Danmarks nye konger. MM Så langt, så godt Danske borgmestres anciennitet i europæisk sammenhæng

Transkript

1 Mandagmorgen 17 Danmarks nye konger Borgmestrene får mere magt og større national gennemslagskraft Dobbeltmandaternes tid er endegyldigt forbi, vurderer eksperter De nye storkommuner vil øge karrieretrafikken mellem borgmesterkontoret og Folketinget Stor europæisk undersøgelse tyder på nyt karrieremønster for fremtidens superpolitikere dansk politik er ved at få en stribe nye superstjerner. Fra 1. januar bliver antallet af borgmestre dramatisk reduceret, når 273 kommuner bliver til 98. Samtidig overtager de en række nye opgaver fra staten og amterne. Ind er bl.a. kommet et hav af sociale opgaver, sundhed og miljø. I en verden, hvor målestokken for magt er budgettets størrelse, har kommunerne aldrig været mere magtfulde. Og i en verden, hvor velfærden i stigende grad identificeres som den borgernære service, har kommunerne aldrig været vigtigere for danskerne. Derfor er det også definitivt slut med deltidsborgmesteren, der passer andre job ved siden af. Og det er slut med devisen om, at den, der lever stille, lever godt. Det vurderer en række nuværende og tidligere borgmestre samt en af Danmarks førende kommunalforskere, Ulrik Kjær, lektor ved Syddansk Universitet. Vi kommer til at se politikere, der er mere aktive på den landspolitiske scene. Alene det forhold, at det nu er nemmere for os alle sammen at overskue borgmesterkredsen, er til deres fordel, siger han. Han har netop været med til at udgive en stor undersøgelse om borgmestrenes rolle blandt borgmestre i 17 forskellige europæiske lande. Den viser bl.a., at Danmark tilhører den kreds af lande, hvor jobbet på rådhuset er den primære politiske karrierevej. Således var den gennemsnitlige borgmesteranciennitet i ,1 år. I 2005 var det steget til 7,9 år. Se figur 1. Erfaringens tyngde er med andre ord blevet en af de vigtigste kompetencer i den kommunale verden. Ulrik Kjær vurderer, at der på sigt kan komme en større udveksling mellem Folketinget og det lokalpolitiske niveau, fordi kommunerne nu MM Så langt, så godt Danske borgmestres anciennitet i europæisk sammenhæng Land Holland Tyskland Frankrig Belgien Portugal Schweiz Østrig Grækenland Ungarn Danmark Spanien Italien Polen Sverige England Tjekkiet Irland Gnmsn. antal år som siddende borgmester 12,0 9,5 9,0 8,6 7,7 7,6 7,5 7,1 7,0 6,4 6,4 5,7 5,1 4,5 4,3 3,7 1,9 Gnmsn. antal år i byrådet før valg til borgmester Figur 1: Danske borgmestre hører til de mere karriereorienterede i Europa. Dels sidder de i pænt langt tid, dels kræver det et større tilløb i byrådet at blive valgt. 6,5 5,1 6,2 8,6 5,7 9,1 10,5 5,5 2,6 8,7 5,7 3,0 4,3 10,3 11,2 5,3 7,8 Kilde: Ulrik Kjær: The Mayor s Political Career i Henry Bäck, Hubert Heinelt & Annick Magnier: "The European Mayor. Political Leaders in the Changing Context of Local Democracy", bliver mere fristende for ambitiøse politikere. Der vil formentligt være flere afgående borgmestre, der forsøger at forsætte deres karriere i Folketinget samtidig med at der kommer en større trafik den anden vej, fordi kommunerne bliver mere attraktive. Kun plads til én karriere Ændringen af borgmestrenes rolle bliver tydelig fra 1. januar. Den dag vil der ikke længere være Nye superpolitikere Større kommuner betyder mere magtfulde borgmestre. En lokalpolitisk karriere bliver fremover mere attraktiv.

2 18 Mandagmorgen Farvel til dobbeltmandatet 1. januar 2007 slutter en epoke i dansk politik. Fra den dag sidder der ikke længere nogen borgmestre i Folketinget. medlemmer af Folketinget, der passer et borgmesterjob ved siden af. I dag bærer en lille håndfuld af Venstres folketingsmedlemmer på gyldne kæder i fritiden : Troels Christensen fra Hashøj Kommune, Jens Hald Madsen fra Lejre, Preben Rudiengaard fra Ribe og Michael Aastrup Jensen fra Randers. Ingen af dem er borgmestre efter årsskiftet. Dermed slutter en epoke i danske politik. I Ungarn er knap hver fjerde borgmester også medlem af parlamentet. Det samme gælder for over 10 pct. af Belgiens borgmestre. Og i Frankrig er det almindeligt, at den lokale førstemand også er medlem af parlamentet, den regionale forsamling, Europa-Parlamentet eller sågar regeringen. Se også figur 2. Forskellen mellem Danmark og disse lande skyldes først og fremmest, at kommunerne historisk har spillet en anden rolle herhjemme. I andre lande er kommunernes opgaver relativt mindre, og de store beslutninger træffes centralt. Når danske borgmestre nu definitivt fjerner sig fysisk fra nationalpolitikken til fordel for det lokale engagement, har det tre forklaringer. For det første har der ifølge Ulrik Kjær været en historisk sammenhæng mellem kommunestørrelsen og lysten til at sidde i Folketinget. Det er de små landkommuner, der især har leveret medlemmerne. Og de forsvinder nu til fordel for større enheder. For det andet er antallet af partier, der tillader dobbeltmandater, snævret ind. Thorvald Stauning evnede på samme tid at være formand for Socialdemokraterne, formand for Borgerrepræsentationen i København og minister. Det ændrede sig med det negativt ladede begreb om levebrødspolitikeren især personificeret ved Gladsaxes bykonge, Erhard Jakobsen og i 1969 indførte Socialdemokraterne forbud mod dobbeltmandater. Andre steder i det politiske land- MM De professionelle borgmestre Borgmestrenes anciennitet fra det lokale og nationale niveau Høj landspolitisk anciennitet 5 Polen Frankrig 4 Ungarn Belgien 3 Italien Spanien Lav lokalpolitisk anciennitet Tjekkiet Schweiz Høj lokalpolitisk anciennitet 1 Grækenland Sverige Danmark Storbritannien Holland 0 Tyskland Østrig 1,25 1,50 1,75 2 2,25 2,50 2,75 Lav landspolitisk anciennitet Figur 2: De europæiske borgmestre har meget forskellige karriereprofiler. I lande som Italien og Tjekkiet har borgmestrene ofte en større ballast som landspolitiker end lokalpolitiker. I Danmark, Østrig og Tyskland er man karrierepolitikere på det lokale niveau og derfor er der få borgmestre med fortid som parlamentsmedlemmer. I et land som Frankrig er borgmesterposten en del af pakken som fuldblodspolitiker. Kilde: Ulrik Kjær: The Mayor s Political Career i Henry Bäck, Hubert Heinelt & Annick Magnier: "The European Mayor. Political Leaders in the Changing Context of Local Democracy", 2006.

3

4 20 Mandagmorgen Selvstændig magtfaktor Borgmestrene vil fremover have bedre muligheder for at søge indflydelse uden om KL. Kommunerne får en størrelse og en arbejdsopgave, hvor det bliver naturligt at bruge den lokalpolitiske base mere kontant. Nick Hækkerup skab har man ikke forbud af navn, men af gavn. Det gælder eksempelvis for de Konservative, hvor der er en stiltiende aftale om, at man ikke kan være borgmester og medlem af Folketinget på samme tid. De seneste år er det derfor det tredje store borgmesterparti, Venstre, der har leveret borgmestre til folkestyret på Christiansborg. For det tredje har borgmesterjobbet ændret karakter. Jobbet i dag er ganske enkelt for krævende til, at man kan have et folketingsmandat eller en civil karriere ved siden af. Sådan lyder vurderingen fra blandt andre Michael Aastrup Jensen, der frem til den 31. december er borgmester i Randers. En borgmesters job i dag kan bedst sammenlignes med at være administrerende direktør i en stor virksomhed. Man skal stå for den strategiske udvikling af kommunen, samtidig med at man skal have et øje på driften. Det er reelt umuligt at have et andet job ved siden af, siger Michael Aastrup Jensen. Magtens mestre Borgmestrene skal samtidig operere i en stadigt mere kompleks lokalpolitisk virkelighed med flere skiftende alliancer. Efter valget i 2001 havde 36 pct. af borgmestrene absolut flertal i deres byråd. I 2007 er andelen nede på 24 pct. Det er dog mindre forskubninger, der ikke dækker over, at borgmestrene ad åre har en tendens til at udvikle sig til den absolutte primus inter pares i lokalpolitikken. Det er landspolitikken, der bliver borgmestrenes nye store magtressource. Den politiske filosof Machiavelli sagde i sin tid, at det var mere attraktivt at være konge i Milano end prins i Rom. Det er en tænkning, som i udstrakt grad præger danske borgmestre. Den kommende formand for Region Syd, Venstremanden Carl Holst, har med en noget mere jordnær formulering end italienerens sagt, at han hellere vil være konge i en lorteby end lort i en kongeby. Fremover bliver de lokale magtpositioner endnu mere attraktive også i et landspolitisk perspektiv. Ifølge Hillerøds nuværende borgmester, socialdemokraten Nick Hækkerup, skyldes det først og fremmest de fordele, som følger med størrelsen: Kommunerne får en størrelse og en arbejdsopgave, hvor det bliver naturligt at bruge den lokalpolitiske base mere kontant. Det bliver langt nemmere og vigtigere at påvirke lovgivningen. Og selvom vi har Kommunernes Landsforening, vil vi se et voksende tryk på landspolitikken fra de nye borgmestre. Det giver mening for den enkelte borgmester at være proaktiv og påvirke input-siden på en helt anden måde end tidligere. Det er slut med bare at modtage beskeder, siger han. Nick Hækkerup peger på, at der er store forskelle mellem kommunerne, f.eks. hvad angår erhvervsudviklingen. Derfor er han overbevist om, at man vil se jyske kommuner, der lobbyer mere intenst for regionaløkonomisk udvikling også uden om KL. Dertil kommer den øgede mediebevågenhed. Ulrik Kjær vurderer, at det bliver en af de store udfordringer for de nye borgmestre. Medierne giver muligheder for at sætte dagsordenen og for den landspolitisk ambitiøse borgmester profilere sig uden for kommunen. Men de kan også give problemer og ballade. Særligt de borgmestre, der kommer fra de mindre kommuner skal indstille sig på en ny virkelighed. Se også artiklen side 23. Nye karrieremønstre Ifølge Ulrik Kjær kan den øgede landspolitiske synlighed og de større kommuner tilsammen føre til en ny persontrafik mellem Folketinget og kommunerne. Efter den 1. januar vil Danmark have 35 kommuner med flere end indbyggere mod kun 17 i dag. Se figur 3. Og det omfattende studie af de europæiske borgmestres karrieremønstre afslører en klar tendens til, at jo større byerne er, jo større er sandsynligheden for, at landspolitikere søger tilbage til de kommunale rødder. I kommuner med under indbyggere har 3 pct. af borgmestrene siddet i det nationale parlament tidligere. I kommuner med

5 Mandagmorgen 21 MM De nye politiske muskelbundter Indbyggertal i kommuner Indbyggertal i kommuner Antal <5.000 Figur 3: Antallet af kommuner med over indbyggere er fordoblet efter sammenlægningen. Kommunerne er blevet tunge politiske aktører. Kilde: Indenrigsministeriet. over indbyggere er det hele 29 pct. Konklusionerne passer ganske glimrende med udviklingen ved sidste kommunalvalg, hvor markante folketingspolitikere som Ritt Bjerregaard, Jan Trøjborg og Nicolai Wammen skiftede Christiansborg ud med borgmestertaburetter i landets største byer. For Nicolai Wammen var det et valg med hjertet at blive borgmester i sin hjemby Århus. Men han lægger ikke skjul på, at det også trak, at Århus størrelse giver en stærk politisk platform for at blande sig i landspolitikken. De store byer bliver sværere og sværere at komme uden om. Det viste de store velfærdsdemonstrationer tydeligt i efteråret. Og når det handler om eksempelvis integration og kommunal økonomi har man som borgmester i Århus en tyngde, der snildt kan måle sig med en ministers, siger han og tilføjer, at det ikke bare gælder for Århus, men for de mange nye store kommuner. Han peger også på hele den organisatoriske ramme som noget, der gør de nye kommuner interessante for folketingspolitikere. I Folketinget har man en halv sekretær og en student til at hjælpe. I en kommune har apparatet bag borgmesteren en helt anden tyngde. Wammen er overbevist om, at man i fremtiden vil se flere folketingspolitikere gå fra landstil kommunalpolitikken. På et punkt er Wammen dog mønsterbryder. Ifølge den store europæiske undersøgelse vil der være en tendens til, at unge borgmestre bruger de kommunale erfaringer som springbræt til en national karriere, hvorimod politikere med mange års erfaring i parlamentet vil være tilbøjelige til at søge tilbage til rødderne. Hans kollega i Hillerød, Nick Hækkerup, er ikke i tvivl om, at kommunerne også bliver mere attraktive for politikere med landspolitiske karriereambitioner. Han rejser sig selv fra borgmesterstolen, hvis han som forventet bliver valgt til Folketinget ved næste valg. Han begrunder selv sit valg med, at hans tid som næstformand for Socialdemokraterne har givet ham større lyst til den nationale politik. I et europæisk perspektiv er de danske borgmestre nogle af dem med de færreste nationale ambitioner. Ifølge undersøgelsen drømmer 39 pct. af de franske og 36 pct. af de tjekkiske borgmestre om at nå videre i deres politiske liv. I Danmark lå tallet i 2003 nede på 4 pct.. Hele 79 pct. af borgmestrene var glade og tilfredse. Det var dog før, debatten om den kommunale struktur for alvor tog fart. MM Noa Redington noa@mm.dk Referencer Ulrik Kjær: The Mayor s Political Career i Henry Bäck, Hubert Heinelt & Annick Magnier (eds.): The European Mayor Political Leaders in the Changing Context of Local Democracy. VS Verlag, Wiesbaden Før Efter Samlet før Samlet efter > Christiansborg t/r Borgmesterposten kan blive et vigtigt springbræt for en landspolitisk karriere og vice versa.

6