelse af den beskrevne produktion. Vurdering af BAT i forhold til staldsystem, foderteknologi og management beskrives i de efterfølgende afsnit af denne miljøgodkendelse. Der stilles endvidere vilkår om, at produktionen skal kunne dokumenteres. Det er her vigtigt at bemærke, at de særlige aldersinddelinger, som der er søgt om, skal kunne dokumenteres. Mindre udsving i produktionen over en tre årig periode, som kan anses som værende naturlig variation vil ikke udløse krav om anmeldelse af et ændret dyrehold. En ændring af produktionen vil derimod kræve en anmeldelse efter anmeldereglerne i husdyrgodkendelsesloven eller en ny miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 12. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at dyreholdet ikke må ændres uden forudgående godkendelse. Vilkår 7) Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 315 malkekøer ( kg mælk), 12 kalve (0-1 mdr.), 12 kalve (1-3 mdr.), 48 kalve (3-6 mdr.), 165 kvier (6-20

21 23 mdr.), 15 kvier (23-25 mdr.), 10 kælvningskvier (25-26 mdr.) og 144 tyrekalve (40-55 kg), svarende til 554,68 DE 3. 8) Der skal foreligge gødningsregnskaber, eller anden form for dokumentation for at dyreholdet ikke overstiger den tilladte produktion (antal og alder/vægt). Denne dokumentation skal opbevares i 5 år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende Bedste tilgængelige staldsystem I dette afsnit beskrives ansøgers valg i forhold til at leve op til bedste tilgængelige staldsystem (BAT). Ansøgers tekst Ved udvidelsen bygges der et nyt staldafsnit (ny kostald) på den modsatte side af vejen ca. 7 m nord for de eksisterende gyllebeholdere jf. bilag. Denne bliver ca. 36 m lang og 29 m bred og med ca. 96 sengepladser.). Denne tilbygning skal etableres med bedst tilgængelig teknik svarende til 4 % ammoniakemission fra stald. Da ansøger ønsker, at have samme staldsystem som i den eksisterende kostald etableres den ny stald som en sengestald med spalter, kanal og linespil, samt en skraber på gangareal med spalter, hvilket giver 33 % ammoniakreducerende effekt i stalden, hvilket svarer til at den samlede ammoniakemission i tilbygningen på 4 %. Der er et kælvnings- og sygeafsnit med dybstrøelse i den eksisterende kostald. Disse dyr opstaldes af dyrevældfærdsmæssige årsager i dybstrøelse på hele arealet. Det er ikke muligt at indføre teknologi hos de køer, der går på dybstrøelse. Projektets kvier er opstaldet i eksisterende stalde og fordelt på to forskellige staldsystemer hhv. sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) samt dybstrøelse på hele arealet. De kvier, der går på dybstrøelse er kælvekvier, der af dyrevelfærdsmæssige årsager er placeret på dette staldsystem. Det er ikke muligt at indføre ammoniakreducerende teknikker for kvier på dybstrøelse på hele arealet. Småkalve er placeret på dybstrøelse, da dette er bedst tilgængelige staldtype for denne dyregruppe. 3 Beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr. 764 af 28/06/

22 Dertil kommer: Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne Der følges op på løbende udvikling af staldsystemer der giver den mindst mulige miljøbelastning Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, mht. forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav Med naturlig ventilation er sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store luftskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Der er valgt spaltegulv med skraber i kostalden, idet gulvet pga. dets tørhed giver stor reduktion af ammoniakfordampningen. Fravalg af staldteknologi Der installeres ikke forsuringsanlæg. Etablering af et forsuringsanlæg er meget energikrævende. Der vil kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra lagertanken svarende til 1%. Det er dermed ikke rentabel at etablere forsuringsanlæg. Endvidere forefindes ingen følsomme naturtyper tæt på ejendommens som kræver etablering af et forsuringsanlæg. Brug af et forsuringsanlæg vil endvidere medføre at gyllekanalernes holdbarhedstid nedsættes idet syretilsætningen vil være hård ved betonen. Haderslev Kommunes vurdering På baggrund af ansøgers beregninger, som beskrevet ovenfor, vurderer Haderslev Kommune, at husdyrbruget kan leve op til BAT gennem anvendelsen af bedste staldteknologi. Ansøger foreslår, at der anvendes robotskrabere på gangarealet i både den eksisterende og den nye kostald, som begge har spaltegulve med kanal og liniespil. Disse robotskrabere skal gennemsnitligt køre hver 4. time, hvorved der i kombination med gulvtypen opnås en ammoniakreduktion på 33 pct. jf. teknologibladet; Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg fra Der stilles vilkår i overensstemmelse med teknologiblade fra miljøstyrelsen. Som det er vist i ovenstående beregning kan de vejledende emissionsgrænseværdier for den sammensatte produktion beregnes til 3.809,79 kgn/år, hvor emissionen fra husdyrbruget Vonnetgaard er på 3.590,34 kgn/år, jf. ansøgningsskema version 8 fra den BAT vurderes på denne baggrund at være overholdt uden at der stilles yderligere krav til foderteknologi eller til staldindretningen i stalde til opdræt og kalve. I den nye kostald, med plads til 95 malkekøer er det i ansøgningen oplyst, der fremover skal stå goldkøer og et antal malkekøer. Disse malkekøer skal ved malkning drives til malkestalden som er beliggende på den anden side af indkørslen til ejendommen. Ved den eksisterende stald har man lavet en fast drivgang. Men idet den nye stald vil blive placeret på den anden side af indkørslen er det ikke muligt at etablere en fast drivgang på tværs af vejen. Der stilles derfor vilkår om, at drivgangen imellem den nye stald og malkestalden skal være midlertidig således, at færdsel til og fra ejendommen fortsat er mulig. Drivgangen skal rengøres og afspærring fjernes efter hver endt malkning. Endvidere stilles der vilkår om, at arealet skal 22

23 befæstes, såfremt tilsynsmyndigheden vurderer det er nødvendigt grundet mudder/ vanskeligheder med renholdelse mv. Vilkår 9) I staldafsnit med kanal og linespil skal der installeres skraber i langsgående og tværgående kanaler. Der skal hver dag foretages skrabninger af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time. Skraberen skal være forsynet med timer. 10)I begge kostalde på arealer med spaltegulv skal der anvendes robotskrabere, som skal skrabe gangarealerne hver 4. time. Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealet ved foderbordet hver 4. time. 11)Der skal være en robotskraber i den eksisterende kostald. Robotskraberen skal skrabe 4800 m² i døgnet (800 m 2, 6 gange dagligt). 12)Der skal være en robotskraber i den nye kostald ved gyllebeholderne. Robotskraberen skal skrabe 1200 m² i døgnet (200 m 2, 6 gange dagligt). 13)Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 14)Drivgangen imellem kostald ved gyllebeholdere og malkestalden skal rengøres og afspærringen skal fjernes efter hver endt malkning, således at kørselsarealet holdes tilgængeligt. 15)Drivarealet skal befæstes såfremt tilsynsmyndigheden vurderer det er nødvendigt grundet mudder/vanskeligheder med renholdelse mv Bedste tilgængelige foderteknologi I dette afsnit beskrives ansøgers valg i forhold til at leve op til bedste tilgængelige foderteknologi (BAT). Ansøgers tekst Der er ikke anvendt foderteknologi til at opnå BAT. Haderslev Kommunes vurdering På baggrund af ansøgers beregninger, som beskrevet ovenfor, vurderer Haderslev Kommune, at husdyrbruget kan leve op til BAT, og at BAT niveauet overholdes uden at anvende BAT tiltag vedr. foder. Derfor stilles der ikke vilkår til foderteknologi. Se afsnit Bedste tilgængelige staldteknologi for beskrivelsen af, hvorledes BAT opnås gennem staldindretning. Ifølge miljøstyrelsens notat: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved BAT, så er det ikke i miljøøkonomisk eller proportionalitetsmæssig henseende hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere begrænsning af fosfor end det er påkrævet for at leve op til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau, hvor der er mulighed for at regulere udledningen af fosfor til udbringningsarealerne. Som det fremgår af afsnit 3.5, så er dette krav til fosfor overholdt. Der stilles derfor ikke skærpede vilkår til bedste anvendelige foderteknologi. 23

24 2.1.4 Management i stald Ansøgers tekst Det er ansøger selv samt en fodermester der står for den daglige drift. Derudover er der ansat en medhjælper mere. Efter udvidelsen ansættes der evt. en ekstra medhjælper. Management Ansøger har sundhedsrådgivning med sin dyrlæge 1 gang månedligt, for at optimere management. Den daglige drift er ved den seneste udvidelse (den nye kostald tages i brug ultimo 2009) blevet optimeret på mange punkter, ungdyrene bliver samlet i mere ensartede hold (aldersopdelt), og opsynet med dem forventes at blive bedre. Håndtering af løbekvier forventes også nemmere, da der er et separat separationsafsnit. Separationsafsnittet bruges alene, når dyrene skal insemineres. Der er i forbindelse med udviklingsstrategien på ejendommen tænkt nøje på placering af bygningerne i forhold til hinanden, således at der var mulighed for at opnås en god logistik mellem bygninger og dermed i arbejdsgangen på husdyrbruget. Med de ny plansiloer er al foderet tæt på, og transporten foregår over korte strækninger. Fordelen ved plansiloen er også, at man undgår forurenende stoffer, herunder jord i foderet. Dermed er der mulighed for at opnås bedre sundhed. Håndteringen af sprøjtemidler/sprøjteudstyr foretages af Jens Kristian Juul, som har erhvervet gyldigt sprøjtecertifikat. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Bedriften gennemgås dagligt og der holdes opsyn med dyrene, inventar, anlæg og materiel. Der planlægning ligeledes ugentligt, mht. afgoldning, frasortering og foderoptimering af dyrene i de forskellige hold. Maskinparken holdes med service, og reparationer evt. udskiftninger efter behov. Der tages analyser af grovfoderet når det er lagt i stak. Ud fra analyserne sammensætter og afstemmer fodringskonsulenten foderplanerne. Gyllepumpning overvåges. Dertil føres logbog over gyllebeholderne mht. flydelag osv. Gylletanke kontrolleres desuden i 10 års-kontrollen af autoriseret kontrollør Der er månedlig sundhedsrådgivning. Endvidere er der ydelseskontrol 11 gange i året, og der kommer jævnlig udskrifter fra mejeriet over den leverede mælk. Hermed kan sundheden i besætningen også overvåges. Dertil rådføres løbende med dyrlæge og øvrige konsulenter. 24

25 Arlas egenkontrol for malkeanlæg og mælkekøletank anvendes Der føres ligeledes journal over placering af markstakke, hvis der bliver behov for at lægge husdyrgødning eller foder i markstak. Det tilstræbes dog at dybstrøelsen køres direkte ud, og nedpløjes umiddelbart lige herefter. Det tilstræbes ligeledes at alt grovfoder opbevares i plansiloanlægget. Der laves hvert år mark og gødningsplan. Derudover laves en behandlingsplan hvor mængder og midler påføres. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Autoriseret el-installatør laver årligt gennemsyn af ejendommens el-installationer. Der praktiseres generelt godt landmandskab til dels for naboer og omkringboende. Der anvendes robotskrabere i de gyllebaserede staldsystemer, som er indstillet til at skrabe minimum hver 4. time. Skraberen vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Rengøring og desinfektion Malkestald rengøres daglig og staldene rengøres efter behov. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at husdyrbruget med de i ansøgningen anførte tiltag, lever op til BAT for management. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte og i forhold til dokumentation af anvendelsen af bedste anvendelige staldteknologi. Endvidere stilles der vilkår omkring tilgængelighed og revision af husdyrbrugets beredskabsplan, idet det vurderes at regelmæssig revision og planens synlighed er medvirkende til at skabe øget fokus og derved medvirker til at forebygge uheld. Vilkår 16)Enhver form for driftsstop på skraberne skal noteres i en logbog med angivelse af årsag og varighed. 17)Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 5 dage. 18)Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberne er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 19)Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal være oversat til et sprog, der er forståeligt for de ansatte. Se den vedlagte plan i Bilag 26 Beredskabsplan. 25