Budget og overslagsår inkl. korrektioner til og med regionsrådets møde den 17. december 2018

Transkript

1 Budget 2019 og overslagsår inkl. korrektioner til og med regionsrådets møde den 17. december 2018 Inkl. oversigter over oprindeligt budget som vedtaget af regionsrådet 24. september 2018

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Region Syddanmark Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Bevillingsregler mv Bilag: Oversigter til 2. behandling af budget 2019, jf. regionsrådets møde 24/

4 4

5 1. Generelt om Region Syddanmark 5

6 Generelt 1.1 Indholdsfortegnelse 1.1 Indholdsfortegnelse Driftsbudget/resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Hovedoversigt Om regionens økonomi Aftalen om regionernes økonomi for Aftale om budget Den politiske budgetproces Pejlemærker for Region Syddanmark

7 Hovedoversigt 2019 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsindtægter: Takstbetalinger, Ekskl. Objektiv finansiering Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering: Bloktilskud fra staten Objektive finansieringsbidrag Kommunale udviklingsbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Aktivitetsbestemte tilskud fra staten Finansiering i alt Driftsresultat Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Investeringer: Investeringer Investeringer i alt Budget

8 Hovedoversigt 2019 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger intern forrentning 0 0 +/- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvirkning af drift i alt Likviditetsreguleringer vedr. investeringer: - køb af anlægsaktiver - igangværende arbejder salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer i alt Likviditetsvirkning af drift og investeringer Likviditetsreguleringer til fælles- og finansieringsposter: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån afdrag på lån forrentning af interne lån - hensæt. af finansiering af proj. med kvalitetsfondsstøtte forbrug af hensæt. til finansiering af proj. med kvalitetsf /- værdiregulering af likvide aktiver +/- øvrige finansielle poster Øvrige likviditetsforskydninger i alt Årets samlede likviditetsvirkning Likvider primo budgetåret Likvider ultimo budgetåret Budget

9 Hovedoversigt 2019 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse kr Sundhed: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Social og Specialundervisning: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt, inkl. takstbetaling Driftsresultat Regional Udvikling: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Investeringer i alt

10 Generelt 1.4 Om regionens økonomi Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Tre adskilte områder med hver deres finansiering Der er tale om adskilte områder med hver deres særskilte finansiering. Regionens løbende finansiering er således øremærket et af de tre områder. Det gælder for såvel tilskud fra staten som bidrag fra kommunerne. Det indebærer, at der ikke kan foretages tværgående prioritering mellem områderne. Regionerne udskriver ikke skat, så al finansiering kommer udefra, enten fra staten eller kommunerne. Opdelingen af økonomien indebærer også, at omkostningerne til den politiske organisation og fælles administration samt finansielle omkostninger i form af renter fordeles på hvert af de tre områder ved brug af fordelingsnøgler. Balancekrav Hvert af de tre områder er omfattet af et krav om balance. For Social og Specialundervisning skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne, opgjort efter omkostningsbaserede principper. Tilsvarende gælder for Regional Udvikling. Driften af tilbud på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Disse opgaver hviler således i sig selv og medfører ikke nettoomkostninger eller -indtægter for regionen. Området skal budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Størrelsen af det forventede årsresultat og det samlede akkumulerede resultat drøftes i kontaktudvalget. Over-/underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Nettoomkostninger vedr. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og skal dermed budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Over-/ underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Kravet om et årsresultat større end eller lig med nul er udtryk for, at årets driftsomkostninger svarer til driftsindtægterne, at årets ressourceforbrug er finansieret, at ændringen i kapitalgrundlaget (afskrivninger) kan reetableres, og at evt. underskud fra tidligere år er udlignet. Ved opgørelse af årsresultatet indgår ikke de to områders likviditetsmæssige træk/overskud (mellemregning) i forhold til regionens samlede virksomhed. For Sundhed skal der være overskud på den løbende drift, dvs. indtægter fra bloktilskud fra staten, statsligt aktivitetsbestemt tilskud og kommunal medfinansiering skal være større end nettoserviceudgifterne på området, omfattet af det regionale udgiftsloft. Dvs. nettodriftsudgifter, inkl. medicintilskud og andel af udgifter til fælles formål og administration, men ekskl. renter. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte region, hvor det sikres, at en region ikke finansierer løbende driftsudgifter på sundhedsområdet ved forbrug af likviditet. Vedr. Sundhed finansieres årets nettoudgifter af bloktilskud m.v. fra staten og medfinansiering fra kommunerne og skal dermed budgetteres i balance. Ved underskud i et år er der ikke krav om, at dette skal udlignes i efterfølgende år. I modsætning til Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling indgår likvide aktiver fra regionens finansieringsvirksomhed, fx forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, ved opgørelsen af balancekravet. 10

11 Generelt 1.5 Aftalen om regionernes økonomi for 2019 De årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for Region Syddanmarks budget og økonomiske politik vedr. Sundhed og Regional Udvikling, bl.a. i forhold til realvækst, udgiftsloft og finansiering. Aftalen for 2019 er indgået den 5. juni Hovedtrækkene heri er gengivet nedenfor. 1. Indledning Et godt og sammenhængende sundhedsvæsen er en hovedprioritet for regeringen og regionerne. Regionerne leverer gode resultater med faldende ventetider og høj patienttilfredshed, stigende kræftoverlevelse og faldende hjertedødelighed. Samtidig fortsætter regionerne med at fastholde udgifterne inden for de afsatte rammer gennem god økonomistyring. For at imødekomme udviklingen på sundhedsområdet og fortsat have kapacitet på sygehusene til at behandle de patienter, der har behov for specialiseret behandling, er parterne enige om, at der er brug for en omstilling af sundhedsvæsenet med et større fokus på forebyggelse, tidlige indsatser og behandling uden for sygehusene samt en fortsat styrkelse og udvikling af regionernes populationsansvar. Regionerne har igangsat initiativer, der flytter sundhedsvæsnet og specialiseret behandling tættere på borgeren og understøtter samspil på tværs af sektorer. Som en del af opgaveløsningen yder regionerne specialiseret rådgivning til almen praksis samt kommunerne og bidrager dermed til øgede kompetencer i det nære sundhedsvæsen. Med den seneste overenskomst med de praktiserende læger er der endvidere igangsat en udflytning af opgaver til almen praksis, som indebærer, at en del af behandlingsansvaret for mennesker med KOL og diabetes samt udvalgte kontroller varetages hos egen læge. Parterne er enige om en ny styringsmodel for sundhedsvæsenet fra 2019, der afspejler, at det er en fælles hovedprioritet at styrke sammenhængen for patienterne. Den nye styringsmodel betyder, at det nuværende primære fokus på sygehusaktivitet ændres til bredere mål, der understøtter den ønskede sammenhæng og omstilling til behandling i det nære sundhedsvæsen. Endvidere styrkes mulighederne for en hensigtsmæssig realisering af effektiviseringsgevinster i sundhedsvæsnet. Med aftalen ophører det eksisterende produktivitetskrav på 2 pct. på sygehusområdet og, med forbehold for Folketingets tilslutning, den statslige aktivitetspulje fra Der introduceres endvidere et nyt teknologibidrag på ½ mia. kr. årligt, som tilvejebringes af regionerne gennem realisering af de løbende gevinster ved at modernisere og udvikle opgaveløsningen bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange. Teknologibidraget fastholdes på sundhedsområdet til håndtering af bl.a. det demografiske udgiftspres. Samtidig introduceres, med forbehold for Folketingets tilslutning, en nærhedsfinansiering med bredere mål for øget sammenhæng og reel patientomstilling. Det skal understøtte regionernes populationsansvar og et større fokus på målene i regionernes styring og samtidig understøtte styring, der muliggør øget frihed til personalet og plads til lokale løsninger. Danske Regioner forudsætter, at regionerne har de nødvendige handle- og styringsmuligheder fremadrettet. De kommende års begrænsede offentlige råderum og demografiske udvikling stiller fortsat krav om et effektivt sundhedsvæsen, der skaber mest mulig sundhed for pengene inden for snævre økonomiske rammer. Endvidere er der behov for, at regionerne også fremadrettet overholder budgetterne. Med aftalen om regionernes økonomi for 2019 sikres rammerne for en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. 2. Økonomiske rammer Aftalen indebærer følgende økonomiske elementer: Rammen for de regionale driftsudgifter er fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft for sundhedsområdet i 2019 og det regionale delloft for driftsudgifter til regional udvikling i 2019, der omfatter et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af administration på sundhedsområdet og 1 pct. på regional udvikling Med aftalen løftes det regionale udgiftsniveau på sundhedsområdet med 1,0 mia. kr. i 2019 til fortsat udvikling af sundhedsvæsenet, herunder 0,2 mia. kr. til løft af psykiatrien Med aftalen løftes det regionale udgiftsniveau for regional udvikling med 50 mio. kr. i 2019 til at understøtte de regionale busruter under den kollektive trafik Der er med aftalen forudsat et regionalt teknologibidrag på 500 mio. kr. i 2019, som regionerne frigør, og som prioriteres til finansiering af øget behandlingskapacitet i lyset af den demografiske udvikling Med aftalen fastsættes et niveau for de regionale anlægsudgifter på 7,25 mia. kr. i Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,45 mia. kr. i 2019 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri er fastsat med afsæt i et realistisk skøn for afløbet i 2019, svarende til 4,8 mia. kr. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2019, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i Ovenstående skal ses i lyset af, at regionerne med allerede vedtagne prioriteringer løftes med ca. 110 mio. kr. i Der er med aftalen enighed om en ny styringsmodel fra 2019, som vil sikre grundlaget for en bedre ressourceanvendelse på det regionale sundhedsområde bl.a. gennem omlægning af aktivitet og omstilling af patienter fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. Modellen er aftalt med forbehold for Folketingets tilslutning. Regeringen vil fremsætte lovforslag i efteråret 2018 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar

12 Generelt Regionerne effektiviserer for 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til 2015 som følge af den regionale indkøbsstrategi og økonomiaftalen for Samtidig er parterne enige om, at regionerne målretter ressourcer fra administration til den patientnære sundhed. I forlængelse af økonomiaftalen for 2017 er der forudsat frigjort 266 mio. kr. årligt frem mod 2025 gennem en bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen til gavn for både patienter og økonomi i de nye kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Halvdelen fastholdes i den enkelte region til øget behandlingskapacitet. De resterende 133 mio. kr. i 2019 er med økonomiaftalen for 2019 prioriteret til ny sygehusaktivitet, herunder demografi i regionerne. Gevinsterne ligger udover det aftalte teknologibidrag. Økonomiske forudsætninger vedr. Sundhed Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet på ,7 mio. kr. i 2019, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. Der er med aftalen forudsat et regionalt Teknologibidrag på 500 mio. kr. i 2019, som regionerne frigør til finansiering af bedre behandling og kapacitet til håndtering af det demografiske udgiftspres i 2019 Med aftalen prioriteres effektiviseringsgevinster i 2019 på 133 mio. kr. fra kvalitetsfondsbyggerierne til ny sygehusaktivitet, herunder demografi Der er enighed om et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,45 mia. kr. på sundhedsområdet i 2019 med tillæg af afløb i 2019 fra puljer af statsligt projekttilskud. Hertil kommer forudsat afløb på 4,8 mia. kr. i 2019 vedr. sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2018 i regionerne ved deponering 1.153,4 mio. kr. (19-PL) til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte Det statslige bloktilskud udgør ,3 mio. kr. i 2019, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i ,4 mio. kr. Den aktivitetsbestemte pulje udmøntes som anført i bilag. Ved Folketingets tilslutning forudsættes aktivitetspuljen pr. 1. januar 2019 erstattet af ny Nærhedsfinansiering Det maksimale niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitetsbestemte bidrag udgør ,1 mio. kr. i 2019, hvortil kommer regulering i medfør af DUT mv. Finansieringsloftet fordeles mellem regionerne på samme vis som bloktilskuddet for 2019 I 2019 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse i driftsbudgetterne for Herudover vil en overskridelse af driftsbudgetterne i regnskabet for 2019 indebære en modregning i regionernes bloktilskud En andel af regionernes bloktilskud i 2019 på ½ mia. kr. er betinget af, at regionernes budgetter for 2019 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifter (ekskl. udgifter vedr. sygehusbyggeri med kvalitetsfondsstøtte) på 2,45 mia. kr. med tillæg af afløb i 2019 fra puljer af statsligt projekttilskud. Økonomiske forudsætninger vedr. Regional Udvikling Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter til det regionale udviklingsområde i 2019 på 3.140,0 mio. kr., hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 2.377,3 mio. kr. i 2019, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. For 2019 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 135 kr. pr. indbygger, svarende til 784,9 mio. kr. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 1,6 pct. Der foretages en midtvejsregulering af det kommunale udviklingsbidrag for 2019 som følge af Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet af maj Nettoudgifterne er fastlagt med udgangspunkt i det vedtagne delloft for regional udvikling i perioden Det bemærkes, at der tages højde for Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet, hvilket indebærer en opgaveomlægning svarende til en reduktion af 600 mio. kr. Beløbet optages på lov- og cirkulæreprogrammet 2018/2019. Som konsekvens heraf reguleres omprioriteringsbidraget for 2019 og frem forholdsmæssigt svarende til 6 mio. kr. Øvrige økonomiske forudsætninger Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra er fastsat til 1,6 pct. ekskl. medicin. Pris- og lønudviklingen for det regionale udviklingsområde er fra fastsat til 2,2 pct. Pris- og lønudviklingen for det samlede regionale område fra er fastsat til 1,6 pct. inkl. medicin Pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne fra er fastsat til 2,0 pct. Hovedpunkterne for Sundhed vedr. aktivitet og økonomi i aftalerne for 2018 og 2019 er sammenfattet nedenfor: Aktivitet Økonomi 2018-aftalen 2019-aftalen Udgangspunkt Faktisk aktivitet 2016 Faktisk aktivitet ,1 pct. i 2017 i f.t ,0 pct. i 2018 i f.t Aktivitetsstigning i året 2,0 pct. 0,0 pct. Forudsat produktivitetsforbedring 2,0 pct. Bortfaldet Perspektiv Flerårigt Flerårigt Udgangspunkt Udgiftsloft 2018 Udgiftsloft 2019 inkl. omprioriteringsbidrag inkl. omprioriteringsbidrag 12

13 Generelt Omprioriteringsbidrag Ikke tilbageført: -59 mio. Ikke tilbageført: -58 mio. Driftsloft Ja Ja Overholdelse Et-årigt perspektiv Et-årigt perspektiv Realvækst, drift, ekskl. DUT 598 mio mio. Heraf meraktivitet, somatik forbedret produktivitet ~ 2 pct. løft, øvrig sundhed initiativer, finanslove m.v. ny sygehusaktivitet effektivis.gevinster, byggerier teknologibidrag bedre behandling/demografi mio mio. 200 mio. 320 mio. 129 mio mio mio. 63 mio. 133 mio mio mio. 500 mio. Medicintilskud, aftaleniveau som mio mio. del af udgiftsloft Løft af psykiatri Jf. satspuljeaftale mio. (øremærket del af realvækst) Kommende finanslov/satsaftale Kræftplan IV? Effektiviseringskrav Omprioriteringsbidrag på 59 mio. på administration ud over produktivitetskrav Omprioriteringsbidrag på 58 mio. på administration Teknologibidrag på 500 mio. Anlægsloft Ja Ja Anlægsniveau (brutto) inkl. afløb fra statslige puljer mio. Kræftplan IV Kræftplan IV Kvalitetsfondsbyggerier mio mio. Hensættelser til egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier mio mio. Likviditets- og lånefinansiering Ikke fuldt finansieret vedr. renter og afdrag Ikke fuldt finansieret vedr. anlæg samt renter og afdrag Lånepulje til delvis refinansiering af afdrag 650 mio. 650 mio. Deponeringsfritagelsespulje OPP 400 mio. 400 mio. 3. Styrings- og kvalitetsudvikling Ny styringsmodel fra 2019 Regeringen har som led i Sammenhængsreformen igangsat et styringseftersyn på sundhedsområdet. Som en del af styringseftersynet har regeringen og Danske Regioner drøftet en ny styringsmodel fra Grundlaget for drøftelsen har bl.a. været gennemførte analyser af den statslige og den regionale styring samt input og bidrag fra interessenter, herunder personaleorganisationer, sundhedsfaglige organisationer og sundhedseksperter. Parterne er på den baggrund enige om seks målsætninger for den fremadrettede styring: Hurtig udredning, behandling af høj, ensartet kvalitet og sammenhæng på tværs af aktører: Den samlede styring på sundhedsområdet skal understøtte hurtig udredning og behandling, ensartet, høj kvalitet i hele landet, sammenhængende omkostningseffektive behandlingsforløb på tværs samt effektiv forebyggelse Opgaveløsning på det mest effektive sted: Sundhedsvæsenets opgaver skal løses der, hvor de løses mest effektivt. Styringen skal indrettes, så den flyttes fra et mekanisk fokus på sygehusaktivitet til et bredere, mere dynamisk fokus målrettet aktuelle prioriteter for et bæredygtigt sundhedsvæsen Sammenhæng og nærhed som høj prioritet: Sammenhæng i patientforløbene og omstilling af behandling fra sygehusene til tilbud tættere på patienten skal være en prioritet i styringen, så det også slår igennem som en ledelsesprioritet på sygehusene. Det skal også understøtte et styrket populationsansvar Hensigtsmæssig realisering af gevinster fra ny teknolog og bedre behandlingsmuligheder mv.: De løbende gevinster fra nye behandlingsmetoder og ny teknologi mv. skal realiseres på en hensigtsmæssig måde, så de kommer patienterne og personalet til gavn Fokus på værdi for patienten: Styringen skal sikre plads og rum for personalet til at videreudvikle nye lokale løsninger med værdi for patienten God ledelse: Styringen skal have en stærk organisatorisk og ledelsesmæssig forankring. God ledelse er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø, god arbejdstilrettelæggelse og medarbejdertilfredshed. Det stiller krav til ledelsespraksis. De fælles målsætninger lægger rammerne for en ny styring, der skal understøtte hurtig udredning og behandling, ensartet, høj kvalitet i hele landet og sammenhængende omkostningseffektive behandlingsforløb på tværs af aktører, også gennem en understøttelse af et styrket populationsansvar. Målsætningerne skal ses i sammenhæng med bl.a. de nationale mål på sundhedsområdet og patientrettighederne. Parterne er i forlængelse af de seks målsætninger enige om at foretage en række ændringer i den nuværende styringsmodel fra og med Ændringer afspejler, at det er en fælles hovedprioritet i de kommende år at styrke sammenhængen for patienterne og lykkes med en omkostningseffektiv omstilling af behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter. Derfor ændres det nuværende primære fokus på sygehusaktivitet til bredere mål, der understøtter den ønskede sammenhæng og omstilling samt styrker mulighederne for en hensigtsmæssig realisering af de 13

14 Generelt gevinster, der opstår som følge af den teknologiske udvikling, nye behandlingsmetoder, bedre logistik og omstilling af patientbehandling mv. Derudover har regionerne igangsat et udviklingsprojekt med ambitionen om at konkretisere visionen for et mere værdibaseret sundhedsvæsen. Projektet afsluttes primo 2019, og afrapporteringen vil bidrage med konkret viden om, hvad der skal til for at regionerne kan styre mere efter effekt. Parterne drøfter på den baggrund det videre arbejde med værdibaseret sundhed. Produktivitetskravet på sygehusene afskaffes Der er enighed om, at det eksisterende produktivitetskrav, der betyder et fast krav om 2 pct. årlig aktivitetsvækst på sygehusene, ophører fra Nyt teknologibidrag Parterne er enige om, at der med aftalen introduceres et nyt teknologibidrag, som udgør en fremadrettet ramme for arbejdet med effektiviseringer på sundhedsområdet. Teknologibidraget udgør ½ mia. kr. årligt og tilvejebringes af regionerne gennem realisering af de løbende gevinster ved at modernisere og udvikle opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange. Teknologibidraget fastholdes på sundhedsområdet som et årligt finansieringsbidrag til prioritering af bedre behandling og kapacitet til håndtering af det demografiske udgiftspres og tages dermed ikke ud af det regionale udgiftsloft. Der er fulde frihedsgrader for regioner for realiseringen af gevinsterne, herunder for lokale løsninger, idet der samtidig er enighed om, at gevinster ofte realiseres over en flerårig periode, og at den regionale realisering sker på en hensigtsmæssig måde. Der er enighed om, at initiativer på følgende områder kan understøtte realiseringen af teknologibidraget for 2019: Fokus på forbedrede arbejdsgange, og at behandling ydes optimalt på det mest ressourceeffektive niveau Målretning af ressourcer fra administration til patientnære indsatser Understøttelse af omkostningseffektiv og sammenhængende opgaveløsning gennem fælles løsninger, ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange Fortsat effektivisering og professionalisering af indkøb. For at understøtte grundlaget for nye tilgange og udbredelse af bedste praksis er der endvidere enighed om løbende som led i økonomiaftalerne at gennemføre fælles analyser, der understøtter en bedre ressourceanvendelse i regionerne og dermed understøtter regionernes realisering af teknologibidraget. Der er på den baggrund enighed om en række analyser. Understøttende analyser i økonomiaftalen for 2019 Medicinske afdelinger: Analyse af mulighederne for bedre kapacitetsanvendelse på de medicinske afdelinger Administration: Analyse af regionernes administration IT-drift: Analyse af regionernes it-drift med afdækning af potentialer og muligheder for at optimere itdriftsopgaver. Der er enighed om, at evt. potentialer og frigjorte ressourcer i forlængelse af gennemførte analyser forbliver i regionerne med henblik på øget behandlingskapacitet i lyset af den demografiske udvikling. Der er endvidere enighed om, at parterne løbende vurderer eventuelle barrierer for de lokale effektiviseringer. Der etableres en styregruppe for løbende fremdrift i analyser og gevinstrealisering, med deltagelse af Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet (formand) samt Sundheds- og Ældreministeriet. Ny nærhedsfinansiering Parterne er, med forbehold for Folketingets tilslutning, endvidere enige om at introducere en ny nærhedsfinansiering. Nærhedsfinansieringen udgør en betinget finansiering, der erstatter den nuværende aktivitetspuljes fokus på sygehusaktivitetsvækst og i stedet indeholder bredere mål for øget sammenhæng og omstilling af behandlingen. Det skal understøtte, at målene løftes op i styringskæden og samtidig give plads til lokale løsninger. Det indebærer samtidig, at den statslige aktivitetspulje nedlægges fra 2019 og erstattes af den nye nærhedsfinansiering. Kriterier i den ny nærhedsfinansiering for 2019 Kriterierne i den ny nærhedsfinansiering har primært fokus på den aktivitet der foregår inde på sygehuse. Nærhedsfinansieringen skal dermed understøtte en styrket sammenhæng i sundhedsvæsnet, så borgerne modtager den rette behandling det rette sted. For den enkelte borger kan det betyde at man oftere behandles via digitale løsninger og i det nære sundhedsvæsen, herunder af en udgående sygehusfunktion, i almen praksis eller i kommunerne, fremfor på en sygehusafdeling. Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger til datadeling) Nærhedsfinansiering udgør 1,5 mia. kr. fra 2019 af den eksisterende regionale finansiering og udbetales også fremadrettet løbende i budgetåret. Parterne er dog enige om, at der henset til, at 2019 er et indfasningsår, alene foretages efterregulering på op til 750 mio. kr. Finansieringen er betinget af, at regionerne lever op til de angivne kriterier. De specifikke kriterier er dynamiske og kan dermed efter drøftelse med Danske Regioner udskiftes for efterfølgende år. Der er enighed om, at de første fire kriterier som udgangspunkt fastholdes i de kommende år for at sikre et 14

15 Generelt vedvarende fokus på sammenhæng og omstilling samt en stabilitet i den regionale styring. Regionernes målopfyldelse for 2019 opgøres endeligt senest ultimo april Regionerne beholder den udbetalte finansiering, hvis de lever op til målene, og ellers foretages en efterregulering. Opgørelse af udvikling i de enkelte kriterier i nærhedsfinansieringen skal også ses i lyset af implementeringen af ny version af Landspatientregisteret. Kriterier for efterregulering af nærhedsfinansiering Antal opfyldte mål Nærhedsfinansiering (andel, der forbliver i regionerne) 0 0 pct pct pct pct pct. Regionerne skal i den nye styringsmodel også sikre, at flere patienter bliver udredt til tiden, og at udviklingen med fortsat korte ventetider fortsættes. Parterne er enige om, at aktivitet opgjort som DRG-/DAGS-produktionsværdi også fremover ses som en central og valid del af monitoreringen på sundhedsområdet. Danske Regioner har derfor som led i aftalen om en ny styringsmodel for 2019 forpligtet sig på at fastholde fokus på aktivitet. Der følges op på aktivitetsudviklingen som led i vurderingen af målopfyldelsen for nærhedsfinansieringen, ligesom aktivitetsudviklingen indgår i evalueringen af nærhedsfinansieringen. Efterregulering foretages i 2020 uden påvirkning af regionernes budgetterede udgiftsniveau. Regeringen vil fremsætte lovforslag i efteråret 2018 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar Modellen evalueres efter to år. Nedsættelse af teknisk arbejdsgruppe På baggrund af aftale om nærhedsfinansiering nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, Danske Regioner og regionerne. Arbejdsgruppen skal aftale, hvordan regionerne får stillet data til rådighed (herunder Service Level Agreement). Derudover skal arbejdsgruppen fastlægge den endelige tekniske afgrænsning af indikatoren, som indgår i kriterie 2 (Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes) inden for rammerne af aftalen om nærhedsfinansiering. På baggrund af arbejdsgruppen arbejde planlægges, at regionerne får stillet testdata til rådighed forventet oktober Styrket fremdrift for IT-løsninger der understøtter sammenhæng for patienten Med den aftalte nærhedsfinansiering sættes også styrket fokus på at sikre realiseringen af konkrete it-løsninger, der understøtter sammenhæng for patienten. I 2019 sættes således fokus på udarbejdelse af en implementeringsplan til deling af helbredsoplysninger. Det skyldes, at manglende deling af relevante data er identificeret som en af hovedbarriererne for styrket sammenhæng. Mange af de digitale løsninger, der kan understøtte, at relevante oplysninger kan deles nemt og sikkert i en fælles infrastruktur, er allerede udviklet eller aftalt med parterne. Parterne er enige om, at implementeringen nu prioriteres i den regionale planlægning, så løsningerne kommer i brug i hele sundhedsvæsenet. Det Nationale Kvalitetsprogram Det nationale kvalitetsprogram understøtter en udvikling i sundhedsvæsenet med fokus på de resultater, der har betydning for borgeren, og hvor der leveres mest sundhed for pengene. Det gælder bl.a. de nationale mål på sundhedsområdet, som understøtter en ambitiøs, fælles retning for udviklingen af området til gavn for patienterne. Målene er samtidig et centralt omdrejningspunkt for styringen af sundhedsområdet med fokus på kvalitet, sammenhæng i behandlingen og patientsikkerhed og skal dermed ses i sammenhæng med introduktionen af nærhedsfinansiering. Regionerne har gennem lokalt definerede mål og indsatser forankret de nationale mål og tilhørende indikatorer som centrale elementer i regionernes kvalitetsforbedring og styring af sygehusene. Regionerne vil i det videre arbejde fortsætte kvalitetsforbedringerne i regionerne og i samspillet mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Parterne er i forlængelse heraf enige om at fortsætte videreudviklingen af de aftalte underliggende indikatorer, som viser udviklingen for de nationale mål på relevante indikatorer. For at skabe større gennemsigtighed i udviklingen i de nationale mål er parterne enige om at tilrette den grafiske fremstilling af indikatorerne under de nationale mål. Parterne er endvidere enige om på baggrund af de hidtidige erfaringer at fortsætte arbejdet med at videreudvikle og implementere de øvrige elementer i Det Nationale Kvalitetsprogram, der også består af bl.a. Lærings- og Kvalitetsteams og det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet. Fokus på overholdelse af patientrettigheder Hurtig udredning og behandling af patienterne er centralt i sundhedsindsatsen. Regionerne har stort fokus på overholdelse af de styrkede udrednings- og behandlingsrettigheder, som trådte i kraft oktober Parterne er enige om, at regionernes pligt til at sikre patienterne en ensartet og tydelig information om rettighederne er central for overholdelsen af patientrettighederne. Regionerne vil fortsætte arbejdet med at styrke registreringskvaliteten af udredningsforløbene under udredningsretten. Samtidig er parterne opmærksomme på, at den nye version af Landspatientregistret kan påvirke monitoreringen af udredningsretten i det første år efter implementeringen. Tilbud om aktiv patientstøtte Parterne er enige om, at regionerne skal tilbyde Aktiv Patientstøtte til patienter med kroniske sygdomme, der forventes at have gavn af den særlige telefonstøtte. Tilbuddet udrulles i tråd med de aftalte principper i regeringen og Danske Regioners udmøntningsaftale. Parterne konstaterer, at regionerne har nedsat et fælles program for udrulning og forskningsprojekt. Alle regioner har nu ansat sygeplejersker og tilbyder individuel støtte og coaching fra en fast, specialuddannet sygeplejerske til patienter, der er i høj risiko for at få behov for indlæggelse og kan have gavn af den forebyggende indsats. Regionerne har igangsat det fælles forskningsprojekt, der skal evaluere effekterne af indsatsen. Der foretages løbende status på den økonomiske udmøntning, aktivitet og effekt. Parterne er enige om, at ordningen skal vurderes på baggrund af den aftalte evaluering i

16 Generelt Indsatser mod overbelægning Parterne er enige om, at sygehusene fortsat skal have styrket fokus på bedre anvendelse af ressourcerne, arbejdstilrettelæggelse og brug af tidstro data bl.a. for at reducere perioder med overbelægning på de medicinske afdelinger. Endvidere er parterne enige om at følge belægningssituationen, og at Aftale om akutpakke mod overbelægning af 2. februar 2016, som løber frem til 2020, er et godt afsæt for arbejdet. Regionerne har igangsat udbredelsen af Sikkert Patientflow. Parterne er i forlængelse heraf enige om, at regionerne fortsætter videreudviklingen og udbredelsen heraf. Der er enighed om at regionerne arbejder videre med at sikre overblik over belægningssituationen i realtid bl.a. for at reducere perioder med overbelægning. Parterne er enige om, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at fastlægge datadefinitioner og etablere en indberetningsvejledning til indberetninger af sengepladser og belægningsprocenter. Analyse af medicinske afdelinger Analysen af kapacitetsanvendelse på de medicinske afdelinger, som er aftalt i økonomiaftalen for 2018, skal understøtte regionernes arbejde med bedre kapacitetsanvendelse og en omstilling af patientbehandlingen med fokus på at forebygge genindlæggelser. Analysen skal bidrage til at sikre en omkostningseffektiv opgaveløsning med henblik på at frigøre tid, sikre en højere kvalitet, understøtte bedre behandling samt forbedre modtagelsen og udskrivningen af medicinske patienter mv. Medicinrådet Regeringen bakker op om, at Medicinrådet er et vigtigt redskab i forhold til vurderingen af ibrugtagning af ny sygehusmedicin og giver det offentlige sygehusvæsen bedre forhandlingsmuligheder. Medicinrådet skal bidrage til en mere afdæmpet udgiftsudvikling på området for sygehuslægemidler og er på den måde med til at sikre, at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes, hvor de gør mest gavn. Samtidig sikrer Medicinrådet, at patienterne får hurtig adgang til behandling med ny sygehusmedicin. 4. Borgeren først i en sammenhængende offentlig sektor Parterne er enige om at videreudvikle samarbejdet på tværs af den offentlige sektor og skabe bedre sammenhæng for borgerne i den velfærd, som forskellige dele af den offentlige sektor leverer. For at understøtte dette har regeringen igangsat arbejdet med Sammenhængsreformen. Danske Regioner har bidraget til arbejdet gennem konkrete indspil om bl.a. barrierer for sammenhæng og deling af data på tværs af sektorer samt reducerede administrative opgaver i almen praksis. Parterne er enige om at drøfte reformsporene, og at Danske Regioner inddrages, hvor det er relevant i forhold til konkrete initiativer. Som led heri vil regeringen, Danske Regioner og KL i efteråret 2018 drøfte mulige nationale mål for udviklingen af den offentlige sektor. Parterne er endvidere enige om at styrke den igangværende indsats med at udbrede kendskabet til fritvalgsmulighederne blandt borgerne. National målsætning for nedbringelse af sygefravær Parterne er på enige om at understøtte det videre arbejde med at nedbringe sygefraværet i hele den offentlige sektor. Derfor vil parterne i efteråret som led i Sammenhængsreformens nationale mål drøfte opstillingen af en national målsætning med konkrete mål for reduktion af sygefraværet i den offentlige sektor. Opfølgning på Ledelseskommissionen Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at drøfte, hvordan ledelse kan styrkes i den offentlige sektor med udgangspunkt i Ledelseskommissionens anbefalinger. Afbureaukratisering Med henblik på at sikre, at afbureaukratiseringsreformen får den ønskede effekt, er regeringen, Danske Regioner og KL enige om at indgå i et tæt samarbejde i det videre forløb. Regeringen vil i forlængelse af reformens offentliggørelse derfor invitere Danske Regioner og KL til at drøfte de konkrete initiativer i reformen. Omprioritering af administrative ressourcer I forlængelse af økonomiaftalen for 2018 er der udviklet en ny kontoplanløsning, der gør det muligt at opgøre både central og decentral administration i regionerne. Ændringerne træder i kraft med virkning fra regnskab Med den nye opgørelsesmetode sikres større gennemsigtighed og sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne. Parterne er enige om, at regionerne skal arbejde aktivt for at målrette ressourcer fra administration til den patientnære sundhed og borgernære opgaver. Regionerne vil fortsat arbejde for professionalisering af de administrative opgaver, således at det sundhedsfaglige personale aflastes. I forlængelse af økonomiaftalen for 2018 er der enighed om i efteråret 2018 at drøfte en politisk målsætning om tilpasning af regionernes administration som led i regeringens afbureaukratiseringsreform. I den forbindelse kan resultaterne fra den igangværende analyse af regionernes administration inddrages. Analysen færdiggøres medio Sociale investeringsprogrammer Parterne er enige om en regional medfinansiering af sekretariatet på 1 mio. kr. årligt i En helhedsorienteret plan for borgere med komplekse behov Som led i Sammenhængsreformen er parterne enige om at afsøge, hvordan sammenhængen i forløbet for borgere med komplekse og sammensatte behov kan styrkes ved at give mulighed for, at disse borgere kan få en helhedsorienteret plan, der går på tværs af den kommunale og regionale indsats. Arbejdet vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og den netop vedtagne databeskyttelseslov, herunder de heri indeholdte krav til behandling af sundhedsoplysninger. 5. Psykiatri Psykiatrien er et højt prioriteret område. Parterne er derfor enige om at have særligt fokus herpå, således at området i højere grad sidestilles med det somatiske. Over de seneste år er der sket en positiv udvikling i psykiatrien. Regionerne har øget deres fokus på en mere effektiv anvendelse af kapaciteten og introduceret pakkeforløb, der har til formål at 16

17 Generelt sikre ensartede behandlingsforløb af høj kvalitet. Endvidere har indførelsen af nationale mål i psykiatrien sammen med ret til hurtig udredning og behandling skabt mere ligestilling mellem psykiatri og somatik. I den forbindelse har regionerne sikret, at udredningsretten overholdes i 9 ud af 10 forløb i voksenpsykiatrien på landsplan. Parterne er enige om, at psykiatrien i de kommende år skal løftes med fokus på fortsat ligestilling mellem psykiatri og somatik, øget sammenhæng i indsatserne, højere kvalitet, mindre tvang og tidligere indsatser for børn og unge. Der afsættes et samlet løft på 0,2 mia. kr. til en fortsat kvalitetsudvikling af psykiatrien, der bl.a. skal medgå til nedbringelse af genindlæggelser og opbygning af kapacitet i psykiatrien og en styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien. Disse initiativer forventes også at udgøre en central del af regeringens psykiatriplan, som drøftes mellem parterne forud for udmelding. Bedre styring i psykiatrien Siden Psykiatriudvalget i 2013 konkluderede, at psykiatrien er præget af en decentral styringskultur, er der sket en positiv udvikling i styringen af psykiatrien, som har medført et øget fokus på ressourceanvendelsen og nedbragt ventetiderne. Regeringen, Danske Regioner og KL har gennemført et arbejde med henblik på at komme med anbefalinger til en bedre styring af psykiatrien. Arbejdet indgår i regeringens udspil til sammenhængsreform. Der er i foråret 2018 offentliggjort den første af to delrapporter med en række forslag til udviklingen af den faglige og organisatoriske styring i psykiatrien samt data. Forslagene understøtter bl.a. et øget fokus på ressourceanvendelse, bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer samt øget kvalitet i indsatsen i socialpsykiatrien og den regionale psykiatri. Parterne er enige om behovet for en ambitiøs og målrettet opfølgning på styringsgennemgangen, herunder med fokus på en bedre monitorering af de regionale pakkeforløb og styrket datakvalitet i de eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser. Mere sammenhæng på tværs af hospitaler, kommunale indsatser og almen praksis kræver bl.a., at der er viderebringes information om de indsatser, borgeren modtager. En styrket anvendelse af data på tværs af sektorer skal sikre øget viden om sammenhæng mellem den regionale og kommunale indsats. Parterne er samtidig enige om, at der etableres ensartede, nationale opgørelser af sengepladser, udgifter og personale i psykiatrien med henblik på at styrke datagrundlaget og øge sammenlignelighed og gennemsigtighed i sektoren. Der er endvidere enighed om, at psykiatrien synliggøres mere i de nationale mål, og at der udvikles nye indikatorer, der er målrettet sammenhæng. Der er bl.a. enighed om at implementere en indikator for udviklingen af færdigbehandlingsdage i psykiatrien for at sætte fokus på den sammenhængende og koordinerende indsats mellem regioner og kommuner. For at understøtte, at mennesker med psykiske lidelser oplever en sammenhængende indsats og færrest mulige indgange til systemet, er der enighed om at udbrede integrerede samarbejdsmodeller og fælles tilbud på psykiatriområdet, ligesom det er hensigten, at gode erfaringer fra igangværende frikommuneforsøg kan udbredes til andre kommuner. Som opfølgning på bl.a. styringsgennemgangen vil regeringen i efteråret 2018 lancere en samlet plan for psykiatrien, som skal understøtte en langsigtet udvikling af psykiatrien med øget sammenhæng i behandlingsforløb, højere kvalitet, mindre tvang samt tidligere indsatser for børn og unge med henblik på at understøtte en øget ligestilling mellem psykiatri og somatik. Kvalitetsdata på det psykiatriske område Parterne er enige om, at regionerne på det psykiatriske område (skizofreni, angst og depression samt ADHD) prioriterer datakompletheden i databaserne. Bedre kapacitetsanvendelse I forlængelse af Aftale om regionernes økonomi for 2018 er der gennemført en kapacitetsanalyse af psykiatrien. Analysen viser et potentiale for at forbedre kapacitetsanvendelsen i psykiatrien bl.a. gennem øget dataunderstøttelse og styrket ledelsesfokus i forhold til bemanding og vagtplanlægning, bedre planlægning af og styrket koordination med kommuner og almen praksis. Analysen peger både på potentialer, rettet mod den regionale arbejdstilrettelæggelse, og potentialer, der forudsætter et styrket samspil med kommuner og almen praksis. På baggrund af anbefalingerne er parterne enige om, at regionerne vil arbejde målrettet på at sikre en bedre kapacitets- og ressourceanvendelse i psykiatrien. Indsatsen skal sikre mere sundhed og kvalitet for de samlede ressourcer til gavn for patienterne samt øget sammenhæng i patientforløb, herunder gennem styrket samarbejde med primærsektoren. Misbrug Med udspillet "Sundhed, hvor du er har regeringen tilkendegivet et ønske om at ændre den gældende ansvarsfordeling for misbrugsbehandlingen af mennesker med psykiske lidelser, så denne samles hos regionerne. I øjeblikket afdækkes modeller, der kan tage højde for de overgangsproblemer, der er på området. Snittet i den konkrete ansvarsfordeling vil indgå i regeringens Sundhedsreform. Opfølgning på de særlige pladser Med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for blev der afsat 400 mio. kr. til forebyggelse af vold på botilbud, herunder til etablering og drift af 150 nye særlige pladser i psykiatrien. Loven vedr. de særlige pladser trådte i kraft den 1. januar Regionerne er i gang med at etablere de særlige pladser. De særlige pladser skal komme en særligt udsat gruppe af borgere til gavn, som har svære psykiske lidelser, særlige sociale problemstillinger, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Kun få borgere er på nuværende tidspunkt visiteret til de særlige pladser i psykiatrien. Der er derfor behov for et målrettet arbejde i kommunerne for at udbrede kendskabet til de særlige pladser og øge antallet af borgere i den relevante målgruppe, der indstilles til visitation. De foreløbige erfaringer med de særlige pladser peger på, at visitationskriterierne for henvisning til pladserne i nogle tilfælde er for begrænsende i forhold til at kunne visitere alle relevante borgere til pladserne. Parterne er derfor enige om, at regeringen skal drøfte behovet for justeringer af visitationskriterier med satspuljepartierne med henblik på at søge Folketingets opbakning til evt. at foretage justeringer, således at visitationen til de særlige pladser ikke begrænses unødigt. De 150 særlige pladser skulle stå klar primo Parterne er enige om, at der foretages en efterregulering af de statsfinansierede midler til drift af de nye særlige pladser i 2018 i det omfang, de 17

18 Generelt 150 særlige pladser ikke står klar til brug første halvår Der er enighed om, at alle 150 pladser etableres hurtigst muligt og tages i brug til gavn for både gruppen af særligt udsatte patienter og medarbejdere på landets kommunale botilbud. Ligeledes er parterne enige om at området fortsat følges tæt. Bl.a. foretages en løbende monitorering af antal oprettede pladser, antal henviste patienter, varighed af indlæggelse og personalesammensætning. Der foretages en evaluering 3 år efter pladsernes oprettelse. 6. Bedre lægedækning For at sikre bedre lægedækning i Danmark er parterne fortsat enige om at gennemføre lægedækningsudvalgets anbefalinger, som blev igangsat med den politiske aftale om bedre lægedækning. Parterne er desuden enige om, at regionernes tiltag med et loft for speciallæger på universitetshospitaler i København, Odense og Aarhus kan være med til at øge lægedækningen i landets yderområder. 7. Den akutte sundhedsindsats Parterne er enige om, at der skal være gennemsigtighed i den service, som borgerne kan forvente. Regionerne vil inden udgangen af 2018 stille forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på. For at sikre overblik og kontinuerlig opfølgning på, hvor hurtig hjælpen er fremme, er der enighed om, at sammenlignelige responstidstal offentliggøres kvartalsvist fra 3. kvartal 2018 og frem. Opfølgning på analyse af akutmodtagelser Som opfølgning på økonomiaftalen for 2018 har parterne igangsat en kortlægning af akutmodtagelserne. Resultaterne vil indgå i Sundhedsstyrelsens arbejde med nye anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år, som forventes færdig ultimo Danske Regioner inddrages i arbejdet. Kvalitetsdata for Akutte Hospitalskontakter Parterne er enige om, at Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) senest med udgangen af 2019 sikrer stabil levering af tidstro data og årsrapporter fra kvalitetsdatabasen for Akutte Hospitalskontakter (FAM) under hensyntagen til implementeringen af LPR3. 8. Modernisering Indkøb Regionerne har de senere år gjort en markant indsats for at effektivisere deres indkøb og derigennem frigøre ressourcer til borgernær service. Parterne er enige om, at der er potentiale for yderligere effektiviseringer af indkøbet på tværs af den offentlige sektor gennem den fortsat store indsats inden for sektorerne, gennem øget samarbejde og en god arbejdsdeling på tværs af sektorer samt gennem digitalisering af indkøbet. Parterne er på den baggrund enige om, at det er en national målsætning for regeringen og Danske Regioner, at det offentlige indkøb professionaliseres og effektiviseres yderligere bl.a. understøttet af nedenstående fokusområder. Parterne vil som led i Sammenhængsreformen i efteråret 2018 aftale fælles måltal for effektivisering af det offentlige indkøb, der rækker frem mod Målsætningen understøtter den fælleskommunale indkøbsstrategi og regionernes fælles strategi for indkøb. Parterne vil i fællesskab understøtte og følge udviklingen frem mod 2025 og fortsætte det indkøbsstrategiske samarbejde. Fokusområder for det offentlige indkøb Samarbejde om fælles indkøbsaftaler. Indkøbet i den offentlige sektor kan tilrettelægges bedre og mere omkostningseffektivt ved at købe flere varer ind i fællesskab. Parterne er fortsat enige om at samle indkøb på 12 fællesoffentlige aftaler i SKI og vil styrke samarbejdet ved at afdække mulighed for op mod 10 nye aftaler hvor relevant, herunder med iagttagelse af transaktionsomkostninger og bl.a. en afdækning af softwareområdet Fælles indkøb af sundhedsartikler. Der skal skabes bedre patientforløb inden for en række behandlingsområder ved fælles indkøb mellem kommuner og regioner. Parterne er enige om at etablere tværoffentlige indkøbsaftaler af sundhedsartikler på fire områder frem mod Parterne vil løbende evaluere erfaringer fra de første to fællesoffentlige aftaler vedr. stomiprodukter og sårplejeprodukter, herunder finansieringsmodeller og tilslutning til aftalerne. På baggrund af disse erfaringer arbejdes der videre med konkrete modeller for øvrige fællesoffentlige udbud på området, herunder muligheden for at samle de enkelte aftaler i én landsdækkende aftale Høj aftaleanvendelse. Parterne er enige om at sikre høj tilslutning og anvendelse af de aftaler, der indgås fællesoffentligt. Parterne vil samtidig fortsat arbejde for at skabe et ensartet og bedre fælles vidensgrundlag for indkøb og compliance, herunder fastlægge en opgørelsesmetode for compliance på fællesoffentlige aftaler og i forlængelse heraf fastlægge et mål for compliance for fællesoffentlige aftaler Digitalisering af indkøb. Parterne er enige om at fremme brugen af e-handel på relevante indkøbsaftaler. Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at en række indkøbskategorier skal e-handles ved e-ordrer og e- kataloger, når det offentlige handler med private leverandører. Lovforslaget ventes at træde i kraft medio Regeringen, Danske Regioner og KL vil endvidere fortsat arbejde for, at Danske Regioner kan indtræde som medejer af SKI A/S, jf. Aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for Indkøbsmålsætning Med aftalen om regionernes økonomi for 2017 blev der aftalt en målsætning om, at regionerne vil effektivisere indkøbsområdet med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til Midlerne bliver i regionerne og kan bl.a. anvendes til at 18

19 Generelt styrke sundhedsområdet. Regionernes status for indfrielsen at målsætningen viser, at der samlet set er frigjort 890 mio. kr. i perioden , og at regionerne arbejder med en række initiativer i de implementeringsplaner, der skal understøtte bedre indkøb af tjenesteydelser. Fælles løsninger Fælles løsninger kan understøtte kvalitetsudvikling og bidrage til en mere omkostningseffektiv og sammenhængende opgaveløsning. Regionerne har i varierende grad samlet funktionerne, og regionerne har løbende udviklet en række fællesregionale løsninger inden for fx indkøb, logistik, medicoteknik samt uddannelses- og kompetenceområdet. Regionerne vil fortsat have fokus på at udvikle opgaveløsningen. Parterne har i forlængelse af økonomiaftalen for 2018 gennemført en foranalyse af modenheden af flere opgaveområder i regionerne i forhold til flere fælles løsninger. Analysen viser bl.a. kvalitets- og effektiviseringsperspektiver ved fælles løsninger inden for opgaver vedr. administration, servicefunktioner og kliniske støttefunktioner. På den baggrund er parterne enige om fremadrettet at fortsætte dialogen om udbredelse af fælles løsninger. God økonomistyring Parterne er enige om at videreføre det etablerede partnerskab om udviklingen af økonomistyring i regionerne. Arbejdet koncentreres om at formidle analyseresultater til sygehuse og regioner med henblik på at udbrede relevant viden og gode eksempler. Parterne er endvidere enige om at arbejde videre med at forbedre personaleanvendelse og vagtplanlægning. Arbejdet skal bygge videre på de tidligere analyser af personaleanvendelse i bl.a. psykiatrien. Formålet er at understøtte regionerne i deres arbejde med at forbedre processerne omkring vagtplanlægning, herunder opfølgningen på Rigsrevisionens beretning om hospitalernes brug af personaleressourcer. Der arbejdes med 1-2 økonomistyringstemaer inden foråret Regionernes it-drift Parterne er enige om at igangsætte en analyse af regionernes it-drift. Formålet er at afdække potentialer og muligheder for at optimere regionernes tilrettelæggelse af it-driftsopgaver. Konkurrenceudsættelse Parterne er enige om, at en større del af de regionale opgaver skal konkurrenceudsættes. Parterne er endvidere enige om i partnerskaber med erhvervsorganisationerne at belyse potentialerne ved øget konkurrenceudsættelse på nye kommunale og regionale opgaveområder. Et styrket samarbejde mellem regioner og private virksomheder er et godt redskab til udvikling af nye innovative løsninger. Parterne vil derfor sætte fokus på styrkelsen af det offentlig-private samarbejde, herunder særligt understøtte innovationssamarbejder og -partnerskaber mellem regioner og private virksomheder. Samtidig er parterne enige om at afdække evt. lovgivningsmæssige barrierer for et hensigtsmæssigt samarbejde mellem regioner og private virksomheder. 9. Et sikkert og digitalt sundhedsvæsen Næste generation af den fællesoffentlige infrastruktur Regeringen, Danske Regioner og KL er fortsat enige om rammerne for næste generation af den fællesoffentlige infrastruktur (MitID, NemLog-in og Digital Post), herunder at indgå kontrakter, samt om finansiering i årene til udvikling og drift af de nye løsninger. For 2018 og 2019 er den regionale andel af det centrale nettofinansieringsbehov hhv. 13 mio. kr. og 19 mio. kr. Finansieringsbehovet konsolideres og drøftes ved forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for Der er enighed om, at niveauet for overhead på driftsårsværk drøftes i den forbindelse. Myndighedernes implementering af de nye løsninger forventes gradvist at skulle igangsættes i 2019 frem mod de nye løsningers forventede idriftsættelse i løbet af Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet om at sikre en god decentral omstilling. Sammenhængende patientforløb Parterne er enige om at fortsætte dette arbejde med henblik på at fremme, at rammer og regler skaber det rette grundlag for at anvende data til planlægning af og opfølgning på sammenhængende patientforløb. Det handler bl.a. om sikker deling af data om aktuelle patienter på tværs af sektorer, brug af viden om effekt samt videreudvikling af aktiv patientstøtte og lignende forebyggende indsatser. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fastholde den økonomiske ramme til finansiering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for Opfølgning på Strategi for digital sundhed Regeringen, Danske Regioner og KL har i fællesskab udarbejdet Strategi for digital sundhed , som rammesætter i alt 27 konkrete indsatser for et mere sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen. En række af indsatserne forudsætter særskilt aftale. Et samlet patientoverblik For at mobilisere kapacitet lokalt og dermed forberede udbredelsen af ét samlet patientoverblik i hele sundhedsvæsenet er regeringen, Danske Regioner og KL enige om, at der inden udgangen af første halvår 2019 er udarbejdet lokale implementeringsstrategier for aftaleoversigten og fælles stamkort i alle regioner og kommuner samt i almen praksis med planlagt deadline ultimo 2020 med henblik på at aftale om udbredelse i forbindelse med økonomiaftalen for Bedre guide til sundhedsapps Frem mod økonomiaftalen for 2020 udarbejdes en analyse af de tekniske, organisatoriske og evt. juridiske forudsætninger for en national model for guide til sundhedsapps, som kan formidles på sundhed.dk. Digital løsning til graviditetsforløb 19

20 Generelt Med fødselspakken En god og sikker start på livet er der afsat 20 mio. kr. i til udvikling af en digital løsning til graviditetsforløb, der skal erstatte den papirbårne vandrejournal. Parterne er enige om, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for udvikling og lokal implementering af en digital løsning til den gravide frem mod økonomiaftalen for Borgervisning af logoplysninger fra elektroniske patientjournaler Parterne er enige om, at alle regioner inden udgangen af 2020 har etableret en digital visning af logoplysninger til borgerne fra sygehusenes elektroniske patientjournaler eksempelvis via MinLog på sundhed.dk. Det skal nærmere analyseres, hvordan en fællesoffentlig visning af logs kan stilles til rådighed for borgerne på sundhed.dk. Fælles målbillede Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at færdiggøre arbejdet med et samlet målbillede for den fællesoffentlige it-infrastruktur på sundhedsområdet, herunder governance og finansieringsmodel, inden udgangen af 2018 med henblik på at drøfte opfølgning frem mod økonomiaftalen for Der er ligeledes enighed om, at et samlet målbillede i 2019 skal udbygges med datainfrastrukturen for bl.a. at styrke samarbejdet og brug af data på tværs af kvalitetsdatabaserne og de nationale sundhedsregistre og til at understøtte en koordineret videreudvikling løsninger, herunder ansvarsfordeling mellem væsentlige aktører, så som Sundhedsdatastyrelsen, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Nationalt Genom Center mv. Fællesoffentlige it-systemer på sundhedsområdet Parterne er enige om, at udgifter til drift og vedligehold af en række fællesoffentlige it-systemer på sundhedsområdet udgør 58,7 mio.kr. (2018-pl) i 2019, heraf 29,0 mio. kr. fra regionerne. De regionale udgifter til videreudvikling af Den Nationale Serviceplatform (NSP) og Fælles Medicinkort (FMK) kan udgøre op til 3,0 mio.kr. (2018-pl) i Der afsættes midler til drift af MedCom løsninger på i alt 7,5 mio. kr. (2018-pl) i 2019, herunder 3,8 mio. kr. fra regionerne. Styrket indsats for cyber- og informationssikkerhed Parterne er enige om, at der i de kommende år er behov for en markant styrkelse af arbejdet med cyber- og informationssikkerhed, og at indsatsen skal prioriteres højt på tværs af den offentlige sektor. Parterne er i forlængelse heraf enige om at fortsætte det tværoffentlige samarbejde om informationssikkerhed, herunder at følge sikkerhedsstandarden ISO27001, der fastsætter bedste praksis for styring af informationssikkerhed. Endvidere er der enighed om at samarbejde om at løfte de offentligt ansattes viden om it-sikkerhed. Med regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed iværksættes en række indsatser, der skal sikre et markant løft af itsikkerheden på tværs af den offentlige og private sektor. Parterne er med afsæt i strategien enige om at gå i dialog om at igangsætte yderligere tiltag på området i efteråret 2018, herunder at sikre koordination og videndeling samt at Danske Regioner og KL, hvor det er relevant, indgår i arbejdet med at udarbejde sektorstrategier for relevante samfundskritiske områder, herunder sundhed, inden udgangen af Sektorstrategierne skal sætte rammerne for en helhedsorienteret indsats og understøtte en tydelig arbejdsdeling mellem parterne. Regionerne tilkendegiver, at de i forbindelse med udformningen af sektorstrategien på sundheds-området foretager en bredere afdækning af de regionale omkostninger. Større sikkerhed og digitalisering af sundhedskortet Parterne er enige om med ophæng i Den nationale bestyrelse for sundheds-it at gennemføre en analyse af det nuværende sundhedskort ift. kortets anvendelse, sikkerhed og brugervenlighed samt udgifter forbundet med udstedelse og administration. Analysen koordineres med analysearbejdet vedrørende valide identiteter, som indgår i regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed. 10. Data Parterne er enige om at fortsætte indsatsen med at forbedre det samlede datagrundlag for sundhedsvæsnet. Fælles infrastruktur for sundhedsdata Parterne er enige om at arbejde hen imod en samlet og sikker national infrastruktur for brug af sundhedsdata, både når det gælder patientbehandling og pleje og sekundære formål som kvalitetsudvikling og forskning samt en tryg og tidssvarende lovgivning for brug af sundhedsdata. Parterne er endvidere enige om at etablere en indgang for adgang til data til forskning i samarbejde mellem stat, regioner og universiteter mv. Digitaliseringsfond til fælles prioritering af digitale løsninger Parterne er enige om at afsætte en digitaliseringsfond med statslig medfinansiering for at styrke fremdrift, prioritering og udbredelse af digitale løsninger til bedre sammenhæng og effektivitet på sundhedsområdet. Fonden etableres med 50 mio. kr. i 2018 til regioner og kommuner, der udmøntes over bloktilskuddet. Midlerne udmøntes af parterne til konkrete projekter under forudsætning af regional og/eller kommunal medfinansiering og med fastsatte milepæle for udrulning. Landspatientregisteret Parterne er enige om at udnytte de nye datamæssige muligheder i Landspatientregisteret, at holde fokus på datakvalitet og håndtere eventuelle udfordringer i overgangen til den moderniserede version af registeret. For flere af de nationale monitoreringer vil overgangen til det nye register betyde definitionsændring eller databrud. Parterne er enige om at følge udviklingen tæt i regi af Den nationale bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet for bl.a. at sikre mindst mulig uhensigtsmæssig påvirkning af nationale monitoreringer mv. Opgørelse af udvikling i de enkelte kriterier i nærheds-finansieringen skal således også ses i lyset af implementeringen af LPR3. Patientrapporterede oplysninger og digital omstilling Parterne er enige om at prioritere den fælles indsats for udvikling og afprøvning af PRO-værktøjer til hjerterehabilitering og diabetes, og at man lokalt arbejder med implementeringsstrategier for ibrugtagning med henblik at aftale en deadline for udbredelse i forbindelse med økonomiaftalen for

21 Generelt 11. Personlig medicin Parterne er enige om at fortsætte det tætte samarbejde mellem Nationalt Genom Center og de regionale miljøer om anvendelse af den kommende nationale infrastruktur på området i regi af Nationalt Genom Center. Parterne er enige om, at et vigtigt led i den regionale konsolidering af aktiviteterne inden for personlig medicin er en forenklet og mere effektiv organisering af rådgivning og støtte til klinikere og forskere i regionale datastøttecentre. Regionale datastøttecentre skal fungere som en servicefunktion for klinikere og forskere og yde støtte til studiedesign og ansøgninger om godkendelser, hjælpe med overblik over datakilder samt yde generel projektunderstøttelse og juridisk bistand. Indsatserne koordineres også tæt med Nationalt Genom Center, så der sikres sammenhæng og ikke opbygges dobbeltfunktioner. 12. Regional udvikling Erhvervsfremme Med Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to: ét decentralt kommunalt forankret niveau og staten. Som følge af aftalen nedlægges de seks regionale vækstfora, og regionerne afskæres fra fremover at udføre en egen erhvervsfremmeindsats. Det gælder også inden for turisme og emner relateret til strukturfondene. Det vil indgå i det kommende forslag til ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvor Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kommer til at overtage opgaverne. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af strukturfondsmidlerne. Det medfører, at regionerne ikke fremover skal lave regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS) i den form, som de har i dag. De nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategier skal derfor tilpasses i forhold til den form, som de har i dag, og vil være mindre omfattende. Regionerne kan således udarbejde en udviklingsstrategi med fokus på regionernes opgaver inden for regional udvikling: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Det forudsættes, at aspekter vedr. erhverv, turisme og vækst ikke indgår, så der ikke forekommer overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Regionerne repræsenteres i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i Erhvervshusenes bestyrelser og kan derigennem bidrage til den samlede decentrale erhvervsfremmestrategi, hvor regionernes andre opgaver kan sammentænkes. Parterne er enige om, at det søges aftalt med parterne bag Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet, at det fastlægges i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at regionerne inden for kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø i relevant omfang kan ansøge og deltage i projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at fremme vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, samt at regionerne kan ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under EU s Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Sidstnævnte skal sikre, at regionerne kan bidrage til at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder mv. om kvalificeret arbejdskraft. Parterne er enige om, at den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet frigør 600 mio. kr. i regionerne pr. 1. januar Det sker i overensstemmelse med DUT-princippet og som en konsekvens af, at regionernes opgaver inden for erhvervsfremme og turisme overgår til andre aktører. Lovændringerne optages på lov- og cirkulæreprogrammet med ovenstående økonomi. Parterne er desuden enige om hurtigst muligt at afklare en hensigtsmæssig proces for implementeringen af aftalen, herunder overdragelse af de regionale opgaver til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Der skal bl.a. sikres en hurtig afklaring for medarbejdere og institutioner samt en smidig overgang til den nye organisering af området pr. 1. januar Regionernes indsats opretholdes i 2018, herunder hjemtagningen af strukturfondsmidlerne. Regionerne kan i forhold til regionale udviklingsmidler, der udmøntes til erhvervsudvikling, kun disponere over de midler, som er afsat i 2018, herunder give tilsagn, garantier mv. Life science Parterne er enige om at styrke grundlaget for den fremtidige vækst i life science erhvervet og vil derfor samarbejde om at realisere initiativerne i Aftale om initiativer i vækstplan for life science af 18. april Øvrige temaer Tandlæger Folketinget har i maj 2018 vedtaget en lovændring, der pr. 1. juni 2018 skal sikre patienternes fortsatte ret til tilskud til tandpleje og overholdelse af de aftalte økonomiske rammer. Lovændringen implementerer de udgiftsdæmpende tiltag vedr. regionernes tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger, som blev aftalt i aftalerne om regionernes økonomi for hhv og Endvidere har Folketingets partier aftalt at igangsætte et arbejde, der skal undersøge modeller for voksentandplejen. Parterne er enige om at gennemføre arbejdet i tæt dialog for at sikre, at der er god tandsundhed samtidig med, at de økonomiske rammer for voksentandplejen overholdes fremadrettet. Opfølgning på overenskomst med praktiserende læger Parterne er enige om at sikre en rettidig implementering af initiativerne i aftalen og om at monitorere området tæt i løbet af overenskomstperioden med henblik på at evaluere effekten af de aftalte tiltag. Endelig er parterne er enige om at fortsætte de udviklingsspor, som er lagt med denne overenskomst. Parterne er enige om, at der i 2019 skal fokus på implementering af en revideret standard for epikriser i regionernes it- 21

22 Generelt systemer i overensstemmelse med overenskomstaftalen. Opkrævning af udgifter for sundhedsbehandling af borgere uden bopæl i Danmark Parterne er enige om, at regionerne fortsat skal anvende de eksisterende muligheder for at opkræve betaling for sundhedsbehandling af borgere uden bopæl i Danmark. Regeringen vil endvidere i efteråret 2018 fremsætte et lovforslag, der sikrer det fornødne retlige grundlag for opkrævning af udgifter for akut behandling af borgere fra tredjelande. Fælles regionalt center for videotolkning For at sikre, at der er tilstrækkelig tolkebistand til rådighed i akutte behandlingssituationer, er parterne enige om at etablere et fællesregionalt tolkecenter, som skal tilbyde videotolkning for akutte patienter i hele landet. Der er med finansloven for 2018 afsat 35 mio. kr. i perioden til opstart af centeret. Etableringen af centeret påbegyndes i 2018 under hensyntagen til eksisterende udbud i de enkelte regioner. Kræftplan IV Parterne er enige om fortsat at understøtte de nationale målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV og vil i fællesskab arbejde på realiseringen af disse i overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar Den nationale diabeteshandlingsplan Parterne er enige om en fortsat styrkelse af indsatsen overfor diabetes som beskrevet i den nationale diabeteshandlingsplan Indsatsten skal bl.a. medvirke til, at diabetespatienter, ikke mindst børn og unge med diabetes, får et bedre liv med sygdommen. Planen indebærer fx., at der fremadrettet skal tilbydes en glukosemåler til børn med type 1-diabetes, med mindre der i det konkrete tilfælde er særlige forhold, der taler imod. Der er afsat 15 mio. kr. i til regionernes indfasning af glukosemålere. Verdensmålene Parterne er enige om at prioritere arbejdet med at skabe partnerskaber om lokal udvikling og implementering af verdensmålene, herunder med hensyn til en fortsat udvikling af et godt sundhedsvæsen gennem fokus på sammenhængende patientforløb og patientinddragelse. Regionerne vil ligeledes have fokus på verdensmålene i arbejdet med regional udvikling. En god og sikker start på livet Parterne er enige om, at fremtidens fødselsindsats fortsat skal sikre en god og sikker start på livet med forløb, der er tilpasset de fødendes præferencer og behov, gode fødesteder og bedre digital tilgængelighed bl.a. ved, at den papirbårne vandrejournal erstattes med en digital løsning. Med aftale om finansloven for 2016 blev der afsat 50 mio. kr. årligt til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger. Midlerne blev i økonomiaftalen for 2018 øremærket regionerne i 2018 og 2019 på baggrund af bloktilskudsnøglen. For at sikre fortsat fokus på området forlænges øremærkningen frem til og med Regionerne anvender midlerne til at øge bemandingen og til at styrke et sundt arbejdsmiljø på landets fødegange. Regeringen følger op på anvendelsen af midlerne i på baggrund af de indsendte revisorpåtegnede regnskaber. Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling Parterne er enige om, at regionerne afsøger mulighederne for at sikre borgere hurtigere adgang til høreapparatbehandling eksempelvis gennem yderligere anvendelse af privat kapacitet på området samt sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de specialiserede ressourcer på sygehusene. Genoptræningsplaner Parterne er enige om, at regionerne forsat skal have fokus på, at genoptræningsplanerne lever op til de indholdsmæssige krav og afsendes rettidigt. Center for offentlig innovation En ny strategi aftales konkret mellem regeringen, KL og Danske Regioner i efteråret Offentlige-Private Partnerskaber Parterne er enige om at igangsætte et arbejde, der skal afdække kommuner og regioners rammer for anvendelse af offentlige-private samarbejdskonstruktioner ved offentlige projekter, herunder hvordan det sikres, at kommunale og regionale OPP og lignende projekter ikke svækker den offentlige udgiftsstyring. Arbejdet afsluttes i foråret Aftalen findes i sin helhed på Finansministeriets hjemmeside 22

23 Generelt 1.6 Aftale om budget 2019 Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Marianne Mørk Mathiesen har den 17. september 2018 indgået aftale om Region Syddanmarks budget for Økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner fastlægger bl.a. de økonomiske rammer og vilkår for regionens driftsbudget for Sundhed og Regional Udvikling samt anlægsbudgettet. Aftalen om Region Syddanmarks budget 2019 er indgået inden for disse rammer og vilkår. Aftaleparterne noterer sig, at sundhedsområdet, herunder Psykiatrien, kan blive prioriteret ved efterårets forhandlinger om finansloven for 2019 og udmøntning af satspuljen for Aftaleparterne er enige om at gøre status i forlængelse af finanslovens vedtagelse. Skulle der heri være afsat midler til initiativer og indsatser, som allerede er prioriteret med nærværende aftale, er der enighed om i fællesskab at prioritere de derved frigjorte midler til nye initiativer indenfor Sundhed. Generelt Et sammenhængende sundhedsvæsen i Region Syddanmark Aftaleparterne er enige om at arbejde for følgende seks målsætninger for udviklingen i det syddanske sundhedsvæsen: Hurtig udredning, behandling af høj kvalitet og sammenhæng på tværs af aktører Opgaveløsning på det mest effektive sted Sammenhæng og nærhed som høj prioritet Hensigtsmæssig realisering af gevinster fra ny teknologi og bedre behandlingsmuligheder Fokus på målrettet værdi for patienten, herunder lighed i sundhed God ledelse. Langsigtet økonomisk planlægning For aftaleparterne er det afgørende at fastholde en tilgang til budgetlægningen, der er baseret på en holdbar og langsigtet økonomisk planlægning, som fortsat sikrer Region Syddanmark en stabil økonomi. Det er centralt så vidt muligt at undgå kortsigtede og uhensigtsmæssige stop-and-go -situationer og sparerunder. Aftaleparterne noterer sig, at medarbejdersiden i regionens Hovedudvalg også finder det vigtigt at fortsætte og fastholde denne linje med økonomisk stabilitet. Der er enighed om, at budgettet skal være robust, så uforudsete/uforudsigelige udsving i udgifterne i det enkelte år kan håndteres. Der er ligeledes enighed om fortsat at udnytte midlertidige råderum inden for årets udgiftslofter, der løbende måtte opstå, til at konsolidere regionens samlede økonomi. Forslag til prioritering heraf til fx at håndtere uforudsete udgiftsstigninger, at aflaste driftsbudgettet i kommende år og/eller løbende at investere i apparatur, it m.v. samt bygningsvedligeholdelse forelægges regionsrådet i forlængelse af de løbende økonomirapporteringer. FN s verdensmål Aftaleparterne er enige om, at Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder. Aftaleparterne er enige om, at Forretningsudvalget igangsætter og koordinerer en proces, hvor de relevante verdensmål identificeres, og der udarbejdes skabeloner for de enkelte udvalgs arbejde med verdensmålene. De enkelte stående udvalg har herefter til opgave at sikre den konkrete forankring og implementering af arbejdet med målene inden for udvalgenes respektive opgaveområder. Klimastrategi Aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en klimastrategi for Region Syddanmark, hvor temaer som klimaforebyggelse, -tilpasning, cirkulær økonomi, strategisk energiplanlægning samt unge og uddannelse kan indgå. Afbureaukratisering og digitalisering Aftaleparterne er opmærksomme på, at sygehusene og mange medarbejdere er presset på ressourcer, og at der er brug for at sætte fokus på muligheder for afbureaukratisering og forenklede arbejdsgange, som kan frigøre mere tid til patienterne. Aftaleparterne finder det afgørende, at der sættes fokus på dette i dialog med medarbejderne, og at løsninger bygger på den indsigt, som medarbejderne har. Der etableres en systematisk mulighed for, at medarbejdere og ledelse på de enkelte afdelinger kan fremsætte konkrete forslag til afbureaukratisering og forbedrede arbejdsgange. 23

24 Generelt Den syddanske forbedringsmodel er en velegnet ramme for arbejdet med afbureaukratisering og forenklede arbejdsgange samtidig med at patienten sættes i centrum og aftaleparterne ønsker, at der sker en tilbagemelding til regionsrådet om omfang og resultater af de indsatser, der allerede er igangsat. Samtidig følges der op på resultaterne af regeringens sammenhængsreform, som bl.a. arbejder med de samme emner. Opfølgningen forankres i Forretningsudvalget. Aftaleparterne noterer sig også, at der er muligt at aflaste medarbejderne for en række inddaterings- og registreringsopgaver ved at anvende softwarerobotter. Aftaleparterne ønsker, at anvendelse og udbredelse af sådanne robotter indgår i den kommende digitaliseringsstrategi. Hovedudvalget sætter i efteråret 2018 fokus på Digitalisering og den attraktive arbejdsplads. Formålet er bl.a. at drøfte, hvorledes digitalisering kan spille sammen med udviklingen af den attraktive arbejdsplads, og hvorledes digitalisering kan medvirke til at sætte patienten i centrum. Regionsrådet drøfter efterfølgende disse emner med Hovedudvalget på budgetseminaret i foråret God ledelse God ledelse er en central nøgle til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvilket er godt for medarbejderne, men bestemt også til gavn for patienter og borgere. Derfor ønskes en status på Region Syddanmarks initiativer på ledelsesområdet set i sammenhæng med Ledelseskommissionens anbefalinger. Status forelægges Forretningsudvalget. Kompetenceudvikling Det er vigtigt, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse deres opgaver. Aftaleparterne er derfor, jf. nedenfor, enige om specifikt at understøtte kompetenceudvikling i de Fælles Akutmodtagelser og på de medicinske afdelinger. Inden for Psykiatrien gælder det tilsvarende at videreføre de senere års store satsning på uddannelse af specialsygeplejersker og specialpsykologer samt efteruddannelse af social- og sundhedsassistenter. På det sociale område igangsættes et socialt læringsakademi. Aftaleparterne noterer sig herudover, at alle regionens driftsenheder løbende arbejder med kompetenceudvikling, og at der er igangsat en række initiativer i f.t. revision af videre-/efteruddannelsesstrategier, herunder i forhold yngre læger og speciallæger. Det er vigtigt, at der er fokus på efter- og videreuddannelse af alle faggrupper, hvor der er behov. Forretningsudvalget følger området. Ansatte på særlige vilkår Mange udenfor arbejdsmarkedet har ressourcer, som aktivt kan sættes i spil på Region Syddanmarks arbejdspladser og være med til at skabe værdi for patienter og borgere. Ansatte på særlige vilkår kan, uanset arbejdsevne, yde et værdifuldt bidrag til opgaveløsningen. Regionsrådet vedtog i januar 2017 en strategi for at øge antallet af ansatte på særlige vilkår med 50 %. Der er behov for en ekstra indsats for at indfri målene i strategien. Der er derfor enighed om at afsætte en pulje på 6,0 mio. kroner i alt over tre år til at realisere strategien for ansatte på særlige vilkår. Når enhederne har ansat halvdelen af de ekstra ansatte i forhold til måltallet, understøtter puljen ansættelsen af de resterende med et fast tilskud pr. ekstra ansat på særlige vilkår. Forretningsudvalget fremlægger forslag hertil. Derudover afdækkes mulighederne for at søge socialfondsmidler, der kan understøtte arbejdet med at øge antallet af ansatte på særlige vilkår, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Region Syddanmark som uddannelsessted Region Syddanmark er regionens største arbejdsplads med en bred vifte af kompetencer blandt medarbejderne. Uddannelsesopgaven er afgørende for at sikre fremtidens medarbejdere både i forhold til antal og kompetencer. I Region Syddanmark starter hvert år ca personer på en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (bachelor eller kandidat), hvor der indgår praktikforløb i regionen. I flere af uddannelserne (til social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, læge m.v.) indgår der praktikforløb i såvel somatikken som psykiatrien. I lighed med øvrige regioner har Region Syddanmark flere praktikelever i erhvervsuddannelse end øvrige sektorer. Udover at bidrage til indholdet i uddannelsen gennem kvalitet i praktikophold skal Region Syddanmark også løbende overveje om den nuværende dimensionering af uddannelserne er hensigtsmæssigt afstemt med behovet fremadrettet. I 2019 og 2020 forventes optaget på sygeplejerskeuddannelsen øget med hhv. 90 og 52 studerende/ praktikanter. Endvidere er ca sundhedsfaglige medarbejdere løbende i gang med et formelt efter- og videreuddannelsesforløb som fx speciallægeuddannelse, specialuddannelser for sygeplejerske, specialpsykologer. Aftaleparterne er enige om at undersøge mulighederne for at øge uddannelsesindsatsen for håndværkerlærlinge/ praktikpladser, herunder muligheder for flere kombinationspraktikker. Undersøgelsen forankres i Forretningsudvalget. 24

25 Generelt Sundhed Drift Ny finansieringsmodel Aftaleparterne forventer, at der i 2019 indføres en ny model for finansiering af regionens sygehuse (somatik og psykiatri), hvor det grundlæggende, økonomiske princip er rammestyring med populationsansvar. Populationsansvaret indebærer fokus på opfyldelse af patientrettigheder. Ubalance mellem efterspørgsel og de enkelte afdelingers kapacitet håndteres enten via garantiklinikker eller ved beslutning om aktivitetsfinansiering af specifikke områder. Teknologbidrag og nærhedsfinansiering Med økonomiaftalen for 2019 introduceres dels et teknologibidrag, dels nærhedsfinansiering. Teknologibidraget er en samlet betegnelse for effektiviseringsmuligheder som følge af ny teknologi, ændrede arbejdsgange, indkøbsbesparelser og andre rationaliseringsmuligheder. Teknologibidraget er på 0,5 mia. kr. om året, hvilket svarer til ca. 107 mio. kr. for Region Syddanmarks vedkommende. Aftaleparterne ønsker, at teknologibidraget som udgangspunkt fastholdes på sygehusene og afdelingerne. Herved understøttes sygehusenes og afdelingernes muligheder for at løfte populationsansvaret, herunder opdrift som følge af den demografiske udvikling. Den nye nærhedsfinansiering gør en del af regionernes finansiering afhængig af opfyldelse af fem kriterier. For at understøtte den udvikling og retning, som følger af nærhedsfinansieringens kriterier, er aftaleparterne enige om som en del af sundhedsplanens indsatser at iværksætte følgende konkrete initiativer: Samme dag under samme tag : Sygehusene skal i højere grad tilrettelægge deres ambulante virksomhed, så patienter med behov for flere ambulante ydelser tilbydes disse på en og på samme dag. Udover at nedbringe antallet af besøg forventes dette også at nedbringe udredningstiden. Indsatsen følges i Sundhedsudvalget. Flere ydelser i speciallægepraksis: Muligheden for at udlægge ambulante ydelser til speciallægepraksis eksisterende såvel som evt. nyetablerede undersøges. Målet er at sikre ydelser til samme gode kvalitet, som leveres på regionens sygehusafdelinger, og en økonomi, som er konkurrencedygtig med sygehusenes. Aftaleparterne forudsætter derfor, at en udlægning vil være udgiftsneutral samlet set. Speciallægepraksis kan være med til at sikre en bedre geografisk tilgængelighed og samtidig bidrage til færre sygehusforløb pr. borger, hvilket er et mål i nærhedsfinansieringen. Udvalget for det nære sundhedsvæsen og Sundhedsudvalget fremlægger forslag hertil. Borgere og patienter i Syddanmark skal have mulighed for at vælge virtuel adgang eller telefonisk kontakt til sygehusene, hvis der ikke er behov for fysisk fremmøde. Der udarbejdes en plan for implementering og udvikling af telemedicinske og telefoniske ydelser. Planen skal sætte konkrete mål for anvendelse af telemedicinske/telefoniske ydelser på de enkelte sygehuse, særligt på områder hvor borgerne og patienterne tilkendegiver ønske herom. Indsatsen følges i Sundhedsudvalget og Digitaliseringsudvalget og drøftes med regionens Sundhedsbrugerråd. Der udvikles et særligt koncept målrettet patienter med gentagne indlæggelser, og hvor der på tværs af specialer og sektorer kan være behov for at udvikle særlige pakker, der tager hånd om patienternes behov og sikrer en proaktiv indsats. Indsatsen følges i Sundhedsudvalget Ambulante besøg i ambulatorier for diabetes og KOL gøres rammestyrede, og der sikres en negativ udvikling i rammen, hvilket skal ses i sammenhæng med den nye PLO-overenskomst, hvor der forudsættes flyttet aktivitet fra sygehusene til praksisområdet. Der fremlægges konkret forslag til omfang og reduktion af ydelser, herunder også i forhold til konsekvenserne for almen praksis. Sundhedsudvalget og Udvalget for det nære sundhedsvæsen fremlægger forslag hertil. Sundhedsplan Regionsrådet vedtog i 2017 en ny sundhedsplan, som gælder frem til Sundhedsplanen sætter den overordnede kurs for regionens sundhedsvæsen med udgangspunkt i Region Syddanmarks pejlemærker, de otte nationale mål og de regionale politikker og strategier, der er formuleret på sundhedsområdet. Som led i den løbende revision udvælger regionsrådet hvert år, hvilke indsatsområder der særligt skal sættes fokus på i det kommende år. Der er enighed om, at ovennævnte initiativer i relation til nærhedsfinansieringens kriterier indgår som indsatsområder i sundhedsplanen for Sundhedsplanens indsatsområder følges i Sundhedsudvalget Sundhedsaftale Det igangværende arbejde med sundhedsaftalen og det gode og konstruktive samarbejde med kommunerne skaber de nødvendige rammer for at sikre gode patientforløb og for at afprøve nye samarbejdsformer. Der er allerede iværksat mange gode indsatser for at styrke det nære sundhedsvæsen og for at skabe gode og hensigtsmæssige patientforløb. Aftaleparterne ønsker, at der sker en målrettet videndeling på tværs af regionen, og at gode indsatser udbredes på tværs af regionen. På nuværende tidspunkt har Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet udkast til visionerne for den kommende sundhedsaftale. Den overordnede vision er, at kommune, sygehuse og praksisområdet samarbejder for at sikre 25

26 Generelt sammenhængende forløb og udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Under denne overordnede vision er der fokus på tre visionsområder: Vi samarbejder om forebyggelse, herunder o Vi arbejder for et røgfrit Syddanmark o Vi skaber mental trivsel og sundhed blandt børn og unge Vi skaber mere lighed i sundhed Vi sikrer sammenhæng til arbejdsmarkedet. Der er enighed om, at visionsområderne følges op med konkrete målsætninger og indsatser, som iværksættes i regionen og kommunerne. Sundhedsaftalens indsatsområder følges i Udvalget for det nære sundhedsvæsen samt Psykiatri- og Socialudvalget. Udbredelse af gode indsatser på tværs af regionen sker som led i sundhedsaftalen og som led i udvælgelsen af indsatsområder for Aftaleparterne ønsker, at der i forlængelse heraf bl.a. sættes fokus på: forebyggelse af uhensigtsmæssige genindlæggelser, f.eks. via fælles akutteams mellem region og kommune arbejdsmarkedstilknytning for borgere med kronisk sygdom muligheden for at understøtte kommunernes aflastningspladser/korttidscentre. Herunder afsøgning af muligheden for yderligere bofællesskab mellem regionale og kommunale funktioner eller samdrift, som der arbejdes med i Tønder mulighederne for samarbejde om forebyggelse, f.eks. indsatser i forhold til rygning, alkohol og overvægt. Aftaleparterne noterer sig herudover, at regionen sammen med en række kommuner har nedsat politiske styregrupper med det formål at skabe de overordnede rammer for udvikling af sundhedshuse og nye samarbejdsformer, der kan styrke det nære sundhedsvæsen. Det er aftaleparternes opfattelse, at de politiske styregrupper har vist sig velegnede som ramme for videreudvikling og nytænkning af samarbejdet. Aftaleparterne ønsker, at muligheden for etablering af yderligere politiske styregrupper undersøges. Sundhedsplanens indsatsområder følges i Sundhedsudvalget, Udvalget for det nære sundhedsvæsen samt Psykiatriog Socialudvalget. Nyt OUH Indflytningen på Nyt OUH vil være forbundet med meget betydelige engangsudgifter. Ud over selve flytningen drejer det sig bl.a. om udgifter til dobbeltdrift i en periode, træning af personale m.v. Aftaleparterne noterer sig, at der er indgået en aftale med OUH om løbende opsparing til dækning af flytterelaterede udgifter. Derudover beholder OUH effektiviseringsgevinsterne på 376 mio. kr. i indflytningsåret. Udgifterne til flytning m.v. skal håndteres indenfor regionens udgiftsloft i det enkelte år og nødvendiggør en ændret periodisering af forbruget på centrale rammer m.v. Flytningen medfører således behov for at fremrykke andre udgifter til perioden for at sikre, at der tilvejebringes råderum til flytteudgifterne i 2022/2023. Sundhed, somatik Løft af indsatsen for i alt 30 mio. kr. Aftaleparterne er enige om at prioritere en styrket indsats på følgende områder: Flere pladser til neurorehabilitering Den nuværende kapacitet til at behandle patienter med erhvervede hjerneskader er presset. Der er høj belægning på de i alt 63 senge på Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus samt ventetid til behandling. Der afsættes 4,0 mio. kr. årligt fuldt indfaset til at oprette ekstra 4,5 senge i alt i Odense og Grindsted inden for eksisterende fysiske rammer. Sundhedsudvalget fremlægger forslag hertil. Hurtigere og mere præcis kræftdiagnostik Øget brug af DNA-analyser, introduktion af nye analysetyper m.v. vil bl.a. betyde hurtigere svar og dermed fremtidssikre overholdelse af kræftpakkernes forløbstider, mere præcise valg af behandling, færre unødige operationer m.v. Der afsættes 4,2 mio. kr. i 2019 og herefter 7,1 mio. kr. årligt til øget og forbedret, molekylærpatologisk kapacitet på Odense Universitetshospital. Etableringsudgifter i 2018 på 1,3 mio. kr. afholdes inden for eksisterende, centrale rammer. Sundhedsudvalget fremlægger forslag hertil. Finansieringen fra 2020 skal ses i sammenhæng med de midler, der afsættes til stigende medicinudgifter. Personlig medicin En betragtelig andel af patienterne har ikke gavn af den (ofte dyre) medicin, de får. Det gælder for kræftpatienter, men også i forhold til mange andre sygdomme. Ekstra DNA-analyser giver mulighed for at tilbyde skræddersyet behandling til flere patienter med forskellige kræftformer samt eksperimentel behandling til visse kræftpatienter. Hertil kommer bedre behandlingsresultater, ligesom uvirksom behandling kan undgås. 26

27 Generelt Der afsættes 5,3 mio. kr. årligt til etablering af en Fase 1 Enhed på OUH. Sundhedsudvalget fremlægger forslag hertil. Finansieringen fra 2020 skal ses i sammenhæng med de midler, der afsættes til stigende medicinudgifter. Behandling af patienter med komplekse symptomer Sundhedsstyrelsen har udsendt nye anbefalinger om udredning, behandling og rehabilitering af personer med funktionelle lidelser/komplekse symptomer. Der afsættes 4,0 mio. kr. årligt til at etablere et center for specialiseret, helhedsorienteret og tværfaglig udredning og behandling af anslået 275 nyhenviste patienter om året med svære funktionelle lidelser. Centret placeres under en afdeling på Odense Universitetshospital, bl.a. af hensyn til samarbejdet med Psykiatrisk afdeling i Odense. Patienter med moderate komplekse symptomer udredes og behandles på alle sygehuse i Region Syddanmark. Sundhedsudvalget fremlægger forslag hertil. Fælles Akutmodtagelser (FAM) og medicinske afdelinger kompetenceudvikling m.v. De Fælles Akutmodtagelser og de medicinske afdelinger oplever større personalegennemstrømning end andre afdelinger. Der er også udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet. Der afsættes 8,0 mio. kr. årligt til at forbedre introduktionen af nyansatte og nyuddannede sygeplejersker på vagtbelastede afdelinger. Dels for at sikre kvaliteten og hensynet til patienterne, dels for at bidrage til rekruttering og fastholdelse samt arbejdsmiljø. De afsatte midler indebærer, at nye sygeplejersker får en god og tryg introduktion til arbejdet ved at følges med en erfaren kollega, da udgiften til nyansatte i en opstartsperiode på to måneder kommer oven i normeringen. Samtidig afsættes 2,0 mio. kr. årligt, så flere kan gennemgå specialuddannelsen som akutsygeplejerske. Dels for at løfte kvaliteten i behandlingen, dels for at fastholde højtkvalificerede sygeplejersker i de Fælles Akutmodtagelser. Endelig afsættes 3,0 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling m.v. i FAM og på medicinske afdelinger. Fx kompetenceløft af andre faggrupper, så de kan aflaste sygeplejersker og læger (opgaveflytning), uddannelse i teamtræning og tværgående samarbejde for at styrke sammenhængende patientforløb mellem afdelinger på sygehusene, uddannelse i forhold til modtagelse og behandling af psykiatriske patienter med somatiske sygdomme samt fællesregional ledelsestræning, målrettet FAM og medicinske afdelinger, for at blive rustet til ledelsesarbejdet på det akutte område. Sundhedsudvalget fremlægger forslag til udmøntning heraf. Udbredelse af Center for fælles beslutningstagning Fælles beslutningstagen drejer sig om patientinddragelse i praksis. Fx så beslutninger om udredning, behandling og opfølgning træffes i et samarbejde mellem patient og behandlere, og at patienten informeres om valgmuligheder, herunder fordele og ulemper samt usikkerheder, og får støtte til at vælge den mulighed, der bedst matcher vedkommendes præferencer. Centret har fungeret på Sygehus Lillebælt Vejle siden 2014 og har oparbejdet viden og erfaring om fælles beslutningstagen samt udviklet støtteværktøjer til brug herfor. Der afsættes 4,0 mio. kr. årligt til at udvide centret til et regionalt center, der understøtter alle sygehuse i arbejdet med fælles beslutningstagen. Sundhedsudvalget fremlægger forslag hertil. Fortsat fokus på hygiejneindsatsen For at nedbringe antallet af sygehuserhvervede infektioner er der udarbejdet handleplaner og måltal for de væsentligste risikoområder, herunder især de faktorer i klinisk praksis, som har betydning for: sygehuserhvervede bakterier i blodet sygehuserhvervede tarminfektioner infektioner i forbindelse med hjemmebehandling samt antibiotikaresistente bakterier. Handleplaner og måltal er et af indsatsområderne i sundhedsplanen og følges løbende i Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget. Aftaleparterne er opmærksomme på, at nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner sker ved en bred indsats, herunder i relation til anlæggelse af kateter, håndhygiejne, antibiotikaforbrug, rengøring m.v. I relation til rengøring noterer aftaleparterne sig, at sygehusene løbende arbejder med arbejdsdelingen på rengøringsområdet således, at det som udgangspunkt er det fagspecialiserede rengøringspersonale, der varetager rengøringsopgaverne, medmindre der er tungtvejende faglige, praktiske og/eller logistiske begrundelser for andet. Sundhedsudvalget orienteres om arbejdet. For at understøtte hygiejneindsatsen afsættes en pulje på 5,0 mio. kr. til indkøb af/ forsøg med rengøringsrobotter/ maskiner til bl.a. UV-teknologi til rumdesinfektion. Puljen kan også anvendes til indkøb af digitale muligheder for at understøtte rengøringspersonalets arbejdstilrettelæggelse (bedre arbejdsmiljø). Puljen finansieres inden for råderummet i Aftaleparterne noterer sig i tillæg hertil, at regionsrådet i 2018 har prioriteret indkøb af rengørings- og 27

28 Generelt arbejdsmiljøvenlige senge og sengeborde. Nedbringelse af ventetider til høreapparater Regionsrådet vedtog i april 2018 en plan for nedbringelse af ventetid på høreapparater. Aftaleparterne noterer sig, at planen virker. Ventetiden på flere af regionens sygehuse forventes således i løbet af 2019 at falde til mellem 3-6 måneder. Samtidig er ventetiden på garantiklinikken i Sønderborg, som patienter efter ønske kan omvisiteres til, pt. ca. 3. måneder. Målet er fortsat, at regionen kan tilbyde patienterne behandling inden for tre måneder. Loftet over aktivitetsafregning er med handleplanen fjernet, hvilke muliggør, at sygehusene kan arbejde med pukkelafvikling. I forlængelse heraf kan en øget fysisk kapacitet understøtte dette arbejde. Der afsættes derfor 2,5 mio. kr. i 2018 til at etablere to hørebokse på sygehusene i hhv. Middelfart og Svendborg, hvilket også understøtter, at sundhedstilbuddene rykker tættere på borgerne. Forsøg med socialsygeplejersker Aftaleparterne er enige om, at der i en to-årig periode afsættes midler til forsøg med socialsygeplejersker på Odense Universitetshospital i forhold til socialt udsatte patienter med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer. Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. over tre år, fordelt med 0,5 mio. kr. i 2019, 1,0 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. i Kost og ernæring på sygehusene Kost er en vigtig og integreret del af patientforløbet. Aftaleparterne ønsker derfor, at kostområdet følges særligt af Sundhedsudvalget i det kommende år. De enkelte sygehuskøkkener arbejder ud fra lokale kostkoncepter, der er tilpasset det enkelte sygehus profil og patienternes behov og ønsker. Patienter er ofte er småt spisende og skal derfor tilbydes ernæringsrigtig kost i små og indbydende portioner. Køkkenerne tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger, Anbefalinger for den danske institutionskost. Køkkenerne tilrettelægger patienternes kost i dialog med regionens ca. 50 kliniske diætister og de enkelte afdelinger på sygehusene. For at sikre korrekt ernæring til patienterne forsøger køkkenerne at tage hensyn til specielle ønsker til kosten fra patienter, i det omfang, det er praktisk muligt. Disse ønsker kan være begrundet i særlige personlige, religiøse eller kulturelle forhold, men der kan også være tale om særlige ønsker fra fx terminale patienter eller småtspisende patienter. Aftaleparterne ønsker, at patienterne i patientinformationen oplyses om, at de på menuen kan fra- eller tilvælge kød, der måtte være halalslagtet. Som led i arbejdet med kostområdet ønsker parterne, at Sundhedsudvalget har fokus på køkkenernes indsats med at tilbyde patienterne valgmuligheder tilbyde indbydende og ernæringsrigtig kost bruge lokale og/eller økologiske råvarer reducere madspild. Som et led i arbejdet med kostområdet forelægges Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget sag om kostforsyningen for somatiske og psykiatriske patienter på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa og Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa. Fødsler på Fyn Der er igangsat en faglig analyse af forskellige mulige scenarier for fremtidens fødselstilbud på Fyn. Den faglige analyse forventes færdig i starten af Parallelt hermed er der et arbejde i gang i Sundhedsstyrelsen både om anbefalinger for svangreomsorgen og anbefalinger for organisering af fødselstilbud. De tre rapporter vil danne grundlag for Sundhedsudvalgets arbejde med den fremtidige fødselsbetjening på Fyn, herunder muligheder for fødsler i Svendborg. I sammenhæng hermed indledes i 2019 arbejdet med udarbejdelse af en ny fødeplan i Region Syddanmark, herunder dimensionering i forhold til den demografiske udvikling. Lægevagt Aftaleparterne konstaterer, at lægevagten ofte mangler viden om samarbejds- og henvisningsmuligheder til kommunale tilbud og andre relevante tilbud. Udvalget for det nære sundhedsvæsen fremlægger forslag til mulige initiativer. Sundhed, Psykiatri Løft af indsatsen med i alt 43 mio. kr. Aftaleparterne er enige om at prioritere et markant løft af Psykiatrien med 43 mio. kr. Aftaleparterne er opmærksomme på, at regeringen i efteråret 2018 præsenterer en samlet plan for psykiatriens udvikling, der sætter rammerne for udviklingen af indsatsen til borgere med psykiske lidelser frem mod Som led i planen ønsker regeringen bl.a. at iværksætte målrettede initiativer til borgere med de sværeste psykiske lidelser med henblik på at sikre en bedre sammenhæng i indsatsen, forebygge tvangsindlæggelser og nedbringe brugen af tvang i behandlingen. 28

29 Generelt I forslaget til finanslov er afsat 100 mio. kr. årligt fra I regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen lægges samtidig op til at prioritere 235 mio. kr. årligt i perioden , som ligeledes skal medgå til finansiering af psykiatriplanen. Aftaleparterne er enige om at gøre status i forlængelse af finansloven vedtagelse. Skulle der heri være afsat midler til initiativer og indsatser, som allerede er prioriteret med nærværende aftale, er der enighed om i fællesskab at prioritere de derved frigjorte midler til nye initiativer inden for psykiatri. Fx øget ambulant kapacitet, kompetenceudvikling og initiativer for at forbedre rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø samt evt. oprettelse af intensive senge i Esbjerg, Vejle og Aabenraa til de psykisk mest syge patienter. Aftaleparterne lægger i øvrigt til grund, at der i forlængelse af den kommende finanslov og øvrige nationale udspil på psykiatriområdet igangsættes et arbejde om udvikling af ny psykiatriplan for Region Syddanmark. Som en del af Psykiatriplanen foretages bl.a. en opdatering af planlægningen af den psykiatriske sengekapacitet, ligesom udbredelse og indhold i regionens lokalpsykiatrier inddrages. Den akutte indsats Der er enighed om at styrke den akutte indsats. Dels via udbredelse af mobile skadestuer, dels etablering af en udrykningstjeneste som supplement til de psykiatriske skadestuer, når der i forbindelse med en akut opstået situation er brug for psykiatrisk udrykning. Hertil kommer en uddannelsesindsats, målrettet ambulancebehandlere: Mobile skadestuer i tilknytning til akutmodtagelser Efter forbillede fra Vejle udbredes såkaldte mobile skadestuer til alle afdelinger med akutmodtagelse, dvs. foruden Vejle i Aabenraa, Esbjerg og Odense. De mobile skadestuer tilbyder kontakt telefonisk, via video eller ved besøg inden for 24 timer, uanset om det er i den akutte fase eller som opfølgning efter indlæggelse. Patienten kan være tilknyttet den mobile skadestue i op til fire uger. Skadestuerne har åbent kl alle ugens dage og er bemandet med to erfarne sygeplejersker. Der afsættes 9,5 mio. kr. årligt til formålet. Psykiatri- og Socialudvalget fremlægger forslag hertil. Akut psykiatrisk udrykningstjeneste Som supplement til de mobile skadestuer etableres en udrykningstjeneste, der kan bistå bl.a. politiet med psykiatrifaglige kompetencer. De fire mobile skadestuer bemandes derfor med yderligere en sygeplejerske, som kan rykke ud og tilbyde sygeplejeassistance fx ved tvangsindlæggelser og ellers indgå i den generelle opgavevaretagelse, herunder efter behov yde rådgivning og sparring til politi og andre samarbejdspartnere. Uden for skadestuernes åbningstid etableres med udgangspunkt i akutmodtagelsen i Vejle én, regionsdækkende beredskabsvagt, som især skal rådgive politiet og medvirke ved de sværeste tvangsindlæggelser. Den konkrete model for den psykiatriske udrykningstjeneste fastlægges efter dialog med eksterne parter, herunder politiet. I dialogen med politiet indgår, hvorvidt psykiatriens kompetencer på området tilsvarende kan udbredes i forhold til politiets indsats. Psykiatri- og Socialudvalget fremlægger forslag hertil. Der afsættes 4,3 mio. kr. i 2018 og herefter 7,6 mio. kr. årligt til formålet, delvist finansieret af midler fra den statslige sundhedspulje på finansloven for Uddannelse af ambulancebehandlere Der afsættes 0,8 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 og herefter 0,25 mio. kr. årligt til at uddanne ambulancebehandlere i forhold vedr. psykisk sygdom samt deeskalerende teknikker. På sigt betyder initiativet, at flere ambulancehold, i første række i de større byer, bemandes med en medarbejder med særlige kompetencer. Initiativet drøftes nærmere med Responce og Ambulance Syd. Det præhospitale udvalg fremlægger forslag hertil. Indsatsen evalueres efter to år for at vurdere effekt, anvendelsesgrad og kapacitetsbelastning. Indsatsen over for de psykisk mest syge Der er herudover enighed om at styrke indsatsen over for de mest syge via følgende initiativ: Etablering af intensive senge Intensive senge er dedikeret patienter med høj kompleksitet i sygdomsbilledet, dvs. overvejende psykotiske patienter med mange indlæggelser, lav sygdomsindsigt og en historik for tvang. I forhold til intensive senge opereres med en personalenormering, der er væsentlig højere end for andre senge. Med etableringen af intensive senge styrkes normeringen omkring nogle af de mest syge patienter. Der afsættes 12,0 mio. kr. årligt til oprette tre afsnit med hver fire senge, som etableres i afdelinger med højt specialiserede funktioner, dvs. Retspsykiatrien i Middelfart samt Børne- og Ungdomspsykiatrien hhv. Psykiatrisk Afdeling i Odense. Psykiatri- og Socialudvalget fremlægger forslag hertil. Styrkelse af indsatsen over for retspsykiatriske patienter Aftaleparterne noterer sig, at der i 2018 er arbejdet intensivt med tiltag for at forebygge rømninger fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Der er i den forbindelse foretaget gennemgang af bygningerne ved ekstern ekspert, og der forventes afsat godt 10 mio. kr. til forbedring og sikring af de fysiske rammer 29

30 Generelt Der er herudover enighed om at styrke det retspsykiatriske område via følgende to initiativer: Retspsykiatri intensiveret forebyggende indsat samt indsats i forhold til misbrug Det er ikke lykkedes at bremse udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter. Der er derfor behov for at intensivere den forebyggende indsats i såvel almen- som børne- og ungepsykiatrien. Samtidig er misbrug blandt retspsykiatriske patienter en væsentlig medvirkende årsag til udadreagerende adfærd, konflikter samt rømninger. Der afsættes en pulje på 4,0 mio. kr. årligt. Dels til finansiering af delestillinger, rådgivning til samarbejdspartnere m.v. Indsatsen skal udvikles i tæt samarbejde med øvrige partnere fx kommuner, praktiserende læger, politi og Kriminalforsorg og ses i sammenhæng med andre tiltag i forhold til udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Dels til at afprøve mulighederne for at oprette samarbejdsstillinger med kommuner og/eller Kriminalforsorgen. Formålet er at udbygge viden og kompetencer i forhold til behandling af patienter med psykisk sygdom og misbrug. Indsatsen målrette de mest sårbare patienter, der ikke kan fastholdes i vanlig misbrugsbehandling. Psykiatri- og Socialudvalget fremlægger forslag hertil. Pulje til at dække ekstra udgifter ved retspsykiatriske patienter på almenpsykiatriske afdelinger Den såkaldte afbødningspulje dækker i de tilfælde, hvor retspsykiatriske patienter indlægges på almenpsykiatriske afdelinger. Puljen blev halveret som led i finansiering af konvertering af et almenpsykiatrisk afsnit i Middelfart til retspsykiatriske senge. Da der til stadighed fortsat er retspsykiatriske patienter, som ikke kan placeres i Middelfart, tilføres puljen 2,5 mio. kr. årligt, så den igen har oprindeligt niveau. Styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien Der er enighed om at styrke børne- og ungdomspsykiatrien via følgende tre initiativer: Intensiveret udgående indsats Syv ud af 10 børn og unge, der tvangsindlægges, kommer fra bosteder. Gruppen udgør samtidig ca. 40 pct. af de børn og unge, som oplever tvang under indlæggelsen. Der er etableret mobilteams, som mandag til torsdag frem til kl. 20 kan rådgive bostederne i Syddanmark. Initiativet er til og med 2020 finansieret af midler fra satspuljen. Behovet er imidlertid større, og derfor foreslås den akutte, udgående indsats udvidet til at omfatte alle ugens hverdage indtil kl. 22 med overlap sen eftermiddag/aften. Desuden vil en medarbejder være til rådighed i weekender for rådgivning og sparring. Der afsættes 3,3 mio. kr. årligt til ansættelse af en ekstra medarbejder i hvert af de tre mobilteams for at gøre det muligt at indgå aftaler med flere bosteder i regionen. Det vil også være muligt i højere grad at rykke ud til spisesituationer og andre planlagte tiltag i hjemmet. Psykiatri- og Socialudvalget fremlægger forslag hertil. Aftaleparterne noterer sig, at Region Syddanmark modtager 46,6 mio. kr. fra satspuljen i perioden til at afprøve en fremskudt regional funktion i Børne- og ungdomspsykiatrien. Der ansættes otte regionale medarbejdere, som sammen med 11 nyansatte kommunale PPR-medarbejdere etablerer sparringsteams, der kan medvirke til forebyggelse, sparring og rådgivning. Der skal endvidere ske supervision og kompetenceudvikling af de kommunale PPR-rådgivninger. Træningstilbud til forældre til ADHD-patienter Børn og unge med ADHD udgør en stor patientgruppe i børne- og ungepsykiatrien. Traditionelt tilbydes forældrene til disse børn psyko-edukation i gruppeforløb med andre forældre. Et forskningsprojekt fra Region Midtjylland viser imidlertid, at individuel og målrettet træning, skræddersyet den enkelte familie over en kortere periode på otte uger, har bedre effekt ved at give forældrene teknikker til at træne deres barns færdigheder og til at få en lettere hverdag med deres barn. Der afsættes 2,2 mio. kr. årligt til ansættelse af to medarbejdere på hver af de to børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, som skal udvikle og gennemføre individuelle træningsforløb for forældre til ADHD-børn og unge. Psykiatriog Socialudvalget fremlægger forslag hertil. Udredning hos privatpraktiserende psykiatere Patienter, som venter længe på at komme i behandling, har ofte et længere sygdomsforløb. Hertil kommer mulige sociale, uddannelses- eller arbejdsmarkedsrelaterede samt familiemæssige konsekvenser. Den alment praktiserende læge har ofte behov for at henvise patienten til praktiserende psykiater for at kvalificere diagnose og behandling. Det forventes, at en del af disse patienter vil kunne behandles og afsluttes i almen praksis efter initial udredning og efterfølgende rådgivning fra en speciallæge i psykiatri. Udvalget for det nære sundhedsvæsen og Psykiatri- og Socialudvalget afsøger mulighederne for at udbrede en 66- ordning, hvor praktiserende læger kan henvise en afgrænset gruppe af patienter til privatpraktiserende psykiatere til 30

31 Generelt vurdering inden for to uger. Øvrige initiativer Kompetenceudvikling Der afsættes i alt 6,9 mio. kr. årligt for at styrke kompetenceudviklingen inden for Psykiatrien på fire felter: Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt til at forbedre introduktionen af nyansatte og nyuddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på de psykiatriske akutmodtagelser. De afsatte midler muliggør, at nye medarbejdere får en god og tryg introduktion til arbejdet ved at følges med en erfaren kollega. Som det er tilfældet for somatikken, kommer udgiften til nyansatte i en opstartsperiode på to måneder derfor oven i normeringen. Regionen har som mål, at 55 pct. af erfarne sygeplejersker i 2024 skal have specialuddannelse i psykiatri. For at nå måltallet skal der optages 40 nye studerende om året. Der afsættes 3,3 mio. kr. årligt. Tilsvarende er målet, at halvdelen af social- og sundhedsassistenterne har fået efteruddannelsen i Psykiatri. For at nå dette afvikles to efteruddannelseshold årligt. Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt. Endelig gennemføres obligatorisk efteruddannelse i diagnostik og psykopatologi for speciallæger, specialpsykologer og specialsygeplejersker. Der afsættes 1,1 mio. kr. årligt til efteruddannelsen, der afvikles af Region Midtjylland. Fysiske rammer og indretning Som led i ekstraordinære investeringer i 2018 fremrykkes anskaffelse af særlige senge til psykiatrien i videst mulige omfang. I det omfang, der opstår midlertidig råderum i 2019, prioriteres yderligere indkøb af psykiatrisenge. Særligt indrettet belysning indgår i alle fremtidige om- og nybygningsprojekter i Psykiatrien. Administrativ planlægning, implementering og udvidet drift I lyset af ovennævnte initiativer afsættes 2,0 mio. kr. årligt til administrative kompetencer vedr. planlægning, klinisk implementeringsstøtte, opfølgning og væsentlig udvidet drift på psykiatriområdet. Sundhed, telemedicin og teknologi Der findes i Region Syddanmark en lang række forskellige velfungerende digitale og/eller telemedicinske løsninger. Imidlertid udbredes de ikke altid hurtigt nok, enten som følge af manglende kendskab til, hvad der virker, eller problemer med i en travl hverdag at få dem indført. Udbredelse af allerede afprøvede løsninger bør opprioriteres i forhold til nye projekter. Der er derfor enighed om at afsætte en implementerings- og innovationspulje i 2018 på 10 mio. kr. med mulighed for overførsel mellem år. Puljen, der finansieres via råderummet i indeværende år, skal bruges til såvel deciderede telemedicinske løsninger som udbredelse af andre digitale løsninger, der giver bedre arbejdsgange. Puljen kan også understøtte nye projekter på tværs af sygehusene. Digitaliseringsudvalget fremlægger forslag til udmøntning af puljen. Omorganisering af hjælpemiddelområdet Når borgerne har brug for hjælpemidler som et led i behandling på sygehuset, er det regionens ansvar at stille de relevante hjælpemidler til rådighed. Der er både administration og logistik forbundet hermed, og for borgerne kan det resultere i en række praktiske udfordringer, når man låner hjælpemidler på sygehuset. Aftaleparterne er enige om at analysere hele hjælpemiddelområdet. Formålet er at se hele regionens hjælpemiddelområde under ét, herunder administration, lagerhåndtering, logistik og klargøring af hjælpemidler, og dermed undersøge, om borgerne kan sikres en bedre og mere ensartet service. Der er enighed om at benytte anledningen til at nedbryde sektorgrænser, så de syddanske kommuner inviteres med i en fælles hjælpemiddelordning. Ved at invitere kommunerne med i en fælles ordning til håndtering af hjælpemidler er visionen at kunne give borgerne en bedre service med mere decentral adgang til at afhente og aflevere hjælpemidler og færre unødige skift, når der er tale om det samme hjælpemiddel i kommune og region. Ønsker en eller flere kommuner at deltage i samarbejdet, vil der formentlig være besparelser i form af færre udgifter til administration, logistik og lagerhåndtering, ligesom det forhåbentlig er muligt at optimere størrelsen af det samlede lager af hjælpemidler. Undersøgelser har vist, at der på landsplan årligt forsvinder hjælpemidler for millioner, når borgerne ikke får dem leveret tilbage. Også den problemstilling kan adresseres i arbejdet. I overvejelserne om fremtidig nyorganisering af hjælpemiddelområdet kan både overvejes og undersøges en tværsektoriel offentlig organisering og en organisering, hvor opgaven sendes i udbud, så private leverandører med ekspertise indenfor logistik og lagerhåndtering kan byde på opgaven. Analysen forankres i Udvalget for det nære sundhedsvæsen. Det præhospitale område Aftaleparterne er enige om at indgå en samlet aftale om det præhospitale område i slutningen af

32 Generelt Forhandlingerne herom gennemføres på grundlag af den igangværende præhospitale analyse og dialogen med bl.a. Ambulance Syd og Responce på den afholdte præhospitale konference i september 2018 samt Det præhospitale udvalgs arbejde med området. Forhandlingerne forankres i samme kreds som budgetaftalen. Aftalen forventes at indeholde både en revideret opstilling af servicemål og justering af den præhospitale indsats i det omfang, parterne er enige om det. Der er enighed om, at begge regionens ambulanceoperatører gives mulighed for at skifte til såkaldt Tempo-100 ambulancer i takt med, at der sker udskiftning af ambulancerne. Det skal ses i lyset af de bedre forhold for såvel patienter som medarbejdere (fx mulighed for klimaanlæg, elektronisk båre, mindre støj og mere plads), men også øget sikkerhed i kørslen og mulighed for et mere økonomisk kørselsmønster Effektiv administration De undersøgelser, der indtil nu er foretaget i forhold til administrationsandel, peger på, at Region Syddanmark har en effektiv administration med relativt lave omkostninger. Der gøres status, når der foreligger en opgørelse efter den nye, fælles aftalte metode, jf. økonomiaftalen. Aftaleparterne er opmærksomme på, at administrationen i Region Syddanmark, sammenlignet med øvrige regioner, har en relativ decentral opbygning, bl.a. med henblik på at understøtte den kliniknære drift bedst muligt med de administrative opgaver. Omprioriteringsbidraget til staten på 12,5 mio. kr. udmøntes via besparelser i den centrale administration i Regionhuset såvel som på sygehusene. Sundhed Anlæg/investeringer Nye anlægsprojekter De tre store byggerier i Kolding, Odense og Aabenraa med støtte fra den statslige kvalitetsfond omfatter kun en del af regionens samlede bygningsmasse. Der er enighed om at afsætte følgende til kommende etaper af igangværende generalplaner: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg: I alt 90 mio. kr. i årene til renovering af nuværende sengebygning til brug for ny lægeuddannelse samt ambulatorier. Sygehus Lillebælt Vejle: I alt 60 mio. kr. i årene til fortsat renovering af sengeafsnit. Sygehus Sønderjylland Sønderborg: I alt 113 mio. kr. i årene til færdiggørelse af generalplanen. I lyset af et midlertidigt råderum inden for årets udgiftsloft har regionsrådet i august 2018 prioriteret 143 mio. kr. til renovering af tekniske installationer, udvendig bygningsrenovering samt anskaffelse af arbejdsmiljø- og rengøringsvenlige senge og sengeborde. Anlægs- og Innovationsudvalget følger projekterne. I forlængelse heraf udarbejdes en afdækning af behovene for renoveringer i de kommende år. I relation til det kommende P-hus ved sygehuset i Vejle er der enighed om, at udnytte mulighederne inden for anlægskontrakten til at udvide projektet med godt 50 P-pladser. Merudgiften hertil på anslået 6,2 mio. kr. finansieres af konsolideringsrammen, anlæg. Anlægs- og Innovationsudvalget fremlægger sag herom. Apparatur og it m.v. Aftaleparterne er enige om at videreføre regionens langsigtede strategi for investeringer i medicoteknisk apparatur og it og fastholde et tilstrækkeligt højt investeringsniveau, bl.a. i lyset af apparaturparkens aktuelle, samlede værdien på omkring 4 mia. kr. Baggrunden er, at det er nødvendigt løbende at udskifte eller nyanskaffe apparatur m.v. af hensyn til bl.a. kvaliteten i behandlingen og patientsikkerheden. Investeringsbehovet afspejler også, at visse typer udstyr har en relativt kort, teknologisk levetid. Også nye behandlingstilbud afføder behov for nye investeringer. Samtidig bidrager investeringer til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes omkostningseffektivitet. Regionsrådet har i juni 2018 således prioriteret ekstra 100 mio. kr. til medicotekniske anskaffelser. Fremadrettet skal de samlede investeringer i apparatur og it m.v. tillige vurderes i lyset af behovet for at sikre en høj genanvendelsesgrad i forbindelse med indflytningen på Nyt OUH. Derfor afsættes en pulje på 50 mio. kr. årligt til nye investeringer i apparatur, it og løst inventar. Puljen kan også anvendes til prioritering/fremrykning af projekter vedr. udvendig vedligeholdelse, miljøsanering m.v. 32

33 Generelt Regional Udvikling Den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet ændrer grundlæggende opgavefordelingen inden for erhvervsfremmeområdet. Lovændringerne behandles i Folketinget i efteråret For regionerne indebærer det en ny rolle og nye vilkår i forhold til at skabe regional udvikling. Regionens nuværende vækst- og udviklingsstrategi løber til og med Aftaleparterne er enige om at udarbejde en ny, ambitiøs udviklingsstrategi, gældende fra Det giver mulighed for at gennemføre en grundig og inddragende strategiproces, som både giver lejlighed til at gentænke regionens rolle og opgaver, lytte til omverdenens forventninger og ønsker til regionen samt hente inspiration fra de andre regioner. Der er enighed om allerede i 2019 at arbejde målrettet med at forberede nye strategiområder bl.a. inden for klimaområdet, mobilitet og sundhed samt arbejde med FN s verdensmål. Der er også brug for at arbejde med nye måder at skabe regional udvikling på, fx ved at regionen påtager sig en operatørrolle. Alle relevante udvalg arbejder med den nye strategi. Samtidig iværksættes konkrete indsatser i forhold til de udfordringer, regionen står over for. Fx i forhold til forureningen i Grindsted, adgangen til viden og uddannelse i hele regionen, mobilitet mv. Ligeledes lægges vægt på i videst muligt omfang at udnytte synergimulighederne mellem de regionale udviklingsopgaver og regionens driftsopgaver, herunder sikring af uddannelse, viden og innovation på sundheds- og velfærdsområdet. Aftaleparterne er på den baggrund enige om som udgangspunkt at prioritere råderummet i 2019, så regionsrådet støtter op om strategiprocessen for den kommende udviklingsstrategi og samtidig adresserer en række konkrete udfordringer. Regional udviklingsstrategi og FN s verdensmål Aftaleparterne er enige om, at FN s verdensmål skal danne rammen om den kommende regionale udviklingsstrategi. Region Syddanmark arbejder allerede nu for en række af de 17 verdensmål og delmål, både direkte og som afledte effekter gennem implementering af bl.a. den nuværende vækst- og udviklingsstrategi. Desuden er der igangsat et arbejde om at udarbejde en baseline for region og kommuner, så der kan gøres status og vurderes, hvor der bør sætte ind i forhold til verdensmålene. Baselinemåling kan bruges som platform for partnerskaber med kommuner, virksomheder, civilsamfund m.v. Kollektiv trafik Aftaleparterne er enige om at de 8,3 mio. kr. årligt i Økonomiaftalen for 2019 til styrkelse af den regionale bustrafik fordeles mellem FynBus og Sydtrafik efter gældende nøgle. Derudover prioriteres yderligere 1,2 mio. kr. årligt til kollektiv trafik, som fordeles efter samme nøgle. Dermed prioriteres med budget 2019 i alt 9,5 mio. kr. ekstra hvert år til kollektiv trafik. Samtidig anmodes Sydtrafik om at prioritere trafik til uddannelsesinstitutioner/campusområder. Tilsvarende anmodes FynBus om at påbegynde implementering af R-bus-net. Dog således at der først gøres erfaringer med R-bus nettet, inden det evt. rulles helt ud på baggrund af positive erfaringer. Der er enighed om, at evt. tilpasninger i den regionale kollektive trafik ikke må forringe den regionale betjening af uddannelsessøgende. Udvalget for Regional Udvikling følger op på initiativerne i 1. halvdel af Af råderummet er der enighed om at afsætte yderligere 2,0 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 i en central innovationspulje til bl.a. udvikling og anvendelse af de teknologiske muligheder for at optimere trafikbetjeningen samt sikre en nem planlægning af en sammenhængende rejse på tværs af transportformer. Udvalget for Regional Udvikling beskriver grundlaget for udmøntningen af midlerne og behandler de indkomne projektansøgninger fra trafikselskaberne. Miljø og grøn omstilling Indsatserne følges som udgangspunkt af Miljøudvalget. Grindsted forureningerne Aftaleparterne er enige om at igangsætte en systematisk udredning af mulighederne for at afværge belastningen fra jordforureningerne i Grindsted. I første fase afklares, hvilke midlertidige tiltag der væsentligt kan reducere forureningen af Grindsted Å. Denne afklaring danner grundlag for, at regionsrådet kan tage stilling til igangsættelse af et pilotprojekt med henblik på såvel en midlertidig indsats på den korte bane som en indsats, der på den længere bane sigter mod at fjerne den vandbårne forurening fra fabriksgrunden på den mest bæredygtige måde. Dernæst udredes de grundvandsbårne forureninger for at vurdere mulighederne for permanente afværgetiltag. I første omgang fokuseres på mulighederne for at afværge belastningen af Grindsted Å fra Fabriksgrunden. Efterfølgende fra de øvrige kilder, herunder lossepladsen. Aftaleparterne ønsker, at arbejdet bliver en del af en helhedsorienteret 33

34 Generelt indsats over for forureningerne og derfor inviteres øvrige myndigheder, dvs. Miljøstyrelsen og Billund Kommune, med i en følgegruppe. Der arbejdes samtidig for en statslig finansiering af de mulige afværgetiltag, da forureningen har et omfang, som ikke kan håndteres inden for regionens økonomiske rammer. Der afsættes 10,0 mio. kr. over tre år, hvoraf halvdelen finansieres af driftsbudgettet vedr. jordforurening. Aftaleparterne er endvidere enige om at følge op på den igangværende sundhedsundersøgelse i Grindsted. Den igangværende registeranalyse søger at afdække, hvorvidt der er en geografisk ophobning af specifikke sygdomme i og omkring Grindsted. Såfremt resultaterne af den igangværende undersøgelse giver anledning til en dyberegående og mere målrettet sundhedsundersøgelse blandt borgerne i Grindsted, afsættes 3,0 mio. kr. til en sådan videregående undersøgelse. Det vil blive forsøgt at rejse ekstern medfinansiering fra relevante parter til denne del af undersøgelsen, hvis den bliver aktuel at gennemføre. Sundhedsundersøgelsen er forankret i Forretningsudvalget. Kærgaard Klitplantage Inden for rammerne af den vedtagne handleplan for Kærgård Klitplantage er der enighed om allerede i 2018 at bruge 4,2 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. på undersøgelser og beregninger for at fuldende grundlaget for opstart af oprensning i grube 1, 2 og 4, samt 2,5 mio. kr. til etablering og opstart af en runde biologisk behandling i demonstrationsprojektet (grube 3). Den biologiske behandling videreføres i 2019, og udgifterne hertil prioriteres inden for eksisterende rammer. Forøget indsats mod pesticidstoffer i grundvandet De seneste år er der fundet stadig flere nye pesticidstoffer i grundvandet, hvilket presser flere kommuner og vandforsyninger i Syddanmark. Der er derfor enighed om at opprioritere indsatsen rettet mod pesticidpunktkilder, hvor regionens indsats udgør en væsentlig del af den samlede, grundvandsbeskyttende indsats i området, og hvor den sker i samarbejde med øvrige aktører. Der afsættes 1,0 mio. i 2019 til at etablere partnerskaber med én eller flere kommuner og vandforsyninger. Klima indsatser på flere niveauer for nye løsninger i den grønne omstilling Klimaændringer skaber et stort pres på at finde nye løsninger i den grønne omstilling. Aftaleparterne er, som tidligere nævnt, enige om i 2019 at arbejde målrettet med at forberede nye strategiområder fx inden for klimaområdet. Aftaleparterne er også enige om at igangsættes to konkrete tiltag i 2019: Som forberedelse til en kommende klimastrategi igangsættes et udredningsarbejde, der skal give overblik og anbefalinger til nye løsninger i den grønne omstilling, både for regionen som virksomhed og for regionen som geografi. Dermed sikres et grundlag for at udstikke rammerne for strategien. Temaer som klimaforebyggelse, -tilpasning, cirkulær økonomi, strategisk energiplanlægning samt unge og uddannelse kan indgå som temaer. Strategien skal sikre, at der ved relevante (større) vedtagelser sker en vurdering af, om der skal foretages en klimavurdering. På baggrund af dette arbejde, samt det forestående arbejde med en ny regional udviklingsstrategi, vil regionsrådet efterfølgende sætte konkrete mål for arbejdet med den grønne omstilling. Der afsættes 1,0 mio. kr. hertil. Energisystemet i Syddanmark over for særlige udfordringer, da der i løbende af de kommende år forventes etableret mindst 5 hyperscale datacentre i regionen mod ét i resten af landet. Analyser peger på, at datacentrenes elforbrug i 2030 vil svare til ca. 20 pct. af det samlede danske elforbrug i Det er derfor særligt aktuelt at sikre en strategisk energiplanlægning i Syddanmark. Et regionalt samarbejde vil være et stærkt fundament for at opbygge viden, sikre samarbejde på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af forsyningsområder, bidrage til effektiv omstilling samt udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Arbejdet med strategisk energiplanlægning skal ske i samarbejde med kommuner, forsyningsselskaber og videninstitutioner. Der afsættes 1,0 mio. kr. til regionens deltagelse heri. Adgang til viden og uddannelse i hele regionen Indsatserne følges af Udvalget for Uddannelse og Arbejdskraft. Adgang til ungdomsuddannelser i hele regionen Store dele af regionen, og især landdistrikterne, oplever mindre ungdomsårgange nu og i kommende år. Det betyder bl.a., at uddannelsesinstitutionerne får vanskeligere ved at sikre et bæredygtigt elevgrundlag, og som konsekvens heraf kan den enkelte elev få længere til en ungdomsuddannelse og et mindre udbud af ungdomsuddannelser. Regionsrådet arbejder allerede med en række initiativer, bl.a. via trafikselskaberne og regionens uddannelsespulje. Endvidere skal mulige modeller for kapacitetsstyring fremadrettet drøftes med de forpligtigende samarbejder på det almengymnasiale område. Også i 2019 prioriteres indsatsen for en god og varieret, decentral uddannelsesdækning. Regionen vil bl.a. prioritere en indsats på Sydfyn med udgangspunkt i Faaborg, hvor faldende ungdomsårgange i særlig grad udfordrer uddannelsesdækningen. Desuden indledes drøftelser med bl.a. erhvervsskolerne om mulige initiativer, herunder mulighederne for at afbøde problemstillingen via skolehjemspladser. Endelig anmodes FynBus og Sydtrafik om at øge fokus på at bidrage til god uddannelsesdækning i hele regionen, herunder inddrage nye rejsekort- og geodata samt forventninger til den fremtidige demografiske udvikling som grundlag for mulige initiativer. Partnerskab om kvalificeret arbejdskraft i Esbjerg og omegn Sammen med SDU og Esbjerg Kommune iværksættes en ny indsats for at styrke samspillet mellem alle de videre- 34

35 Generelt gående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne i Business Region Esbjerg-området, bl.a. for at imødekomme efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft og sikre et højt videns- og innovationsmiljø i samarbejde med virksomhederne. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2019 til i samarbejde med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner at afdække behov og potentialer for at styrke det offentligt-private samarbejde om uddannelse, innovationssamarbejder m.v. Herved skabes grundlag for at opstille fælles mål og udvikle en handlingsplan, så relevante parter kan igangsætte indsatser for at understøtte de fælles mål. Region Syddanmark og SDU vil her trække på erfaringerne fra tidligere indsatser, herunder fra CIE i Sønderborg. STEM-kompetencer og datacentre Som følge af den teknologiske udvikling og stigende behov for kompetencer inden for science og teknologi er der behov for at sætte mere fokus på de såkaldte STEM-kompetencer (Science, Technology (inkl. IT), Engineering og Math). Der er derfor enighed om, at relevante parter i Syddanmark skal samles om en teknologipagt i regi af regionsrådet for at styrke syddanskernes interesse for og kompetencer inden for STEM-området. Som led heri søges belyst, om de kommende datacentre, som bygges af store internationale tech-virksomheder i løbet af de næste år, kan medvirke til at skabe øget opmærksomhed omkring STEM og IT-uddannelser. Der er enighed om at afsætte yderligere 2,0 mio. kr. til uddannelsespuljen i Af puljen prioriteres herefter 5,0 mio. kr. i 2019 til at understøtte nye initiativer og indsatser, der kan være med til at styrke de unges interesse for science og teknologi hele vejen gennem uddannelsessystemet. Dansk/Tysk og internationalt samarbejde Det dansk-tyske og internationale samarbejde er en integreret del af Region Syddanmarks arbejde med regional udvikling. Der er enighed om, at det dansk-tyske og internationale samarbejde fortsat skal bidrage til at understøtte indsatser inden for regional udvikling i relevant omfang, og at det skal bidrage til at løfte målene i den kommende udviklingsstrategi. Indsatserne følges af Udvalget for Regional Udvikling. Interreg 6A (Interreg 5A ansøgning) EU s Interreg-program er et centralt værktøj til at løfte strategiske indsatser i det dansk-tyske samarbejde. Aftaleparterne vil derfor arbejde for, at den nye forordning for den kommende programperiode sikrer, at det dansk-tyske programområde bevares uændret, og at der skabes administrative forenklinger på projektniveau. Der afsættes 0,75 mio. kr. til at medfinansiere forberedelsen af et Interreg-projekt til den kommende programperiode. Der lægges op til, at Region Syddanmark som projektleder i samarbejde med Region Sjælland, Stadt Flensburg og Kreis Plön udarbejder et programudkast til Interreg 6A. Digital Valley den digitale superregion Grænseregionen udfordres i stigende grad af global konkurrence og digitalisering. Derfor vokser behovet for et strategisk samarbejde hen over grænsen, som kan gribe de muligheder, teknologien fører med sig, skabe bedre og bæredygtige udviklingsbetingelser, imødekomme manglen på tekniske og digitale kompetencer, forbinde de regionale styrkepositioner og sikre et større hjemtag af offentlige og private udviklingsmidler til grænseregionen. På den baggrund samarbejdes der om at etablere en grænseoverskridende strategisk platform, som skal sikre det nødvendige fælles videngrundlag og udarbejdelsen af fælles strategier. Den fælles viden og de fælles strategier skal danne grundlaget for at udvikle strategiske indsatser indenfor digitalisering i forhold til kvalificeret arbejdskraft, strategisk forskning og forskningsinfrastruktur, offentlig-privat samarbejde om grøn omstilling, samt innovation og vækst i de fælles styrker inden for robotteknologi, transportteknologi og industriel elektronikteknologier. Som led i udviklingen og etableringen af den strategiske platform vil blive søgt om projektmidler fra det dansk-tyske Interreg 5a-program, forventeligt i et samarbejde mellem Region Syddanmark, Delstaten Schleswig-Holstein og andre væsentlige aktører. Der afsættes 1,5 mio. kr. til at medfinansiere Region Syddanmarks deltagelse i initiativet. Praktikpladser over grænsen Manglende praktikpladser kan spille en rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg og i forhold til deres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er stadig en udfordring at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser inden for nogle områder i regionen, men der er forskel på geografi og branche, og flere steder er det ikke praktikpladser, men elever der er mangel på. Uddannelse på tværs af grænsen er en vigtig del af det dansk-tyske samarbejde. Interreg-projektet STaRForCE arbejder med manglen på praktikpladser på dansk side og anerkendelse af uddannelse på begge sider af grænsen. Derfor afsættes 0,2 mio. kr. i 2019 til medfinansiering af en forlængelse af projektet under forudsætning af, at projektet opnår tilsagn om en forlængelse fra Interreg-udvalget. 35

36 Generelt Sundhedens geografi Et godt helbred er hjørnestenen i et godt liv med tryghed og høj livskvalitet. Forebyggelse og tilgængelige sundhedstilbud er derfor også afgørende for et områdes udviklingsmuligheder. En del af den regionale udvikling er derfor også at understøtte arbejdet med at sikre forebyggelse og tilgængelighed til sundhedstilbud for alle borgere i regionen. Viden om geografisk placering af forskellige patient- eller risikogrupper eller befolkningssammensætning i mindre geografier på boligområdeniveau kan være med til fx at kvalificere det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og målrette den forebyggende indsats, men også bidrage til at udvikle nye løsninger inden for sundhedsområdet og ses i sammenhæng med den nuværende vækst- og udviklingsstrategi samt innovationsstrategien. Der er derfor behov for at koble viden om lokale forhold og behov til arbejdet med bl.a. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og mulige indsatser inden for den nuværende og kommende regionale udviklingsstrategi, fx inden for uddannelse, social inklusion, sundhedsinnovation og kultur. Aftaleparterne er derfor enige om at bygge videre på og udvikle det eksisterende arbejde om sundhedens geografi fra aftalen om budget En forstærket indsats på området kan iværksættes i samarbejde med både regionale, kommunale og andre parter, bl.a. de lokale samordningsfora på sundhedsområdet. Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2019 til at udbygge datagrundlaget. På baggrund heraf kan der udarbejdes forslag til aktiviteter, som forelægges de relevante udvalg. Kultur Fejring af 100-året for Genforeningen Der er de seneste to år afsat midler til i 2020 at fejre 100-året for Genforeningen, herunder en pulje på 0,7 mio. kr. til støtte til lokale initiativer. Indenfor rammerne af kulturpuljen øremærkes yderligere 0,8 mio. kr. til at støtte de lokale initiativer i det omfang, der kommer tilstrækkeligt med relevante ansøgninger af høj kvalitet. Såfremt midlerne ikke bruges fuldt ud føres de tilbage til de øvrige ansøgningsrunder i kulturpuljen. Social og Specialundervisning Uændrede takster I Styringsaftalen for 2019 lægges op til, at der i 2019 skal være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde eller som minimum fastholdes i forhold til 2018 i alle kommuner samt regionen. I lyset af at taksterne på regionens tilbud fra 2009 til 2018 samlet set er reduceret med ca. 10 pct., er der enighed om, at taksterne ikke reduceres i 2019, men fastholdes uændrede (i gennemsnit). Læringsakademi på socialområdet Regionen driver de mest specialiserede tilbud til borgere med meget komplekse behov. Beboere og pårørende skal derfor møde medarbejdere, der uden undtagelse har den relevante faglige viden. Løbende kompetenceudvikling bidrager ligeledes bl.a. til at nedstrappe konflikter, som ellers kan ende i voldsomme episoder med magtanvendelse og/eller arbejdsskader til følge. Der er enighed om, at der indenfor ovennævnte takstforudsætninger prioriteres en særlig indsats i forhold til kompetenceudvikling, som skal sikre, at alle medarbejdere har samme stærke, faglige grundstamme. Lighed i sundhed Konsekvenserne af ulighed i sundhed er særligt tydelige blandt nogle af de mest udsatte borgere i samfundet. Eksempelvis har mennesker med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser fx mennesker med udviklingshæmning, alvorlig hjerneskade eller psykisk sygdom flere sundhedsproblemer og markant lavere levealder end befolkningen som helhed. Det giver en dårligere livskvalitet. Borgere, der får tilbud eller bor på Region Syddanmarks specialiserede sociale tilbud, er i vid udstrækning blandt disse borgere. Aftaleparterne ønsker derfor, at der sættes fokus på sundhed for disse borgere for derigennem at skabe mere livskvalitet for den enkelte. Det bemærkes, at målgruppen allerede i dag tilbydes et årligt sundhedstjek. Der er enighed om yderligere at styrke tværsektoriel dialog og samarbejde i forbindelse med disse borgeres sygdomsforløb og opfølgning på deres sundhedstilstand. Indsatsen følges i Psykiatri- og Socialudvalget. Forbedringer af de fysiske rammer Som led i Boligplanen for det sociale område er der de seneste ti år investeret i en gennemgribende om- og nybygning af de fleste tilbud for bl.a. at skabe bedre og tidssvarende rammer for borgerne, bedre arbejdsmiljø og bidrage til at reducere antallet af magtanvendelser. Der er enighed om, at Anlægs- og Innovationsudvalget forelægges status for Boligplanen med henblik på at vurdere, hvorvidt der er tilbud, hvor der er behov for bedre fysiske rammer. 36

37 Generelt 1.7 Den politiske budgetproces Som led i sit arbejde fremlagde det særlige udvalg vedr. budgetprocedure i februar 2008 forslag til overordnet proces for budget 2009 m.v. Den overordnede proces for budget 2019 er udarbejdet inden for rammerne af udvalgets overvejelser og anbefalinger. Processen er endvidere justeret på baggrund af regionsrådets budgetseminaret i marts Procedurekrav vedr. budgetproces Der er få, formelle krav med hensyn til tidsplan, form og indhold. Det gælder bl.a. at forretningsudvalget senest 15. august skal udarbejde forslag til budget for det kommende år, at forslag til budget skal undergives to behandlinger i regionsrådet med minimum tre ugers mellemrum, at 1. behandlingen i regionsrådet skal foregå senest 24. august, at forslag til kommunale udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest 1. september, at 2. behandlingen/budgettets vedtagelse skal foretages i regionsrådet senest 1. oktober, og at årlig styringsaftale med kommunerne om regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet skal indgås senest den 15. oktober. Inden for disse tidsmæssige rammer kan regionsrådet således selv tilrettelægge budgetprocessen. Politisk budgetproces Budgetprocessen i Region Syddanmark afspejler for det første, at regionsrådet i henhold til styrelsesvedtægten varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver og økonomi. For det andet indebærer de ydre rammer og vilkår for regionernes økonomi, at de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner indtager en meget central rolle i processen. I de senere år er en stor del af væksten i regionernes økonomi dog prioriteret via de årlige finanslovsaftaler, hvorfor disse også vil have et naturligt fokus i budgetprocessen. I lyset heraf skal budgetprocessen, jf. anbefalingerne fra det særlige udvalg vedr. budgetprocedure ( Bechmann-udvalget ), bl.a. sikre politisk fokus på status, dvs. hvordan går det med økonomi, kvalitet m.v. politisk fokus på input til Danske Regioner til brug for økonomiforhandlingerne med regeringen. Endvidere skal processen understøtte politisk fokus på resultater, herunder kvalitet m.v. frem for (mere snævert) input i form af ressourcer (kroner), politisk prioritering via mål, politikker, serviceniveau etc. sammenhæng mellem budgetlægning i form af udmøntning af økonomiaftalens overordnede rammer og vilkår og en løbende politisk prioritering af de budgetmæssige rammer, fx i form af behandling af strategi- og aktivitetsplaner. Den løbende økonomiske planlægning, opfølgning og styring sker med fokus på et flerårigt perspektiv. Mulighederne for i økonomiske henseende at understøtte og realisere de vedtagne mål, strategier og politikker sker altså ikke kun i forbindelse med selve den formelle behandling og vedtagelse af budgettet, men også som led i den løbende udmøntning og opfølgning herpå i året. Hovedtræk i den overordnede budgetproces er vist herunder: Centralt i processen er som de seneste år to budgetseminarer i hhv. marts og juni måned samt et orienterende regionsrådsmøde i august måned med deltagelse af Hovedudvalget eller medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget, jf. nedenfor. 37

38 Generelt Formel tidsplan Fokus primært eksternt Status Politisk tidsplan 14/3 Budgetseminar, herunder Gennemgang af foreløbige 2017-resultater, overspil til 2018 samt optakt til ØA herunder sygehusmedicin og respirationsbehandling i hjemmet Opfølgning på budgetaftale 2018 og FL2018 Andre temaer, herunder temadrøftelse med Hovedudvalget - 22/3 Generalforsamling i Danske Regioner 30/4 RR: - Behandling af regnskab 2017 Genbevilling i 2018 af mer-/mindreforbrug i 2017 Budgetopfølgning 2018 x/6 Aftale om regionernes økonomi for /6 Budgetseminar, herunder - orientering om/ foreløbig drøftelse af ØA2019, inkl. foreløbige skøn vedr. råderum/balance 25/6 RR: - 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2018 Budgetopfølgning Senest 15/8 FU: 1. behandling af budget - 15/8 FU: 1. behandling af forslag til budget 2019 herunder gennemgang af status for budgetforslag 22/8 Orienterende regionsrådsmøde med status for budgetforslag og gennemgang af centrale temaer i f.t. budget Senest 24/8 RR: 1. behandling af budget - 27/8 RR: 1. behandling af forslag til budget Senest 22/9 xx/8 KKU: Drøftelse af kommunale udviklingsbidrag for /9 FU: 2. behandling 24/9 FU ekstraordinært forud for RR: Behandling - af budgetaftale/ændringsforslag til budget 2019, herunder udmøntning af økonomi-aftalen, bl.a. på baggrund af bidrag fra udvalg og grupper - Senest 1/10 RR: 2. behandling 24/9 RR: 2. behandling/vedtagelse af budget økonomi- og aktivitetsrapportering 2018 Budgetopfølgning Senest 15/10 RR: Rammeaftale Pris- og lønregulering af budget 2018 Lov- og cirkulæreprogram 2018/ økonomi- og aktivitetsrapportering 2018 Rammeaftale 2019 for det sociale område / RR, herunder løbende budgetopfølgning prioritering af anlæg/investeringer - udmøntning af puljer/rammer strategiplaner m.v. analyser af særlige fokusområder m.v. 17/12 RR: 3. økonomi- og aktivitetsrapportering Budgetopfølgning 2018 Overførsler fra 2018 til efterfølgende år Fastsættelse af takster m.v. for sociale tilbud Fokus primært internt Aftale Budgetbehandling Grupper, der ikke har sæde i forretningsudvalget, inviteres til at deltage i orienteringer/gennemgange, som indleder 1. og 2. behandlingen i forretningsudvalget. Proces for de politiske budgetdrøftelser Datoer for de politiske forhandlingsmøder i starten af september 2018 aftales og udmeldes før sommerferien. I forlængelse af 1. behandlingen i forretningsudvalget indkalder formanden partigrupperne til forhandling. Datoen herfor er aftalt til den 6. september

39 Generelt Frist for forslag fra udvalg og politiske grupper fastsættes i forbindelse med 1. behandlingen i regionsrådet. Foreløbigt forslag til dato er den 2. september I forbindelser hermed kan partigrupperne trække på administrationen til afklaring af faktuelle forhold m.v. Ønsker herudover vedr. belysning, uddybning e.lign. af særlige forhold aftales i det videre forhandlingsforløb, jf. nedenfor. Plan for forløb af politiske forhandlinger vedr. budget 2019 Sept. 1. forhandlingsmøde Til møde foreligger 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2018 *) sammenfatning af bidrag fra politiske grupper og udvalg strategipapir i relation til mulige tilpasninger med henblik på aftaleoverholdelse På mødet vil der være mulighed for at motivere forslag samt en fælles drøftelse heraf og udfordringerne i relation til budget 2018 I forlængelse heraf udsender formanden udspil til aftale om budget forhandlingsmøde Drøftelse og indgåelse 3. forhandlingsmøde Hvis behov *) Jf. tilkendegivelse i f.m. 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2016 på regionsrådets møde, sept Med henblik på sikre god tid til de politiske budgetdrøftelser foreslås som noget nyt, at aftalen om budget 2019 behandles som ændringsforslag til budget på ekstraordinært møde i forretningsudvalget den 24. september forud for regionsrådets 2. behandling/vedtagelse af budgettet. Inddragelse af Hovedudvalget/medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget Afhængigt af emne/tema på budgetseminarerne kan behandlingen heraf ske i form af en temadrøftelse mellem regionsrådet og Hovedudvalgets medlemmer. Herudover deltager medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget altid i budgetseminarerne og det orienterende regionsrådsmøde i august. Medarbejderrepræsentanterne inviteres ligeledes til at deltage i den indledende gennemgang af budgetforslaget i forbindelse med forretningsudvalgets 1. behandling. 39

40 Generelt 1.8 Pejlemærker for Region Syddanmark Region Syddanmarks sundhedsvision og den regionale vækst- og udviklingsstrategi Det Gode Liv sætter den overordnede ramme for regionens opgavevaretagelse i de kommende år. Det samme gælder for rehabiliteringsstrategien på det regionale socialområde i Region Syddanmark. Kommunerne, erhvervslivets organisationer og arbejdsmarkedets parter er centrale samarbejdsparter for Region Syddanmarks drifts- og udviklingsindsats. Som et led i udmøntningen heraf og som led i fremtidige strategier og planer samt som fundament for det dagslige arbejde, har Region Syddanmark følgende pejlemærker: Region Syddanmark er borgernes og patienternes region Det viser vi ved at: møde patienter og pårørende ud fra sundhedsvisionens værdier arbejde for lighed i sundhed udvikle, imødekomme og prioritere samarbejdet med frivillige kræfter inddrage borgere, patienter og pårørende i udviklingen af regionens ydelser inddrage og imødekomme kommuner og andre samarbejdspartnere samt aktører på området for regional udvikling i regionens vækst- og udviklingsindsats. Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter Det opnår vi ved at: basere indsatsen på sundheds-, udviklings-, miljø- og socialområdet på nyeste viden og ved at stræbe efter højeste faglige standard arbejde målrettet for at leve op til nationale mål have synlige og ambitiøse mål på alle niveauer, der har sammenhæng til de nationale mål og ved løbende at følge op stræbe efter balance, sammenhængskraft, vækst og udvikling i hele regionen. Regions Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Det udvikles: i samarbejde med praksis og kommuner med respekt for lokale forskelle og behov med fokus på lokal forankring kombineret med tværgående regionale, kommunale og nationale prioriteringer med fokus på konkrete ydelser og på nye fleksible samarbejdsformer med udgangspunkt i at skabe helhed og værdi i indsatsen overfor patienterne, samt ved at lette patientens vej igennem sundhedsvæsenet. Region Syddanmark gør nytte af regionale styrker og bidrager til nationale dagsordener Det gør vi ved at: stille os til rådighed, gå forrest og påvirke den nationale dagsorden på de områder, hvor regionen har faglige styrker deltage i nationale og internationale samarbejder, for at bidrage til at udvikle og fastsætte faglige standarder lære af internationale erfaringer, andre regioner og regionens samarbejdspartnere bruge vores geografiske position til at sætte en dagsorden for det grænseoverskridende samarbejde. Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling Det gør vi ved at: udvikle regionens nuværende og fremtidige ydelser og services til gavn for borgerne ved hjælp af innovation og ny teknologi lokale behov og lokal viden skal være drivkraft for innovation og udvikling bygge bro mellem behov, tilgængelig viden og erhvervsmæssige styrker 40

41 Generelt bruge viden og ekspertise fra andre sektorer og regioner, både nationalt og internationalt udvikle og forbedre regionens ydelser ved at prioritere forskning. Region Syddanmarks enheder drives i sammenhæng og med gensidige forpligtigelser Det gør vi ved at: drive ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor enhederne har forskellige roller og gensidige forpligtelser enhederne er selvbærende komplette enheder, som hver især bidrager til at skabe sammenhæng i regionen prioritere balance imellem enhederne lade udviklingen af regionens samlede sundhedstilbud gå hånd i hånd med den specialiserede behandling. Region Syddanmark drives med vægt på klare visioner og spilleregler samt stabil og decentral drift Det viser vi ved at: lade de enkelte enheder disponere og håndtere den daglige drift have fælles klare spilleregler, der bidrager til, at vores processer og ydelser lever op til fastsatte normer og krav til kvalitet, økonomisk ansvarlighed, gennemskuelighed og langsigtet planlægning sikre stabilitet i driftsvilkårene. Region Syddanmark er en god arbejdsplads Det sikrer vi ved at: basere ledelse og samarbejde på regionens personalepolitiske værdier: - Ordentlighed i det vi gør og siger - Vækst i fagligheden - Plads til fornyelse og begejstring basere dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på gensidig tillid, retfærdighed og respekt sikre, at ansatte har de kompetencer, der er nødvendige for at løse deres kerneopgaver være en rummelig arbejdsplads, der også giver rammer til ansatte med særlige behov. 41

42 42

43 2. Sundhed 43

44 Sundhed Opgaver Regionerne har ansvaret for det samlede sygehusvæsen, dvs. både det almindelige (somatiske) og psykiatrien, samt praksisområdet (sygesikring). Hvad bruges pengene til? Der er i 2019 omkostninger på i alt ,7 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af fælles formål og administration samt renter. Hertil kommer øremærkede midler på 126 mio. kr. vedr. initiativer på finansloven for 2018 m.v. samt konsekvenser af nye love m.v. (DUT). Økonomiaftale 2019 realvækst Mio. Alle RSD Omprioriteringsbidrag Realvækst - generelt løft, Sundhed - generelt løft, Psykiatri FL DUT I alt I aftalen indgår, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne ved kvalitetsfondsbyggerier, svarende til 133 mio. kr. i 2019 anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi. Hvor kommer pengene fra? Finansieringen via bloktilskud fra staten og aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. I driften indgår visse beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser og afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt dækker finansieringen alene udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg = likviditetstrækket i året. Økonomiaftalen for 2019 De årlige aftaler med regeringen om næste års aktivitet og økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed. I aftalerne lægges vægt på, at de efterleves både i budget og regnskab. Region Syddanmark har i regnskab samt budget 2018 overholdt sin del af aftalerne. Aftalen tager udgangspunkt i udgiftsloftet for Heri indgår et omprioriteringsbidrag på 1 pct. vedr. administration, svarende til -58 mio. kr. på landsplan, der ikke er tilbageført. I forhold hertil er aftalt en realvækst på mio. kr., herunder 200 mio. kr. til løft af psykiatrien. Med aftalen ophører det hidtidige krav om produktivitetsforbedringer på 2 pct. årligt, og samtidig bortfalder den statslige aktivitetspulje med virkning fra Det sidste er betinget af Folketingets efterfølgende godkendelse. Det introduceres et nyt teknologibidrag på 0,5 mia. kr. årligt, der findes ved indførelse af ny teknologi, nye behandlingsmetoder, forbedrede arbejdsgange samt effektivisering af indkøb. Teknologibidraget forbliver i regionerne og forudsættes bl.a. anvendt til håndtering af det demografiske udgiftspres på sundhedsområdet. Samtidig introduceres en ny nærhedsfinansiering, der erstatter den nuværende aktivitetspulje fokus på sygehusaktivitetsvækst og i stedet indeholder bredere mål for øget sammenhæng og omstilling af behandlingen. Sundhed er omfattet af et driftsloft, opgjort udgiftsbaseret, ekskl. renter. Udgiftsloft 2019 drift Mio. Alle RSD Drift, ekskl. renter, inkl. DUT heraf medicintilskud Det aftalte udgiftsloft fordeles mellem regionerne på baggrund af den enkelte regions andel af den samlede finansiering. Efter at være faldet de tre seneste år stiger Region Syddanmarks andel af udgiftsloft i Regionens andel af det statslige bloktilskud er dog fortsat lavere end i For 2019 er aftalt et loft for anlægsudgifterne på mio. kr. brutto., hvortil kommer afløb fra statslige puljer. Regionens andel af anlægsloftet udgør 549 mio. kr. 44

45 Sundhed Hertil kommer investeringer i kvalitetsfondsbyggerier i 2019 på mio. kr. Der hensættes mio. kr. til egenfinansiering heraf. Budgetaftale for 2019 I forlængelse af økonomiaftalen er prioriteret et markant løft af Psykiatrien med 43 mio. kr. Det omfatter bl.a. styrkelse af den akutte indsats indsatsen over for de psykisk mest syge indsatsen over for retspsykiatriske patienter børne- og ungdomspsykiatrien kompetenceudvikling. Ud over ekstra 210 mio. kr. til at dække den forventede stigning i udgifterne til særligt dyr medicin på sygehusene er der inden for den samlede, økonomiske ramme prioriteret et løft af indsatsen på det somatiske område for i alt 30 mio. kr. Det gælder bl.a. flere pladser til neurohabilitering hurtigere og mere præcis kræftdiagnostik personlig medicin behandling af patienter med komplekse symptomer udbredelse af Center for fælles beslutningstagen kompetenceudvikling i Fælles Akutmodtagelser og medicinske afdelinger. Sundhedsplan Regionsrådet vedtog i 2017 en ny sundhedsplan, som gælder frem til Planen sætter den overordnede kurs for regionens sundhedsvæsen med udgangspunkt i Regions Syddanmarks pejlemærker, de otte nationale mål og de regionale politikker og strategier, der er formuleret på sundhedsområdet. Som led i en løbende revision udvælger regionsrådet hvert år hvilke indsatsområder, der særligt skal sættes fokus på i det kommende år. Sundhedsaftale Sundhedsaftalen udgør den formelle ramme om samarbejdet på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet, dvs. mellem region, kommuner og almen praksis. Struktur Sygehusstruktur i Syddanmark er bygget op omkring fire akutsygehuse i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg. Hertil kommer special- og sammedagssygehuse samt ø-sygehus på Ærø. Psykiatrisygehuset har afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Vejle, Middelfart, Odense og Svendborg. Hertil kommer lokalpsykiatriske centre som indgangsport til og omdrejningspunkt for behandlingen. Investeringer Gennemførelsen af den nye sygehusstruktur kræver betydelige investeringer i udbygning af de sygehuse, der skal være akutsygehuse, og til nybygning af et universitetshospital i Odense. Region Syddanmark har fået tilsagn om støtte fra statens kvalitetsfond til tre projekter: mio. kr. til et nyt universitetshospital i Odense, 912 mio. kr. til udbygning/modernisering af Kolding Sygehus samt mio. kr. til udbygning/ modernisering af Aabenraa Sygehus (alle beløb i 2009-niveau, inkl. energilån). Udbygning af Sydvestjysk Sygehus som akutsygehus, øvrige investeringer på det somatiske område samt gennemførelsen af psykiatriplanen finansieres via regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer løbende investeringer i apparatur og it, bl.a. for at understøtte at sygehusenes omkostningseffektivitet. Løbende investeringer bidrager samtidig til at sikre fortsat god kvalitet og patientsikkerhed, indførelse af nye behandlingstilbud m.v. Den præhospitale indsats I sammenhæng med den nye sygehusstruktur har regionsrådet sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Den præhospitale indsats er derfor oprustet, så der er en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge og tilskadekomne overalt i regionen. Aftalen skal bidrage til forbedret sundhed blandt syddanskerne og til sammenhæng og sømløse overgange af de forløb, der går på tværs af sektorer, med det fælles mål at sikre høj, ensartet kvalitet og patienttilfredshed. Aftalen dækker et bredt og komplekst felt af opgaver og omfatter borgere i alle aldre både på det somatiske og psykiatriske område. Sundhedsaftalen er sendt i høring. 45

46 Sundhed 2.1 Indholdsfortegnelse 2.1 Indholdsfortegnelse Sundhed: Bevillingsoversigt Sundhed: Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Pejlemærker, Nationale mål og Vision for sundhedsvæsenet i Syddanmark Sundhedsplan Sygehuse i Region Syddanmark Budget- og styringsprincipper Somatik OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Friklinikken, Region Syddanmark Fællesudgifter og -indtægter Psykiatri Fællesudgifter og -indtægter Sygesikring Administration, It, Renter m.v Finansiering Investeringsbudget Investeringsoversigt

47 Sundhed Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Somatik Netto Behandlingspsykiatri Netto Sygesikring Netto Administration m.v. Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Investeringer: Somatik Brutto Psykiatri Brutto Overførsel fra kt Investeringer i alt

48 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Somatik Sygehus Lillebælt Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Friklinik i Give Fællesudgifter og -indtægter Somatik i alt Psykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark RCT Jylland Fællesudgifter og -indtægter Psykiatri i alt Sygesikring Sygesikring Administration, renter, IT mv. Central administration sundhed Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administ Andel af renter mv It, sundhed Adm.,renter mv. i alt

49 Omkostninger i alt Somatik i alt Psykiatri i alt Sygesikring Adm.,renter mv. i alt Omkostninger Sundhed i alt Finansiering Statslige bloktilskud Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto

50 Sundhed Generelt 2.4 Opgaver I henhold til sundhedsloven har regionsrådet ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver, dvs. regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og at indgå aftale med hver kommunalbestyrelse i regionen om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Region Syddanmark favner på sundhedsområdet over mange forskellige tilbud, hvilket betyder, at borgerne møder Region Syddanmark på mange forskellige måder, som vist i nedenstående illustration. Dertil har regionen et nært samarbejde med kommunerne om sundhedsindsatsen overfor borgerne. Den formelle ramme for det sundhedssamarbejdet mellem region og kommuner er den sundhedsaftale, som efter sundhedsloven skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Den praktiserende læge er den primære indgang Borgerens egen læge er ofte den første indgang til sundhedsvæsenet, og lægen vil i mange tilfælde kunne behandle patienten uden at involvere resten af sundhedsvæsenet. Når borgere får sygdomme, der kræver en mere specialiseret viden og behandling, træder de praktiserende speciallæger til. De kan have specialer i fx øre-, næse- og halslidelser, øjenlidelser eller hudlidelser. Langt de fleste undersøgelser og behandlinger foregår hos de praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Når de praktiserende læger holder lukket, og borgerne har brug for lægehjælp, står regionens vagtlæge til rådighed. Når en borger ringer til lægevagten, vil mange kunne få behandling i hjemmet med telefonisk vejledning fra lægevagten. I de tilfælde hvor der er behov for at tilse borgeren, vil borgeren blive bedt om at komme ind på skadestuen eller lægevagten. Når der opstår alvorlig akut sygdom fx ved ulykker, er det regionens akuthjælp, borgerne møder. Akuthjælp Ved alvorlige ulykker har Region Syddanmarks AMK-vagtcentral en bred vifte af muligheder for at yde borgerne en hurtig og kompetent hjælp. Det kan være de paramedicinerbemandede akutbiler, akutlægebilerne, der som udgangspunkt har en anæstesilæge med ombord, akutlægehelikopteren eller en af regionens mange ambulancer, der rykker ud med blå blink og sirener. 50

51 Sundhed Generelt Fælles for de akutte udrykninger og de mere udramatiske besøg hos den praktiserende læge er, at de kan ende med, at borgeren kommer ind på en af Region Syddanmarks fem sygehusenheder. De fire af dem tager sig af fysiske lidelser, mens det femte tager sig af de psykiske lidelser. Fem sygehusenheder med mange opgaver Sygehusenhederne består af flere sygehusmatrikler, der har en bred vifte af opgaver fra behandling af alvorligt syge patienter og kroniske patienter til behandling af patienter med småskader. Sygehusene skal lave undersøgelser og udrede patienters symptomer for at kunne give dem en diagnose. De skal kunne operere og behandle for akutte såvel som ikke-akutte sygdomme og skader. Sygehusene har fx samlet set ca. 2,9 mio. ambulante besøg og udskrivninger om året. Regionen yder sygehusbehandling til personer med bopæl i regionen, mens der ydes akut behandling til personer, som midlertidigt opholder sig i regionen. Borgere, der behandles i sygehusvæsenet og har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, ydes befordring og befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte regler. Varetagelsen af sygehusvæsenets opgaver sker hovedsageligt på regionens egne sygehuse, men kan også ske i samarbejde med andre regioner. Desuden kan regionsrådet indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af opgaverne. Herudover indgår regionsrådet driftsoverenskomst med de i loven nævnte private specialsygehuse samt med selvejende hospices, der ligger i regionen, og som ønsker at indgå aftale om tilbud af pladser. Regionen står klar med hjælp og vejledning Uanset om man er en ældre borger, en børnefamilie eller noget helt tredje, så kan man have brug for hjælp og vejledning i forhold til sundhedsvæsenet. Patienterne kan derfor kontakte Patientkontoret, så man er klædt ordentligt på i forhold til fx rettigheder. Hvis man som patient allerede er blevet tilbudt en tid til udredning, undersøgelse eller behandling på et sygehus, men ønsker en hurtigere tid, kan man kontakte Den Regionale Visitation. Regionen gennemfører ligesom resten af landet tre kræftscreeningsprogrammer, der giver borgere mulighed for at blive screenet for tarmkræft, brystkræft eller livmoderhalskræft. I alle faser af syddanskernes liv, spiller regionen en vigtig rolle. Derfor arbejder regionen kontinuerligt på at skabe de bedst mulige sundhedstilbud, så borgerne oplever og føler, at det syddanske sundhedsvæsen er borgernes og patienternes region. 2.5 Pejlemærker, Nationale mål og Vision for sundhedsvæsenet i Syddanmark Pejlemærker Regionsrådet vedtog i efteråret 2016 en række pejlemærker for Region Syddanmarks virke. Pejlemærkerne gælder for regionens samlede virksomhed og går på tværs af de mange politikker, visioner og strategier, som regionen arbejder ud fra, og dermed også vigtig for udviklingen af sundhedsområdet. Pejlemærkerne går hånd i hånd med de otte nationale mål, der er formuleret for udviklingen i sundhedsvæsenet. Pejlemærkerne og de nationale mål sætter dermed en tydelig retning for det syddanske sundhedsvæsen, der vil være i fuld overensstemmelse med den overordnede nationale kurs på sundhedsområdet. For de enkelte pejlemærker er nedenfor beskrevet, hvordan de hænger sammen med de nationale mål. De nationale mål er ikke koblet til pejlemærkerne i et en-til-en forhold, men der er en tydelig sammenhæng når det handler om udmøntningen af pejlemærkerne på sundhedsområdet. 51

52 Sundhed Generelt Pejlemærkerne er bl.a. baseret på Region Syddanmarks Sundhedsvision. Sundhedsvisionen, som blev vedtaget i regionsrådet i 2011, har siden dannet grundlag for regionens arbejde på sundhedsområdet. Pejlemærker for Region Syddanmark er: Region Syddanmark er borgernes og patienternes region Det viser vi ved at: møde patienter og pårørende ud fra sundhedsvisionens værdier arbejde for lighed i sundhed udvikle, imødekomme og prioritere samarbejdet med frivillige kræfter inddrage borgere, patienter og pårørende i udviklingen af regionens ydelser inddrage og imødekomme kommuner og andre samarbejdspartnere samt aktører på området for regional udvikling i regionens vækst- og udviklingsindsats. Nationalt mål: Dette pejlemærke flugter med det nationale mål om øget patientinddragelse. Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter Det opnår vi ved at: basere indsatsen på sundheds-, udviklings-, miljø- og socialområdet på nyeste viden og ved at stræbe efter højeste faglige standard arbejde målrettet for at leve op til nationale mål have synlige og ambitiøse mål på alle niveauer, der har sammenhæng til de nationale mål og ved løbende at følge op stræbe efter balance, sammenhængskraft, vækst og udvikling i hele regionen. Nationale mål: Dette pejlemærke flugter med de nationale mål om høj kvalitet, hurtig udredning og behandling samt forbedret overlevelse og patientsikkerhed. Region Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Det udvikles: i samarbejde med praksis og kommuner med respekt for lokale forskelle og behov med fokus på lokal forankring kombineret med tværgående regionale, kommunale og nationale prioriteringer med fokus på konkrete ydelser og på nye fleksible samarbejdsformer med udgangspunkt i at skabe helhed og værdi i indsatsen overfor patienterne, samt ved at lette patientens vej igennem sundhedsvæsenet. Nationalt mål: Dette pejlemærker flugter med de nationale mål om bedre sammenhængende patientforløb, styrket indsats for kronikere og ældre patienter samt flere sunde leveår. Region Syddanmark gør nytte af regionale styrker og bidrager til nationale dagsordener Det gør vi ved at: stille os til rådighed, gå forrest og påvirke den nationale dagsorden på de områder, hvor regionen har faglige styrker deltage i nationale og internationale samarbejder, for at bidrage til at udvikle og fastsætte faglige standarder lære af internationale erfaringer, andre regioner og regionens samarbejdspartnere bruge vores geografiske position til at sætte en dagsorden for det grænseoverskridende samarbejde. Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling Det gør vi ved at: udvikle regionens nuværende og fremtidige ydelser og services til gavn for borgerne ved hjælp af innovation og ny teknologi lokale behov og lokal viden skal være drivkraft for innovation og udvikling bygge bro mellem behov, tilgængelig viden og erhvervsmæssige styrker bruge viden og ekspertise fra andre sektorer og regioner, både nationalt og internationalt udvikle og forbedre regionens ydelser ved at prioritere forskning. Region Syddanmarks enheder drives i sammenhæng og med gensidige forpligtigelser Det gør vi ved at: 52

53 Sundhed Generelt drive ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor enhederne har forskellige roller og gensidige forpligtelser. Enhederne er selvbærende komplette enheder, som hver især bidrager til at skabe sammenhæng i regionen prioritere balance imellem enhederne lade udviklingen af regionens samlede sundhedstilbud gå hånd i hånd med den specialiserede behandling. Region Syddanmark drives med vægt på klare visioner og spilleregler samt stabil og decentral drift Det viser vi ved at: lade de enkelte enheder disponere og håndtere den daglige drift have fælles klare spilleregler, der bidrager til, at vores processer og ydelser lever op til fastsatte normer og krav til kvalitet, økonomisk ansvarlighed, gennemskuelighed og langsigtet planlægning sikre stabilitet i driftsvilkårene. Nationale mål: Dette pejlemærke flugter med det nationale mål om et effektivt sundhedsvæsen. Region Syddanmark er en god arbejdsplads Det sikrer vi ved at: basere ledelse og samarbejde på regionens personalepolitiske værdier: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Plads til fornyelse og begejstring basere dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på gensidig tillid, retfærdighed og respekt sikre, at ansatte har de kompetencer, der er nødvendige, for at løse deres kerneopgaver være en rummelig arbejdsplads, der også giver plads til ansatte med særlige behov. De regionale pejlemærker og de nationale mål sætter således retning for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Således sikres sammenhæng til nationale dagsordener, der gælder for sundhedsområdet. Det er dog et vilkår, at der løbende kommer nationale udspil og initiativer på sundhedsområdet, som regionen vil skulle forholde sig til, og som vil indgå i de prioriteringer, der løbende foretages i regionen. Vision for sundhedsområdet i Region Syddanmark Regionsrådet vedtog i 2011 en vision med en række pejlemærker, som sætter retningen for, hvordan det syddanske sundhedsvæsen skal udvikle sig. Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Vores succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Vi har fokus på rettidighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Dialog Vi møder patient og pårørende med respekt, omsorg og åbenhed. Nærhed, tryghed og ligeværdighed skabes i en dialog, hvor patient og pårørende bliver set, hørt og inddraget. Lighed Vi har fokus på, at al behandling tager udgangspunkt i en fri og lige adgang for alle borgere. 53

54 Sundhed Generelt Lighed i sundhed opnås, når der i forebyggelse og behandling tages hensyn til, at mennesker er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. Sammenhæng Vi sikrer et godt patientforløb gennem samarbejde med patient og pårørende og på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Rettidighed Vi giver den rette hjælp til rette tid. De patienter, der har det største behov, får hjælp hurtigst. Kvalitet Vi giver den rette behandling, der tager afsæt i patientens sygdom, ønsker og ressourcer. Vi baserer patientbehandlingen på nyeste viden, og vi tilstræber højeste faglige standard. Patient og pårørende oplever, at vi gør det godt. Ansvar Vi ser det gode patientforløb som et fælles ansvar for både patient, pårørende og personale. Ansvar betyder også, at ingen svigtes. Uanset hvordan patienten har varetaget egen sundhed, så tager sundhedsvæsenet hånd og patientens sygdom. 2.6 Sundhedsplan Regionsrådet godkendte i september 2017 Region Syddanmarks sundhedsplan for perioden Efter sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Af loven følger også, at regionsrådet skal ændre sundhedsplanen forud for gennemførelse af væsentlige ændringer i regionens sundhedsvæsen, som ikke er forudsat i planen. Det er således op til den enkelte region at vurdere, hvornår sundhedsplanen skal revideres. Sundhedsplanen tager udgangspunkt i Region Syddanmarks pejlemærker, de otte nationale mål på sundhedsområdet og Region Syddanmarks Sundhedsvision, som er beskrevet ovenfor. Indsatsområder på sundhedsområdet i 2019 Ifølge sundhedsplanen skal der gennemføres en årlig proces, hvor der politisk udvælges en række temaer og indsatsområder på sundhedsområdet, som der skal sættes særlig fokus på det kommende år. Dette skal bidrage til at sikre en mere fleksibel tilgang til prioriteringer og udvælgelse af indsatsområder, der løbende kan tilpasses den konkrete udvikling på sundhedsområdet. Regionsrådet tiltrådte i december 2018 nedenstående forslag til indsatsområder i 2019, angivet i overskriftsform. En uddybende beskrivelse af indsatsområderne findes på regionenes hjemmeside. 1. Patientinddragelse: Tilfredshed med inddragelse i behandling 2. Udbredelse af erfaringer fra Center for Fælles Beslutningstagen 3. Frivillighedsstrategi 4. Patientrettigheder: 90 pct. opfyldelse af udredningsret 5. Hygiejneindsats nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner 6. Reduceret brug af tvang 7. Kliniske kvalitetsdatabaser 8. Patientansvarlig læge 9. Akutplan 10. Fødeplan 11. Ny Psykiatriplan 12. Rammepapir vedr. røg, kost og motion 13. Rammepapir vedr. arbejdsmarkedstilknytning 14. Fælles kompetenceudvikling med kommunerne 15. Samarbejde mellem sygehus og praksissektoren 16. Forebyggelse af uhensigtsmæssige genindlæggelser 17. Digitaliseringsstrategi (udbredelsespulje) 54

55 Sundhed Generelt 18. Forskningsstrategi 19. Proaktiv indsats målrettet patienter med gentagne indlæggelser 20. Samme dag under samme tag tilbud om flere ambulante ydelser på én og samme dag 21. Efter- og videreuddannelse af læger 22. Kompetenceudviklingsplaner 23. Ansatte på særlige vilkår 24. Ledelsesudvikling 25. Syddansk Forbedringsmodel. 2.7 Sygehuse i Region Syddanmark Region Syddanmark har kontinuerligt fokus på den måde, der skabes intern sammenhæng i regionens mange forskellige indsatser. Det fremgår af regionens pejlemærker, at regionen driver et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de enkelte sygehusenheder udfylder forskellige roller og er selvbærende. Region Syddanmark har fem sygehusenheder. De fire somatiske sygehusenheder er Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland. Hertil kommer psykiatrisygehuset - Psykiatrien i Syddanmark. I Region Syddanmark er der akutsygehuse i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. I en overgangsfase er der et femte akutsygehus i Svendborg, indtil der er bygget et nyt universitetshospital i Odense. Svendborg Sygehus bliver herefter et specialsygehus med modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter samt planlagte behandlinger inden for det kirurgiske område. Sundhedsstyrelsen anbefaler indbyggere som befolkningsunderlag til et akutsygehus. For Region Syddanmark betyder det, at akut aktivitet samles på fire sygehuse. Ud over akutsygehusene driver Region Syddanmark specialsygehuse i Grindsted, Sønderborg og Vejle (særligt fokus på kræft). Derudover er der pr. 1. januar 2019 følgende enheder på det somatiske område: Sammedagssygehuse i Nyborg og Tønder Veneklinik i Brørup og Rygcenter i Middelfart Ø-sygehus på Ærø (fødsler på Ærø foregår som hjemmefødsler, enten i hjemmet eller på hjemmefødestuen på Ærø Sygehus). Etablering af specialsygehuse er i tråd med den generelle udvikling i sundhedsvæsenet med stigende krav om at samle funktioner for at opnå større ekspertise for det sundhedsfaglige personale og større volumen i antallet af behandlinger. Det betyder som udgangspunkt en centralisering, men ved at vælge en model med dels akutsygehuse, dels specialsygehuse sigter Region Syddanmark på at opnå fordele både ved at samle konkrete behandlingsformer og samtidig fastholde decentrale sygehusenheder. Specialsygehusene tilpasses løbende aktivitets- og funktionsmæssigt i henhold til de planer, som regionsrådet har vedtaget. Akutsygehusene har både ambulant behandling og indlæggelser og tager sig af patienter ved akut opståede alvorlige skader og sygdomme. Akutsygehusene er kendetegnet ved deres Fælles Akutmodtagelser (FAM), hvor et team af speciallæger og andet sundhedspersonale døgnet rundt står klar til at diagnosticere og hurtigt sætte en behandling i gang. Udover akutdelen foretager de også planlagte behandlinger. Endvidere har akutsygehusene opgaven omkring fødsler, mens jordmoderkonsultationerne op til fødslen foregår på en række decentrale matrikler. Udover at være et af regionens akutsygehuse har Odense Universitetshospital/ Svendborg Sygehus en særlig rolle og forpligtigelse som regionens universitetshospital. Denne forpligtelse og rolle gælder også i forhold til at varetage og udvikle de højt specialiserede funktioner for alle regionens borgere og på visse områder for resten af landet. Specialsygehusene har både ambulant behandling og indlæggelser, men tager sig primært af planlagte behandlingsforløb og operationer, fx i forbindelse med kræftbehandling eller behandling af diabetes. Akutsygehusene sikrer, at specialsygehusene ikke skal bruge ressourcer på akutte behandlinger på en lang række områder, men i højere grad kan koncentrere sig om planlagte aktiviteter, samt akutte visiterede patienter på det medicinske område. Specialsygehusene sørger for, at akutsygehusene ikke bliver for store og uoverskuelige, men kan prioritere ressourcerne til de akutte tilfælde. 55

56 Sundhed Generelt Sammedagssygehusene driver primært ambulant behandling og tager sig af de ukomplicerede behandlinger og diagnostik. Det kan være små operationer af fx åreknuder. Region Syddanmark har en række tilbud om behandling af akut opståede skader. Indgangen til skadebehandling sker telefonisk via skadevisitationen, der kan kontaktes døgnet rundt og er klar til at vurdere, hvordan akut opstået sygdom eller skader skal håndteres. Der er skadestuer på akutsygehusene i Esbjerg, Kolding, Odense, Aabenraa og Svendborg. Skadestuen i Svendborg omdannes til en skadestuefunktion med lægefaglig back-up, når det nye universitetshospital i Odense er færdigbygget, og Svendborg Sygehus omdannes til specialsygehus. Ligeledes er der skadestuefunktion med lægefaglig back-up i Sønderborg og skadestue i Vejle. Endvidere findes der skadeklinikker i Grindsted og Tønder, hvor man kan få behandlet mindre skader. Klinikkerne er bemandet af specialuddannede sygeplejersker, og har åbent alle ugens dage mellem kl. 8 og 22. Sygeplejerskerne i skadeklinikken henviser borgeren til skadestuen, hvis skaden viser sig at være større end forventet. Endelig er der en skadestuefunktion på Ærø. Kort over somatiske sygehuse pr. 1. januar 2019: Specialiseret behandling Regionsrådet vedtog i 2009 en specialeplan, som fastlægger de grundlæggende strukturer for den specialiserede behandling på regionens sygehuse. Det er dog Sundhedsstyrelsen, som træffer beslutning om, hvor regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner inden for de 36 lægelige specialer skal placeres. Dette sker efter ansøgning fra regioner og private sygehuse. De øvrige sygehusbehandlinger foregår på hovedfunktionsniveau, som regionerne selv beslutter placeringen af. Processen med ansøgning og godkendelse blev gennemført første gang i 2009 frem til I perioden 2014 til 2017 iværksatte Sundhedsstyrelsen en revision af specialeplanen. Efter en ansøgningsog godkendelsesproces trådte den nye specialeplan i kraft den 1. juni Den reviderede specialplan ændrer i det store og hele ikke på strukturen for sygehusbehandling i Region Syddanmark i forhold til den tidligere specialeplan. Region Syddanmark indgik i 2010 en aftale med Region Sjælland om udvidet samarbejde på sundhedsområdet. Det betyder, at befolkningsunderlaget for det specialiserede område på Odense Universitetshospital bliver godt 1,5 mio. borgere for en lang række funktioner og for nogle endda op mod 2 mio. 56

57 Sundhed Generelt Et udvidet befolkningsunderlag styrker mulighederne for at udvikle de faglige miljøer og varetagelsen af de specialiserede funktioner. Det kommer patienterne og borgerne til gode, at Region Syddanmark kan tilbyde flere behandlingstilbud og større faglig ekspertise. Det skal understreges, at patienternes ret til frit sygehusvalg til enhver tid vil blive respekteret i forbindelse med aftalerne mellem regionerne. 2.8 Budget- og styringsprincipper Budgettet for Sundhed omfatter omkostninger vedr. regionens borgere til: somatisk behandling psykiatrisk behandling på egne eller fremmede sygehuse, efterbehandlingsinstitutioner m.v. samt offentlig sygesikring, dvs. afregning med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.fl., omfattet af overenskomsterne under sygesikringsområdet. Budgetteringen foregår efter omkostningsbaserede principper. Finansieringsmodel for sygehusene i Region Syddanmark i 2019 rammestyring med populationsansvar Rammesætning for finansieringsmodellen Med regionens pejlemærker, rammepapir vedr. Danske Regioners udspil om Sundhed for alle, økonomiaftalen for 2019 samt en lang række øvrige centrale og decentrale udspil i de senere år, er der sat en overordnet dagorden om, at det nære- og sammenhængende sundhedsvæsen skal styrkes. En generel finansieringsmodel kan ikke i sig selv sikre dette fokus. Men i det omfang der ikke alene styres på aktivitet, vil de økonomiske incitamenter på sygehusniveau understøtte nye løsninger og kreativitet i forhold til fx telemedicin, samspil med praksissektor og kommunerne m.v. Ønsket om fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen må imidlertid ikke indebære, at der i øget omfang opstår ventelister. Balance i forhold til udbud og efterspørgsel/patientrettigheder er fortsat centralt, men ikke således, at dette som tilfældet har været siden årtusindeskiftet kobles ensidigt til aktivitet eller aktivitetsvækst. Der vil dog fortsat være områder både indenfor somatik og psykiatri hvor der generelt er en betydelig vækst i efterspørgslen efter sundhedsydelser, og hvor det vurderes, at løsningen er vækst i aktivitet. I enhver organisation også i sygehusvæsenet er der mulighed for forbedringer og effektiviseringer. Dette forhold har siden årtusindeskiftet været koblet på aktivitetsparadigmet og har resulteret i et årligt krav om 2 pct. mere aktivitet. Fra 2019 er produktivitetskravet afløst af et teknologibidrag. Teknologibidrag og nærhedsfinansiering Teknologibidraget udgør godt 100 mio. kr. for Region Syddanmark. Teknologibidraget skal ikke afleveres til staten, men fastholdes i regionerne som en tilskyndelse til prioritering af bedre behandling og kapacitet til håndtering af det demografiske udgiftspres. Teknologibidraget er defineret som løbende gevinster ved at modernisere og udvikle opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange. Region Syddanmark har fuld frihed til hensigtsmæssig forvaltning af teknologibidraget. Med økonomiaftalen for 2019 er den tidligere aktivitetspulje afløst af en ny model med nærhedsfinansiering. Med nærhedsfinansieringen er opstillet følgende fem mål, som regionerne skal leve op til. For pkt. 1-4 opfyldes målet, hvis udviklingen i forhold til udgangspunktet er i den rigtige retning. For pkt. 5 opfyldes målet, hvis der foreligger en implementeringsplan. Nærhedsfinansiering, mål: 1. Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger (retning) 2. Reduktion i DRG værdi pr. kroniker med KOL og Diabetes 2 (retning) 3. Reduktion i andel indlæggelser der fører til en genindlæggelse (retning) 4. Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb (retning) 5. Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienterne (plan for systemtilpasninger til datadeling). 57

58 Sundhed Generelt Nærhedsfinansieringen udgør ca. 320 mio. kr. for Region Syddanmark. Finansieringen er betinget af opfyldelsen af de opstillede mål, og regionen skal opfylde mindst fire ud af de fem mål for at beholde hele finansieringen. For hvert mål, der ikke opfyldes, skal regionen aflevere 25 pct. af finansieringen, svarende til 80 mio. kr. pr. mål for Region Syddanmark. Da 2019 er et indfasningsår, reguleres i givet fald dog kun med halvdelen af beløbet. Finansieringsmodel Finansieringsmodellen for 2019 indebærer, at sygehusene i udgangspunktet er rammestyrede med populationsansvar, men med aktivitetsafregning på garantiklinikkerne. Desuden er der aktivitetsafregning for sjællandske patienter på alle afdelinger på OUH. Der er fortsat finansiering af vækst i særlig dyr medicin. Afregningsmodel og finansiering i forhold til Friklinikken fortsætter i 2019 som hidtil, dvs. med aktivitetsafregning ud fra en aftalt afregningssats. De afdelinger, der i 2018 varetager garantifunktionerne, vil i udgangspunktet også varetage disse i Der kan dog være behov for at flytte garantiansvaret for et specifikt område til en anden afdeling på et andet sygehus som følge af kapacitetsmæssige problemer, fx. på grund af vakancer eller andre udfordringer. Udover garantiklinikkerne er der områder, hvor det er vurderet hensigtsmæssigt, at der sker aktivitetsfinansiering som konsekvens af, at området ikke er i balance. Det kan være områder, hvor man er usikker på aktiviteten, områder der er under opbygning m.v. Aktivitetsfinansiering gælder med helårsvirkning fra årets start. I 2019 er der aktivitetsafregning for følgende områder: Urologiske afdelinger på alle sygehuse Høreklinikkerne inkl. høreapparater på alle sygehuse Våd AMD på alle sygehuse Klinisk genetisk afdeling på OUH og SLB Neurofysiologisk aktivitet på alle sygehuse Insulinpumper på alle sygehuse (dækning af udgift til apparaturet) CPAP apparater udleveret til søvnapnøbehandling på alle sygehuse (dækning af udgift til apparaturet) Gastric bypass på SVS (særlig afregningssats udover almindelige 55 pct. afregning) Hjemmeparenteral ernæring på alle sygehuse (dækning af udgift til udleveret ernæringspræparat) Børne- og ungdomspsykiatrien (kun ambulant aktivitet) Inden for somatikken vil afregningen på de aktivitetsafregnede områder dvs. garantiklinikker, sjællandske patienter på OUH samt de udvalgte øvrige områder være 55 pct. af DRG-værdien for mer- og mindreaktivitet i forhold til baseline. Baseline fastsættes som sidste års aktivitet i indeværende års DRG takster og korrigeres for evt. bevillinger eller tekniske forhold omkring DRG-systemet eller registrering. Baseline fastlægges i april/maj måned 2019 på baggrund af den endelige aktivitetsopgørelse for Inden for psykiatrien afregnes på aktivitetsafregnede områder for mer- eller mindreaktivitet på det ambulante område, mens det stationære område er rammestyret. Et udvalg af Sundhedsstyrelsens skyggetakster anvendes som ambulant takstgrundlag. Baseline fastsættes som sidste års aktivitet i indeværende års takster og korrigeres for evt. bevillinger eller tekniske forhold omkring registrering. Baseline fastlægges i april/maj måned 2019 på baggrund af den endelige aktivitetsopgørelse for Ambulant aktivitet udover baseline afregnes efter nedenstående takster, opdateret til 2019-takster. Område Type Takst pct. Børn og unge Almindelige besøg Ude-/hjemmebesøg Psykiatrisk dagbehandling Voksne Almindelige besøg Ude-/hjemmebesøg Populationsansvar Populationsansvar defineres som ansvar for sygehusbehandling for den andel af patienter (specialevis), som sygehusene indtil ikrafttrædelsesdatoen for den nye styringsmodel har betjent for de enkelte kommuner. Sygehusene har således et ansvar for at sikre patientrettighederne i forhold til udrednings- og behandlingsretten. Det indebærer samtidig et ansvar for, at udsøgningen til andre regioner og til private ikke stiger. 58

59 Sundhed Generelt Herunder forstås, at man ikke sender egne patienter videre til fx andre sygehuse, garantiklinikker, regioner eller drosler ned for aktiviteten sidst på året. Man varetager behandlingen af den population, man har ansvar for, så patienterne i videst muligt omfang ikke har behov for at benytte sig af muligheden for frit sygehusvalg. Med styring på populationsansvar fremfor aktivitet vil der skabes større mulighed for sygehusene til at skabe løsninger, der modvirker aktivitetspresset og bedre kan imødekomme presset for øget kvalitet. Dette kan bl.a. ske ved at udnytte de redskaber, der ligger i den syddanske forbedringsmodel i form af mere optimale patientforløb, reduktion af spild og brug af andre behandlingsformer, fx telemedicin og telepsykiatri. Ligeledes vil populationsansvaret give incitament til øget fokus på forebyggelse og samarbejde på tværs af sektorer, så aktivitet, der mest hensigtsmæssigt ligger i primærsektor, også udflyttes hertil. Kan det fx mindske presset for ydelser på sygehuset at låne en sygeplejerske ud til styrket samarbejde med kommunen, vil dette være naturligt. Opmærksomheden skal henledes på, at populationsansvaret indebærer en gensidig forpligtigelse mellem sygehusene således, at hvis fx ét sygehus ikke løfter sit populationsansvar i et givet speciale som følge af mangel på speciallæger, mens et andet sygehus har tilstrækkeligt med speciallæger, vil populationsansvaret og hensynet til patienterne tilsige, at der findes løsninger på tværs af sygehusene. Håndtering af forskydninger Der er altid en vis risiko for, at henvisningsmønstret mellem sygehusene ændrer sig over tid, således at fx en større del af fødslerne i et område går til et givent sygehus, eller flere medicinske patienter fra en kommune, der er placeret mellem to sygehuse, i større omfang visiteres til et af sygehusene. I sådanne tilfælde vil der skulle flyttes ressourcer mellem sygehusene. Der opbygges ikke en konkret og automatisk økonomisk model, hvor der sker automatisk opgørelse og afregning i forhold til forskydninger i patientindtaget fra de enkelte sygehuses optageområder. En sådan model vil være kompleks og administrativt tung, ligesom det ikke vil harmonere med tilgangen om at have mindre fokus på aktivitet og mere fokus på værdi for patienten. Såfremt det viser sig, at der sker større og stabile forskydninger i forhold til populationsansvaret, kan et sygehus rejse en sag om forskydninger i patientandele mellem optageområder. Det vil her være ovenstående præmisser omkring populationsansvaret, der er gældende guideline for behandling af en evt. sag om flytning af budget mellem sygehuse. Sager om forskydninger mellem sygehusene vil som udgangspunkt basere sig på marginalomkostninger på 55 pct. af DRG-værdien. Planlagte forskydninger i opgavevaretagelsen vil også kunne ske som følge af specialeplaner. Det gælder både på regionsfunktionsniveau og på det højt specialiserede niveau. Ressourceflytning vil basere sig på marginalomkostninger på 55 pct. af DRG. Der skal dog samtidige tages stilling til, om der er tale om en stabil situation. Såfremt der er usikkerhed om den faktiske opgaveflytning og volumen, vil muligheden for en kombination af ressourceflytning kombineret med aktivitetsafregning skulle overvejes. På det højt specialiserede område kan der være tale om planlagte forskydninger i opgavevaretagelsen. Det kan ske som følge af, at OUH s dækningsgrad på det højt specialiserede område stiger. Det er vigtigt at sikre ledelsesmæssig fokus på mulighederne for at behandle patienter på OUH frem for andre universitetssygehuse, således at der ikke unødigt sendes patienter ud af regionen. Der er derfor igangsat et arbejde, hvor man målrettet går efter at styrke henvisningen til OUH indenfor udvalgte specialer, hvor det vurderes, at der er et potentiale, men uden at der er direkte økonomiske incitamenter indbygget. Samtidigt følges udviklingen i aktivitet, der sendes til andre regioner med henblik på at sikre, at der er de relevante og rette tilbud lokalt til patienterne i Region Syddanmark. Det gælder såvel i forhold til somatikken som psykiatrien. For aktivitet på patienter fra andre regioner (frit valg) vurderes, at der i de eksisterende rammer er indlejret økonomi til betjening af patienter fra primært nabokommuner i andre regioner. Såfremt betjeningsgraden ændres væsentlig, og der er tale om en stabil ændring, skal rammerne ændres svarende til enten mere/mindre aktivitet. Beregningerne vil basere sig på marginalomkostninger på 55 pct. af DRG-værdien af aktiviteten. I forhold til aktivitet for sjællandske patienter på OUH kan det konstateres, at der ikke er tale om en stabil situation. Der er således betydelige svingninger specialerne imellem. Så længe dette er tilfældet, vil patienter fra Sjælland blive aktivitetsafregnes med 55 pct. af DRG-værdien (mer-/mindreaktivitet) på OUH. Dette gælder for alle afdelinger på OUH. 59

60 Sundhed Generelt I det omfang det lykkes at skabe en stabil situation fx via abonnementsordning, eller ved at aktivitetsmønstret er stabilt på specialeniveau, anbefales det, at aktiviteten indarbejdes i rammen. Garantiklinikker ved midlertidige ubalancer Selvom der styres på populationsansvar, og der er en gensidig forpligtigelse mellem sygehusene, kan der opstå situationer, hvor sygehuse/afdelinger har vanskeligt ved at levere de nødvendige ydelser. Det kan bl.a. skyldes rekrutteringsvanskeligheder, eller at der er udsving i henvisningsmønstret. Disse udsving skal håndteres af garantiklinikkerne. Garantiklinikkerne har fortsat økonomisk ansvar for aktivitet, der sendes ud i det private, og finansierer således forskellen mellem de 55 % af DRG-taksten og afregning til private sygehuse. Da taksterne i det private ikke følger DRG-taksterne, laves en beregning på, hvor meget de private takster i gennemsnit udgjorde af DRG-taksten på baggrund af aktiviteten i 2018 (ekskl. rygaktivitet). Sygehusene skal således betale forskellen mellem dette og de 55 pct. Historisk har der som følge af aktivitetsafregningsmodellen været en vis parallelitet mellem meraktivitetsafregning på garantiklinikkerne og mindreaktivitetsafregning på de henvisende sygehuse. Det henvisende sygehus har ikke haft økonomisk incitament til at henvise til garantiklinikkerne, idet evt. mindreaktivitet som følge af vakancer eller andet er blevet mindreaktivitetsafregnet. Ved rammestyring med populationsansvar vil der ikke være en mindreaktivitetsafregning, som kan anvendes til at finansiere meraktivitet i garantiklinikkerne. Aktivitetsafregning til garantiklinikkerne sker i udgangspunktet via den centrale aktivitetspulje. Hvis der er mere end 2 pct. vækst i aktiviteten på garantiklinikkerne, målt i DRG-værdi, laves en analyse af aktivitetsudviklingen og fordelingen af aktivitet fra de enkelte sygehuses optageområder. Dette med henblik på, at der kan rejses en sag om evt. finansiering fra de sygehuse, der sender patienter til garantiklinikkerne. Inden for psykiatrien er der ikke garantiklinikker. Psykiatrisygehusets opgave vil som hidtil være at håndtere populationsansvaret uden garantiklinikker som mellemled i forhold til udsøgning. Områder på de somatiske sygehuse, hvor der heller ikke er garantiklinikker, har samme opgave i forhold til at håndtere populationsansvaret. Budgetansvar for rygaktivitet og variceaktivitet Der er to områder med særlige vilkår som garantiklinikker. Det gælder Rygcenter Syddanmark under Sygehus Lillebælt og Variceklinikken under Sydvestjysk Sygehus. Begge disse har i lighed med tidligere det fulde populationsansvar for aktiviteten indenfor deres patientgruppe, dvs. indenfor hhv. rygområdet og variceområdet. Disse garantiklinikker er rammestyrede. Ansvaret for rygaktiviteten i det private deles mellem Neurokirurgisk afdeling OUH og Rygcenter SLB, således at Neurokirurgisk afdeling har ansvaret for de cervikale rygoperationer (nakkedekompressioner), og Rygcenter SLB har ansvaret for resten. For aktiviteten i det private skal de to afdelinger betale det fulde beløb. Da taksterne i det private ikke følger DRG-taksterne, laves en beregning på, hvor meget de private takster for rygaktiviteten i gennemsnit udgjorde af DRG-taksten på baggrund af aktiviteten i Hvis denne fx udgjorde 94 pct. af DRG-taksten, så skal de to afdelinger betale 94 pct. af DRG-taksten for aktiviteten i det private. Ligeledes skal Rygcenter SLB betale for vækst i rygaktivitet i andre regioner i forhold til sidste år. Rygcenter SLB betaler således svarende til den fulde DRG-takst for vækst i rygaktivitet ekskl. cervikale operationer i andre regioner, dog ikke for aktivitet på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Montebello. For Variceklinikken under SVS gælder samme ordning som for øvrige garantikliniker for afregning i forhold til budgetansvaret for aktivitet, der sendes ud i det private. De skal således finansiere forskellen mellem de 55 pct. af DRG-taksten og afregning til private sygehuse. For vækst i andre regioner i forhold til sidste år betaler Variceklinikken svarende til den fulde DRG-takst for vækst i variceaktivitet. Finansiering af vækst indenfor en stram økonomi/teknologibidrag I enhver organisation - også i sygehusvæsenet er der mulighed for forbedringer og effektiviseringer. Dette forhold har siden årtusindeskiftet været koblet på aktivitetsparadigmet og har resulteret i et årligt krav om 2 pct. mere aktivitet indenfor samme økonomiske ramme. Fra 2019 er produktivitetskravet afløst af et teknologibidrag. 60

61 Sundhed Generelt Teknologibidraget indebærer en forudsætning om, at sygehusene gennem ny teknologi, innovation, omlægning af behandlingsindsatser og forbedrede arbejdsgange vil være i stand til selv at håndtere en del af det fremtidige demografiske pres på sundhedsvæsnet. Realiseringen af teknologibidraget skal bl.a. understøttes af, at behandling ydes på det mest ressourceeffektive niveau, målretning af ressourcer fra administration til patientnære indsatser, understøttelse af omkostningseffektiv og sammenhængende opgaveløsning gennem fælles løsninger, ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange og fortsat effektivisering og professionalisering af indkøb. Rammestyring med populationsansvar indebærer som udgangspunkt, at teknologibidraget ikke kapitaliseres, men forbliver på de enkelte sygehusenheder. De muligheder, der ligger i lokale effektiviseringer, reduktion af spild, ny teknologi, effektivisering af indkøb m.v. skal således understøtte sygehusenes muligheder for at kunne håndtere opdrift som følge af demografipresset og øvrige opdriftsområder. I en model med rammestyring vil der fortsat være behov for rammejusteringer for at kunne levere den nødvendige faglige udvikling. Med henblik på at skabe en finansieringskilde til de områder, som besluttes aktivitetsfinansieret samt til bevillinger til faglig udvikling vil der fra 2020 årligt blive opsamlet forventeligt 0,25-0,30 pct. af sygehusenes bruttobudgetter til finansiering heraf, svarende til ca mio. kr. Den konkrete procentdel fastsættes årligt som en del af budgettet, hvor det konkrete behov vurderes på baggrund af den aktuelle økonomiaftale og økonomiske situation. I budget 2018 og 2019 er der særskilt indarbejdet indkøbsbesparelser. Dette indgår fremover i den samlede opsamling af midler. Opsamlingsprocenten kan revurderes i takt med det konstaterede behov. Der laves en pulje for somatik og en pulje for psykiatri. Det vurderes, at det er muligt at finansiere meraktivitet i 2019 indenfor den eksisterende meraktivitetspulje, som forventes at være på ca. 35 mio. kr., afhængigt af endelig aktivitetsafregning til sygehusene for Afhængigt af den fremtidige udvikling kan der blive behov for yderligere midler til aktivitetsfinansiering og finansiering af konkrete tiltag. Dette vil i givet fald enten kunne finansieres ved midler allokeret til regionerne i den årlige økonomiaftale, eller ved gennemførelse af generelle besparelser. I det omfang regionsrådet beslutter, at der skal ske styrkelse af specifikke områder, eller at der tilføres regionen midler i økonomiaftale eller i finanslovsaftaler, vil dette kunne indarbejdes i finansieringsmodellen enten som specifikke rammeløft eller som aktivitetsmidler. Håndtering af nærhedsfinansieringen Som led i at sikre at der arbejdes i den rigtige retning i forhold til opfyldelse af de nationale kriterier for nærhedsfinansieringen, er der i Region Syddanmark iværksat en række konkrete initiativer, der skal sikre denne retning. 1. Samme dag under samme tag Samme dag under samme tag er et ønske om, at udrednings- og ambulante forløb, der indebærer besøg ved flere ambulatorier/diagnostiske ydelser i videst muligt omfang foregår på samme dag. En af mulighederne for dette er at udvikle egentlige udredningspakker 2. Flere ydelser i speciallægepraksis Muligheder for at udlægge ydelser til speciallægepraksis eksisterende såvel som nyetablerede skal undersøges 3. Telemedicin Det fremgår af budgetaftalen, at borgerne og patienterne i Syddanmark skal have mulighed for at vælge digital kontakt til sygehusvæsenet (telefon eller telemedicin). Der udarbejdes en plan for implementering af telemedicinske ydelser. Udbredelse af telemedicin vil være en del af den digitaliseringsplan, der er under udarbejdelse. Digitaliseringsplanen og det overordnede arbejde forventes bl.a. at indeholde - Monitorering af telemedicinske ydelser - Afdækning af patienternes forventning (LUP light) 4. Koncept for patienter med gentagne indlæggelser (Frequent Flyer) Der udvikles et koncept for patienter med gentagne indlæggelser. Udviklingen skal ske tværregionalt, og der skal indtænkes erfaringer fra aktiv patientstøtte. Konceptudviklingen skal ske i 2019, således at implementering kan påbegyndes fra

62 Sundhed Generelt 5. Ambulante besøg i diabetesambulatorierne og i KOL ambulatorierne Ambulante besøg i diabetes og KOL ambulatorierne skal gøres rammestyrede, og der skal sikres en negativ vækst for patienter med KOL og diabetes 2, idet der i tråd med den nye PLO overenskomst skal flyttes aktivitet ud til de praktiserende læger. Opfølgning De beskrevne paradigmer for aktivitetsstyring, garantiklinikker, forskydninger m.v. indebærer alle, at der er behov for at videreføre arbejdet med baseline og DRG. Baseline fastsættes i udgangspunktet som sidste års aktivitet korrigeret for eventuelle budgettilpasninger i forhold til aktiviteten. Der foretages ikke en opskrivning af baseline med 2 pct. produktivitetsudvikling. Baseline fordeles på afdelinger og stilles til rådighed for sygehusene. Aktivitetsudviklingen i forhold til baseline vil blive opgjort løbende. Det er sygehusenes ansvar at fordele budget og håndtere opdrift og faglige udvikling på tværs af afdelingerne, og det er sygehusenes ansvar at fordele ressourcer på tværs af kliniske afdelinger, kliniske serviceafdelinger og ikke kliniske serviceafdelinger. Det vil være op til det enkelte sygehus at beslutte, i hvilket omfang man vil anvende intern aktivitetsafregning. Aktiviteten, som garantiafdelingerne har økonomisk ansvar for i det private, vil blive opgjort løbende. For at sikre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten vil sygehusene blive målt på, hvorvidt de overholder udrednings- og behandlingsretten for de patienter, der er henvist til sygehuset. Konkret vil der blive målt på andelen af patienter, som er færdigudredt inden for 30 dage. Målopfyldelsen i forhold til nærhedsfinansieringen vil blive opgjort løbende, og i det omfang det giver mening, vil målene blive opgjort på sygehusniveau. Der måles endvidere på de enkelte sygehuses målopfyldelse i forhold til de besluttede tiltag for at leve op til nærhedsfinansiering. 62

63 Sundhed Specifikt 2.9 Somatik OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus OUH består af Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Svendborg Sygehus dækker ud over Svendborg matriklerne i Nyborg og på Ærø. Organisationsdiagram: Klik på Om OUH, klik på Organisation, klik på Organisationsopbygning. Odense Universitetshospital varetager funktioner som hovedsygehus, højt specialiseret hospital og universitetshospital i samarbejde med Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet. Hospitalet betjener borgerne i sit optageområde med basisbehandling og borgerne i Region Syddanmark og i visse tilfælde hele Danmark med højt specialiserede funktioner. Inden for de højt specialiserede behandlinger har Odense Universitetshospital de senere år målrettet satset på nyetablering af funktioner en udvikling, som har givet Odense Universitetshospital en førerposition på en række nationale områder og på enkelte også internationalt. Odense Universitetshospital tilbyder højt specialiserede behandlinger inden for alle specialer. De store områder er hjertesygdomme, kræftsygdomme, sygdomme i nervesystemet, skelet- og bindevævssygdomme, større traumer, nyresygdomme, plastikkirurgi, børnesygdomme, allergi, håndkirurgi/replantationer samt specielle neuroradiologiske indgreb. Dertil kommer højt specialiserede funktioner inden for en række mindre områder, fx medfødte misdannelser/lidelser i bl.a. mave-tarm-regionen, infektionssygdomme og hormonbetingede sygdomme. I 2010 blev indgået en samarbejdsaftale med Region Sjælland, som sender sjællandske patienter til behandling på OUH inden for en række specialer. Aftalen betyder, at hospitalets position som højt specialiseret sygehus styrkes gennem et større optageområde og dermed større patientvolumen. Odense Universitetshospital har i samarbejde med Klinisk Institut, Syddansk Universitet, udarbejdet en forskningsstrategi for Mennesket først gennem forskning og samarbejde, der betyder en markant intensivering af forskningsindsatsen. Hospitalet forsker på internationalt niveau på flere områder, fx inden for stamceller, endokrinologi og allergi. Nyere forskningsområder er fx børnesygdomme, kræft- og traumebehandling. Hospitalet har en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, hvilket løses i et tæt samarbejde med Syddansk Universitet. Derudover varetager OUH i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner en stor uddannelsesopgave for sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. OUH Svendborg Sygehus er i dag akutsygehus. Sygehuset varetager en række funktioner på hovedfunktionsniveau og på specialiseret niveau inden for det kirurgiske område, herunder tarm- og endetarmskræft. Svendborg Sygehus ophører med at være akutsygehus, når det nye universitetshospital i Odense er færdigbygget i Da vil Svendborg Sygehus overgå til at blive specialsygehus med visiteret medicinsk/ geriatrisk modtagelse og døgnåben skadestuefunktion. I Rammeplanen for Svendborg Sygehus er omlægningen til specialsygehus nærmere beskrevet. Planen er grundlaget for, at hospitalerne i Odense og Svendborg kan udvikle sig i fællesskab, og at Svendborg Sygehus bliver et attraktivt og veludbygget specialsygehus. Der er i de senere år arbejdet med at konkretisere og gennemføre Rammeplanens indsatser. Bl.a. er der gennemført en omfattende om- og tilbygning af sygehuset. Det har betydet, at OUHs neurorehabilitering i 2016 kunne flyttes fra Ringe til nye lokaler i Svendborg. OUHs to diagnostiske centre er nu slået sammen til Diagnostisk Center OUH. Centret er placeret i Svendborg og varetager ambulant udredning af de fynske patienter, som ikke entydigt hører til et speciale. Det er patienter med mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft samt patienter med metastaser, hvor kræfttypen er ukendt. 63

64 Sundhed Specifikt De kommende år vil der være fokus på at gøre Svendborg Sygehus til et demensvenligt sygehus. Ambulantcenter Svendborg indgår i den fremtidige profil for specialsygehuset. Ambulantcentret er et virtuelt center, som skal gøre det lettere at være ambulant patient i Svendborg. Centret skal bl.a. arbejde med implementering af elementer i nærhedsfinansierings-modellen, herunder koordinering af patienternes ambulante besøg, omlægning af besøg til virtuelle konsultationer og udflytning af opgaver til primærsektoren. Ambitionerne for Ambulantcenter Svendborg ligger i naturlig forlængelse af den indsats, der allerede har bidraget til at markere sygehuset i forhold til telemedicin, hvor it-løsninger anvendes til forskellige former for online-samarbejde mellem specialister og mellem det sundhedsfaglige personale og patienter fx patientgrupper der går til konsultation og kontrol i eget hjem ved hjælp af telemedicinsk udstyr. Fakta om OUH (2017) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 4,05 Antal unikke patienter Kilde: SydLis 64

65 Sundhed Specifikt Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus (SVS) er én organisatorisk og ledelsesmæssig sygehusenhed, der dækker tre geografisk adskilte lokaliteter i Esbjerg, Grindsted og Brørup. Organisationsdiagram: Klik på Afdelinger. Sydvestjysk Sygehus har en bred og integreret specialedækning med højt specialiserede kompetencer og avancerede behandlingsmetoder inden for flere specialer. Sygehuset har et døgndækket specialeberedskab inden for alle grundspecialer med én fælles akut modtagelse i Esbjerg samt skadestuefunktion og intensivfunktion svarende til traumeniveau II på SVS Esbjerg. Sydvestjysk Sygehus har desuden et aktivt og anerkendt forskningsmiljø, som understøtter den kliniske aktivitet. Alle væsentlige funktioner for at kunne varetage opgaven som moderne akutsygehus er således til stede på SVS Esbjerg. Ud fra ønsket om at sikre en så hensigtsmæssig udnyttelse af det samlede produktionsapparat og de sundhedsfaglige kompetencer er der etableret en udpræget grad af arbejdsdeling mellem sygehusets tre matrikler. SVS Esbjerg varetager udover en betydelig elektiv basisproduktion de akutte og beredskabskrævende behandlinger inden for såvel de kirurgiske som de medicinske specialer. SVS Grindsted varetager elektive medicinske, ortopædkirurgiske, organkirurgiske og plastikkirurgiske behandlinger og undersøgelser, såvel ambulant som under indlæggelse på den kirurgiske eller den medicinske sengeafdeling. SVS Grindsted varetager desuden som regionsfunktion rehabiliteringen af apopleksipatienter. På SVS Brørup er der høreklinik og røntgen samt en klinik til behandling af varicer for alle syddanske borgere. Fakta om Sydvestjysk Sygehus (2017) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,20 Antal unikke patienter Kilde: SydLis 65

66 Sundhed Specifikt Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt (SLB) er en fælles sygehusenhed med patientbehandling på flere matrikler. Sygehus Lillebælts enheder har tre selvstændige profiler, som tilsammen udgør den fælles sygehusenhed. Sygehus Lillebælt omfatter sygehusene i Kolding, Vejle og Middelfart:. Kolding Sygehus som akutsygehus Vejle Sygehus som specialsygehus i kræft og de store folkesygdomme Middelfart som regionalt rygcenter. Samlet set dækker Sygehus Lillebælt mere end 90 pct. af befolkningens sygehusbehov med de behandlinger, som tilbydes på de tre sygehuse. Fælles for SLBs behandling af såvel akutte som elektive patienter er, at den enkelte patient og dennes pårørende sættes i centrum gennem en aktiv patientinddragelse, tilrettelæggelse af pakkeforløb, høj faglighed og fælles beslutningstagning. Sygehus Lillebælts opmærksomhed er rettet mod det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Konkret er fokus på at skabe resultater og behandlinger for borgerne i Region Syddanmark og sygehusets optageområder. Sygehusets arbejdsmæssige tilgang udgår fra fire strategiske prioriteringer: 1) Den røgfri generation, 2) Sund aldring, 3) Sund start på livet, 4) Psykiatriske patienter med livsstilssygdomme. Hertil kommer det brede fokus på sygehusets populationsansvar med fokus på hhv. forebyggelse, tidlig opsporing, reduktion af akutte forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Derudover samarbejdes med primærsektoren via telemedicin, udgående teams samt sikring af kompetencer og læring via Fælles Skolebænk samt muligheden for opkald til speciallæger på de enkelte specialer. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset Kolding Sygehus er et af Region Syddanmarks akutsygehuse og har dermed fokus på behandling af den akutte patient. Det er visionen for Kolding Sygehus at være Patienternes Akutsygehus ved bl.a. at levere den højeste ekspertise hele døgnet rundt. Alle akutte patienter skal ses af en specialist inden maksimalt 30 min. og have lagt en behandlingsplan, inden der er gået 4 timer. I november 2016 blev Nyt Kolding Sygehus officielt indviet og danner nu de såvel fysiske som faglige rammer om Akutsygehuset. Sygehuset har en visiteret skadestue og modtagelse med et traumeberedskab og en stor og avanceret intensivafdeling. I 2008 blev etableret en akut visitationsafdeling, som nu er udvidet til at være en afdeling med både skadestue og modtagelse af akutte patienter i en fælles akut modtagelse Akutafdelingen. Primo 2014 blev akutområdet i Kolding styrket med overflytning af akutte kardiologiske indlæggelser fra Fredericiaområdet og flere akutte medicinske patienter. Der er nu foretaget en endelig samling af de akutte funktioner i Kolding i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet i Samlingen af det akutte område er understøttet af en flytning af dels hjerne- og nervesygdomme, dels akutte ortopæd- og organkirurgiske patienter fra Vejle til Kolding Sygehus. Kolding Sygehus etablerede i 2009 et mor/barn-center bestående af kvindesygdomme og fødsler samt Børneafdelingen. Fødeafsnittet på Kolding Sygehus har ca fødsler årligt. Afsnittet varetager normale fødsler og risikofødsler efter graviditetsuge i tæt samarbejde med Børneafdelingen og dennes neonatale sengeafsnit. I løbet af 2018 har Børneafdelingen udvidet aldersgruppen og varetager nu det medicinske område for patientgruppen 0-17 år. Karkirurgisk Afdeling har regionsfunktion og modtager stationære patienter til behandling fra hele det sydjyske område. Afdelingen har i samarbejde med sygehusene i Esbjerg og Aabenraa og Veneklinikken i Brørup de ambulante patienter, og afdelingen har det lægelige ansvar for de tre lokaliteter. Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus spiller, sammen med de andre kliniske serviceafdelinger såsom laboratoriet, en central rolle i den diagnostiske udredning af patienter. Et velfungerende og fagligt stærkt diagnostisk beredskab er en forudsætning for at kunne udfylde visionen om hurtig udredning og behandling af såvel akutte som elektive patienter. Røntgen og Scanning varetager i stigende omfang behandlingsmæssige opgaver i et tæt samarbejde med Karkirurgisk Afdeling (stents). 66

67 Sundhed Specifikt Medicinske Sygdomme har specialfunktion indenfor infektionsmedicin. I forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus i 2016/2017 flyttede specialfunktionen indenfor nefrologi herunder dialyseafdelingen og nyreambulatoriet til Kolding Sygehus og blev en del af Medicinske Sygdomme. Afdelingen har en daghospitalsfunktion, hvor patienter som før ville kræve indlæggelse nu kan behandles ambulant, fx ved behandling af blodmangel. Vejle Sygehus er etableret som et specialsygehus i kræft og de store folkesygdomme. Det er visionen for Vejle Sygehus at være Patienternes Kræftsygehus ved at sikre effektive og omsorgsfulde patientforløb med høj kvalitet. Vejle Sygehus har speciale inden for kræftbehandling med et højt fagligt niveau. Det indebærer udredning af patienter med mistanke om kræft, kirurgi og plastikkirurgi, hæmatologi, onkologisk behandling, dvs. kemo- og strålebehandling, palliation og specialiseret rehabilitering, forskning og udvikling samt et stort kræftlaboratorium. Et betydeligt fokus på forskning er med til at sikre en behandling og udredning af høj faglig kvalitet. Sygehusets stærke profil indenfor kræftområdet blev i 2017 yderligere styrket med indflytningen af den urinvejskirurgiske aktivitet fra Fredericia. Store dele af aktiviteten på Urinvejskirurgi er centreret omkring kræftudredning og -behandling. Det fokuserede arbejde og udvikling på kræftspecialet førte i 2018 for fjerde år i træk til kåring som Danmarks bedste kræftsygehus. I 2018 opnåede Vejle Sygehus som det første i Danmark akkreditering som Designated Centre of Integrated Oncology and Palliative Care af den fælleseuropæiske kræftorganisation ESMO (European Society for Medical Oncology). Vejle Sygehus er således godt på vej mod kræftbehandling i verdensklasse med både en ESMO- og en OECI-akkreditering. Vejle Sygehus har ligeledes speciale inden for de store folkesygdomme såsom KOL og diabetes. Denne specialisering blev styrket, da man i forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus flyttede den lungemedicinske funktion med fx behandling af søvnapnø og KOL til Vejle. Derudover har Vejle Sygehus gennem årene opbygget flere specialer indenfor den elektive aktivitet. Bl.a. inden for elektiv ortopædkirurgi, medicinske funktioner, herunder diagnoseklinik, elektiv organkirurgi, KAG og pacemakere (hjertemedicin) og øjensygdomme. Vejle Sygehus har et stort indtag af medicinske patienter døgnet rundt efter en fælles visitation med Akutafdelingen i Kolding. Derudover findes der på sygehuset også en kirurgisk skadestue, som er åben i dag- og aftentimerne. Vejle Sygehus rummer et stort laboratoriecenter med specialerne: Klinisk biokemi, klinisk genetik, klinisk immunologi/blodbank, klinisk mikrobiologi og patologisk anatomi, herunder klinisk cellebiologi. Vejle Sygehus betjener på disse områder ca borgere i regionen samt mange borgere fra de øvrige regioner. På Vejle Sygehus indtager forskningen som nævnt en central position. Sygehuset danner rammen om Excellence Center indenfor tarmkræft. Centeret bedriver forskningen på internationalt plan med fokus på at optimere og skræddersy behandling til den enkelte patient med tarmkræft. På Middelfart Sygehus blev i 2009 etableret Rygcenter Syddanmark med medicinsk såvel som kirurgisk behandling af rygsygdomme.. Rygcenteret varetager udredning og behandling af alle medicinske rygpatienter i Region Syddanmark og håndterer dermed ca henvisninger årligt. På det kirurgiske område behandles kirurgiske lumbale patienter. Rygcentret har derudover et lokalteam i Sønderborg. Fakta om Sygehus Lillebælt (2017) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,55 Antal unikke patienter Kilde: SydLis 67

68 Sundhed Specifikt Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland er et sygehus med aktiviteter i Aabenraa, Sønderborg og Tønder og et optageområde på ca indbyggere. Patienterne bliver behandlet i et af de tre huse i Sygehus Sønderjylland alt efter bopæl og lidelsen, der skal behandles. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset, klik på Organisation. Sygehus Sønderjylland er midt i implementeringen af den nye sygehusstruktur, som omfatter akutsygehus i Aabenraa, specialsygehus med elektive funktioner og akut medicin i Sønderborg samt daghospital i Tønder. Sygehus Sønderjylland har i den forbindelse ibrugtaget det nybyggede familiehus Aabenraa og den udvidede fælles akutmodtagelse samt afviklet aktiviteterne i Haderslev samt medio 2017 igangsat fase 2 i udbygningen i Aabenraa med bl.a. ny sengebygning og ombygning af laboratorier og intensiv. Udbygningen i Aabenraa forventes afsluttet i november Herudover videreføres omstillingen til specialsygehus i Sønderborg, hvor lokalpsykiatrien er flyttet ind, der er frigjort plads til den kommende indflytning af Gigthospitalet primo 2019 og igangsat ombygning af ambulatorietorvet, som forventes afsluttet i løbet af Sygehuset har døgndækkende specialeberedskab inden for alle grundspecialer med én fælles akut modtagelse i Aabenraa samt mulighed for at modtage akutte medicinske patienter i Sønderborg. Sygehus Sønderjylland varetager behandlingen inden for langt de fleste specialer og kan således behandle patienter for næsten alle sygdomme. Følgende specialer og områder er repræsenteret på hovedfunktionsniveau: Kardiologi, geriatri, akut medicin, intern medicin, medicinsk gastroenterologi, lungemedicin, apopleksi, endokrinologi, onkologi, hæmatologi, nefrologi, kirurgi, urologi, gastroenterokirurgi, mammakirurgi, karkirurgi, gynækologi, obstetrik, fødsler, neonatal, øre-næse-hals, anæstesi, intensiv, palliation, neurologi, øjne, ortopædkirugi, pædiatri, fysioterapi, ergoterapi, radiologi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk kemi, patologi og apotek. Sygehus Sønderjylland har herudover regionsfunktioner inden for anæstesiologi, diagnostisk radiologi, gynækologi, obstetrik, kardiologi, lungesygdomme, kirurgi, neurologi, oftalmologi, ortopædisk kirurgi, øjenområdet, øre-næse-hals, pædiatri og urologi. Derudover arbejder Sygehus Sønderjylland sammen med bl.a. Odense Universitetshospital om højt specialiserede behandlinger. På Sygehus Sønderjylland prioriteres forskning højt. Således har sygehuset egen forskningsstrategi, der indeholder en række konkrete mål samt prioriterede indsatsområder indenfor hvilke, forskningen bør finde sted. Aktuelt er områderne: Akut medicin, forstået ved den akutte patient Kroniske lidelser, herunder kompleks medicin Sanser, forstået ved nerve- og føleapparatet Medicinsk læring Organisation og ledelse. Fakta om Sygehus Sønderjylland (2017) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 2,96 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 68

69 Sundhed Specifikt Friklinikken, Region Syddanmark Friklinikken fungerer som selvstændig sygehusenhed og har til formål at levere fleksibel ekstrakapacitet til lave omkostninger på områder, hvor de almindelige sygehuse ikke kan følge med efterspørgslen. Friklinikken har derfor en fast stab primært af pleje- og servicepersonale, mens størstedelen af lægerne er ansat på konsulentbasis og hentes ind efter behov. Friklinikken er 100 pct. aktivitetsfinansieret. Budgettet fastsættes løbende i takt med aktiviteten og er pt. fastsat til 57 pct. af den producerede DRG-værdi inkl. genoptræning på alle behandlingsformer. Afregningsprocenten fastsættes årligt af koncerndirektionen. I forbindelse med reform af pension og fleksjob blev der i 2013 etableret en klinisk funktion på Friklinikken. Klinisk funktion levere sundhedskoordinator bistand til kommunernes rehabiliteringsteam i Syddanmark samt ved behov vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at arbejde eller uddanne sig i forbindelse med konsultation hos psykolog eller speciallæge inden for relevant speciale. Kommunerne betaler for de leverede ydelser. Friklinikken varetager derudover forskellige kirurgiske og medicinske områder. Det største er Smerteklinikken. Her tilbydes en bred vifte af smertebehandlinger til patienter med ikkeondartede kroniske smerter. Smerteklinikken er et tilbud om medicinsk og tværfaglig behandling og er den største smerteklinik i regionen. Operationsafsnittet varetager mindre og mellemstore operationer inden for ortopædkirurgi, organkirugi, plastikkirurgi og nedre urinvejskirurgi. Her varetages en række behandlinger som fx kikkertundersøgelser, brokoperationer, brystreduktioner og sterilisationer. Det medicinske område inkluderer kardiologiske og neurologiske funktioner. På det kardiologiske område tilbydes udredning og behandling til patienter med fx mistænkt hertesygdom, forhøjet blodtryk eller kolesteroltal. Neurologisk ambulatorium diagnosticerer og behandler patienter med mistanke om ikke-akutte neurologiske sygdomme, herunder Parkinsons, demens, sclerose og hovedpine. Friklinikken flyttede pr. 1. januar 2018 fra Give Sygehus til Grindsted Sygehus. Fakta om Friklinikken, Region Syddanmark (2017) Antal ambulante besøg Antal indlæggelser 284 Antal sengedage 293 Gennemsnitlig liggetid (dage) 1,03 Kilde: LPR 69

70 Sundhed Specifikt Fællesudgifter og -indtægter Under fælleudgifter/indtægter på sundhedsområdet er placeret både drifts- og udmøntningsrammer. Budget/rapporteringsansvaret er fordelt mellem administrationens afdelingschefer efter fagområde. På driftsrammerne afholdes udgifter, der vedrører det samlede sundhedsvæsen, og som erfaringsmæssigt er vanskelige at styre og prognosticere. Udmøntningsrammerne anvendes til midlertidig placering af budgetter, som udmøntes løbende efter regionsrådet godkendelse eller administrativ bemyndigelse. Sundhedsdokumentation kr., netto Driftsramme Sydlis 1) Hair Samlet ) Sydlis er regionens ledelsesinformationssystem, dette budget er afsat til de løbende udgifter til dette system. Kvalitet og Forskning kr., netto Udmøntningsrammer PRO udmøntningsramme 1) Bedre redskaber til tidlig opsporing af kræft 2) Driftsrammer Styrelsen for Patientsikkerhed - gebyrbetaling 3) Videnskabsetiske komiteer 4) Forskning, drift 5) Fælles projekter Danske Regioner 6) Kvalitetsrammen 7) Ph.D-midler 8) Post.doc-pulje 9) Region Syddanmarks forskningspuljer 10) Lærings- og kvalitetsteams 11) Udvidet frit sygehusvalg 12) Forbedringsmodel 13) PRO 14) Tværgående forskningspulje MTV 15) Regionernes Bio- og genombank 16) Pulje til støtte af klinisk excellence 17) Fælles forskningspulje med Region Sjælland 18) Initiativer i f.m. forskningsstrategien Styrelsen for Patientsikkerhed gebyr 19) Den Syddanske Forbedringsmodel, fællesfkt Samlet ) Afsat til udvikling, implementering og drift af PRO PatientRapporterede Oplysninger og udmøntes af direktionen efter indstilling fra Strategisk PRO Gruppe 2) Afsat til udvikling af kompetencer i almen praksis og udredningstilbud i Region Syddanmark. Udmøntninger godkendes af koncerndirektør Kurt Espersen 3) Dækker gebyr for klagesagsbehandlingen i Styrelsen for Patientsikkerhed 4) Afsat til drift af de videnskabsetiske komiteer, jf. komitéloven. Dækker honorarer, kørsel, mødeforplejning etc. 5) Afsat til drift af forskningsområdet, herunder samarbejdsaftaler med SDU, kommercialisering mv. 6) Afsat til finansiering af fælles projekter i regi af Danske Regioner 7) Anvendes bl.a. til hygiejneområdet, herunder MRSA-indsatsen og rengøringskontrol på sygehusene 8) Region Syddanmarks ph.d.-pulje. Der er 40 ph.d-stipendier á et årsværk årligt i puljen. Udmøntninger godkendes af regionsrådet 9) Region Syddanmarks Forskerkarrierepulje til støtte af forskerstillinger fra ph.d. til lektorniveau. Udmøntninger godkendes af regionsrådet 10) Region Syddanmarks Forskningspulje til tværgående forskningsprojekter. Udmøntninger godkendes af regionsrådet 11) Afsat til drift af lærings- og kvalitetsteams, som er en del af det nationale kvalitetsprogram. Dækker bl.a. afholdelse af læringsseminarer 70

71 Sundhed Specifikt 12) Dækker udgifter regionen har i f.m. udvidet frit sygehusvalg, som er med til at sikre, at patienterne bliver tilset inden for 30 dage 13) Dækker regionens udgifter til Virginia Mason i f.m. arbejdet vedr. den syddanske forbedringsmodel, hvis formål er at sætte patient først og derved sikre bedre patientforløb 14) Afsat til udvikling, implementering og drift af PRO PatientRapporterede Oplysninger som er en del af det regionale og nationale kvalitetsprogram 15) Region Syddanmarks MTV-pulje til støtte af MTV-projekter på sygehusene. Udmøntninger godkendes af direktionen 16) Finansierer prøvetagning fra de kliniske afdelinger til Regionernes Bio- og Genombank 17) Pulje til støtte af klinisk excellence i tværgående forskningsmiljøer på højeste internationale niveau. Udmøntninger godkendes af regionsrådet 18) Pulje til støtte af fælles forskningsprojekter med Region Sjælland. Udmøntninger godkendes af direktør på OUH 19) Betaling vedr. risikobaseret tilsyn. Sundhedsplanlægning kr., netto Udmøntningsramme Indsats for unge kræftplan 1) Driftsrammer Højt specialiseret behandling 2) Basisbehandling 3) Private foreningsejede sygehuse 4) Udenlandske betalinger 5) Præhospital indsats 6) Liggende og akut behandling 7) Siddende patientbefordring 8) Bloddonoraftale Investeringer i laboratorieområdet 9) Mappe til nyfødte 10) Kræftplan 4 initiativer 11) Samlet ) Bruges til uddannelse af sygeplejersker, så de bliver bedre rustet til at håndtere alvorligt syge unge og deres familie. Rammen udmøntes efter godkendelse i regionsrådet 2) Dækker mellemregional afregning af patientbehandling og særydelser på højt specialiseret behandlingsniveau 3) Dækker mellemregional afregning af patientbehandling og særydelser på regions- og hovedfunktionsniveau 4) Udgifter til private specialsygehuse, jf. sundhedslovens 79, stk. 2 og 3, hvorunder regionen er forpligtiget til at yde vederlagsfri behandling 5) Udgifter til behandling af regionens egen borgere i udlandet samt indtægter vedr. behandling på regionens sygehuse af borgere uden dansk sygesikring 6) Dækker udgifter til uddannelse af medarbejdere i beredskabet, indkøb af udstyr og helikopterindsatsen i regionen 7) Dækker udgifter til liggende og akut patientbefordring i regionen. En del af budgettet er flyttet til Ambulance Syd 8) Dækker udgifter til den siddende patientbefordring samt udgifterne til befordringsgodtgørelse 9) I f.m. hjemtagning af analyser fra Statens Serum Institut er der behov for løbende investeringer i laboratorieområdet på regionens sygehuse. Rammen skal dække disse 10) Dækker over udgifter til trykning af mappe til forældre til nyfødte 11) Oprettet i f.m. behandling af budget Skal bl.a. dække udgifter til oprettelse af center for kræftforskning, implementering af nye værktøjer i f.m. kræftbehandling. En anden del skal bruges på kompetenceudvikling i kræftkirurgi. Syddansk SundhedsInnovation kr., netto Driftsrammer Medcom betalinger Sundhed.dk E-kommunikation 1) Shared Care Platform 2) Borgere med KOL 3) Samlet ) Dækker udgifter i f.m. it-understøttelse/digitalisering i regionen. 2) Region Syddanmark har på den korte bane behov for at kunne anvende den it-tekniske platform til visning af hjemmemonitorerede data og til andre lokale projekter. Løsningen vil være gældende, indtil der er et fremadrettet alternativ. Rammen dækker udgifterne hertil 3) Vedrører Borgere med KOL, dækker flere forskellige projekter vedr. KOL. 71

72 Sundhed Specifikt Tværsektorielt samarbejde kr., netto Udmøntningsrammer Nære og sammenhængende sundhedsvæsen 1) Klyngeprojekter 2) Driftsrammer Sundhedsprofiler 3) Forebyggelse 4) Koordinatorer til sundhedshuse Samlet ) Udmøntes efter godkendelse i regionsrådet og anvendes til at sikre et mere sammenhængende forløb for patienter i samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne 2) Kan udmøntes efter godkendelse hos koncerndirektøren for området. Udmøntes til sygehusene, når projekterne er klar til opstart. Formålet er at få oprettet mindre organisatoriske enheder, som kan løfte samarbejdet lokalt 3) Region Syddanmark udarbejder hvert fjerde år en sundhedsprofil. Formålet er at levere data på regionalt og kommunalt niveau om voksne syddanskeres trivsel, sundhed og sygdom, herunder unikke data, der ikke findes i registre. Sundhedsprofilarbejdet følger en national aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner og udføres som led i regionens lovpligtige rådgivning til kommunerne om sundhedsfremme og forebyggelse. 4) Dækker udgifter i f.m. gennemførelse af møder vedr. infektionshygiejne. HR kr., netto Driftsrammer Basislæger 1) Betalinger til lønsystem 2) Engangsmidler overenskomst ) Yngre lægers videreuddannelse 4) SOSU-elever Samlet ) Bruges til løn til basislæger i alm. praksis 2) Dækker betalinger for lønsystemet i regionen 3) Bruges til opkrævning af engangsmidler overenskomst 2015 fra Danske Regioner. I Sundhedskartellets forhandlingsprotokol er der reserveret midler til harmonisering, som opkræves årligt. Beløbet opgøres iht. lønsummer via lønbudget og fordeles på Hovedkonto 1. 4) Dækker udgifter i f.m. lægernes uddannelse, fx speciallægepraksis og gennerelle kurser for de yngre læger. Kommunikation kr., netto Driftsrammer Sund i Syd 1) Info-tv 2) Samlet ) Dækker udgifter i f.m. udgivelse af Sund i Syd som kommer i ca eksemplarer og 4 gange årligt. 2) Info-Tv handler om at informere borgere om sundhed. Det gør gøres ved at hænge fladskærme op i ventearealer og vise film, billeder og tekster om sundhed. Dette sker bl.a. hos de praktiserende læger i Region Syddanmark. Sundhedsøkonomi kr., netto Udmøntningsrammer Prioriteringspulje 1) Meraktivitetsmidler 2) Særlig dyr medicin 3) Jo før, jo bedre ny PLO-overenskomst mv. 4) National demenshandlingsplan 5) Kapacitetsudvidelse kræftplan IV 6) Lov- og cirkulærepulje Strukturkonto 7) Spareramme ) Overførelsespulje 9)

73 Sundhed Specifikt Budgetforlig ) Tjenestemænd til sygehusene Lov- og cirkulærepulje Omprioriteringsbidrag administrationen 11) Øvrige besparelser Tilpasninger, centrale rammer Opsparing til flytning til Nyt OUH Genanskaffelsespulje, vedligeholdelse m.v Budgetaftale 2019 politisk prioritering 12) Driftsrammer Amgros Afregning for færdigbehandlede Ambulantgenoptræning Respiratorpatienter Forvaltningsbudgetter IT Medicinrådet Samlet ) Regionsdirektøren er bemyndiget til at udmønte ét-årlige bevillinger fra rammen indenfor max. beløb på 2,0 mio. kr. Flerårige bevillinger samt bevillinger over 2,0 mio. kr. forelægges regionsrådet 2) Skal dække afregning til somatiske sygehuse i h.t. regionens finansieringsmodel. Skal dække permanentgørelse af afregningen for 2019 og ny afregning for ) Skal dække permanentgørelse af afregningen for 2018 og ny afregning for ) Forudsættes anvendt til finansiering af nye initiativer i overenskomsten med de alment praktiserende læger samt aktivitetsstigninger som følge af behandlings- og udredningsretten 5) Forventes udmøntet i løbet af ) Afsatte midler til Kræftplan IV er i budget 2018 disponeret til finansiering af drift af MR-accelerator og særlig dyr kræftmedicin. Heraf er 8 mio. kr. finansieret ved fremrykning af 2019-midlerne til kræftplan IV. Saldo herfor udlignes ved regnskabsafslutningen 7) På strukturkontoen indarbejdes effektiviseringsgevinster forbundet med ibrugtagning af nyt sygehusbyggeri, såvel de kvalitetsfondsfinansierede projekter i Kolding, Aabenraa og Odense som det egenfinansierede byggeri i Esbjerg. Gevinsterne indarbejdes på strukturkontoen i året efter byggeriets færdiggørelse. En del af de indhøstede gevinster indgår til finansiering af den aftalte vækst i kommende økonomiaftaler 8) Den resterende del af sparekravet i budget 2016 forudsættes udmøntet ved udbud af vaskeriydelser 9) Anvendes til periodisering af forskningsindtægter. Kontoen forudsættes udlignet via overførsel af mindreforbrug indenfor det samlede sundhedsområde fra 2018 til ) Jf. Budgetaftalen 2018 prioriteres nye initiativer som anført. Midlerne udmøntes efter godkendelse i regionsrådet kr Fødsler Styrket præhospital beredskab Døgnberedskab fra Vejle til Egtved Akuthjælperordninger Flere paramedicinere Ambulance Syd Styrkelse af forskningsområdet I alt Udmøntede bevillinger Styrket præhospital beredskab Styrkelse af forskningsområdet Fødsler Akuthjælperordninger Restramme ) Rammen nulstilles primo ) Rammen dækker over midler, prioriteret i f.m. budgetaftalen for Initiativerne er som anført: kr Neurorehabilitering Hurtigere og præcis kræftdiagnostik Etablering af fase1-enhed, OUH Center for komplekse symptomer Konsolidering af FAM og med. afd Konsolidering af pressede afd Center for fælles beslutningstagen Ansatte på særlige vilkår, pulje Forsøg med socialsygeplejersker Samlet

74 Sundhed Specifikt Bygningsafdelingen kr., netto Driftsrammer Udvendig bygningsvedligeholdelse 1) Varde Sundhedscenter Vedligeholdelse af solcelleanlæg Samlet ) Indeholder udgifter til vedligeholdelse af bl.a. sygehusenes facader, udskiftning af vinduer m.m. Regnskab og Finans kr., netto Driftsramme Leasingramme 1) Samlet ) Skal dække regionens leasingforpligtigelser. Drejer sig om løbende ydelser i f.t. Kommuneleasing. It-området kr., netto Driftsrammer Sundheds IT 1) OUH IT 1) SLB IT 1) SVS IT 1) SHS IT 1) Regional IT 1) Samlet ) Dækker de løbende udgifter til forvaltning af IT systemer bl.a. betaling af kontrakter. Udover forvaltningsområdet dækker rammerne mindre IT-projekter i form af foranalyse. OUH Aktiv patientstøtte kr., netto Driftsrammer Aktiv patientstøtte 1) Samlet ) Aktiv Patientstøtte er et nationalt og tværregionalt forsknings- og udviklingsprojekt, som har til formål at styrke indsatsen overfor borgere med kroniske sygdomme. Råds- og direktionssekretariatet kr., netto Driftsrammer Patientforsikring 1) Abort og sterilisationssamråd 2) Samlet ) Dækker præmiebetalingen til den interne forsikringsordning på området samt gebyrbetaling til Patienterstatningen 2) Dækker bl.a. udgifter i form af honorar, løn og kørselsafregning til samrådsmedlemmer. Socialområdet kr., netto Driftsrammer Specialundervisning for afasi-patienter 1) Samlet ) Kommunikationscentrene varetager specialundervisningen for børn og unge ved sygehusindlæggelse. Hospice kr., netto Driftsrammer Fælles afsnit 1) Hospice Sydvestjylland 1)

75 Sundhed Specifikt Hospice Fyn 1) Hospice Sønderjylland 1) Sct. Maria 1) Kræftens bekæmpelse 1) Hospice Sydfyn 1) Samlet ) Dækker udgifter til de forskellige hospices. Formålet med hospice er at give terminale patienter den bedste pleje og smertelindring i den sidste del af deres for forløb, og at det sker i gode omgivelser. Institutioner kr., netto Driftsrammer Center for Kvalitet 1) Medicoteknik 2) AMK vagtcentral 3) Syddanske Vaskerier 4) Syddansk SundhedsInnovation 5) Ambulance Syd 6) Samlet ) Det er besluttet at nedlægge centret pr. 1. januar Budgettet skal derefter fordeles mellem OUH og Kvalitets- og forskningsafdelingen i Regionshuset 2) Medicoteknik er organisatorisk en selvstændig institution, hvis formål er at levere medicoteknisk service, som bidrager til at underbygge, styrke og udvikle patientbehandlingen og sygehusenes drift 3) AMK-vagtcentralen i Odense består i dag af to selvstændige enheder: Den sundhedsfaglige enhed, som visiterer 112- opkald, og den tekniske enhed, der disponerer ambulancer, akutbiler og akutlægebiler til de konkrete opgaver 4) Syddanske Vaskerier vasker hospitalstøj, uniformer og linned for Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og Sygehus Lillebælt. Den negative driftsramme modsvares af en ramme under anlæg, så det samlede budget er i balance 5) Syddansk Sundhedsinnovation er en regional enhed for sundheds- og velfærdsinnovation med en vision om at udvikle innovative løsninger til hverdagen. Det sker ved at understøtte regionens sygehuse, psykiatriske og sociale tilbud i at udvikle og implementere løsninger, der kan øge effektiviteten og samtidig bidrage til at skabe arbejdspladser i regionen 6) Nettodriftsbudget til Ambulance Syd, som blev oprettet, da BIOS gik konkurs i

76 Sundhed Specifikt 2.10 Psykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark står for den psykiatriske behandling af borgere i alle aldre med sindslidelser. Det sker i et tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne. Region Syddanmark tilbyder også behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge og torturofre. Desuden driver regionen Psykiatrisk Informationscenter, som indsamler og formidler viden om psykisk sygdom gennem rådgivning, bibliotekstilbud, kurser og arrangementer. Psykiatrisygehuset har afdelinger i Vejle, Aabenraa, Esbjerg, Middelfart, Svendborg samt Odense. Alle afdelinger tilbyder udredning og behandling af voksne borgere med en psykisk sygdom. Ud over behandling på hovedfunktionsniveau varetager afdelingerne i Odense, Esbjerg, Middelfart samt Afdelingen for Traume og Torturoverlevere specialfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Psykiatrisk Afdeling Odense, universitetsfunktionen, varetager hovedparten af regionsfunktionerne og et antal højt specialiserede funktioner i relation til specialeplanlægningen. Psykiatrien i Region Syddanmark har som led i implementeringen af psykiatriplanen opbygget lokalpsykiatrier som indgangsport og omdrejningspunkt for behandlingen. På det retspsykiatriske område har Psykiatrisygehuset en regionsdækkende, retspsykiatrisk distriktspsykiatri og retspsykiatriske døgnpladser i Middelfart. Kapaciteten på området er udbygget til i alt 84 pladser, samlet i en nybygget retspsykiatrisk funktion i Middelfart, jf. psykiatriplanen. Derudover har Psykiatrien i Region Syddanmark i 2018 etableret 15 særlige pladser på Psykiatrisk Afdeling Vejle. I 2019 etableres yderligere 17 særlige pladser som en del af Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Psykiatrien i Region Syddanmark har ambulant behandlingstilbud for børn og unge i Vejle, Aabenraa, Esbjerg samt Odense og døgnfunktion i Esbjerg, Odense og Aabenraa. Børne- og Ungdomspsykiatrien 76

77 Sundhed Specifikt Odense, universitetsfunktionen, varetager en lang række regions- og højtspecialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Psykiatrisygehuset har desuden Afdelingen for Traume og Torturoverlevere, der er et behandlingscenter for traumatiserede flygtninge. Herudover har regionen driftsoverenskomst med den selvejende institution RCT- Jylland. Fakta om Psykiatrien i Region Syddanmark Voksenpsykiatrien Børne- og Ungdomspsykiatrien Psykiatrien i alt Antal senge (2018) Antal sengedage 2018 *) Antal udskrivninger **) Ambulante besøg 2017 *) Antal fuldstillinger ***) * Prognose p.b.a. 10 måneders aktivitet ** LIS-data *** Opgjort pr Fællesudgifter og -indtægter Området omfatter bevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til Psykiatrisygehusets driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af året af forretningsudvalget eller administrativt i overensstemmelse med bevillingens formål. Fællesudgifter og -indtægter kr., netto Udmøntningsrammer Prioriteringspuljen 1) Pulje til meraktivitet 2) Ramme vedr. satspuljer 3) Omstillingspulje Budgetforlig 2019 politisk prioritering Pulje til tjenestemænd Driftsbevillinger Højt specialiseret behandling 4) Landsaftale om det frie sygehusvalg 4) Færdigbehandlede patienter 5) Det udvidede frie sygehusvalg Leasing Centrale midler OK Samlet ) Regionsdirektøren er bemyndiget til at udmønte prioriteringspuljen op til 2 mio. kr. pr. sag 2) Udmøntes administrativt til psykiatrisygehuset på baggrund af præsteret aktivitet i henhold til den vedtagne model for aktivitetsafhængige budgetter 3) Indeholder midler, tilført psykiatrien til satspuljeinitiativer samt tidligere indsatser vedr. udredning m.v. 4) Det forventes, at den allersydligste del af Region Midtjylland vil gøre brug af psykiatriske tilbud især i Vejle. Omvendt forventes Region Syddanmark at gøre brug af behandlingspsykiatrien i andre regioner Der er indarbejdet et budget på 23,1 mio. kr. vedr. Sikringen, Region Sjælland, da der er fastsat regler, der indebærer objektiv finansiering heraf Der er afsat beløb til dækning af udgifter til Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) 5) Det er kommunernes ansvar at finde tilbud til patienterne efter endt behandling i sygehuspsykiatrien. Da det ikke altid lykkes for kommunerne at hjemtage disse patienter til et socialt, kommunalt tilbud som følge af ventetider på pladser på socialpsykiatriske tilbud, forventes der kommunale indtægter på dette område. 77

78 Sundhed Specifikt 2.11 Sygesikring Regionens udgifter til praksisområdet afhænger af patienternes mulighed for at søge hjælp til diagnostik, behandling, udskrivning af recepter, henvisninger m.v. Regionen kan påvirke udbuddet af ydelser gennem regulering af antallet af læger, fysioterapeuter, fodterapeuter m.fl., som kan praktisere for sygesikringen. Særligt den praktiserende læge har stor indflydelse på udgifterne til speciallægehjælp, medicin m.v. via deres henvisninger, ordinationer m.v. inden for såvel praksissektoren som sygehusene. Udgifterne til praksisområdet er primært kalkulatoriske, da de direkte styringsmuligheder er begrænset til antallet af udbudte kapaciteter i de respektive praksis. Region Syddanmarks budgetterede udgifter til sygesikring i 2019 svarer til kr. pr. indbygger. Regionens udgifter påvirkes også af de overenskomster, som på landsplan indgås mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de enkelte ydergrupper. Nye, indgåede overenskomster de seneste år har indeholdt økonomiprotokollater, som lægger loft på den samlede udgift inden for området. En overskridelse heraf vil blive sanktioneret; typisk i form af indgreb over for reguleringsprocenter. Desuden vil indgåelse af lokale aftaler influere på udgiftsudviklingen. Det gælder først og fremmest 2- (almen praksis og fysioterapi) og 66-aftaler (speciallægehjælp) om forhold, som ikke allerede er reguleret via gældende overenskomst. Udgifterne til medicintilskud tager udgangspunkt i et nyt skøn for 2018, tillagt skøn for udviklingen i 2019, jf. økonomiaftalen for Området er ikke omfattet af en budgetgaranti og indgår som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft kr., netto Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicintilskud Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser af børn Vaccinationer Høreapparater Specialiseret tandplejetilbud Amanuensisfond Introduktionsamanuensis + fase 1 i hoveduddannelse Sygesikring i alt I 2017 blev der afregnet mindst én ydelse til 94,8 pct. af alle syddanske gruppe 1- og 2-sikrede, fordi de var i kontakt med en praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog o.a. 87,1 pct. var i kontakt med en almen læge, og 27,3 pct. modtog vagtlægehjælp. Kilde: DXC Almen lægehjælp 1. august 2015 trådte en ny praksisplan inden for området i kraft. Formålet med planen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge indenfor rimelig afstand. Såfremt det ikke er muligt at vælge en læge, opretter regionen et midlertidigt tilbud, så alle borgere er tilknyttet en praksis. 78

79 Sundhed Specifikt Praksisplanen skal medvirke til at: sikre en fremtidig rimelig lægedækning i regionen medvirke til at sikre sundhedsaftalens gennemførelse i forhold til almen praksis styrke almen praksis rolle i det regionale sundhedsvæsen, herunder sammenhæng til øvrige planer på sundhedsområdet. Servicemål for lægevagten i Region Syddanmark: Ventetid i telefonen skal almindeligvis være under 5 min. Afstand til nærmeste konsultationssted skal være under 30 km., dog lidt længere i visse områder og i nattetimerne Sygebesøg eller konsultationer skal almindeligvis ske inden for 3 timer. Læs mere om lægevagten på I efteråret 2017 blev indgået en ny, treårig aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med virkning fra 1. januar Overenskomsten indeholder en række nye, vigtige elementer. Fx skal almen praksis udføre flere opgaver vedr. patienter med KOL og diabetes 2. Dette skal komme i stand ved, at størstedelen af behandlingsansvaret på områderne flyttes fra sygehusene til almen praksis. Organiseringen af kvalitetsarbejdet i almen praksis omlægges med etablering af praksisklynger, der skal arbejde med databaseret kvalitetsudvikling. Overenskomsten indebærer en væsentlig økonomitilførsel til almen praksis i kraft af honorarforhøjelser for sygebesøg og basishonorar samt tilførsel af nye opgaver og forpligtelser. Speciallægehjælp Omfatter udgifter til speciallægehjælp, dækkende øjenlæge- og ørelægehjælp uden henvisningsbehov, samt en række øvrige praksisrelevante specialer, som kræver henvisning. Inden for visse specialer foreligger behandlinger, der kan varetages i såvel sygehusregi som speciallægepraksis samt på privathospitaler. Udviklingen i aktiviteten på området påvirkes således af ventetider i sygehusvæsenet, den konkrete opgavefordeling mellem speciallægepraksis og sygehusvæsen samt aktiviteten på privathospitaler. I efteråret 2017 blev indgået en ny aftale med Foreningen af Speciallæger (FAS) med et økonomiprotokollat, som overordnet indebærer et loft for udgifterne i overenskomstperioden. Aftalen trådte i kraft 1. april 2018 og gælder en 4-årig periode. Medicintilskud Udgifterne til tilskud til receptpligtig medicin afhænger af: befolkningens efterspørgsel og behov lægernes ordinationsadfærd, herunder valg af dyre hhv. billige lægemidler lægemiddelbranchens prissætning, som i høj grad afhænger af konkurrencesituationen, patenter og udvikling af nye præparater apotekernes avancer, som aftales nationalt, samt tilskudsreglerne. Regionens mulighed for udgiftsstyring er dermed begrænset. Siden økonomiaftalen for 2012 er området ikke længere omfattet af en budgetgaranti, men alene et forventet udgiftsniveau, og indgår som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft. Udgifterne til medicintilskud tager udgangspunkt i et nyt skøn for 2017, tillagt skøn for udviklingen i I 2017 fik 66 pct. af borgerne i Region Syddanmark indløst mindst en recept på tilskudsberettiget medicin. Tallet er lidt højere for kvinder (71 pct.) end for mænd (61 pct.). I gennemsnit indtager en borger 1,2 dosis tilskudsberettiget medicin om dagen. Der er dog store forskelle, idet de årige i gennemsnit indtager 0,2 doser medicin om dagen, mens årige bruger 3,7 doser medicin i gennemsnit. Kilde: DXC Tandlægehjælp Omfatter tilskud til tandlægehjælp til voksne hos praktiserende tandlæger. Tilskudsreglerne omfatter diagnostiske, forebyggende og behandlende ydelser, hvis tilskud er fastsat i bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet. Ca. 4,2 mio. kr. går til betaling af ydere uden for Danmark. 79

80 Sundhed Specifikt I 2017 var patienterne i Region Syddanmark forholdsmæssigt inddelt i risikogrupper, så 21 pct. var grønne, 77 pct. gule og 6 pct. røde på et tidspunkt i løbet af året. Når summen er over 100 pct., er det udtryk for, at patienterne har skiftet risikogruppe undervejs. Kilde: DXC I 2015 blev indgået en ny overenskomst på området. Den nye overenskomst indeholder bl.a. et økonomiprotokollat, som i modsætning til de øvrige praksisområder fastsætter mindre snævre rammer for udgiftsudviklingen i overenskomstperioden. Udgifterne til tandlægehjælp er steget markant sidenhen. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har opsagt overenskomsten med Tandlægeforeningen om tandlægehjælp med virkning pr. 1. juni Folketinget har i maj 2018 vedtaget en lovændring, der pr. 1. juni 2018 sikrer patienternes fortsatte ret til tilskud til tandpleje og overholdelse af de aftalte, økonomiske rammer. Fysioterapi Omfatter tilskud til fysiurgisk behandling. Kommunerne overtog i 2008 ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Danske Regioner har indgået aftale med KL om, at afregningen og opfølgningen herfor fortsat ligger i regionerne. Regionen varetager administration og servicering af alle fysioterapeuter med ydernummer. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet en praksisplan på området. Den forventes godkendt i løbet af I 2018 blev indgået en ny overenskomst på området. I lighed med øvrige yderområder er der aftalt et økonomiprotokollat, som begrænser udgiftsudviklingen inden for området. Kiropraktik Omfatter tilskud til kiropraktisk behandling. Sygesikringens andel udgør 10 pct. Der trådte en ny praksisplan i kraft inden for området 1. juli Den nuværende overenskomst har været gældende fra april 2017 og indeholder ligeledes et restriktivt økonomiprotokollat. Væsentligt i aftalen er omlægningen af de særlige tilskud fra enkeltydelser til forløb. Briller Omfatter tilskud til børnebriller. Rejsesygeforsikring Omfatter årligt bidrag til rejseforsikring til dækning af udgifter til behandling af danskere på ferie i udlandet. Ordningen er med undtagelse af Grønland og Færøerne ophævet pr. 1. august Udgiften på området er derfor forholdsvis begrænset. Der er i 2015 indbetalt aconto for perioden , og fra 2019 betales der igen, jf. den nye aftale med SOS International. Aftalen med SOS International a(s består af et administrationsbidrag til administrator (SOS) for varetagelse af administrationsopgaven ved de enkelte sager (der afregnes et vederlag pr. sag afhængig af skadestypen) samt skadesudgifter (fx hjemtransport eller lokalt sygehusophold) og et årligt beredskabshonorar for døgnbetjent behandling. Fodterapi Omfatter tilskud til fodterapi (patienter med diabetes, nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling samt svær leddegigt). Den nuværende overenskomst på området er fra De kommende år forventes et stigende udgiftsniveau, da det forudsættes, at en række berettigede patienter ikke har gjort brug af deres ret til refusion under den tidligere konflikt. Hertil kommer, at der i den nuværende praksisplan, som trådte i kraft 1. april 2015, er indeholdt et to-årigt forsøgsprojekt med øget konkurrence mellem de praktiserende fodterapeuter samt mere liberal udnyttelse af kapaciteten. Det har resulteret i en stor stigning i antallet af fodterapeuter i regionen. Via Satspuljen er der i afsat midler til et forsøg med tilskud til fodterapi for patienter med svær psoriasisgigt. Psykologbehandling Omfatter tilskud til psykologbehandling. 80

81 Sundhed Specifikt Der har været en stor vækst i udgifterne de senere år, som periodisk dækkes af satspuljemidler. Siden 2008 har det været muligt at henvise personer med lette og moderate depressioner til psykologbehandling. I 2011 trådte ordningen om tilskud til psykologbehandling for angst og OCD for patienter i aldersgruppen år i kraft. De to henvisningsårsager tegner sig for størstedelen af de 11 mulige kriterier for psykologhjælp. Ud over de 60 pct., som regionen generelt giver i tilskud til psykologbehandling, får patienter i aldersgruppen år et yderligere tilskud på 40 pct., hvis de er henvist på grund af depression eller OCD. Desuden givet et yderligere tilskud på 40 pct. til patienter, som er henvist som følge af pårørendes dødsfald. Begge ordninger trådte i kraft 1. juli ,5 pct. af alle borgere i Syddanmark fik i 2017 afregnet mindst et besøg hos en psykolog. Næsten halvdelen kom på grund af let til moderat depression. Henvisningsårsager 1 Røveri, volds- og voldtægtsofre 5,7 pct. 2 Trafik- og ulykkesofre 1,7 pct. 3 Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 7,7 pct. 4 Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 10,5 pct. 5 Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 9,8 pct. 6 Pårørende ved dødsfald 10,7 pct. 7 Personer, der har forsøgt selvmord 0,4 pct. 8 Kvinder, der får foretaget provokeret abort p.g.a. misdannelser ved barnet 0,2 pct. 9 Personer under 18 år, som har været udsat for incest eller seksuelle overgreb 1,8 pct. A Let til moderat depression (18-37 år) efter udført psykometrisk test 44,1 pct. B Personer med let til moderat OCD (18-28 år) 14,0 pct. Total antal patienter 106,5 pct. Summen af alle årsager er højere end 100, da nogle patienter har haft mere end én henvisningsårsag. Kilde: DXC Øvrige sygesikringsudgifter Omfatter udgifterne til tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger, ridefysioterapi, it-systemer til afregning og servicering af praksissektoren samt EU-refusioner. Gennem en årrække steg udgifterne til tolkebistand meget, men stigningstakten er dæmpet de senere år. Der har siden 2009 været aftaler om tolkebistand på baggrund af udbud. I 2016 blev der indgået en ny aftale, som forventes at reducere udgifterne. Aftalen er siden hen annulleret med markant øgede udgifter som konsekvens. Ernæringspræparater Omfatter tilskud til sondeernæring og andre ernæringspræparater, der er ordineret af egen læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er optaget på en liste over produkter anmeldt til Veterinær- og fødevaredirektoratet efter reglerne om ernæringspræparater bestemt til særlig ernæring. Sundheds- og Ældreministeriet fremkom i sommeren 2017 en fortolkning vedr. sygehusenes og kommunernes forpligtelser til at forsyne borgere med sonder til at indtage næring med. Det har givet anledning til at få præciseret, hvor ansvaret og opgaven ligger på regionalt niveau. I januar 2018 kom fra Sundheds- og Ældreministeriet en præcisering vedr. udlevering og betaling af sonderemedier. Det betyder, at forsyning med sonderemedier til ernæring bortfalder i praksissektoren. Regionens forpligtelser i forhold til at udlevere fra ernæringssonder skal fremover alene varetages i regi af sygehusenes udlevering af behandlingsredskaber. I praksis medfører det, at forsyningen med de sonderemedier, som regionen har ansvaret for, fremover varetages af sygehusenheden i det område, hvor patienten bor. Ordningen trådte i kraft 1. marts 2018ndeernæring. Profylaktiske svangerundersøgelser Omfatter udgifter vedr. gravides ret til forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge under graviditeten og efter fødslen. Udgifterne har i en årrække været faldende som følge af lavere fødselstal, men er fra starten af 2017 igen stigende. Lægeundersøgelser af børn Omfatter honorar til praktiserende læger for lægeundersøgelserne, som tilbydes børn mellem 0 og 5 år. Honoraret er fastlagt i landsoverenskomsten for alment praktiserende læger. Udgifterne er stagneret som følge af det lavere fødselstal, men forventes af stige i forlængelse af flere svangreundersøgelser. 81

82 Sundhed Specifikt Vaccinationer Omfatter honorar til praktiserende læger for udførelse af vaccinationsprogrammer til børn. I forbindelse med børneundersøgelserne tilbydes alle børn vaccinationer mod difteri, tetanus, kighoste, polio, hepatitis B og en vis type influenza. Endvidere tilbydes MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I 2008 blev HPV-vaccination indført i børnevaccinationsprogrammet (tre vaccinationer). Medio 2014 blev antallet af vaccinationer reduceret til to. Det gratis vaccinationstilbud for HPV er primært rettet mod de 12- årige piger. Tilbuddet gælder, til man er fyldt 18 år. Tilslutningen til vaccinationsprogrammet er igen stigende efter at være faldet markant de seneste år. Høreapparater Omfatter tilskud vedr. udlevering af høreapparater. Ordningen er et tilbud til patienter, som ikke får udleveret høreapparater via regionens sygehuse. Specialiseret tandplejetilbud De specialiserede tandplejetilbud varetages af Den Regionale Tandpleje, der driver regionstandplejen, og Specialtandplejen, som i henhold til Sundhedsloven tilbyder følgende specialiserede tandplejetilbud: Regionstandplejen: børn/unge under 18 år med tandlidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse ( 162) rådgivning, udredning og behandling af personer med sjældne sygdomme og handicaps, som giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber ( ,3) Tilskud til kræftpatienter og til patienter med Sjögrens Syndrom: tilbud om særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom eller kræftbehandling i form af strålebehandling i hoved/halsregionen eller kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer ( 166). Specialtandplejen: efter aftale med kommuner udbyde tilbud om specialiseret tandpleje til personer, der på grund af sindslidelse eller psykisk udviklingshæmning ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud ( 133). Den Regionale Tandpleje har en regional forsyningsforpligtelse vedr. specialtandpleje til de kommuner, der ikke selv kan eller ønsker at varetage opgaven. Den Regionale Tandpleje har aftale med de fleste syd- og sønderjyske kommuner varetager regionen den del af de kommunale opgaver, som vedrører specialtandplejen. Flere fynske kommuner har en lignende aftale med Odense Kommune, mens andre selv varetager behandlingen af specialtandplejepatienterne. Takster for specialtandplejen 2018 Basisydelse Takst Basisydelse (kvalitetssikring og vidensopsamling) pr. indbygger 0,99 Ordning ifølge ny aftale med kommunerne Pr. påbegyndt halve time Pr. påbegyndt halve narkosetime Hertil afregnes teknikudgifter Der er etableret regionstandklinik i Odense og specialtandplejeklinikker i Esbjerg, Vejle og Sønderborg. Klinikken i Vejle flyttes i løbet af 2019 til Kolding Sygehus, som fremadrettet bliver hovedklinik for regionens specialtandpleje. Den Regionale Tandpleje varetager også de administrative opgaver i forhold til ovenstående specialiserede tandplejetilbud, herunder den administrative varetagelse vedr. manglende tandanlæg ( 162), sjældne sygdomme i mund og kæber ( 163) og den særlige tilskudsordning ( 166 samt 166,3). Hertil kommer sekretariatsbetjening af Koordinationsudvalget for Tandpleje. Den Regionale Tandpleje driver også Tandlægevagten i regionen. Budgettet for det specialiserede tandplejetilbud dækker over tre særskilte områder: Regionstandplejen med et rammebudget Specialtandplejen med et nettobudget på 0, som drives for takstindtægter fra kommunerne Kalkulatorisk/sygesikringspost: 82

83 Sundhed Specifikt Manglende tandanlæg og sjældne sygdomme i mund og kæber. Behandling i Regions-tandplejen eller Videncenter Vest, Aarhus Universitet Særligt tilskud til tandproblemer efter kemo/strålebehandling og Sjøgrens syndrom får betalt regninger til behandling hos privatpraktiserende tandlæger Særligt tilskud til følger efter sjældne sygdomme: Betaling af regninger til Videncenter Vest, Aarhus Universitet, og betaling til privatpraktiserende tandlæger. 83

84 Sundhed Specifikt 2.12 Administration, It, Renter m.v. Området omfatter central administration af sundhedsområdet, dvs. det personale i regionshuset, der fuldt ud eller i overvejende grad er beskæftiget med det somatiske og psykiatriske område. Fra 2019 omfatter området tillige omkostninger til It på sundhedsområdet. Endvidere indgår Sundheds andel af omkostningerne til Fælles formål og administration (hovedkonto 4). Ligeledes indgår Sundheds andel af Renter (hovedkonto 5) Finansiering Regionernes udgifter på sundhedsområdet finansieres af bloktilskud fra staten statsligt aktivitetsbestemt tilskud kommunale aktivitetsafhængige bidrag. Finansiering af Sundhed i 2019 Mio. kr. Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud, inkl. kompensationsordninger , ,660 Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud 1.407, ,650 Kommunale aktivitetsafhængige bidrag , ,831 I alt , ,141 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. For 2019 er tilskuddet forøget med henblik på at finansiere den aftalte realvækst på området, jf. økonomiaftalen for Hertil kommer konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). I henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip kompenseres regionerne således økonomisk for nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., der indebærer nye opgaver og/eller merudgifter. Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- eller efterreguleringer +/- regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end pris- og lønudviklingen Fordeling Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsen fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb på 100 mio. kr. pr. region, dels efter objektive fordelingskriterier, der afspejler udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterierne skal tage højde for dels befolkningens aldersmæssige sammensætning i de enkelte regioner, dels den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Af de samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter, fratrukket basisbeløbene, henregnes 77,5 pct. til regionernes aldersbestemte udgiftsbehov og 22,5 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov. Regionens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper. Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte region. En regions socioøkonomiske indeks bestemmes som forholdet mellem 84

85 Sundhed Specifikt summen af regionens vægtede andele af en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold og regionens andel af indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov: Vægt Antallet af børn af enlige forsørgere 15 pct. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover 25 pct. Antallet af personer i udlejningsboliger 15 pct. Antallet af familier på overførselsindkomst 17,5 pct. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid 10 pct. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt 5 pct. med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode 5 pct. på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse 2,5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2019 udgør regionens bloktilskud til Sundhed 21,43 pct. af det samlede tilskud til regionerne, hvilket er en stigning i forhold til 2018, hvor andelen var 21,40 pct. Region Syddanmarks andel af bloktilskuddet i 2019 udgør ,7 mio. kr. Bloktilskud 2019 Mio. kr. netto Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,1 + pris- og lønfremskrivning 1.509,0 + lov og cirkulæreprogram 61,2 + balancetilskud og andre reguleringer 1.063,9 Bloktilskud i alt , ,260 Kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering - -34,272 Omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster Bloktilskud ,660 Heri er indregnet konsekvenserne af to kompensationsordninger i forbindelse med ændringer af den kommunale medfinansiering: I 2012 overgik en del af regionernes finansiering fra at være fordelt efter indbyggertal til at fordeles efter aktivitet. Da formålet hermed alene var at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i regionernes finansieringsgrundlag, blev samtidig indført en kompensationsordning for at udligne de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. De regioner, der mister penge ved ændringen, kompenseres således herfor og omvendt. Fra 2017 er fastsættelsen af lofterne for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering ændret, så ordningen ikke har uhensigtsmæssig incitamentsvirkning for regionernes aktivitet. Også her er indført en byrdefordelingsmæssig kompensationsordning. Kompensationsordningen er beregnet en gang for alle. Fra og med 2017 sker der herudover en omfordeling af regionernes effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Reguleringen indebærer, at 50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst for kvalitetsfondsstøttede byggerier fordeles efter regionernes bloktilskudsandel på sundhedsområdet. Reguleringen indfases lineært frem til 2025 og fastholdes herefter på 2025-niveau. Reguleringen er fastsat en gang for alle efter bloktilskuddet i 2016 og pris- og lønreguleres alene herefter. Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud Der er afsat en statslig aktivitetspulje vedr. sygehusområdet. Regionens indtægter herfra afhænger af, i hvilket omfang regionerne præsterer en nærmere aftalt aktivitet. Jf. økonomiaftalen er den statslige, aktivitetsbestemte pulje i 2019 på 1.407,4 mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 301,7 mio. kr. I økonomiaftalen for 2019 indgår, at parterne med forbehold for Folketingets tilslutning er enige om at 85

86 Sundhed Specifikt introducere en ny nærhedsfinansiering. Nærhedsfinansieringen udgør en betinget finansiering, der erstatter den nuværende aktivitetspuljes fokus på sygehusaktivitetsvækst og i stedet indeholder bredere mål for øget sammenhæng og omstilling af behandlingen. Det skal understøtte, at målene løftes op i styringskæden og samtidig give plads til lokale løsninger. Det indebærer samtidig, at den statslige aktivitetspulje nedlægges fra 2019 og erstattes af den nye nærhedsfinansiering. Nærhedsfinansieringen udgør 1,5 mia. kr. i 2019 og frem af den eksisterende regionale finansiering og udbetales også fremadrettet løbende i budgetåret. Parterne er dog enige om, at der henset til, at 2019 er et indfasningsår, alene foretages efterregulering op til 750 mio. kr.. Finansieringen er betinget af, at regionerne lever op til angivne kriterier. Regionernes målopfyldelse for 2019 opgøres endeligt senest ultimo april Regionerne beholder den udbetalte finansiering, hvis de lever op til målene, og ellers foretages en efterregulering. Efterreguleringen foretages i 2020 uden påvirkning af regionernes budgetterede udgiftsniveau. Regeringen vil fremsætte lovforslag i efteråret 2018 med henblik på ikrafttrædelse år. 1. januar Modellen evalueres efter to år. Kommunale aktivitetsafhængige bidrag For at forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver har kommunerne ved strukturreformen fået et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Formålet skulle være at give kommunerne incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering sigter altså mod at give kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Med virkning fra 2012 blev den kommunale medfinansiering ændret. Fra at bestå af et grundbidrag pr. borger og aktivitetsafhængig medfinansiering omfatter den nu alene aktivitetsafhængig medfinansiering. Grundbidraget er således omlagt til aktivitetsafhængig medfinansiering, hvorved satser og takster herfor er blevet forhøjede. Samtidig er indført et loft for regionens indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering. Overstiger kommunernes betaling til en region den øvre grænse for pågældende regions indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, tilfalder det overskydende beløb staten. Midlerne, som tilfalder staten, og som kan tilskrives en produktivitet, der er højere end det forudsatte niveau for det pågældende år i en eller flere regioner, tilbageføres til kommunerne. Jf. økonomiaftalen er de kommunale aktivitetsafhængige bidrag i 2019 forudsat at udgøre ,4 mio. kr., inkl. konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet. Region Syddanmarks andel heraf udgør 4.159,8 mio. kr. I økonomiaftalen for 2017 indgik, at fastsættelsen af lofterne for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering ændres med virkning fra 2017, så ordningen ikke har uhensigtsmæssig incitamentsvirkning for regionernes aktivitet. Den samlede, øvre grænse for indtægter fra kommunal medfinansiering er således nu fordelt mellem regionerne efter samme fordeling som bloktilskuddet Investeringsbudget I økonomiaftalen for 2019 er fastsat et loft for øvrige anlægsudgifter på Sundhed på mio. kr. brutto. Hertil kommer 110 mio. kr. i 2019 til apparatur m.v. på kræftområdet, jf. Kræftplan IV. Region Syddanmarks samlede andel heraf udgør 548,6 mio. kr. brutto. Anlægsloftet omfatter i lighed med tidligere år også andel af investeringer til Fælles formål (hovedkonto 4). Bruttoudgifter til anlæg, finansieret af private, ligger ud over anlægsloftet. Fx Steno Diabetes Center Odense og donation vedr. af heliport ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. 86

87 Sundhed Specifikt For kvalitetsfondsbyggerier er der i økonomiaftalen forudsat et afløb på mio. kr. i Det er aftalt, at Region Syddanmarks andel heraf udgør 800,1 mio. kr. I økonomiaftalen indgår, at byggerierne fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. Kvalitetsfondsbyggerier Der er meddelt endeligt tilsagn til udbygning/modernisering af Aabenraa Sygehus og Kolding Sygehus inden for en samlet ramme på hhv ,2 mio. kr. og 912,3 mio. kr. samt opførelse af et nyt universitetshospital i Odense inden for en samlet ramme på 6.444,4 mio. kr. (alle beløb i 2009-niveau, inkl. energilån). Finansieringen er bragt på plads i forlængelse af de endelige tilsagn, herunder den konkrete profil for de enkelte finansieringskomponenter på baggrund af den forventede investeringsprofil for pågældende projekt. Finansieringskomponenterne omfatter støtte fra kvalitetsfonden regional egenfinansiering regional låneadgang. Egenfinansieringen hidrører fra regionernes ordinære anlægsrammer, hvorfra den forudsatte hensættelse på 1 mia. kr. årligt (2009-niveau) foretages. I 2019 udgør Region Syddanmarks hensættelse 246,2 mio. kr. Låneadgangen modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger og udgør op til 1/3 af den samlede egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Jf. økonomiaftalen for 2013 er etableret en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsbyggerierne. Lånepuljen giver regionerne mulighed for at prioritere opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse Låneadgangen udgør op til 2,3 pct. af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsbyggeri. For at sikre optimal udnyttelse af puljen kan regionerne søge om adgang til at pulje midlerne inden for den enkelte region. Lånepuljen fastsætter en ny og endelig total investeringsramme for de enkelte projekter. Der er godkendt udbetalingsanmodning og meddelt finansieringsprofil for de tre projekter i hhv. 2012, 2013 og Projektet vedr. udbygning af Sygehus Lillebælt Kolding er afsluttet i Deponeringsfritagelsespulje For at fremme OPP er der i 2019 en pulje på 400 mio. kr., hvorfra der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsstøttede byggerier. Større anlægsprojekter Kvalitetsfondsbyggerierne kan ikke stå alene. Regionens fjerde akutsygehus i Esbjerg gennemføres derfor for regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer ombygning af den del af Kolding Sygehuse, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse, som skal medvirke til, at akutsygehusene kan koncentrere ressourcerne om især akutte tilfælde og dermed undgå at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Inden for psykiatrien pågår der tilsvarende store investeringer i nye, fysiske rammer til gavn for patienter og pårørende samt medarbejdere. Det omfatter bl.a. en samlet og udbygget retspsykiatri i Middelfart, udbygning af afdelingen i Esbjerg og en nybygget afdeling i Aabenraa. En ny afdeling i Vejle er gennemført som OPPprojekt. Hertil kommer udbygning af lokalpsykiatriske centre. Regionsrådet har godkendte generalplaner for Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt Vejle og Kolding (del som ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggeri), Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Odense Universitetshospital Svendborg samt Psykiatrien i Region Syddanmark. Alle projekter understøtter den godkendte, fremtidige struktur og bidrager til kvalitative og driftsmæssige gevinster. I forbindelse med budget 2019 er afsat rådighedsbeløb til kommende etaper af igangværende generalplaner frem mod Således i alt 60 mio. kr. i fra 2020 til SLB Vejle, i alt 90 mio. kr. fra 2021 til SVS Esbjerg og i alt 113 mio. kr. fra 2023 til SHS Sønderborg. 87

88 Sundhed Specifikt I aftalen om satspuljen for er afsat i alt 700 mio. kr. i årene til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien, fx flere enestuer, bedre fælles- og udearealer til sociale og rekreative aktiviteter samt byggeprojekter i den ambulante psykiatri, som understøtter sammenhængen mellem den regionale og kommunale indsats. Puljen udmøntes på baggrund af konkrete projektansøgninger. Sundheds- og Ældreministeriet har givet Region Syddanmark tilsagn om tilskud på i alt 207,0 mio. kr. til seks projekter: Etablering af sundhedscentre i Haderslev og Sønderborg, lokalpsykiatriske centre i Odense og Kolding, færdiggørelse af psykiatrisk afdeling i Esbjerg samt Nyt OUH Psykiatrien. For at reducere antallet af retspsykiatriske patienter, indlagt på almenpsykiatriske afdelinger, omdannes et almenpsykiatrisk afsnit til retspsykiatriske senge. Der er ligeledes meddelt bevilling til forbedring af sikkerheden og de fysiske rammer i retspsykiatrien i Middelfart. Hertil kommer bevilling til modernisering af Psykiatrisk afdeling i Svendborg samt forbedringog Med henblik på etablering af nye, særlige pladser i psykiatrien er afsat i alt 21,5 mio. kr. til ombygning m.v. af eksisterende, fysiske rammer i Vejle og Esbjerg. Sundhedshuse For at bidrage til at sikre lægedækningen støtter Region Syddanmark støtter etableringen af sundhedshuse i områder, hvor manglen på praktiserende læger er størst. På finansloven for 2018 er der afsat en pulje på 200 mio. kr. til læge- og sundhedshuse. Region Syddanmark har modtaget et tilskud på 5,1 mio.kr. til etablering af korttidscenter på Tønder Sygehus. Investeringer i apparatur og it m.v. Som led i videreførelsen af regionens langsigtede strategi for apparatur- og it-anskaffelser vurderes det centralt at fastholde et tilstrækkeligt højt investeringsniveau. Dels for via geninvesteringer at fastholde værdien af det eksisterende kapitalapparat og dermed undgå nedslidning heraf, bl.a. af hensyn til kvaliteten i behandlingen samt patientsikkerheden. Investeringsbehovet afspejler bl.a., at visse typer udstyr har en relativt kort, teknologisk levetid. Dels fordi nye investeringer har betydning for muligheden for at kunne tilbyde nye behandlingsformer m.v. Samtidig bidrager investeringer i apparatur og it til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes omkostningseffektivitet. Fremadrettet skal de samlede investeringer i apparatur og it tillige vurderes i lyset af behovet for at sikre en høj genanvendelsesgrad i forbindelse med indflytningen på Nyt OUH. I Kræftplan IV er afsat 500 mio. kr. på landsplan i årene , heraf 110 mio. kr. i 2019, til udskiftning af nedslidt apparatur på kræftområdet samt investeringer, der kan forbedre anvendelsen af relevante speciallæger og øge kapacitetsanvendelsen på nuværende apparatur, herunder særligt investeringer i it, ny teknologi og forberedelsesrum. IT-investeringer skal bl.a. medvirke til at gøre billedmateriale tilgængeligt på tværs af sygehuse. Midlerne skal ikke anvendes til at øge omfanget af scannere og strålekanoner. Regionens andel heraf udgør 107,1 mio. kr., heraf 23,5 mio. kr. i Investeringsrammer I budgettet er afsat decentrale investeringsrammer til de enkelte sygehuse, Syddanske Vaskerier samt Ambulance Syd. Koncerndirektøren er bemyndiget til på baggrund af de af regionsrådet godkendte principper at foretage den endelige udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur, herunder godkende byggeprogrammer og licitationsresultater vedr. afledt anlæg inden for den meddelte økonomiske ramme at udmønte konsolideringsrammen, psykiatri, på op til 2 mio. kr. pr. projekt samt godkende byggeprogrammer og licitationsresultater i forbindelse hermed. at udmønte anlægsbevilling, rådighedsbeløb og forbrug vedr. Projektorganisation for byggeri på relevante anlægsregnskaber. 88

89 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Nyt OUH - Projektorganisation, grundkøb m.v , / , , , ,3 ADM , , ,5 ADM , , ,9 ADM , , , , , , , , , , , , Nyt OUH - DP01: Fremskudt arbejde, Letbane , / , , / , Nyt OUH - DP02: Byggemodning , / , Nyt OUH - DP03: Vidensaksen , / , , Nyt OUH - DP04: Behandlings- og sengeafsnit , / , Nyt OUH - DP05: Klynge V , / Nyt OUH - DP06: Klynge V , / Nyt OUH - DP07: Klynge Ø , / Nyt OUH - DP08: Klynge Ø , / Nyt OUH - Øvrige terrænarbejder , / , , , Nyt OUH - Byggeplads fælles , /

90 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Nyt OUH - It, apparatur og inventar , / , , Nyt OUH - Restramme / Tidsforskydning / Nyt OUH - I alt Nyt OUH - tilskud fra Kvalitetsfond / Nyt OUH - Finansiering i alt

91 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SHS Aabenraa - Fase , / ADM , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,88 ADM ,88 ADM , , , , , SHS Aabenraa - Fase , / , , , , , , , , , SHS Aabenraa - Reserve fase , / , SHS Aabenraa - Projektafdeling , / ADM , , ,9 ADM , , , , , , , , SHS Aabenraa - Uderum ved familiehus , / , , / , Tidsforskydning / SHS Aabenraa - I alt SHS Aabenraa - tilskud fra Kvalitetsfond , / , SHS Aabenraa - Finansiering i alt Kvalitetsfondsbyggerier - I alt

92 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Fælles rammer - Somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - Somatik Ramme til medicoteknisk apparatur , / , ,9 ADM ,9 ADM , , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , Ramme til medicoteknisk apparatur / Kræftplan IV - udskiftning af apparatur m.v , / , Ramme, investering i sundheds it-systemer / Prioriteringspulje / Konsolideringsramme, Somatik / Projektorganisation for Byggeri , / , ,3 ADM , ,4 ADM , ,9 ADM , ,9 ADM , , ,1 ADM , , ,9 ADM , , ,1 ADM , ,1 ADM , ,4 ADM , ,4 ADM ,

93 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Fælles rammer - Somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - Somatik - fortsat Ombygning på Varde Sygehus , / , , , , , , , , Alt. byggeteknisk paradigme - kval. og afprøvning , / , , , , , , , , , Ny værksteds- og innovationsbygning, Forskerpar , / , , , , , , Salg af Fredericia Sygehus Fast / Overordnet byggemodning, Odense , / , , Salg af tidl. gigthospital i Gråsten Fast / Steno Diabetes Center Odense , / , , / Fast Køb af grundareal til heliport ved Nyt OUH Fast / Salg/mageskifte af grundarealer, Odense , , / Fast / Tønder Sygehus - ombygning til korttidspladser , / Fast / Salg af Give Sygehus Fast / Salg af Skedebjergvej 14, Aabenraa Fast /

94 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Fælles rammer - Somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat RSD Cosmic , / , , , ,4 ADM 3 121, , , , , , , , , , , , , LIMS-projekt , / , , , , , , , , , , , , Fælles hjælpemiddelsystem , / , , , , , , , , EFS - Ernærings- og forplejningssystem , / , , , , Afregningssystem for praksisområdet , / , , , REBI - Regionalt BilledIndeks , / , , , , Diktering og talegenkendelse , / , , , ,

95 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Fælles rammer - Somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - Somatik - fortsat Fælles regionalt øjensystem , / , , , , Fælles løsning for rekvisition og svarmodtagelse , / , , , , , Klinisk Logistik , / , , , , Cetrea - opgradering og konsolidering , / , COSMIC Mini Patch , / , , , , , COSMIC Posthus , / , , , , , , Driftsoptimering , / , , , Kontrolrums-it , / , , , , Fælles regionalt apotekersystem , / , , MDIC , / , Konsolidering af Auditbase database , / , ,

96 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Fælles rammer - Somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - Somatik - fortsat Implantatregister , / , IdM , / , Fælles regionalt apotekersystem - lokal udrulning , / , Regionalt it-driftscenter, Kolding , / , ASMO , / EPJ Syd , / Ramme, afledte systemer vedr. EPJ Syd / Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) , / Fast LPR , / , , Fast Sygehusmedicinregistret , / Fast EPJ Syd - Harmonisering , / It-tilpasninger, SOR , / Kliniske kvalitetsdatabaser , / Styrket sektorsammenhæng og innovativ brug af / Fællesoffentlig telemedicinsk infrastruktur / Forbedring af epikriser ,6 / TGK teknologiskifte m.v ,6 / Andel af Fælles formål og administration / Fælles rammer - Somatik i alt

97 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Investeringsrammer Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsrammer Odense Universitetshospital , / , Odense Universitetshospital , / Sydvestjysk Sygehus , / , , Sydvestjysk Sygehus , / Sygehus Lillebælt , / , , Sygehus Lillebælt , / , Sygehus Sønderjylland , / , Sygehus Sønderjylland , / Friklinikken , / , Friklinikken , / Syddanske Vaskerier , / Syddanske Vaskerier , / Ambulance Syd , / , Ambulance Syd , / Investeringsrammer i alt

98 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Odense Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , ,1 ADM ,1 ADM ,9 ADM , , Cyklotron ML ID afledt anlæg ADM , / ADM 5 133, ,1 ADM 8 137,1 ADM 8 137, , , Etablering af heliport , / , , Udskiftning af røntgenudstyr, afledt anlæg , / , Overdækning ved Vestfløjen , / , Digitalisering af befordringsgodtgørelse , / , Ombyning af laboratorium, Klinisk Biokemi og Far , / , PET/MR-scanner - afledt anlæg , / , Fremtidens patientstue , / , Da Vinci OP-stue , / , Indplacering/opstart af Steno Diabetes Center , / , Nyt røntgenrum til MR-scanner - afledt anlæg , / AiB-laboratorium ,6 /

99 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Svendborg RIS/PACS-projekt , / , , , , , , , , Generalplan , / ,9 ADM , , ,3 ADM 8 130, ,1 ADM , , ,1 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM , ,9 ADM , ,4 ADM , Brobygning FAM/Lægevagt , / , Høreboks ,6 / Odense Universitetshospital i alt

100 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Sydvestjysk Sygehus Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sydvestjysk Sygehus - Esbjerg SVS Generalplan - fase , / , ,9 ADM , ,9 ADM , , , ,9 ADM , , , ,3 ADM , , ,1 ADM , , , ,9 ADM , , , , , , , SVS Generalplan - fase , / , , , , , ,1 ADM ,1 ADM , ,4 ADM , , , Fast / SVS Generalplan - fase , / , , , , , SVS Generalplan - projektorganisation , / , , , , , Dosisdispensering , / , Sydvestjysk Sygehus - Grindsted Indflytning af Friklinikken , / ADM , , Brørup Sundhedscenter Etablering af decentral røntgenfunktion , / Sydvestjysk Sygehus i alt

101 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Sygehus Lillebælt Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Lillebælt - Kolding Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM ,3 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , ,1 ADM ,1 ADM ,9 ADM , , Udvidelse af parkeringsareal , / ADM , ,4 ADM , , , / Ventilation og køleanlæg , / ADM 8 139, , , , Etablering af kontorarbejdspladser ,5 / Sygehus Lillebælt - Vejle Generalplan - Fase , / ADM 9 139, , , Parkeringshus , / ADM , , , Sygehus Lillebælt - Middelfart Høreboks ,6 / Sygehus Lillebælt i alt

102 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Sygehus Sønderjylland Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Sønderjylland - Sønderborg Generalplan - Ambulatorietorv , / , ,4 ADM , , , , Generalplan - Renovering af tårn 2 og / Nødstrømsforsyning , / ADM 9 139, , Sygehus Sønderjylland - Aabenraa Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM ,0 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM ,1 ADM ,9 ADM , , CTS-anlæg på eksisterende sygehuse , / , , ,1 ADM 2 137, , , Sygehus Sønderjylland i alt

103 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Aabenraa Nyt psykiatrisk sygehus , / , , , ,9 ADM , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , ,1 ADM , ,4 ADM 7 139, , Haderslev Sundhedscenter i Haderslev , / ADM , ,9 ADM ,9 ADM , ,1 ADM 9 137,1 ADM , , ,1 ADM , , Fast / Sønderborg Lokalpsykiatri , / ADM , ,1 ADM , ,4 ADM , , Fast / Kolding Lokalpsykiatri , / ADM , ,4 ADM , , Fast / Lokalpsykiatri Brørup Løsning af indeklimaproblemer , , / Esbjerg Nye, særlige pladser i psykiatrien , /

104 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Beløb Beløb I alt Indeks overslag Vejle Etablering af ny afdeling som OPP-projekt , / ,3 ADM , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , ,1 ADM , ,4 ADM , , Nye, særlige pladser i psykiatrien , / ADM , , Middelfart Konvertering af almen til retspsykiatriske senge , / ADM , , Retspsykiatri - sikkerhed og forebygg. af rømning , / Svendborg Modernisering af sengeafsnit , / Odense Nyt OUH - Psykiatrien , / ,3 ADM , , ,1 ADM , , , , , ,1 ADM , , ,9 ADM ,9 ADM , , , , , , , , Fast / Nyt OUH - psykiatriklyngen - som OPP , / ADM , ,1 ADM , , ,

105 SUNDHED Investeringsbudget december 2018 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense - fortsat Etablering af lokalpsykiatri ADM , / , ,1 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM , ,4 ADM , , Fast / Fælles Psykiatrien i Region Syddanmark , / , Konsolideringsramme, Psykiatri , / ,9 ADM , ,9 ADM ,9 ADM ,4 ADM , , , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,1 ADM , , , , , , , , , , , , , , Ramme til nye, særlige pladser i psykiatrien / Psykiatrien i Region Syddanmark i alt

106 106

107 3. Social og Specialundervisning 107

108 Social og Specialundervisning Opgaver Region Syddanmark driver specialiserede centre for borgere med sociale eller socialpsykiatriske udfordringer. Samarbejde med kommunerne Såvel kommuner og regioner som private driver specialiserede tilbud på det sociale område og inden for specialundervisning. Myndighedsansvaret, herunder visitation og finansiering, ligger entydigt hos kommunerne. For at sikre det rette udbud af pladser udarbejder kommunerne i Syddanmark og regionen en fælles årlig udviklingsstrategi og styringsaftale tilsammen kaldet Rammeaftalen. Rammeaftalen for 2019 er indgået i oktober Organisationstilpasning af området Region Syddanmark har i 2018 drevet seks centre. I 2019 ændres dette til fire centre samt en ny stabsfunktion. Tilpasningen sker ved at lægge to centre sammen samt omorganisere dele af de øvrige tilbud. Den samlede kapacitet påvirkes ikke af organisationstilpasningen. Aktivitet I 2019 driver Region Syddanmark fire centre samt en ny stabsfunktion med i alt 687 pladser. Center Pladser Belægn. pct. Autismecenter Syddanmark % Handicapcenter Fyn % Specialcenter Syddanmark % Socialcenter Lillebælt % Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV)* % I alt % * Fra 2019 er Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi en stabsfunktion For at gøre centrene fleksible og målrettede indgås i enkelte tilfælde aftaler med kommunerne om såkaldte enkeltmands-projekter, typisk for en enkelt borger og ofte i særskilte fysiske rammer. For sådanne tilbud beregnes en særskilt pris. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er på 736,1 mio. kr. brutto. Heri indgår direkte omkostninger til centrene m.v., inkl. afskrivning, forrentning og hensættelser faktiske omkostninger til det eksterne tilsyn 0,5 pct. til udvikling 4,4 pct. i overhead til central administration af området samt andel af omkostninger til fælles formål og administration. Autismecenter Syddanmark Handicapcenter Fyn Specialcenter Syddanmark Socialcenter Lillebælt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt er det muligt for centrene i 2019 at disponere over en del af 2018-resultatet, svarende til max. 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Hvor kommer pengene fra? Centrenes nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering vedr. Egely samt Center for Høretab i henhold til lovgivningen. For CKV Odense aftales abonnementsordninger med kommunerne. Investeringer Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i Den langsigtede boligplan inden for det sociale område, senest justeret i december Planen bygger på, at mennesker med særlige behov har ret til en torumsbolig med eget badeværelse og tekøkken. Planen danner således baggrund for en lang række fremtidssikrede og fleksible om- og nybygninger af regionens centre. Anlæg og større anskaffelser på socialområdet påvirker ikke regionens langsigtede økonomi, da de finansieres af de afskrivninger og renteudgifter, der indgår i de fremtidige takster, som kommunerne betaler for anvendelse af regionens tilbud. Kvalitet Region Syddanmark samarbejder med de øvrige regioner om Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Modellen sætter standarder for den indsats, der ydes på de sociale centre. Der udvikles og implementeres løbende nye tiltag for at sikre en ensartet kvalitet på de sociale centre til gavn for både borgere, pårørende og medarbejdere. 108

109 Social og Specialundervisning Modellen skaber rammer for kvalitet, kvalitetsudvikling og for faglig udvikling og læring. Den skal sikre synlighed og gennemsigtighed for borgere, pårørende, medarbejdere og offentlighed gennem bl.a. systematisk dokumentation af den sociale indsats og dens virkninger. Herudover er kvalitetsmodellen med til at styrke inddragelsen af borgere og pårørende og sikre deres indflydelse på tilrettelæggelsen af indsatsen. Resultatdokumentation Region Syddanmarks sociale centre arbejder på flere måder med at dokumentere resultaterne af den indsats, de leverer. Det foregår blandt andet i det borgeradministrative system KMD Nexus. Derudover arbejder socialområdet bl.a. med resultatdokumentation i forbindelse med nedbringelse af magtanvendelser, sygefravær, overgreb og trusler samt ikke mindst i forhold til at skabe mere værdi af den rehabiliterende indsats for samme eller mindre økonomisk ramme. Den Syddanske Forbedringsmodel Socialområdet arbejder intensivt med at skabe forbedringer til gavn for borgerne på de sociale tilbud. Arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel på Socialområdet blev for alvor sat i gang i 2. halvår 2017 og har allerede nu givet en række positive resultater. Alle ledere på det sociale område har gennemgået en lederuddannelse i forbedringsarbejde, og der blev i alt afholdt seks forbedringsworkshops i Det er planlagt, at der afholdes otte forbedringsworkshops i Konsulentydelser Medarbejderne på regionens centre har stor erfaring og viden om specialiserede tilbud til handicappede og andre. Der er derfor på både børne- og voksenområdet indgået aftale om salg af ekspertviden til VISO, den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. 109

110 Social og Specialundervisning Indholdsfortegnelse 3.1 Bevillingsoversigt Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Budget- og styringsprincipper Centre Autismecenter Syddanmark Handicapcenter Fyn Specialcenter Syddanmark Socialcenter Lillebælt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (Stabsfunktion) Investeringsbudget Investeringsoversigt

111 Social og Specialundervisning Driftsbudget/resultatopgørelse Bevillingsoversigt (omkostningsbaseret) kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Autismecenter Syddanmark Netto Center for Kommunikation og Velfærd Netto Handicapcenter Fyn Netto Socialcenter Lillebælt Netto Specialcenter Syddanmark Netto Ikke henførbare konti Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering og takstbetaling Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Investeringer: Investeringer Brutto Investeringer i alt Budget

112 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Autismecenter Syddanmark Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Omkostninger Takstbetaling I alt Handicapcenter Fyn Omkostninger Takstbetaling I alt Socialcenter Lillebælt Omkostninger Takstbetaling I alt Specialcenter Syddanmark Omkostninger Takstbetaling I alt Centre i alt Omkostninger Takstbetaling I alt Ikke henførbare konti Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter I alt Social og Specialundervisningen i alt Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Takstbetaling, inkl. objektiv finansiering I alt Resultat Budget

113 Social og Specialundervisning Specifikt 3.3 Opgaver Kommunerne har alle myndighedsbeføjelser på det sociale område og ansvaret for at sikre det nødvendige udbud af tilbud for at dække borgernes behov for specialiserede tilbud. Kommunerne betaler alle omkostninger ved de sociale centre. Tilsvarende gælder for specialundervisning. Ingen kommuner råder over et tilstrækkeligt bredt udbud af tilbud til at dække deres borgeres behov uden at benytte tilbud drevet af andre kommuner, regioner eller i visse tilfælde private. Regionerne driver flere sociale tilbud og visse tilbud om specialundervisning. Som hovedregel drejer det sig om højt specialiserede tilbud. Udviklingsstrategi og styringsaftale Udbuddet af sociale tilbud og tilbud om specialundervisning koordineres mellem kommunerne og regionen i en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale tilsammen kaldet Rammeaftalen. Koordineringsopgaven ligger hos kommunerne. Rammeaftalen for 2019 er vedtaget i kommunalbestyrelserne og regionsrådet i efteråret Heri aftales bl.a. det samlede antal pladser og ydelser, som regionen stiller til rådighed for kommunerne, samt taksterne for disse. Rammeaftalen definerer Region Syddanmarks forsyningsansvar og dermed hvilke ydelser, regionen skal drive. Regionen kan ikke drive ydelser, som ikke er forudsat i aftalen. Alle sociale tilbud skal endvidere fremgå af Tilbudsportalen, som staten driver. Oplysningerne på portalen opdateres løbende i forbindelse med Socialtilsyn Syds re-godkendelse af de regionale sociale centre/enheder. Tilbudsportalen findes på Rammeaftalen udgør den centrale forudsætning for budgetlægningen på det sociale område. Kommunekontaktrådet drøftede Rammeaftalen for 2019 i juni 2018, og den er efterfølgende godkendt af de 22 kommunalbestyrelser samt regionsrådet i efteråret De endelige takster for 2019 er godkendt af regionsrådet i december VISO Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO har til opgave at stille ekspertviden til rådighed i hele landet, når der opstår en særlig kompliceret problemstilling inden for det sociale område eller specialundervisning. Denne viden skal sikre kvaliteten ved løsningen af problemerne og ved afsøgning af metoder, behandlingstilbud og kompensationsmuligheder, der kan forbedre borgerens livssituation. VISO løser i vid udstrækning sine opgaver via kontrakter med kommuner, regioner og andre. Regionens sociale centre tilpasser løbende deres kapacitet og omkostninger i forhold til efterspørgslen på VISO-ydelser. På børneområdet er der indgået aftaler om salg af ekspertviden og ydelser. På voksenområdet har Region Syddanmark i 2018 vundet kontrakt på fire områder for en 4-årig periode. Hele VISO-området er budgetteret med ca. 19 mio. kr. i alt. 3.4 Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Danske Regioners kvalitetsmodel Region Syddanmark samarbejder med de øvrige regioner om at videreudvikle og løbende implementere Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. En model, som sætter standarder for indsatsen på centrene og dokumenterer indsatsen og kvaliteten af denne. Det centrale omdrejningspunkt i modellen er de standarder, der sætter krav til kvaliteten på en række områder. I standardprogrammet er der ni ydelsesspecifikke kvalitetsstandarder samt tre organisatoriske standarder. Region Syddanmark følger alle ni ydelsesspecifikke samt den organisatoriske standard for 113

114 Social og Specialundervisning Specifikt kompetenceudvikling. Fra 2019 vil den organisatoriske standard for arbejdsmiljø også være fælles for de sociale centre. Ydelsesspecifikke standarder: Kommunikation Indflydelse på eget liv Individuelle planer Medicinhåndtering Magtanvendelse Utilsigtede hændelser Faglige tilgange, metoder og resultater Fysisk og mental sundhed og trivsel Forebyggelse af overgreb. Organisatoriske standarder: Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø Ledelse. En del af standarderne blev i 2017 revideret efter en fast kadence for at forbedre kvalitetsarbejdet. I 2018 har fokus været på at undersøge den brugeropleverede kvalitet samt de pårørendes oplevelse af og tilfredshed med indsatsen. I 2019 vil fokus bl.a. være på de surveyor-besøg, som Region Syddanmarks sociale centre skal modtage i regi af kvalitetsmodellen. Metoden går ud på, at surveyoren tager udgangspunkt i en borgers sag, og de standarder/retningslinjer, der er relevante i arbejdet med netop denne borger, undersøges gennem interview/ dialog, dokumentlæsning og observation. Formålet er, at de sociale tilbud opnår viden og læring om udviklingsområder i forhold til arbejdet med kvalitetsstandarderne og de regionale retningslinjer. Resultatdokumentation De sociale centre arbejder løbende med resultatdokumentation. Det foregår bl.a. i det borgeradministrative system KMD Nexus, som en integreret del af den daglige dokumentation og arbejdet med mål og delmål i borgerens individuelle plan. Resultatdokumentation er et centralt redskab til at planlægge og beslutte indsatsen i samarbejde med borgere og pårørende. Det er desuden et redskab til både faglig læring og dialog med myndighed. Derudover arbejder socialområdet bl.a. med resultatdokumentation i forbindelse med nedbringelse af magtanvendelser, sygefravær, overgreb og trusler samt ikke mindst i forhold til at skabe mere værdi af den rehabiliterende indsats for samme eller mindre økonomisk ramme Den Syddanske Forbedringsmodel på Socialområdet Socialområdet arbejder intensivt med at skabe forbedringer til gavn for borgerne på de sociale tilbud. Arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel på socialområdet blev for alvor sat i gang i 2. halvår af 2017 og har allerede nu givet en række positive resultater. Alle ledere på det sociale område har gennemgået en lederuddannelse i forbedringsarbejde. Forbedringerne skabes i det daglige af medarbejdere og ledelse på de sociale tilbud i samarbejde med borgerne og pårørende. Nogle udfordringer er dog så komplekse, at de kalder på en større indsats. Socialområdet i Region Syddanmark håndterer sådanne problemstillinger ved hjælp af forbedringsworkshops, som er intense forløb skabt til at løse komplekse problemstillinger. På forbedringsworkshops arbejdes bl.a. med at sikre, at borgerne oplever gode overgange mellem døgntilbud og dagtilbud, at borgerne oplever mindst mulig ventetid at de rette ressourcer anvendes til de rette opgaver til den rette tid at medarbejderne planlægger deres tid på en måde, der imødekommer borgernes behov, og så der er mest mulig tid til arbejdet med borgerne at der dokumenteres på en måde, som sætter borgernes ønsker i centrum. Der er afholdt seks forbedringsworkshops i 2018, og der planlægges afholdt otte workshops i

115 Social og Specialundervisning Specifikt 3.5 Budget- og styringsprincipper Budgetlægningen for det sociale område tager udgangspunkt i de budgetterede og økonomiske belægningsprocenter i Budgetteringen sker efter omkostningsbaserede principper, og der indgår følgende omkostninger: Omkostninger forbundet med det enkelte center, herunder afskrivning, forrentning, hensættelser til tjenestemandspension, forskydning i feriepengeforpligtigelse samt eksternt tilsyn Omkostninger til udvikling samt overhead til central administration af området og områdets andel af Fælles formål og administration. Området er omfattet af et balancekrav, hvorfor indtægterne skal være lig med omkostningerne. Årets resultat overføres til efterfølgende år. Centrene har mulighed for at disponere over en del heraf, mens en evt. resterende del indgår i takstberegningen to år efter. Der udarbejdes et budget for hvert enkelt center. Styringsprincipper For centrene gælder de styringsprincipper, der blev godkendt af forretningsudvalget i december Ifølge disse principper skal centrene alene disponere i forhold til de faktiske indtægter og omkostninger, sammenholdt med de forventede indtægter og omkostninger for resten af året. Budgettets primære funktion er således at danne grundlag for takstberegningen, og det benyttes ikke som styringsredskab. Styringsgrundlag Ledelsesinformationssystemet (NemØkonomi) fungerer som styringsredskab i forhold til centrenes økonomi. Ved hjælp heraf bliver der efter hvert afsluttet kvartal lavet en økonomiopfølgning for hvert center. Økonomiopfølgningerne baseres på indtægter og omkostninger i de realiserede måneder samt på centrets forventninger til de resterende måneder. På baggrund heraf indberettes et forventet årsresultat inkl. diverse korrektioner, fx dispositionsret fra tidligere år. Centrene tilpasser løbende deres økonomi i forhold til den faktiske belægning. Dispositionsret vedr. over-/underskud fra tidligere år I henhold til lovgivningen og Rammeaftalen skal den del af et centers over-/underskud, der ligger ud over 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget, indregnes i taksterne i år +2. Den del af over-/underskuddet, som ikke indregnes i taksterne i kommende år, håndteres på det enkelte center som en dispositionsret/-pligt. Herved sikres, at denne del af over-/underskuddet indgår i regnskabsresultatet det efterfølgende år. Regionsdirektøren er bemyndiget til at fastsætte størrelsen på denne dispositionsret/-pligt, dog inden for de 5 pct., som er fastsat i Rammeaftalen for Syddanmark. Retten/pligten til i det følgende år at disponere over over-/underskud fra et års driftsresultat er i 2019 fastsat til 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Finansiering Nettodriftsomkostningerne finansieres af kommunale takstbetalinger og øvrige indtægter. For nogle enheder gælder særlige regler for finansiering. I taksterne er indregnet objektiv finansiering til enheden Egely i henhold til lovgivningen. I lighed med tidligere år er for enheden CKV Odense med kommunerne aftalt en abonnementsfinansiering efter indbyggertal. Centrene sælger endvidere serviceydelser som indtægtsdækket virksomhed, der er hjemlet i Rammeaftalen, og som ikke strider mod lovgivning eller andre regler. Indtægterne er kalkuleret efter samme omkostningsprincipper, som er gældende for den ordinære virksomhed. Aktiviteternes økonomi skal hvile i sig selv. Indtægtsdækket virksomhed vedrører fx bostøtte og andre konsulentydelser. Principper for takstberegning Principperne for budgetlægningen og de efterfølgende takstberegninger er fastlagt i takstprincipperne i Styringsaftalen Disse retningslinjer følger en fælles vejledning fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på 115

116 Social og Specialundervisning Specifikt Retningslinjerne i Styringsaftalen er gældende for både kommunerne og regionen. I overensstemmelse med styringsaftalen benyttes følgende budgetforudsætninger for 2019: Der indregnes 4,4 pct. i overhead til dækning af omkostninger til direkte henførbar central administration på hovedkonto 2 samt andel af regionens politiske og administrative organisation (andel af hovedkonto 4 Fælles formål og administration) De faktiske omkostninger til tilsyn afregnes direkte på det enkelte center Der indregnes 0,5 pct. til videreudvikling af tilbuddene Renteomkostninger og afskrivninger er fastlagt på grundlag af de aktiver, der aktuelt er registreret, samt forventede nye aktiver i Regionsrådet har ved budgetlægningen for 2011 besluttet, at renten for socialområdet fastlægges som diskontoen pr. 1. maj året før + 1 procentpoint. Renten i 2019 er således 1,00 pct. p.a. Afskrivninger budgetteres i henhold til regionens retningslinjer for regnskabspraksis Enkeltmandsprojekter og konsulentydelser indgår i budgettet, men ikke i takstberegningerne vedr. de enkelte katalogydelser Hensættelser til tjenestemandspensioner indregnes Forskydning vedr. skyldige feriepenge indregnes ved takstberegningen, hvorved der korrigeres for, at værdien af skyldige feriepenge øges med lønudviklingen mellem ferieoptjenings- og -afholdelsesåret. 3.6 Centre Ved indgangen til 2019 gennemføres en organisationstilpasning, så de tidligere seks centre bliver til fire centre samt en stabsfunktion: Autismecenter Syddanmark Handicapcenter Fyn Specialcenter Syddanmark Socialcenter Lillebælt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (stabsfunktion) I 2019 har de fire nye centre og stabsfunktionen i alt 687 normerede plader. Der sker ingen ændring i den samlede kapacitet i forbindelse med omorganiseringen. På de ydelser, Region Syddanmark udbyder efter Servicelovens 108 Længerevarende botilbud, er det muligt ved nye indskrivninger at indskrive borgere efter Servicelovens 107 Midlertidigt botilbud, såfremt handlekommunen ønsker det. For hvert center foreligger oplysninger om antal pladser, belægningsprocent og takster. Når styringsaftalen er trådt i kraft, kan ændringer kun ske efter de godkendte procedurer i aftalen. Taksterne på centre med differentieret takststruktur består af en basistakst samt en ydelsespakketakst. Ydelsespakkerne indeholder i gennemsnit 1 støttetime pr. døgn på døgntilbud og 20 minutters støtte pr. døgn på dagtilbud. I nedenstående tabeller fremgår basistaksterne samt prisen på et ydelsespakkeinterval. Taksterne er i henhold til Styringsaftalen for 2019 beregnet som bruttotakster. Beboerbetalinger i henhold til serviceloven husleje, el, varme og madservice modregnes ikke i taksterne til kommunerne, da kommunerne selv opkræver disse hos borgerne. 116

117 Social og Specialundervisning Specifikt Læs en uddybende beskrivelse af takststrukturen på Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på Autismecenter Syddanmark Tilbyder bo- og dagtilbud, konsulentydelser/støtte i eget hjem, rådgivning og undervisning. Centret har mulighed for at oprette særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Målgruppen er børn og voksne med autisme og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret samt blinde og døvblinde med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Målgruppen har gavn af et meget struktureret og forudsigeligt tilbud. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2018 Takst 2019 Interval for ydelsespakker Autismecenter Syddanmark Bihuset, Aflastning, hverdag* 66, stk 1, nr % Bihuset, Aflastning, ikke hverdag* 66, stk 1, nr % Bihuset, Døgn* 66, stk 1, nr % Centrumværkstedet, Dag* % Holmehøjvej, Døgn* 83 og % Kirkevej A, Dag* % Kirkevej A, Døgn* % Kirkevej C, Dag* % Kirkevej C, Døgn* % Teglgårdsparken, Døgn % Æblehaven, Døgn* %

118 Social og Specialundervisning Specifikt Handicapcenter Fyn Tilbyder bolig, samvær og aktiviteter til mennesker med funktionsnedsættelse, autisme samt fysisk og psykisk udviklingshæmning. Centret har en anerkendende tilgang til den faglige udvikling, pædagogikken, samarbejdet og ledelsen. Centret har mulighed for at oprette enkeltmandsprojekter. Målgruppen er voksne med autisme samt børn, unge og voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Det gælder både mennesker, som er mobile og immobile, udadreagerende, selvskadende, har psykiske tillægshandicaps eller en psykiatrisk problemstilling samt mennesker som ikke har sprog og som har behov for hjælp til de fleste dagligdags funktioner. Tilbuddene omfatter også mennesker med demens og personer med behov for sondemadning. Centret har desuden en afdeling til personer med Prader Willi syndrom. Ydelse Lovgrundlag Takst 2018 Takst 2019 Interval for ydelsespakker Handicapcenter Fyn Børnehusene Stjernen, Aflastning - hverdag 66, stk 1, nr. 6 2,5 90% Børnehusene Stjernen, Aflastning - ikke hverdag 66, stk 1, nr. 6 1,5 90% Børnehusene Stjernen, Døgn 66, stk 1, nr % Engbo Kerteminde, A-B, Døgn % Engbo Kerteminde, C, Døgn % Engbo Nyborg, Døgn % Grejsdalen, Døgn % Låddenhøj, Dag % Nordlys, Dag % Skovhuse, Døgn 83 og % Skærehaven, Døgn % Specialcenter Syddanmark Yder ophold, skole og beskæftigelse til udsatte unge og voksne med psykisk udviklingshæmning med behov for særlig støtte. Centret lægger vægt på omsorg og rehabilitering og har borgernes udvikling i fokus. Centret har også tilbud til domfældte psykisk udviklingshæmmede og et akut beredskab. Centret har mulighed for at oprette enkeltmandsprojekter. Målgruppen er børn og unge med markante og ofte multiple problemstillinger, typisk i form af sociale, emotionelle, kognitive og/eller psykiatrinære vanskeligheder. Mennesker med psykisk udviklingshæmning, som har udpræget uhensigtsmæssig social adfærd og misbrugsproblematikker. Tilbuddet omfatter også personer med en tilsyns- eller behandlingsdom. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2018 Takst 2019 Interval for ydelsespakker Specialcenter Syddanmark Børnehusene Middelfart, Døgn 66, stk 1, nr % Fuglemajgård, Døgn % Kompasrosen, Dag % Kompasrosen, Døgn % Midgaardhus, Dag % Midgaardhus, Døgn % Midgaardhus, Døgn % Møllebakken, Døgn 66, stk 1, nr % Møllebakken, Undervisning FSL 20 stk % Østruplund, Dag % Østruplund, Døgn %

119 Social og Specialundervisning Specifikt Socialcenter Lillebælt Tilbyder ophold, skole og beskæftigelse til voksne med svære psykiske lidelser, voksne med senhjerneskade samt udsatte unge med udadreagerende og kriminel adfærd. Centret har mulighed for at oprette enkeltmandsprojekter. Målgruppen er mennesker med svære psykiske lidelser. Det kan være personer med dobbeltdiagnoser, behov for integreret udredning, stabilisering og behandling for psykiske lidelser. Centret har også afdelinger, der kan rumme mennesker med udadreagerende og selvskadende adfærd, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser mennesker med senhjerneskader unge med udadreagerende og kriminel adfærd, misbrugsproblematikker og psykiatriske problemstillinger og behov for ophold på en sikret eller særlig sikret afdeling. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2018 Takst 2019 Interval for ydelsespakker Socialcenter Lillebælt Egely, Sikret 66, stk 1, nr % Egely, Skole* FSL 20 stk % Egely, Særlig Sikret 66, stk 1, nr % Kingstrup, Dag* % Kingstrup, Døgn* % Syrenparken og Pomonahuset, Døgn* 108 og % Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (Stabsfunktion) Yder rådgivning, undervisning og specialpædagogisk bistand til mennesker med funktionsnedsættelser på talen, hørelsen, synet eller mobiliteten. Centret rådgiver også om forskellige hjælpemidler. Centret samarbejder med kommuner og virksomheder om at udvikle teknologier og hjælpemidler, som kan hjælpe borgere med funktionsnedsættelse. Centeret har mulighed for at oprette særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter til børn og unge med høretab. Målgruppen er mennesker med funktionsnedsættelser inden for tale-, høre-, syns- og mobilitetsområdet. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2018 Takst 2019 Interval for ydelsespakker Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Boafdeling for unge A* % Boafdeling for unge B* % Elevhjem, H-gruppe tilbud* 66, stk 1, nr % Elevhjem, Ordinært tilbud* 66, stk 1, nr % Skoleafdeling, børn FSL 20 stk % Unge skoletilbud STU 9 98% Investeringsbudget Investeringerne vedrører nye anlæg og større anskaffelser. Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i den langsigtede boligplan for det sociale område, som regionsrådet har godkendt og senest justeret i december Planlagte projekter vedr. Bihuset og Låddenhøj har været sat i bero. Der udarbejdes i 2019 forslag til, hvilke nybyggerier og ombygninger, der fremadrettet bør igangsættes. Der forventes foreslået afsat ca. 24 mio. kr. til et nyt samlet børn- og ungetilbud på ny matrikel i Middelfart Kommune. Hertil kommer ca. 12 mio. kr. til et voksentilbud samme sted. 119

120 Social og Specialundervisning Specifikt I forbindelse med tidligere års budgetlægning er der desuden afsat rammer på 5,0 mio. kr. årligt til mindre anlæg og 3,0 mio. kr. årligt til større anskaffelser. Anlæg og større anskaffelser finansieres af de afskrivninger og renteomkostninger, der indgår i de fremtidige takster, som kommunerne betaler for anvendelse af regionens sociale tilbud. Investeringerne påvirker dermed ikke regionens langsigtede økonomi. Omkostninger til afskrivning af anlæg/større anskaffelser indregnes tidligst i taksterne fra ibrugtagningstidspunktet. 120

121 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget december 2018 Social og Specialundervisning Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer Ramme til mindre anlæg , / ADM , Ramme til mindre anlæg , / Ramme til energirenoveringer , / ,1 ADM , , , ,1 ADM ,1 ADM ,9 ADM , Ramme til større anskaffelser , / Ramme til større anskaffelser , / Ramme, velfærdsteknologiske invest , / , Fællesudgifter i alt

122 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget december 2018 Social og Specialundervisning Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud Egely - facaderenovering ADM , / Møllebakken - forberedende arbejder ADM , / Østruplund - etablering ADM , / Østruplund - udvendig vedligehold ADM , / Grønnebæk - udvendig vedligehold ADM , / CKV - skydedørsprojekt ADM , / Centrumværkstedet - om- og tilbygning ADM , / Østruplund - energioptimering ADM , / Egely - udskiftning af gaskedel ADM , / Østruplund - ombygning af kontorer ADM ,6 / Børnehusene - etablering af skur ADM ,6 /

123 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget december 2018 Social og Specialundervisning Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud - fortsat Syrenparken - større ombygning , / , , , , , Låddenhøj - større ombygning , / , Fuglemajgård - omdann. til servicelovboliger , / , Udby Behandlingshjem - køb af ejendom , / Bihuset - større ombygning / Bihuset - ombygning af aflastningspladser / Møllebakken - ombygning / Skovhuse - evt. overtagelse af Skovhuse 1A / Sociale tilbud i alt

124 124

125 4. Regional Udvikling 125

126 Regional Udvikling Opgaver Regionernes opgaver på området omfatter bl.a. regional udviklingsstrategi regionale udviklingsopgaver inden for kultur, uddannelse, yderområder samt grænseoverskridende og internationalt samarbejde tilskud til den regionale, kollektive trafik kortlægning og oprydning af jordforureninger planlægning og myndighedsopgaver på råstofområdet. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er i 2019 på 558,8 mio. kr. Heri indgår områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Regional Udvikling har fra starten været omfattet af et balancekrav, så der ikke kan budgetteres med udgifter ud over, hvad regionen modtager i finansiering fra staten og kommunerne. Da mange regionale udviklingsaktiviteter vedrører tilskud til eksterne parter, fx inden for kultur og uddannelse, har balancekravet været anskuet flerårigt. Med budgetloven er overholdelse af udgiftsloftet underlagt et ét-årigt perspektiv. Overskrides loftet, straffes regionerne, også selv om det skyldes tidsforskydninger i form af overførsel af uforbrugte midler fra tidligere år. Budgetloven skærper derfor kravet til styring af udgifterne i det enkelte år. Økonomiaftalen for 2019 De årlige aftaler om regionernes økonomi fastlægger bl.a. udgiftsloft og finansiering. I 2019 reduceres udgiftsniveauet for det regionale udviklingsområde med et omprioriteringsbidrag på - 1 pct., svarende til -29,4 mio. kr. på landsplan. For Region Syddanmark svarer det til -4,9 mio. kr. Omvendt løftes det samlede udgiftsniveau fra 2019 med 50 mio. kr. til at understøtte de regionale busruter. Region Syddanmarks andel heraf udgør 8,3 mio. kr. Forenkling om erhvervsfremmesystemet Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj 2018 aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Aftalen indebærer, at de regionale væksfora nedlægges, og regionerne afskæres fra fremover at udføre egen erhvervsfremmeindsat også inden for turisme og emner relateret til strukturfondene. Jf. økonomiaftalen frigøres herved 600 mio.kr. i regionerne fra Det sker i overensstemmelse med DUT-princippet, dvs. finansieringen reduceres tilsvarende som konsekvens af, at regionernes opgaver inden for erhvervsfremme og turisme overgår til andre aktører. Ændringerne optages på lov- og cirkulæreprogrammet medio Aftalen om budget 2019 Den politiske aftale om erhvervsfremmesystemet ændrer grundlæggende opgavefordelingen på området. For regionerne indebærer det en ny rolle og nye vilkår i forhold til at skabe regional udvikling. Regionens nuværende vækst- og udviklingsstrategi løber til og med Hvor kommer pengene fra? Udviklingsopgaverne finansieres via et bloktilskud fra staten samt udviklingsbidrag fra kommunerne. I budgetaftalen indgår, at der er enighed om at udarbejde en ny, ambitiøs udviklingsstrategi, gældende fra Det giver mulighed for at gennemføre en grundig og inddragende proces, som både giver lejlighed til at gentænke regionens rolle og opgaver, lytte til omverdenens forventninger og ønsker til regionen samt hente inspiration fra de andre regioner. Der er enighed om allerede i 2019 at arbejde målrettet med at forberede nye strategiområder bl.a. inden for klimaområdet, mobilitet og sundhed samt arbejde med FN s verdensmål. Der er også brug for at arbejde med nye måder at skabe regional udvikling på, fx ved at regionen påtager sig en operatørrolle. 126

127 Regional Udvikling Samtidig iværksættes konkrete indsatser i forhold til de udfordringer, regionen står over for. Fx i forhold til forureningen i Grindsted, adgangen til viden og uddannelse i hele regionen, mobilitet m.v. Ligeledes lægges vægt på i videst muligt omfang at udnytte synergimuligheder mellem de regionale udviklingsopgaver og regionens driftsopgaver, herunder sikring af uddannelse, viden og innovation på sundheds- og velfærds-området. Som udgangspunkt prioriteres råderummet i 2019 på den baggrund, så regionsrådet støtter op om strategiprocessen for den kommende udviklingsstrategi og samtidig adresserer en række konkrete udfordringer. Det Gode Liv som vækstskaber regional udviklingsplan Formålet med en fremsynet regional udviklingspolitik er at skabe en konkurrencedygtig og helhedsorienteret udvikling i Syddanmark. Overordnede mål er et attraktivt, aktivt og produktivt Syddanmark. Den nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategi er vedtaget i Strategien samler kommunerne og andre syddanske udviklingsaktører om en fælles prioritering og sammenhængende indsats for udviklingen i Syddanmark. Den er bindeled til de kommunale udviklings- og planstrategier. Strategien indeholder bidrag fra Vækstforum på de erhvervsrettede dele samt bidrag fra områder som sundhed, uddannelse, klima, miljø og råstoffer, kultur, infrastruktur samt dansk-tysk samarbejde og internationale forbindelser. Strategien er vidensbaseret og skaber grundlag for dialog og samarbejde med og mellem regionale udviklingsaktører. Opfølgningen sker løbende og i forskellige sammenhænge og med forskellige aktører. Bl.a. er vedtaget en fælles regional og kommunal Aktionsplan, hvor regionen og de 22 syddanske kommuner samarbejder om tre prioriterede aktivitetsområder: Det byregionale samarbejde, syddanskernes liv i de enkelte kommuner samt arbejdsmarked og uddannelse. Der er også indgået udviklingsaftaler med de fire byregionale områder om emner og problemstillinger af særlig relevans for de enkelte områder. I 2019 arbejdes som nævnt med at udforme en ny regional udviklingsstrategi, gældende fra Kultur Regionsrådet godkendte i 2017 en ny handlingsplan for for kulturområdet. Handlingsplanen er del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der udløber i Kulturområdet vil indgå som et tema i udarbejdelsen af den nye regionale udviklingsstrategi i Uddannelse Regionens strategi på uddannelsesområdet er indarbejdet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har i 2018 vedtaget en handlingsplan for for udmøntning heraf. Heri er opstillet syv overordnede mål: Mål for uddannelse: Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Flere unge skal have tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked Flere skal gennemføre en videregående uddannelse. Mål for arbejdskraft: Flere faglærte Flere med STEM kompetencer Øget opkvalificering af arbejdsstyrken Bedre sprogkompetencer. Syddansk Uddannelsesforum samler alle aktører om målene på uddannelsesområdet. Kollektiv trafik Regionen bestiller og betaler den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. regionale busser samt lokalbaner. På samme måde bestiller og betaler kommunerne den lokale bustrafik. I Syddanmark varetager to trafikselskaber FynBus og Sydtrafik den offentlige servicetrafik. Mobilitet og infrastruktur Syddansk Mobilitetsråd bidrager til at fremme mobilitet og forbedre infrastrukturen i Syddanmark. Rådet består af repræsentanter for regionsrådet, kommunerne, operatører, infrastrukturejere, virksomheder og organisationer, som alle har væsentlige interesser i at styrke mobilitet og infrastruktur. Rådet er rådgivende og er med til at sætte en syddansk dagsorden. Rådet har en central rolle i forhold til at definere og revurdere de regionale prioriteter for infrastruktur. Dansk-tysk og internationalt samarbejde I den regionale vækst- og udviklingsstrategi for lægges der vægt på, at Region Syddanmark videreudvikler og synliggør de 127

128 Regional Udvikling potentialer for vækst og udvikling, som ligger i landegrænsen og porten mod syd. Det grænseoverskridende og internationale samarbejde skal aktiveres på de områder, hvor det kan bidrage til opfyldelsen af Syddanmarks mål for vækst og udvikling. Vand og Jord samt Klima og Ressourcer Den daglige drift følger den vedtagne strategi for indsatsen over for jordforurening, som udgør den overordnede ramme for regionens arbejde med jordforurening, herunder oprensning af herreløse forureninger. Dertil udmøntes elementerne i budgetaftalen om større indsats i Grindsted samt etablering af pesticidpartnerskaber. På grundlag af Råstofplan 2016 udarbejdes specifikke tilladelser til råstofindvinding og arbejdet med Råstofplan 2020 igangsættes, herunder kortlægninger og miljøvurderinger. Der udarbejdes grundlag for en kommende klimastrategi og arbejdet med Strategisk Energiplanlægning. Klimastrategien udarbejdes som del af den regionale Udviklingsstrategi. 128

129 Regional Udvikling 4.1 Indholdsfortegnelse 4.1 Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Opgaver Styringsprincipper Kollektiv trafik Kultur Uddannelse Miljø og Råstoffer Øvrige omkostninger Finansiering Investeringsbudget Investeringsoversigt

130 Regional Udvikling Driftsbudget/resultatopgørelse Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Kollektiv trafik Netto Kulturel virksomhed Netto Erhvervsudvikling Netto Uddannelsesområdet Netto Miljø og jordforurening Netto Øvrige udgifter og indtægter Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Investeringer: Regional Udvikling Brutto Overførsel fra kt. 4 Brutto Investeringer i alt

131 Regional udvikling Oversigt over bevilliger på budgetniveau I/II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Kollektiv trafik Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostninger Kulturel virksomhed Omkostninger Erhvervsudvikling Omkostninger Uddannelsesområdet Omkostninger Miljø og jordforurening Omkostninger Øvrige udgifter og indtægter Omkostninger Omkostninger i alt vedr. Regional udvikling Finansiering Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Statslige bloktilskud Kommunale udviklingsbidrag Finansiering i alt Regional udvikling i alt Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostninger i alt brutto Omkostninger i alt netto

132 Regional Udvikling Specifikt 4.3 Opgaver Regionerne varetager en række forskellige opgaver på området: Regionale udviklingsopgaver: udarbejde regionale udviklingsstrategier og varetage opgaver til understøttelse heraf varetage visse koordinerende opgaver vedr. indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf. Kollektiv trafik: bestille og betale den regionale, offentlige servicetrafik. Regionale opgaver vedr. natur, miljø og fysisk planlægning: koordinere m.v. vedr. statens og kommunernes fysiske planlægning og planlægning vedr. miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder samt vandforsyning kortlægge, overvåge, prioritere og oprydde forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil kortlægge råstofforekomster, udarbejde råstofplaner og visse øvrige opgaver vedr. råstofforekomster og råstofplaner udarbejde indvindingstilladelser, efterfølgende tilsyn med disse samt opgaver i tilknytning hertil. Den regional vækst- og udviklingsstrategi Det Gode Liv er visionen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for strategien. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi omfatter seks indsatsspor: Viden i bevægelse: Omfatter en række strategi- og analyseaktiviteter, der skal styrke det fælles vidensniveau og danne basis for beslutninger, dialog og samarbejde Mennesker med potentiale: Dette indsatsspor fokuserer på de menneskelige ressourcer i Syddanmark og indeholder indsatser på sundhed, uddannelse og arbejdsmarked Erhverv i udvikling: Består af Vækstforums bidrag på de erhvervsrettede områder og omfatter de tre forretningsområder samt højvækstmodellen og brede indsatser. Grønne muligheder: Rummer indsatser i forhold til klimaforebyggelse, klimatilpasning, miljø og råstoffer. Levende byregioner: Indsatserne har udvikling af byer og byregioner som omdrejningspunkt, herunder også indsatser på kulturområdet. Indsatser for udvikling af yderområder og landdistrikter beskrives ligeledes Stærke forbindelser: Dette spor samler indsatser for infrastruktur og mobilitet, digital infrastruktur samt det dansk-tyske samarbejde og andre internationale forbindelser. Fælles indsats på tværs af de regionale initiativer er nøglen til at skabe grundlag for den langsigtede vækst. Regionens nuværende vækst- og udviklingsstrategi løber til og med Den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet ændrer grundlæggende opgavefordelingen inden for erhvervsfremmeområdet. For regionerne indebærer det en ny rolle og nye vilkår i forhold til at skabe regional udvikling. I aftalen om budget 2019 er der enighed om at udarbejde en ny, ambitiøs udviklingsstrategi, gældende fra Det giver mulighed for at gennemføre en grundig og inddragende strategiproces, som både giver lejlighed til at gentænke regionens rolle og opgaver, lytte til omverdenens forventninger og ønsker til regionen samt hente inspiration fra de andre regioner. Der er enighed om allerede i 2019 at arbejde målrettet med at forberede nye strategiområder bl.a. inden for klimaområdet, mobilitet og sundhed samt arbejde med FN s verdensmål. Der er også brug for at arbejde med nye måder at skabe regional udvikling på, fx ved at regionen påtager sig en operatørrolle. Alle relevante udvalg arbejder med den nye strategi. 132

133 Regional Udvikling Specifikt Samtidig iværksættes konkrete indsatser i forhold til de udfordringer, regionen står over for. Fx i forhold til forureningen i Grindsted, adgangen til viden og uddannelse i hele regionen, mobilitet mv. Ligeledes lægges vægt på i videst muligt omfang at udnytte synergimulighederne mellem de regionale udviklingsopgaver og regionens driftsopgaver, herunder sikring af uddannelse, viden og innovation på sundheds- og velfærdsområdet. Der er på den baggrund enighed om som udgangspunkt at prioritere råderummet i 2019, så regionsrådet støtter op om strategiprocessen for den kommende udviklingsstrategi og samtidig adresserer en række konkrete udfordringer. Der er enighed om, at FN s verdensmål skal danne rammen om den kommende regionale udviklingsstrategi. Region Syddanmark arbejder allerede nu for en række af de 17 verdensmål og delmål, både direkte og som afledte effekter gennem implementering af bl.a. den nuværende vækst- og udviklingsstrategi. Desuden er der igangsat et arbejde om at udarbejde en baseline for region og kommuner, så der kan gøres status og vurderes, hvor der bør sætte ind i forhold til verdensmålene. Baselinemåling kan bruges som platform for partnerskaber med kommuner, virksomheder civilsamfund m.v. 4.4 Styringsprincipper Regional Udvikling er omfattet af et omkostningsbaseret balancekrav. Det vil sige, at indtægterne skal være større end eller lig med omkostningerne på området, inkl. områdets andel af Fælles formål og administration (hovedkonto 4) og Renter (hovedkonto 5). I forlængelse heraf overføres årets resultat til næste år. Området er rammestyret, og bevillingerne er afgivet som nettobevillinger. Bemærkningerne til budgettet beskriver en række strategier indenfor bevillingsområderne Kulturel virksomhed, Uddannelse, Miljø og råstoffer samt Øvrige omkostninger. Regionsrådet træffer beslutning om udmøntning af rammer m.v. på baggrund af ansøgning vedr. specifikke projekter/indsatser inden for de enkelte strategier. Afrapportering vedr. aktivitet og økonomi sker som led i de løbende rapporteringer til regionsrådet. 4.5 Kollektiv trafik Regionen er bestiller og betaler af den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. regionale busser og privatbanedrift, mens kommunerne bestiller og betaler den lokale, offentlige servicetrafik. FynBus og Sydtrafik står for den offentlige servicetrafik i Syddanmark. De to trafikselskaber udarbejder trafikplaner, hvor det regionale rutenet er udformet efter de regionale principper for bustrafik, og hvor det kommunale rutenet udformes i samspil hermed. De regionale principper for bustrafik blev vedtaget i 2008 og har siden været retningsgivende for udviklingen af det regionale net af busser på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Principperne har været underkastet et samlet eftersyn, og regionsrådet vedtog i september 2012 en revision af principperne. Med denne revision åbnedes for en mere fleksibel tilrettelæggelse af ruter, anvendelse af flextrafik og behovsstyret planlægning af rutefrekvenser. Formålet er at sikre bedre koordination med den lokale trafik samt fastholde og tiltrække passagerer til den kollektive trafik. Fra 2013 fordeles tilskuddet til de to trafikselskaber efter en ny model på baggrund af objektive kriterier. For at opnå budgetsikkerhed fortsætter den udligningsmodel, som regionsrådet tiltrådte i 2009, hvor trafikselskabernes mer- eller mindreforbrug udlignes i efterfølgende år inden for rammerne af regionens tilskud. Udover ordinære tilskud består det budgetterede tilskud til kollektiv trafik af en udkantspulje, som regionsrådet har afsat. Med budgettet for 2013 målrettedes 3 mio. kr. fra 2014 til at reducere uddannelsesfrafaldet blandt unge med lang transporttid ved at se på mulighederne for bedre koordination med lokaltrafikken samt ændrede former for kollektiv trafik, herunder flextrafik. 133

134 Regional Udvikling Specifikt De to trafikselskaber har indledt et tæt samarbejde administrativt og mellem bestyrelserne, og der er udarbejdet et fælles visionsgrundlag. Det er fortsat Region Syddanmarks målsætning, at der på sigt arbejdes for en egentlig fusion af selskaberne. I aftalen om budget 2019 indgår, at de 8,3 mio. kr. årligt i Økonomiaftalen for 2019 til styrkelse af den regionale bustrafik fordeles mellem FynBus og Sydtrafik efter gældende nøgle. Derudover prioriteres yderligere 1,2 mio. kr. årligt til kollektiv trafik, som fordeles efter samme nøgle. Dermed prioriteres med budget 2019 i alt 9,5 mio. kr. ekstra hvert år til kollektiv trafik. Herudover indgår, at Sydtrafik anmodes om at prioritere trafik til uddannelsesinstitutioner/campusområder. Tilsvarende anmodes FynBus om at påbegynde implementering af R-bus-net. Dog således at der først gøres erfaringer med R-bus nettet, inden det evt. rulles helt ud på baggrund af positive erfaringer. Der er enighed om, at evt. tilpasninger i den regionale kollektive trafik ikke må forringe den regionale betjening af uddannelsessøgende. Udvalget for Regional Udvikling følger op på initiativerne i 1. halvdel af Endelig er der af råderummet enighed om at afsætte yderligere 2,0 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 i en central innovationspulje til bl.a. udvikling og anvendelse af de teknologiske muligheder for at optimere trafikbetjeningen samt sikre en nem planlægning af en sammenhængende rejse på tværs af transportformer. Udvalget for Regional Udvikling beskriver grundlaget for udmøntningen af midlerne og behandler de indkomne projektansøgninger fra trafikselskaberne. 4.6 Kultur Med udgangspunkt i Det Gode Liv som vækstskaber i den regionale vækst- og udviklingsstrategi godkendte regionsrådet i 2017 en ny handlingsplan for kulturområdet. Handlingsplanen skal bidrage til at skabe regional vækst og styrke regionens synlighed og attraktivitet. Planen sætter fokus på det syddanske særpræg, som skal skabe opmærksomhed om regionen. Region Syddanmark vil i samarbejde med lokale og regionale aktører prioritere markante initiativer med international kvalitet, som tager udgangspunkt i særlige syddanske kulturpotentialer: Historiske byer og bygningsværker med stolt kulturarv, herunder Ribe samt Jelling monumenterne og Christiansfeld, der er udnævnt som UNESCO-verdensarv Syddanske kulturelle særpræg inden for oplevelsesbaserede kulturtilbud, herunder teater, litteratur og fødevarer En særegen og mangfoldig natur, herunder Det Sydfynske Øhav og Vadehavet, der er udnævnt til UNESCOverdensarv Grænseregionen med en unik kulturhistorie, præget af krige og et kontinentalt fællesskab med Tyskland Internationalt anerkendte kulturtilbud, der dækker både nutidige og historiske kulturinitiativer, fx i forbindelse med H.C. Andersen. Der lægges op til et regionalt samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og aktører om at videreudvikle et stærkt kulturliv i Syddanmark. Kulturhandlingsplanen prioriterer også særlige indsatsområder. Regionsrådet kan de i enkelte år vælge at reservere dele af kulturpuljen til markante initiativer med international kvalitet og med udgangspunkt i de syddanske særpræg, og som kan have betydning for hele Syddanmark. De seneste to år er afsat midler til i 2020 at fejre 100-året for Genforeningen, herunder en pulje på 0,7 mio. kr. til støtte til lokale initiativer. I aftalen om budget 2019 indgår, at der inden for rammerne af kulturpuljen øremærkes yderligere 0,8 mio. kr. til at støtte de lokale initiativer i de tomfang, der kommer tilstrækkeligt med relevante ansøgninger af høj kvalitet. Såfremt midlerne ikke bruges fuldt ud, føres de tilbage til de øvrige ansøgningsrunder i kulturpuljen. 134

135 Regional Udvikling Specifikt 4.7 Uddannelse Regionsrådet skal koordinere og sikre, at udbuddet af ungdoms- og voksenuddannelser dækker bredt både geografisk og fagligt. Det skal ske i et samarbejde med regionens uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører. Det gælder for følgende uddannelser: De almene gymnasiale uddannelser, studentereksamen og højere forberedelseseksamen, hf, de erhvervsgymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx) samt højere handelseksamen (hhx) Grundforløbene på erhvervsuddannelserne, herunder social- og sundhedsuddannelsen og landmandsuddannelsen. Regionen har i samarbejde med gymnasier og hf-kurser til opgave at koordinere optagelseskapaciteten og fordelingen af elever på almene gymnasier og hf-kurser. Regionsrådet skal afgive udtalelse om oprettelse og nedlæggelse af uddannelsessteder inden for ungdomsuddannelserne, ligesom det skal godkende handlingsplanen for de enkelte VUC institutioners forberedende voksenundervisning (FVU). Uddannelsesområdet indgår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi som en del af indsatssporet Mennesker med potentiale. Uddannelsesdelen af strategien udmøntes i toårige handlingsplaner. Handlingsplanen for er godkendt af regionsrådet i maj 2018 og opererer med syv, overordnede mål: Mål for uddannelse: Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Flere unge skal have tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked Flere skal gennemføre en videregående uddannelse Mål for arbejdskraft: Flere faglærte Flere med STEM-kompetencer Øget opkvalificering af arbejdsstyrken Bedre sprogkompetencer. Målene er operationaliseret i 11 delmål og adresseres via indsatser, rettet mod ni forskellige indsatsområder: Forudsætningerne på plads Tilgængelighed til uddannelser Bedre overgang til ungdomsuddannelser Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Bedre overgang til de videregående uddannelser Nye kompetencer hele livet Science og teknologi Digitalisering og digitale kompetencer Sprogkompetencer. Uddannelsespuljen vil understøtte udmøntningen af handlingsplanen og dermed målsætningerne. I aftalen om budget 2019 indgår følgende: Adgang til ungdomsuddannelser i hele regionen Store dele af regionen, og især landdistrikterne, oplever mindre ungdomsårgange nu og i kommende år. Det betyder bl.a., at uddannelsesinstitutionerne får vanskeligere ved at sikre et bæredygtigt elevgrundlag, og som konsekvens heraf kan den enkelte elev få længere til en ungdomsuddannelse og et mindre udbud af ungdomsuddannelser. Regionsrådet arbejder allerede med en række initiativer, bl.a. via trafikselskaberne og regionens uddannelsespulje. Endvidere skal mulige modeller for kapacitetsstyring fremadrettet drøftes med de forpligtigende samarbejder på det almengymnasiale område. Også i 2019 prioriteres indsatsen for en god og varieret, decentral uddannelsesdækning. Regionen vil bl.a. prioritere en indsats på Sydfyn med udgangspunkt i Faaborg, hvor faldende ungdomsårgange i særlig grad udfordrer uddannelsesdækningen. Desuden indledes drøftelser med bl.a. erhvervsskolerne om mulige initiativer, herunder mulighederne for at afbøde problemstillingen via skolehjemspladser. Endelig anmodes FynBus og Sydtrafik om at øge fokus på at bidrage til god uddannelsesdækning i hele regionen, herunder inddrage nye rejsekort- og geodata samt forventninger til den fremtidige demografiske udvikling som grundlag for mulige initiativer. 135

136 Regional Udvikling Specifikt Partnerskab om kvalificeret arbejdskraft i Esbjerg og omegn Sammen med SDU og Esbjerg Kommune iværksættes en ny indsats for at styrke samspillet mellem alle de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne i Business Region Esbjergområdet, bl.a. for at imødekomme efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft og sikre et højt vidensog innovationsmiljø i samarbejde med virksomhederne. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2019 til i samarbejde med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner at afdække behov og potentialer for at styrke det offentligt-private samarbejde om uddannelse, innovationssamarbejder m.v. Herved skabes grundlag for at opstille fælles mål og udvikle en handlingsplan, så relevante parter kan igangsætte indsatser for at understøtte de fælles mål. Region Syddanmark og SDU vil her trække på erfaringerne fra tidligere indsatser, herunder fra CIE i Sønderborg. STEM-kompetencer og datacentre Som følge af den teknologiske udvikling og stigende behov for kompetencer inden for science og teknologi er der behov for at sætte mere fokus på de såkaldte STEM-kompetencer (Science, Technology (inkl. IT), Engineering og Math). Der er derfor enighed om, at relevante parter i Syddanmark skal samles om en teknologipagt i regi af regionsrådet for at styrke syddanskernes interesse for og kompetencer inden for STEM-området. Som led heri søges belyst, om de kommende datacentre, som bygges af store internationale tech-virksomheder i løbet af de næste år, kan medvirke til at skabe øget opmærksomhed omkring STEM og IT-uddannelser. Der er enighed om at afsætte yderligere 2,0 mio. kr. til uddannelsespuljen i Af puljen prioriteres herefter 5,0 mio. kr. i 2019 til at understøtte nye initiativer og indsatser, der kan være med til at styrke de unges interesse for science og teknologi hele vejen gennem uddannelsessystemet. 4.8 Miljø og Råstoffer Jordforurening Regionens opgaver er: at opspore og kortlægge forurenede arealer samt grundvandsforureninger i tilknytning hertil at gennemføre orienterende tekniske undersøgelser på muligt forurenede arealer, herunder undersøgelser efter anmodning fra grundejer på kortlagte boliggrunde indenfor en frist på 1 år at gennemføre miljø- og sundhedsmæssigt begrundede forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger i indsatsområderne efter jordforureningsloven at gennemføre forureningsundersøgelser og oprensninger på kortlagte helårsboliger i henhold til værditabsordningen for boligejere at varetage myndighedsopgaver på kortlagte arealer, særligt i forbindelse med privatfinansierede undersøgelser og oprensninger, herunder DSB og Forsvaret, og i forbindelse med byggeri og anlæg, arealanvendelsesændringer og jordflytninger at rådgive beboere på (lettere) forurenede arealer at besvare forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og grundejere/købere. Regionsrådet vedtog i 2016 en ny strategi for indsatsen over for jordforurening, som udgør den overordnede ramme for udarbejdelse af de årlige arbejdsplaner. Regionen prioriterer således: 1. prioritet: Grundvandsrisiko. Forurening, der truer grundvandet, kan potentielt ødelægge drikkevandsforsyningen for mange mennesker flere generationer frem i tiden. Derfor får indsatsen over for punktkildeforurening, der truer områder med værdifuldt grundvand, første prioritet. 2. prioritet: Indeklimarisiko. Forurening, der truer indeklimaet i boliger, kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for beboerne. Det er relativt få mennesker, der er påvirket, og der er typisk ikke effektive forholdsregler, som beboerne kan iværksætte for at undgå at blive påvirket af forureningen. Derfor får indsatsen over for forureninger, der truer indeklimaet i boliger, anden prioritet. 3. prioritet: Kontaktrisiko, natur og overfladevand: Visse typer af forurening udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord. I hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Derfor får denne type af forurening tredje prioritet. I særlige tilfælde, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko, vil der dog prioriteres en indsats. På samme måde vil der, hvor jordforureningerne har væsentlig indvirkning på beskyttet natur eller overfladevand, i særlige tilfælde prioriteres en indsats. Foruden denne overordnede prioritering er der nogle bærende principper i jordforureningsstrategien, hvoraf de vigtigste er: 136

137 Regional Udvikling Specifikt indsatsen er rettet mod højmobile stoffer indsatsen baseres på mest godt grundvand for pengene og en områderækkefølge. Regionen udfører en række aktiviteter for staten vedr. undersøgelser og oprensninger den såkaldte værditabsordning og udfører på teknologiudviklingsområdet udviklingsprojekter i samarbejde med staten og andre partnere. For aktiviteterne gælder, at regionen i første omgang afholder udgifterne, men efterfølgende modtager tilsvarende indtægter fra staten og andre samarbejdspartnere dog ikke nødvendigvis i samme år, som udgifterne er afholdt. I aftalen om budget 2019 indgår følgende: Grindsted forureningerne Der er enighed om at igangsætte en systematisk udredning af mulighederne for at afværge belastningen fra jordforureningerne i Grindsted. I første fase afklares, hvilke midlertidige tiltag der væsentligt kan reducere forureningen af Grindsted Å. Denne afklaring danner grundlag for, at regionsrådet kan tage stilling til igangsættelse af et pilotprojekt med henblik på såvel en midlertidig indsats på den korte bane som en indsats, der på den længere bane sigter mod at fjerne den vandbårne forurening fra fabriksgrunden på den mest bæredygtige måde. Dernæst udredes de grundvandsbårne forureninger for at vurdere mulighederne for permanente afværgetiltag. I første omgang fokuseres på mulighederne for at afværge belastningen af Grindsted Å fra Fabriksgrunden. Efterfølgende fra de øvrige kilder, herunder lossepladsen. Der ønskes, at arbejdet bliver en del af en helhedsorienteret indsats over for forureningerne og derfor inviteres øvrige myndigheder, dvs. Miljøstyrelsen og Billund Kommune, med i en følgegruppe. Der arbejdes samtidig for en statslig finansiering af de mulige afværgetiltag, da forureningen har et omfang, som ikke kan håndteres inden for regionens økonomiske rammer. Der afsættes 10,0 mio. kr. over tre år, hvoraf halvdelen finansieres af driftsbudgettet vedr. jordforurening. Der er endvidere enighed om at følge op på den igangværende sundhedsundersøgelse i Grindsted. Den igangværende registeranalyse søger at afdække, hvorvidt der er en geografisk ophobning af specifikke sygdomme i og omkring Grindsted. Såfremt resultaterne af den igangværende undersøgelse giver anledning til en dyberegående og mere målrettet sundhedsundersøgelse blandt borgerne i Grindsted, afsættes 3,0 mio. kr. til en sådan videregående undersøgelse. Det vil blive forsøgt at rejse ekstern medfinansiering fra relevante parter til denne del af undersøgelsen, hvis den bliver aktuel at gennemføre. Sundhedsundersøgelsen er forankret i Forretningsudvalget. Kærgaard Klitplantage Inden for rammerne af den vedtagne handleplan for Kærgård Klitplantage er der enighed om allerede i 2018 at bruge 4,2 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. på undersøgelser og beregninger for at fuldende grundlaget for opstart af oprensning i grube 1, 2 og 4, samt 2,5 mio. kr. til etablering og opstart af en runde biologisk behandling i demonstrationsprojektet (grube 3). Den biologiske behandling videreføres i 2019, og udgifterne hertil prioriteres inden for eksisterende rammer. Forøget indsats mod pesticidstoffer i grundvandet De seneste år er der fundet stadig flere nye pesticidstoffer i grundvandet, hvilket presser flere kommuner og vandforsyninger i Syddanmark. Der er derfor enighed om at opprioritere indsatsen rettet mod pesticid-punktkilder, hvor regionens indsats udgør en væsentlig del af den samlede, grundvandsbeskyttende indsats i området, og hvor den sker i samarbejde med øvrige aktører. Der afsættes 1,0 mio. i 2019 til at etablere partnerskaber med én eller flere kommuner og vandforsyninger. Råstoffer Regionens opgaver omfatter kortlægning af forekomster af råstoffer, udarbejdelse af råstofplaner og udarbejdelse af specifikke tilladelser til råstofindvinding samt tilsyn med disse. Desuden har regionen visse tilgrænsende myndighedsopgaver. Rammen for arbejdet er Råstofplan 2016, som regionsrådet vedtog i marts Med planen er målet om en forsyningshorisont i Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn på 24 år opnået. Øvrige miljøopgaver Regionen har visse koordinerende opgaver i forhold til miljømålsloven, vandforsyningsloven og planloven. Natur- og miljøopgaver i Regional UdviklingsPlan og Klimastrategien fremgår af det efterfølgende afsnit. 137

138 Regional Udvikling Specifikt 4.9 Øvrige omkostninger Området omfatter aktiviteter m.v., der ikke entydigt hører hjemme under øvrige bevillingsområder, eller går på tværs af disse. Det gælder fx midler til Det Gode Liv som vækstskaber og opfølgning herpå. Der indgår en handlingsdel med de initiativer, som regionsrådet vil sætte i gang for at følge op på strategien. Konkret omfatter dette iværksættelse og opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, herunder en aftalt aktionsplan med kommunerne, byregionale initiativer, fælles vidensgrundlag på tværs af kommunerne, Jyllandskorridor-projektet med tyske parter m.m. Nogle af de vedtagne strategier, planer og initiativer er kort omtalt nedenfor: Klimastrategi Den regionale klima- og bæredygtighedsstrategi Grønne muligheder angiver en række mål og fokusområder, der skal bidrage til udvikling af et mere ressourceeffektivt, grønnere og mere konkurrencedygtigt Syddanmark. Strategien indeholder både mål for regionens egen indsats som virksomhed og for Syddanmark som geografisk område. I aftalen om budget 2019 indgår, at der igangsættes to konkrete tiltag i 2019: Som forberedelse til en kommende klimastrategi igangsættes et udredningsarbejde, der skal give overblik og anbefalinger til nye løsninger i den grønne omstilling, både for regionen som virksomhed og for regionen som geografi. Dermed sikres et grundlag for at udstikke rammerne for strategien. Temaer som klimaforebyggelse, - tilpasning, cirkulær økonomi, strategisk energiplanlægning samt unge og uddannelse kan indgå som temaer. Strategien skal sikre, at der ved relevante (større) vedtagelser sker en vurdering af, om der skal foretages en klimavurdering. På baggrund af dette arbejde, samt det forestående arbejde med en ny regional udviklingsstrategi, vil regionsrådet efterfølgende sætte konkrete mål for arbejdet med den grønne omstilling. Der afsættes 1,0 mio. kr. hertil. Energisystemet i Syddanmark står over for særlige udfordringer, da der i løbende af de kommende år forventes etableret mindst 5 hyperscale datacentre i regionen mod ét i resten af landet. Analyser peger på, at datacentrenes elforbrug i 2030 vil svare til ca. 20 pct. af det samlede danske elforbrug i Det er derfor særligt aktuelt at sikre en strategisk energiplanlægning i Syddanmark. Et regionalt samarbejde vil være et stærkt fundament for at opbygge viden, sikre samarbejde på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af forsyningsområder, bidrage til effektiv omstilling samt udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Arbejdet med strategisk energiplanlægning skal ske i samarbejde med kommuner, forsyningsselskaber og videninstitutioner. Der afsættes 1,0 mio. kr. til regionens deltagelse heri. Syddansk Mobilitetsråd Fremme mobilitet og infrastruktur Regionsrådet godkendte i 2008 nedsættelsen af Syddansk Mobilitetsråd. Rådet arbejder for at fremme mobilitet og den syddanske infrastruktur. Sekretariatsbetjeningen af rådet sker inden for budgetrammen for dette område. Partnerskabsaftale og tilhørende årsplaner mellem Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten I 2007 underskrev Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten en partnerskabsaftale. En væsentlig del af samarbejdet udmøntes i to-årige planer. Samtidig med godkendelsen af den aktuelle årsplan godkendte regionsrådet i slutningen af 2016 også en fornyet version partnerskabsaftalen. Årsplan og den fornyede partnerskabsaftale fokuserer på følgende områder: Regional erhvervsudvikling Uddannelse og Forskning Mobilitet Kultur og Mindretal. I aftalen om budget 2019 indgår, at det dansk-tyske og internationale samarbejde er en integreret del af Region Syddanmarks arbejde med regional udvikling. Der er enighed om, at det dansk-tyske og 138

139 Regional Udvikling Specifikt internationale samarbejde fortsat skal bidrage til at understøtte indsatser inden for regional udvikling i relevant omfang, og at det skal bidrage til at løfte målene i den kommende udviklingsstrategi. Desuden er der enighed om følgende konkrete initiativer: Digital Valley den digitale superregion Grænseregionen udfordres i stigende grad af global konkurrence og digitalisering. Derfor vokser behovet for et strategisk samarbejde hen over grænsen, som kan gribe de muligheder, teknologien fører med sig, skabe bedre og bæredygtige udviklingsbetingelser, imødekomme manglen på tekniske og digitale kompetencer, forbinde de regionale styrkepositioner og sikre et større hjemtag af offentlige og private udviklingsmidler til grænseregionen. På den baggrund samarbejdes der om at etablere en grænseoverskridende strategisk platform, som skal sikre det nødvendige fælles videngrundlag og udarbejdelsen af fælles strategier. Den fælles viden og de fælles strategier skal danne grundlaget for at udvikle strategiske indsatser indenfor digitalisering i forhold til kvalificeret arbejdskraft, strategisk forskning og forskningsinfrastruktur, offentlig-privat samarbejde om grøn omstilling, samt innovation og vækst i de fælles styrker inden for robotteknologi, transportteknologi og industriel elektronik-teknologier. Som led i udviklingen og etableringen af den strategiske platform vil blive søgt om projektmidler fra det dansk-tyske Interreg 5a-program, forventeligt i et samarbejde mellem Region Syddanmark, Delstaten Schleswig-Holstein og andre væsentlige aktører. Der afsættes 1,5 mio. kr. til at medfinansiere Region Syddanmarks deltagelse i initiativet. Praktikpladser over grænsen Manglende praktikpladser kan spille en rolle i forhold til de unges uddannelsesvalg og i forhold til deres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er stadig en udfordring at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser inden for nogle områder i regionen, men der er forskel på geografi og branche, og flere steder er det ikke praktikpladser, men elever der er mangel på. Uddannelse på tværs af grænsen er en vigtig del af det dansk-tyske samarbejde. Interreg-projektet STaRForCE arbejder med manglen på praktikpladser på dansk side og anerkendelse af uddannelse på begge sider af grænsen. Derfor afsættes 0,2 mio. kr. i 2019 til medfinansiering af en forlængelse af projektet under forudsætning af, at projektet opnår tilsagn om en forlængelse fra Interreg-udvalget. Regionens andel af udgifterne til Region Sønderjylland-Schleswigs aktiviteter udgør i ,9 mio. kr. Region Sønderjylland-Schleswigs primære opgaver er at drive Infocenter for grænsependlere og understøtte kultursamarbejdet i grænselandet. Udviklingen af den dansk-tyske region bør også ses i en større international sammenhæng. Det gælder fx forbindelse gennem Jyllandskorridoren fra det sydlige Norge til Kiel og Hamburg samt samarbejdet omkring henholdsvis Nordsøen og Østersøen. Region Syddanmark er med i udvalgte europæiske samarbejder, bl.a. omkring Nordsøen. Endelig har Region Syddanmark en samarbejdsaftale med den sydkinesiske provins Guangdong. INTERREG 5A Deutschland-Danmark Den Europæiske Union står bag INTERREG, der skal støtte og fremme samarbejde på tværs af EU s landegrænser. Region Syddanmark er én af parterne i INTERREG 5A-programmet Deutschland-Danmark for perioden De øvrige parter er Region Sjælland samt ni kredse og byer i Schleswig-Holstein. INTERREG-programmet har til formål at understøtte EU s 2020-strategi, der baserer sig på vækst. Programmets bidrag hertil udmøntes i fire prioriteter med afsæt i de fælles regionale styrkepositioner: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation Beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet Styrkelse af institutionel kapacitet og fremme af effektiv offentlig forvaltning. INTERREG 5A-programmet har med sine ca. 672 mio. kr. pr. december 2018 givet tilskud til 45 grænseoverskridende projekter og disponeret ca. 90 pct. af sine midler. Blandt projekterne er både store strategiske og mindre regionale samarbejdsprojekter. 139

140 Regional Udvikling Specifikt Region Syddanmark er ansættelsesmyndighed for personalet ved det fælles sekretariat i Kruså. Tilsvarende er Investitionsbank Schleswig-Holstein ansættelsesmyndighed for personalet ved den fælles forvaltningsmyndighed i Kiel. Regionsrådet bevilgede i mio. kr. til dækning af Region Syddanmarks andel af fælles omkostninger ved administrationen af INTERREG 5A-programmet EU s Interreg-program er et centralt værktøj til at løfte strategiske indsatser i det dansk-tyske samarbejde. I aftalen om budget 2019 er der enighed om at arbejde for, at den nye forordning for den kommende programperiode sikrer, at det dansk-tyske programområde bevares uændret, og at der skabes administrative forenklinger på projektniveau. Der afsættes 0,75 mio. kr. til at medfinansiere forberedelsen af et interreg-projekt til den kommende programperiode. Der lægges op til, at Region Syddanmark som projektleder i samarbejde med Region Sjælland, Stadt Flensburg og Kreis Plön udarbejder et programudkast til Interreg 6A. I aftalen om budget 2019 indgår ligeledes: Et godt helbred er hjørnestenen i et godt liv med tryghed og høj livskvalitet. Forebyggelse og tilgængelige sundhedstilbud er derfor også afgørende for et områdes udviklingsmuligheder. En del af den regionale udvikling er derfor også at understøtte arbejdet med at sikre forebyggelse og tilgængelighed til sundhedstilbud for alle borgere i regionen. Viden om geografisk placering af forskellige patient- eller risikogrupper eller befolkningssammensætning i mindre geografier på boligområdeniveau kan være med til fx at kvalificere det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og målrette den forebyggende indsats, men også bidrage til at udvikle nye løsninger inden for sundhedsområdet og ses i sammenhæng med den nuværende vækst- og udviklingsstrategi samt innovationsstrategien. Der er derfor behov for at koble viden om lokale forhold og behov til arbejdet med bl.a. det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og mulige indsatser inden for den nuværende og kommende regionale udviklingsstrategi, fx inden for uddannelse, social inklusion, sundhedsinnovation og kultur. Der er derfor enighed om at bygge videre på og udvikle det eksisterende arbejde om sundhedens geografi fra aftalen om budget En forstærket indsats på området kan iværksættes i samarbejde med både regionale, kommunale og andre parter, bl.a. de lokale samordningsfora på sundhedsområdet. Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2019 til at udbygge datagrundlaget. På baggrund heraf kan der udarbejdes forslag til aktiviteter, som forelægges de relevante udvalg. Endelig omfatter området udgifter til administration. Det gælder Central administration af de regionale udviklingsopgaver, som ikke direkte kan henføres til de enkelte driftsområder. Endvidere er ikke-fordelte, personalerelaterede puljemidler, ekskl. Miljø og Råstoffer, afsat på en fælles konto Regional Udviklings andel af Fælles formål og administration samt Renter (hovedkonto 4 og 5). Økonomiske konsekvenser af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet Regeringen og Dansk Folkeparti har i maj 2018 indgået aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Med aftalen reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to: ét decentralt kommunalt forankret niveau samt staten. Som følge heraf nedlægges de seks regionale vækstfora, afskæres regionerne fra fremover at udføre egen erhvervsfremmeindsats også inden for turisme og emner relateret til strukturfondene. Forslag til ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremlægges i Folketinget til efteråret. I økonomiaftalen for 2019 indgår, at der er enighed om, at der hermed frigøres 600 mio. kr. i regionerne fra Det sker i overensstemmelse med DUT-princippet, dvs. at finansieringen reduceres tilsvarende, som en konsekvens af, at regionenes opgaver inden for erhvervsfremme og turisme overgår til andre aktører. Lovændringerne optages på lov- og cirkulæreprogrammet medio Ved midtvejsreguleringen medio 2019 reduceres regionernes samlede finansiering med i alt 600 mio. kr. årligt fra Ud fra en forholdsmæssig betragtning sker 75 pct. af reduktionen på bloktilskuddet og den resterende del på de kommunale udviklingsbidrag. 140

141 Regional Udvikling Specifikt Modsvarende reduceres regionernes samlede driftsudgifter med i alt 600 mio. kr. Det er i den forbindelse forudsat, at 75,3 mio. kr. heraf vedrører administration af regionernes hidtidige erhvervsfremmeindsats. På den baggrund er afsat en ramme på 106,4 mio. kr. årligt, som modsvarer regionens andel af de forventede konsekvenser af midtvejsreguleringen som følge af opgavebortfaldet. Heri indgår reduktion på 12,5 mio. kr. på administrationen Finansiering Regionernes udviklingsopgaver finansieres af dels bloktilskud fra staten, dels udviklingsbidrag fra kommunerne. Finansiering af regionale udviklingsopgaver i 2019 Mio. kr. Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,3 + pris- og lønfremskrivning 36,9 + lov- og cirkulæreprogram (DUT) -4,0 + balancetilskud 32,1 Bloktilskud 2019 i alt 2.373,3 394,004 Kommunale udviklingsbidrag, jf. økonomiaftalens forudsætninger 784,9 165,249 I alt 545,784 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af de regionale udviklingsopgaver. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet for 2019 er forøget med henblik på en balanceret udvikling i den regionale økonomi. Hertil kommer konsekvenser af nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., som regionerne kompenseres økonomisk for i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer samt op- eller efterreguleringer +/- Regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- Reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end den forventede pris- og lønudvikling. Fordeling Bloktilskuddet fordeles efter et mål for regionernes udgiftsbehov, opgjort ud fra befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionen. Af de samlede regionale nettoudgifter til udviklingsopgaver henregnes 20 pct. til det demografiske udgiftsbehov og 80 pct. til det strukturelt betingede udgiftsbehov. Regionens demografiske udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal og den gennemsnitlige fordeling af de regionale udgifter til udviklingsopgaver. Det strukturelt betingede udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet indeks for den enkelte region. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen divideret med indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det strukturelle udgiftsbehov: Vægt 141

142 Regional Udvikling Specifikt Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til indbyggere 5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Antallet af ledige årige 7,5 pct. Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse 7,5 pct. Antal årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau 7,5 pct. Antal biler pr. kilometer vej 17,5 pct. Antal personer med mere end 12 km mellem arbejdssted eller med arbejdssted i en anden 22,5 pct. kommune end bopælskommunen Antal kilometer privatbanespor 27,5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Region Syddanmarks bloktilskud i 2019 til Regional Udvikling udgør 394,0 mio. kr. I 2019 udgør regionens bloktilskud til Regional Udvikling 16,60 pct. mod 16,61 pct. i Bloktilskudsandelen er faldet over tid, primært som følge af en relativt faldende befolkningsandel. Region Syddanmarks bloktilskudsandel er relativt lav, sammenholdt med regionens befolkningsandel på 21,05 pct. Den væsentligste årsag hertil er, at kriteriet Antal kilometer privatbanespor indgår med en stor vægt i beregningen af det strukturelle udgiftsbehov, og at der er relativt få kilometer privatbanespor i regionen. Investeringstilskuddet til privatbanerne videreføres i 2019 uændret som et statsligt tilskud. Kommunale udviklingsbidrag Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver til den region, hvori kommunen ligger. Fastsættelse Det kommunale udviklingsbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger. Udviklingsbidraget kan udgøre op til 200 kr. pr. indbygger (2003-niveau). For 2019 er budgetteret med et bidrag på 135 kr. pr. indbygger, svarende til 2018-bidraget fremskrevet med 1,6 pct. til 2019-niveau, jf. økonomiaftalens forudsætninger. Indbyggertallet er det af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte for kommunerne for tilskudsåret. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. De kommunale udviklingsbidrag er for 2019 budgetteret til 165,2 mio. kr. Regionsrådet kan ikke forhøje bidraget ud over niveauet fra året før, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig dette. Såfremt bidragene forhøjes med mere end den forventede pris- og lønudvikling, reduceres statens bloktilskud til regionerne med et beløb svarende til det samlede merprovenu som følge heraf. Endvidere reduceres bloktilskuddet i budgetåret samt det følgende år med 50 pct. af merprovenuet for den/de regioner, der forhøjer bidragene mere end den forventede pris- og lønudvikling Investeringsbudget Der er ikke budgetteret med investeringer på området i

143 REGIONAL UDVIKLING Investeringsbudget december 2018 Regional Udvikling Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventes afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Alt. byggetekn. paradigme - erhvervspotent , / Andel af Fælles formål og administration / Regional Udvikling i alt

144 144

145 5. Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance 145

146 Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance 5.1 Indholdsfortegnelse 5.1 Indholdsfortegnelse Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og administration Renter m.v Balance Fælles formål og administration Investeringsoversigt Renter m.v Balance

147 Fælles formål og administration Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og Administration Brutto i kr prisniveau Fælles formål og administration Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkostninger Overførsel til hovedkonto 1-3 Omkostninger Omkostninger i alt Brutto Netto Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Fælles formål Brutto Overførsel til hovedkonto Investeringer i alt

148 Renter mv. Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Brutto i kr prisniveau Renter Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Overførsel til hovedkonto Udgifter i alt Brutto Netto Budget

149 Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Generelt 5.4 Fælles formål og administration Området omfatter dels den politiske organisation, dels den tværgående administration. Omkostninger til administration, som helt eller overvejende kan henføres til Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling budgetteres på pågældende hovedkonto (1-3). Omkostninger til Fælles formål og administration budgetteres på en selvstændig hovedkonto (4) og fordeles i budget og regnskab til finansieringskredsløbene for hhv. Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling. Direktionen fordeler opgaverne mellem sig i forhold til tværgående fagfelter/opgavetyper. Fordelingen kan variere over tid, afhængigt af de enkelte direktørers kompetence og arbejdsbelastning. Den aktuelle ansvarsfordeling i forhold til stabene er vist nedenfor: Regionsdirektør Jane Kraglund Regionsdirektøren har det samlede ansvar på tværs af fagområderne. Sygehusledelserne og driftsdirektøren for det sociale område refererer til regionsdirektøren. Koncerndirektør Kurt Espersen Koncerndirektøren varetager på direktionens vegne opgaver indenfor Sundhed. Koncerndirektør Jørgen Bjelskou Koncerndirektøren varetager på direktionens vegne opgaver indenfor Regional Udvikling. Opgaverne er pt. fordelt mellem direktionsmedlemmerne jf. ovenstående diagram. 149