Budget Forslag til. Budgetoverslagsår

Transkript

1 Forslag til Budget 2015 Budgetoverslagsår Budgetforslaget tager udgangspunkt i overslagsårene , jf. ajourført budget Hertil kommer konsekvenser af aftalen om regionernes økonomi for 2015 samt lov- og cirkulæreprogram m.v. Til brug for 1. behandlingen er udarbejdet fire sidepapirer. Heri redegøres kort for bl.a. status for budgetforslaget, hovedelementer i økonomiaftalen og disses konsekvenser for Region Syddanmark m.v. samt udfordringer m.v. i relation til budget 2015

2 Læsevejledning Fra budget 2014 til budget 2015 Udgangspunkt Overslagsår 2015, jf. ajourført budget pris- og lønfremskrivning = uændret økonomi og aktivitets-/serviceniveau + finansiering, jf. økonomiaftalen for udmøntning af elementer i økonomiaftalen +/- udmøntning af lov- og cirkulæreprogram (DUT) - tilpasninger m.h.p. overholdelse af aftalelofter 1. behandling i FU/RR aug = forslag til budget forslag fra udvalg og grupper til nye initiativer 2. behandling i FU/RR sept finansiering heraf = budget 2015 I øvrigt henvises til sidepapirer, udarbejdet til brug for 1. behandlingen, vedr. bl.a. Status for budgetforslaget Hovedelementerne i økonomiaftalen for 2015 og disses konsekvenser for regionen Udfordringer, som regionen står over for Finansiering m.v. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Region Syddanmark Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Bevillingsregler mv

4 4

5 1. Generelt om Region Syddanmark 5

6 Generelt 1.1 Indholdsfortegnelse 1.1 Indholdsfortegnelse Driftsbudget/resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Hovedoversigt Om regionens økonomi Aftalen om regionernes økonomi for Budget 2015 ændringsforslag Den politiske budgetproces

7 Hovedoversigt 2015 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsindtægter: Takstbetalinger, Ekskl. Objektiv finansiering Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering: Bloktilskud fra staten Objektive finansieringsbidrag Kommunale udviklingsbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Aktivitetsbestemte tilskud fra staten Finansiering i alt Driftsresultat Investeringsbudget (inkl. overførsler fra 2013) Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Investeringer: Investeringer Investeringer kt Investeringer i alt

8 Hovedoversigt 2015 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger intern forrentning 0 0 +/- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvirkning af drift i alt Likviditetsreguleringer vedr. investeringer: - køb af anlægsaktiver - igangværende arbejder igangværende arbejder kt salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer i alt Likviditetsvirkning af drift og investeringer Likviditetsreguleringer til fælles- og finansieringsposter: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån 0 - afdrag på lån forrentning af interne lån +/- øvrige finansielle poster /- værdiregulering af likvide aktiver Øvrige likviditetsforskydninger i alt Årets samlede likviditetsvirkning Likvider primo budgetåret Likvider ultimo budgetåret

9 Hovedoversigt 2015 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse kr Sundhed: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Social og Specialundervisning: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt, inkl. takstbetaling Driftsresultat Regional Udvikling: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og Administration Investeringer i alt

10 Generelt 1.4 Om regionens økonomi Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Tre adskilte områder med hver deres finansiering Der er tale om adskilte områder hver med deres særskilte finansiering. Regionens løbende finansiering er således øremærket et af de tre områder. Det gælder for såvel tilskud fra staten som bidrag fra kommunerne. Det indebærer, at der ikke kan foretages tværgående prioritering mellem områderne. Opdelingen af økonomien indebærer også, at administrative fællesomkostninger og finansielle omkostninger fordeles på hvert af de tre områder ved brug af fordelingsnøgler. Regionerne udskriver ikke skat, så al finansiering kommer udefra fra enten staten eller kommunerne. Balancekrav Hvert af de tre områder er omfattet af et krav om balance. For Social og Specialundervisning skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne opgjort efter omkostningsbaserede principper. Tilsvarende gælder for Regional Udvikling. Driften af tilbud på social- og specialundervisningsområdet er bortset fra nogle særlige administrative opgaver finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Disse opgaver hviler således i sig selv og medfører ikke nettoomkostninger/-indtægter for regionen. Området skal budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Størrelsen af det forventede årsresultat og det samlede akkumulerede resultat drøftes i kontaktudvalget. Over-/underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Nettoomkostninger vedr. Regional Udvikling skal finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og skal dermed budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Over-/ underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Kravet om et årsresultat større end eller lig med nul er udtryk for, at årets driftsomkostninger svarer til driftsindtægterne, at årets ressourceforbrug er finansieret, at ændringen i kapitalgrundlaget (afskrivninger) kan reetableres, og at eventuelt underskud fra tidligere år er udlignet. Ved opgørelse af årsresultatet indgår ikke områdernes likviditetsmæssige træk/overskud (mellemregning) i forhold til regionens samlede virksomhed. For Sundhed skal der være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, opgjort efter udgiftsbaserede principper. I modsætning til Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling indgår likvide aktiver fra regionens finansieringsvirksomhed, f.eks. forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, ved opgørelsen af balancekravet. For Sundhed skal årets nettoudgifter finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og dermed budgetteres i balance. Ved underskud i et år er der ikke krav om, at dette skal udlignes i efterfølgende år. For Sundhed skal der dog være overskud op den løbende drift, dvs. at indtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og statsligt aktivitetsbestemte tilskud m.v. skal være større end nettoserviceudgifterne på området, der er omfattet af det regionale udgiftsloft. Dvs. nettodriftsudgifter, inkl. medicintilskud og andel af udgifter til fælles formål og administration, men ekskl. renter. 10

11 Generelt 1.5 Aftalen om regionernes økonomi for 2015 De årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for Region Syddanmarks budget og økonomiske politik vedr. Sundhed og Regional Udvikling, bl.a. i forhold til aktivitet og produktivitet, realvækst og udgiftsloft samt finansiering. Aftalen for 2015 er indgået den 3. juni Økonomiaftalen for 2015 i hovedtræk 1. Indledning Med aftalen sikres rammerne for en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Det betyder fortsat realisering af patientrettigheder til hurtig udredning, prioritering af behandling og en fælles forpligtelse til at sikre større åbenhed om sundhedsvæsenets resultater. Den begrænsede offentlige forbrugsvækst stiller krav om at fastholde fokus på at levere service og skabe velfærd inden for snævre økonomiske rammer. Parterne er enige om, at det potentiale, der fortsat kan frembringes via nye arbejdsgange, bedre kapacitetsudnyttelse, styrket brug af IT, nye samarbejdsformer mv., vil bidrage til at finansiere mere sundhed og kvalitet i sundhedsvæsenet. Regeringen anerkender i den forbindelse, at regionerne de senere år har levet op til deres ansvar ved at sikre en styring af sundhedsvæsenet inden for de aftalte driftsrammer samtidig med, at ventetider har været faldende og overlevelsen stigende. Der fastholdes med aftalen fokus på patienter med behandlingsforløb, der går på tværs af sygehuse, praktiserende læge, hjemmesygepleje mv. Med aftalen bekræftes også indførslen af en udrednings- og behandlingsret i psykiatrien, og parterne er enige om en målsætning om, at anvendelsen af tvang i psykiatrien er halveret i Danske Regioner noterer i den forbindelse, at regeringen i sin handlingsplan for psykiatrien, udover det aftalte løft, lægger op til et løft i psykiatrien med 100 mio. kr. i 2015 og 200 mio. kr. i 2016 og frem til udvidelse af kapacitet og nedbringelse af ventelister. Løftet forudsætter satspuljepartiernes tilslutning. Der er enighed om syv nye principper for det regionalt-statslige samarbejde, der sætter rammerne for et tillidsfuldt samarbejde mellem regeringen og Danske Regioner og fortsatte effektiviseringer af den offentlige sektor. Samtidig fastholdes i forhold til kvalitetsfondsbyggerierne et højt niveau for anlægsinvesteringerne i regionerne som led i realiseringen af en ny sygehusstruktur. De samlede regionale investeringsrammer er fastlagt under hensyntagen til behovet for en normalisering af de offentlige anlægsinvesteringer de kommende år. 2. Tæt samarbejde og tillid Regeringen og regionerne vil samarbejde om en styrket modernisering af den offentlige sektor. Det forudsætter et tæt, aktivt og tillidsfuldt samarbejde på tværs af den offentlige sektor omkring de fremtidige udfordringer.her er de årlige aftaler om regionernes økonomi omdrejningspunktet for fastlæggelse af de økonomiske rammer og en tæt dialog mellem stat og regioner omkring den regionale opgaveløsning. Med udgangspunkt i en fælles erkendelse af, at en stærk decentral offentlig sektor understøtter innovation og effektiv ressourceudnyttelse, er der derfor formuleret syv principper for samarbejdet mellem regioner og stat. Principperne beskriver opgave- og ansvarsfordeling mellem regioner og stat, ligesom principperne understreger det fælles ansvar for nytænkning og effektivisering af den offentlige sektor med inddragelse af borgernes ressourcer. De afspejler ligeledes en enighed om, at registrering og dokumentation er afgørende for sikring af kvalitet, effektivitet og læring, men at det ikke må være en hæmsko for en effektiv opgavevaretagelse med mest mulig velfærd til borgerne. Principper for regionalt-statsligt samarbejde Tydeligt ansvar og opbakning til lokale prioriteringer 1. Tydeligt opgave- og budgetansvar 2. Styring på mål og resultater 3. Politisk ansvar og decentralt ledelsesrum 4. Viden er grundlaget Forpligtende samarbejde om modernisering af den offentlige sektor 5. Fælles ansvar for nytænkning og effektivisering 6. Samspil om vækst og velfærd 7. Inddragelse og samspil med borgerne 3. De økonomiske rammer Med aftalen er der prioriteret knap 1,0 mia. kr., finansieret ved ny prioritering på 475 mio. kr. og forventede mindreudgifter til medicintilskud på knap 500 mio. kr. Danske Regioner noterer i den forbindelse, at regeringen i sin handlingsplan for psykiatrien, udover det aftalte løft, lægger op til et løft i psykiatrien med 100 mio. kr. i 2015 og 200 mio. kr. i 2016 og frem til udvidelse af kapacitet og nedbringelse af ventelister. Løftet forudsætter satspuljepartiernes tilslutning. Med aftalen videreføres den omstilling af behandlingen mod en mere sammenhængende indsats, der blev indledt med økonomiaftalen for Heri indgår en forudsætning om en afdæmpet aktivitetsvækst på sygehusene. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri er fastsat med afsæt i et skøn for afløbet i 2015, svarende til 4,6 mia. kr. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. For den øvrige anlægsaktivitet i 2015 er der enighed om et bruttoanlægsniveau på 2,4 mia. kr. med tillæg af statsligt projekttilskud iht. aftale om finansloven for Der er enighed om, at regionerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at regionernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der er endvidere enighed om et anlægsloft for den øvrige regionale anlægsaktivitet på 2,0 mia. kr. i

12 Generelt Hertil kommer statsligt projekttilskud iht. aftale om finansloven for Danske Regioner noterer desuden, at regeringen i sin handlingsplan for psykiatrien, udover de aftalte anlægslofter, lægger op til yderligere investeringer i bedre fysiske rammer for psykiatrien med 100 mio. kr og 400 mio. kr. i både 2016 og Prioriteringen forudsætter satspuljepartiernes tilslutning. Parterne er enige om i efteråret 2014, at følge op på den konkrete udmøntning af satspuljemidlerne, jf. regeringens plan for psykiatriområdet. Økonomiske forudsætninger vedr. Sundhed Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet inkl. udgifter til medicintilskud på mio. kr. i 2015, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er forudsat en aktivitetsvækst på sygehusene på 2,0 pct. og produktivitetsforbedringer på 2 pct. i Der er enighed om et niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,4 mia. på sundhedsområdet i 2015, med tillæg af statsligt projekttilskud iht. aftale om finansloven for Hertil kommer forudsat afløb på 4,6 mia. i 2015 vedr. de nye sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2015 i regionerne ved deponering mio. kr. (15-PL) til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte. Der er samtidig enighed om et anlægsloft for den øvrige regionale anlægsaktivitet på 2,0 mia. kr. i 2016, med tillæg af statsligt projekttilskud iht. aftale om finansloven for Det statslige bloktilskud udgør mio. kr. i 2015, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i ,1 mio. kr. De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2013 har præsteret en samlet produktionsværdi på mio. kr. (15-PL). I 2014 forventes sygehusene at præstere en aktivitetsstigning på 0,1 pct. svarende til en produktionsværdi på mio. kr. (15-PL) ekskl. puljer. I 2015 forventes en yderligere aktivitetsstigning på 2,0 pct. svarende til en forventet produktionsværdi på mio. kr. De forventede produktionsværdier i 2014 og 2015 er opgjort under forudsætning af en produktivitetsvækst på 2 pct. i begge år. Det maksimale niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitetsbestemte bidrag udgør mio. kr. i 2015, hvortil kommer regulering i medfør af DUT-princippet. Finansieringsloftet fordeles mellem regionerne med udgangspunkt i regionernes aktivitet 2013 på baggrund af foreløbige takster for Økonomiske forudsætninger vedr. Regional Udvikling Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter til det regionale udviklingsområde i 2015 på mio. kr., hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør mio. kr. i 2015, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. For 2015 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 127 kr. pr. indbygger, svarende til 717 mio. kr. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 1,5 pct. Øvrige økonomiske forudsætninger Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra er fastsat til 1,7 pct. ekskl. medicin. For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fastsat til 2,0 pct. Den samlede pris- og lønregulering på det regionale område er fastsat til 1,5 pct. inkl. medicin. PL-skønnet for anlægsudgifterne er 1,3 pct. fra Hovedpunkterne for Sundhed vedr. aktivitet og økonomi i aftalerne for 2014 og 2015 er sammenfattet nedenfor: Hovedpunkter i aftalerne for 2014 og 2015 Sundhed 2014-aftale 2015-aftale Udgangspunkt Faktisk ,4 pct. Faktisk ,1 pct. Aktivitet Aktivitetsstigning 2,4 pct. 2,0 pct. Forudsat produktivitetsvækst 2,0 pct. 2,0 pct. Økonomi Perspektiv Flerårigt Flerårigt Budget mio. Udgangspunkt s.f.a. lavere løn- og prisudvikling Budget 2014 i 2013 end forudsat Driftsloft Ja Ja Overholdelse Et-årigt perspektiv Et-årigt perspektiv Realvækst, drift ekskl. medicintilskud og DUT mio. 968 mio. heraf meraktivitet, somatik mio mio. forbedret produktivitet ~ 2 pct mio mio. øvrige sundhedsudgifter sygehusmedicin patientnære indsatser ompriorit. til patientnær indsats 795 mio. 250 mio mio. 475 mio. 493 mio. 250 mio mio. Medicintilskud, niveau mio. ~ -701 mio mio. Del af samlet udgiftsloft mio. ~ -493 mio. Del af samlet udgiftsloft 12

13 Generelt Løft af psykiatri Finanslovsaftale 2014 Jf. satspuljeaftale Effektiviseringskrav ud over 2 pct. Indkøb Anlægsloft Ja Ja Anlægsniveau (brutto) mio mio. Løft af psykiatri Finanslovsaftale 2014 Jf. satspuljeaftale Likviditets- og lånefinansiering Likviditet 500 mio. Lån 500 mio. Kvalitetsfondsbyggerier mio mio. Hensættelser til egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier mio mio. Deponeringsfritagelsespulje OPP 300 mio. 400 mio. Lånepulje til delvis refinansiering af afdrag 650 mio. I 2015 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse i driftsbudgetterne for Der er enighed om, at en evt. regnskabssanktion med modregning i regionernes bloktilskud vedr tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Der etableres for 2015 en lånepulje til refinansiering af indtil halvdelen af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Udbetalingen af den statslige aktivitetspulje omlægges fra fuld a conto-udbetaling primo 2015 til en løbende udbetaling i tilknytning til bloktilskuddet. Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2015, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. 4. Udredningsret Enighed om, at regioner fortsætter med at arbejde målrettet med implementeringen af udredningsretten. Det kan bl.a. ske ved en fortsat udnyttelse af potentialerne for bedre kapacitetsanvendelse som følge af den differentierede behandlingsret og ved realiseringen af de effektiviseringsgevinster, der følger af effektive og korte udredningsforløb i form af kortere indlæggelsestider, mere sammenhængende patientforløb og færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Endvidere enighed om en tæt monitorering af området. Regionerne skal som led i monitoreringen supplere med opgørelser vedr. patienter, der gennem deres frie valg af sygehus selv vælger en længere udredningsperiode. Opgørelserne vil indgå ved offentliggørelsen af monitoreringsresultater. 5. Psykiatri Regeringen har fremlagt en langsigtet plan for psykiatriområdet, der skal sikre en ligeværdig indsats for mennesker med psykiske lidelser. Psykiatrien skal være en ligeværdig del af sundhedsvæsnet, og indsatsen i regioner og kommuner skal være af samme høje kvalitet som indsatsen for mennesker med fysiske sygdomme. Danske Regioner støtter op om budskaberne i planen og anerkender, at der lægges op til et væsentligt løft af psykiatrien med 700 mio. kr. i til udvidelse af kapaciteten og nedbringelse af ventelister, hvori der indgår et permanent løft på 200 mio. kr. i 2016 og fremefter. Med planen lægges der samtidig op til et markant løft af de fysiske rammer i psykiatrien på 900 mio. kr. i bl.a. med henblik på at skabe en mere moderne psykiatri, nedbringe tvang og højne kvaliteten i indsatsen. Analyser i regi af regeringens psykiatriudvalg har vist, at der i den regionale psykiatri er store forskelle i produktivitet og kapacitetsudnyttelse og potentiale for bedre ressourceanvendelse. Regionerne er således i gang med en omstilling af psykiatrien med bl.a. pakkeforløb, effektivisering af arbejdsgange og større fokus på økonomi og aktivitet. Enighed om, at rammerne på den baggrund er til stede for indfasning af de nye patientrettigheder i hele landet. I forlængelse heraf er parterne enige om, at de nye patientrettigheder ikke bør føre til utilsigtet ændret henvisningspraksis i psykiatrien. Enighed om at følge udviklingen i henvisningspraksis, herunder at drøfte behovet for evt. faglige og organisatoriske initiativer. I opfølgning på finansloven for 2014 har regeringen og Danske Regioner indgået et partnerskab om et fælles mål om, at andelen af personer som tvangsfikseres skal være halveret i Samtidig skal den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien reduceres. Enighed om at realisere partnerskabets mål, uden der sker en uhensigtsmæssig substitution mellem forskellige tvangsindgreb. Enighed om, at der nu, og i lyset af regeringens handlingsplan, er et solidt grundlag for en fælles målsætning om, at brugen af tvang er halveret i Danske Regioner noterer, at regeringen med sin handlingsplan for psykiatrien nedsætter en ekspertgruppe, der skal søge at kortlægge årsagerne til udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter og udviklingen i indsatserne. Danske Regioner og KL vil sammen med regeringen udarbejde et kommissorium for dette arbejde. 6. Sygehusbyggeri Regionerne er i gang med at implementere en ny sygehusstruktur. Denne struktur skal understøtte en øget specialisering og samling af funktioner på færre matrikler. Heri indgår 16 projekter støttet af kvalitetsfonden. Regionerne har som bygherrer ansvar for at realisere byggerierne inden for de udmeldte tilsagnsbetingelser, så der opføres fuldt ud funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse. Der er enighed om, at regionerne foretager de nødvendige prioriteringer, der sikrer styring og overholdelse af de fastlagte investeringsrammer, og dermed sikrer klare rammer for de enkelte kvalitetsfondsprojekter i regionerne. Der gennemføres en evaluering af byggestyringsprincipperne i de 16 kvalitetsfondsprojekter med særligt fokus på 13

14 Generelt rammerne for og styring af leverandører. Evalueringen skal munde ud i fælles anbefalinger vedr. god styring og eksekvering heraf på byggerierne. Enighed om fortsat at følge regionernes arbejde med videndeling i forbindelse med sygehusbyggerierne tæt. Danske Regioner skal inden udgangen af 2014 opdatere oversigten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling i sygehusbyggeri. Enighed om, at der er betydelige gevinster ved mere systematisk it-understøttelse af servicelogistik og sporing af medicinsk udstyr og øvrige lægelige artikler, herunder mindre spild og bedre patientsikkerhed. På den baggrund skal der med afsæt i GS1-standarder og en kommende EU-forordning om medicinsk udstyr på nationalt niveau stilles krav til standardisering dækkende identifikation af medicinsk udstyr og øvrige standardvarer, jf. regionernes udspil Sund vækst. Ligeledes enighed om at undersøge behovet for og mulighederne for at udvikle en model for et nationalt implantatregister frem mod økonomiaftalen for Akutmodtagelser Som opfølgning på økonomiaftalen for 2014 er der gennemført en faglig gennemgang af de fælles akutmodtagelser. Enighed om, at regionerne implementerer anbefalingerne fra den faglige gennemgang som led i det fortsatte arbejde med at sikre ensartet, høj kvalitet på tværs af akutsygehuse og regioner. Også enighed om, at regionerne fortsætter arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling i akutmodtagelserne. I den forbindelse udvikles et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet, service og effektivitet. Indikatorsættet skal tage afsæt i den kliniske kvalitetsdatabase på området, der forventes ibrugtaget primo 2015, og skal understøttes af ensartet registrering af aktivitet i alle akutmodtagelserne. Det nationale indikatorsæt vil danne grundlag for en fælles status for akutmodtagelserne i Kontrolforløb for kræft Enighed om behovet for at nytænke opfølgningen af kræftpatienter, bl.a. ved at fjerne automatikken i kontrolforløbene og indføre opfølgning på baggrund af behov og dokumentation. Omlægningen af opfølgningen skal medføre højere kvalitet for den enkelte kræftpatient, bl.a. ved i højere grad at tage udgangspunkt i patientens individuelle behov. Der er på det grundlag udarbejdet nye evidensbaserede faglige retningslinjer på området, som skal indfases fra efteråret Enighed om, at de nye, mere målrettede og evidensbaserede opfølgningsforløb vil kunne frigøre kapacitet, herunder speciallægeressourcer, som anvendes til anden kræftindsats. 9. Sammenhængende sundhedsvæsen De nye sundhedsaftaler, der skal udarbejdes for perioden , indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, der skal sikre bedre sammenhæng for patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorerne. I det lys aftaltes med økonomiaftalen for 2014 en regional prioritering af 250 mio. kr. til at understøtte indsatsområderne i sundhedsaftalerne og ikke mindst samarbejdet mellem regioner og kommunerne. Der er enighed om, at denne prioritering fastholdes i Samtidig er der indgået en ny 3-årig overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation. Regeringen har i den forbindelse noteret sig, at regioner og kommuner med overenskomstaftalen har forpligtet sig til over tre år at prioritere 200 mio. kr. inden for regionale og kommunale rammer til samarbejdet med almen praksis i regi af praksisplanudvalgene. Enighed om, at de prioriterede indsatser vil blive beskrevet i sundhedsaftalerne, herunder med hensyn til, hvilken effekt indsatsen forventes at have bl.a. i forhold til et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Det skal ligeledes fremgå af sundhedsaftalerne, hvordan der påtænkes fulgt op og hvordan erfaringer videndeles. Enighed om at følge op på ovenstående i forbindelse med økonomiforhandlingerne. 10. Modernisering Afbureaukratisering på sundhedsområdet Enighed om at nytænke og bidrage med konkrete forslag til afbureaukratisering på sundhedsområdet for at sikre, at sundhedspersonalet får mere tid til pleje og behandling af patienterne. Der er derfor bl.a. igangsat et styringsreview skal ud fra et bottom-up-perspektiv afdække, hvordan forskellige styringsredskaber påvirker det daglige arbejde på sygehusene. Undersøgelsen skal munde ud i en række konkrete anbefalinger, som kan danne grundlag for at sanere statslige, regionale og lokale dokumentationskrav og fokusere styringen, så den bliver enklere og mere meningsfuld for den enkelte medarbejder samt understøtter det optimale patientforløb. Anbefalingerne vil foreligge forud for forhandlingerne om regionernes økonomi for Sideløbende videreføres den igangværende indsats i forhold til afbureaukratisering i sundhedsvæsenet. Synlighed om resultater De sundhedsprofessionelles engagement og ejerskab til styrket brug af data er afgørende i bestræbelserne på at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. Parterne vil derfor samarbejde om, at der i 2015 sikres smidig og sikker udveksling af nationale registerdata og regionale kvalitetsdata, og at data fra praksissektoren sidestilles med øvrige sundhedsdata i forhold til tilgængelighed og som driver for kvalitet og udvikling af sundhedsvæsenet. Kapacitetsanvendelse i somatikken Arbejdsgruppe skal med afsæt i et oplæg fra regionerne arbejde med, hvordan man kan identificere og udbrede bedste praksis for opgørelse af indikatorer for kapacitetsanvendelsen med henblik på større gennemsigtighed om kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen på sygehuse, i den enkelte region, og på tværs af regionerne. I arbejdet indgår også en videreudvikling af Venteinfo.dk, med sigte om at understøtte effektiv patientvisitation på tværs af sygehuse og regioner. Arbejdet afsluttes i foråret Sundheds-it og digitalisering Enighed om at fortsætte den ambitiøse fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og udarbejde en ny digitaliserings- 14

15 Generelt strategi, som drøftes frem mod økonomiaftalen for Strategien skal være med til at sikre en effektiv og moderne offentlig sektor, der kan bidrage til vækst og velfærd. Det undersøges, om to områder i regionerne (booking af aftaler og oplysningsskemaer) skal overgå til obligatorisk digital selvbetjening. Regionerne sikrer brugervenlige og effektive selvbetjeningsløsninger samt den nødvendige hjælp til borgerne. Enighed om at forlænge samarbejdet om drift og vedligehold af den fælles it-infrastruktur (NemID, Digital Post, borger.dk og NemLog-in), herunder at afsætte en basisfinansiering til drift og vedligehold og samtidig styrke samarbejdsmodellen vedr. driften. Endvidere skal der forberedes udbud af næste generation NemID og den videre udvikling af Digital Post samt ske frikøb af SMS-adviseringer om ny Digital Post. Enighed om at drøfte de udgiftsmæssige konsekvenser for regionerne i forbindelse med økonomiaftalen for Endvidere enighed om at analysere forskellige modeller for fremtidig drift af fællesoffentlig infrastruktur. Enighed om, at arbejdet med data- og it-sikkerhed skal styrkes yderligere med henblik på at sikre fortrolighed om personfølsomme oplysninger og et højt sikkerhedsniveau i den digitale infrastruktur og i brug af sundhedsdata. Enighed om udmøntningen af en række initiativer i den fællesoffentlige strategi for digital velfærd og den nationale digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet. Herunder enighed om fortsat udvikling af indikatorer for it-understøttelsen af kliniske arbejdspladser og patientforløb på sygehusene og på tværs af sektorerne samt fortsat udbredelse af telemedicin og af videoløsninger i regionerne. Ligeledes enighed om, at beslutningsstøttefunktioner i Fælles Medicinkort skal være klar til brug på alle sygehuse og for praksissektoren senest i God økonomistyring på sygehusene Parterne følger op i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2016 og vurderer behovet for nye indsatser, der kan styrke sygehusenes økonomistyring yderligere. 11. Praksissektor Enighed om fortsat fokus på økonomiprotokollater med fast udgiftsramme er nødvendigt i forhold til at sikre udgiftsstyring, ligesom økonomiprotokollater samtidig understøtter organisationernes ansvar for overholdelse af de økonomiske rammer. Tandlægeområdet. Enighed om, at det er vigtigt at have fokus på, om de ydelser, der leveres i praksissektoren, herunder på tandlægeområdet, har det sundhedsfagligt korrekte indhold, således at hverken det offentlige eller borgerne betaler for ydelser, der fagligt set er unødvendige. På den måde sikres en ensartet høj faglig kvalitet i ydelserne og effektiv brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Parterne bekræfter hinanden i, at de omprioriteringer, som er forudsat med finanslovene for 2013 og 2014 og følger af Sundhedsstyrelsens nye faglige retningslinjer på tandlægeområdet, skal realiseres i de igangværende forhandlinger mellem RLTN og Tandlægeforeningen. 12. Forskning Enighed om at gennemføre initiativerne i den nye Handlingsplan for styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning. Klinisk forskning på hospitaler, tæt på patienterne og i samarbejde med universiteterne udgør hjørnesten i den forsatte udvikling af sundhedsvæsenet. Fortsat fokus på sundhedstjenesteforskning, som løbende bidrager til et stadigt mere effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet. Enighed om at styrke en sikker, gennemsigtig og sammenhængende anvendelse af biobanker til forskningsbrug i Danmark. Styrket samarbejdet mellem Danmarks Nationale Biobank (DNB) på Statens Serum Institut og de regionalt forankrede biobanker. 13. Vækstindsats via effektive partnerskaber De regionale vækstfora bidrager til udmøntning af relevante dele af regeringens vækstplaner ud fra de særlige regionale udfordringer og potentialer for vækst, som findes i regionerne. Det konkrete indhold fastlægges i de regionale vækstpartnerskaber, som forventes indgået mellem regeringen og de regionale vækstfora i efteråret Udvidet samarbejde om effektmåling centralt for at opnå et bedre grundlag for at sandsynliggøre og vurdere effekten af indsatsen. 14. Øvrige temaer Kollektiv trafik. Analyse med særligt fokus på tilbringertrafikken til togene, bl.a. i forhold til at realisere størst mulig samlet passagervækst frem mod at timemodellen gennemføres herunder operative redskaber, cases og modeller til brug for planlægningen. Privatbaner. Analyse af kriteriet kilometer privatbanespor til fordeling af bloktilskud på regionernes udviklingsområde. Der skal tages hensyn til en fortsat effektiv opgavevaretagelse i regionerne såvel som en fortsat sammenhængende kollektiv trafik i hele landet på tværs af såvel regioner og kommuner som trafikselskaber. Kortlægning af bredbånd. Mere finmasket kortlægning af bredbåndsdækningen i Danmark, der fra 2015 skal give bedre overblik over den lokale dækning. Status på baggrund heraf for udviklingen i retning af en velfungerende bredbåndsinfrastruktur med henblik på realisering af ambitionerne i strategi for digital velfærd. Opfølgning på evaluering af kommunalreformen. Status for implementering i forbindelse med økonomiaftalen for Evaluering i 2014 af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet Diagnostik og smitteberedskab. Proces skal fastlægge fremtidig faglig opgavefordeling mellem Statens Serum Institut og regionerne. Arbejdet afsluttes inden udgangen af 2014, og den aftalte model sigtes indfaset frem mod Bedre erhvervsuddannelser. Regioner prioriterer fortsat oprettelse af praktikpladser. Arbejdsgruppe skal undersøge muligheder for en alternativ styring til erstatning for nuværende dimensionering af SOSU-området God arbejdsgiveradfærd. Enighed om at udveksle ideer og erfaringer med at understøtte arbejdsgiverrollen blandt 15

16 Generelt offentlige arbejdsgivere. Mere tidssvarende vederlæggelse af menige regionalpolitikere. Regeringen har indgået aftale om forhøjelse af vederlagsniveauet for regionsråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer pr. 1. juli Aftalen findes i sin helhed på Finansministeriets hjemmeside 16

17 Generelt 1.6 Budget 2015 ændringsforslag I forbindelse med 2. behandlingen har forretningsudvalget anbefalet følgende ændringsforslag til det fremlagte forslag til budget: følger 17

18 Generelt 1.7 Den politiske budgetproces Det særlige udvalg vedr. budgetprocedure fremlagde i februar 2008 som led i sit arbejde forslag til overordnet proces for budget 2009 m.v. Den overordnede proces for budget 2015 er udarbejdet inden for rammerne af udvalgets overvejelser og anbefalinger. Processen er endvidere justeret på baggrund af regionsrådets drøftelse på budgetseminaret, marts Procedurekrav vedr. budgetproces Der er få, formelle krav med hensyn til tidsplan, form og indhold. Det gælder bl.a. at forretningsudvalget senest 15. august skal udarbejde forslag til budget for det kommende år, at forslag til budget skal undergives to behandlinger i regionsrådet med minimum tre ugers mellemrum, at 1. behandlingen i regionsrådet skal foregå senest 24. august, at forslag til kommunale udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest 1. september, at 2. behandlingen/budgettets vedtagelse skal foretages i regionsrådet senest 1. oktober, og at årlig styringsaftale med kommunerne om regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet skal indgås senest den 15. oktober. Inden for disse tidsmæssige rammer kan regionsrådet således selv tilrettelægge budgetprocessen. Politisk budgetproces Budgetprocessen i Region Syddanmark afspejler for det første, at regionsrådet jf. styrelsesvedtægten varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver og økonomi.. De ydre rammer og vilkår for regionernes økonomi indebærer for det andet, at de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner indtager en meget central rolle i processen. Vedr. Sundhed omfatter økonomiaftalen således typisk udvikling i aktivitet og forudsat vækst i produktivitet, økonomisk realvækst, herunder realvækst øremærket særlige formål, udgiftsloft vedr. drift og anlæg samt finansiering. Vedr. Regional Udvikling omhandler aftalen tilsvarende elementer som udgiftsloft samt finansiering. Parallelt hermed er den årlige styringsaftale med kommunerne omdrejningspunktet vedr. Social og Specialundervisning. I lyset heraf skal budgetprocessen, jf. det særlige udvalg, bl.a. sikre politisk fokus på status, dvs. hvordan går det med aktivitet, produktivitet og økonomi m.v. politisk fokus på input til Danske Regioner til brug for økonomiforhandlingerne med regeringen. Endvidere skal processen understøtte politisk fokus på resultater, dvs. aktivitet og kvalitet m.v. frem for (mere snævert) input i form af ressourcer (kr.), politisk prioritering via mål, politikker, serviceniveau etc. sammenhæng mellem budgetlægning i form af udmøntning af økonomiaftalens overordnede rammer og vilkår og en løbende politisk prioritering af de budgetmæssige rammer, fx i form af behandling af strategi- og aktivitetsplaner. Den løbende økonomiske planlægning, opfølgning og styring sker med fokus på et flerårigt perspektiv. Mulighederne for i økonomiske henseende at understøtte og realisere de vedtagne mål, strategier og politikker sker altså ikke kun i forbindelse med selve den formelle behandling og vedtagelse af budgettet, men også som led i den løbende udmøntning og opfølgning herpå i året. 18

19 Generelt Hovedtræk i den politiske budgetproces er skitseret i nedenstående figur: Planlægning, udmøntning og opfølgning 1. kvartal: Status samt input til aftale 3. kvartal: Budgetvedtagelse 2. kvartal: Økonomiaftale Overordnet proces for budget 2015 Budgetprocessen i 2014 er gengivet nedenfor: Centralt i processen er budgetseminarerne for regionsrådet i marts og juni: Marts Med udgangspunkt i status dvs. en orientering om det foreløbige regnskabsresultat vedr. økonomi og aktivitet m.v. for det forgange år har regionsrådet mulighed for at drøfte centrale mål, temaer og udfordringer forud for generalforsamlingen i Danske Regioner samt forårets forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Juni I forlængelse af økonomiaftalens indgåelse orienteres regionsrådet om aftalen og dens konsekvenser for Region Syddanmark og har med udgangspunkt heri en foreløbig drøftelse heraf, herunder ønsker til det videre forløb. Med henblik på inddragelse i processen er medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget inviteret til at deltage i de to budgetseminarer. I den videre budgetproces inviteres medarbejderrepræsentanterne på tilsvarende vis også til at deltage i den indledende gennemgang af budgetforslaget i forbindelse med forretningsudvalgets 1. behandling i august. Desuden afholdes fællesmøde mellem forretningsudvalget og Hovedudvalget forud for 2. behandlingen af budgetforslaget. Grupper, der ikke har sæde i forretningsudvalget, inviteres til at deltage i orienteringer/gennemgange, som indleder 1. og 2. behandlingen i forretningsudvalget. 19

20 Generelt Overordnet proces i 2014 Formel tidsplan Fokus primært eksternt Status Aftale - Senest 15/8 FU: 1. behandling af budget - - Senest 24/8 RR: 1. behandling af budget - - Senest 1/9 Kontaktudvalg m. kommuner - - Senest 1/10 RR: 2. behandling af budget - Senest 15/10 RR: Rammeaftale om sociale tilbud m.v. Fokus primært internt Budgetbehandling Planlægning - Politisk tidsplan 11-12/3 RR: Budgetseminar, herunder foreløbigt vedr. aktivitet og økonomi i 2013 aftalte temaer til økonomiforhandlingerne andre emner til økonomiforhandlingerne - 27/3 Generalforsamling i Danske Regioner 28/4 RR: Behandling af regnskab Genbevilling i 2014 af mer-/mindreforbrug i 2013 Budgetopfølgning /6 Aftale om regionernes økonomi for /6 RR: Budgetseminar med orientering om/ - foreløbig drøftelse af 2015-aftale, bl.a. aktivitet og produktivitet, realvækst, udgiftslofter m.v. 23/6 RR: 1. økonomi- og aktivitetsrapp Budgetopfølgning /8 FU: 1. behandling af forslag til budget 2015 herunder gennemgang af status for budgetforslag samt økonomiaftalens konsekvenser 25/8 RR: 1. behandling af forslag til budget /9 FU: 2. behandling, inkl. ændringsforslag til budget 2014, herunder udmøntning af økonomiaftalen, bl.a. på baggrund af bidrag fra udvalg og grupper 23/9 Kommunekontaktudvalg: Drøftelse af forslag til kommunale udviklingsbidrag 29/9 RR: 2. behandling/vedtagelse af budget Godkendelse af styringsaftale med kommuner 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Budgetopfølgning 2014 Lov- og cirkulæreprogram Pris- og lønregulering af budget / FU: årligt møde med Hovedudvalget Herunder løbende budgetopfølgning prioritering af anlæg/investeringer - udmøntning af puljer/rammer strategiplaner m.v. analyser af særlige fokusområder 15/12 RR: 3. økonomi- og aktivitetsrapp Budgetopfølgning 2014 Overførsler fra 2014 til efterfølgende år 20

21 2. Sundhed 21

22 Sundhed Opgaver Regionerne har ansvaret for det samlede sygehusvæsen, dvs. både det almindelige (somatiske) og psykiatrien, samt praksisområdet (sygesikring). Aktivitet I økonomiaftalen for 2015 forventes en vækst i aktiviteten i 2014 på det somatiske område på 0,1 pct. i forhold til I forhold hertil er der for 2015 aftalt en yderligere vækst på 2,0 pct., målt i DRG-/DAGS-værdi. I lighed med tidligere år forudsættes 2 pct. af den aftalte vækst at ske via produktivitetsforbedringer på sygehusene. For Region Syddanmark svarer det i 2015 til løbende effektiviseringer for godt 300 mio. kr., der omsættes i øget behandling. Regionens sygehuse stod i 2013 for 2,4 mio. ambulante besøg og knapt udskrivninger. Der var tilsvarende ca ambulante besøg og godt udskrivninger inden for psykiatrien. På praksisområdet var der ca. 9,1 mio. kontakter til egen læge og ca. 1 mio. kontakter til speciallæge. Hvad bruges pengene til? Der er i 2015 omkostninger på i alt ,7 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af fælles formål og administration samt renter. Somatik Psykiatri Sygesikring Admin./renter og afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt dækker finansieringen alene udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg = likviditetstrækket i året. Økonomiaftalen for 2015 De årlige aftaler med regeringen om næste års aktivitet og økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed. I aftalerne lægges der afgørende vægt på, at de efterleves både i budget og regnskab. Region Syddanmark har i regnskab samt budget 2014 overholdt sin del af aftalen aftalen tager udgangspunktet i budget I forhold hertil er aftalt en realvækst på 968 mio., ekskl. medicintilskud. Region Syddanmarks andel heraf udgør 208 mio. kr. Mio. Alle RSD Meraktivitet - forudsat prod.forbedring Øvrige udgifter Sygehusmedicin Patientnære indsatser Regional omprioritering I alt ekskl. medicintilskud Det forudsatte niveau for medicintilskud er samtidig reduceret med 493 mio. kr. Regionens andel af det niveau, der er lagt til grund for aftalen, udgør mio. kr. Området indgår som en del af det samlede udgiftsloft. Hertil kommer konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT), bl.a. vedr. ophævelse af den offentlige rejsesygeforsikring samt partnerskab om nedbringelse af tvang i psykiatrien. Sundhed er omfattet af et driftsloft, opgjort udgiftsbaseret og ekskl. medicintilskud samt renter. Hvor kommer pengene fra? Finansieringen i 2015 er i alt på ,9 mio. kr. via bloktilskud fra staten og aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Bloktilskud Aktivitetsafhængigt, stat Aktivitetsafhængigt, kommuner I driften indgår visse beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser Aftaleloft, drift Mio. Alle RSD Drift, ekskl. renter, inkl. DUT Medicintilskud I alt (udgiftsbaseret) For 2015 er aftalt et anlægsloft på mio. kr. brutto. Hertil kommer investeringer vedr. kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier på mio. kr. Der hensættes mio. kr. til egenfinansiering heraf, hvoraf regionens andel udgør 230 mio. kr. Løft til psykiatrien I forlængelse af økonomiaftalen er der den 20. juni 2014 indgået aftale om satspuljen for perioden til psykiatrien. 22

23 Sundhed Aftalen indebærer bl.a. 200 mio. kr. ekstra i 2015 og herefter 300 mio. kr. årligt til udbygning af kapaciteten i psykiatrien med fokus på at sikre høj kvalitet i indsatsen gennem implementering af evidensbaserede metoder og nedbringelse af ventetider. Desuden afsættes midler i , heraf 39 mio. kr. i 2015, til et generelt kompetenceløft af personalet i psykiatrien, bl.a. med fokus på nedbringelse af tvang. Til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien er afsat en pulje på 700 mio. kr. i , heraf 100 mio. kr. i Udrednings- og behandlingsret Jf. aftalen fortsætter regionerne med at arbejde målrettet med at implementere udredningsretten. Fra 1/ nedsættes den maksimale ventetid til udredning ved psykisk sygdom til en måned. Prioritering af patientnære sundhedstilbud I økonomiaftalen for 2014 indgik, at regionerne under ét prioriterede 250 mio. kr. til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. Denne prioritering fastholdes i Midlerne skal bruges med fokus på patientrettet forebyggelse og i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb, som går på tværs af sektorgrænser. Fx personer med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter. Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har aftalt følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige genindlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Disse fælles mål skal omsættes i konkrete målsætninger mellem regioner og kommuner i regi af sundhedsaftalerne. Vision Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Sundhedsvæsenets succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Der er fokus på rettighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Struktur Fremtidens sygehusstruktur i Syddanmark er bygget op omkring fire akutsygehuse i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg. Hertil kommer special- og sammedagssygehuse samt ø-sygehus på Ærø. Psykiatrisygehuset har afdelinger i Kolding og Vejle, Haderslev og Augustenborg, Esbjerg/Ribe, Middelfart, Svendborg og Odense. Hertil kommer lokalpsykiatrier som indgangsport til og omdrejningspunkt for behandlingen. Investeringer i fremtidens struktur Gennemførelsen af den nye sygehusstruktur kræver betydelige investeringer i udbygning af de sygehuse, der skal være akutsygehuse, og til nybygning af et universitetshospital i Odense. Region Syddanmark har fået tilsagn om støtte fra statens kvalitetsfond til tre projekter: mio. kr. til et nyt universitetshospital i Odense, 900 mio. kr. til udbygning/modernisering af Kolding Sygehus samt mio. kr. til udbygning/ modernisering af Aabenraa Sygehus (alle beløb i 2009-niveau). Udbygning af Sydvestjysk Sygehus som akutsygehus, øvrige investeringer på det somatiske område samt gennemførelsen af psykiatriplanen finansieres via regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer løbende investeringer i apparatur og it, bl.a. for at understøtte at sygehusene løbende kan forbedre produktiviteten. Løbende investeringer bidrager samtidig til at sikre fortsat god kvalitet og patientsikkerhed, introduktion af nye behandlingstilbud m.v. Den præhospitale indsats I sammenhæng med den nye sygehusstruktur har regionsrådet sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Den præhospitale indsats er derfor oprustet, så der er en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge og tilskadekomne overalt i regionen. 23

24 Sundhed 2.1 Indholdsfortegnelse 2.1 Indholdsfortegnelse Sundhed: Bevillingsoversigt Sundhed: Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Sundhedsplan mål for de kommende år Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Kvalitetsmål Budget- og styringsprincipper Somatik OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Friklinikken, Region Syddanmark Fællesudgifter og -indtægter Psykiatri Fællesudgifter og -indtægter Sygesikring Administration Finansiering Investeringsbudget Investeringsoversigt

25 Sundhed Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Somatik Netto Behandlingspsykiatri Netto Sygesikring Netto Administration m.v. Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Somatik Brutto Behandlingspsykiatri Brutto Investeringer i alt

26 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Somatik Sygehus Lillebælt Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Friklinik i Give Fællesudgifter og -indtægter Somatik i alt Behandlingspsykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark RCT Handerslev Fællesudgifter og -indtægter Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Sygesikring

27 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Administration, renter mv. Central administration af sundhedsom Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administ. Ve Andel af renter mv Adm.,renter mv. i alt Omkostninger i alt Somatik i alt Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Adm.,renter mv. i alt Omkostninger Sundhed i alt Finansiering Statslige bloktilskud Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto

28 Sundhed Generelt 2.4 Opgaver I henhold til sundhedsloven har regionsrådet ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver, dvs. regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og at indgå aftale med hver kommunalbestyrelse i regionen om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Varetagelsen af sygehusvæsenets opgaver sker hovedsageligt på regionens egne sygehuse, men løsningen af opgaverne kan også ske i samarbejde med andre regioners sygehusvæsner. Desuden kan regionsrådet indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af opgaverne. Herudover indgår regionsrådet driftsoverenskomst med de i loven nævnte private specialsygehuse samt med selvejende hospices, der ligger i regionen, og som ønsker at indgå aftale om tilbud af pladser. Regionen yder sygehusbehandling til personer med bopæl i regionen, mens der ydes akut behandling til personer, som midlertidigt opholder sig i regionen. Borgere, der behandles i sygehusvæsenet og har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, ydes befordring og befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte regler. På praksisområdet løses opgaverne via overenskomster med privatpraktiserende sundhedspersoner. Hos den alment praktiserende læge ydes der på den baggrund vederlagsfri behandling, mens der ydes tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog samt efter nærmere regler tilskud til briller til børn under 16 år. Desuden ydes vederlagsfri vaccination mod visse sygdomme samt tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater. Børn og unge under 18 år gives et særligt tandplejetilbud. Visse patientgrupper gives et særligt tilskud til tandpleje. Endeligt yder regionen tilskud til køb af lægemidler efter nærmere regler administreret af Lægemiddelstyrelsen. Sundhedsaftalerne med kommunerne skal som minimum beskrive samarbejdet på seks obligatoriske indsatsområder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb Træningsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser Opfølgning på utilsigtede hændelser. Herudover har Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen indgået aftaler om: Værdier, samarbejde og organisering Deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet Tværsektoriel anvendelse af it, telemedicin og velfærdsteknologier Indsatsen for personer med kronisk sygdom Kvalitet og opfølgning De nuværende sundhedsaftaler i Syddanmark er godkendt af regionsrådet i 2010 og gælder til udgangen af Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Regionsrådet vedtog i 2011 en vision med en række pejlemærker, som sætter retningen for, hvordan det syddanske sundhedsvæsen skal udvikle sig. 28

29 Sundhed Generelt Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Vores succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Vi har fokus på rettidighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Dialog Vi møder patient og pårørende med respekt, omsorg og åbenhed. Nærhed, tryghed og ligeværdighed skabes i en dialog, hvor patient og pårørende bliver set, hørt og inddraget. Lighed Vi har fokus på, at al behandling tager udgangspunkt i en fri og lige adgang for alle borgere. Lighed i sundhed opnås, når der i forebyggelse og behandling tages hensyn til, at mennesker er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. Sammenhæng Vi sikrer et godt patientforløb gennem samarbejde med patient og pårørende og på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Rettidighed Vi giver den rette hjælp til rette tid. De patienter, der har det største behov, får hjælp hurtigst. Kvalitet Vi giver den rette behandling, der tager afsæt i patientens sygdom, ønsker og ressourcer. Vi baserer patientbehandlingen på nyeste viden, og vi tilstræber højeste faglige standard. Patient og pårørende oplever, at vi gør det godt. Ansvar Vi ser det gode patientforløb som et fælles ansvar for både patient, pårørende og personale. Ansvar betyder også, at ingen svigtes. Uanset hvordan patienten har varetaget egen sundhed, så tager sundhedsvæsenet hånd og patientens sygdom. 2.6 Sundhedsplan mål for de kommende år Regionsrådet har i september 2013 vedtaget ny sundhedsplan for Region Syddanmark. Ud over en samlet beskrivelse af hvordan regionens virksomhed på sundhedsområdet tilrettelægges, herunder i forhold til sygehusbyggeri, den præhospitale indsats, samarbejde med kommuner og behandling indenfor somatik og psykiatri er der med afsæt i regionens sundhedsvision i planen sat fokus på forskellige områder. For det første regionens arbejde med at skabe sammenhæng i patientforløb. Såvel internt i regionen mellem sygehuse, på tværs af specialer samt mellem somatik og psykiatri som på tværs af sektorer i samarbejde med praksissektoren og kommunerne. Et nyt fokusområde i Region Syddanmark er patientinddragelse, og hvordan regionen arbejder med at inddrage patienter og pårørende i patientforløb. Herudover sætter regionen særligt fokus på at fremme lighed i sundhed samt at fortsætte det igangværende arbejde med at skabe høj og ensartet kvalitet i sundhedsydelser. Endelig er der sundhedsplanen opstillet en række konkrete mål for, hvad Region Syddanmark vil opnå i den kommende planperiode. Målene forventes nået inden udgangen af 2014, hvis ikke andet er nævnt. Mål og målopfyldelse for de kommende år % af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse skal have lagt en plan for patientforløbet inden for 4 timer efter ankomst til FAM 29

30 Sundhed Generelt 3. Kræftpakker: 100 % overholdelse af forløbstider 4. Første kontakt inden 14 dage for 80 % af ikke-akutte patienter 5. Der fastsættes konkrete mål for medicingennemgang, når der foreligger en aftale med PLO Syddanmark 6. Der fastsættes konkrete mål for opfølgende hjemmebesøg, når der foreligger en aftale med PLO Syddanmark 7. Der gennemføres et pilotprojekt om lægebrev (epikriser) for ambulante patienter 8. Iværksættelse af mindst ét nyt stort samarbejdsprojekt 9. Samtlige kliniske indikatorer for specialiseret rehabilitering skal være opfyldt 10. Etablering af forskningsprogrammer for rehabilitering af kræftpatienter 11. Senest i år 2015 screenes 100 % af de psykiatriske patienter for livsstilssygdomme 12. Definerer ét særligt indsatsområde: Forskning i ulighed blandt store sygdomsgrupper 13. Region Syddanmark vil opfylde samtlige kliniske resultatmål og være blandt de bedste i Danmark, herunder i forhold til overlevelse 14. Andelen af meget tilfredse patienter på sygehusene i Region Syddanmark ligger på eller over det nationale niveau 15. Sammen med kommuner og praksissektor udvikler Region Syddanmark mål for kvaliteten i de tværgående forløb og undersøger den patientoplevede kvalitet i de tværgående forløb Arbejdet forventes gennemført senest ved udgangen af Patientsikkerhed Alle sygehusene i Region Syddanmark lever op til målene for kvalitetsindsatserne inden udgangen af Der udarbejdes strategier for inddragelse af patienter og pårørende i forebyggelse, behandling og genoptræning 18. I 2017 anvender Odense Universitetshospital mindst 3 % og regionens øvrige sygehusenheder mindst 1,5 % af driftsbudgettet til forskning 19. Andelen af eksterne midler skal mindst udgøre 60 % af de anvendte midler til forskning i Region Syddanmark i Der er etableret specifikke forskningsprogrammer for specialiserede funktioner på såvel Odense Universitetshospital som regionens øvrige sygehusenheder 21. Region Syddanmark vil satse på etablering af et til to nye excellente forskningsmiljøer om året % stigning pr. år frem mod 2016 i antallet af patienter, der modtager sundhedsydelser via telemedicin 23. Region Syddanmark skal forblive nationalt førende målt på antal digitaliserede meddelelser mellem sektorer. Sundhedsplanen samt uddybende beskrivelse af mål kan ses på Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tilrettelæggelse af det akutte beredskab er igangsat en omfattende omlægning af regionens sygehusvæsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler indbyggere som befolkningsunderlag til et akutsygehus. For Region Syddanmark betyder det, at akut aktivitet samles på fire sygehuse. Den overordnede ramme for omlægning af sygehusvæsenet har været Region Syddanmarks ønske om at skabe fremtidens sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved at være: sammenhængende og patientorienteret tidssvarende og kvalitetsbevidst og effektivt og konkurrencedygtigt. De væsentligste indsatsområder i fremtidens sundhedsvæsen i Region Syddanmark vil således være: at sundhedsvæsenet skal tænke i helheder for den enkelte patient, så der sikres sammenhæng i den samlede ydelse, hvad enten den leveres på sygehuset, i ambulancetjenesten, i kommunerne eller hos den praktiserende læge at sundhedsvæsenet leverer sundhedsydelser af høj faglig kvalitet, og at dette dokumenteres at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er på forkant med den medicinske teknologiske udvikling og herunder satser på forskning, udvikling og uddannelse. 30

31 Sundhed Generelt at at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er karakteriseret ved attraktive faglige miljøer, der kan tiltrække dygtige medarbejdere sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er karakteriseret ved høj produktivitet. Der er akutsygehuse i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. I en overgangsfase er der et femte akutsygehus i Svendborg, indtil der er bygget et nyt universitetssygehus i Odense. Svendborg Sygehus bliver herefter et specialsygehus med modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter samt planlagte behandlinger inden for det kirurgiske område. Fremtidens sygehusstruktur i Region Syddanmark omfatter desuden: Specialsygehuse i Grindsted, Svendborg, Sønderborg og Vejle Sammedagssygehuse i Nyborg og Tønder Veneklinik i Brørup, Rygcenter i Middelfart og Friklinik i Give Ø-sygehuse på Ærø. Omlægningen indebærer betydelige investeringer, ikke mindst i de sygehuse, der skal være akutsygehuse, samt til nybygning af et universitetshospital i Odense. Fra den statslige kvalitetsfond har Region Syddanmark fået tilsagn om investeringsrammer på 0,9 mia. kr. til udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse, 6,3 mia. kr. til et Nyt OUH og 1,25 mia. kr. til udbygning og modernisering af Aabenraa Sygehus. Udover disse større byggeprojekter er planen at udbygge og renovere Esbjerg og Svendborg sygehuse. Dele af Sønderborg Sygehus skal ligeledes renoveres. Regionsrådet vedtog i 2012 profiler for specialsygehusene i Sønderborg, Vejle og Svendborg, ligesom det i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at fremrykke lukningen af al sygehusvirksomhed i Haderslev. Ligeledes har regionsrådet vurderet, at der med etableringen af specialsygehuset i Vejle og akutsygehuset i Kolding i regi af Sygehus Lilllebælt ikke længere er behov for stationær og ambulant behandlingskapacitet i Fredericia og derfor lukkes Fredericia sygehus i 2016 i henhold til regionsrådets akutplan fra Spørgsmålet om skadeklinikken i Fredericia forventes dog først endeligt afklaret, når regionen har indhøstet erfaringer med den visitation til skadebehandling, der indføres i foråret Endvidere er der på Ærø Sygehus i 2012 vedtaget ændringer, der betyder, at der ikke længere foretages akut og planlagt kirurgi. Region Syddanmark vil løbende indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning i forbindelse med implementering af ændringerne i organiseringen af sygehusstrukturen i de sammenhænge, hvor det er relevant. I 2008 foregik et nærmere udredningsarbejde om gennemførelse af akutplanen. I akutplanen er det bestemt, at akut syge patienter modtages i en fælles akutmodtagelse (FAM) på de fem (på sigt fire) akutsygehuse, hvor akutte patienter døgnet og året rundt bliver modtaget af et team af speciallæger og andet sundhedsfagligt personale, der er klar til at diagnosticere og iværksætte behandling med det samme. FAM har store konsekvenser for det øvrige sygehus, idet FAM bliver sygehusenes omdrejningspunkt. Den nye organisering får stor indvirkning på de øvrige afdelinger og balancen i sygehusene, ligesom udviklingen mod mere ambulant behandling også vil få stor betydning. Regionsrådet vedtog i 2009 derfor Rapport om Fælles Akutmodtagelse (FAM) med anbefalinger om etableringen af FAM og i 2010 Rapport om Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept med anbefalinger vedr. organiseringen af patientbehandlingen på det enkelte sygehus efter implementeringen af anbefalingerne vedr. FAM. Indførelsen af FAM på de respektive sygehuse sker i praksis som en gradvis proces skridt for skridt. Dette involverer såvel regionale som lokale delprocesser. Af regionale indsatsområder kan fx nævnes forskning, videreuddannelse, efteruddannelse, datamonitorering og standardiserede tidsstyrede patientforløb (STP). Implementeringen af FAM på de enkelte sygehuse er en stor og gennemgribende organisatorisk opgave, som vil kræve løbende tilpasning af såvel organisatoriske som fysiske rammer, efterhånden som der høstes erfaringer med driften af FAM. I 2011 blev sat fokus på udviklingen af standardiserede tidsstyrede patientforløb (STP er) i form af et fælles regionalt koncept med beskrivelse af symptombaserede STP er, som i praksis dækker over 34 konkrete akutte udredningspakker, som patienterne får tildelt afhængigt af de symptomer, som de præsenterer sig med ved ankomsten til FAM. 31

32 Sundhed Generelt STP erne skal på samme vis som kræft- og hjertepakkerne sikre fremdrift i de akutte patientforløb samt sikre, at patienterne får de ydelser, som de fagligt set har behov for, og til den rette tid. STP erne skal ligeledes bidrage til, at de akutte patienter får samme høje kvalitet i behandling og udredning uanset, hvor i regionen og hvornår på døgnet eller året, at patienten indlægges. Regionsrådet har samtidigt sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Derfor har regionsrådet samtidig oprustet den præhospitale indsats, så der bliver en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge eller tilskadekomne overalt i regionen. Specialiseret behandling Regionsrådet vedtog i 2009 en specialeplan for det syddanske sundhedsvæsen, som fastlægger de grundlæggende strukturer i varetagelsen af forskellige specialer på regionens sygehuse. Dog har Sundhedsstyrelsen den endelige beslutningskompetence, når regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner skal placeres. Regionerne søger styrelsen om godkendelse af placeringen af specialiserede undersøgelser og behandlinger. Processen med ansøgning og godkendelse er gennemført første gang frem til juni Region Syddanmark har i 2010 forberedt implementeringen af godkendte funktioner samt planlægning af, hvor patienter skal henvises til, hvis der er tale om flytning eller nedlæggelse af funktioner på en sygehusmatrikel. Generelt er specialevejledningerne implementeret den 1. januar Der igangsættes i 2014 en ny proces vedr. specialeansøgning, som forventes gennemført i Region Syddanmark indgik i efteråret 2010 en aftale med Region Sjælland om udvidet samarbejde på sundhedsområdet. Det betyder, at befolkningsunderlaget for det specialiserede område på Odense Universitetshospital bliver godt 1,5 mio. for en lang række funktioner og for nogle endda op mod 2 mio. Godt patienter fra Region Sjælland blev behandlet på OUH i Et udvidet befolkningsunderlag styrker mulighederne for at udvikle de faglige miljøer og varetagelsen af de specialiserede funktioner. Det kommer patienterne og borgerne til gode, at Region Syddanmark kan tilbyde flere behandlingstilbud og større faglig ekspertise. Det skal understreges, at patienternes ret til frit sygehusvalg til enhver tid vil blive respekteret i forbindelse med aftalerne mellem regionerne. 2.8 Kvalitetsmål Det somatiske sygehusvæsen Regionsrådet har vedtaget nedenstående kvalitetsmål, der har været gældende siden Kvalitetsmålene indgår som en del af fundamentet for styringsmodellen for regionens sygehuse. Kvalitetsmål Patientoplevet kvalitet 1. Patientoplevet kvalitet, ambulatorier 2. Patientoplevet kvalitet, indlagte patienter 3. Patientoplevet kvalitet, dagkirurgi *) Beskrivelse Krav til målopfyldelse Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet 95 % Indlagte patienter skal have et godt samlet indtryk af afdelingen/ 95 % afsnittet Dagkirurgiske patienter skal have et godt samlet indtryk af det 95 % dagkirurgiske forløb 4a. Oplevet kontaktperson Patienterne skal opleve, at de har en kontaktperson 95 % 4b. Tildelt kontaktperson Patienterne skal tildeles en kontaktperson 95 % 5. Hurtig og klar besked Henviste patienter skal senest 8 hverdage efter, at sygehuset har 95 % modtaget henvisningen, have oplysninger om dato og sted for den første kontakt med sygehuset 6. Ventetid på første kontakt Ikke-akutte patienter skal have den første kontakt inden for 30 kalenderdage. Den første kontakt kan være et ambulant besøg, en indlæggelse eller en speciallægefaglig elektronisk kontakt (herunder mail, telefon). (Indtil videre opgøres målet alene for fysisk fremmøde) 7. Ventetid ved livstruende sygdom Patienter med en livstruende sygdom, herved forstås patienter, der henvises med en cancerdiagnose eller med en iskærmisk hjertesygdom, skal udredes og behandles inden for de ved lov fastsatte tidsfrister 8. Ventetid på behandling *) Ikke-akutte patienter skal påbegynde behandling inden for en måned efter, at henvisningen er modtaget. Undtaget er patienter med 90 % 95 % 32

33 Sundhed Generelt livstruende sygdom jf. kvalitetsmål 7 9. Aflysning af operationer *) Patienter skal ikke udsættes for, at planlagte operationer aflyses af årsager, der skyldes forhold i organisationen (i modsætning til forhold ved patienten) Sundhedsfaglig kvalitet 10. Deltagelse i nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser 11. Opfyldelse af standarder i nationale og regionale kli- Alle afdelinger skal indrapportere med fuld komplethed til de godkendte nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser, bl.a. NIP (for oplysninger herom, se Alle afdelinger skal leve op til de standarder for behandlingskvalitet, der indgår i de godkendte nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser, bl.a. NIP niske kvalitetsdatabaser Organisatorisk kvalitet 12. Udsendelse af lægebrev Der skal være udsendt lægebrev til egen læge senest 3 hverdage efter, at patienten er afsluttet fra sygehuset 13. Kvaliteten af indholdet af lægebrev til egen læge 14. Kvaliteten af indholdet af henvisning fra praktiserende læge 15. Patientsikkerhed *) Under udvikling Ad hoc kvalitetsmål *) Indholdet af lægebreve skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i projektet Den Gode Medicinske Afdeling Indholdet af henvisninger skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i projektet Den Gode Medicinske Afdeling Ud over de faste kvalitetsmål, som følges over en længere årrække, kan formuleres mål, der sætter fokus på et mere afgrænset område Stationært regi: højst 3 % Dagkirurgisk regi: højst 1 % 90 % Fastsættes af den enkelte database 90 % Evalueres en gang årligt Evalueres en gang årligt Regionsrådet har efterfølgende vedtaget supplerende kvalitetsmål for bl.a. ventetider i skadestuen og hurtig operation for hoftebrud. Disse kvalitetsmål indarbejdes i de løbende afrapporteringer om kvalitetsmål i økonomi- og aktivitetsrapporteringerne. Visse mål opgøres ikke, da det ikke har været muligt at finde en egnet metode (markeret med *). Det er vigtigt med kontinuitet i kvalitetsmålene, men omvendt er forholdene ændret en del siden Ovennævnte kvalitetsmål vil derfor blive underkastet en kritisk gennemgang med henblik på en senere politisk forelæggelse af et forslag til opdaterede kvalitetsmål. Blandt de seneste eksempler på at forhold, der har indflydelse på sammensætning og indhold i målene og på mulighederne for at monitorere målopfyldelsen, har ændret sig, kan nævnes: Der er trådt en ny lovgivning i kraft vedr. retten til hurtig udredning og den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg. Regionsrådet har vedtaget en ny sundhedsplan for Region Syddanmark, som indeholder en række nye mål Regionen er på vej til at overgå til Cosmic-PAS som regionens nye, fælles patientadministrative system. I forhold til monitorering af kvalitetsmålene rummer systemet en række udfordringer og en række muligheder, sidstnævnte bl.a. i kraft af at systemet bliver fælles for regionens sygehuse. Psykiatrien Regionsrådet godkendte i juni 2013 målbilleder for psykiatrien , som skal erstatte de tidligere kvalitets- og servicemål. Psykiatriens målbilleder bygger på følgende fire elementer: Høj faglig kvalitet Sammenhæng i behandlingen Tilgængelighed Omkostningseffektivitet. Der er ved at blive udarbejdet en monitoreringsplan for , som forventes vedtaget i december De vedtagne målbilleder fremgår af nedenstående tabel: Mål Kvalitet i tilbuddene Indikator/mål Pakkeforløb for de vigtigste diagnoser er implementeret. Indikatorer og registrering er ved at blive udviklet og testet nationalt Fælles akutmodtagelse er implementeret Der er ekstra 20 speciallæger, 40 specialpsykologer og 28 % specialsygeplejersker 90 % datakomplethed for hhv. RKKP, skizofreni og depression samt målopfyldelse på alle indikatorer senest 31. december

34 Sundhed Generelt Sammenhæng i behandlingen Tilgængelighed Effektivitet Brugen af tvang skal være nedbragt med 20 % ultimo % af de psykiatriske patienter, der er i målgruppen for medicingennemgang, har fået foretaget en medicingennemgang Lokalpsykiatrien er implementeret og mindst 90 % af alle cpr.nr. behandles uden indlæggelse 100 % af alle patienter er screenet for KRAM-faktorer, og der er iværksat relevante interventioner. Sygehuset er ved at udarbejde en operationalisering af målet Sammenhængende og fælles it-løsninger EPJ/PAS/FMK er udrullet i 2014 Velfungerende samarbejde med kommuner i forhold til socialpsykiatri, jobcenter og øvrige relevante afdelinger Almen praksis modtager epikriser ved udskrivelse af patienter senest 3 dage efter udskrivelse Ventetidsoverholdelse min. 90 % i realiseret max. ventetid. Ingen afvisninger af henviste patienter uden vurdering eller besøg Stigende patient- og pårørendetilfredshed samt højere svarprocent (årlig måling) Patienten har adgang til oplysninger om behandling (E-journal) Region Syddanmark er den mest produktive region på psykiatriområdet (årlig måling) Realisering af effektivitetsgevinster ved indflytning i nybyggeri Vækst i antal besøg pr. dag 2.9 Budget- og styringsprincipper Budgettet for Sundhed omfatter omkostninger vedr. regionens borgere til: somatisk behandling (egne og fremmede sygehuse, efterbehandlingsinstitutioner m.v.) psykiatrisk behandling samt den offentlige sygesikring (afregning med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v., der er omfattet af overenskomsterne under sygesikringsområdet) Budgetteringen foregår efter omkostningsbaserede principper. Takststyringsmodellen for somatiske sygehuse På samme måde som sygehusene via deres budget tildeles ressourcer (kr.), er der vedtaget en takststyringsmodel (spilleregler) for, hvor meget aktivitet der skal præsteres for de givne bevillinger. Aktivitetsbudgettet kaldes baseline. For at kunne sammenligne de ressourcer, der bruges til at frembringe aktiviteten (produktionen), med den aktivitet, som faktisk udføres, måles aktivitetsbudgettet i takster, der ligeledes opgøres i kroner. Disse takster fastsættes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på baggrund af de landsgennemsnitlige omkostninger til de forskellige somatiske behandlingsdiagnoser. Taksterne betegnes DiagnoseRelaterede Grupperinger i daglig tale kaldet DRG-takster. Ved afvigelser fra baseline reguleres sygehusenes budgetter efter nærmere bestemte retningslinjer. Reguleringen kan være såvel positiv som negativ. Reguleringen kaldet afregningen varierer afhængigt af, hvilken slags aktivitet der er tale om. Aktivitet Afregning Begrundelse Planlagt 55 pct. Afregnes som udgangspunkt til ca. 55 pct. af de landsgennemsnitlige aktivitet behandlingstakster, idet det må forventes, at behandlingen af de sidste, ekstra Akut aktivitet Stationær medicinsk aktivitet Genoptræning patienter ikke koster så meget som gennemsnittet 0 pct. Takststyringsmodellen skal ikke tilskynde til øget akut aktivitet. Derfor afregnes der ikke for ekstra akut aktivitet 0 pct. Indlagte planlagte medicinske patienter afregnes som hovedregel ikke. Der afregnes dog med 55 pct. for ambulant medicinsk aktivitet, da man ønsker at tilskynde sygehusene til at omlægge fra indlagt til ambulant behandling på det medicinske område 55 / 90 pct. Genoptræning under indlæggelse afregnes til 55 pct. af genoptræningstaksterne. For den ambulante genoptræning afregnes der med 90 pct. af genoptræningstaksterne 34

35 Sundhed Generelt For visse patientgrupper afregnes med mere end 55 pct. af DRG-taksten. Behandlingerne er udvalgt, fordi 55 pct. åbenlyst ikke dækker de marginale omkostninger, typisk på grund af store udgifter til implantater eller andre hjælpemidler. Sygehusene kompenseres på samme vis for stigende udgifter til særlig dyr medicin. Det er på forhånd fastlagt, hvilke behandlinger hhv. medicingrupper, der er omfattet af ordningerne om særlig afregning. Produktivitetskrav Takststyringsmodellen i Region Syddanmark har til formål at sikre en smidig finansieringsmodel, der sikrer sygehusene finansiering til at efterkomme efterspørgslen efter sundhedsydelser, så borgerne sikres rimelige ventetider, og man kan leve op til ventetidsgarantien. Der ønskes ikke at tilskynde til vækst på det akutte område. Dette betyder, at der er differentierede produktivitetskrav på akut og planlagt aktivitet. Alle sygehuse pålægges således et produktivitetskrav på 1 pct. for den akutte aktivitet, mens produktivitetskravet for de områder, der afregnes med 55 pct., fastsættes efter følgende principper: sygehuse med høj produktivitet: 2 pct. sygehuse med middel produktivitet: 3 pct. sygehuse med lav produktivitet: 4 pct. I 2014 har Sygehus Lillebælt et produktivitetskrav på 2 pct., Sydvestjysk Sygehus, OUH Odense og Svendborg på 3 pct. og Sygehus Sønderjylland på 4 pct. Samlet set giver dette et produktivitetskrav for sygehusene i Region Syddanmark på 2 pct. årligt, svarende til produktivitetskravet regionerne har forpligtet sig til i økonomiaftalen med regeringen. Cpr-creep Det begrænsede økonomiske råderum i 2012 og frem har gjort det nødvendigt at se på mulighederne for at dæmpe væksten i aktiviteten i sygehusvæsenet og i forlængelse af kvalitetsdagsordenen at have større fokus på kun at levere det nødvendige og rigtige antal sygehusydelser til borgerne. I Region Syddanmark arbejdes der med dette fra flere vinkler gennem kvalitetsstrategien, herunder indsatsen over for kronikere, utilsigtede hændelse og STP er (standardiserede tidsstyrede patientforløb). For at understøtte disse initiativer og sætte os selv under pres i form af et økonomisk incitament indførtes i 2012 en model i afregningssystemet, der ikke giver plads til mere vækst end væksten i cpr-numre. Denne model fortsættes i Modellen for cpr-creep skal sikre, at der er incitament til kun at gennemføre det nødvendige og rigtige antal sygehusydelser til den enkelte patient. Overskrider væksten i kontakter væksten i antal cpr-numre med mere end 0,5 pct.point, afregnes der ikke for overskydende kontakter. Antallet af kontakter defineres som antal ambulante besøg og indlæggelser samlet set. Værdien af kontakterne beregnes ud fra gennemsnitsværdien af de ambulante kontakter på afdelingen ud fra en forståelse af, at det især vil være ambulante kontakter, det kan være relevant at skære væk. Styringsprincipper for sygehuspsykiatrien Psykiatrien er som udgangspunkt rammestyret og styres efter nedenstående principper. Psykiatridirektøren er inden for de beskrevne formål bemyndiget til at udmønte puljerne vedr. fællesudgifter på budgetniveau II Fællesafsnit Psykiatriområdet. Se afsnit om fællesudgifter og -indtægter. For PsykInfo og RCT-Jylland (tilbud til traume- og torturofre) udmeldes et rammebudget til hver institution. Disse refererer til sygehusdirektøren, og institutionernes budgetter er en integreret del af sygehusdirektørens budget. Institutionslederne disponerer inden for de af sygehuset udmeldte rammer. Mer- eller mindreforbrug ved årets udgang overføres til næste år. Afdelingen for Traume og Torturoverlevere (ATT) afregnes for meraktivitet via en intern afregningsmodel i psykiatrisygehuset. For psykiatrisygehuset gælder den takststyringsmodel, som regionsrådet vedtog i

36 Sundhed Generelt Takststyringsmodel for psykiatrisygehuset På samme måde som psykiatrisygehuset via sit budget tildeles ressourcer (kr.), fastlægger takststyringsmodellen, hvor meget aktivitet sygehuset skal præstere for den givne bevilling. Aktivitetsbudgettet kaldes baseline. For at kunne sammenligne de ressourcer, der bruges til at frembringe aktiviteten, med den aktivitet, som faktisk udføres, måles aktivitetsbudgettet i takster, der også opgøres i kroner. I psykiatrien anvendes et udvalg af Sundhedsstyrelsens skyggetakster som ambulant takstgrundlag, mens takstgrundlaget for den stationære aktivitet er fritvalgstaksten. I takststyringsmodellen afregnes for mer- eller mindreaktivitet på det ambulante område, mens det stationære område er rammestyret. Takststyringsmodellen understøtter således øget ambulant aktivitet og tilskynder ikke til øget stationær aktivitet. For at sikre at produktivitetsforbedringskravet i økonomiaftalen med regeringen overholdes, tillægges aktivitetskravet hvert år en vækst på 2 pct. Udover afregning for ambulant meraktivitet afregnes også for hurtig behandlingsstart med henblik på at overholde patienternes ventetidsrettigheder. Den ambulante aktivitet udover baseline afregnes efter nedenstående takster. Område Type Takst pct. Børn og unge Voksne Almindelige besøg Ude-/hjemmebesøg Psykiatrisk dagbehandling Almindelige besøg Ude-/hjemmebesøg, voksne Baseline 2013, version 1.2 fra ultimo 2013 er som følger: Baseline 2013 (2013-takster) Antal Mio. kr. Total 1.045,7 Voksen I alt 891,8 Ambulante besøg ,0 Ude-/hjemmebesøg ,1 Sengedøgn (538 senge) ,7 Børn og unge I alt 154,0 Ambulante besøg ,2 Ude-/hjemmebesøg ,6 Dagbehandling ,4 Sengedøgn (48 senge) ,8 Baseline for 2014 fastlægges i udgangspunktet som 2013-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. 36

37 Sundhed Specifikt 2.10 Somatik Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus har sygehuse i Odense, Svendborg, Nyborg, Ringe samt Ærø Sydvestjysk Sygehus har sygehuse i Esbjerg, Grindsted og Brørup Sygehus Lillebælt har sygehuse i Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle og Give Sygehus Sønderjylland har sygehuse i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder Friklinikken, Region Syddanmark er en selvstændig sygehusenhed, placeret på Give Sygehus. 37

38 Sundhed Specifikt OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus OUH består af Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Svendborg Sygehus dækker ud over Svendborg matriklerne i Nyborg og Ringe samt på Ærø. Organisationsdiagram: Klik på Om OUH, klik på Organisation, klik på Organisationsopbygning. Odense Universitetshospital varetager funktioner som hovedsygehus, højt specialiseret hospital og universitetshospital i samarbejde med Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet. Hospitalet betjener borgerne i sit optageområde med basisbehandling og borgerne i Region Syddanmark og i visse tilfælde hele Danmark med højt specialiserede funktioner. Inden for de højt specialiserede behandlinger har Odense Universitetshospital de senere år målrettet satset på nyetablering af funktioner en udvikling, som har givet Odense Universitetshospital en førerposition på en række nationale områder og på enkelte også internationalt. Odense Universitetshospital tilbyder højt specialiserede behandlinger inden for alle specialer. De store områder er hjertesygdomme, kræftsygdomme, sygdomme i nervesystemet, skelet- og bindevævssygdomme, større traumer, nyresygdomme, plastikkirurgi, børnesygdomme, allergi og håndkirurgi/replantationer samt specielle neuroradiologiske indgreb.. Dertil kommer højt specialiserede funktioner inden for en række mindre områder, fx medfødte misdannelser/ lidelser i bl.a. mave-tarm-regionen, infektionssygdomme og hormonbetingede sygdomme. I august 2010 indgik OUH en samarbejdsaftale med Region Sjælland, som sender sjællandske patienter til behandling i Odense inden for en række specialer. Aftalen betyder, at hospitalets position som højt specialiseret sygehus styrkes gennem et større optageområde og dermed større patientvolumen. Odense Universitetshospital har i samarbejde med Klinisk Institut, Syddansk Universitet, udarbejdet en forskningsstrategi for , der betyder en markant intensivering af forskningsindsatsen. Hospitalet forsker på internationalt niveau på flere områder, fx inden for stamceller, endokrinologi og allergi. Nyere forskningsområder er fx børnesygdomme, kræft- og traumebehandling. Hospitalet har en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, hvilket løses i et tæt samarbejde med Syddansk Universitet. Derudover varetager OUH i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner en stor uddannelsesopgave for sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. OUH Svendborg Sygehus er hovedsygehus med akutfunktion. Svendborg Sygehus varetager forskellige specialopgaver inden for forskning og udvikling. Der er ikke mindst store forventninger til det regionale forskningscenter, som er etableret i samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Syddansk Universitet. Svendborg Sygehus har i samarbejde med IRS udarbejdet en forskningsstrategi , der har til formål at være med til at styrke og udvikle forskningen på sygehuset. Svendborg Sygehus har desuden markeret sig inden for telemedicin, hvor it-løsninger anvendes til forskellige former for online-samarbejde mellem specialister og mellem det sundhedsfaglige personale og patienter fx patientgrupper der går til konsultation og kontrol i eget hjem ved hjælp af telemedicinsk udstyr. Svendborg Sygehus varetager behandling på specialiseret niveau inden for det kirurgiske område, herunder tarm- og endetarmskræft. På Svendborg Sygehus har Medicinsk Forskningsafdeling opbygget en omfattende forskningsaktivitet, specielt inden for det hjertemedicinske område, men også fx diabetes som risikofaktor for hjerte/karsygdomme er i fokus. OUH har i en rammeplan taget højde for konsekvenserne af, at Svendborg Sygehus ophører med at være akutsygehus, når det nye universitetshospital i Odense er færdigbygget i Planen vil gøre Svendborg Sygehus til et veludbygget specialsygehus med døgnåben skadestuefunktion efter Rammeplanen er 38

39 Sundhed Specifikt grundlaget for, at hospitalerne i Odense og Svendborg kan udvikle sig i fællesskab, og at Svendborg Sygehuse er et trygt sygehus for patienterne, også efter Nyt OUH har slået dørene op. Fakta om OUH (tal fra 2013) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,99 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 27/ OUH er pr. juli 2014 pålagt et aktivitetskrav på 6.764,9 mio. DRG-kr. i Baseline for 2014 fastlægges i udgangspunktet som 2013-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2014 (2014-takster, kr.) Ambulant aktivitet 55 pct. afregning Skadestueaktivitet 0 pct. afregning Stationær akut aktivitet 0 pct. afregning Stationær elektiv aktivitet 55 pct. afregning Stationær elektiv aktivitet 0 pct. afregning Stationær genoptræning 55 pct. afregning Ambulant genoptræning 90 pct. afregning I alt Kilde: SydLis, data trukket 16/

40 Sundhed Specifikt Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus (SVS) er én organisatorisk og ledelsesmæssig sygehusenhed, der dækker tre geografisk adskilte lokaliteter i Esbjerg, Grindsted og Brørup. Organisationsdiagram: Klik på Afdelinger. Sydvestjysk Sygehus har en bred og integreret specialedækning med højt specialiserede kompetencer og avancerede behandlingsmetoder inden for flere specialer. Sygehuset har et døgndækket specialeberedskab inden for alle grundspecialer med én akut kirurgisk og én akut medicinsk modtagefunktion i Esbjerg samt med mulighed for at modtage akutte medicinske patienter i Grindsted efter fælles visitation. Der findes desuden skadestuefunktion og intensivfunktion svarende til traumeniveau II i Esbjerg. Alle væsentlige funktioner for at kunne varetage opgaven som moderne akutsygehus er således allerede samlet i Esbjerg. På sygehuset foregår desuden velkvalificeret og anerkendt forskning inden for trombose-området, reumatologi, endokrinologi, nefrologi, hæmatologi samt forskning omkring proteintilskud. Ud fra ønsket om at sikre en så hensigtsmæssig udnyttelse af det samlede produktionsapparat og de sundhedsfaglige kompetencer er der etableret en udpræget grad af arbejdsdeling mellem sygehusets tre matrikler. I Esbjerg varetages således, udover en betydelig elektiv basisproduktion, de akutte og beredskabskrævende behandlinger inden for såvel de kirurgiske som de medicinske specialer. I Grindsted varetages udover akutte og elektive medicinske funktioner en række elektive behandlinger inden for ortopædkirurgi, organkirurgi og plastikkirurgi såvel under indlæggelse som ambulant ligesom der varetages en række elektive ambulante medicinske undersøgelser og behandlinger. I Grindsted varetages desuden rehabilitering af apopleksipatienter med et rehabiliteringspotentiale. I Brørup er der en stor og velfungerende enhed til behandling af varicer. Fakta om Sydvestjysk Sygehus (tal fra 2013) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,44 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 27/ Sydvestjysk Sygehus er pr. juli 2014 pålagt et aktivitetskrav på 1.848,1 mio. DRG-kr. i Baseline for 2014 fastlægges i udgangspunktet som 2013-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2014 (2014-takster, kr.) Ambulant aktivitet 55 pct. afregning Skadestueaktivitet 0 pct. afregning Stationær akut aktivitet 0 pct. afregning Stationær elektiv aktivitet 55 pct. afregning Stationær elektiv aktivitet 0 pct. afregning Stationær genoptræning 55 pct. afregning Ambulant genoptræning 90 pct. afregning I alt Kilde: SydLis, data trukket 16/

41 Sundhed Specifikt Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt (SLB) er en fælles sygehusenhed med patientbehandling på flere matrikler. Sygehus Lillebælt omfatter sygehusene i Give, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset, klik på Velkommen til Sygehus Lillebælt. Sygehuset i Fredericia er specialiseret indenfor medicin og urologi. På det medicinske område har sygehuset en specialfunktion indenfor nefrologi, dvs. behandling af nyresygdomme. Afdelingen har derudover en stor ambulant funktion indenfor kardiologi, endokrinologi, reumatologi og lungemedicinsk funktion med bl.a. behandling af søvn apnø. På det urologiske område dækker sygehuset behandling af urinvejs-sygdomme for alle patienter fra det tidligere Vejle Amt og store dele af det sydjyske område. Der er desuden en skadeklinik på sygehuset. Sygehuset i Kolding har fokus på behandling af den akutte patient. Sygehuset har en åben skadestue og modtagelse med et traumeberedskab og en stor og avanceret intensivafdeling. I 2008 blev etableret en akut visitationsafdeling, som nu er udvidet til at være en afdeling med både skadestue og modtagelse af akutte patienter i en fælles akut modtagelse Akutafdelingen. Primo 2014 styrkes akutområdet i Kolding med overflytning af akutte kardiologiske indlæggelser fra Fredericia-området og flere akutte medicinske patienter. Det medicinske og kardiologiske vagtberedskab på akutsygehuset oprustes i den forbindelse. Fødeafdelingen har specialfunktion for risikofødsler i et tæt samarbejde med Børneafdelingen. Fødeafdelingen har godt årlige fødsler. Karkirurgisk Afdeling har regionsfunktion og modtager stationære patienter til behandling fra hele det sydjyske område. Afdelingen har i samarbejde med sygehusene i Esbjerg og Aabenraa og Veneklinikken i Brørup de ambulante patienter. Røntgenafdelingen varetager i stigende omfang behandlingsmæssige opgaver i et tæt samarbejde med Urologisk Afdeling (stenknusning), Karkirurgisk Afdeling (stents) og Organkirurgisk Afdeling (ERCP). Medicinsk Afdeling har specialfunktion indenfor infektionsmedicin. Vejle Sygehus er etableret som et specialsygehus og har opbygget en profil, der hviler på tre søjler. Den ene søjle omhandler, at Vejle Sygehus har et speciale inden for kræftbehandling med et højt fagligt niveau. Det indebærer udredning af patienter med mistanke om kræft, kirurgi og plastikkirurgi, hæmatologi, onkologisk behandling, dvs. kemo- og strålebehandling, palliation og specialiseret rehabilitering, forskning og udvikling samt et stort kræftlaboratorium. Den anden søjle omhandler de specialfunktioner, som Vejle Sygehus har opbygget gennem årene. Det er bl.a. inden for elektiv ortopædkirurgi, medicinske funktioner, herunder diagnoseklinik, elektiv organkirurgi, KAG og pacemakere (hjertemedicin), øjensygdomme og fra 2016 også elektiv urologi som flyttes fra Fredericia til Vejle. Den tredje og sidste søjle omhandler selve basissygehuset. Det vil sige skadestue og en lang række visiterede akutte patienter. De visiterede patienter kan være medicinske patienter, hjertemedicinske patienter, organkirurgiske kræftpatienter, ortopædkirurgiske patienter og fra 2016 urologiske patienter. Vejle Sygehus rummer et stort laboratoriecenter med specialerne: Klinisk biokemi, klinisk celle-biologi, klinisk genetik, klinisk immunologi/blodbank, klinisk mikrobiologi og patologisk anatomi. Vejle Sygehus betjener på disse områder ca borgere i regionen samt mange borgere fra de øvrige regioner. Give Sygehus vil fremover kun have en Røntgenfunktion og laboratoriefunktion. Derudover har Friklinikken til huse på Give Sygehus. På Middelfart Sygehus er i 2009 etableret Rygcenter Syddanmark med medicinsk såvel som kirurgisk behandling af rygsygdomme. Rygcentret har lokalteam i Sønderborg. Der er desuden en skadeklinik på sygehuset. 41

42 Sundhed Specifikt Fakta om Sygehus Lillebælt (tal fra 2013) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,62 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 27/ Sygehus Lillebælt er pr. juli 2014 pålagt et aktivitetskrav svarende til 3.373,7 mio. DRG-kr. Baseline for 2014 fastlægges i udgangspunktet som 2013-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2014 (2014-takster, kr.) Ambulant aktivitet 55 pct. afregning Skadestueaktivitet 0 pct. afregning Stationær akut aktivitet 0 pct. afregning Stationær elektiv aktivitet 55 pct. afregning Stationær elektiv aktivitet 0 pct. afregning Stationær genoptræning 55 pct. afregning Ambulant genoptræning 90 pct. afregning I alt Kilde: SydLis, data trukket 16/

43 Sundhed Specifikt Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland (SHS) er et sygehus med aktiviteter i de fire byer Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder og for et optageområde på ca indbyggere. Patienterne bliver behandlet i et af de fire huse i Sygehus Sønderjylland alt efter bopæl og lidelsen, der skal behandles. Fra august 2014 indleder SHS den praktiske implementering af den nye sygehusstruktur, med ibrugtagning af det nybyggede Familiecenter i Aabenraa, udvidelse af den fælles akutmodtagelse samt afvikling af aktiviteterne i Haderslev. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset, klik på Organisation. På Sygehus Sønderjylland findes langt de fleste specialer. Det betyder, at sygehuset kan behandle patienter for næsten alle sygdomme. Følgende specialer og områder er repræsenteret på hovedfunktionsniveau: Kardiologi, geriatri, akut medicin, intern medicin, medicinsk gastroenterologi, lungemedicin, apopleksi, endokrinologi, onkologi, hæmatologi, nefrologi, kirurgi, urologi, gastroenterokirurgi, mammakirurgi, karkirurgi, gynækologi, obstetrik, fødsler, neonatal, øre-næse-hals, anæstesi, intensiv, palliation, neurologi, øjne, ortopædkirugi, pædiatri, fysioterapi, ergoterapi, radiologi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk kemi, patologi og apotek. Sygehus Sønderjylland har herudover regionsfunktioner inden for anæstesiologi, diagnostisk radiologi, gynækologi, obstetrik, kardiologi, lungesygdomme, kirurgi, neurologi, oftalmologi, ortopædisk kirurgi, øjenområdet, øre-næse-hals, pædiatri og urologi. Derudover arbejder Sygehus Sønderjylland sammen med bl.a. Odense Universitetshospital om højt specialiserede behandlinger og samarbejder desuden med sygehusene syd for grænsen. På Sygehus Sønderjylland prioriteres forskning højt. Således har sygehuset egen forskningsstrategi, der indeholder en række konkrete mål samt prioriterede indsatsområder indenfor hvilke forskningen bør finde sted. Aktuelt er områderne: Akut medicin, forstået ved den akutte patient Kroniske lidelser, herunder kompleks medicin Sanser, forstået ved nerve- og føleapparatet Medicinsk læring Organisation Organisatorisk er sygehuset opdelt i 11 centre, som går på tværs af den traditionelle specialeopdeling. Centrene er sammensat med udgangspunkt i patientforløb, hvor hensigten er at skabe rammerne for bedre og mere sammenhængende forløb samt for en mere effektiv drift. De enkelte centre har hovedfunktion på hovedsygehusene i enten Aabenraa eller Sønderborg (midlertidigt også Haderslev) samt ambulatoriefunktion på den modsatte matrikel, dvs. alle centre har funktioner på flere matrikler. Medarbejderne i de enkelte centre er dog generelt fordelt på sygehusets matrikler, så de har deres daglige arbejde ét sted. Fakta om Sygehus Sønderjylland (tal fra 2013) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,24 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 27/ Sygehus Sønderjylland er pr. juli 2014 pålagt et aktivitetskrav på 1.900,3 mio. DRG-kr. Baseline for 2014 fastlægges i udgangspunktet som 2013-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2014 (2014-takster, kr.) Ambulant aktivitet 55 pct. afregning Skadestueaktivitet 0 pct. Afregning Stationær akut aktivitet 0 pct. Afregning

44 Sundhed Specifikt Stationær elektiv aktivitet 55 pct. afregning Stationær elektiv aktivitet 0 pct. Afregning Stationær genoptræning 55 pct. Afregning Ambulant genoptræning 90 pct. Afregning I alt Kilde: SydLis, data trukket 16/

45 Sundhed Specifikt Friklinikken, Region Syddanmark Friklinikken, Region Syddanmark, blev pr. 1. oktober 2011 etableret som selvstændig klinik efter ophævelsen af det tværregionale samarbejde om De Vestdanske Friklinikker. Friklinikken fungerer som selvstændig sygehusenhed med egen ledelse og reference direkte til sundhedsdirektøren og er videreført under det hidtidige koncept. Formålet med Friklinikken er således fortsat at levere fleksibel ekstrakapacitet til lave omkostninger på områder, hvor de almindelige sygehuse ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor har Friklinikken en fast stab primært af pleje- og servicepersonale, mens størstedelen af lægerne er ansat på konsulentbasis og hentes ind efter behov. Friklinikken er 100 pct. aktivitetsfinansieret. Budgettet fastsættes løbende i takt med aktiviteten og er pt. fastsat til 57 pct. af den producerede DRG-værdi inkl. genoptræning på alle behandlingsformer. Afregningsprocenten fastsættes årligt af sundhedsdirektøren. I forbindelse med reform af pension og fleksjob blev der 1. juli 2013 etableret en klinisk funktion på Friklinikken. Klinisk funktion levere sundhedskoordinator bistand til samtlige kommuners rehabiliteringsteam i Region Syddanmark, samt ved behov vurdering af borgerens helbredssituation, i forhold til at arbejde eller uddanne sig, i forbindelse med konsultation hos psykolog eller speciallæge inden for relevant speciale. Kommunerne betaler for de leverede ydelser. Den 1. september 2013 blev der etableret Diagnostisk Center for diagnosticering og behandling af patienter med gigt-, bindevævssygdomme og medicinske ryglidelser. Diagnostisk Center udvides med virkning fra medio november 2013 med neurologi. Fakta om Friklinikken, Region Syddanmark (tal fra 2013) Antal ambulante besøg Antal indlæggelser 642 Antal sengedage 767 Gennemsnitlig liggetid (dage) 1,19 Kilde: esundhed 4/

46 Sundhed Specifikt Fællesudgifter og -indtægter Området omfatter driftsbevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til sygehusenes driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af året af forretningsudvalget eller administrativt i overensstemmelse med bevillingens formål. Området omfatter endvidere bevillinger til de institutioner, som ikke er sygehuse, bl.a. hospicer, Medicoteknisk Afdeling, Syddanske Vaskerier og Center for Kvalitet. Det samlede budget for fællesområdet, fordelt på formål, er vist nedenfor: kr., netto Lægelige uddannelser m.v Patientforsikring m.v Diverse udmøntningsrammer Patientbefordring m.v Øvrige driftsbevillinger Forsknings - og kvalitetsmidler It-midler Fremmede sygehuse Hospice og efterbehandling Øvrige udgifter og indtægter Øvrige institutioner I alt Lægelige uddannelser m.v. Administreres i afdelingen for lægelige uddannelser i HR-staben. Midlerne fordeler sig som anført nedenfor: kr., netto Basislæger Yngre lægers videreuddannelse I alt Budget vedr. basislæger dækker udgifter til yngre læger i turnusstillinger á seks måneders varighed i privat praksis. Budget for lægelige videreuddannelser dækker udgifter til speciallægeuddannelserne for færdige turnuslæger. Dette omfatter en række specialespecifikke kurser, obligatoriske kurser, uddannelseskoordinatorer, vejledning, forskningstræning m.v. Desuden administrerer afdelingen Lægens Uddannelsesbog og er sekretariat for 60 udvalg under Det regionale råd. Patientforsikring m.v. Dækker udgifter til patienterstatninger for skader, som er opstået under behandling på regionens sygehuse, samt efter behandling hos alment praktiserende læger, speciallæger m.v. Desuden afholdes gebyr til administration i Patientforsikringen. Regionen er selvforsikret for patientskadeerstatninger. I 2012 er etableret intern forsikringspulje vedr. patientskadeerstatninger, der bl.a. skal bidrage til større budgetsikkerhed på området. Diverse udmøntningsrammer Omfatter følgende bevillinger, der udmøntes af forretningsudvalg/regionsråd, med mindre andet er anført: kr., netto Note Meraktivitetsmidler ) Prioriteringspulje ) Reguleringskonto ) Lov - og cirkulærepulje ) Effektiviseringspulje/konsolideringsramme ) Strukturkonto Genbevillingspulje Akut kræft - hurtig udredning ) 46

47 Sundhed Specifikt Kontaktpersonordningen ) Uddannelses- og ledelsesmæssige initiativer m.m Kompetenceudvikling af medarbejdere ) I alt ) Dækker afregning af meraktivitet på sygehusene. Midlerne udmøntes i overensstemmelse med regionens model for takststyring af sygehusene inkl. særlig afregning m.v. 2) Sundhedsdirektøren disponerer over kontoen. Bevillinger over 2 mio. kr. forelægges forretningsudvalget. 3) Sygehusenes afdrag på saldogæld fra tidligere år indgår på rammen. 4) På lov- og cirkulærepuljen indgår negative rammebeløb i 2014 og 2016 vedr. den ældre medicinske patient. Dette har sammenhæng med forsinkelser i udmøntningen, og finansieres mindreforbrug på samme ramme i ) I budgettet for 2014 er forudsat, at nye prioriterede områder, herunder midler til styrkelse af de patientnære indsatser, finansieres ved konsolidering i Virkningen af disse tiltag indarbejdes 1. halvår 2014, og skal nulstille rammen i overslagsårene 2015 og frem. 6) Vedrører udmøntning til akut og hurtig udredning på kræftområdet. 7) Vedrører udmøntning i ft. sygehuse for tiltag på kvalitetsmålet kontaktpersonordningen. 8) I budgettet for 2014 er afsat 9 mio.kr. til kompetenceudvikling af regionens medarbejdere Patientbefordring m.v. Dækker over ambulanceudrykninger og liggende patientbefordringer, drift af regionens Vagtcentral/AMK samt siddende patientbefordring og befordringsgodtgørelse efter de gældende regler. Den siddende patientbefordring i regionen har indtil maj 2012 været varetaget af Sydjysk Patientbefordring og Odense Taxa. På baggrund af en beslutning i regionsrådet i juni 2011 har de regionale trafikselskaber Sydtrafik og Fynbus siden udløb af de gældende kontrakter pr. 1. maj 2012 varetaget udbuddet af kørslen og den løbende vognstyring og koordinering. Som hovedregel skal patienterne selv sørge for at komme til og fra sygehuset og selv betale for transporten. Der er dog følgende undtagelser, hvor regionen yder tilskud til transportudgifterne til og fra regionens sygehuse, svarende til billigste forsvarlige transportmiddel: Hvis patienten bor mere end 50 km. fra sygehuse (afstanden beregnes på og har en samlet billetudgift på mere end 60 kr. tur/retur, eller Hvis patienten er pensionist (ikke efterlønsmodtager) og har en samlet billetudgift på mere end 25 kr. tur/retur. Det nuværende præhospitale beredskab i Syddanmark består af 59 ambulanceberedskaber, som er placeret på 40 stationer i regionen. Ambulancerne udgør kernen i det beredskab, der er med til at sikre, at behandling af skader/ulykker og sygdom kan opstartes på skadestedet og inden ambulancen når frem til sygehuset. Et vigtigt supplement til ambulanceberedskabet er seks døgndækkende akutlægebiler i henholdsvis Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Svendborg og Sønderborg, bemandet med en læge og en redder. Akutlægebilerne rykker ud sammen med ambulancerne i de tilfælde, hvor der er behov for læge/ekstra personale på skadestedet. Et andet, vigtigt supplement til ambulanceberedskabet er syv døgndækkende akutbiler i henholdsvis Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev, Faaborg, Rudkøbing og pr. 1. januar 2014 i Oksbøl. Akutbilerne er bemandet med en paramediciner, som er uddannet til at begynde behandlingen på skadesstedet. Der er indgået tre kontrakter med Falck A/S vedr. hhv. ambulancekørsel, liggende patientbefordring (ikkebehandlingskrævende) og vagtcentraldrift. Der er i Region Syddanmark akutlægebiler i Odense, Aabenraa, Kolding, Esbjerg, Svendborg samt Sønderborg, praktiserende læger/anæstesiologer i Vejle/Fredericia området samt på Vestfyn og tyske læger i området nord for Flensborg samt i Tønderområdet. Regionsrådet har besluttet at investere godt 60 mio. kr. i et nyt IT-system til AMK vagtcentralen og de præhospitale enheder. Systemerne er blevet udbudt i tre pakker via det tværregionale P-VIT sekretariat. Første trin er gennemført og omfatter nyt kommunikationssystem til de præhospitale enheder. Ved indførelsen af sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen er afsat 10,9 mio. kr. årligt til driftsudgifter forbundet hermed. Sundhedsfaglig visitation af 112-opkald er indført pr. 2. maj Øvrige driftsbevillinger Dækker over en række forskellige projekter og formål. 47

48 Sundhed Specifikt kr., netto Bloddonoraftale Respiratorpatienter Høreapparatområdet Konsulentkontoen SOSU-elever Indtægter fra Amgros A/S Forebyggelsesprojekter med kommunerne Specialundervisning af afasi-patienter Abort- og sterilisationssamråd Betaling for lønsystem Sundhedsblad "Sund i Syd" Mappe til nyfødte Udvendig vedligeholdelse Varde Sundhedscenter Vedligeholdelse af solcelleanlæg Finansiel leasing Info TV Visitation for skadebehandling Ambulant genoptræning Afregning for færdigbehandlede patienter I alt Forsknings- og kvalitetsmidler Omfatter midler til dels forskningsprojekter i regionen, dels fællesprojekter under Danske Regioner samt regionens kvalitetsramme kr., netto Forskning, driftsmidler Fælles projekter Danske Regioner PhD-midler i Region Syddanmark Post.doc-pulje Kvalitetsramme Løft af højt specialiseret behandling Tidlig opsporing og forebyggelse Region Syddanmarks forskningspulje Integrated Care Forløbsprogram, rehabilitering og palliation Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP) Patientnære indsatser Klinisk Excellence Eliteforskning Frontliniepulje til forskning Forskning i FAM I alt It-midler Omfatter midler til sundhedsspecifikke it-systemer, herunder drift af patientadministrative systemer, laboratorieinformationssystemer, RIS/PACS, blodbank- og patologi-systemer. Større IT-investeringer afholdes over regionens anlægsramme kr., netto IT - projekter sundhed.dk MedCom-betalinger til Danske Regioner

49 Sundhed Specifikt Adm. arbejdspladser i MedCom Center E-kommunikationsopgaver Vidensforum SydLIS I alt Tillige indgår betaling for Sundhed.dk, MedCom-betalinger til Danske Regioner, e-kommunikationsopgaver, ILS samt ledelsesinformationssystemet Sydlis. Fremmede sygehuse Alle indtægter og udgifter til behandling på fremmede sygehuse afholdes over en central ramme. Budgettets fordeling på hovedoverskrifter er vist nedenfor: kr., netto Højt specialiseret behandling Basisbehandling Udvidet frit sygehusvalg Private foreningsejede sygehuse Betalinger til og fra udlandet I alt Højt specialiseret behandling Dækker over højt specialiserede behandlinger primært på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus og Århus Sygehus), Hammel Neurocenter m.fl. På indtægtssiden indgår de højtspecialiserede behandlinger på Odense Universitetshospital. Basisbehandling Dækker basisbehandling på tværs af regionsgrænser som følge af borgernes ret til almindeligt frit sygehusvalg på alle offentlige sygehuse. Budgettet dækker dels udgifter for basisbehandling i andre regioner og dels indtægter for behandling af andre regioners borgere på sygehusene i Region Syddanmark. Private, foreningsejede sygehuse Dækker behandlinger på foreningsejede hospitaler. Det frie sygehusvalg gælder således også for en række private specialsygehuse, herunder Kong Chr. X s Gigthospital i Gråsten, Vejlefjord, Sclerosehospitalerne i Danmark og Center for Sundhed og Træning. Det udvidede frie sygehusvalg 1. januar 2013 er indført en differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at ventetidsrettigheden på elektive undersøgelser og behandlinger som udgangspunkt vil være to måneder fra henvisningsdatoen. Alvorlige lidelser skal dog behandles inden for én måned. Kan ventetidsrettighederne ikke overholdes, har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg til behandling på privathospitaler, der har indgået aftale med Danske Regioner. Betalinger til og fra udlandet Dækker behandling af regionens borgere i udlandet og udenlandske statsborgeres behandling i Region Syddanmark. Området dækker både de særlige prisaftaler med tyske sygehuse om bl.a. strålebehandling i Flensborg og elektiv kirurgi samt EU-aftalerne om refusion af offentlige sundhedsudgifter til EU-borgere. Hospice- og efterbehandling Dækker behandling på hospice. I beløbet indgår den kommunale finansiering af hospicebehandling. Hospice tilbyder vederlagsfri behandling, modtager døende patienter til indlæggelse i deres sidste tid samt patienter til symptomlindring efter sygehusindlæggelse, så patienter kan opholde sig i hjemmet i deres sidste tid. Patienter, som opholder sig i hjemmet, har endvidere mulighed for aflastningsophold på hospice. Region Syddanmark er efter Sundhedsloven forpligtet til at indgå driftsoverenskomst med selvejende hospicer om minimum 57 hospicesengepladser. Regionen har indgået driftsoverenskomst om i alt 60 pladser fordelt på følgende hospicer: Sct. Maria Hospice i Vejle: 12 pladser Hospice Fyn i Odense: 12 pladser 49

50 Sundhed Specifikt Hospice-Center Sydvestjylland i Esbjerg: 12 pladser Hospice Sønderjylland i Haderslev: 12 pladser Hospice Sydfyn i Svendborg: 12 pladser. Den kommunale medfinansiering af ophold på hospice er kr. pr. sengedag (2012-niveau). Herudover dækker området efterbehandling, idet der er indgået aftaler med Kræftens Bekæmpelse om regional medfinansiering af rådgivningscentre i Vejle, Aabenraa, Esbjerg og Odense kr., netto Fælles kommuneindtægter på hospice Hospice Center Sydvestjylland Hospice Fyn Hospice Center Sønderjylland Sct. Maria Hospice Kræftens bekæmpelse Hospice Sydfyn I alt De budgetlagte betalinger til hospicerne er regionens beregnede nettobetalinger, ekskl. moms, ved en aktivitet på sengedage, og afviger derfor fra de bruttobudgetter, inkl. moms, der er forelagt regionsrådet. Øvrige udgifter og indtægter Området vedrører afregningssystemet for praksisområdet samt blanketter og sundhedsbeviser. Øvrige institutioner Området dækker over en række institutioner. Der er et nettobudgetbeløb efter omkostningsbaserede principper til Syddanske Vaskerier, der er fuldt indtægtsdækket, og et budget til Medicoteknisk Afdeling. Fysisk er medicoteknikerne placeret på de enkelte sygehuse, men organisatorisk er de medicotekniske funktioner i regionen én samlet enhed med eget budget. Endelig er afsat midler til Center for Kvalitet i Middelfart samt til dækning af administrationen af den Videnskabsetiske Komité kr., netto Medicoteknisk afdeling i Region Syddanmark Syddanske vaskerier Center for kvalitet AMK Vagtcentral Syddansk Sundhedsinnov@tion Videnskabsetisk komité I alt

51 Sundhed Specifikt 2.11 Psykiatri 1. marts 2008 blev psykiatrisygehuset Psykiatrien i Region Syddanmark etableret som en fusion af de daværende psykiatricentre. Psykiatrien i Region Syddanmark står for den psykiatriske behandling af borgere i alle aldre med sindslidelser. Det sker i et tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne. Region Syddanmark tilbyder også behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge og torturofre. Desuden driver regionen Psykiatrisk Informationscenter, som indsamler og formidler viden om psykisk sygdom gennem rådgivning, bibliotekstilbud, kurser og arrangementer. Som et led i at føre psykiatriplanen Fremtidens Psykiatri ud i livet har psykiatrisygehuset fra 2011 slået afdelinger sammen. De to psykiatriske afdelinger i Kolding og Vejle er fusioneret. Det samme gælder de to afdelinger i Haderslev og Augustenborg og de to børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Kolding og Augustenborg. Sygehuset har nu psykiatriske afdelinger i Kolding og Vejle, Haderslev og Augustenborg, Esbjerg/Ribe, Middelfart, Svendborg samt Odense. Alle afdelinger tilbyder udredning og behandling af voksne borgere med en psykisk sygdom. Afdelingerne i Kolding og Vejle, Esbjerg samt Svendborg varetager udover behandling på hovedfunktionsniveau specialfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Psykiatrisk Afdeling Odense, universitetsfunktionen, varetager hovedparten af regionsfunktionerne og et antal højt specialiserede funktioner i relation til specialeplanlægningen. Sygehuset har som led i implementeringen af psykiatriplanen fokus på opbygning af lokalpsykiatrier som indgangsport og omdrejningspunkt for behandlingen. På det retspsykiatriske område har sygehuset en regionsdækkende, retspsykiatrisk distriktspsykiatri og retspsykiatriske døgnpladser i Middelfart, Odense og Hviding. Kapaciteten på det retspsykiatriske område er under udvidelse og vil blive samlet i en nybygget retspsykiatrisk funktion i Middelfart. Psykiatrien i Region Syddanmark har behandlingstilbud for børn og unge i Kolding og Augustenborg, Esbjerg samt Odense. Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense, universitetsfunktionen, varetager en lang række 51

52 Sundhed Specifikt regions- og højtspecialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Herudover varetager afdelingen i Kolding en regionsfunktion. Sygehuset har desuden Afdelingen for Traume og Torturoverlevere, der er et behandlingscenter under RCTområdet. Herudover har regionen driftsoverenskomst med den selvejende institution RCT-Jylland. Fakta om psykiatrien i Region Syddanmark Voksen- Børne- og Ungdomspsykiatrien psykiatrien Psykiatrien i alt Antal senge (2013) Antal sengedage Antal udskrivninger Ambulante besøg Antal fuldstillinger Kilde: PsykLIS 3/ Fællesudgifter og -indtægter På området er opført bevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til psykiatrisygehusets driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af året af forretningsudvalget eller administrativt i overensstemmelse med bevillingens formål. Fællesudgifter og -indtægter kr. Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Centrale driftsbevillinger Puljer Fremmede sygehuse Udvidet frit sygehusvalg (DUF) Færdigbehandlede patienter I alt Centrale driftsbevillinger På området afsættes midler til fællesprojekter, der også bogføres under fællesområdet. Det afsatte beløb er beregnet til Psykiatridirektørens drift og repræsentation, herunder midler til konsulentbistand m.v. Puljer kr Prioriteringspulje Pulje til meraktivitet Udrednings- og behandlingsret B&U psykiatri Udrednings- og behandlingsret Voksenpsykiatri Fælles puljer i alt Prioriteringspulje Psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte prioriteringspuljen op til 2 mio. kr. pr. sag. Pulje til meraktivitet Udmøntes administrativt til psykiatrisygehuset på baggrund af præsteret aktivitet i henhold til den vedtagne model for aktivitetsafhængige budgetter. Udredningsret, Børne- og Ungepsykiatri Fra august 2008 er indført udvidet ret til undersøgelse og behandling på B&U-området. Fra januar 2009 omfatter rettighederne også behandling på klinik eller hospital, som Danske Regioner har indgået aftale med, såfremt undersøgelsen tilsiger, at hurtig behandling er nødvendig for at undgå en forværring af patientens lidelse, og ventetiden på behandling overstiger to måneder. Udmøntninger fra puljen godkendes af regionsrådet. 52

53 Sundhed Specifikt Udredningsret, voksenpsykiatri Fra januar 2010 er indført udvidet ret til undersøgelse og behandling inden for hele psykiatrien, altså også almenpsykiatrien. Der fremlægges en flerårig plan for udbygningen af området. En række tiltag er allerede sat i gang, herunder aktivitetsafregning på området. Udmøntninger fra puljen godkendes af regionsrådet. Fremmede sygehuse Det forventes, at den allersydligste del af Region Midtjylland vil gøre brug af psykiatriske tilbud især i Vejle og Kolding. Endvidere forventes, at Region Syddanmark vil gøre brug af behandlingspsykiatrien i andre regioner. Udgifter og indtægter i forbindelse hermed fremgår ovenfor. I 2013 er indarbejdet et budget på 21 mio. kr. vedr. Sikringen, Region Sjælland, idet der nu er fastsat regler, der indebærer objektiv finansiering heraf. Der er afsat beløb til dækning af udgifter til Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) Færdigbehandlede patienter Det er kommunernes ansvar at finde tilbud til patienterne efter endt behandling i sygehuspsykiatrien. Da det ikke altid lykkes for kommunerne at hjemtage disse patienter til et socialt, kommunalt tilbud som følge af ventetider på pladser på socialpsykiatriske tilbud, forventes der kommunale indtægter på dette område. 53

54 Sundhed Specifikt 2.12 Sygesikring Regionens udgifter til praksisområdet afhænger i høj grad af patienternes efterspørgsel efter lægehjælp, medicin m.v. Regionen kan påvirke udbuddet af ydelser gennem regulering af antallet af læger m.fl., som kan praktisere for sygesikringen. Den praktiserende læge har stor indflydelse på udgifterne til speciallægehjælp, medicin mv. via sine henvisninger, ordinationer osv. Udgifterne til praksisområdet er kalkulatoriske, da de direkte styringsmuligheder er begrænsede. Region Syddanmarks budgetterede udgifter til sygesikring i 2013 svarer til kr. pr. indbygger. Regionens udgifter er tillige påvirket af de overenskomster, der indgås på landsplan mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de enkelte ydergrupper. Herudover vil indgåelse af lokale aftaler øve indflydelse på udgiftsudviklingen. Det gælder først og fremmest 2- og 3-aftaler om forhold, som ikke allerede er reguleret via gældende overenskomst på området. Udgifterne til medicintilskud tager udgangspunkt i et nyt skøn vedr. 2014, der er 493 mio. kr. lavere end oprindeligt forudsat. I økonomiaftalen for 2014 er derfor lagt grund, at udgifterne i 2015 udgør mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf er mio. kr. Området er ikke længere omfattet af en budgetgaranti, men indgår som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft. Udgifter, kr., netto Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser - børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Amanuensisfond Introduktionsamanuensis + fase 1 i hoveduddannelse Sygesikring i alt ,7 pct. af alle syddanskere havde i 2013 mindste én kontakt til en praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut psykolog o.a. 88,5 pct. var i kontakt med deres egen læge. 24,7 pct. modtog vagtlægehjælp. Kilde: CSC Almen lægehjælp I henhold til Landsoverenskomst om almen Lægegerning er der i Region Syddanmark udarbejdet en praksisplan med virkning fra 1. april Formålet med udarbejdelsen af praksisplanen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge indenfor rimelig afstand. Praksisplanen skal primært: Sikre en fremtidig rimelig lægedækning i regionen Sikre en udvikling af praksissektoren Tage stilling til, om visse praksisformer ønskes fremmet Sikre at arbejdet fordeles rimeligt blandt de praktiserende læger 54

55 Sundhed Specifikt Forholde sig til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. Der er afsat 10 mio. kr. årligt til implementering af praksisplanen og sikring af lægedækning. Det har bl.a. medført en 2-aftale til understøttelse af lægedækningstruede områder ved at ændre på praksisstrukturen mod mere bæredygtige og fremtidssikrede praksis. Der er og har ikke været lægeløse patienter i Syddanmark. I 2012 blev iværksat et arbejde med en ny praksisplan for de kommende fire år. Praksisplanen forventes færdig i I det afsatte beløb indgår midler til det regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg, svarende til 7,62 kr. pr. gruppe 1-sikret (inkl. børn, opgjort 1. oktober 2013). Servicemål for lægevagten i Region Syddanmark: Ventetid i telefonen skal almindeligvis være under 5 min. Afstand til nærmeste konsultationssted skal være under 30 km., dog lidt længere i visse områder og i nattetimerne Sygebesøg eller konsultationer skal almindeligvis ske inden for 3 timer. Læs mere om lægevagten på Der er i foråret 2014 indgået en ny, treårig aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Speciallægehjælp Omfatter udgifter til speciallægehjælp, dækkende øjenlæge- og ørelægehjælp samt en række øvrige praksisrelevante specialer. Speciallægehjælpen har gennem de senere år været i kraftig vækst. Inden for nogle specialer foreligger behandlinger, der kan varetages i såvel hospitalsregi som speciallægepraksis samt på privathospitaler. Udviklingen i aktiviteten på området påvirkes således af ventetider i hospitalsvæsenet, den konkrete opgavefordeling mellem speciallægepraksis og hospitalsvæsen samt aktiviteten på privathospitaler. I 2012 iværksattes arbejdet med praksisplaner for psykiatri og de mindre praksisspecialer som fx gynækologi, kirurgi og neuromedicin med henblik på fortsat styrkelse og udvikling af specialerne. Praksisplanerne forventes godkendt i I starten af 2011 er indgået ny overenskomst med Foreningen af Speciallæger (FAS) med et økonomiprotokollat, som overordnet indebærer et loft for udgifterne i overenskomstperioden. Medicin Udgifterne til medicintilskud afhænger af: Befolkningens efterspørgsel og behov Lægernes ordinationsadfærd, herunder valg af dyre henholdsvis billige lægemidler Lægemiddelbranchens prissætning, som i høj grad afhænger af konkurrencesituationen, patenter og udvikling af nye præparater Apotekernes avancer, som aftales nationalt, samt Tilskudsreglerne. Regionens mulighed for udgiftsstyring er dermed begrænset. Jf. økonomiaftalen for 2012 er området ikke længere omfattet af en budgetgaranti, men alene et forventet udgiftsniveau, og indgår fra 2014 som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft. Udgifterne til medicintilskud tager udgangspunkt i et nyt skøn vedr. 2014, der er 493 mio. kr. lavere end oprindeligt forudsat. I en 12-måneders periode har 68 pct. af borgerne i Region Syddanmark indløst mindst en recept på tilskudsberettiget medicin. Tallet er lidt højere for kvinder (74 pct.) end for mænd (63 pct.). I gennemsnit indtager en borger 1,2 dosis tilskudsberettiget medicin om dagen. Der er dog store forskelle, idet de årige i gennemsnit indtager 0,2 doser medicin om dagen, mens årige bruger 3,7 doser medicin i gennemsnit. Kilde: CSC-Datawarehouse Siden november 2010 har en række dyre lægemidler mod mavesår og forhøjet blodtryk mistet deres generelle tilskud. Resultatet af tilskudsændringerne er, at Region Syddanmark siden har sparet 6-7 mio. kr. om måneden i medicintilskud. Som nævnt ovenfor er garantiniveauet samtidig sænket. 55

56 Sundhed Specifikt Via lokale initiativer støttes lægerne i rationel ordination fx ved fremsendelse af praksisspecifikke statistikker. Tandlægehjælp Omfatter tilskud til tandlægehjælp til voksne hos praktiserende tandlæger. Tilskudsreglerne omfatter diagnostiske, forebyggende og behandlende ydelser, hvis tilskud er fastsat i bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet. Ca. 3,0 mio. kr. går til betaling af ydere uden for Danmark. I løbet af et 2012 havde 64 pct. af borgerne over 20 år i Syddanmark kontakt med en tandlæge, som har ydernummer. Patienten fik én eller flere ydelser, som udløste tilskud. Udvikling i kontakt med tandlægehjælp Procentandel 66,5 66,0 65,5 65,0 64,5 64,0 63,5 63, Antal ydelser Andel i kontakt med tandlæge Ydelser Kilde: CSC-Datawarehouse Overenskomsten med Tandlægeforeningen er fornyet i slutningen af Budgettet er i 2014 reduceret i henhold til ændrede tilskudsregler fra Sundhedsministeriet. Fysioterapi Omfatter tilskud til fysiurgisk behandling. Kommunerne overtog pr. 1. august 2008 ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Danske Regioner har indgået aftale med KL om, at afregningen herfor fortsat ligger i regionerne. Regionen varetager administration og servicering af alle fysioterapeuter med ydernummer. I foråret 2011 er praksisplanen for fysioterapi godkendt af regionsrådet og de 22 syddanske kommuner. Planen sætter bl.a. fokus på samarbejdsflader, kommunikation samt udvidelse af kapaciteten, hvis der er økonomisk råderum i regionen og de medfinansierende kommuner. I 2011 er der indgået overenskomst med Danske Fysioterapeuter. Der lægges op til et uændret udgiftsniveau, svarende til 2010 korrigeret for tilgang af flere patienter. Kiropraktik Omfatter tilskud til kiropraktisk behandling. Sygesikringens andel udgør 10 pct. Regionsrådet har i starten af 2011 vedtaget en praksisplan for området. Planen beskriver den fortsatte udvikling de efterfølgende 4 år. Briller Omfatter tilskud til børnebriller. Rejsesygeforsikring Omfatter årligt bidrag til rejseforsikring til dækning af udgifter til behandling af danskere på ferie i udlandet. Præmien baseres på hvilke ydelser, regionens borgere har modtaget forrige år samt en efterregulering af præmien på det tidspunkt. Fodterapi Omfatter tilskud til fodterapi. Der er indgået fornyet overenskomst med Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter i Der må påregnes et højere udgiftsniveau over de kommende år, da det forudsættes, 56

57 Sundhed Specifikt at en række berettigede patienter ikke har gjort brug af deres ret til refusion under den tidligere konflikt. Overenskomsten lægger dog en øvre grænse på kr. 121 mio. på landsplan. Det forventes, at der godkendes en praksisplan i løbet af Psykologbehandling Omfatter tilskud til psykologbehandling. Der har været en stor vækst i udgifterne de senere år. Pr. 1. april 2008 fik praktiserende læger mulighed for at henvise personer med lette og moderate depressioner til psykologbehandling. Det betyder, at patienter i alderen år kan opnå tilskud til psykologbehandling, hvilket har forøget udgifterne markant. I finansloven for 2012 er der afsat satspuljemidler frem til 2015 med henblik på at ophæve aldersgrænsen. Der er endvidere afsat midler til tilskud til psykologbehandling for angst og OCD for patienter i aldergruppen år. Ordningen trådte i kraft pr. 1. april I finansloven for 2012 er der afsat satspuljemidler frem til 2015 med henblik på at udvide ordningen med ca. ti årgange. Øvrige sygesikringsudgifter Omfatter udgifterne til tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger, ridefysioterapi samt EU-refusioner. Gennem en årrække steg tolkebistand meget. I de senere år er stigningstakten dog dæmpet. Der har siden 2009 været aftaler om tolkebistand på baggrund af et udbud. Seneste udbud dækker også Ernæringspræparater Omfatter tilskud til sondeernæring og andre ernæringspræparater, der er ordineret af egen læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er optaget på en liste over produkter anmeldt til Veterinær- og fødevaredirektoratet efter reglerne om ernæringspræparater bestemt til særlig ernæring. Udgift til ernæringspræparater kr Udgift År Området har gennem de senere år udvist stærkt stigende udgifter. For 2014 forventes en yderligere stigning. Profylaktiske svangerundersøgelser Omfatter forventet udgift ved gravides ret til forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge i graviditeten og efter fødslen. Udgifterne er faldende som følge af det lavere fødselstal. Lægeundersøgelser af børn Omfatter honorar til praktiserende læger for lægeundersøgelserne, som tilbydes børn mellem 0 og 5 år. Honoraret er fastlagt i landsoverenskomsten for alment praktiserende læger. Udgifterne er faldende som følge af det lavere fødselstal. 57

58 Sundhed Specifikt Vaccinationer Omfatter honorar til praktiserende læger for udførelse af vaccinationsprogrammer til børn. I forbindelse med børneundersøgelserne tilbydes alle børn vaccinationer mod difteri, tetanus, kighoste, polio, hepatitis B og en vis type influenza. Endvidere tilbydes MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Pr. 1. oktober 2008 er HPV-vaccination (livmoderhalskræft) indført i børnevaccinationsprogrammet gennem to aldersopdelte programmer: Fra 1. januar 2009 kunne piger født i 1996 og senere blive gratis vaccineret. Herefter bliver det normale vaccinationstidspunkt 12 år. Ordningen justeres løbende. Specialiseret tandplejetilbud De specialiserede tandplejetilbud varetages af Regionstandplejen og Specialtandplejen, som i henhold til Sundhedsloven tilbyder følgende specialiserede tandplejetilbud: Regionstandplejen: børn/unge under 18 år med tandlidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse ( 162) rådgivning, udredning og behandling af personer med sjældne sygdomme og handicaps, som giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber ( ) tilbud om særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom eller kræftbehandling i form af strålebehandling i hoved/halsregionen eller kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer ( 166). Specialtandplejen: efter aftale med kommuner udbyde tilbud om specialiseret tandpleje til personer, der på grund af sindslidelse eller psykisk udviklingshæmning ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud ( 133). Efter aftale med de syd- og sønderjyske kommuner varetager regionen den del af de kommunale opgaver, som vedrører specialtandplejen. Kommunerne på Fyn har indgået en lignende aftale med Odense Kommune. Takster for specialtandplejen 2013 Basisydelse: Takst Basisydelse (kvalitetssikring og videnopsamling) pr. indbygger 0,92 Abonnementsordning: Abonnementsordning (der dækker det fulde tandplejebehov) pr. år Enkeltydelser: Diagnostik udredning og behandlingsplanlægning pr. patientforløb Behandling i generel anæstesi for personer under 18 år pr. forløb Behandling i generel anæstesi for personer over 18 år pr. forløb Akut nødbehandling pr. påbegyndt ½ time 633 Kontrol pr. påbegyndt ½ time 633 Der er etableret regionstandklinik i Esbjerg, Vejle og Sønderborg. Udover overstående paragraffer varetager Regionstandplejen også administrationen af faglige klager over praktiserende tandlæger, der skal forelægges Regionstandlægenævnet. Hertil kommer administration af Samarbejds- og Koordinationsudvalget på området, manglende tandanlæg ( 162), sjældne sygdomme i mund og kæber ( 163) og den særlige tilskudsordning ( 166 samt 166,3). Regionstandplejen administrerer også Tandlægevagten i regionen. Budgettet for det specialiserede tandplejetilbud dækker over tre særskilte områder: Regionstandplejen med et rammebudget. Specialtandplejen med et nettobudget på 0, som drives for takstindtægter fra kommunerne Kalkulatorisk/sygesikringspost: Manglende tandanlæg og sjældne sygdomme i mund og kæber. Behandling i Regionstandplejen eller Videncenter Vest, Aarhus Universitet. Særligt tilskud til tandproblemer efter kemo/strålebehandling og Sjøgrens syndrom får betalt regninger til behandling hos privatpraktiserende tandlæger Særligt tilskud til følger efter sjældne sygdomme: Betaling af regninger til Videncenter Vest, Aarhus Universitet, behandling i Regionstandplejen og betaling til privatpraktiserende tandlæger. 58

59 Sundhed Specifikt 2.13 Administration Området omfatter central administration af sundhedsområdet, dvs. det personale i regionshuset, der fuldt ud eller i overvejende grad er beskæftiget med det somatiske og psykiatriske område. Hertil kommer udgifter til afregningssystemet for praksisområdet samt blanketter og sundhedsbeviser. Endvidere indgår Sundheds andel af omkostningerne til Fælles formål og administration (hovedkonto 4). Endelig indgår Sundheds andel af Renter (hovedkonto 5) Finansiering Regionernes udgifter på sundhedsområdet finansieres af bloktilskud fra staten statsligt aktivitetsbestemt tilskud kommunale aktivitetsafhængige bidrag. Finansiering af Sundhed i 2015 Mio. kr. Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud, inkl. kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering , ,088 - overførsel til Social og Specialundervisning (hkt. 2) vedr. rammeaftaler m.v. - -0,659 Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud 1.322,1 284,500 Kommunale aktivitetsafhængige bidrag , ,009 I alt , ,679 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. For 2015 er tilskuddet forøget med henblik på finansiering af den aftalte realvækst på området, jf. økonomiaftalen for Hertil kommer konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). I henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip kompenseres regionerne således økonomisk for nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., der indebærer nye opgaver og/eller merudgifter. Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- eller efterreguleringer +/- regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end pris- og lønudviklingen Fordeling Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsen fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb på 100 mio. kr. pr. region, dels efter objektive fordelingskriterier, der afspejler udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterierne skal tage højde for dels befolkningens aldersmæssige sammensætning i de enkelte regioner, dels den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Af de samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter, fratrukket basisbeløbene, henregnes 77,5 pct. til regionernes aldersbestemte udgiftsbehov og 22,5 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov. Regionens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper. 59

60 Sundhed Specifikt Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte region. En regions socioøkonomiske indeks bestemmes som forholdet mellem summen af regionens vægtede andele af en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold og regionens andel af indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov: Vægt Antallet af børn af enlige forsørgere 15 pct. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover 25 pct. Antallet af personer i udlejningsboliger 15 pct. Antallet af familier på overførselsindkomst 17,5 pct. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid 10 pct. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt 5 pct. med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode 5 pct. på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse 2,5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Indenrigsministeriet. I 2015 udgør regionens bloktilskud til Sundhed 21,52 pct. af det samlede tilskud til regionerne, hvilket er uændret i forhold til Region Syddanmarks andel af bloktilskuddet i 2015 udgør ,1 mio. kr. Bloktilskud 2015 Mio. kr. netto Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,5 + pris- og lønfremskrivning 1.267,5 + lov og cirkulæreprogram -96,5 + balancetilskud og andre reguleringer 1.330,2 Bloktilskud i alt , ,052 Kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering - -77,964 Bloktilskud - Sundhed ,088 Heri er indregnet konsekvenser for Region Syddanmark af kompensationsordningen vedr. kommunal medfinansiering. Jf. nedenfor er en del af regionernes finansiering overgået fra at være fordelt efter indbyggertalt til at fordeles efter aktivitet. Da formålet med lovændringen alene var at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i regionernes finansieringsgrundlag, er samtidig indført en kompensationsordning for at udligne de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. De regioner, der mister penge ved lovændringen, kompenseres således herfor og omvendt. Ordningen er midlertidig i den forstand, at den ophæves, hvis den overordnede finansiering af regionerne ændres. Af bloktilskuddet vedr. sundhedsområdet overføres 0,7 mio. kr. til Social og Specialundervisning (hkt. 2) til finansiering af særlige administrative opgaver m.v., der ikke direkte knytter sig til driftsansvaret for de sociale tilbud, som regionerne driver. Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud Der er afsat en statslig aktivitetspulje vedr. sygehusområdet. Regionens indtægter herfra afhænger af, i hvilket omfang regionerne præsterer en nærmere aftalt aktivitet. Jf. økonomiaftalen er den statslige, aktivitetsbestemte pulje i 2015 på 1.322,1 mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 284,5 mio. kr. Kommunale aktivitetsafhængige bidrag For at forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver har kommunerne ved strukturreformen fået et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Det giver kommunerne incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering sigter mod at give kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. 60

61 Sundhed Specifikt Fra 2012 er den kommunale medfinansiering ændret. Fra at bestå af et grundbidrag pr. borger og aktivitetsafhængig medfinansiering omfatter den nu alene aktivitetsafhængig medfinansiering. Grundbidraget er således omlagt til aktivitetsafhængig medfinansiering, hvorved satser og takster herfor er blevet forhøjede. Samtidig indføres et loft for regionens indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering. Overstiger kommunernes betaling til en region den øvre grænse for pågældende regions indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, tilfalder det overskydende beløb staten. Midlerne, som tilfalder staten, og som kan tilskrives en produktivitet, der er højere end det forudsatte niveau for det pågældende år i en eller flere regioner, tilbageføres til kommunerne. Jf. økonomiaftalen er de kommunale aktivitetsafhængige bidrag i 2015 forudsat at udgøre ,5 mio. kr., inkl. konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet. Region Syddanmarks andel heraf udgør 4.395,0 mio. kr Investeringsbudget I økonomiaftalen for 2015 indgår et niveau for anlægsudgifterne på sundhedsområdet i 2015 på mio. kr. brutto. Hertil kommer en pulje på 100 mio. kr. til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien, jf. aftalen af 20. juni 2014 om satspuljen for perioden til psykiatrien. Region Syddanmarks andel heraf udgør i alt 538,0 mio. kr. Som i de to foregående år omfatter loftet angiveligt anlægsudgifter på såvel Sundhed som Fælles formål og administration. For projekter med støtte fra kvalitetsfonden er der i økonomiaftalen for 2015 et forudsat afløb på mio. kr. Det er forudsat, at regionerne i 2015 ved deponering hensætter mio. kr. til egenfinansiering af disse projekter. Regionens andel heraf udgør 230,0 mio. kr. Kvalitetsfondsprojekter Der er meddelt endeligt tilsagn vedr. udbygning og modernisering af Kolding Sygehus inden for en samlet ramme på 900 mio. kr., opførelse af et nyt universitetshospital i Odense inden for en samlet ramme på mio. kr. samt udbygning og modernisering af Aabenraa Sygehus inden for en samlet ramme på mio. kr. (alle beløb i 2009-niveau). Finansieringen bringes på plads i forlængelse af de endelige tilsagn, herunder den konkrete profil for de enkelte finansieringskomponenter på baggrund af den forventede investeringsprofil for pågældende projekt. Finansieringskomponenterne omfatter støtte fra kvalitetsfonden regional egenfinansiering regional låneadgang. Regionernes egenfinansiering af kvalitetsfondsprojekter kommer i hovedsagen fra regionernes ordinære anlægsrammer, hvorfra den forudsatte hensættelse på 1 mia. kr. årligt (2009-niveau) i foretages. Låneadgangen, som modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger, udgør op til 1/3 af den samlede regionale egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. regional egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Jf. økonomiaftalen for 2013 er etableret en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Lånepuljen giver mulighed for, at regionerne i disse projekter kan prioritere opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse Låneadgangen udgør op til 2,3 pct. af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsstøttede projekt. For at sikre optimal udnyttelse af puljen kan regionerne i særlige tilfælde søge om adgang til at pulje midlerne inden for den enkelte region. Lånepuljen fastsætter en ny og endelig total investeringsramme for de enkelte projekter. Udbetalingsanmodning og finansieringsprofil vedr. Aabenraa Sygehus og Kolding Sygehus er meddelt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i hhv. oktober 2012 og juni Deponeringsfritagelsespulje For at fremme OPP er der i 2015 en pulje på 400 mio. kr., hvorfra der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsstøttede byggerier. 61

62 Sundhed Specifikt Større anlægsprojekter Regionsrådet har godkendte generalplaner for Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt Vejle og Kolding (del som ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggeri), Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Odense Universitetshospital Svendborg samt Psykiatrien i Region Syddanmark. Alle projekter skal understøtte den godkendte, fremtidige struktur og give en række kvalitative og driftsmæssige gevinster. Investeringer i apparatur og it m.v. Regionens langsigtede strategi for investeringer i medicoteknisk apparatur og it siger bl.a. på at understøtte, at sygehusene løbende kan fastholde eller forbedre omkostningseffektiviteten og dermed produktiviteten. Samtidig skal løbende investeringer bidrage til at sikre fortsat god kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen på regionens sygehuse, introduktion af nye behandlingstilbud m.v. For at fastholde et nødvendigt investeringsomfang og samtidig overholde anlægsloftet sker investeringer i 2014 i vidt omfang via leasing. Investeringsrammer I budgettet er afsat en række investeringsrammer. Psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte rammerne vedr. konsolidering, it-udvikling samt lokalpsykiatri på omkostningssteder op til 2 mio. kr. pr. projekt. Sundhedsdirektøren er bemyndiget til at udmønte rammen vedr. afledte anlægskonsekvenser af medicoteknik, herunder godkende byggeprogrammer. Inden for de meddelte anlægsbevillinger er psykiatridirektøren hhv. sundhedsdirektøren bemyndiget til at godkende licitationsresultater for projekter vedr. konsolidering, it-udvikling og lokalpsykiatri samt afledte anlægskonsekvenser af medicoteknik. Sundheds- hhv. psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte Projektorganisation for sygehusbyggeri hhv. Projektorganisation for psykiatri, så anlægsbevilling, rådighedsbeløb og forbrug flyttes til relevante anlægsregnskaber. 62

63 SUNDHED Investeringsbudget behandling Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Nyt OUH - Projektorganisation for Nyt OUH , / , , , ,3 ADM , , ,5 ADM , , ,9 ADM , , , , , , , Nyt OUH - alt

64 SUNDHED Investeringsbudget behandling Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SLB Kolding - Mor-barn center , / , ,4 ADM , , ,4 ADM , , , ,4 ADM , , , , , SLB Kolding - Fase 2/ , / , , , , , , , SLB Kolding - Fase , / , , SLB Kolding - Pl-reserve / SLB Kolding - projektkonkurrence , / , , , SLB Kolding - projektafdeling , / , , , , , Sygehus Lillebælt Kolding i alt SHS Kolding - tilskud fra Kvalitetsfond , / SHS Kolding - finansiering i alt

65 SUNDHED Investeringsbudget behandling Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SHS Aabenraa - Fase , / ADM , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,88 ADM ,88 ADM , , , SHS Aabenraa - risikopulje , / , ,88 ADM ,88 ADM , SHS Aabenraa - fase , / , , , , , , SHS Aabenraa - reserve fase SHS Aabenraa - Rådgivning , / , , , SHS Aabenraa - projektafd , / ADM , , ,9 ADM , , , , , Sygehus Sønderjylland Aabenraa i alt SHS Aabenraa - tilskud fra Kvalitetsfond , / , SHS Aabenraa - finansiering i alt Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden i alt

66 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer - somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , , , ,9 ADM , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , Ramme til medicoteknisk apparatur / Ramme til medicoteknisk apparatur / Ramme til medicoteknisk apparatur / Pulje til løst inventar og It / Prioriteringspulje / Hjertepakker , / , , , , ,

67 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat Pulje til afledte anlægskonsekvenser af medico , / ADM , ,9 ADM , ,3 ADM ,9 ADM ,3 ADM ,3 ADM ,3 ADM ,3 ADM , ,3 ADM , , P-Vit - mobilenhed, vagcentral og ambulancejourn , / , , , , , Fælles medicinkort (FMK) - implement. i praksisse , / , , , Ramme, investering i sundheds it-systemer / Projektorganisation for Sygehusbyggeri , / , ,3 ADM , ,4 ADM , ,9 ADM , ,9 ADM , , ,1 ADM , , Innovationscenter for brugerinddragelse , / ADM , ,4 ADM , , ,4 ADM , , , , , Ombygning på Varde Sygehus , / , , ,

68 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat Indkøb af 4 blodbusser til mobile tappeenheder , / , Ølgod Sundhedscenter - renovering og opdeling , / , , , Etablering af ny AMK vagtcentral ved OUH , / , , Etablering af solcelleanlæg , / , , , Nedrivning af kapel i Brørup , / , , , , Alt. byggeteknisk paradigme - kval. og afprøvning , / , , / Ny værksteds- og innovationsbygning, Forskerpar , / , , / Ombygning af dele af Tønder Sygehus , / , , Salg af Haderslev Sygehus , / ,

69 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat RSD Cosmic , / , , , ,4 ADM 3 121, , , , , , , LIMS-projekt , / , , , , , , MUSE EKG-projekt , / , , , , , , Fælles medicinkort (FMK) , / , , , Fast Fælles it-system til klinisk immunologiske afd , / , , , Akutpulje - Task Force , / ,9 ADM , , , , , Cetrea - IT-understøttelse af FAM , / , , , , ,

70 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat Fælles hjælpemiddelsystem , / , , , , Trådløst netværk til regionens sygehuse , / , , , It-driftscenter Esbjerg - el- og køleforsyning , / ADM , , , , , CIS - it-system til intensivafdelingerne , / , , , Nyt billedsystem til røntgenafdelinger - SLB , / , , Værktøj til løbende patientvurderinger , / Cetrea - fælles regional version , / , , Integration af Endobase og RSD Cosmic , / , , Arkiveringsløsning - PAS-data , / , , SMS-notifikationer , / , , Switche - SVS , / , , ESA - Effektiv System Adgang ,3 169 / , Fælles rammer, somatik i alt

71 SUNDHED Investeringsbudget behandling Investeringsrammer Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsrammer Odense Universitetshospital / Sydvestjysk Sygehus / Sygehus Lillebælt , / Sygehus Sønderjylland , / Friklinikken i Give ,1 / Syddanske Vaskerier , / Psykiatrien i Region Syddanmark / Etableringsudgifter vedr. lokalpsykiatriske centre , / , , , Psykiatrisygehuset - Serviceafdelingen , / , , Regionstandplejen , / Ramme til etablering af lægepraksis , / Investeringsrammer i alt

72 SUNDHED Investeringsbudget behandling Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Odense Midlertidig Fælles Akutmodtagelse , / , ,4 ADM , , ,9 ADM , , ,9 ADM , ,9 ADM 5 128, , , , Indretning til ændrede funktioner (ca m2) ADM , / Dokum.- og sporbarhedssystem, Sterilfunktion , / ,9 ADM , , , , Etablering af dagkirurgi og Da Vinci-center , / ,9 ADM , , , Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM , , Installering af elektronmikroskop - ID 5914 ADM , / ADM , , Udskiftning af PET/CT-scanner - ID 6802 ADM , / Installation af MR-scanner og hjerte-ct-scanner , / , , Samling af kliniknære medicoteknikere , / , , Ombygning af tappelokaler , / Etabl. af ekstra operationsstue til hoved-/halscanc , /

73 SUNDHED Investeringsbudget behandling Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Svendborg Midlertidig akutcenter, MAS inkl. bygn , / ADM , , ,9 ADM , ,9 ADM , ,9 ADM , , , RIS/PACS-projekt , / , , , , Generalplan , / ,9 ADM , , ,3 ADM 8 130, ,1 ADM , , P-hus , / ,9 ADM , , , Færdiggørelse af FAM , / , Ombygning til MR-scanner, Onk. afd. - ML ID 3993ADM , / ADM , , Odense Universitetshospital - Ærøskøbing Sundhedshus på sygehusenheden Ærø , / ,3 ADM , , , , Odense Universitetshospital i alt

74 SUNDHED Investeringsbudget behandling Sydvestjysk Sygehus Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sydvestjysk Sygehus - Esbjerg SVS Generalplan - fase , / , ,9 ADM , ,9 ADM , , , ,9 ADM , , , ,3 ADM , , , SVS Generalplan - fase , / , , , SVS Generalplan - fase , / SVS Generalplan - projektorganisation , / , Sydvestjysk Sygehus - Grindsted Ekstra sengepladser til neurorehabilitering , / Sydvestjysk Sygehus i alt

75 SUNDHED Investeringsbudget behandling Sygehus Lillebælt Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Lillebælt - Kolding Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM ,3 ADM , , Generalplan , / , , ,1 ADM , , , Tunnelforbindelse til kommende P-hus , / , Sygehus Lillebælt - Vejle Generalplan ADM 5 128, / , , ,1 ADM , , , , Etablering af lægevagt , / Sygehus Lillebælt i alt

76 SUNDHED Investeringsbudget behandling Sygehus Sønderjylland Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Sønderjylland - Sønderborg RIS/PACS-indførelse , / , , , , , , , , , , Fase 2: renovering til specialsygehus ADM , / ADM ,7 ADM , , ,3 ADM , , ,1 ADM , , Arbejdspladsvurdering , / ADM ,4 ADM , , Tunnelvaskemaskine , / Sygehus Sønderjylland - Aabenraa Fælles akutmodtagelse , / ADM , , , Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM , Integration EPJ og SHS PAS , / , , CTS-anlæg på eksisterende sygehuse , / , Løsning af APV-problemer på intensivafd , / , Brandtætning og ventilation på operationsstuer , / , Sygehus Sønderjylland i alt

77 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Esbjerg Facaderenovering , / , , , Udbygning af psykiatrisk døgnfunktion , / , , ,8 ADM , , , Fast / Aabenraa Nyt psykiatrisk sygehus , / , , , ,9 ADM , , , , Psykiatriens andel , / , , Parkeringshus , / ADM 4 124, , , , Etablering af p-pladser , / , Sundhedscenter i Haderslev / Etabl. af døgnrytmelys, Aabenraa og Esbjerg , / , Kolding Flytning af gerontopsykiatrien fra Middelfart , / , , , Udvikling af interaktive skærme til psykiatrien , / ,

78 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Beløb Beløb I alt Indeks overslag Vejle Etablering af skærmede sengepladser , / , , , , Etablering af ny afdeling som OPP-projekt , / ,3 ADM , , , , ATT Vejle - etableringsudgifter / , , Middelfart Retspsykiatri , / , , ,9 ADM , , , , Fast Lokalpsykiatri - bygningsmæssig tilpasning , / ADM , , , Etabl., sansestimuleringsrum, Md.fart, Aab. og Es , / , Motionsredskaber til udendørsbrug, Md.fart, Aab , / , Multibaner og aktivitetssti, Md.fart, Aab. og Esbj , / ,

79 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Beløb Beløb I alt Indeks overslag Odense Nyt OUH - Psykiatrien , / ,3 ADM , , , Udvidelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afd , / ADM , , , Ventilationsanlæg , / , , Etablering af lokalpsykiatri ADM , / , , Udbygning til nye funktioner , / , Etabl. af skærmede afsnit, Odense og Kolding , / , Ombygning af skadestue , / , Svendborg Skærmede afsnit på psykiatrisk afd , / , , , ,9 ADM 8 128, , , Etablering af gårdhaver , / , Fælles Sikkerhedsforanstaltninger, almenpsykiatri , / , , Telepsykiatriske løsninger , / , , ,

80 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles - fortsat Opgradering/modernisering af it-hardware , / , , , Løsning af fysiske rammer ift. myndighedskrav m. ADM , / , , Projektorganisation for psykiatri , / , , , , , , ,3 ADM , , , , , It-udviklingsramme , / , , ,9 ADM , , , , , Konsolideringsramme , / ,9 ADM , ,9 ADM ,9 ADM ,4 ADM , , , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , , , , Lokalpsykiatri , / , , Psykiatrien i Region Syddanmark i alt

81 3. Social og Specialundervisning 81

82 Social og Specialundervisning Opgaver Regionen driver otte specialiserede centre for borgere med sociale eller socialpsykiatriske udfordringer. Samarbejde med kommunerne Både kommuner, regioner og private driver specialiserede tilbud på det sociale område og inden for specialundervisning. Myndighedsansvaret, herunder visitation og finansiering, ligger entydigt hos kommunerne. For at sikre det rette udbud af pladser samarbejdes via en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale mellem kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen for 2015 indgås i oktober Regionen viderefører de gode erfaringer og fortsætter i 2015 det tætte samarbejde med de syddanske kommuner, påbegyndt i 2012 under overskriften Fælles Fokus i Syddanmark. Ingen overdragelse af tilbud Kommunerne overtog ved strukturreformen hovedparten af amternes sociale tilbud. Også fremadrettet kan kommunerne beslutte at overtage tilbud fra regionen. Evalueringen af kommunalreformen anbefalede, at kommunerne fremadrettet kun kan overtage regionale tilbud en gang pr. valgperiode, svarende til hvert fjerde år. Region Syddanmark overdrager ingen tilbud til kommuner pr. 1. januar Aktivitet I 2014 driver Region Syddanmark otte centre med til sammen 912 pladser. Centre Pladser Belægning Handicapcenter Nordøstfyn % Handicapcenter Sydøstfyn % Specialcenter for Voksne med Handicap % Center for Børn og Unge % Center for Senhjerneskadede % Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi % % Autismecenter % I alt % For at gøre centrene fleksible og målrettede indgås aftaler med kommunerne om såkaldte enkeltmandsprojekter, typisk for en enkelt borger og ofte i særskilte fysiske rammer. For sådanne tilbud beregnes en særskilt takst. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er på 799,9 mio. kr. brutto. Handicap Nordøstfyn Handicap Sydøstfyn Voksne med Handicap Børn og Unge Senhjerneskade M isbrug og Socialpsykiatri Komm. og Velfærdstekn. Autisme Heri indgår direkte omkostninger til de otte centre, inkl. afskrivning, forrentning og hensættelser faktiske omkostninger til det eksterne tilsyn 0,5 pct. til udvikling 4,5 pct. i overhead til central administration af området og områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration. For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt er det muligt for centrene i 2015 at disponere over en del af 2014-resultatet svarende til maksimalt 2 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Hvor kommer pengene fra? Centrenes nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering til enhederne Center for Høretab samt Egely i henhold til lovgivningen. For Center for Rehabilitering og Specialrådgivning aftales abonnementsordninger med kommunerne. Investeringer Investeringsbudgettet for 2015 tager udgangspunkt i Den langsigtede boligplan inden for det sociale område. Der vil blive forelagt en revideret boligplan til beslutning i regionsrådet ultimo Boligplanen bygger på, at mennesker med særlige behov har ret til en torumsbolig med eget badeværelse og tekøkken. Planen danner således baggrund for en lang række fremtidssikrede og fleksible om- og nybygninger af regionens centre. 82

83 Social og Specialundervisning Målbillede Overordnet arbejdes efter Målbillede for det sociale område , hvori indgår fire strategiske mål: Kvalitet i tilbuddene Høj faglighed og sammenhæng i indsatsen Effekt af indsatsen Effektivitet. Ny takststruktur Der indføres en ny takststruktur på socialområdet, der fra 2015 gælder for alle sociale centre dog med undtagelse af Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. Den nye takststruktur er i 2014 indført som pilotprojekt på Center for Senhjerneskade og Specialcenter for Voksne med Handicap. Formålet med den nye takststruktur er at skabe en øget gennemsigtighed i forhold til, hvad taksterne indeholder, samt at prisen for den enkelte borger i højere grad kommer til at følge borgerens evt. udvikling i funktionsniveau. Strukturen indeholder en række basistakster, som er matrikelafhængige, og en række ydelsespakker, som er støttetimeafhængige. Med den nye takststruktur bortfalder særforanstaltninger. Kvalitet Region Syddanmark samarbejder med de øvrige regioner om at udvikle og løbende implementere en kvalitetsmodel på det sociale område. En model, som sætter standarder for indsatsen på centrene, og som kan dokumentere indsatsen og kvaliteten af denne. Kvalitetsmodellen udgøres af tre overordnede elementer, der hver har en selvstændig værdi. Samlet supplerer de hinanden og udgør en helhed. De tre elementer er: Standardprogram vedr. kvalitetsstandarder Bruger- og pårørendeundersøgelser samt Det sociale indikatorprogram SIP. Tilsyn Med virkning fra 1. januar 2014 er tilsynet med de regionale sociale centre/enheder flyttet til Socialtilsyn Syd under Faaborg-Midtfyn Kommune. Denne opgaveflytning er en konsekvens af den lovændring, som blev vedtaget i Salg af viden Medarbejderne på regionens centre har stor erfaring og viden om specialiserede tilbud til handicappede og andre. Der er derfor indgået aftale om salg af ekspertviden til Videns- og Specialrådgivningsenhed (VISO), der er en statslig institution. Som konsekvens af Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov af 13. november 2013 er ansvaret for rådgivningsydelser overført til VISO. I Region Syddanmark vedrører det Børnehørerådgivningen under Center for Høretab. 83

84 Social og Specialundervisning Indholdsfortegnelse 3.1 Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Ny takststruktur Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Tilsynskoncept for regionens sociale tilbud Ingen overdragelse af tilbud Budget og styringsprincipper Centre Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med Handicap Center for Børn og Unge Center for Senhjerneskade Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Autismecenter Investeringsbudget Investeringsoversigt

85 Social og Specialundervisning Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Bevillingsoversigt (omkostningsbaseret) Drift: Handicapcenter Nordøstfyn Netto Handicapcenter Sydøstfyn Netto Specialcenter for Voksne med Handic Netto Center for børn og Unge Netto Center for Senhjerneskade Netto Center for Misbrug og Socialpsykiatri Netto Center for Kommunikation og Velfærd Netto Autismecenter Netto Regulering af administrative konti Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering og takstbetaling Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Investeringer Brutto Investeringer i alt

86 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Handicapcenter Nordøstfyn Omkostninger Takstbetaling I alt Handicapcenter Sydøstfyn Omkostninger Takstbetaling I alt Specialcenter for Voksne med Handicap Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for børn og Unge Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Senhjerneskade Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Misbrug og Socialpsykiatri Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Omkostninger Takstbetaling Autismecenter Omkostninger Takstbetaling Centre i alt Omkostninger Takstbetaling I alt Regulering af administrative konti Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Central adm. af det soc. område Øvrige udgifter og indtægter Andel af Fælles formål og adm Andel af renter I alt Finansiering Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Social og Specialundervisningen Bloktilskud fra staten I alt Social og Specialundervisningen i alt 86

87 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag 2015-prisniveau Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Takstbetaling, inkl. objektiv finansiering Bloktilskud fra staten I alt Resultat

88 Social og Specialundervisning Specifikt Opgaver Efter kommunalreformen har kommunerne alle myndighedsbeføjelser på det sociale område og ansvaret for at sikre det nødvendige udbud af tilbud for at dække borgernes behov for specialiserede tilbud. Kommunerne betaler alle omkostninger ved de sociale centre. Tilsvarende gælder for specialundervisning. Ingen kommuner råder over et tilstrækkeligt bredt udbud af tilbud til at dække deres borgeres behov uden at benytte tilbud udefra. Dvs. tilbud drevet af andre kommuner, regionerne eller i visse tilfælde private. Regionerne driver et antal specialiserede sociale tilbud samt visse tilbud om specialundervisning. Som hovedregel drejer det sig om nogle af de mest specialiserede tilbud. Udviklingsstrategi og styringsaftale Udbuddet af sociale tilbud og tilbud om specialundervisning koordineres mellem kommunerne og regionen i en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale. Koordineringsopgaven ligger hos kommunerne. Styringsaftalen for 2015 vedtages i kommunalbestyrelserne og regionsrådet i efteråret Heri aftales bl.a. det samlede antal pladser og ydelser, som regionen stiller til rådighed for kommunerne, samt taksterne for disse. Styringsaftalen definerer således Region Syddanmarks forsyningsansvar og dermed hvilke ydelser, regionen skal drive. Regionen kan ikke drive ydelser, som ikke er forudsat i aftalen. Alle sociale tilbud skal endvidere fremgå af Tilbudsportalen, som staten driver. Oplysningerne på portalen opdateres løbende i forbindelse med Socialtilsyn Syds re-godkendelse af de regionale sociale centre/enheder. Tilbudsportalen findes på Styringsaftalen udgør den centrale forudsætning for budgetlægningen på det sociale område. Kommunekontaktudvalget, som består af formanden for regionsrådet og borgmestrene for de syddanske kommuner, drøfter Styringsaftalen for 2015, som herefter godkendes af regionsrådet og de 22 kommunalbestyrelser. De endelige takster for 2015 forelægges regionsrådet til godkendelse i december Samarbejde med de syddanske kommuner Regionen vil i 2015 videreføre de gode erfaringer og fortsætte det tætte samarbejde med de syddanske kommuner, som er påbegyndt i 2012 under overskriften Fælles Fokus i Syddanmark. Formålet med samarbejdet er at udveksle erfaringer og samarbejde om at løse opgaverne med henblik på at sikre en god udnyttelse af ressourcerne på området. I 2015 vil der bl.a. fortsat være fokus på udrulning af Kunderåd og redskabet DEL (Dokumentation, Effekt og Læring), der er en ny metode til resultat- og effektmåling af indsatsen på det specialiserede socialområde. Målbillede De overordnede, strategiske mål for det sociale område er fastlagt i Målbillede for det sociale område Målene heri er fastsat i forlængelse af de mål, der er gældende for Region Syddanmark som helhed samtidig med, at indsatsområder fra den tidligere strategi for det sociale område er bibeholdt. Målbilledet udgør således rammen for en sammenhængende, robust og fremsynet plan for det regionale sociale område. Målbilledet rummer fire overordnede strategiske mål: Kvalitet i tilbuddene Høj faglighed og sammenhæng i indsatsen Effekt af indsatsen Effektivitet. Hvert mål er konkretiseret i en række delmål med tilhørende indikatorer. Ved konkretisering af målene i delmål er der skelet til de mange øvrige aktiviteter og mål, der arbejdes efter på det sociale område, så disse i videst mulig omfang er indarbejdet. 88

89 Social og Specialundervisning Specifikt VISO Den statslige videns- og specialrådgivningsenhed VISO har til opgave at stille ekspertviden til rådighed i hele landet, når der opstår en særlig kompliceret problemstilling inden for det sociale område eller specialundervisning. Denne viden skal sikre kvaliteten ved løsningen af problemerne og ved afsøgning af metoder, behandlingstilbud og kompensationsmuligheder, der kan forbedre borgerens livssituation. VISO løser i vid udstrækning sine opgaver via kontrakter med kommuner, regioner og andre. I 2015 har Region Syddanmark indgået kontrakter med VISO i størrelsesordenen 0,8 mio. kr. Herudover kan efter forbrug leveres ydelser for 1,7 mio. kr. Centrene tilpasser løbende deres kapacitet og omkostninger i forhold til efterspørgslen på VISO-ydelser. Som konsekvens af Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov af 13. november 2013 er ansvaret for rådgivningsydelser overført til VISO. I Region Syddanmark vedrører det Børnehørerådgivningen under Center for Høretab. Der er for 2015 indgået aftale om ydelser svarende til niveauet for 2014 på 14,3 mio. kr. Ny takststruktur Der indføres en ny takststruktur på socialområdet, der skal være gældende for alle sociale centre fra Dog indføres den nye takststruktur ikke på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, sikrede og særlig sikrede pladser på Egely under Center for Børn og Unge samt forsorgstilbud på Flydedokken og Toftlund under center for Misbrug og Socialpsykiatri. Formålet med den nye takststruktur er for det første at skabe en øget gennemsigtighed i forhold til, hvad taksterne indeholder. Der vil ske en tydeligere dokumentation af, hvilken og hvor meget støtte borgeren har behov for og modtager indenfor de forskellige takster. Et andet formål med takststrukturen er, at prisen for den enkelte borger i højere grad kommer til at følge borgerens evt. udvikling i funktionsniveau, da der bliver flere takster med mindre spring imellem. I 2014 er den nye takststruktur indført som et pilotprojekt på Center for Senhjerneskade og Specialcenter for Voksne med Handicap. Den nye takstmodel er bygget op, så den matcher Voksenudredningsmetoden (VUM). Denne eller en tilsvarende udredningsmetode anvendes i kommunerne til at udrede voksne borgeres støttebehov og derefter til at rekvirere støtte efter. En af de grundlæggende forudsætninger ved indførelsen af den nye taksstruktur er, at indtægtsgrundlaget på centerniveau er uændret. Det forudsættes således, at borgerne ved overgangen til den nye takststruktur har samme støttebehov og at der alt andet lige er de samme ressourcer til rådighed. Den efterfølgende udvikling i indtægtsgrundlaget følger udviklingen i borgernes støttebehov og evt. politiske aftaler om udviklingen i taksterne. Takstmodellen består af to grundelementer, som tilsammen danner prisen for en plads. Dels en basistakst indeholdende omkostninger til ledelse, administration, bygninger mm., dels en ydelsespakketakst indeholdende et antal støttetimer, der afspejler den enkelte borgers støttebehov. For hver matrikel er der typisk én basistakst, mens ydelsespakketaksterne er ens for hele centeret. Ud fra en vurdering af borgeren finder centeret og kommunen i samarbejde den rigtige ydelsespakke til hver enkelt borger. Med den nye takststruktur bortfalder særforanstaltninger. De bortfalder dog ikke for de enheder der fortsætter med den nuværende takststruktur. Læs mere om takststrukturen på Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Det sociale område i Region Syddanmark arbejder kontinuerligt med kvalitetssikring og -udvikling via lokale, regionale og nationale initiativer. Mange af initiativerne udspringer af den Sociale Kvalitetsmodel på det 89

90 Social og Specialundervisning Specifikt sociale område en model, der udvikles løbende i et samarbejde mellem de fem regioner og Center for Folkesundhed og Kvalitet i Region Midtjylland. De eksisterende standarder gennemgik i 2013 en revidering, så de fremstod opdaterede og tidssvarende. Godkendelsen af de reviderede standarder fandt først sted i 2014, idet standarderne skulle tilpasses de krav, som fremtræder i socialtilsynets kvalitetsmodel. I 2014 blev den Sociale Kvalitetsmodel udvidet med tre nye standarder Metoder og resultater, Fysisk og mental sundhed, Forebyggelse af overgreb så kvalitetsmodellen via standarderne adresserer alle de temaområder og krav, som indgår i socialtilsynets kvalitetsmodel. Udvidelsen af kvalitetsmodel er sket ud fra et ønske om bedst mulig understøttelse af de regionale sociale centre, og gennem arbejdet med standarderne i den Sociale Kvalitetsmodel sikres, at de regionale sociale centre arbejder kvalificeret og udviklingsorienteret med de temaområder, som indgår i det sociale tilsyns kvalitetsmodel. For at sikre ensartet udmøntning af standarderne på tværs af sociale centre er der i 2014 udarbejdet regionale retningsgivende dokumenter i forhold til standarderne kommunikation, indflydelse på eget liv og kompetenceudvikling, og det regionale retningsgivende dokument for individuelle planer er blevet opdateret. Implementeringen af de regionale retningsgivende dokumenter ude på centrene vil foregå i Det bærende princip i Kvalitetsmodellen er kvalitetscirklen. Det betyder, at centrene hvert år løber sin egen praksis og rutiner igennem, sådan som de er beskrevet i de retningsgivende dokumenter, som centrene har udarbejdet til udmøntning af standarderne. På baggrund af den årlige kvalitetsovervågning udarbejdes efterfølgende en plan for kvalitetsforbedring, der skal implementeres. De interne kvalitetstjek suppleres af eksterne evalueringsbesøg. Fokus for de eksterne evalueringer har tidligere været på såvel kontrol som læring. Fra 2015 er fokus rettet mod det lærende element. I 2015 vil et stort fokus- og arbejdsområde fortsat være at understøtte centrene i forhold til de krav, som stilles til dem af det nye Socialtilsyn. Læs om kvalitetssikring og udvikling på regionens sociale tilbud på Tilsynskoncept for regionens sociale tilbud Med virkning fra 1. januar 2014 er tilsynet med de regionale sociale centre flyttet til Socialtilsyn Syd under Faaborg-Midtfyn Kommune. Denne opgaveflytning er en konsekvens af en lovændring fra juni Det er regeringens ønske, at der med oprettelsen af fem nationale tilsynsenheder sker en styrkelse af det sociale tilsyn, idet der vil være en mere ensartet, professionel og uafhængig tilgang til tilsynet. Tilsynene vil blive gennemført efter centralt fastsatte, faglige kvalitetsindikatorer. Der vil være et krav om et årligt tilsynsbesøg på alle sociale døgntilbud, og det vil være en kombination af anmeldte og uanmeldte tilsyn. Ud over et kontrollerende element vil der samtidig være fokus på, at der ske læring som led i tilsynet. De fem nye landsdækkende tilsynsenheder skal udover at gennemføre tilsyn samtidig re-godkende alle tilbud. Læs om de gennemførte tilsyn på Ingen overdragelse af tilbud Efter gældende regler kan en kommune ensidigt beslutte at overtage sociale tilbud, som er beliggende i pågældende kommune. Som i 2013 og 2014 overdrager Region Syddanmark ingen tilbud til kommuner pr. 1. januar

91 Social og Specialundervisning Specifikt Budget og styringsprincipper Budgetlægningen for det sociale område tager udgangspunkt i de budgetterede og økonomiske belægningsprocenter i første halvdel af Budgetteringen sker efter omkostningsbaserede principper. Ud over direkte omkostninger, forbundet med det enkelte center, herunder afskrivning, forrentning, hensættelser til tjenestemandspension samt forskydning i feriepengeforpligtigelse, indgår også de faktiske omkostninger til det eksterne tilsyn, 0,5 pct. til udvikling samt 4,5 pct. til overhead til områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt til central administration af området. Området er omfattet af et balancekrav, hvorfor indtægterne skal være lig med omkostningerne. Årets resultat overføres til efterfølgende år. Centrene har mulighed for at disponere over en del heraf, mens den resterende del indgår i takstberegningen to år efter. Der er udarbejdet et budget for hvert enkelt center. Styringsprincipper For centrene gælder de styringsprincipper, der blev godkendt af forretningsudvalget i december Ifølge disse principper skal centrene alene disponere i forhold til de faktiske indtægter og omkostninger, sammenholdt med de forventede indtægter og omkostninger for resten af året. Budgettets primære funktion er således at danne grundlag for takstberegningen, og det benyttes ikke som styringsredskab. Styringsgrundlag Ledelsesinformationssystemet fungerer som styringsredskab i forhold til centrenes økonomi. Ved hjælp heraf bliver der efter hvert afsluttet kvartal lavet en økonomiopfølgning for hvert center. Økonomiopfølgningerne baseres på indtægter og omkostninger i de realiserede måneder samt på centrets forventninger til de resterende måneder. På baggrund heraf beregnes i ledelsesinformationssystemet et forventet årsresultat inkl. diverse korrektioner, fx dispositionsret fra tidligere år. Centrene tilpasser løbende deres økonomi i forhold til den faktiske belægning. Dispositionsret vedr. over-/underskud fra tidligere år Den del af over-/underskuddet, som ikke indregnes i taksterne i kommende år, håndteres på det enkelte center som en dispositionsret/-pligt. Herved sikres, at denne del af over-/underskuddet indgår i regnskabsresultatet det efterfølgende år. Psykiatri- og Socialdirektøren er bemyndiget til at fastsætte størrelsen på denne dispositionsret/-pligt dog indenfor de 5 pct., som er fastsat i Styringsaftalen for Syddanmark. Ligesom i tidligere år er retten/pligten til i det følgende år at disponere over over-/underskud fra et års driftsresultat i 2014 som udgangspunkt fastsat til 2 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Over-/underskud mellem 2 og 5 pct. reserveres som udgangspunkt på det enkelte center til dårligere eller bedre tider. Psykiatri- og Socialdirektøren kan efter en konkret vurdering vælge, at et center får dispositionsret over hele eller dele af et over-/underskud mellem 2 og 5 pct. Den del af et centers over-/underskud, der ligger ud over 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget, indregnes i taksterne i år +2. Finansiering Nettodriftsomkostningerne finansieres af kommunale takstbetalinger og øvrige indtægter. For nogle enheder gælder særlige regler for finansiering. I taksterne er indregnet objektiv finansiering til enhederne Center for Høretab og Egely i henhold til lovgivningen. For enheden Center for Rehabilitering og Specialrådgivning er i lighed med tidligere år med kommunerne aftalt en abonnementsfinansiering efter indbyggertal. To centre har fået overført overskud fra regnskab 2013, som indgår i taksterne i Den samlede virkning heraf er en midlertidig takstnedsættelse på 2,0 mio. kr. Centrene har endvidere salg af serviceydelser som indtægtsdækket virksomhed, der er hjemlet i Styringsaftalen, og som ikke strider mod lovgivning eller andre regler. Indtægterne er kalkuleret efter samme 91

92 Social og Specialundervisning Specifikt omkostningsprincipper, som er gældende for den ordinære virksomhed. Aktiviteternes økonomi skal hvile i sig selv. Indtægtsdækket virksomhed vedrører fx bostøtte og andre konsulentydelser. Principper for takstberegning Principperne for budgetlægningen og de efterfølgende takstberegninger er fastlagt i takstprincipperne i Styringsaftalen Disse retningslinjer følger en fælles vejledning fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Styringsaftalen er behandlet i Kommunekontaktrådet i juni 2014 og ligger til grund for budgetlægningen for Aftalen forelægges i september 2014 til godkendelse i Kommunekontaktudvalget, hvorefter den skal godkendes af alle kommunalbestyrelser og regionsrådet senest den 15. oktober Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på For 2015 indebærer retningslinjerne for både kommunerne og regionen: Særligt skal følgende budgetforudsætninger fremhæves: Der indregnes i ,45 pct. som i 2014 i overhead til dækning af omkostninger til direkte henførbar central administration på hovedkonto 2 samt bidrag til regionens politiske og administrative organisation, svarende til andel af hovedkonto 4 Fælles formål og administration De faktiske omkostninger til tilsyn afregnes direkte på det enkelte center. Disse omkostninger var tidligere indeholdt i det generelle overhead på 5,0 pct. Der indregnes 0,5 pct. til videreudvikling af tilbuddene Renteomkostninger og afskrivninger er fastlagt på grundlag af de aktiver, der aktuelt er registreret, samt de forventede nye aktiver i Jf. Styringsaftalen fastlægges renten af den enkelte udbyder, men kan dog maksimalt udgøre 2,65 pct. p.a., svarende til renten på et 20-årigt fastforrentet inkonvertibelt lån i KommuneKredit pr. 2. april Regionsrådet har ved budgetlægningen for 2011 besluttet, at renten for socialområdet fremadrettet fastlægges som diskontoen pr. 1. maj året før + 1 procentpoint. Renten i 2015 er således 1,00 pct. p.a. Afskrivninger budgetteres i henhold til regionens retningslinjer for regnskabspraksis Enkeltmandsprojekter og konsulentydelser indgår i budgettet, men ikke i takstberegningen vedr. de enkelte katalogydelser Hensættelser til tjenestemandspensioner indregnes Forskydning vedr. skyldige feriepenge indregnes ved takstberegningen, hvorved der korrigeres for, at værdien af skyldige feriepenge øges med lønudviklingen mellem ferieoptjenings- og -afholdelsesåret. Centre Region Syddanmark driver i 2015 otte centre på det sociale område: Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med Handicap Center for Børn og Unge Center for Senhjerneskade Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Autismecenter På de ydelser Region Syddanmark udbyder efter 108 Længerevarende botilbud er det muligt ved nye indskrivninger at indskrive borgere efter 107 Midlertidigt botilbud, såfremt handlekommunen ønsker det. For hvert center foreligger oplysninger om antal pladser, belægningsprocent samt beskrivelser af kvaliteten/ serviceniveauet i centeret. Disse oplysninger indgår i styringsaftalen. Når styringsaftalen er trådt i kraft, kan ændringer kun ske efter de godkendte procedurer i aftalen. Specialskolen Storebælt under Center for Børn og Unge er lukket pr. 31. juni Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, CKHM i Vejle lukker pr. 31. december

93 Social og Specialundervisning Specifikt De følgende afsnit indeholder en beskrivelse af de enkelte centre samt oversigt over takster og pladstal for de enkelte ydelser i Derfor indgår også Specialskolen Storebælt og Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Tabellerne opdateres med data vedr i det endelige budget Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Nordøstfyn er målrettet voksne med fysisk og psykisk funktions-nedsættelse, immobile såvel som mobile. Flere af borgerne benytter ikke verbalt sprog og kræver hjælp til de fleste dagligdags funktioner. Handicapcenter Nordøstfyn har 109 døgnpladser og 57 dagpladser. Oversigt over takster for 2014 Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn løser en lang række både almene og specialiserede opgaver i forhold til voksne borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning. Herunder borgere med stort plejebehov, behov for en struktureret hverdag, udadreagerende eller selvskadende adfærd, psykiske tillægshandicap, demens m.m. Handicapcenter Sydøstfyn har 88 døgnpladser og 58 dagpladser. Oversigt over takster for 2014 Handicapcenter Sydøstfyn Tilbudets navn og ydelser Beliggenheds- Lov- Plads- Belægningsprocent kommune grundlag normering Takst Bognæs, Botilbud Nordfyns 108/ Bognæs, Internt dagtilbud Nordfyns Engbo, Nyborg, Botilbud kategori 2 Nyborg 108/ Engbo, Nyborg, Botilbud kategori 3 Nyborg 108/ Engbo, Nyborg, Botilbud kategori 4 Nyborg 108/ Engbo, Kerteminde Takst A Kerteminde 108/ Engbo, Kerteminde Takst B Kerteminde 108/ Engbo, Kerteminde, Botilbud kategori 2 Kerteminde 108/ Engbo, Kerteminde, Botilbud kategori 3 Kerteminde 108/ Engbo, Kerteminde, Botilbud kategori 4 Kerteminde 108/ Skovhuse Nord, Almene boliger kategori 4 Nyborg 108/ Skovhuse Nord, Botilbud kategori 2 Nyborg 108/ Skovhuse Nord, Botilbud kategori 3 Nyborg 108/ Skovhuse Nord, Botilbud kategori 4 Nyborg 108/ Østerhuse Nord, Dagtilbud Nyborg Ydelser Beliggenheds- Lov- Plads- Belægningsprocent kommune grundlag normering Takst Lilleskov, Botilbud kategori 2 Nyborg 108/ Lilleskov, Botilbud kategori 3 Nyborg 108/ Lilleskov, Botilbud kategori 4 Nyborg 108/ Skovhuse Syd, Botilbud kategori 1 (Annekserne) Nyborg 108/ Skovhuse Syd, Botilbud kategori 3 (Annekserne) Nyborg 108/ Sydbo, Botilbud Eskebjerg Svendborg 108/ Sydbo, Dagtilbud Egebjerghus Svendborg Østerhuse Syd, Dagtilbud Nyborg Specialcenter for Voksne med Handicap Specialcenter for Voksne med Handicap er målrettet voksne psykisk udviklingshæmmede kendetegnet ved udpræget uhensigtsmæssig social adfærd og misbrugsproblematikker samt personer med en tilsyns- eller behandlingsdom. Centeret er et udviklingsorienteret tilbud med både omsorg og rehabilitering for øje. Specialcenter for Voksne med Handicap har 68 døgnpladser og 42 dagpladser. På Specialcenter for Voksne med Handicap er en ny takststruktur implementeret fra 1. januar Nedenstående takster er basistakster, dertil kommer ydelsespakker på døgntilbud af gennemsnitligt 1 støttetime pr. døgn til en takst på 275 kr. og ydelsespakker på dagtilbud af gennemsnitligt 20 minutter pr. døgn til en takst på 92 kr. 93

94 Social og Specialundervisning Specifikt Oversigt over takster for 2014 Specialcenter for Voksne med Handicap Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Basistakst, døgn (Midgaardhus) Esbjerg/Ribe 108/ Basistakst, døgn (Engvej) Vejen 108/ Basistakst, døgn (Fuglemajgård) Vejen 108/ Basistakst, dag (Fuglemajgård) Vejen Basistakst, døgn (Kompasrosen) Vejen 108/ Basistakst, dag (Kompasrosen) Vejen Basistakst, døgn (Østruplund) Nordfyns 108/ Basistakst, dag (Østruplund) Nordfyns Takst Center for Børn og Unge Center for Børn og Unge er et højt specialiseret tilbud til børn og unge med handicap og/eller sociale vanskeligheder, hvor der er fokus på det enkelte barn/den unges trivsel og udvikling. Center for Børn og Unge har 62 døgnpladser og 38 skolepladser. På Egely kan personer under 18 år tilbageholdes efter beslutning af en dommer eller de sociale myndigheder. De sikrede afdelinger er objektivt finansieret. Nedenstående takster er inkl. objektiv finansiering. Specialskolen Storebælt er lukket pr. 31. juli Oversigt over takster for 2014 Center for Børn og Unge Ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Børnehusene, Botilbud Nyborg og Odense Nyborg/ Odense 67 stk Børnehusene, Botilbud Middelfart Middelfart 67 stk Egely, Skole Middelfart FSL 20 stk. 3, 4, Egely, Sikret afdeling, delvis objektiv finansieret Middelfart 67 stk Egely, Særlig Sikret afdeling, delvis objektivt finansieret Middelfart 67 stk Møllebakken, Døgnophold Faaborg-Midtfyn 67 stk Møllebakken, Intern skole Faaborg-Midtfyn FSL 20 stk Specialskolen Storebælt, Undervisningstilbud Nyborg FSL 20 stk Ekskl. objektiv finansiering er taksterne for Egely: Sikret afdeling kr. og Særlig sikret afdeling kr. Takst Center for Senhjerneskade Center for senhjerneskade er målrettet voksne med senhjerneskade. Centeret fokuserer på en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Der arbejdes med komplekse problemstillinger og med udgangspunkt i en neurofaglig tilgang. Center for Senhjerneskade har 39 døgnpladser og 22 dagpladser. På Center for Senhjerneskade er en ny takststruktur implementeret fra 1. januar Nedenstående takster er basistakster, dertil kommer ydelsespakker på døgntilbud af gennemsnitligt 1 støttetime pr. døgn til en takst på 293 kr. og ydelsespakker på dagtilbud af gennemsnitligt 20 minutter pr. døgn til en takst på 98 kr. Oversigt over takster for 2014 Center for Senhjerneskade Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Basistakst, døgn (Kingstrup) Middelfart 108/ Basistakst, dag (Kingstrup) Middelfart Basistakst, døgn (Kolding) Kolding 108/ Basistakst, dag (Kolding) Kolding Takst Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Misbrug og Socialpsykiatri er målrettet voksne som har en svær psykisk lidelse og brug for individuelle, fleksible specialiserede tilbud. Det kan fx være voksne med dobbeltdiagnoser, aktivt misbrug, behov for integreret udredning, stabilisering og behandling af misbrug og psykisk lidelse, alvorlig psykisk sygdom, udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, personlighedsforstyrrelser og spise-forstyrrelser. 94

95 Social og Specialundervisning Specifikt Center for Misbrug og Socialpsykiatri har 120 døgnpladser og 22 dagpladser. Oversigt over takster for 2014 Center for Misbrug og Socialpsykiatri Ydelser Beliggenheds- Lov- Plads- Belægningsprocent kommune grundlag normering Takst Flydedokken, Døgn 108 Fredericia 108/ Flydedokken, Døgn 110 Fredericia Holtegården, Aktivitetsenheden Vejen Holtegården, Døgn Vejen 108/ Syrenparken, Atriumgården Vejle 108/ Syrenparken, Døgn Vejle 108/ Syrenparken, Pomonahuset - Døgn Vejle Teglgårdshuset - Døgn Middelfart 108/ Teglgårdshuset - Kollegiet Middelfart Toftlund 110 Tønder Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi yder specialrådgivning, specialundervisning og specialpædagogisk bistand til borgere med specifikke funktionsevnenedsættelser inden for tale-, høre-, syns- og mobilitetsområdet, herunder rådgivning om hjælpemidler. I samarbejde med kommuner og private virksomheder er Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi desuden i front, når det gælder om at udvikle velfærdsteknologiske kvalitetsløsninger til borgere med funktionsevnenedsættelser. Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi har 50 undervisningspladser samt 22 døgnpladser for hørehæmmede børn og unge. Børnehørerådgivningen på Center for Høretab er objektivt finansieret mens undervisningen på Center for Høretab er delvis objektivt finansieret. Nedenstående takster er inkl. objektiv finansiering. Ifølge takstprincipperne under styringsaftalen beregnes taksten på grundlag af 11 måneder på specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel bor på skolen. Juli måned er betalingsfri. Denne beregningsmetode gælder for Center for Høretab. Oversigt over takster for 2014 Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Ydelser Beliggenheds- Lov- Plads- Belægningsprocent kommune grundlag normering Takst Center for Høretab, Elevhjem, Ordinært tilbud Fredericia 67 stk Center for Høretab, Elevhjem, H-gruppe tilbud Fredericia 67 stk Center for Høretab, Skoleafdeling, delvis objektiv finansieret Fredericia FSL 20 stk. 3, Center for Høretab, Børnehørerådgivning, objektiv finansieret Fredericia FSL 20 stk. 3, Center for Høretab, Boafdeling for unge A Fredericia Center for Høretab, Boafdeling for unge B Fredericia Center for Høretab, Unge, skoletilbud Fredericia LSV 1 stk Ekskl. objektiv finansiering er taksterne: Center for Høretab Børnehørerådgivning: kr.; Center for Høretab, skoleafdeling: kr; Center for Høretab, Unge, Skoletilbud: kr. Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense finansieres af abonnementsordninger, der aftales med kommunerne. Aftalerne fornyes hvert år. Center for Kommunikation og Hjælpemidler lukker pr. 31. december Autismecenter Autismecenter giver bo- og beskæftigelsestilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelser, herunder autisme i svær grad og/eller til borgere som har gavn af et meget struktureret og forudsigeligt tilbud. På Autismecenter er der 79 døgnpladser og 36 dagpladser. 95

96 Social og Specialundervisning Specifikt Oversigt over takster for 2014 Autismecenter Ydelser Beliggenheds- Lov- Plads- Belægningsprocent kommune grundlag normering Takst Autismecenter Holmehøj, Centrumværkstedet, Dagtilbud Faaborg-Midtfyn Autismecenter Holmehøj, Døgntilbud Faaborg-Midtfyn 108/ Autismecenter Holmehøj, Kirkevej Hus A, Døgn Faaborg-Midtfyn 108/ Autismecenter Holmehøj, Kirkevej Hus C, Døgn Faaborg-Midtfyn 108/ Autismecenter Holmehøj, Værkstedet Kirkevej Hus C, Dag Faaborg-Midtfyn Autismecenter Holmehøj, Værkstedet Kirkevej Hus A, Dag Faaborg-Midtfyn Bihuset, Døgn og aflastning Odense 67 stk Æblehaven, Botilbud Kolding 108/ Investeringsbudget Investeringerne vedrører nye anlæg og større anskaffelser. Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i den langsigtede boligplan for det sociale område, som regionsrådet har godkendt. Planen er senest justeret i december I sensommeren 2014 udarbejdes oplæg til opfølgning på boligplanen. I dette oplæg vil der indgå en vurdering af, hvilke nybyggerier og ombygninger der fremadrettet bør igangsættes. Den reviderede plan forelægges til beslutning i regionsrådet ultimo Boligplanen tager udgangspunkt i, at mennesker med særlige behov har ret til en to-rumsbolig med eget badeværelse og tekøkken. Planen danner således baggrund for en lang række fremtidssikrede og fleksible om- og nybygninger af regionens centre. Den langsigtede boligplan for det sociale område findes på Der er afsat en årlig ramme på 5,0 mio. kr. til mindre anlæg for at bevare bygningsmassens værdi og funktionalitet. Tilsvarende er afsat en ramme på i alt 18,0 mio. kr. til og med 2016 til større energirenoveringer som opfølgning på regionsrådets beslutning om at iværksætte påkrævede energiforanstaltninger. Der er en investeringsramme på 5,0 mio. kr. årligt til større anskaffelser. Endeligt er afsat 5,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til velfærdsteknologiske investeringer. Psykiatri- og Socialdirektøren er bemyndiget til at udmønte disse rammer. Anlæg og større anskaffelser finansieres af de afskrivninger og renteomkostninger, der indgår i de fremtidige takster, som kommunerne betaler for anvendelse af regionens sociale tilbud. Investeringerne påvirker dermed ikke regionens langsigtede økonomi. Omkostninger til afskrivning af anlæg og større anskaffelser indregnes tidligst i taksterne fra ibrugtagningstidspunktet. Ved realiseringen af de enkelte projekter er det en forudsætning, at boligfornyelsen ikke må føre til en takstforhøjelse, men alene en huslejeforhøjelse som udtryk for, at beboerne får en både større og bedre bolig til rådighed. Evt. øgede omkostninger til afskrivninger finansieres således via øgede huslejeindtægter og reduktion af andre driftsomkostninger, fx til energi. 96

97 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget behandling Social og Specialundervisning - Fællesudgifter Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer Ramme til mindre anlæg , / Ramme til energirenoveringer , / , Ramme til større anskaffelser , / Ramme, velfærdsteknologiske investeringer , / Socialpsykiatriske tilbud / Gradvis udflytning fra Strandvænget - liggeudgifte , / , Fællesudgifter i alt

98 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget behandling Sociale tilbud Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud Skovhuse - udvendig 2011 ADM , / Dansk Røde Kors - udvendig 2011 ADM , / Holmehøj - værksted ADM , / Center for Høretab - udvendig 2012 ADM , / Bihuset - energimærkeopfølgning ADM , / Dansk Røde Kors - energimærkeopfølgning ADM , / Grønnebæk - energimærkeopfølgning ADM , / Grønnebæk - diverse arbejder ADM , / Center for Senhjerneskade - udvendig 2013 ADM , / Sydbo - jordvarmeanlæg ADM , / Kingstrup - ombygning ADM , / Center for Høretab - råd i facade, svømmehal ADM , /

99 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget behandling Sociale tilbud Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud - fortsat Engbo - etablering af 32 pladser i Nyborg , / , , , , , Østruplund - om- og nybygning , / , , , , , Bøge Allé - køb af erstatningsejendom , / , , , , , Sydbo - erstatningsbyggeri , / , , , , Børnehusene - etabl. af specialinstitution i Odense , / , , , Lilleskov - erstatningsbyggeri , / , , , Østerhuse/Påfuglen - erstatningsbyggeri , / , , , Skovhuse - erstatningsbyggeri , / , ,

100 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget behandling Sociale tilbud Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud - fortsat Teglgårdshuset - renovering og ombygning , / ,3 ADM , , , Engbo - køkken , / , , Kuben, Kingstrup , / AutismeCenter Holmehøj - udvid. af værksted m.v , / , Center for Høretab - etablering af solcelleanlæg , / , Syrenparken - etablering af solcelleanlæg , / , Bognæs - større ombygning , / Syrenparken - større ombygning , / Strandvænget - større ombygning / Bihuset - større ombygning / Låddenhøj - større ombygning / Sociale tilbud i alt

101 4. Regional Udvikling 101

102 Regional Udvikling Opgaver Regionernes opgaver på området omfatter bl.a. regionale udviklingsopgaver inden for erhvervsudvikling, kultur, uddannelse, yderområder samt grænseoverskridende og internationalt samarbejde tilskud til den regionale, kollektive trafik kortlægning og oprydning af jordforureninger. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er i 2015 på 539,9 mio. kr. Heri indgår områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Regional Udvikling har fra starten været omfattet af et balancekrav, så der ikke kan budgetteres med udgifter ud over, hvad regionen modtager i finansiering fra staten og kommunerne. Da mange regionale udviklingsaktiviteter vedrører tilskud til eksterne parter, fx inden for erhvervsudvikling, kultur og uddannelse, har balancekravet været anskuet flerårigt. Med budgetloven underlægges overholdelse af udgiftsloftet et ét-årigt perspektiv. Regionerne straffes således, hvis loftet overskrides, også selv om det skyldes tidsforskydninger og dermed overførsel af uforbrugte midler fra tidligere år. Budgetloven skærper dermed kravet til styring af områdets udgifter i det enkelte år. Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Jordforurening mv Uddannelse Kultur Øvrige Hvor kommer pengene fra? Udviklingsopgaverne finansieres via et bloktilskud fra staten samt udviklingsbidrag fra kommunerne. Udviklingsbidraget udgør 127 kr. pr. indbygger. Bloktilskud Kommunale bidrag Økonomiaftalen for aftalen tager udgangspunkt i regionernes budgetter for Med økonomiaftalen for 2015 er ikke aftalt realvækst herudover. Regional Udviklingsplan Den Regionale Udviklingsplan sætter fokus på Det Gode liv som vækstskaber. Formålet med en fremsynet regional udviklingspolitik er at skabe en konkurrencedygtig og helhedsorienteret udvikling i Syddanmark, så regionen er et attraktivt sted at bo, leve, arbejde og drive erhverv. Den Regionale Udviklingsplan er vedtaget af regionsrådet i april Planen samler kommunerne og andre syddanske udviklingsaktører om en fælles prioritering og sammenhængende indsats for udviklingen i Syddanmark. Planen er paraply for de regionale strategier inden for infrastruktur, uddannelse, klima og kultur, men også bindeled til de kommunale udviklings- og planstrategier. I planen indgår også Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, som definerer den regionale erhvervsudviklingsindsats. Planen er videnbaseret og skaber grundlag for dialog og samarbejde med og mellem regionale udviklingsaktører. Syddansk Vækstforum Vækstforum er et erhvervspolitisk samarbejde mellem region, kommuner, videns- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og erhvervsorganisationer samt arbejdsmarkedsparter. Regionsrådet yder tilskud til aktiviteter, der understøtter erhvervsudviklingen i regionen, efter indstilling fra Vækstforum. Vækstforum har godkendt Erhvervsudviklingsstrategien , der fokuserer på strategiske mål om øget produktivitet og øget erhvervsfrekvens. Strategien udmøntes i Handlingsplan , som har fokus på tre forretningsområder: Sundheds- og velfærdsinnovation Bæredygtig energi: Energieffektivisering og offshore Oplevelseserhverv: Erhvervsturisme, markedsføring af turisme, design og kreative erhverv. 102 Syddansk Vækstforum vil nå de strategiske mål ved at støtte projekter inden for uddannelse, menneskelige ressourcer, herunder social inklusion, iværksætteri, forskning, innovation og nye

103 Regional Udvikling teknologier, herunder design og IKT, samt klyngeudvikling. Vækstforum vil desuden gøre en særlig indsats for at understøtte væksten i regionens yderområder, ligesom der også er fokus på internationalisering og det grænseoverskridende samarbejde. Kultur Regionsrådet har i februar 2012 vedtaget en ny kulturstrategi med fokus på fire temaer: Kultur og Historie, Kultur og Natur, Kultur og Design samt Kultur og Oplevelser. Temaerne skal bidrage til vækst og udvikling og det gode liv. Uddannelse Der er i 2011 vedtaget en uddannelsesstrategi. Målet er at højne uddannelsesniveauet og det generelle kompetenceniveau. Målene i strategien er: Ungdomsuddannelser: 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse: 50 pct. af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse Scienceuddannelse: 20 pct. flere i forhold til 2010 skal gennemføre en scienceuddannelse. Regionsrådet har vedtaget en handlingsplan for regionens uddannelsesstrategi og Syddansk Uddannelsesaftale. Med udgangspunkt heri har regionsrådet i 2013 vedtaget fire temaer for uddannelsespuljen i 2014: Styrke de unges færdigheder i dansk og matematik Styrke indsatsen over for unge, der under uddannelse oplever mistrivsel Fremme antallet af særligt drenge på EUX og EUD-uddannelserne i regionen Sikre at de unge får kendskab til de muligheder det giver at indarbejde tysk som en del af karrierevejen. Syddansk Uddannelsesaftale samler alle aktører om målene på uddannelsesområdet. kommunerne den lokale bustrafik. I Syddanmark varetager to trafikselskaber FynBus og Sydtrafik den offentlige servicetrafik. Mobilitet og infrastruktur Syddansk Mobilitetsråd består af repræsentanter for regionsrådet, kommunerne, operatører, infrastrukturejere, virksomheder og organisationer, som alle har opgaver eller væsentlige interesser i at styrke infrastrukturen og mobiliteten. Rådet er med til at sætte en syddansk dagsorden, er regionens talerør og gennemfører initiativer alene eller i samarbejde med andre der fremmer mobilitet og højner infrastrukturen i Syddanmark. Grænseoverskridende samarbejde Regionsrådet vedtog i 2009 en ny strategi for det grænseoverskridende samarbejde, udarbejdet på baggrund af især samarbejder med delstatsregeringen i Schleswig-Holstein og Region Sønderjylland-Schleswig. Formålet er at udvikle og markedsføre regionens styrke-positioner og fjerne barrierer for vækst, samliv og grænsependling. Internationalt samarbejde Regionsrådet vedtog i 2007 en strategi for det internationale samarbejde. Region Syddanmark ønsker at medvirke til at skabe udvikling i regionen gennem internationalt samarbejde og at styrke regionens interesser gennem deltagelse i internationale organisationer. Regionsrådet har i 2011 vedtaget en handlingsplan for det internationale samarbejde Miljø og råstoffer Regionsrådet har i maj 2012 vedtaget en revideret strategi for indsatsen over for jordforurening, som udgør den overordnede ramme for udarbejdelse af årlige arbejdsplaner. På råstofområdet udgør Råstofplan 2012 den politiske ramme for arbejdet. Kollektiv trafik Regionen bestiller og betaler den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. regionale busser samt lokalbaner. På samme måde bestiller og betaler 103

104 Regional Udvikling 4.1 Indholdsfortegnelse 4.1 Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Opgaver Styringsprincipper Kollektiv trafik (offentlige servicetrafik) Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø og jordforurening Øvrige omkostninger og indtægter Finansiering Investeringsbudget Investeringsoversigt

105 Regional Udvikling Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Kollektiv trafik Netto Kulturel virksomhed Netto Erhvervsudvikling Netto Uddannelsesområdet Netto Miljø og jordforurening Netto Øvrige udgifter og indtægter Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Regional Udvikling Brutto Investeringer i alt

106 Regional Udvikling Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelsesområdet Miljø og jordforurening Øvrige omkostn. og indtægter Omkostninger i alt drift Finansiering Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Statslige bloktilskud Kommunale udviklingsbidrag Finansiering i alt Regional Udvikling i alt Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostninger i alt brutto Omkostninger i alt netto

107 Regional Udvikling Generelt 4.3 Opgaver Regionerne varetager en række forskellige opgaver på området: Regionale udviklingsopgaver: Udarbejder regionale vækst- og udviklingsstrategier og gennemfører aktiviteter til at understøtte disse Nedsætter og sekretariatsbetjener vækstfora, som har ansvaret for at udarbejde de erhvervsudviklingsrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, overvåge de regionale og lokale vækstvilkår samt indstille til regionsrådet, hvad angår brug af regionale midler til erhvervsudviklingsaktiviteter, og til staten, hvad angår brug af EU s social- og regionalfondsmidler Varetager visse koordinerende opgaver vedr. indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser samt yder formåls- og tidsbegrænsede udviklingstilskud til at understøtte den regionale udviklingsplan Gennemfører aktiviteter og ydelser af tilskud på kulturområdet Offentliggør en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling Samarbejder med andre landes myndigheder og nedsætte organer til at varetage dette arbejde. Kollektiv trafik: Bestiller og betaler af den regionale, offentlige servicetrafik. Regionale opgaver vedr. natur, miljø og fysisk planlægning: Koordinerer og visse øvrige opgaver vedr. statens og kommunernes fysiske planlægning og planlægning vedr. miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder samt vandforsyning Kortlægger, overvåger, prioriterer og rydder op på forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil Kortlægger råstofforekomster, udarbejder råstofplaner og visse øvrige opgaver i relation hertil. Regional Udviklingsplan Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for den Regionale Udviklingsplan. Den Regionale Udviklingsplan sætter i de kommende år fokus på fire regionale initiativer i Syddanmark: Viden til vækst Uddannelse Infrastruktur & Mobilitet Klima. Viden til vækst omfatter en række analyseaktiviteter, der skal styrke det fælles vidensniveau og danne basis for regionens strategier, handleplaner og projekter. Fx KONTUR med kommunale nøgletal, byanalyser, vækstredegørelser og Det Gode Liv-indeks, der tilbyder viden om borgernes liv og rammevilkår i de syddanske kommuner. Uddannelse. Omdrejningspunktet er Syddansk Uddannelsesaftale og uddannelsesstrategien, der arbejder for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. Infrastruktur & Mobilitet skal fremme syddanske infrastrukturprioriteter og udvikle ny viden om hverdagstransport og syddanskernes mobilitet. Klima rummer aktiviteter, der skal udvikle ny viden og samarbejde om klimaforebyggelse og klimatilpasning, bl.a. en grundvandsmodel og CO 2 -kortlægning. En fælles indsats på tværs af de fire regionale initiativer er nøglen til at skabe grundlag for den langsigtede vækst. 107

108 Regional Udvikling Generelt Den fælles indsats kan også tage udgangspunkt i muligheden for grænseoverskridende samarbejde, der er unikt for regionen, og som kan være med til at skabe vækst. De forskellige dele af regionen har meget forskellige udfordringer og udviklingspotentialer. Der er derfor fire geografisk målrettede områdeinitiativer, som skal medvirke til at fremme udvikling i Syddanmarks forskellige byregioner Fyn, Trekantsområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland under hensyn til områdernes forskellige vilkår og muligheder. 4.4 Mål og styringsprincipper Mål Overordnet er der fastsat følgende mål for indsatsen på det regionale udviklingsområde: 2016-mål Indikator Detailmål 2016 Vækst og beskæftigelse: Produktivitetsniveau i f.t. OECDgennemsnittet 6 pct. over OECD-gennemsnittet Konkurrencedygtige Andel nystartede virksomheder Syddanmark ligger mindst nummer virksomheder tre blandt regionerne Andel årige, der gennemfører 85 pct. en ungdomsuddannelse Højt uddannelsesniveau: Andel årige mænd, der gennemfører en videregående uddannelse 40 pct. af mændene gennemfører en videregående uddannelse En veluddannet arbejdsstyrke En tilgængelig region: Effektiv kollektiv trafik, der binder regionen sammen Grundvand og råstoffer: Rent grundvand og adgang til råstoffer Andel virksomheder, der har problemer med at skaffe højt uddannet arbejdskraft Antal passagerer på regionale ruter Selvfinansieringsgrad på regionale ruter Antal daglige afgange fra regionale rejsemål til nærmeste naborejsemål Antal års forsyningshorisont med sand, grus og sten Antal områder, hvor regionens grundvandsrettede indsats er afsluttet Under 10 pct. af virksomheder i vækstbarometeret har problemer med at skaffe højt uddannet arbejdskraft xx passagerer på regionale ruter Selvfinansieringsgrad på xx pct. xx afgange fra regionale rejsemål til nærmeste naborejsemål 24 år i alle fire delområder af regionen Grundvandet i de 11 højest prioriterede områder er beskyttet Styringsprincipper Regional Udvikling er omfattet af et omkostningsbaseret balancekrav. Det vil sige, at indtægterne skal være større end eller lig med omkostningerne på området, inkl. områdets andel af Fælles formål og administration (hovedkonto 4) og Renter (hovedkonto 5). I forlængelse heraf overføres årets resultat til næste år. Området er rammestyret, og bevillingerne er afgivet som nettobevillinger. Bemærkningerne til budgettet beskriver en række strategier indenfor bevillingsområderne Kulturel virksomhed, Erhvervsudvikling, Uddannelse, Miljø og jordforurening samt Øvrige omkostninger og indtægter. Regionsrådet træffer beslutning om udmøntning af rammerne på baggrund af ansøgning vedr. specifikke projekter inden for de enkelte strategier. Afrapportering vedr. aktivitet og økonomi sker som led i de løbende rapporteringer til regionsrådet. 108

109 Regional Udvikling Specifikt 4.5 Kollektiv trafik (offentlige servicetrafik) Regionen er bestiller og betaler af den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. regionale busser og privatbanedrift, mens kommunerne bestiller og betaler den lokale, offentlige servicetrafik. FynBus og Sydtrafik står for den offentlige servicetrafik i Syddanmark. De to trafikselskaber udarbejder trafikplaner, hvor det regionale rutenet er udformet efter de regionale principper for bustrafik, og hvor det kommunale rutenet udformes i samspil hermed. De regionale principper for bustrafik blev vedtaget i 2008 og har siden været retningsgivende for udviklingen af det regionale net af busser på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Principperne har været underkastet et samlet eftersyn, og regionsrådet vedtog i september 2012 en revision af principperne. Med denne revision åbnes for en mere fleksibel tilrettelæggelse af ruter, anvendelse af flextrafik og behovsstyret planlægning af rutefrekvenser. Formålet er at sikre bedre koordination med den lokale trafik samt fastholde og tiltrække passagerer til den kollektive trafik. Fra 2013 fordeles tilskuddet til de to trafikselskaber efter en ny model på baggrund af objektive kriterier. For at opnå budgetsikkerhed fortsætter den udligningsmodel, som regionsrådet tiltrådte i 2009, hvor trafikselskabernes mer- eller mindreforbrug udlignes i efterfølgende år inden for rammerne af regionens tilskud. Udover de ordinære tilskud består det budgetterede tilskud til kollektiv trafik af puljer, som regionsrådet afsætter til specifikke formål. Udkantspuljen har eksisteret siden 2010 og finder konkret anvendelse i områder, der ikke er udpeget som regionale rejsemål, men hvor der kan være et særligt behov for at sikre adgang til service, arbejdspladser, trafikknudepunkter og ikke mindst uddannelsessteder. Puljen løb til og med 2013 og var på 5 mio. kr. årligt, ligeligt fordelt mellem trafikselskaberne. Trafikselskaberne står for udmøntningen af puljen, og disponeringen afrapporteres til regionen. Med budgettet for 2013 målrettes 3 mio. kr. af Udkantspuljen fra 2014 til at reducere uddannelsesfrafaldet blandt unge med lang transporttid ved at se på mulighederne for bedre koordination med lokaltrafikken samt ændrede former for kollektiv trafik, herunder flextrafik. Fusion af trafikselskaberne Styrke uddannelses- og pendlerruter I aftalen om budget 2014 indgår, at Region Syddanmark har ønsket en fusion af de to trafikselskaber. I en undersøgelse af muligheder og potentialer ved en ren administrativ sammenlægning konstateres et potentiale på 7,0 mio. kr. årligt til ekstra busdrift. Aftaleparterne vil fortsat arbejde for en fusion af de to syddanske trafikselskaber for at sikre, at flest mulige penge går til buskørsel frem for administration. I forbindelse med en fusion fastholdes tilskudsfordelingen i overensstemmelse med fordelingsmodellen, som vedtaget i regionsrådet. Provenu fra administrative besparelser som følge af sammenlægning og andre effektiviseringer, skal gå ubeskåret til kollektiv bustrafik, herunder uddannelses- og pendlerruter ud over den nuværende pulje på 3,0 mio. kr. som er målrettet uddannelsesruter. Der er enighed om, at trafikselskaberne anmodes om at intensivere indsatsen vedr. pendler- og uddannelseskørsel svarende til yderligere 2,0 mio. kr. i hvert selskab. Indsatsen prioriteres foreløbig indenfor de eksisterende tilskudsrammer, og det forudsættes, at der sker en samfinansiering med uddannelsessteder og kommuner i lighed med Assens-modellen. Nærbaneprojekt Ribe-Esbjerg-Varde/Oksbøl Region Syddanmark ser positivt på etablering af en nærbaneforbindelse mellem Ribe-Esbjerg-Varde/Oksbøl. En etablering af nærbanen med befordring på faste minuttal og flere afgange kan løfte den kollektive trafik mellem byerne og styrke brugen af den kollektive trafik som befordringsmiddel. Det forudsættes, at projektet ikke medfører merudgifter for Vestbanen og Region Syddanmark. 109

110 Regional Udvikling Specifikt 4.6 Kulturel virksomhed Med udgangspunkt i Regional Udviklingsplan for har regionsrådet i februar 2012 vedtaget en ny kulturstrategi , der skal understøtte den Regionale Udviklingsplan og initiativerne heri. Det er målet, at kulturstrategien skal bidrager til at skabe regional vækst og styrke regionens synlighed og attraktivitet. Kulturstrategien fokuserer på fire temaer: Kultur og Historie Kultur og Natur Kultur og Design Kultur og Oplevelser. Temaerne skal bidrage til vækst og udvikling og det gode liv i et eller flere syddanske områder. Med den nye kulturstrategi vil regionsrådet arbejde for, at kulturstrategien og regionsrådets øvrige initiativer inden for fx erhvervsudvikling og uddannelse gensidigt understøtter hinanden tage initiativ til udvikling af fokuserede tematiske indsatser, som kan samle mange aktører om en række koordinerede satsninger arbejde for, at der bringe ny inspiration og nye ideer på kulturområdet til regionen, samtidig med at internationale samarbejdspartneres kendskab til Syddanmarks kultur styrkes. Syddanmark er en international vækstregion, og kultur indgår i det internationale samarbejde gennem både grænseoverskridende og internationale relationer. Region Syddanmark vil tage initiativ til dialog med områdets kommuner og øvrige aktører med henblik på udvikling af projekter inden for de tematiske satsninger. Hvert områdeinitiativ, dvs. Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn, udvælger 1-2 temaer for de kommende fire års udviklingsarbejde. Strategien indeholder også retningslinjer for tilskud fra kulturpuljen. Der reserveres 2 mio. kr. til at løfte strategiske indsatser, der i kraft af deres størrelse og kvalitet kan have særlig betydning for hele Syddanmark. 4.7 Erhvervsudvikling Syddansk Vækstforum I henhold til Lov om erhvervsfremme og regional udvikling (erhvervsudviklingsloven) er der nedsat et regionalt vækstforum, som er udpeget af regionsrådet. Syddansk Vækstforum består af repræsentanter fra region, kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter. Regionsrådet yder tilskud til aktiviteter, der understøtter erhvervsudviklingen i regionen, efter indstilling fra Vækst-forum. Vækstforums opgave er: at udarbejde de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi at overvåge udviklingen af de regionale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i yderområderne at beskrive indsatsen for yderområderne i regionen at udvikle og prioritere initiativer om erhvervsfremme inden for erhvervsudviklingslovens rammer at afgive indstillinger til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsudvikling at afgive indstillinger til staten om anvendelse af penge fra EU s social- og regionalfond. Efter indstilling fra Vækstforum ydes tilskud til aktiviteter, nævnt i erhvervsudviklingsloven, inden for følgende områder: innovation, herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet samt opbygning og deling af viden anvendelse af ny teknologi, herunder automatisering og digitalisering iværksætteri etablering og udvikling af nye virksomheder udvikling af menneskelige ressourcer og regionale kompetencer vækst og udvikling i turismeerhvervet udviklingsaktiviteter i yderområderne. 110

111 Regional Udvikling Specifikt Erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan Syddansk Vækstforum fokuserer sin erhvervsudviklingsstrategi inden for tre udvalgte forretningsområder, der hver især rummer et stort vækstpotentiale: Sundheds- og velfærdsinnovation Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv. I handlingsplan fokuseres på Sundheds- og velfærdsinnovation: Sundheds- og velfærdsløsninger Erhverv, der arbejder med sundheds- og velfærdsløsninger, som kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for velfærdsområdet og samtidig skabe øget vækst i private virksomheder samt øget effektivitet og kvalitet. Velfærdsområdet defineres bredt, dog med fokus på at udnytte forretningsmulighederne i velfærdsteknologier og -services i tilknytning til sygehusbyggerier, forebyggelse, herunder fødevarer, og ernæring, øget egenomsorg, pleje og sygdomsbehandling. Bæredygtig energi: Energieffektivisering og Offshore Erhverv, der arbejder med teknologier, viden og komponenter, som medfører en intelligent og effektiv energiudnyttelse inden for alle energiformer og inden for alle typer af erhverv. Erhverv, der arbejder med teknologier, viden og komponenter til anvendelse i hele værdikæden for offshore energiproduktion, såvel vedvarende som fossil energi. Oplevelseserhverv: Erhvervsturisme, Markedsføring af turisme, Design og Kreative erhverv Erhverv inden for mødeturisme, herunder konferencer, kongresser, værtskab m.v. International markedsføring af turisme gennem regionalt funderede offentlige-privat samarbejder med erhvervet i spidsen. Erhverv, der arbejder med fødevarer, hvor der er indbygget oplevelser med henblik på at øge produktets værdi. Erhverv, som anvender design som metode for at opnå øget merværdi. Kreative erhverv, hvor der er særlige syddanske styrker og potentialer, herunder design. Bevillinger til erhvervsudviklingsaktiviteter Inden for rammerne af erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen afsættes midler til erhvervsudviklingsprojekter, erhvervsrettede puljer og fonde samt til møder, arrangementer og konferencer m.v. vedr. Syddansk Vækstforum, medarbejderne i Vækstforums sekretariat samt til diverse analyser i forbindelse med Vækstforums overvågningsopgave. Udgifterne til det syddanske EU-kontor og kontingenter til fælles erhvervssamarbejde afholdes inden for rammen efter indstilling fra Vækstforum. Vækst i yderområder Region Syddanmark har fokus på erhvervsfremmende aktiviteter, der skal styrke udviklingen i tyndtbefolkede områder. Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi skal også fremme udviklingen i regionens yderområder. Yderområder indgår i handlingsplanen som en tværgående prioritering på tværs af forretningsområderne. Syddansk Sundhedsinnovation Regionsrådet har vedtaget etablering af Syddansk Sundhedsinnovation, som samler regionale initiativer på innovationsområdet med henblik på at fremme satsning på velfærdsteknologi og telemedicin samt styrke udbredelsen af løsninger. 3-årig Syddansk Vækst- og teknologipakke På grund af Region Syddanmarks position indenfor velfærdsinnovation, robot- og automatiseringsteknologi har regeringen valgt Region Syddanmark som partner i forhold til det internationale samarbejde vedr. velfærds- og robotteknologi. Region Syddanmarks position giver grundlag for en målrettet erhvervsudvikling på området via Offentlig-Privat-Innovation (OPI). Regionsrådet har besluttet at afsætte midler til en 3-årig vækstpakke, som indeholder to konkrete initiativer: Der er afsat 10 mio. kr. årligt i tre år frem til 2016 af rammen til regional udvikling til en vækst- og teknologipakke til drift af basisfunktionerne for OPI-samarbejdet. Udmøntningen af midlerne vil ske gennem videreudvikling af samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner samt virksomheder om udvikling og test af borgernær velfærdsteknologi 111

112 Regional Udvikling Specifikt Der er desuden bevilget 30 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 til medfinansiering af konkrete OPI-projekter. Midlerne skal suppleres med midler fra EU s Regionalfond og privat medfinansiering. Styrkelse af den syddanske turisme. I Foreningen til Markedsføring af ferieturismen i Syddanmark (FOMARS) og erhvervsturismeorganisationen Inspiring Denmark har regionen to meget stærke og anerkendte turismeoperatører. Region Syddanmark har nedsat et udvalg, Koordinationsudvalget for turisme i Syddanmark, der løbende skal overvåge området, sikre koordination og sætte nye dagsordener. 4.8 Uddannelse Regionsrådet skal koordinere og sikre, at udbuddet af ungdoms- og voksenuddannelser dækker bredt både geografisk og fagligt. Det skal ske i et samarbejde med regionens uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører. Det gælder for følgende uddannelser: De almene gymnasiale uddannelser, studentereksamen og højere forberedelseseksamen, hf, de erhvervsgymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx) samt højere handelseksamen (hhx) Grundforløbene på erhvervsuddannelserne Grunduddannelsen til landmand. Regionen har i samarbejde med gymnasier og hf-kurser til opgave at koordinere fordelingen af elever på gymnasieskoler og hf-kurser. Fordelingen af elever skal tage hensyn til elevens ønsker om skole samt transporttid til skolen. Dertil kan komme kriterier om studieretning. Regionsrådet skal afgive udtalelse om oprettelse og nedlæggelse af uddannelsessteder inden for ungdomsuddannelserne, ligesom det skal godkende handlingsplanen for de enkelte VUC institutioners forberedende voksenundervisning (FVU). Regionsrådet godkendte i december 2011 Regions Syddanmarks Uddannelsesstrategi , der beskriver regionens vision, mål og indsatsområder på uddannelsesområdet. Målet med strategien er at få højnet uddannelsesniveauet og det generelle kompetenceniveau. Dette er altafgørende for at sikre vækst og udvikle Syddanmark til en konkurrencedygtig region. Uddannelsesstrategien opstiller mål for både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og science uddannelser. I december 2013 vedtog regionsrådet en handlingsplan for uddannelsesområdet i Planen er fælles med Syddansk Uddannelsesaftale, som tillige er handlingsplan for regionens uddannelsesstrategi. Handlingsplanen angiver løsninger på to konkrete udfordringer: De unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for få drenge tager en videregående uddannelse. Handlingsplanen har tre fyrtårnsinitiativer: Udbredelse af eksisterende projekter Øget faglighed Styrkelse af EUD Endelig er der indsatser i forhold til unge, der mistrives, og fokus på udbredelse af tysk som karrierevej. Uddannelsespuljen vil understøtte udmøntningen af handlingsplanen og dermed målsætninger om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 50 pct. af drengene en videregående uddannelse og flere skal vælge uddannelse inden for natur, teknik eller sundhed. Læs mere om Syddansk Uddannelsesaftale på Regionsrådet har godkendt forslag til etablering af en forening, der skal styrke rammebetingelserne for at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft. 4.9 Miljø og jordforurening Jordforurening Regionens opgaver er: at opspore og kortlægge forurenede arealer samt grundvandsforureninger i tilknytning hertil at gennemføre orienterende tekniske undersøgelser på muligt forurenede arealer, herunder undersøgelser efter anmodning fra grundejer på kortlagte boliggrunde indenfor en frist på 1 år 112

113 Regional Udvikling Specifikt at at at at at gennemføre miljø- og sundhedsmæssigt begrundede forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger i indsatsområderne efter jordforureningsloven gennemføre forureningsundersøgelser og oprensninger på kortlagte helårsboliger i henhold til værditabsordningen for boligejere varetage myndighedsopgaver på kortlagte arealer, særligt i forbindelse med privatfinansierede undersøgelser og oprensninger, herunder Oliebranchens Miljøpuljer, DSB og Forsvaret, og i forbindelse med byggeri og anlæg, arealanvendelsesændringer og jordflytninger rådgive beboere på (lettere) forurenede arealer besvare forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og grundejere/købere. Regionsrådet har i maj 2012 vedtaget en revideret strategi for indsatsen over for jordforurening, som udgør den overordnede ramme for udarbejdelse af de årlige arbejdsplaner. Regionen prioriterer fremover således: 1. prioritet: Grundvandsrisiko. Forurening, der truer grundvandet, kan potentielt ødelægge drikkevandsforsyningen for mange mennesker flere generationer frem i tiden. Derfor får indsatsen over for punktkildeforurening, der truer områder med værdifuldt grundvand, første prioritet. 2. prioritet: Indeklimarisiko. Forurening, der truer indeklimaet i boliger, kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for beboerne. Det er relativt få mennesker, der er påvirket, og der er typisk ikke effektive forholdsregler, som beboerne kan iværksætte for at undgå at blive påvirket af forureningen. Derfor får indsatsen over for forureninger, der truer indeklimaet i boliger, anden prioritet. Forureninger, der medfører en kraftig indeklimapåvirkning, vil blive prioriteret til en indsats, men der gennemføres ingen ekstra indsats for at opspore lokaliteter med indeklimarisiko. Som en konsekvens af den nu afsluttede renserikortlægning forventes indeklimaindsatsen i de kommende år primært at omfatte færdiggørelse af undersøgelser og oprensninger på renserigrunde. 3. prioritet: Kontaktrisiko: Visse typer af forurening udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord. I hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Derfor får denne type af forurening tredje prioritet. I særlige tilfælde, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko, vil der dog prioriteres en indsats. I marts 2007 blev indgået en aftale med Miljøministeriet om at rense op efter forurening ved Kærgård Plantage. Indsatsen løber over otte år og kommer til at koste ca. 50 mio. kr., hvoraf staten og Region Syddanmark afholder hver 50 pct. Første etape i oprensningen er gennemført. Regionsrådet har i juni 2012 besluttet at iværksætte en bortgravning af den forurenede jord i grube 3 og 4 i Kærgård Plantage inden for en beløbsramme på 19 mio. kr., hvoraf halvdelen afholdes af regionen og den andel halvdel af Miljøministeriet. Regionen udfører en række aktiviteter for staten vedr. undersøgelser og oprensninger den såkaldte værditabsordning og udfører på teknologiudviklingsområdet flerårige udviklingsprojekter i samarbejde med staten og andre partnere. For aktiviteterne gælder, at regionen i første omgang afholder udgifterne, men efterfølgende modtager tilsvarende indtægter fra staten og andre samarbejdspartnere dog ikke nødvendigvis i samme år, som udgifterne er afholdt. Råstoffer Regionens opgaver omfatter kortlægning af forekomster af råstoffer, udarbejdelse af råstofplaner samt visse tilgrænsende myndighedsopgaver. Regionsrådet vedtog i december 2012 Råstofplan Planen indebærer en intensivering af kortlægningsindsatsen i med det formål at finde yderligere forekomster af sand, grus og sten, som kan øge forsyningshorisonten i Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn og dermed skabe grundlag for at nå regionsrådets mål om 24 års forsyningshorisont ved den næste planrevision. Øvrige miljøopgaver Regionen har visse koordinerende opgaver i forhold til miljømålsloven, vandforsyningsloven og planloven. Natur- og miljøopgaver i Regional UdviklingsPlan og Klimastrategien fremgår af det efterfølgende afsnit Øvrige omkostninger og indtægter Området omfatter aktiviteter m.v., der ikke entydigt hører hjemme under øvrige bevillingsområder, eller går på tværs af disse. 113

114 Regional Udvikling Specifikt Det gælder fx midler til den Regional UdviklingsPlan (RUP) og opfølgning herpå. Planen udarbejdes i henhold til Planloven. Der indgår en handlingsdel med de initiativer, som regionsrådet vil sætte i gang for at følge op på planen. Desuden knytter sig tre redegørelser til planen: Infrastruktur, grænseoverskridende plansamarbejde samt en miljøvurdering. Konkret omfatter dette iværksættelse og opfølgning på den regionale udviklingsplan. Ud over aktiviteter til synliggørelse og profilering af planen vil der løbende være udgifter til synliggørelse af resultater og videreførelse af RUP-samarbejdet, fx i form af nye konkrete tiltag inden for udviklingsplanens initiativer. Nogle af de vedtagne strategier, planer og initiativer er kort omtalt i det følgende: Klimastrategi Regionsrådet har i juni 2012 vedtaget en regional strategi for en bæredygtig udvikling Strategien indeholder overordnede mål for klimaområdet i forhold til reduktion af CO2-udledningen, for miljø og sundhed samt for samfundsansvar Corporate Social Responsibility. International strategi Regionsrådet godkendte i marts 2007 Region Syddanmarks internationale strategi, der bl.a. har til formål at: Bidrage til at øge den internationale dimension i offentligt-private partnerskaber og i de innovationsprocesser, der skabes i samarbejdet mellem offentlige myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner Formidle viden til og inddrage regionens borgere, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner i internationalt og globalt samarbejde, så regionen står bedre rustet til at agere i et internationalt og globaliseret samfund Formidle viden til og inddrage regionens politikere og medarbejdere i internationalt samarbejde. Læs mere om den internationale strategi på Som led i udmøntningen af den internationale strategi er Region Syddanmark medlem af flere europæiske organisationer. Medlemskabet kan bruges til at fremme politiske satsninger og understøtte udviklingen af de regionale udviklingsstrategier i et internationalt perspektiv. Desuden har regionen underskrevet samarbejdsaftaler med tre regioner. Samarbejdet bruges primært i udviklingen af EU-finansierede projekter inden for regionens kompetenceområder eller som døråbner for regionens virksomheder og forskningsinstitutioner. Regionsrådet har i januar 2011 vedtaget en handlingsplan for det internationale samarbejde Syddansk Mobilitetsråd Fremme mobilitet og infrastruktur Regionsrådet godkendte i maj 2008 nedsættelsen af Syddansk Mobilitetsråd. Rådet arbejder for at fremme mobilitet og den syddanske infrastruktur. Udgifterne til sekretariatsbetjening af rådet og initiativerne til realiseringen af den dansk-tyske hensigtserklæring om at koordinere udviklingen af infrastrukturen i grænseområdet, underskrevet af regionsrådsformand Carl Holst og ministerpræsident Peter Harry Carstensen fra Schleswig-Holstein i maj 2008, afholdes inden for budgetrammen på dette område. Det grænseoverskridende samarbejde ny strategi I juni 2007 underskrev Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein en partnerskabsaftale. En væsentlig del af partnerskabssamarbejdet udmøntes i en årlig plan. En ny, fælles grænsestrategi er udarbejdet på basis af det eksisterende samarbejde inden for rammerne af Den Dansk-Tyske Samarbejdsaftale, Region Sønderjylland- Schleswig og INTERREG IV A. Formålet med strategien er at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner og potentialer og at fjerne barrierer, der vedrører infrastruktur og lovgivning, for at fremme vækst, samliv og grænsependling. Desuden skal strategien bidrage til at engagere nationale parter i begge lande. Der afholdes regelmæssige møder med delstatsregeringen og mellem landdagspolitikere og politikere fra regionsrådet. Hertil kommer regionens andel af udgifterne til Region Sønderjylland-Schleswigs aktiviteter. Bidraget udgør i ,9 mio. kr. Formålet er at fremme initiativer til funktionel sammenhæng over landegrænsen, herunder fælles arbejdsmarked, sprog og kultur samt samarbejde om og med hinandens institutioner i den dansktyske grænseregion. Tilskuddet går til drift af et fælles sekretariat for Region Sønderjylland-Schleswig. I aftalen om budget 2014 lægger aftaleparterne vægt på at styrke det dansk-tyske samarbejde gennem tværnationale udviklingsprojekter. Bl.a. må der i konkurrence med Fehmern-aksen skabes en identitet og synliggørelse af Jyllands-korridorens kvaliteter med hensyn til befolkning, arbejdskraft, pendling, erhverv osv. 114

115 Regional Udvikling Specifikt Region Syddanmark sammen med Hamborg og Schleswig-Holstein skal derfor være drivkraft i en kortlægning af nord-syd-aksen fra Hamborg til Frederikshavn. INTERREG 4A og 5A Region Syddanmark er udpeget som forvaltningsmyndighed for INTERREG 4A-programmet Syddanmark- Schleswig-K.E.R.N., der blev godkendt af EU Kommissionen i december Regionsrådet godkendte i februar 2007 programudkastet, garantiforpligtelsen samt tilsagn om medfinansiering. Regionens medfinansiering dækker personale til både forvaltningsmyndigheden og det fælles tekniske sekretariat samt regionens andel af øvrige udgifter til programadministration. Programområdet omfatter Region Syddanmark og seks kredse og byer i Schleswig-Holstein. I perioden er programmets tilskudsmidler på ca. 330 mio. kr. blevet allokeret til i alt 73 grænseoverskridende projekter. De sidste projekter afsluttes i 2015 og forvaltningsmyndighedens opgaver udfases i forbindelse med programmets endelige afrapportering i INTERREG 4A-programmet har overordnet til formål at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i 2010, herunder at sikre økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Programmet har tre prioriteter: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi Udvikling af områdets rammebetingelser Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen. Region Syddanmark er én af 11 danske og tyske parter i INTERREG 5A-programmet , som geografisk, finansielt og organisatorisk er udtryk for en opgradering af det tidligere INTERREG 4A-program. De øvrige parter er Region Sjælland samt ni kredse og byer i Schleswig-Holstein. Programmet er under færdiggørelse og forventes godkendt af EU Kommissionen i sensommeren INTERREG 5A-programmet stiller ca. 675 mio. kr. til rådighed for grænseoverskridende projekter frem til Region Syddanmark bliver ansættelsesmyndighed for personalet ved det fælles sekretariat i Kruså. Tilsvarende bliver Investitionsbank ansættelsesmyndighed for personalet ved den fælles forvaltningsmyndighed i Kiel. Regionsrådet har i 2013 besluttet at bevilge 10,5 mio. kr. til dækning af Region Syddanmarks andel af de fælles omkostninger ved administrationen af INTERREG 5A-programmet INTERREG 5A-programmet har til formål at understøtte EU s 2020-strategi, der baserer sig på vækst. Programmets bidrag hertil udmøntes i fire prioriteter med afsæt i de fælles regionale styrkepositioner: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation Beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet Institutionel kapacitet og effektiv offentlig forvaltning. Området Øvrige Omkostninger omfatter for det andet udgifter til administration. Det gælder Central administration af de regionale udviklingsopgaver, som ikke direkte kan henføres til de enkelte driftsområder. Endvidere er ikke-fordelte, personalerelaterede puljemidler, ekskl. Miljø og jordforurening, afsat på en fælles konto. Regional Udviklings andel af Fælles formål og administration (hovedkonto 4) samt Renter (hkt. 5) Finansiering Regionernes udviklingsopgaver finansieres af dels bloktilskud fra staten dels udviklingsbidrag fra kommunerne. 115

116 Regional Udvikling Specifikt Finansiering af regionale udviklingsopgaver i 2015 Mio. kr. Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,1 + pris- og lønfremskrivning 33,6 + lov- og cirkulæreprogram 12,3 + balancetilskud 14,4 Bloktilskud 2015 i alt 2.298,4 385,080 Kommunale udviklingsbidrag, jf. økonomiaftalens forudsætninger 717,4 152,730 I alt 3.015,8 537,810 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af de regionale udviklingsopgaver. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. For 2015 er bloktilskuddet forøget marginalt af hensyn til en balanceret udvikling i den regionale økonomi. Herudover kompenseres regionerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) økonomisk for nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., der indebærer mer- eller mindreudgifter. Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer samt op- eller efterreguleringer +/- Regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- Reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end den forventede pris- og lønudvikling. Fordeling Bloktilskuddet fordeles efter et mål for regionernes udgiftsbehov, opgjort ud fra befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionen. Af de samlede regionale nettoudgifter til udviklingsopgaver henregnes 20 pct. til det demografiske udgiftsbehov og 80 pct. til det strukturelt betingede udgiftsbehov. Regionens demografiske udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal og den gennemsnitlige fordeling af de regionale udgifter til udviklingsopgaver. Det strukturelt betingede udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet indeks for den enkelte region. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen divideret med indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det strukturelle udgiftsbehov: Vægt Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til indbyggere 5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Antallet af ledige årige 7,5 pct. Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse 7,5 pct. Antal årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau 7,5 pct. Antal biler pr. kilometer vej 17,5 pct. Antal personer med mere end 12 km mellem arbejdssted eller med arbejdssted i en anden 22,5 pct. kommune end bopælskommunen Antal kilometer privatbanespor 27,5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Region Syddanmarks bloktilskud i 2015 til Regional Udvikling udgør 385,1 mio. kr. 116

117 Regional Udvikling Specifikt I 2015 udgør regionens bloktilskud til Regional Udvikling 16,75 pct. af det samlede tilskud til regionerne, hvilket er lidt lavere end bloktilskudsandelen i 2014, der var på 16,75 pct. Region Syddanmarks bloktilskudsandel er relativt lav, sammenholdt med regionens befolkningsandel på 21,29 pct. Den væsentligste årsag hertil er, at kriteriet Antal kilometer privatbanespor indgår med en stor vægt i beregningen af det strukturelle udgiftsbehov, og at der er relativt få kilometer privatbanespor i regionen. Kommunale udviklingsbidrag Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver til den region, hvori kommunen ligger. Fastsættelse Det kommunale udviklingsbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger. Udviklingsbidraget kan udgøre op til 200 kr. pr. indbygger (2003-niveau). For 2015 er budgetteret med et bidrag på 127 kr. pr. indbygger, svarende til 2014-bidraget fremskrevet med 1,5 pct. til 2015-niveau, jf. økonomiaftalens forudsætninger. Indbyggertallet er det af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte for kommunerne for tilskudsåret. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. De kommunale udviklingsbidrag er for 2015 budgetteret til 152,7 mio. kr. Regionsrådet kan ikke forhøje bidraget ud over niveauet fra året før, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig dette. Såfremt bidragene forhøjes med mere end den forventede pris- og lønudvikling, reduceres statens bloktilskud til regionerne med et beløb svarende til det samlede merprovenu som følge heraf. Endvidere reduceres bloktilskuddet i budgetåret samt det følgende år med 50 pct. af merprovenuet for den/de regioner, der forhøjer bidragene mere end den forventede pris- og lønudvikling Investeringsbudget Der er ikke budgetteret med investeringer i

118 REGIONAL UDVIKLING Investeringsbudget behandling Regional Udvikling Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Alt. byggetekn. paradigme - erhvervspoten , / Køb af ejendom, Kruså , / , Regional Udvikling i alt

119 5. Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance 119

120 Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance 5.1 Indholdsfortegnelse 5.1 Indholdsfortegnelse Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og administration Renter m.v Balance Fælles formål og administration Investeringsoversigt Renter m.v Balance

121 Fælles formål og administration Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og Administration Brutto i kr prisniveau Fælles formål og administration Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkostninger Overførsel til hovedkonto 1-3 Omkostninger Omkostninger i alt Brutto Netto Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Fælles formål Investeringer i alt Brutto

122 Renter mv. Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Brutto i kr prisniveau Renter Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Overførsel til hovedkonto Udgifter i alt Brutto Netto Budget

123 Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Generelt 5.4 Fælles formål og administration Området omfatter den politiske organisation og den tværgående administration. Regionens overordnede organisation er vist i nedenstående figur. Omkostninger til administration, som helt eller overvejende kan henføres til et driftsområde, budgetteres på pågældende hovedkonto (1-3). Omkostningerne til Fælles formål og administration budgetteres på en selvstændig hovedkonto (4) og fordeles i forbindelse med budget og regnskab til de tre finansieringskredsløb for henholdsvis Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling. 5.5 Renter m.v. Omfatter regionens finansielle udgifter, der fordeles på de tre finansieringskredsløb. 5.6 Balance Omfatter lån og afdrag. 123