Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer på efterløn De største årgange forlader arbejdsstyrken i disse år Danske forbrugere er mere optimistiske Kvinder er oftere deltidsbeskæftigede Forbrugerne forventer nu lavere ledighed om et år 2 pct. stigning i antallet af solgte biler til erhvervsbrug Dansk ledighed under OECD-gennemsnittet Færre personer på efterløn Antallet af personer på efterløn faldt med godt 2.8 personer i 4. kvartal 211. Det viser nye tal fra s Statistik. Antallet af efterlønsmodtagere er således faldet i 17 kvartaler i træk, jf. figur 1. I 4. kvartal 211 var der ca. 11. efterlønsmodtagere. I forhold til 3. kvartal 27, hvor antallet af personer på efterløn toppede, var der omkring 3. færre efterlønsmodtagere. Figur 1. Antallet af efterlønsmodtagere faldt svagt i 4. kvartal Kvinder er overrepræsenteret. 1. personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 211 Anm.: Antallet af efterlønsmodtagere fra 1. kvartal 27 til 4. kvartal 211. Tallene er sæsonkorrigerede og omregnet til fuldtidspersoner. I 4. kvartal 211 var godt 31 procent af de 6-64 årige på efterløn. Blandt de 6-64 årige kvinder var 3 procent på efterløn, hvorimod kun knap 28 procent af de 6-64 årige mænd var efterlønsmodtagere personer

2 Ugens analyse: De største årgange forlader arbejdsmarkedet De største årgange forlader arbejdsstyrken i disse år Det demografiske pres på arbejdsstyrken øges markant i disse år. Fra 29 til 212 går de mest befolkningsrige årgange i shistorien på pension, og i stedet står historiens mindste årgange på spring til at tage over. Årgangene født i perioden fra 1944 til 1947 er med mellem 9. og 96. personer de fire største årgange i shistorien jf. figur 2. Med en folkepensionsalder på 6 år er det netop disse årgange, som fra 29 til 212 enten har forladt eller forlader arbejdsstyrken. Figur 2. De store årgange er begyndt at forlade arbejdsmarkedet og de mindste tager over. Ugens tendens: Forbrugertilliden er fortsat stigende. Nyfødte Anm.: Antal levendefødte i perioden Kilde: s Statistik Det demografiske pres på arbejdsstyrken øges yderligere af, at det er årgangene med færrest antal personer, som står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet. Årgangene født mellem 198 og 1988 (dvs. de årige i 212) udgør kun mellem. og 7. personer. Danske forbrugere er mere optimistiske Forbrugertillidsindikatoren steg fra februar 212 til marts 212 og nærmer sig nu nul. Det viser nye tal fra s Statistik. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation Nyfødte Forbrugertilliden var faldende fra juni 211 indtil december 211. I januar 212 vendte den negative udvikling, og forbrugertilliden har nu været stigende tre måneder i træk, jf. figur 3. Forventninger om bedre dansk økonomi om et år. Det er særligt forbrugernes fremadskuende vurderinger til s økonomiske situation, der trækker den samlede forbrugertillid op. Forbrugerne forventer således, at den økonomiske situation er bedre om et år, end den er i dag. Den samlede forbrugertillid trækkes derimod ned af hvordan forbrugerne vurderer s økonomiske situation i dag i forhold til situationen for et år siden. Vurderingen er dog blevet mindre negativ, hvilket også afspejler sig i den stigende forbrugertillid.

3 Figur 3. Forbrugertilliden steg for tredje måned i træk jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 maj-11 sep-11 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 27- marts Forventning om faldende ledighed. Internationalt: Forventningerne til udviklingen i ledigheden er også mere positive. Forbrugerne forventer således for første gang siden juli 211, at arbejdsløsheden er lavere om et år, end den er i dag, jf. figur A sidst i publikationen. Kvinder er oftere deltidsbeskæftigede OECD har introduceret et ligestillingsinitiativ, som sigter mod at styrke ligestillingen indenfor uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri. Som led i initiativet undersøges bl.a. andelen af deltidsbeskæftigede mænd og kvinder ud af den samlede beskæftigelse. Det fremgår, at kvinder generelt er overrepræsenterede, når det kommer til deltidsbeskæftigelse i OECD-landene, jf. figur 4. Figur 4. Godt hver 4. beskæftigede danske kvinde arbejder på deltid 7 Kvinder Mænd en smule over OECDgennemsnittet Holland Schweiz Storbritannien Australien Irland Tyskland Japan New Zealand Østrig Belgien Italien Luxembourg Norge Mexico Canada Island Chile Tyrkiet Frankrig Israel Spanien Sverige USA Finland Sydkorea Grækenland Portugal Polen Slovenien Estland Tjekkiet Ungarn Slovakiet OECD Anm.: Deltidsbeskæftigelse som andel af samlet antal beskæftigede fordelt på køn. Deltidsbeskæftigelse er personer, som arbejder under 3 timer om ugen i deres primære job. Data er fra 21. Kilde: OECD Gender data browser. Andelen af kvinder i deltidsbeskæftigelse er især høj i Holland, hvor godt 6 procent af de beskæftigede kvinder er deltidsbeskæftigede. Med 26 procent er et ud af de tre nordiske lande, hvor andelen af kvindelige beskæftigede i deltidsstillinger er højere end OECD-gennemsnittet på godt 2 procent

4 Højt antal deltidsbeskæftigede mænd i Holland og. Stigning i siden 2. Faldende deltidsbeskæftigelse blandt kvinder i Norge og Sverige. Med godt 17 procent af de beskæftigede mænd på deltid er Holland også det land i OECD, der har den største andel. Blandt de danske mænd er knap 14 procent af de beskæftigede ansat i deltidsstillinger, hvilket er den næsthøjeste andel i OECD. I er andelen af beskæftigede mænd og kvinder i deltidsstillinger steget i perioden For kvinderne er der tale om en marginal stigning på lidt over 1 procentpoint, mens antallet af mænd i deltidsbeskæftigelse er steget med knap 4, procentpoint i samme periode. Stigningen i andelen af deltidsbeskæftigede har ligeledes været gældende i Finland. Norge og Sverige har til gengæld oplevet en reduktion i antallet af deltidsbeskæftigede kvinder i perioden, da kvindernes andel er faldet med hhv. 3, og 2, procentpoint. Beskrivelse af OECD s ligestillingsinitiativ kan findes på

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,2 4. kvt. 11 Handelsbalance (mio. kr.) Inflation 2,8 feb-12 Årlig lønstigningstakt 1) 2,1 4. kvt. 11 Antal ledige 16. Ledighedsprocent 6, Beskæftigelse 2) kvt. 11 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: s Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 9 feb-12 - Bygge og anlæg -24 feb-12 - Servicesektoren -2 feb-12 - Detailhandlen* -4 feb faktiske tal -- Varslede fyringer feb-12 *s Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: s Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige.6 - Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 19.3 Aktiverede 4. - Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 13.1 Bruttoledighed faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 9.1 feb-12 Revalidering 1.1 feb-12 Forrevalidering 2.3 feb-12 Sygedagpenge 83. Ledighedsydelse 17. feb-12 Fleksjob 2.6 feb-12 Førtidspension 24.8 feb-12 Efterløn 1) * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Forbrugerne forventer nu lavere ledighed om et år jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 jul-11 okt-11 Ledigheden om et år, sammenlignet med i dag Anm.: Udviklingen i forventningen til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, nettotal, januar 27 marts 212. Negative tal betyder forventning om lavere ledighed. Figur B. 2 pct. stigning i antallet af solgte biler til erhvervsbrug Antal jan-4 maj-4 sep-4 jan- maj- sep- jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 maj-11 sep-11 I alt Private husholdninger Erhvervene Anm.: Sæsonkorrigerede antal nyregistrerede personbiler, januar 24 februar 212. Figur C. Dansk ledighed under OECD-gennemsnittet Spanien Irland Portugal OECD Slovakiet Ungarn EU17 Polen EU27 Frankrig Italien USA Slovenien Sverige Finland Belgien Canada Tjekkiet Tyskland Australien Luxembourg Holland Mexico Japan Østrig Sydkorea Anm.: Harmoniseret ledighedsprocenter for udvalgte OECD-lande, januar 212. Tal for USA, Canada, Australien og Sydkorea er for februar 212. De danske ledighedstal fra OECD er ikke direkte sammenlignelige med de officielle danske ledighedstal, da OECDs opgørelse er surveybaseret. Kilde: OECD Antal