Stor dansk indflydelse på europæisk arbejdsmarkedspolitik

Transkript

1 Stor dansk indflydelse på europæisk arbejdsmarkedspolitik Dansk social- og arbejdsmarkedspolitik i EU har forud for alle danske folkeafstemninger om EU været et fast emne i debatten. Det hævdes jævnligt, at EU dikterer den danske social- og arbejdsmarkedspolitik, hvilket betyder en forringelse af den danske velfærdsmodel. Men ser situationen sådan ud? Artiklen redegør for, hvordan samspillet mellem den danske og europæiske arbejdsmarkedspolitik har udviklet sig. Det sker ud fra en dansk vinkel. Den belyser kort, hvordan den danske indflydelse har udviklet sig fra en reaktiv til en proaktiv indflydelse i EU. Konsulent John Povelsen, cand. scient. adm., Active Connections ApS Dansk reaktiv fase De første år efter, at Danmark kom ind i EF, var den danske indflydelse noget reaktiv ikke mindst fordi parterne på arbejdsmarkedet spillede en forholdsvis begrænset rolle i EF. EF matchede ikke rigtigt»den danske model«. Det samme gjaldt for Storbritannien og Irland. De tre lande repræsenterer hver især arbejdsretlige systemer, der er forskellige fra den kontinentale model i EF. På trods af forskellene kom der dog et opsving i antallet af arbejdsretlige direktiver i 70erne og en lille stigning i antallet af arbejdsmiljødirektiver i begyndelsen af 80erne. Direktiverne havde fokus på den individuelle retsbeskyttelse og blev vedtaget med enstemmighed. 1 EF-domstolens efterfølgende praksis spillede en væsentlig rolle for udviklingen af reglerne. Danmark havde i sagens natur ingen indflydelse på de to centrale forordninger om arbejdskraftens frie bevægelighed. 2 De var allerede vedtaget. Det samme gjaldt traktatbestemmelsen om lige løn. 3 Spirende dansk proaktiv fase Den noget udbredte skepsis i Danmark overfor indblanding fra EF betød, at blandt andre Danmark lænede sig op ad enstemmighedsprincippet, som formelt var en hindring for udvidelsen af EF-samarbejdet på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område. 4 Udviklingen tog imidlertid en ny drejning i midten af 80erne frem til 1991, hvor den danske indflydelse i EF blev noget mere aktiv specielt på tre punkter i forskellig styrke: For det første var det afgørende for den danske regering i forhandlingerne om EF-pakken, at nationalstaterne fik ret til at opretholde eller etablere et højere beskyttelsesniveau end niveauet på EF-plan. Denne strategi lykkedes, som bekendt og den danske indflydelse slog igennem i formuleringerne i den nye traktat i artikel 100A (4) og artikel 118A. De efterfølgende ca. 30 arbejdsmiljødirektiver har i høj grad taget afsæt i de danske arbejdsmiljøstandarder. For det andet skete der en glidende tilnærmelse mellem parterne i EF fra Det vil sige mellem ETUC, 5 UNICE 6 og CEEP. 7 Det egentlige 45

2 startskud var et møde i Val Duchesse i 1985 arrangeret af den daværende kommissionsformand Jacques Delors. Processen førte frem til, at UNICE i foråret 1991 offentliggjorde, at UNICE ville være villig til at indgå europæiske rammeoverenskomster. Dette havde stor betydning for den sociale dialog i EF-samarbejdet. For det tredje fik den sociale dimension egentlig karakter i form af Det Sociale Charter fra Der var tale om et politisk dokument med 12 sociale rettigheder uden UK s tilslutning. Kommissionen udarbejdede efterfølgende et meget ambitiøst handlingsprogram. De 12 rettigheder fra Det Sociale Charter 8 har tydeligvis inspireret Charteret fra Nice 9 og senere Konventets udkast til traktat om indførelse af en forfatning i Europa. Dansk Proaktiv fase ( og frem?) Mens Danmark sagde ja til en udvidelse af traktatgrundlaget var Storbritannien imod dette i forbindelse med Maastricht-traktaten. Resultatet blev 2 regelsæt: Et for hele EU, og et der omfattede 11 medlemsstater den såkaldte 11-aftale uden Storbritannien. Efterfølgende har Storbritannien i 1997 tilsluttet sig alle bestemmelserne i traktaten inden for området. I dag dækker traktatgrundlaget bestemmelser, som i høj grad er resultatet af en aktiv dansk indflydelse. Tre punkter kan fremhæves: For det første har arbejdsmarkedets parter i EU en traktatfæstet rettighed til at blive konsulteret på europæisk plan 12 og samtidig indgå overenskomster, 13 som efter fælles anmodning kan vedtages formelt i Rådet, som en retsakt. Dette er af mange i Danmark udlagt som et meget vigtigt fremskridt. Modellen passer således godt ind i de danske traditioner for partsdeltagelse og autonomi til at indgå overenskomster uden indholdsmæssig indblanding fra lovgiver. Det skal bemærkes, at Europa-parlamentet er udelukket for formel indflydelse, hvis parterne kan blive enige om en aftale. Det samme gælder reelt også for Rådet. Af betydning for Danmark er lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout undtaget traktaten. For det andet er politikområdet omfattet af mulighed for at vedtage minimumsstandarder i Rådet sammen med Europa-Parlamentet enten med kvalificeret flertal eller med enstemmighed. For det tredje blev der i 1997 indføjet et kapitel om beskæftigelsen i traktaten. Det var i høj grad et ønske fra dansk side og man fik samtidig et instrument, som sætter fokus på de politiske mål uden formelle sanktioner. Der er tale om den åbne koordinationsmetode, som nu i dag i praksis dækker flere områder inden for social- og beskæftigelsespolitikken. Status over traktatgrundlaget og EU-lovgivningen Traktaten giver i dag mulighed for at vedtage juridisk bindende regler og politiske tiltag inden for en bred vifte af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Der er tale om ikke-diskrimination, arbejdskraftens frie bevægelighed, beskæftigelse samt egentlig social- og arbejdsmarkedspolitik. 14 EU kan også vedtage handlingsprogrammer. Den egentlige EU-lovgivning dækker i dag ca. 70 direktiver og forordninger. Heraf dækker arbejdsmiljøsektoren ca. halvdelen. Derefter kommer arbejdsret og ligestilling. Fundamentet for dansk indflydelse Den danske indflydelse bygger på forskellige forudsætninger. Det er af stor betydning, at der har været en generel konsensus mellem arbejdsmarkedets parter, regeringen og Folketinget i forhold til området. Det er samtidig af stor betydning, at der er etableret en effektiv dansk beslutningsprocedure i forhold til beslutningen om hvilket dansk mandat, der skal forhandles ud fra i EU. Det tager ca. 4-5 uger at få et foreløbigt mandat på plads. Der er desuden en effektiv»koordineret«lobbyisme i Bruxelles imellem de relevante aktører (regering, folketing, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer). På den måde søger Danmark indflydelse på flere niveauer, men med samme udgangspunkt, og med respekt for hinandens forskellige interesser. Herudover har Danmark haft stor succes med at spille med på den fornyede dynamik i forbindelse med udvidelser af medlemskredsen i EU. Danmark har også været god til at få indflydelse i de perioder, hvor Danmark har haft formandskabet for EU. I forhold til den seneste udvidelsesproces er formuleringen»fra København til København«jo synonymt med den indflydelse og pondus vi har haft i denne forbindelse. Fremtidige manøvremuligheder inden for socialog arbejdsmarkedspolitikken I det følgende skitseres de vigtigste manøvremulig- 46

3 heder, der er inden for fremtidens social- og arbejdsmarkedspolitik i forhold til danske erfaringer. Manøvremulighederne afhænger ikke mindst af de vilkår, der vil være til stede og opstå i de kommende år: Det betyder et EU med minimum 25 medlemsstater. Det vil medføre en ændret magtbalance i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Vi vil opleve nye samarbejdspartnere med andre forhandlingstraditioner, end vi er vant til. Men netop denne situation vil også give mulighed for at få indflydelse på nye områder, oprette nye alliancer, og sætte nye dagsordener. Erfaringen i EU viser, at i de perioder, hvor der indlemmes nye medlemsstater, opstår der dynamik og rum for at præge udviklingen. Et andet vilkår for fremtidig indflydelse er, at vi vil være i en situation, hvor EU har et veludbygget acquis med bred kompetence på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Der synes tillige at være en nogenlunde balance mellem»hård«og»blød«lovgivning i EU. Samtidig får EF-domstolen og kommissionen en udfordring i at forfølge overtrædelser i et EU med 25 Medlemsstater. Men lige nu er vi i en situation, hvor vi venter. Vi venter på udfaldet af regeringskonferencen og i det hele taget på de praktiske konsekvenser af udvidelsen. Mens vi venter manøvremuligheder i EU Nu skal man altid være forsigtig med forudsigelser, når der foregår forhandlinger i regeringskonferencen, men imens vi venter, kan vi jo passende overveje, hvilke manøvremuligheder, der viser sig i EU. Det kan vi gøre, fordi forhandlingerne i regeringskonferencen peger i retning af, at udfaldet bliver en konsolidering i traktaten om en forfatning for Europa, del III mht. bestemmelserne om social- og arbejdsmarkedspolitikken fra Det Europæiske Råd i Nice og indarbejdelse af Charteret i del I og II. 15 Under den forudsætning skal der således ikke søges fornyet indflydelse på arbejds- og socialpolitikken i regeringskonferencen. Danmark bør dog prioritere fortsat at søge indflydelse i forhold til, at de nye EU-lande kommer op på de minimumsstandarder, som Danmark har kæmpet så hårdt for i EU. Det er næppe sandsynligt, at der sker overgang til kvalificeret flertal inden for de områder, som i dag er dækket af enstemmighed. Hvad der til gengæld virker oplagt er, at den åbne koordinationsmetode får en mere formel placering. Dermed får Danmark mulighed for at lancere nye politiske mål indenfor området, som vi vurderer af betydning som konsekvens af udvidelsen. Med den åbne koordinationsmetode får vi mulighed for at forfølge det danske initiativ med at få beskæftigelse og andre områder på den europæiske dagsorden og forfølge muligheden for at opstille delmål tilknyttet handlingsplaner. For at få sat danske interesser på dagsordenen i forskellig henseende skal vi bruge de gode erfaringer vi har i forhold til samarbejde med de nye lande i EU. Danmark har en fundamental goodwill i mange af disse lande på grund af vores målrettede indsats med at få landene med i EU og med at få udvidelsen på plads under det danske formandskab. Men også på det mere konkrete niveau, som følge af Danmarks deltagelse i adskillige Phare-twinning projekter. Det er nu, vi kan høste frugten af de mange års arbejde for østlandene! Manøvremuligheder Regionalt og globalt En anden vinkel på mulighed for indflydelse er på det regionale og globale niveau. I denne henseende er det oplagt at vurdere, hvilke samarbejdsmuligheder, der er med vores naboer og i vores nærområder. Vi skal være aktive i forhold til, hvad vi kan bidrage med i vore nabolande, men vi skal også være aktive i forhold til, hvad vi kan hente hos de andre. Det er f.eks. oplagt at arbejde målrettet efter et stærkt samarbejde i Østersøregionen Estland, Letland, Litauen, Finland, Polen, Nordtyskland, Sverige og Danmark. Det vil være hensigtsmæssigt med nærmere analyser af, hvad disse lande hver især har af ressourcer, og på hvilke områder de kan bruge hinanden. De gamle EU-lande har naturligvis stor erfaring med at implementere og håndhæve regler. Det er oplagt, at denne viden og de erfaringer skal deles med de nye lande. Der ligger desuden et stort marked for danske virksomheder i de nye lande ikke mindst i Polen og de danske virksomheder er så småt ved at få øje på det. Og her har Danmark en ny mulighed for indflydelse en mulighed for at præge udviklingen. Hvis de danske virksomheder vil tage arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar med sig, når de indtager de nye markeder ja så kan der rykkes ik- 47

4 ke alene grænser for EU, men også skabes en stor udvikling for de mange mennesker i de nye lande, som i adskillige år har levet i en anden verden end vores. Men hvad kan Danmark og Vesteuropa så lære af de nye lande? Har de noget at bidrage med? Ja! Udover, at de nu også får mulighed for indflydelse på den kommende regeldannelse i EU, så er der tale om lande, hvor der er en høj grad af veluddannet arbejdskraft, som ikke i dag kan finde beskæftigelse indenfor deres egne fagområder. Fagområder, hvor Danmark og andre lande mangler arbejdskraft. Et oplagt samarbejdsområde vil være at sætte fokus på arbejdsstyrken indenfor f.eks. et velfærdsområde som sundhedssektoren. En netop afsagt dom ved EU-domstolen 16 om arbejdstid og hviletid, kan måske vise sig at påvirke sektoren, som i forvejen mangler arbejdskraft ganske voldsomt. Dommen betyder, at en læge nu skal aflønnes for den tid, hvor han er på vagt, men har hviletid, hvilket betyder i forhold til arbejdstidsdirektivet, at der bliver behov for et væsentligt højere antal af læger i den danske sundhedssektor. Men det samme vil gøre sig gældende i bl.a. den tyske sundhedssektor. Hvorfor ikke samarbejde med fx Polen og andre lande om løsning af dette problem? På samme måde kan der sættes fokus på den globale vinkel med udgangspunkt i Lissabon-processen med udgangspunkt i arbejdskraftens internationale mobilitet. Men for at få indsigt i de muligheder for samarbejde og udvikling, der eksisterer, er der brug for viden. I den forbindelse kan analyseaktiviteter omkring de regionale og globale arbejdsmarkeder fremme udviklingen. Det kan evt. være i form af tænketanke, som det allerede kendes i EU. Sammenfatning Det danske arbejdsmarked har ændret sig igennem de seneste 30 år. På samme måde har det europæiske arbejdsmarked ændret sig. Erasmus Montanus ville måske have konkluderet, at ergo er det danske arbejdsmarked det samme som det europæiske arbejdsmarked! Det mener jeg aldrig bliver tilfældet. Der er fortsat mulighed for mangfoldighedernes EU. Men som den røde tråd I denne artikel har vist, har Danmark haft stor indflydelse på politikformuleringen på social- og arbejdsmarkedsområdet i EU. Med en fortsat proaktiv indflydelse med aktiv deltagelse af regering, folketing og arbejdsmarkedets parter kan Danmark også i fremtiden få indflydelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken i EU og mere globalt. MEN: Indflydelse tilkommer den, der tager initiativet. Noter 1. Traktatens daværende artikel 100, hvor Rådet med enstemmighed kunne udstede direktiver»om indbyrdes tilnærmelse af Medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der direkte indvirker på fællesmarkedets oprettelse eller funktion«. 2. Forordning 1408/71 om social sikring og forordning 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed stammer fra disse bestemmelser, jvf., Traktatens daværende artikel (nu TEF artikel 39-42) om arbejdskraftens frie bevægelighed og foranstaltninger vedrørende social sikring, der var nødvendig for arbejdskraftens frie bevægelighed. 3. Traktatens daværende artikel 119 (nu TEF artikel 141) om lige løn var en slags grundrettighed, der i detaljer definerede ligeløn uden forskelsbehandling med hensyn til køn. 4. Konkrete initiativer, der blev bremset af enstemmighed: Fx et direktiv om deltidsansatte lønmodtagere (atypisk arbejde) kunne ikke vedtages i Ministerrådet. Et andet eksempel var det såkaldte»vredeling-direktiv«om multinationale selskabers pligt til at informere og høre medarbejdere. 5. Arbejdstagernes europæiske organisation: European Trade Union Confederation 6. Arbejdsgivernes europæiske organisation: Union of Industrial and Employers Confederation of Europe 7. De offentlige arbejdsgiveres europæiske organisation: European Center of Public Enterprises 8. Fællesskabspagten om Arbejdstagernes Grundlæggende Arbejdsmarkedsmæssige og Sociale Rettigheder, december Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, Nice december Del I og II, forelagt Det Europæiske Råd i Thessaloniki, den 20. juni For en nærmere beskrivelse af denne periode henvises bl.a. til Jesper Due m.fl.:»ef og den sociale dimension«(1992). 12. TEF artikel

5 13. TEF artikel Der kan særligt henvises til følgende bestemmelser i traktaten: TEF artikel 13: ikke-diskrimination. Vedtages med enstemmighed mht. lovregulering, men kvalificeret flertal mht. tilskyndelsesforanstaltninger TEF artikel 39-42: Arbejdskraftens frie bevægelighed (enstemmighed) TEF artikel : Beskæftigelsen: Politiske tiltag, der vedtages med kvalificeret flertal TEF artikel : Social- og arbejdsmarkedspolitikken (kvalificeret flertal og enstemmighed) TEF artikel : Den Europæiske Socialfond (kvalificeret flertal) TEF artikel : Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom (kvalificeret flertal) Forligsproceduren dækker ikke procedurerne i artikel om aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Der henvises også til målene under de fælles bestemmelser til Nice-traktaten Endelig henvises til TEF ar artikel 95: Det Indre Marked, som har betydning for arbejdsmiljøet. 15. Udkast til Traktat om indførelse af en forfatning for Europa, del I og II forelagt Det Europæiske Råd i Thessaloniki, 20. juni 2003 samt del III af 9. juli 2003 (CONV. 848/03) Volume II. 16. C-151/02 af 9. september