Budget og overslagsår inkl. korrektioner til og med regionsrådets møde den 18. december 2017

Transkript

1 Budget 2018 og overslagsår inkl. korrektioner til og med regionsrådets møde den 18. december 2017 Inkl. oversigter over oprindeligt budget som vedtaget af regionsrådet 25. september 2017

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Region Syddanmark Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Bevillingsregler mv Bilag: Oversigter til 2. behandling af budget 2018, jf. regionsrådets møde 25/

4 4

5 1. Generelt om Region Syddanmark 5

6 Generelt 1.1 Indholdsfortegnelse 1.1 Indholdsfortegnelse Driftsbudget/resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Hovedoversigt Om regionens økonomi Aftalen om regionernes økonomi for Aftale om budget Den politiske budgetproces Pejlemærker for Region Syddanmark

7 Hovedoversigt 2018 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsindtægter: Takstbetalinger, Ekskl. Objektiv finansiering Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering: Bloktilskud fra staten Objektive finansieringsbidrag Kommunale udviklingsbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Aktivitetsbestemte tilskud fra staten Finansiering i alt Driftsresultat Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Investeringer: Investeringer Investeringer i alt Budget

8 Hovedoversigt 2018 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger intern forrentning 0 0 +/- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvirkning af drift i alt Likviditetsreguleringer vedr. investeringer: - køb af anlægsaktiver - igangværende arbejder salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer i alt Likviditetsvirkning af drift og investeringer Likviditetsreguleringer til fælles- og finansieringsposter: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån afdrag på lån forrentning af interne lån - hensæt. af finansiering af proj. med kvalitetsfondsstøtte forbrug af hensæt. til finansiering af proj. med kvalitetsf /- værdiregulering af likvide aktiver Øvrige likviditetsforskydninger i alt Årets samlede likviditetsvirkning Likvider primo budgetåret Likvider ultimo budgetåret Budget

9 Hovedoversigt 2018 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse kr Sundhed: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Social og Specialundervisning: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt, inkl. takstbetaling Driftsresultat Regional Udvikling: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Investeringer i alt

10 Generelt 1.4 Om regionens økonomi Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Tre adskilte områder med hver deres finansiering Der er tale om adskilte områder hver med deres særskilte finansiering. Regionens løbende finansiering er således øremærket et af de tre områder. Det gælder for såvel tilskud fra staten som bidrag fra kommunerne. Det indebærer, at der ikke kan foretages tværgående prioritering mellem områderne. Opdelingen af økonomien indebærer også, at omkostningerne til den politiske organisation og fælles administration samt finansielle omkostninger i form af renter fordeles på hvert af de tre områder ved brug af fordelingsnøgler. Regionerne udskriver ikke skat, så al finansiering kommer udefra fra enten staten eller kommunerne. Balancekrav Hvert af de tre områder er omfattet af et krav om balance. For Social og Specialundervisning skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne opgjort efter omkostningsbaserede principper. Tilsvarende gælder for Regional Udvikling. Driften af tilbud på social- og specialundervisningsområdet er bortset fra nogle særlige administrative opgaver finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Disse opgaver hviler således i sig selv og medfører ikke nettoomkostninger/-indtægter for regionen. Området skal budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Størrelsen af det forventede årsresultat og det samlede akkumulerede resultat drøftes i kontaktudvalget. Over-/underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Nettoomkostninger vedr. Regional Udvikling skal finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og skal dermed budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Over-/ underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Kravet om et årsresultat større end eller lig med nul er udtryk for, at årets driftsomkostninger svarer til driftsindtægterne, at årets ressourceforbrug er finansieret, at ændringen i kapitalgrundlaget (afskrivninger) kan reetableres, og at eventuelt underskud fra tidligere år er udlignet. Ved opgørelse af årsresultatet indgår ikke områdernes likviditetsmæssige træk/overskud (mellemregning) i forhold til regionens samlede virksomhed. For Sundhed skal der være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, opgjort efter udgiftsbaserede principper. I modsætning til Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling indgår likvide aktiver fra regionens finansieringsvirksomhed, f.eks. forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, ved opgørelsen af balancekravet. For Sundhed skal årets nettoudgifter finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og dermed budgetteres i balance. Ved underskud i et år er der ikke krav om, at dette skal udlignes i efterfølgende år. For Sundhed skal der dog være overskud op den løbende drift, dvs. at indtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og statsligt aktivitetsbestemte tilskud m.v. skal være større end nettoserviceudgifterne på området, der er omfattet af det regionale udgiftsloft. Dvs. nettodriftsudgifter, inkl. medicintilskud og andel af udgifter til fælles formål og administration, men ekskl. renter. 10

11 Generelt 1.5 Aftalen om regionernes økonomi for 2018 De årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for Region Syddanmarks budget og økonomiske politik vedr. Sundhed og Regional Udvikling, bl.a. i forhold til aktivitet og produktivitet, realvækst og udgiftsloft samt finansiering. Aftalen for 2018 er indgået den 6. juni Hovedtrækkene heri er gengivet nedenfor. 1. Indledning Det er 10 år siden, at der med kommunalreformen blev skabt fem nye regioner som grundlag for at levere sundhed af høj kvalitet til hele landet. Regionerne har siden leveret gode resultater med faldende ventetider og stigende overlevelse. Endvidere har regionerne taget ejerskab over de nationale mål for sundhedsvæsenet i både ledelse og behandling, hvormed der er sat retning på udviklingen og de ønskede resultater for sundhedsvæsenet. Parterne deler ambitionen om et sundhedsvæsen, der følger med tiden og lever op til borgernes forventning. Endvidere er det centralt med et sammenhængende sundhedsvæsen, der også fremadrettet sætter patienten før systemet samt leverer integrerede og koordinerede patientforløb. De kommende års begrænsede offentlige råderum og demografiske udvikling stiller fortsat krav om et effektivt sundhedsvæsen, der skaber mest mulig sundhed for pengene inden for snævre økonomiske rammer, samt at regionerne også fremadrettet overholder budgetterne. Med aftalen om regionernes økonomi for 2018 sikres rammerne for en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Behovet for fornyelse af den offentlige sektor kræver en ambitiøs og flerstregnet indsats. Bl.a. på den baggrund har regeringen i april 2017 igangsat arbejdet med en sammenhængsreform, som skal skabe mere sammenhæng for borgerne i den offentlige opgaveløsning. Regeringen vil løbende inddrage Danske Regioner i arbejdet med henblik på at præsentere et samlet reformprogram i starten af Danske Regioner bakker op om intentionerne med reformen. Der er behov for en fortsat modernisering og bedre udnyttelse af de nuværende rammer til gavn for patienterne. Der er med aftalen enighed om et styrket regionalt fokus i 2018 på bedre kapacitetsudnyttelse bl.a. på kræftområdet, bedre indkøb og mere fælles indkøb på tværs af regioner og den offentlige sektor samt på realisering af gevinsterne fra de nye supersygehuse. Det frigjorte råderum fastholdes på sundhedsområdet til et løft af de patientnære indsatser. 2. Økonomiske rammer Aftalen indebærer følgende økonomiske elementer: Rammen for de regionale driftsudgifter er fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft for sundhedsområdet i 2018 og det regionale delloft for driftsudgifter til regional udvikling i 2018, der omfatter et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af administration på sundhedsområdet og 1 pct. på regional udvikling. Med aftalen løftes det regionale udgiftsniveau med 0,5 mia. kr. i 2018 til fortsat kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet til gavn for patienterne samt medicin. Derudover nyttiggøres anbefalingerne fra kapacitetsanalysen på kræftområdet. Med aftalen fastsættes et niveau for de regionale anlægsudgifter på 7,2 mia. kr. i Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,2 mia. kr. i 2018 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Niveauet er fastsat under hensyntagen til behovet for en normalisering af de offentlige anlægsinvesteringer i de kommende år. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri er fastsat med afsæt i et realistisk skøn for afløbet i 2018, svarende til 4,8 mia. kr. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2018, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i Ovenstående skal ses i lyset af, at regionerne på sundhedsområdet blev tilført et ekstraordinært løft i 2016 og et yderligere løft på ca. 680 mio. kr. fra 2017, mens regionerne i 2018 med allerede vedtagne prioriteringer tilføres et løft på ca. 110 mio. kr. Der er med aftalen forudsat en aktivitetsvækst på sygehusene på 2 pct. i 2018, finansieret ved produktivitetsforbedringer på 2 pct. Dertil kommer finansieret aktivitetsvækst som følge af Kræftplan IV, kapacitetsudbygning vedr. patientrettigheder samt frigjorte effektiviseringsgevinster fra nyt sygehusbyggeri mv. Det statslige aktivitetsbestemte tilskud på sygehusområdet udgør i 2018 ca. 1,4 mia. kr., der udmøntes ved realisering af den forudsatte aktivitet. Samtidig anvendes 131 mio. kr. i 2018 til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og kræft mv., finansieret ved effektiviseringsgevinsterne fra de nye kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, der muliggør en bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen til gavn for både patient og økonomi, jf. aftale om regionernes økonomi for De samlede effektiviseringsgevinster i 2018 er forudsat til 262 mio. kr., hvoraf 50 pct. fastholdes i den enkelte region til ny sygehusaktivitet. Gevinsterne ligger udover de aftalte produktivitetsforbedringer. Aftalen afspejler endvidere, at der frigøres midler i 2018 som følge af den regionale indkøbsstrategi og aftalen om regionernes økonomi for 2017 om effektivisering af regionernes indkøb med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til Midlerne giver regionerne mulighed for at prioritere sundhedsindsatser til gavn for patienterne. Endvidere skal Medicinrådet fra medio 2017 bidrage til et afdæmpet udgiftsbehov til sygehusmedicin inden for rammerne af Folketingets syv overordnede principper for prioritering på området for sygehuslægemidler samt Danske Regioners beslutning om etablering af Medicinrådet. Økonomiske forudsætninger vedr. Sundhed Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet på ,3 mio. 11

12 Generelt kr. i 2018, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2018 med 2 pct. Det tilvejebringes af produktivitetsforbedringer på 2 pct. i Med aftalen prioriteres effektiviseringsgevinster i 2018 på 131 mio. kr. fra kvalitetsfondsbyggerierne til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og kræft m.v. Der er enighed om et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,2 mia. kr. på sundhedsområdet i 2018 med tillæg af afløb i 2018 fra puljer af statsligt projekttilskud ift. Aftale om finanslov for Hertil kommer forudsat afløb på 4,8 mia. kr. i 2018 vedr. sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2018 i regionerne ved deponering 1.130,8 mio. kr. (17-PL) til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte. Det statslige bloktilskud udgør ,1 mio. kr. i 2018, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i ,2 mio. kr. Den aktivitetsbestemte pulje udmøntes som anført i bilag. De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2016 har præsteret en samlet produktionsværdi på mio. kr. (18-PL). I 2017 forventes sygehusene at præstere en aktivitetsstigning på 1,1 pct. i forhold til I 2018 forventes en aktivitetsstigning på 2,0 pct. De forventede produktionsværdier i 2017 og 2018 er opgjort under forudsætning af en produktivitetsvækst på 2 pct. i begge år hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. Det maksimale niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitetsbestemte bidrag udgør ,5 mio. kr. i 2018, hvortil kommer regulering i medfør af DUT mv. Finansieringsloftet fordeles mellem regionerne på samme vis som bloktilskuddet for I 2018 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse i driftsbudgetterne for Herudover vil en overskridelse af driftsbudgetterne i regnskabet for 2018 indebære en modregning i regionernes bloktilskud. En andel af regionernes bloktilskud i 2018 på ½ mia. kr. er betinget af, at regionernes budgetter for 2018 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifter (ekskl. udgifter vedr. sygehusbyggeri med kvalitetsfondsstøtte) på 2,2 mia. kr. med tillæg af afløb i 2018 fra puljer af statsligt projekttilskud ift. Aftale om finanslov for Økonomiske forudsætninger vedr. Regional Udvikling Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter til det regionale udviklingsområde i 2018 på 3.055,8 mio. kr., hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 2.308,4 mio. kr. i 2018, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT mv. For 2018 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 133 kr. pr. indbygger, svarende til 769,4 mio. kr. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 2,4 pct. Øvrige økonomiske forudsætninger Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra er fastsat til 1,6 pct. ekskl. medicin. Pris- og lønudviklingen for det regionale udviklingsområde er fra fastsat til 2,4 pct. Pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne fra er fastsat til 2,3 pct. Hovedpunkterne for Sundhed vedr. aktivitet og økonomi i aftalerne for 2017 og 2018 er sammenfattet nedenfor: Aktivitet Økonomi 2017-aftalen 2018-aftalen Udgangspunkt Faktisk aktivitet 2015 Faktisk aktivitet 2016 Uændret i 2016 i f.t ,1 pct. i 2017 i f.t Aktivitetsstigning i året 2,0 pct. 2,0 pct. Forudsat produktivitetsforbedring 2,0 pct. 2,0 pct. Perspektiv Flerårigt Flerårigt Udgangspunkt Udgiftsloft 2017 Udgiftsloft 2018 inkl. omprioriteringsbidrag inkl. omprioriteringsbidrag Driftsloft Ja Ja Overholdelse Et-årigt perspektiv Et-årigt perspektiv Realvækst, drift, ekskl. DUT 460 mio. 598 mio. Omprioriteringsbidrag Tilbageført: 60 mio. Ikke tilbageført: -59 mio. Heraf meraktivitet, somatik forbedret produktivitet ~ 2 pct. løft, øvrig sundhed initiativer, FL m.v. ny sygehusaktivitet effektivis.gevinster, byggerier mio mio. 200 mio. 320 mio. 129 mio mio mio mio. 500 mio. 157 mio. 131 mio mio. Medicintilskud, aftaleniveau som mio mio. del af udgiftsloft Løft af psykiatri Jf. satspuljeaftale Jf. satspulje

13 Generelt Kommende finanslov/satsaftale Kræftplan IV? Effektiviseringskrav ud over 2 pct. Omprioriteringsbidrag på 60 Omprioriteringsbidrag på 59 mio. på administration mio. på administration Anlægsloft Ja Ja Anlægsniveau (brutto) inkl. afløb fra statslige puljer mio. Psykiatri, satspulje Kræftplan IV Kvalitetsfondsbyggerier mio mio. Hensættelser til egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier mio mio. Likviditets- og lånefinansiering Ikke fuldt finansieret vedr. renter og afdrag Ikke fuldt finansieret vedr. renter og afdrag Lånepulje til delvis refinansiering af afdrag 650 mio. 650 mio. Deponeringsfritagelsespulje OPP 400 mio. 400 mio. 3. Styrings- og kvalitetsudvikling Styringsgennemgang Regeringen har med udspil til sammenhængsreform lanceret en samlet gennemgang af styringen på sundhedsområdet. Gennemgangen skal belyse, hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring, og komme med forslag til en bedre styring fremadrettet. Danske Regioner noterer sig, at den nuværende styringsmodel fortsættes i Styringsgennemgangen vil fokusere på elementerne i den eksisterende styringsmodel, herunder de nationale mål, produktivitetskrav, aktivitetspulje og patientrettigheder mv. Arbejdet tilrettelægges med blik for den overordnede statslige styring af sundhedsområdet såvel som regionernes styring og implementering i forhold til sygehuse mv. Parterne er enige om, at styringen på sundhedsområdet løbende udvikles i takt med udfordringer og muligheder, samt at regionerne har en helt central rolle heri, ikke mindst i forhold til realiseringen af ambitionen om at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, herunder sygehuse og almen praksis. Det er centralt, at styringsmodellen understøtter kvalitet, sammenhæng og værdi for patienterne såvel som omkostningseffektiv drift og omstilling til fx telemedicinske løsninger. Styringen skal også fremover understøtte, at gevinsterne ved den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling høstes og gør det muligt løbende at levere en bedre og billigere behandling til borgerne. Parterne tilstræber, at den fremtidige styring skal være gennemskuelig og enkel at administrere. Det tilstræbes, at styringsgennemgangen gennemføres i 2017 med henblik på afrapportering og drøftelse i foråret Styringsgennemgangen forankres i et udvalg, hvor Danske Regioner inviteres til at deltage, med mulighed for ekstern bistand til delanalyser. I lyset af ovenstående og det kommende arbejde med deltagelse af Danske Regioner fastholdes den nuværende styringsmodel i De nuværende muligheder med at få godtgjort aktivitet i forbindelse med omlægninger fastholdes, herunder indsatser for øget forebyggelse og kvalitet, som gavner patienten og kan forebygge indlæggelser. Det nationale kvalitetsprogram og ledelseskommissionen Det nationale kvalitetsprogram for sundhedsvæsenet består af de nationale mål, det nationale ledelsesprogram samt lærings- og kvalitetsteams. Nationale mål for sundhedsvæsenet Der blev i april 2016 aftalt otte nationale mål for sundhedsvæsenet, der er et centralt omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet og sætter en ambitiøs retning for en styrket kvalitet til gavn for patienten. Regionerne har konsekvent og hurtigt taget de nationale mål til sig som et omdrejningspunkt for udviklingen og styringen på sundhedsområdet. De nationale mål og tilhørende indikatorer indgår således centralt i regionernes kvalitetsudvikling og styring af sygehusene og i ledelsesinformationen på tværs af regioner, i den enkelte region på både politisk og administrativt niveau samt i opfølgning og ledelsesinformation på sygehusene. Der gøres politisk status over målenes udvikling i juni I det videre arbejde er det centralt med fortsat videreudvikling af forankring og oversættelse af de nationale mål lokalt, herunder på sygehusafdelingerne, og at gode erfaringer bringes videre. Den lokale forankring skal fortsat understøttes af transparens, videndeling og brug af data. Der følges op med en ny politisk status i foråret Det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet God ledelse er centralt for at sikre høj kvalitet for patienten og et omkostningseffektivt sundhedsvæsen. Der er etableret et nationalt ledelsesprogram målrettet regionale og kommunale ledere. Initiativet indgår i sammenhængsreformen og integrerer fokus på kvalitet og omkostninger. Det første hold er startet op i maj Regeringen, Danske Regioner og KL vil følge ledelsesprogrammet fremadrettet. Ledelseskommissionen God ledelse er afgørende for, at de offentlige ansatte kan yde deres bedste og gøre en forskel i deres daglige arbejde. Regeringen har derfor nedsat en ledelseskommission, der især skal fokusere på driftsledere i velfærdsinstitutioner som fx sundhedssektoren. Kommissionen skal komme med konkrete anbefalinger til indsatser, der kan understøtte bedre ledelse i den offentlige sektor. National målsætning for afbureaukratisering Regelforenkling og afbureaukratisering er et centralt fokusområde for parterne, da færre krav og regler skal sikre, at medarbejderne får mere plads til at udfolde deres faglighed. Derfor vil regeringen som led i sammenhængsreformen drøfte en national målsætning for afbureaukratisering med kommuner og regioner frem mod starten af Genindførelse af udfordringsret For yderligere at styrke arbejdet med regelforenklinger og effektiviseringer er parterne enige om at genindføre en udfordringsret, hvor regionale medarbejdere og private leverandører til regionerne får mulighed for at udfordre de 13

14 Generelt statslige og lokale regler. Udfordringsretten omfatter også forslag, der kræver lovændringer. Status for patientrettigheder vedr. udredning og behandling De nye udrednings- og behandlingsrettigheder trådte i kraft 1. oktober Parterne er enige om, at det er centralt, at regionerne fortsætter arbejdet med at sikre implementeringen af de nye rettigheder. Der er udviklet en ny fælles national model til monitorering af udredningsretten, som blev implementeret pr. 1. oktober Der er enighed om at sikre, at registreringerne til brug for opgørelserne er valide og meningsfulde. National udrulning af den patientansvarlige læge Parterne har aftalt, at der indføres patientansvarlig læge på sygehusene for alle patienter, hvor det er fagligt relevant, og i overensstemmelse med hvidbogen fra april Den patientansvarlige læge skal sikre sammenhæng, kontinuitet og tryghed for patienterne. Udrulningen til alle kræftpatienter skal være igangsat inden udgangen af 2017 og til alle øvrige patientgrupper, hvor det er fagligt relevant, senest inden udgangen af Parterne er med aftalen enige om, at den patientansvarlige læge skal være endeligt implementeret i hele sygehusvæsenet ultimo Parterne er enige om en national målsætning om, at mindst 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge. Der følges op på implementeringen, herunder målsætningen på kræftområdet, gennem den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Klare rammer for de fælles akutmodtagelser Regionerne har etableret de fælles akutmodtagelser, som spiller en central rolle i den moderne sygehusstruktur, idet speciallæger er med i front i modtagelsen af akutte patienter døgnet rundt med henblik på at styrke sygehusvæsenets samlede kvalitet og effektivitet. Sundhedsstyrelsen vil i efteråret 2017 igangsætte en opdatering af akutrapporten fra 2007 og bl.a. give opdaterede anbefalinger til den regionale sundhedsplanlægning og organisering af akutmodtagelserne. Som bidrag hertil vil parterne belyse organisering, processer, snitflader mv. på de 21 fælles akutmodtagelser inden udgangen af 2017 for at give konkrete værktøjer til, hvordan akutmodtagelserne kan bidrage til en høj kvalitet i akutberedskabet, gode patientforløb og en forøget effektivitet på sygehusene. Parterne er enige om, at regionerne i forlængelse af økonomiaftalerne for 2015 og 2017 intensiverer arbejdet med at udvikle et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet, service og effektivitet. 4. Kræft Implementering af Kræftplan IV Parterne er enige om at understøtte de nationale målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV og vil i fællesskab arbejde på realiseringen af disse i overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar Parterne er samtidig enige om at følge kræftområdet og kræftindsatsen tæt i de kommende år. Parterne vil årligt fra medio 2017 til og med 2020 udarbejde en status på de 16 initiativer i Kræftplan IV og de nationale målsætninger på kræftområdet. Udmøntning af anlægsmidler Med finansloven for 2017 er der som en del af Kræftplan IV afsat 500 mio. kr. i til indkøb af nyt apparatur til at diagnosticere og behandle borgere med kræft. En analyse af kapacitetsanvendelsen på kræftområdet fra foråret 2017 viser, at der ikke aktuelt er behov for at øge omfanget af scannere og strålekanoner, men at anvendelsesgraden af scannerne kan øges, og at speciallægernes tid ikke anvendes tilstrækkelig hensigtsmæssigt. Der er fortsat behov for udskiftning af apparatur ved udgang af levetid. Parterne er på den baggrund enige om, at midlerne skal anvendes til udskiftning af nedslidt apparatur samt investeringer, der kan forbedre anvendelsen af relevante speciallæger og øge kapacitetsanvendelsen på nuværende apparatur, herunder særligt investeringer i IT, ny teknologi og forberedelsesrum. IT-investeringerne skal bl.a. medvirke til at gøre billedmateriale tilgængeligt på tværs af sygehuse. Midlerne skal ikke anvendes til at øge omfanget af scannere og strålekanoner. Midlerne for udbetales via bloktilskuddet. 5. Kapacitetsanvendelse Bedre kapacitetsanvendelse er afgørende for at sikre mere sundhed og kvalitet for de samlede ressourcer til gavn for patienten. Der er bl.a. potentialer for bedre kapacitets- og personaleanvendelse på sygehusområdet samt større fokus på patienttilstrømningen. Det fremgår bl.a. af en analyse af kapacitetsanvendelsen på kræftområdet. Analysen beregner potentialer for øget scanneraktivitet på kræftområdet, forbedret ressourceanvendelse på stråleområdet og bedre personaleanvendelse på kræftområdet generelt, herunder via en højere grad af strategisk opgavefordeling mellem faggrupper og sygehuse. Regionerne vil indtænke analysens anbefalinger i deres videre tilrettelæggelse af området. Der er som led i Akutpakken og udbredelsen af Sikkert Patientflow gennemført en analyse af kapaciteten på sygehusenes sengeafsnit. Analysen viser bl.a., at sygehusene ikke har tilstrækkeligt overblik over ledig kapacitet og patienttilstrømning, men at regionerne arbejder med løsninger, der sikrer adgang til belægningsoverblik og patientflow i realtid. Regionerne vil som opfølgning på analysen arbejde ambitiøst for, at der er overblik over belægningssituationen i realtid for bl.a. at undgå overbelægning. Til understøttelse heraf sikrer regionerne på kort sigt i 2018 og 2019 de nødvendige IT-løsninger til dataopsamling og dataudtræk. Med aftalen igangsætter parterne desuden analyser af mulighederne for at frigøre tid til kerneopgaven og afhjælpe flaskehalse, som skal give konkrete anbefalinger til en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og opgavefordeling samt en hensigtsmæssig personalesammensætning og vagtplanlægning. Analyserne skal kortlægge forskelle på tværs af sygehusafdelinger samt beregne og vurdere forbedringspotentialer. Analyserne fokuserer på organisering og arbejdstidsanvendelse på psykiatriske sygehuse og medicinske afdelinger. Analyserne skal bidrage til at sikre en omkostningseffektiv opgaveløsning med henblik på at frigøre tid, sikre en højere kvalitet og bedre behandling i psykiatrien samt forbedre modtagelsen og udskrivningen af medicinske patienter mv. 14

15 Generelt 6. Sammenhængende sundhed og effektiv kronikeromsorg Håndteringen af et stigende antal mennesker med kronisk sygdom inden for snævre økonomiske rammer er en helt central opgave for sundhedsvæsenet i de kommende år. Det stiller krav til en omkostningseffektiv og sammenhængende tilrettelæggelse af den samlede sundhedsindsats, hvor sygehuse, kommunale sundhedstilbud og praksissektor samarbejder om at forebygge udvikling af kronisk sygdom og opnå de bedst mulige resultater for patienterne. Regionerne har en central rolle i at drive denne udvikling. Danske Regioner har endvidere med udspillet sundhed for alle sat fokus på en omstilling af sundhedsvæsenet med et budskab om, at opgaverne skal løses der, hvor det giver mest værdi for borgeren og for samfundet ud fra et mål om at skabe mest mulig sundhed i befolkningen. Der har i forlængelse af aftalen om regionernes økonomi for 2017 været igangsat et analysearbejde med fokus på en omkostningseffektiv behandling af patienter med kronisk sygdom. Derudover har regeringen, Danske Regioner og KL igangsat et udvalgsarbejde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som forventes at afrapportere i juni Udvalgets forslag skal understøtte fremtidens sundhedsvæsen, hvor der tages højde for en mere specialiseret sygehusstruktur, og fokuseres på, at behandlingen af patientgrupper med forløb på tværs af sektorer sker med høj kvalitet, sammenhængende, omkostningseffektivt og borgernært. Det er således vigtigt, at opgavevaretagelsen understøtter en sammenhængende patientrettet indsats. Regionerne har en vigtig rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med borgernære tilbud i praksissektoren samt via sygehusenes udadvendte og udgående funktioner. Regionerne vil arbejde målrettet på at binde sundhedsvæsnets parter sammen og derigennem levere integrerede og koordinerede patientforløb, herunder ved at understøtte behandling og pleje i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen gennem bl.a. øget rådgivning fra sygehusene. Parterne er enige om behovet for en ambitiøs og målrettet opfølgning på analyserne. Som led heri skal der igangsættes en fælles afdækning af, hvilke nuværende rammer og regler, som evt. danner barrierer for sammenhængende patientforløb, herunder adgangen til at anvende data til planlægning af og opfølgning på sammenhængende patientforløb mv. Arbejdet skal bidrage til at sikre bedre overgange på tværs af sektorer, jf. regeringens udspil til sammenhængsreform. 7. Bedre lægedækning Alle borgere skal have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Det kræver, at der er tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet. Regeringens lægedækningsudvalg præsenterede i januar 2017 en række anbefalinger, der kan understøtte en bedre fordeling af de lægelige ressourcer i landet. I februar 2017 indgik regeringen og Folketingets partier en politisk aftale om bedre lægedækning. Aftalepartierne bakker generelt op om udvalgets forslag og understreger, at det er et fælles ansvar for staten, regionerne, kommunerne, lægelige organisationer m.fl. at løfte opgaven med at sikre tilstrækkelig lægedækning i hele landet til gavn for alle danskere. Med aftalen er der bl.a. enighed om, at regionerne skal kunne drive almen medicinske klinikker i op til seks år i tilfælde af lægedækningsproblemer. Regeringen vil i efteråret 2017 fremsætte lovforslag herom. Regionerne har besluttet at fastfryse antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne omkring de tre største byer i Danmark indtil Formålet er at sikre lægedækning på sygehuse i hele landet, hvor der nogle steder i dag er problemer med at rekruttere læger til ledige stillinger. Parterne er enige om at gennemføre lægedækningsudvalgets anbefalinger, herunder de anbefalinger, som skal løftes regionalt. Parterne bakker bl.a. op om anbefalingerne om en ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse, og at læger skal møde almen praksis flere gange under deres uddannelse og videreuddannelse. Sundheds- og Ældreministeriet vil med inddragelse af bl.a. Danske Regioner og KL gøre status for implementeringen af lægedækningsudvalgets anbefalinger omkring årsskiftet 2017/ Psykiatri Regionerne behandler flere patienter i psykiatrien, har nedbragt ventetiderne og udviklet udrednings- og behandlingspakker, der har til formål at sikre en ensartet høj kvalitet. Med aftalen om satspuljen for blev der afsat 2,2 mia. kr. til en ambitiøs udbygning af psykiatrien, heraf 700 mio. kr. til anlægsudgifter og et permanent løft af kapaciteten på 300 mio. kr. Der er enighed om, at midlerne skal understøtte den fortsatte udvikling i psykiatrien til gavn for patienterne. Med aftalen om satspuljen for er der endvidere afsat 400 mio. kr. til en målrettet indsats for at forebygge vold og overgreb på landets botilbud, herunder gennem etableringen af 150 nye særlige pladser i psykiatrien. Parterne er enige om, at de nye pladser skal udvikles inden for den fastsatte økonomiske driftsramme på 1,9 mio. kr. pr. plads, og at der henset til behovet for, at pladserne er klar primo 2018, tages udgangspunkt i eksisterende fysiske rammer. Der afsættes i alt 100 mio. kr. i 2017 til fysiske rammer. Der foretages en løbende monitorering bl.a. af antal pladser, herunder evt. tomme pladser samt tomgang, varighed af forløb, henvisningsmønstre og personalesammensætning, samt om visitationskriterierne matcher den beskrevne målgruppe. Monitoreringen foretages første gang medio På baggrund heraf følger parterne op. Styring i psykiatrien Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at arbejde for ambitiøse anbefalinger med fokus på en bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer, bedre dataunderstøttelse og -udveksling på tværs af sektorer, øget synlighed om resultater og bedre styring af økonomi, aktivitet og kvalitet i såvel psykiatrien som socialpsykiatrien. Nedbringelse af tvang i psykiatrien Parterne er enige om, at regionerne fortsat skal arbejde målrettet for at opfylde målsætningen lokalt. Efter en positiv udvikling i 2014 og 2015 viser de seneste monitoreringstal for tvang i psykiatrien en negativ udvikling på visse 15

16 Generelt områder. Parterne er enige om, at indsatsen skal styrkes for at opfylde målsætningen. Udviklingen følges fortsat i regi af Sundhedsstyrelsens task force for psykiatri. 9. Sygehusbyggeri Regionerne har som bygherrer ansvar for at realisere kvalitetsfondsprojekterne inden for de udmeldte tilsagnsbetingelser, så der opføres fuldt funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse. Regionerne foretager i den forbindelse de nødvendige prioriteringer, der sikrer styring og overholdelse af de fastlagte investeringsrammer og dermed klare rammer for de enkelte projekter. Videndeling Parterne er enige om fortsat at følge regionernes arbejde med videndeling tæt. Danske Regioner skal inden udgangen af 2017 opdatere oversigten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling, herunder regionernes indsatser for fælles indkøb, lokalisering og logistik. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner vil fortsat understøtte struktureret deling af regionernes erfaringer med byggerierne på centrale områder. Det gælder især risikostyring og færdiggørelse, ibrugtagning og organisering i de nye bygninger samt planlægning og realisering af effektiviseringsgevinster. Lokalisering og logistik Parterne er enige om, at investeringen i og størrelsen af de nye sygehuse skaber en særlig mulighed for en koordineret regional indsats i forhold til at integrere lokaliserings- og logistik teknologi både i bygninger, organisering og indkøbsprocesser mv. Der er etableret nationale standarder på området, som nu skal omsættes i konkrete løsninger i regionerne. På den baggrund er regionerne i gang med at udarbejde en strategi for forsyningslogistik frem mod Regionerne følger i 2018 op på indsatsen og udarbejder en supplerende handleplan for øvrig logistik. 10. Fælles løsninger og indkøb Nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor Regeringen har som led i sammenhængsreformen præsenteret et udspil om nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor. Tværgående og fælles løsninger kan skabe mere sammenhæng og kvalitet til gavn for borgere og virksomheder ved at frigøre ressourcer gennem en mere effektiv opgaveløsning. Parterne er enige om at igangsætte en analyse af, hvilke områder der er modne i forhold til fælles løsninger, herunder fx løn og bogholderi samt andre administrative opgaver, der i høj grad er ensartede. Der følges op i aftale om regionernes økonomi for Indkøb Regionerne har med succes arbejdet målrettet med at sikre et effektivt indkøb af varer og tjenesteydelser både fælles og i den enkelte region. Regionernes fokus omfatter bl.a. forbedring af datakvalitet for indkøb, styrket digital handel, tilrettelæggelse af indkøbsorganisationer samt styrket opfølgning. Det understøtter mere effektivt offentligt indkøb og frigør ressourcer til den patientnære sundhed. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at fortsætte det indkøbsstrategiske samarbejde som aftalt med økonomiaftalen for Parterne er enige om en række retningsgivende principper for det indkøbsstrategiske samarbejde, herunder om udvælgelse af konkrete indkøbskategorier, etablering af fællesoffentlige aftaler og et bedre vidensgrundlag ved fælles aftaler. Parterne er endvidere enige om at opstille en national målsætning for det offentlige indkøb frem mod starten af 2018 som en del af det indkøbsstrategiske samarbejde. Parterne er enige om at styrke samarbejdet om køb af standardvarer i Staten og Kommunernes indkøbsservice A/S (SKI). Regionernes Fælles Indkøb (RFI) vil fremadrettet indgå i det forberedende arbejde til SKI s relevante forpligtende og frivillige aftaler samt afdække muligheden for at tiltræde SKI s eksisterende aftaler. Regeringen, Danske Regioner og KL vil frem mod økonomiaftalen for 2019 afdække mulighederne og arbejde for, at Danske Regioner kan indtræde som medejer af SKI A/S. Parterne lægger vægt på, at samarbejdet er omkostningseffektivt og bidrager til regionernes målsætning om at effektivisere indkøbsområdet med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at idriftsætte seks fælles indkøbsaftaler i 2018, som parterne vil anvende i videst muligt omfang. Derudover er parterne enige om at igangsætte forarbejdet til yderligere mindst seks fælles indkøbsaftaler, som træder i kraft frem mod Aftalerne indgår i det samlede antal fælles aftaler, som regeringen og KL tidligere har aftalt, at SKI skal udbyde. Derudover vil parterne igangsætte yderligere fælles aftaler, herunder fælles indkøb af sundhedsartikler i udvalgte regioner og kommuner. På baggrund af erfaringerne vil parterne udvide aftaledækningen til hele landet og aftale yderligere fællesoffentlige løsninger inden for sundhedsområdet, i forventning om kommunal tilslutning hertil, som kan sikre bedre service og sammenhæng for borgeren i overgangen fra sygehus til den kommunale sektor. Parterne er desuden enige om at implementere en række initiativer til digitalisering af indkøbsopgaven, som kan understøtte et mere effektivt indkøb. Parterne er enige om, at der indføres krav om anvendelse af fælles standarder for e-ordrer og e-kataloger i de tilfælde, hvor der e-handles. Herudover er parterne enige om at arbejde for udviklingen af en fælles standard for e-tilbud, ligesom parterne er enige om behovet for at styrke håndhævelsen af standarden vedr. e-fakturering. Regeringen vil derudover søge opbakning til, at bestemte indkøbskategorier fremadrettet skal e-handles gennem anvendelse af e- ordrer. Med aftalen om regionernes økonomi for 2017 blev der aftalt en ambitiøs målsætning om, at regionerne vil effektivisere indkøbsområdet med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til 2015, svarende til en gennemsnitlig årlig besparelse på 300 mio. kr. Midlerne bliver i regionerne og kan bl.a. anvendes til at styrke sundhedsområdet. Der er desuden gennemført en analyse af regionernes indkøb af tjenesteydelser, der omfatter implementeringsplaner for bedre organisering, styring og anvendelse af indkøbsdata. Parterne er enige om, at regionerne arbejder på at gennemføre planerne frem mod Der er ligeledes enighed om, at Danske Regioner medio 2017 gør status for indfrielsen af måltallet og herefter årligt gør status i økonomiaftalerne, herunder for fremdriften i implementerings- 16

17 Generelt planerne for bedre indkøb af tjenesteydelser. 11. Omprioritering af administrative ressourcer Parterne er enige om at målrette ressourcer fra administration til den patientnære sundhed og borgernæreopgaver i regionerne. Parterne vil igangsætte en analyse af regionernes administration, der bl.a. skal omfatte regionale forskelle i organisering, arbejdsgange samt områder og dobbeltfunktioner, der kan konsolideres, fx løn, IT og bogholderi, jf. også analysen af muligheder for fælles løsninger. I forlængelse heraf er parterne enige om at drøfte opstillingen af måltal for en tilpasning af regionernes administration i forbindelse med drøftelserne om regionernes økonomi for I forlængelse heraf er parterne enige om at udvikle en fælles metode, fx fælles kontoplan, der skal gøre det muligt at opgøre central og decentral administration i regionerne med henblik på en optimal og effektiv anvendelse af de administrative ressourcer. 12. Digitalisering Parterne er enige om, at der som led i de seneste års økonomiaftaler er igangsat en række initiativer vedr. digitalisering. Regionerne bidrager med en væsentlig del af finansieringen af initiativerne og prioriterer ressourcer til den efterfølgende implementering. Med aftalen er parterne enige om at styrke indsatsen, herunder i forhold til telemedicin og den næste generation af de fællesoffentlige infrastrukturløsninger. Hurtigere og mere effektiv udbredelse af digitale velfærdsløsninger Som led i sammenhængsreformen er regeringen, Danske Regioner og KL enige om, at veldokumenterede digitale velfærdsløsninger skal udbredes hurtigt og effektivt. Som led heri gennemføres et serviceeftersyn, der med afsæt i hidtidige erfaringer skal identificere, hvordan udbredelsen af digitale velfærdsløsninger kan styrkes. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at udbredelse af telemedicin til borgere med KOL er væsentligt for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Parterne er derfor enige om at prioritere indsatsen højt og sikre en landsdækkende udbredelse inden udgangen af Parterne er desuden enige om, at landsdelsprogrammerne anskaffer en fælles, generisk og fleksibel telemedicinsk løsning, der bygger på den nationale infrastruktur, og som også kan anvendes til andre patientgrupper. Udgifterne til indkøbet af den telemedicinske løsning udgør 24,5 mio. kr. (2017-pl) for regionerne. Finansiering af fællesoffentlige infrastrukturløsninger Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om rammerne for udbuddet af næste generation af de fællesoffentlige infrastrukturløsninger, herunder et foreløbigt nettofinansieringsbehov i perioden og en fortsættelse af den overordnede finansieringsmodel. Finansieringsbehovet konsolideres og drøftes ved forhandlingerne om regionernes økonomi for 2019 og Der er samtidig enighed om en prismodel for Digital Post, fælles finansiering af projektomkostningerne i 2018 og erhvervssupporten til NemID, finansiering af teknisk support til de tre løsninger i regi af en ny fællesoffentlig supportenhed samt at afdække myndighedernes decentrale omstilling til de nye løsninger nærmere. Endvidere er parterne enige om at fastholde den økonomiske ramme til finansiering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2018 samt at omlægge offentlige myndigheders betaling for CPR-data fra fakturering efter forbrug til en bevilling på finansloven, når CPR-data bliver tilgængelige på Datafordeleren. Parterne er enige om, at udgifter til drift og vedligehold af en række fællesoffentlige it-systemer på sundhedsområdet udgør 64,8 mio.kr. (2017-pl) i 2018, heraf 32,1 mio. kr. fra regionerne. De regionale udgifter til videreudvikling af Den Nationale Serviceplatform (NSP) og Fælles Medicinkort (FMK) kan udgøre op til 3,4 mio.kr. (2017-pl) i Strategi for digital sundhed Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om i løbet af 2017 at udarbejde en strategi for digital sundhed , der sætter rammerne for den fælles indsats på feltet. Strategien skal udpege indsatsområder for et bedre, mere effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen for patienter, pårørende og medarbejdere. Endvidere er parterne enige om at udarbejde et langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur på sundhedsområdet. 13. Data Personlig Medicin Parterne har i fællesskab lanceret en National Strategi for Personlig Medicin , der skal skabe grundlaget for udvikling af bedre og mere målrettede behandlinger til gavn for patienterne. Parterne samarbejder om opfølgningen på strategien. Parterne er enige om, at der skal være et tæt samarbejde mellem Nationalt Genom Center og de regionale miljøer om udmøntning af strategien. Regionerne arbejder samtidig videre med den regionale konsolidering af aktiviteterne inden for personlig medicin, herunder i Regionernes Bio- og GenomBank og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram. Nationalt sygehusmedicinregister Parterne er enige om, at det aftalte nationale sygehusmedicinregister skal udgøre et komplet billede af lægemiddelanvendelsen i sygehusregi, herunder indikationer. Regionerne arbejder for at sikre en ensartet indberetning til registret af transaktioner, der foretages i medicinmoduler senest ultimo Der skal ske indberetning af en række yderligere tungtvejende transaktioner, der ikke foretages i medicinmoduler, senest med udgangen af 2019, herunder vedr. kræftlægemidler og biologiske lægemidler. Der gennemføres desuden en analyse af mulighederne for at inkludere oplysninger fra yderligere relevante regionale og nationale kilder inden udgangen af 1. kvartal Implementering af Landspatientregister 3 Parterne samarbejder om udvikling og implementering af en moderniseret version af Landspatientregisteret, der giver en bedre indsigt i behandlingsforløb. Parterne er enige om implementering pr. 1. november Parterne er endvidere enige om, at mulighederne for, at Landspatientregister 3 kan give indsigt i det sammenhængende 17

18 Generelt sundhedsvæsen, skal indfries til brug på tværs af aktører. Sikkerhed i brugen af sundhedsdata Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at arbejdet med data- og informationssikkerhed skal prioriteres højt og skal styrkes yderligere med henblik på at sikre fortrolighed og dermed tryghed om personfølsomme oplysninger og et højt sikkerhedsniveau i den digitale infrastruktur. Regeringen, Danske Regioner og KL vil derfor sammen gennemføre en analyse af hvordan deling af data i den offentlige sektor sker mere sikkert og effektivt, herunder vurdere anvendelse af nye teknologier hertil. Regeringen og Danske Regioner er endvidere enighed om at sikre øget transparens om adgang til borgernes sundhedsdata. Regionerne vil derfor i fremtidige tilpasninger af Elektronisk Patientjournal (EPJ) sikre mulighed for at vise logoplysninger fra disse digitalt. Det skal nærmere analyseres, hvordan en fællesoffentlig borgervenlig løsning kan stilles til rådighed på sundhed.dk. 14. Regional udvikling Vækst og udvikling i hele Danmark Parterne er enige om, at der skal være vækst og udvikling i hele Danmark med fortsat fokus på udviklingen i områderne uden for de større byer. Parterne ønsker derfor et stærkt og aktivt Danmark med arbejdspladser og attraktive levevilkår i hele landet. Det er i den forbindelse centralt, at regionernes erhvervsfremmeindsats understøtter vækst og udvikling i hele Danmark. Parterne er enige om, at konkrete fælles mål og indsatser på området forankres i de vækstpartnerskaber, som forventes aftalt medio 2017 mellem regeringen og de regionale vækstfora. Aftalerne skal skabe sammenhæng mellem den nationale og regionale erhvervsudvikling og løber frem til 30. juni Parterne er endvidere enige om at fortsætte implementeringen af initiativerne fra udspillet om Vækst og udvikling i hele Danmark. På nuværende tidspunkt er der gennemført ca. 90 af de mere end 120 initiativer fra udspillet. Parterne er enige om at understøtte gennemførelsen af de resterende initiativer i videst muligt omfang. Det gælder også udflytningen af statslige arbejdspladser, der alle er med til at sikre udvikling i hele Danmark. 15. Øvrige temaer Medicinrådet Medicinrådet er etableret pr. 1. januar 2017 og skal fra medio 2017 bidrage til et afdæmpet udgiftsbehov inden for rammerne af Folketingets syv overordnede principper for prioritering på området for sygehuslægemidler samt Danske Regioners beslutning om etablering af Medicinrådet. Visitationsretningslinje for fedmekirurgi Sundhedsstyrelsen har i maj 2017 offentliggjort en revideret visitationsretningslinje for fedmekirurgi fra 2010, jf. aftale om regionernes økonomi for Parterne er enige om, at retningslinjen har skabt det nødvendige grundlag for at sikre, at der ikke sker et skred i indikationerne for fedmekirurgi, og at retningslinjen ikke skal medføre stigninger i udgifterne i regionerne. Parterne vil følge udviklingen på området fremadrettet. Tandlæger Parterne konstaterer, at der er sket en utilsigtet vækst i regionernes udgifter til tandlægehjælp. Parterne er enige om, at der er behov for at intensivere dialogen med Tandlægeforeningen med henblik på, at udgifterne hurtigst muligt tilpasses den samlede økonomiske ramme og de bagvedliggende økonomiske forudsætninger, der er aftalt i overenskomsten. Evalueringen af den nationale kliniske retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i efteråret 2017 vil have fokus på implementeringsgraden og omsætningen af retningslinjen i tandlægepraksis. Parterne vil forpligte Tandlægeforeningen på, at retningslinjen og måltallene efterleves. Parterne er enige om, at det er afgørende at opnå bedre økonomiske styringsredskaber, der giver regionerne budgetsikkerhed i de kommende overenskomstforhandlinger med Tandlægeforeningen. Diagnostiske analyser Som opfølgning på økonomiaftalen for 2017 har regeringen og Danske Regioner aftalt en arbejdsdeling for de diagnostiske analyser. Parterne er enige om, at der skal opretholdes et stærkt nationalt infektionsberedskab på Statens Serum Institut (SSI), bl.a. overfor nye infektionstrusler og risici for direkte smitteudbrud. Som en del af det nationale smitteberedskab indgår også den digitale overvågning. Aftalen indebærer således, at de analyser, der er kritiske for infektionsberedskabet, fortsat skal varetages af SSI, mens øvrige analyser kan udføres af regionerne. Med aftalen overtager regionerne rollen som referencelaboratorium for de fagområder, som ikke har kritisk betydning for infektionsberedskabet. Det indbefatter bl.a. forpligtigelse til at udføre forsknings- og rådgivningsaktiviteter på de pågældende områder. Som en del af betalingen for de diagnostiske analyser har regionerne hidtil bidraget til finansieringen af infektionsberedskabet med tilhørende forskning. På den baggrund er parterne enige om, at der permanent overføres 151,1 mio. kr. årligt fra 2018 af den hidtidige regionale finansiering af opgaverne på SSI. Såfremt der er regioner, der har behov for udførelse af yderligere analyser ift. den aftalte arbejdsdeling og analysemængde, vil SSI takstafregne herfor. Som en del af aftalen etableres en governancestruktur, som inden for den aftalte ramme muliggør bilaterale aftaler mellem SSI og en eller flere regioner, og som skal medvirke til at overvåge og sikre, at SSI får det nødvendige prøveflow. Endvidere kan der i regi af governancestrukturen aftales justeringer i arbejdsdelingen, såfremt der viser sig behov herfor. Inden for ovenstående rammer kan det i regi af governancestrukturen løbende drøftes, om der som led i den teknologiske udvikling er behov for justeringer i arbejdsdelingen under hensyntagen til opretholdelse af et stærkt nationalt infektionsberedskab. Fortsat øremærkede midler til fødeafdelingerne De 50 mio. kr. til fødeafdelingerne fordeles i 2018 og 2019 til regionerne på baggrund af bloktilskudsnøglen. Regionerne skal i forbindelse med midlernes udmøntning redegøre for, at midlerne er anvendt til at sikre høj kvalitet på fødselsområdet. Fra 2020 overføres midlerne via bloktilskuddet til regionerne. I forlængelse heraf er parterne enige 18

19 Generelt om at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering på alle fødeafdelinger i hele landet inden udgangen af God økonomistyring Parterne er enige om at videreføre det etablerede partnerskab om udviklingen af økonomistyring i regionerne. Arbejdet koncentreres fortsat om at definere fælles mål for økonomistyring i regionerne og formidle analyseresultater til sygehuse og regioner med henblik på at udbrede relevant viden og gode eksempler. Center for Offentlig Innovation Parterne er enige om, at Danske Regioner på lige fod med de øvrige parter indtræder i Center for Offentlig Innovation og i den forbindelse finansierer 2 mio. kr. af den årlige bevilling i perioden Parterne er endvidere enige om at formulere en ny strategi for centerets funktion og arbejde. Forenkling af rammeaftalekonceptet på socialområdet Parterne er enige om at forenkle rammeaftalekonceptet på socialområdet, herunder at rammeaftalerne gøres flerårige og opdelingen i en udviklingsstrategi og en styringsaftale afskaffes. Et trygt og værdigt liv med demens Regeringen og de øvrige partier i satspuljekredsen har i 2016 indgået en aftale om udmøntningen af 470 mio. kr. i den nationale demenshandlingsplan Danske Regioner bakker op om handlingsplanens intentioner og mål og vil bidrage til at udmønte initiativerne. Verdensmålene Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at samarbejde om at opfylde FN s verdensmål. Visionen er at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark ved løbende at indtænke bæredygtig udvikling i politiske tiltag. Parterne er enige om, at der er behov for at skabe partnerskaber på tværs af samfundet for at opnå verdensmålene og opfordrer øvrige aktører til at støtte op om opnåelsen af verdensmålene. Vækstplan for life science Vækstteam for life science har den 31. marts 2017 overdraget sine anbefalinger til regeringen, som med afsæt heri vil fremlægge en vækstplan for life science til gavn for virksomheder og patienter inden årets udgang. Parterne er enige om inden udgangen af 2017 at drøfte relevante initiativer, som kan bidrage til at imødekomme vækstteamets anbefalinger til bl.a. at styrke den kliniske forskning. Arbejdsmiljø og patientsikkerhed Parterne er enige om, at der skal være gode arbejdsvilkår på sygehusene af hensyn til medarbejderne og for at sikre en høj kvalitet og sikkerhed for patienterne. Regionerne er som arbejdergivere ansvarlige for løbende at følge op på forholdene og sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på sygehusene. Aftalen findes i sin helhed på Finansministeriets hjemmeside 19

20 Generelt 1.6 Aftale om budget 2018 Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance, Nyt Borgerlige og Alternativt har den 6. september 2017 indgået aftale om Region Syddanmarks budget for Økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner fastlægger bl.a. de økonomiske rammer og vilkår for regionens driftsbudget for Sundhed og Regional Udvikling samt anlægsbudgettet. Aftalen om Region Syddanmarks budget 2018 er indgået inden for disse rammer og vilkår. Aftalepartierne noterer sig, at sundhedsområdet kan blive prioriteret ved efterårets forhandlinger om finansloven for 2018, herunder udmøntning af satspuljen for Generelt Langsigtet økonomisk planlægning For aftalepartierne er det afgørende, at Region Syddanmark fastholder en tilgang til budgetlægning, hvor der arbejdes med en langsigtet og holdbar økonomisk planlægning, der fastholder Region Syddanmarks stabile økonomiske situation. Det er centralt så vidt muligt at undgå kortsigtede og uhensigtsmæssige stop-and-go -situationer og sparerunder. Aftalepartierne noterer sig, at medarbejdersiden i regionens Hovedudvalg også vægter dette højt. Der er derfor enighed om fortsat at udnytte midlertidige råderum, der måtte opstå inden for årets udgiftslofter, til at konsolidere regionens samlede økonomi. Fx til at håndtere uforudsete udgiftsstigninger, aflaste forventede udgiftspres i de kommende år og/eller løbende at investere i apparatur, it m.v. I relation til budget 2018 gælder det således muligheden for at håndtere forventet stærkt stigende udgifter til sygehusmedicin ud over, hvad realvæksten i økonomiaftalen giver mulighed for at dække. Inden for rammerne af realvæksten i økonomiaftalen er der i 2018 afsat yderligere 45 mio. kr. til sygehusmedicin. Dette vil umiddelbart ikke være nok til fuldt ud at dække den forventede vækst i 2018, hvorfor udgiftsudviklingen må ses i sammenhæng med de aktuelt stagnerende udgifter til medicintilskud. For at reducere risikoen for budgetoverskridelser på området i 2018 er der yderligere enighed om ultimo 2017 at disponere et midlertidigt råderum inden for årets udgiftsloft til at opbygge sygehusenes medicinlagre, så medicinudgifterne i 2018 kan holdes inden for det budgetterede niveau. Udgiftsudviklingen på området følges tæt frem mod forårets forhandlinger om regionernes økonomi for 2019 og den efterfølgende budgetlægning. Aftalepartierne noterer sig, at der pt. ikke er indgået ny overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation. Evt. økonomiske konsekvenser i forhold til eksisterende overenskomst er derfor ikke indarbejdet i budgettet. Sundhed Drift Ny model for styring og finansiering af sundhedsvæsenet Presset på sundhedsvæsenet er vokset over de seneste år. Ud over håndteringen af stigende udgifter til bl.a. ny, dyr medicin på sygehusene har regionerne været underlagt et krav om årlige produktivitetsforbedringer på 2 pct. For Region Syddanmark kommer hertil en faldende bloktilskudsandel og dermed faldende andel af det aftalte udgiftsloft for regionerne under ét. Regionsrådet vedtog i budget 2017 et forsøg med en ny styringsmodel, som gør op med det hidtidige, ensidige fokus på aktivitet. Fortsat vækst i aktiviteten er ikke længere ensidigt nøglen til forbedringer i sundhedsvæsenet. Aktiviteten i det syddanske sundhedsvæsen skal fastholdes på et fortsat højt niveau, så tidligere tiders ventelister ikke vender tilbage. Men fortsat aktivitetsvækst skal ikke være et mål i sig selv. Det skal derimod resultatet af patienternes behandling og patienternes oplevelse i sundhedsvæsenet. De foreløbige erfaringer fra forsøget med en ny styringsmodel ser ud til at være gode aftalepartierne ser frem til at modtage evalueringen af forsøget. Styringsmodellen, hvor produktivitetskravet er afskaffet for ca. en tredjedel af den syddanske sygehusaktivitet, fortsætter ind i Hvis forsøget i 2018 viser sig at medføre tab af statslig finansiering, er der enighed om, at dette ikke vil indebære besparelseskrav til sygehusene. I økonomiaftalen for 2018 er igangsat en samlet gennemgang af styringen på sundhedsområdet. Regeringen har tilkendegivet, at en gennemgang af den nuværende styring skal bruges til at beslutte en ny styring af sundhedsvæsnet. Aftalepartierne noterer, at der tegner sig et flertal i folketinget for at afskaffe produktivitetskravet på 2 % og ser frem til at indarbejde en ændret national model i de syddanske erfaringer med ny styring. Sundhedsplan Regionsrådet skal i første halvår af 2018 vedtage ny sundhedsplan, der skal gælde frem til Sundhedsplanen sætter den overordnede kurs for regionens sundhedsvæsen med udgangspunkt i Region Syddanmarks pejlemærker, de otte nationale mål og de regionale politikker og strategier, der er formuleret på sundhedsområdet. Som led i den løbende revision udvælger regionsrådet hvert år, hvilke indsatsområder, der særligt skal sættes fokus på i det kommende år. Der er enighed om med denne budgetaftale at vælge nogle af indsatsområderne, så indsatsområderne i sundhedsplanen bl.a. omfatter: Patientrettigheder, patientrapporterede oplysninger, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, samarbejde med frivillige samt hygiejneområdet. Indsatsområderne i sundhedsplanen følges i Sundhedsudvalget, Sundhedssamordningsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget. Udvalgene fremlægger forslag til udmøntning af indsatsområder for regionsrådet. 20

21 Generelt Patientrettigheder Region Syddanmark har generelt høj målopfyldelse, når det handler om patientrettigheder. Men vi kan blive endnu bedre. Aftalepartierne ønsker, at der generelt holdes et stærkt, ledelsesmæssigt fokus på at leve op til patientrettighederne, og at der arbejdes målrettet med at identificere de områder, hvor der er størst problemer med at leve op til patienternes rettigheder og finde løsninger på det. Når det gælder hurtig udredning og behandling af kræftpatienter ligger Region Syddanmark i top på landsplan. Aftalepartierne lægger stor vægt på, at Region Syddanmark fastholder denne meget høje målopfyldelse. Dette indebærer, at der fortsat er stort ledelsesmæssigt fokus på området, og der løbende reageres proaktivt på områder med pres på kapaciteten. Region Syddanmark stiller sig til rådighed for tværregionale forpligtende samarbejder, der kan medvirke til, at kræftpatienter på landsplan tilbydes hurtig udredning og behandling. Som led i udmøntningen af Kræftplan IV er afsat 13,2 mio. kr. i 2018, 33,0 mio. kr. i 2019 og 59,3 mio. kr. årligt fra 2020 til behandlingskapacitet, herunder stigende udgifter til medicin. Patientrapporterede oplysninger Aftalepartierne noterer sig, at regionens sygehuse allerede arbejder med en række projekter med patientrapporterede oplysninger. Den systematiske indførelse af patientrapporterede oplysninger (på både nationalt og lokalt fastlagte områder) styrker inddragelse af patienter, samtidig med at behandlingsindsatsen kan blive bedre og mere fokuseret. Ved at indhente oplysninger direkte fra patienterne om deres helbredstilstand kan behandlingsforløbet bliver mere skræddersyet og tage afsæt i patienternes individuelle behov. Aftalepartierne lægger vægt på, at denne indsats fortsætter og forstærkes. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet har vedtaget et rammepapir for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I forlængelse heraf er der allerede igangsat konkrete projekter, ligesom regionen har rigtig gode samarbejdsrelationer med kommunerne om en række forskellige tiltag lige fra akutteams til samdrift og fælles patientforløb. Aftalepartierne ønsker, at der i det kommende år arbejdes med at udbrede allerede eksisterende løsninger, som er modne hertil. De midler, der allerede er afsat til arbejdet med det nære sundhedsvæsen, kan evt. bruges til at facilitere udbredelsen. Regionen skal aktivt bidrage til, at kommuner får kendskab til gode løsninger, der kan være relevante for dem, fx akutteams, digitale løsninger og fælles uddannelsesforløb. Det gode arbejde med at rykke sygehuset udenfor murene fortsættes i form udgående teams, rådgivning, satellitfunktioner m.v. Aftalepartierne er enige om, at regionen fortsat ønsker et tæt samarbejde med kommuner og praksisområdet om etablering af sundhedshuse. Det er afgørende, at psykiatrien gives ekstra opmærksomhed. Der er for mange eksempler på, at samarbedet om den enkelte borger ikke altid fungerer på tværs af sektorer. Gode løsninger skal udbredes. Ikke mindst er der behov for et nært samarbejde på tværs af sektorer med henblik på at opretholde patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er behov for at gentænke og nyudvikle samarbejdsstrukturerne i snitfladerne mellem psykiatri og arbejdsmarked. Der er tidligere gjort positive erfaringer med fælles uddannelsesforløb, ligesom der forsøgsvist arbejdes med forløbsprogrammer på tværs af psykiatrien og arbejdsmarkedet. Indenfor eksisterende rammer vedr. patientnære indsatser prioriteres 2 mio. kr. til den fortsatte styrkelse af de tværsektorielle forløb, herunder udvikling og udbredelse af eksisterende erfaringer med fokus på, at borgeren fastholder eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Samarbejde med frivillige Frivillige har gennem flere år bidraget med værdifulde initiativer på sygehusene i form af nærvær, arrangementer, oplysning, cafeer m.m., og Region Syddanmark har siden 2015 haft en frivillighedsstrategi. Den frivillige indsats er ikke erstatning for personalets pleje, behandling og omsorg. Den frivillige indsats er et supplement af praktisk og medmenneskelig karakter, der ikke umiddelbart indgår i den behandling, pleje og rehabilitering, som regionen tilbyder. Aftalepartierne ønsker på baggrund af de første erfaringer at sætte fornyet fokus på et endnu stærkere samarbejde med de frivillige, i særdeleshed i overgangene mellem sektorer, men også som styrkelse og udbredelse af de gode erfaringer og indsatser, der allerede er i gang. Som del af sundhedsplanen skal der indarbejdes en visionær frivillighedsstrategi med henblik på stærkere partnerskaber med civilsamfundet til gavn for både borgere, patienter og de sundhedsprofessionelle. Hygiejne målrettede indsatser til nedbringelse af infektioner på sygehusene Omfanget af hospitalserhvervede infektioner skal nedbringes. Det forudsættes, at de enkelte enheder sikrer, at såvel rengøringspersonalet og det kliniske personale, der udfører rengøringsopgaver, har de nødvendige kompetencer, og at der udarbejdes synlige planer herfor. Aftalepartierne noterer sig, at der i koncernledelsen allerede er truffet beslutning om styrkelse af området. Aftalepartierne noterer sig, at der er udarbejdet en handleplan for at nedbringe infektioner på sygehusene i Region Syddanmark, som forventes vedtaget af regionsrådet i september Handleplanen sætter synlige mål for den fremtidige indsats. I sidste års budgetaftale blev det aftalt, at der skulle ske en afdækning af, hvordan rengøringen er organiseret på regionens 5 sygehuse. Denne afdækning er på vej til politisk behandling. Vedr. rengøring noterer aftalepartierne sig, at det nuværende kontrolsystem fokuserer på kontrol af opgavens udførelse, herunder at kontrolsystemet i 2017 er udvidet, så det også omfatter det kliniske personales rengøringsopgaver. Aftalepartierne lægger til grund, at evt. rengøringssvigt udløser en handlingsplan for at leve op til standard. Med henblik på at sikre et meget stærkere og mere detaljeret vidensgrundlag for forekomsten af sygehus-erhvervede infektioner arbejdes der pt. med videreudvikling af en automatiseret monitorering af infektionsrisici via data fra patientjournalen og en række kliniske systemer (HAIR). Der afsættes 3 mio. kr. hertil finansieret af det midlertidige råderum i Der er enighed om, at fremskynde anskaffelsen af arbejdsmiljø- og rengøringsvenlige senge og sengeborde i takt med fremdriften i sygehusbyggerierne. 21

22 Generelt Øvrige indsatser Sundhed Demens: Et af initiativer i den nye nationale demenshandlingsplan er, at regionerne skal etablere færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder. Det betyder, at den nuværende udrednings- og behandlingsindsats skal samles på færre enheder. Initiativet skal sikre en høj og mere ensartet kvalitet i udredningen og behandlingen af mennesker med demens. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige anbefalinger, som danner rammen for organiseringen af de nye enheder. Der er afsat 9,5 mio. kr. i 2017 og 10,9 mio. kr. i 2018 og 2019 til formålet. Der vil i forlængelse af implementeringen af de nye enheder være behov for at revitalisere de tværsektorielle aftaler på demensområdet. Psykiatri- og Socialudvalget og Sundhedsudvalget fremlægger forslag til ny, syddansk organisering af udredning og behandling af mennesker med demens. Fødselsområdet: I forbindelse med tidligere drøftelser om den fremtidige sygehusstruktur var der bred enighed i regionsrådet om at bevare Svendborg Sygehus som akutsygehus med tilhørende fødeafdeling. Det nedsatte ekspertudvalg, der tildelte midler til nye byggerier fra den statslige kvalitetsfond, afviste dog dette. Aftalepartierne er enige om at revurdere mulighederne for at bevare et fødselstilbud i lokaler på Svendborg Sygehus, fx som en jordemoderledet fødeklinik, når Sundhedsstyrelsen har fremlagt reviderede retningslinjer for området. Region Syddanmark tilbyder gravide at være omfattet af Kendt Jordemoderordning (KJO). Der er etableret KJO på fire af regionens fem fødesteder (p.t. ikke i Svendborg). KJO tilbydes i dag til forskellige målgrupper, primært til gravide, der ønsker at føde hjemme samt sårbare gravide, f.eks. kvinder, der tidligere har haft en traumatisk fødselsoplevelse. Der er enighed om, at KJO skal udbredes, og et ønske om at fødsel ved kendt jordemoder er et tilbud ved alle regionens fem fødesteder. Aftalepartierne afsætter derfor en pulje på 2,8 mio. kr. årligt til at understøtte etablering af flere KJO-teams, finansieret inden for råderummet. Sundhedsudvalget fremlægger forslag til konkret udmøntning af puljen. Center for voldtægtsofre: Som følge af ændrede visitationskriterier er der opstået ventetider på behandling af voldtægtsofre ved regionens center for voldtægtsofre. Sundhedsudvalget forelægges status for området samt forslag til initiativer til afhjælpning af ventelisterne. Center for seksuelt misbrugte: Aftalepartierne konstaterer, at der er meget lange ventetider på Center for Seksuelt Misbrugte Syd. Der er enighed om, at der via Psykiatri- og Socialudvalget rettes henvendelse til centeret om problemstillingen. Høreapparater: Regionsrådet besluttede i foråret 2017 at etablere en regional høreklinik på Sønderborg Sygehus. Klinikken skal være med til at nedbringe ventelister og ventetider til høreapparatbehandling i Region Syddanmark. Aftalepartierne konstaterer, at forberedelse, ansættelse og planlægning har betydet, at det udvidede tilbud først for alvor er kommet i gang efter sommerferien. Aftalepartierne konstaterer endvidere, at der er udfordringer i forhold til viderevisitering af de patienter, der i dag står på venteliste. Det er derfor endnu ikke lykkedes at nedbringe ventetider til at acceptabelt niveau. Målet er, at der kan tilbydes behandling indenfor 3 måneder. Der er igangsat initiativer til at bedre søgningen til det regionale tilbud. Sundhedsudvalget forelægges status ved årsskiftet 2017/18. Hvis der på dette tidspunkt ikke er udsigt til at nedbringe ventetiden som forudsat, vurderer Sundhedsudvalget mulighederne for yderligere tiltag. Sundhedscenter i Haderslev: Region Syddanmark og Haderslev Kommune etablerer i fællesskab et sundhedscenter i 2018 med en bred vifte af kommunale, regionale og private tilbud på sundhedsområdet. Bl.a. flytter regionens lægevagtskonsultation i Haderslev ind i sundhedscentret. Samlingen af en række funktioner giver grundlag for at arbejde med en videreudvikling af lægevagtsfunktionen, så endnu flere borgere kan tilbydes behandling i nærmiljøet. Sundhedscentret forventes således at kunne skabe grundlag for, at der i et samarbejde mellem kommunen, regionen og vagtlægerne kan arbejdes med en integration og et samarbejde mellem vagtlægefunktionen og centrerets øvrige funktioner med henblik på at udvikle og forbedre det nære akutte tilbud til befolkningen. Sundhedstilbud på Ærø: Med udgangspunkt i de særlige vilkår for sundhedstilbuddene, som gælder for en ø- kommune som Ærø, ønsker aftalepartierne en dialog med kommunen med henblik på at tilrettelægge en bred drøftelse blandt borgere og samarbejdsparter om indretning af fremtidens sundhedstilbud på øen. Målet er gennem et tæt samarbejde og samordning af sundhedstilbuddene på øen at få endnu bedre og mere sundhed inden for de nuværende økonomiske rammer. Ankepraksis Aftalepartierne konstaterer, at der på nationalt niveau pt. foregår en drøftelse af patientskadeerstatninger med særlig fokus på ankepraksis. Der er enighed om, at partierne bag budgetaftalen træder sammen og drøfter en evt. revideret ankepraksis i Region Syddanmark, når der foreligger en afslutning på de nationale drøftelser. Aftalepartierne understreger, at regionens aktuelle ankepraksis alene beror på en juridisk/faglig vurdering. Der indgår ikke økonomiske hensyn i en vurdering af, hvorvidt regionen anker. Psykiatri Belastningspulje: I forbindelse med konvertering af almenpsykiatriske sengepladser til retspsykiatriske sengepladser i Middelfart er halvdelen af den afsatte afbødningspulje anvendt permanent til drift af de ekstra retspsykiatriske sengepladser. Der er enighed om at fastholde den resterende pulje på 2,5 mio. kr. årligt som en belastningspulje til at sikre mere personale m.v. i forbindelse med spidsbelastninger på sengeafsnittene. Ulighed i sundhed forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse: Region Syddanmark har i samarbejde med de syddanske kommuner og Steno Diabetescenter Hovedstaden i udviklet projektet Livsstilsguide i praksis. Det er et kompetenceudviklingsprojekt, hvor målet har været at udvikle sundhedspædagogiske værktøjer til brug for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. Region Syddanmark ønsker med afsæt i de første erfaringer at udrulle værktøjerne og uddannelsen af de sundhedsprofessionelle med henblik på bred implementering af indsatsen samt effektstudie blandt de involverede borgere/ 22

23 Generelt patienter. Målet er ændret livsstil og på sigt bedre sundhedstilstand hos mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark. Brugerstyrede senge: Fra 2013 til 2016 var der et landsdækkende forsøg med brugerstyrede senge. Aftalepartierne ønsker, at man på alle psykiatrisygehusets enheder arbejder videre med erfaringerne med denne form for brugerinddragelse således, at nogle af de dårligste patienter selv kan bestemme, hvornår de vil bruge en kort indlæggelse, som kan give tryghed og virke forebyggende. Undersøgelser af alvorlige og personfarlige hændelser: I tilfælde, hvor der sker alvorlige og personfarlige hændelser begået af personer med tilknytning til psykiatrien, foretages en systematisk undersøgelse af hændelsen med henblik på at afdække omstændigheder og årsager. Aftalepartierne er enige om at afsøge mulighederne for, at der kan etableres et tværregionalt samarbejde om sådanne undersøgelser, så undersøgelsen ikke foretages af den behandlingsansvarlige region. Forebyggelse af mistrivsel hos unge: Aftalepartierne bag budget 2017 afsatte årligt 0,9 mio. kr. til forankring og fortsættelse af kurser for undervisere om psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse samt løbende informationsmøder psykiatrien for undervisere, vejledere og mentorer fra ungdomsuddannelser, jobcentre og UUvejledninger. Aktiviteterne er forankret i PsykInfo. Aftalepartierne lægger vægt på, at indsatsen fortsætter og udvikles fx ved hjælp af digitale løsninger, så viden og kompetencer når så mange som muligt. Det præhospitale område Analyse af det præhospitale område: De nuværende mål for responstider stammer delvist fra de tidligere amter og følger i hovedtræk fortsat amterne geografi, men er også betinget af akutsygehusenes optageområde. Der er fastsat servicemål for A-kørsler (akutte livstruende) og D-kørsler (liggende ikke-behandlingskrævende). På baggrund af opnåede erfaringer efter hjemtagning af AMK-vagtcentralen igangsætter Præhospitalsudvalget en analyse af måden, regionen følger det præhospitale område på. Heri indgår en vurdering af mulighederne for at ændre og/eller skærpe servicemålene, en vurdering af mulighederne for at fastsætte servicemål for B-, og C-kørsler samt muligheder for øget differentiering af servicemål for D-kørsler. Ligeledes skal analysen omfatte en beskrivelse og analyse af beredskabstyper og deres anvendelse. Der inddrages erfaringer fra andre regioner. Præhospitalsudvalget forelægger analysen samt evt. forslag til ændringer for regionsrådet. Styrket præhospital dækning: Hvis man sammenvejer de gennemsnitlige responstider for ambulancer og 1. bil på stedet med såvel andel og antal af lange udrykninger, prioriterer aftalepartierne at styrke beredskabet på Vestkysten i den vestlige del af Varde Kommune. Der afsættes derfor op til 5 mio. kr. til at styrke beredskabet i det område, finansieret inden for råderummet. Præhospitalsudvalget fremlægger forslag til udmøntning for regionsrådet. Omplacering af beredskaber i Trekantsområdet: Den nordvestlige del af Kolding Kommune og den sydvestlige del af Vejle Kommune betjenes i dag af ambulancerne i Kolding og Vejle. Grundet lange responstider i den sydvestlige del af Vejle Kommune og den nordvestlige del af Kolding Kommune, foreslås det, at der flyttes et døgnberedskab fra Vejle til Egtved, og at der samtidig flyttes et dagberedskab fra Kolding til Vejle. På denne måde har begge byer bidraget til at etablere en ekstra ambulancestation i et område, som begge byer betjener i forvejen. Udgifter i forbindelse med placering af en ambulancestation i Egtved finansieres inden for råderummet med 0,15 mio. kr. årligt. Styrket præhospital dækning i Faaborg-Midtfyn Kommune: Regionsrådet har i februar 2017 besluttet at oprette et ekstra beredskab på Fyn med base i Sallinge. Varig finansiering heraf er indeholdt i forslag til budget Akuthjælperordninger: De frivillige akuthjælperordninger dækker de områder i regionen, hvor det tager længst tid for regionens præhospitale enheder at komme frem. Akuthjælperne gør en stor indsats for at redde liv og førlighed, og de skaber tryghed i lokalsamfundet. Der afsættes 0,7 mio. kr. årligt til styrkelse af akuthjælperområdet til uddannelse, udstyr, nye medicinske kompetencer og nye akuthjælperordninger, finansieret via råderummet. Uddannelse af flere paramedicinere i Ambulance SYD: For gradvist at øge kompetenceniveauet i den præhospitale indsats afsættes 2 mio. kr. til at uddanne flere paramedicinere hos Ambulance Syd i 2018 og 2019, finansieret af råderummet. Samtidig åbnes op for, at alle paramedicinere kan tilmelde deres paramedicinerkompetencer til vagtcentralen, når de sidder i ambulancen. De deraf følgende driftsudgifter afholdes inden for de eksisterende driftsrammer. Øget antal redderelever: I budgetaftale 2017 indgik, at antallet af redderelever hos Ambulance Syd øges til 8-10 pct. af redderstyrken. Ambulance Syd har derfor gennemført en proces, hvor det konkret er vurderet, at der samlet set kan uddannes 44 elever (8 pct.) på de forskellige stationer. Finansieringen heraf er indarbejdet i forslag til budget for Ambulance Syd. Forskning Aftalepartierne er enige om at styrke den højt specialiserede forskning på OUH og styrke forskningen på alle regionens sygehuse. OUH disponerer 5 mio. kr. stigende til 8,5 mio. kr. årligt af de midler, der fra 2018 påbegyndes opsparet med henblik indflytning på Nyt OUH. I forbindelse med realiseringen af Nyt OUHs effektiviseringsgevinster tilbageføres midlerne til OUH svarende til den investering, som sygehuset har gjort i udbygning af den højt specialiserede forskning. Aftaleparterne noterer sig, at OUH bl.a. forventer at investere midler i øget forskningsunderstøttelse af MR-accelerator og PET-MR-scanner, nye professorater og et nyt elitecenter. Regionsrådet forelægges medio 2018 oplæg til kommende regional forskningsstrategi, der skal sætte retning for sundhedsforskningen og danne grundlag for videreudviklingen af forskningsområdet. Inden for råderummet afsættes fra 2018 yderligere 2 mio. kr., stigende til 8,0 mio. kr. årligt fra 2021 til at styrke forskningsområdet generelt. Udmøntningen heraf sker i den kommende forskningsstrategi, der vil blive udarbejdet på grundlag af en bred og inddragende proces med deltagelse af klinikere, forskere, samarbejdsparter samt patienter og pårørende. Aftalepartierne forventer, at forskningsstrategien bl.a. vil indeholde forslag til styrkelse af rammevilkårene 23

24 Generelt for forskning, forslag til professorater og øvrige delestillinger mellem hospitalerne samt øget mulighed for medfinansiering af ansøgninger om eksterne midler. Aftalepartierne ønsker endvidere, at der i en kommende forskningsstrategi sættes fokus på muligheder for forskningsunderstøttelse af det præhospitale område samt på ulighed i sundhed. Ligeledes skal Danske Regioners ønske om national pulje til forskning indenfor forebyggelse finansieres indenfor af de afsatte ekstra midler. På psykiatriområdet ønskes forskningsmæssigt fokus på den stigende tilgang af børn og unge med psykiske problemer. Effektiv administration Omprioriteringsbidraget til staten på 13 mio. kr. svarende til godt 2 % af lønudgifterne udmøntes via effektiviseringer, herunder digitalisering, i den centrale administration i Regionshuset og på sygehusene. Region Syddanmark har den laveste administrationsandel på landsplan, og antallet af administrative årsværk er faldet siden Der er enighed om fortsat fokus på at høste de gevinster, som digitalisering, automatisering m.v. kan give, herunder hvordan effektive administrative funktioner understøtter den øvrige organisation, fx via besparelser på indkøb o.lign. Samtidig med en lav administrationsandel har Region Syddanmark en relativt decentral administrativ opbygning sammenlignet med andre regioner. Efter aftalepartiernes opfattelse bør dette indgå i det analysearbejde, der i regi af økonomiaftalen igangsættes vedr. evt. fælles løsninger på udvalgte områder. Sundhed Anlæg/investeringer Nye anlægsprojekter Som led i den fortsatte modernisering af de fysiske rammer til gavn for både patienter og medarbejdere er der enighed om at prioritere følgende nye projekter: Psykiatrisk afdeling, Svendborg etablering af skærmede afsnit: Jf. budgetaftale 2017 var der enighed om at forbedre de fysiske rammer på afdelingen i Svendborg. I første omgang blev dog ikke afsat konkret beløb hertil. Etablering af skærmede funktioner m.v., svarende til forholdene på de nybyggede afdelinger i Esbjerg, Aabenraa og Vejle, anslås at beløbe sig til 30 mio. kr., som finansieres af konsolideringsrammen, psykiatri. Psykiatri- og Socialudvalget fremlægger konkret forslag hertil. Sygehus Lillebælt Vejle etapevis modernisering af sengebygning: Sengebygningen moderniseres som led i masterplanen for Sygehus Lillebælt. Der er allerede afsat 10,0 mio. kr. til formålet. Som led i en etapevis gennemførelse afsættes yderligere 10,0 mio. kr. i 2017, finansieret af konsolideringsrammen, somatik. Innovationsudvalget fremlægger konkret forslag hertil. Sygehus Lillebælt Vejle P-hus: Der etableres et nyt P-hus for at forbedre parkeringsforholdene ved Sygehus Lillebælt Vejle. Anslået udgift 40 mio. kr., som finansieres af ikke prioriterede midler i Innovationsudvalget fremlægger konkret forslag hertil. Sydvest Sygehus Esbjerg - Helipad: Jf. budgetaftale 2017 etableres en heliport i tilknytning til Sydvestjysk Sygehus Esbjerg i lighed med, hvad der er tilfældet ved regionens øvrige akutsygehuse. Der pågår forhandlinger med fonde om ekstern finansiering heraf. Evt. regional medfinansiering sker indenfor eksisterende rammer. Innovationsudvalget fremlægger konkret sag herom. Odense Universitetshospital etablering af AiB-laboratorium: Der etableres et klasse-2 laboratorium for at styrke stamcelleforskningen på OUH. Der afsættes 9,3 mio. kr. hertil, finansieret af ikke prioriterede midler i Innovationsudvalget fremlægger konkret forslag hertil. It-driftscenter, Kolding: Der etableres et nyt it-driftscenter i tilknytning til Sygehus Lillebælt Kolding til afløsning for de nuværende centre i Odense og Esbjerg. Anslået pris 25 mio. kr., der finansieres af konsolideringsrammen, somatik. Innovationsudvalget fremlægger konkret forslag hertil. Apparatur og it m.v. Aftalepartierne er enige om at videreføre regionens langsigtede strategi for investeringer i medicoteknisk apparatur og it, herunder målet om et tilstrækkeligt højt investeringsniveau på 350 mio. kr. årligt. Baggrunden er, at det er nødvendigt løbende at udskifte eller nyanskaffe apparatur m.v. af hensyn til bl.a. kvaliteten i behandlingen og patientsikkerheden. Investeringsbehovet afspejler også, at visse typer udstyr har en relativt kort, teknologisk levetid. Også nye behandlingstilbud afføder behov for nye investeringer. Samtidig bidrager investeringer til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes omkostningseffektivitet. Fremadrettet skal de samlede investeringer i apparatur og it m.v. tillige vurderes i lyset af behovet for at sikre en høj genanvendelsesgrad i forbindelse med indflytningen på Nyt OUH. Hertil kommer, at Region Syddanmark står over for anskaffelse af nyt EPJ/PAS-system. Finansieringen heraf forventes som udgangspunkt at kunne rummes indenfor de eksisterende drifts- og investeringsrammer. Aftalepartierne er opmærksomme på, at der i lyset heraf kan vise sig behov for at tilpasse fordelingen af øvrige investeringer m.v. mellem år. Rammerne til medicoteknik i er reduceret med 130 mio. kr. årligt i forbindelse med fremrykning af apparaturanskaffelser for ca. 390 mio. kr. til I budget 2017 blev derfor afsat ekstra 65 mio. kr. til området i I lyset af et midlertidigt råderum i 2017 er tilsvarende fremrykket anskaffelser for 85 mio. kr. fra 2018 til 2017, finansieret via leasing. Der er enighed om, at 100 mio. kr. af frigjorte rådighedsbeløb i 2017 indgår i den samlede prioritering af investeringer i apparatur og it i foråret Muligheden for at fremskynde anskaffelse af arbejdsmiljø- og rengøringsvenlige senge og sengeborde undersøges nærmere i forbindelse med den kommende prioritering af investeringer i apparatur og it. Ved indkøb af apparatur, senge og inventar skal hygiejnekrav og arbejdsmiljøforhold indgå i udbudsbetingelserne. 24

25 Generelt Energioptimering: I 2016 blev fremrykket projekter til energioptimering for 45 mio. kr. Regionsrådets årlige prioritering af den afsatte ramme til udvendig vedligeholdelse sker bl.a. med fokus på energiforbrug. Tilsvarende er afsat en ramme til energiforbedringer på de sociale centre. I forbindelse med den kommende miljø- og energiredegørelse indarbejdes en vurdering af regionens bilpark. Regional Udvikling Reduceret budget som følge af omprioriteringsbidraget Statens krav om et omprioriteringsbidrag indebærer en reduktion af regionens udgiftsrammer på 5,5 mio. kr. I stedet for et råderum på 1,2 mio. kr. medfører omprioriteringsbidraget således et sparekrav i budgettet for 2018 på 4,3 mio. kr. Omprioritering og klar profil for den regionale udviklingsindsats Regionsrådet har på baggrund af aftalen om budget 2017 drøftet en håndtering af omprioriteringsbidraget, der samtidig kan understøtte en klar profil på den regionale udviklingsindsats, herunder såvel prioriteringen af eksisterende aktiviteter som forslag til nye initiativer. Aftalepartierne er på baggrund af drøftelserne enige om følgende initiativer vedr. Regional Udvikling: Kollektiv trafik Der er enighed om at friholde den kollektive trafik for besparelser i forbindelse med statens omprioriteringsbidrag. Region Syddanmark har ansvaret for den regionale kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland og på Fyn. Kommunerne har ansvaret for den lokale kollektive trafik. Der er enighed om, at der primo 2018 skal være en dialog med de kommunale parter og trafikselskaberne om mulighederne for at optimere den samlede kollektive trafik, herunder yderligere anvendelse af brugervenlige, nye teknologiske løsninger, så flest muligt passagerer betjenes bedst muligt indenfor tilskudsrammerne. En tidligere analyse har vist et effektiviseringspotentiale på ca. 7 mio. kr. ved en sammenlægning af de to trafikselskabers administrationer. Mulighederne for at samle administrationerne samt en egentlig fusion af trafikselskaberne bør indgå i ovennævnte drøftelse. Infrastruktur I den syddanske vækst- og udviklingsstrategi indgår regionens prioriteter. De tre prioriteter er: Timemodellen, en midtjysk motorvej samt en tredje lillebæltsforbindelse. Set i lyset af det aktuelle fokus på udvidelsen at Den fynske Motorvej til tre spor på såvel Vestfyn som strækningen Syd om Odense, understreger aftalepartierne, at det fortsat er en forudsætning for de syddanske prioriteter, at allerede planlagte infrastrukturprojekter, herunder udvidelsen af E20, gennemføres. En udvidelse af E20 har således stadig høj prioritet for det syddanske regionsråd. I forbindelse med arbejdet den nye vækst- og udviklingsstrategi, som påbegyndes næste år, bør det vurderes, om de tre oprindelige prioriteter bør nyformuleres set i lyset af bl.a. de seneste års strategiske analyser og VVMredegørelser. Vækst/udvikling/arbejdskraft Adgang til kvalificeret arbejdskraft fremhæves af virksomhederne som en af de største udfordringer, de står overfor, og som en afgørende forudsætning for at de i de kommende år kan realisere deres vækstpotentiale. Regionen har bl.a. i samarbejde med Kommunekontaktrådet igangsat en række initiativer for at imødegå problemstillingen, herunder initiativer, der skal bidrage til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, øge voksen- og efteruddannelsen samt styrke kompetencerne inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab. Initiativerne finansieres af de afsatte midler til erhvervsfremme efter indstilling fra Vækstforum og af uddannelsespuljen. Der er enighed om at fastholde regionens fokus på området, herunder de muligheder, som måtte følge af trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse samt den Teknologipagt, som regeringen forbereder. Digitale kompetencer og teknologiforståelse: Den teknologiske udvikling og digitale omstilling stiller krav om, at den syddanske arbejdsstyrke oparbejder de nødvendige kompetencer inden for teknologi, it og naturvidenskab, som det fremtidige arbejdsmarked efterspørger. Der er derfor enighed om at afsætte 0,4 mio. kr. til at understøtte indsatsen gennem vidensopbygning m.v. på området. Finansieringen sker via den samlede omprioritering, jf. nedenfor. Der er derudover enighed om, at indsatser vedr. digitale kompetencer og teknologiforståelse m.v. indarbejdes i den nye handlingsplan på uddannelsesområdet. Uddannelsespuljen er fortsat et af regionens redskaber til at bakke op om indsatserne i handlingsplanen på uddannelsesområdet. Faget Tysk: Indsatsen for Faget Tysk fra de foregående år ønskes fortsat fastholdt. Som grænseregion har Region Syddanmark en særlig interesse i en styrket indsats. Region Syddanmark vil i forlængelse af offentliggørelsen af regeringens kommende nationale sprogstrategi, der ventes præsenteret i efteråret 2017, gå i dialog med ministerierne og andre relevante parter om samarbejdsmuligheder vedr. evt. indsatser eller initiativer, der kan fremme faget tysk. Sundhedens geografi Der er enighed om at afsætte 0,65 mio. kr. til at undersøge potentialet i at koble viden om sygdomme med geografisk placering af forskellige patientgrupper og risikoforhold for at kvalificere arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Indsatsen finansieres af rammen for det nære sundhedsvæsen og af rammen til videnssporet i Det Gode Liv-strategien. Jordforurening og miljø Kærgård Plantage - erhvervsudvikling på jordforureningsområdet: Der er enighed om at afsætte 0,95 mio. kr. i 2018 til i samarbejde med Aarhus Universitet at udvikle en metode til mere præcist at måle udbredelsen af oprensningsmidler i demonstrationsanlægget. Formålet er at udvikle en mere omkostningseffektiv jordrensemetode med potentiale for salg af dansk knowhow. Finansieringen sker via Kulturpuljen. Pesticider - en forstærket regional grundvandsbeskyttende indsats: Der er enighed om at afsætte 1 mio. kr. til en forstærket regional indsats overfor grundvandstruende pesticidforureninger. Indsatsen sker i samarbejde med vand- 25

26 Generelt værker, kommunerne m.fl. Indsatsen skal målrettes der, hvor den regionale indsats på punktkilder gør en særlig forskel, og vil omfatte opsporing, indkredsning og håndtering af udvalgte pesticidforureninger. Finansieringen sker via den samlede omprioritering, jf. nedenfor. "Fast track" til boligejere med jordforureninger: Boligejere oplever sig ofte hårdt ramt af den uvished, der opstår, når deres grund bliver registreret som sandsynligvis forurenet. Der er enighed om at gennemføre et pilotprojekt, der skal afprøve metoder til en "fast track"-ordning, så boligejere hurtigere kan få afklaring om en evt. håndtering af forureningen. Såfremt pilotprojektet bliver vellykket, vil metoderne fra pilotprojektet blive indarbejdet i den fremtidige praksis på området. Kultur og Turisme Regionsrådet har i budgetaftalen for 2017 afsat 2 mio. kr. til fejring i 2020 af 100 året for, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark. Regionen er blevet en del af partnerskabet, Præsidiet for Genforeningen, sammen med bl.a. de sønderjyske kommuner. Der er enighed om at afsætte yderligere 1 mio. kr. af Kulturpuljen til fejringen. Midlerne skal gå til aktiviteter, der markerer Genforeningen og samtidigt understøtter regionsrådets kulturstrategi. Der er desuden enighed om at afsætte 0,8 mio. kr. af Kulturpuljen til fejring af Koldinghus 750 års jubilæum i Midlerne skal anvendes til aktiviteter og events, som understøtter regionens kulturstrategi. Regionen har i en årrække støttet en række kultur- og turismeprojekter, der fremmer fødevareoplevelser. Fx Oplevelser i Vadehavet og Vadehavskysten.dk, som har fået henholdsvis 1,8 mio. kr. og 1 mio. kr. fra Kulturpuljen til bl.a. østersaktiviteter og -information og Østerssafari. Projekterne samarbejder og koordinerer indsatserne. Til at understøtte den videre udvikling af vadehavsprodukter og -oplevelser, herunder potentialerne ved østersforekomsterne, afsætter aftalepartierne yderligere 0,5 mio. kr. Internationalisering Den regionale vækst- og udviklingsstrategi danner rammen om Region Syddanmarks dansk-tyske og internationale samarbejde. Den nuværende strategi løber frem til 2020 og heraf fremgår, at det dansk-tyske og internationale samarbejde skal bidrage til at opfylde strategiens mål samt øge den internationale synlighed og efterspørgsel på syddanske kompetencer og løsninger. Som forberedelse til den kommende vækst- og udviklingsstrategi anmodes administrationen om et oplæg, der giver et samlet billede af regionens nuværende dansk-tyske og internationale samarbejde samt et bud på fremadrettede handlingsspor. FN s verdensmål for bæredygtig udvikling: Administrationen anmodes om at afsøge, hvordan regionen kan bidrage til at realisere FN s verdensmål, herunder udvikle forslag til hvorledes FN's verdensmål kan følges på regionalt niveau. Finansiering, samlet omprioritering Omprioriteringsbidraget til staten samt øvrige omprioriteringer udgør i alt 5,7 mio. kr. Der er enighed om, at finansieringen sker således: Kollektiv trafik friholdes for besparelser Øvrige budgetområder reduceres med 1 pct., svarende til 3,3 mio. kr. Rammen vedr. Øvrige udgifter og indtægter reduceres yderligere med 2,5 mio. kr., svarende til 2,4 pct. Social og Specialundervisning Uændrede takster I Styringsaftalen for 2018 lægges op til, at der i 2018 skal være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde eller som minimum fastholdes i forhold til 2017 i alle kommuner og regionen. I lyset af at taksterne på regionens tilbud fra 2009 til 2017 samlet set er reduceret med ca. 10 pct., er der enighed om, at taksterne ikke reduceres i 2018, men fastholdes uændrede (i gennemsnit). Forbedringer af de fysiske rammer Som led i den fortsatte modernisering af de fysiske rammer på regionens sociale centre er der enighed om at afsætte 9,0 mio. kr. til ombygning af aflastningspladser på Bihuset, Børne- og Autismecenter, og 4,0 mio. kr. til ombygning af Møllebakken, Specialcenter for Unge og Voksen. Regionen som arbejdsgiver Sygefravær Der er skærpet ledelsesmæssigt fokus på arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel. Indsatserne koncentreres særligt om de arbejdspladser, hvor der konstateres et forhøjet sygefravær, fx som følge af arbejdsulykker samt arbejdsmiljøproblemer. Der arbejdes fortsat med initiativer centralt som decentralt, der kan nedbringe sygefraværet yderligere. Bl.a. arbejdes med systematiske samtaler med sygemeldte medarbejdere ( modellen), kursus- aktiviteter for bl.a. ledere for afdelinger med et højt sygefravær samt en aktiv forebyggelsesindsats. Målet er et sygefravær på maksimum 4,1 pct. for regionen under ét. Varetagelse af uddannelsesopgaver Udover sundhedsopgaver varetager regionens sygehusenheder en betydelig uddannelsesopgave. Sygehusene har hvert år flere tusind elever og studerende i praktikophold som led i deres sundhedsfaglige uddannelse. Sygehusene varetager også en praktikopgave for social- og sundhedsassistentelever ansat i de syddanske kommuner. Udover social- og sundhedsassistenter ansætter Region Syddanmark hvert år EUD elever til de erhvervsrettede uddannelser inden for fx uddannelser som lægesekretær, serviceassistent, ambulancereddere mv. Desuden deltager regionen i opkvalificering af ufaglærte medarbejdere til faglært niveau som led i deres ansættelse, fx ved regionens rengørings- og servicefunktioner. 26

27 Generelt Ud over uddannelsesopgaven i tilknytning til regionens kerneopgaver ønsker aftalepartierne, at regionen også har fokus på at ansætte lærlinge i håndværksuddannelser i det omfang, der fagligt og opgavemæssigt er basis for at etablere lærepladser/kombinationslærepladser. Ansættelse på særlige vilkår Regionsrådet har vedtaget en strategi, der skal sikre flere ansatte i Region Syddanmark på særlige vilkår. Det gælder såvel fleksjobbere som ekstraordinært ansatte, herunder personer, der afprøver deres arbejdsevne, personer i skånejob eller ved ledighed i form af løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Målsætningen er, at der i 2019 skal være 50 pct. flere ansatte på særlige vilkår, end der var i Som led i strategien udarbejder alle sygehuse, sociale centre og andre enheder en indsatsplan, der skal sikre, at målsætningen nås. Regionsrådet forelægges status herfor i

28 Generelt 1.7 Den politiske budgetproces Som led i sit arbejde fremlagde det særlige udvalg vedr. budgetprocedure i februar 2008 forslag til overordnet proces for budget 2009 m.v. Den overordnede proces for budget 2018 er udarbejdet inden for rammerne af udvalgets overvejelser og anbefalinger. Processen er endvidere justeret på baggrund af regionsrådets budgetseminaret i marts Procedurekrav vedr. budgetproces Der er få, formelle krav med hensyn til tidsplan, form og indhold. Det gælder bl.a. at forretningsudvalget senest 15. august skal udarbejde forslag til budget for det kommende år, at forslag til budget skal undergives to behandlinger i regionsrådet med minimum tre ugers mellemrum, at 1. behandlingen i regionsrådet skal foregå senest 24. august, at forslag til kommunale udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest 1. september, at 2. behandlingen/budgettets vedtagelse skal foretages i regionsrådet senest 1. oktober, og at årlig styringsaftale med kommunerne om regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet skal indgås senest den 15. oktober. Inden for disse tidsmæssige rammer kan regionsrådet således selv tilrettelægge budgetprocessen. Politisk budgetproces Budgetprocessen i Region Syddanmark afspejler for det første, at regionsrådet i henhold til styrelsesvedtægten varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver og økonomi. For det andet indebærer de ydre rammer og vilkår for regionernes økonomi, at de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner indtager en meget central rolle i processen. I de senere år er en stor del af væksten i regionernes økonomi dog prioriteret via de årlige finanslovsaftaler, hvorfor disse også vil have et naturligt fokus i budgetprocessen. I lyset heraf skal budgetprocessen, jf. anbefalingerne fra det særlige udvalg vedr. budgetprocedure ( Bechmann-udvalget ), bl.a. sikre politisk fokus på status, dvs. hvordan går det med økonomi, kvalitet m.v. politisk fokus på input til Danske Regioner til brug for økonomiforhandlingerne med regeringen. Endvidere skal processen understøtte politisk fokus på resultater, herunder kvalitet m.v. frem for (mere snævert) input i form af ressourcer (kroner), politisk prioritering via mål, politikker, serviceniveau etc. sammenhæng mellem budgetlægning i form af udmøntning af økonomiaftalens overordnede rammer og vilkår og en løbende politisk prioritering af de budgetmæssige rammer, fx i form af behandling af strategi- og aktivitetsplaner. Den løbende økonomiske planlægning, opfølgning og styring sker med fokus på et flerårigt perspektiv. Mulighederne for i økonomiske henseende at understøtte og realisere de vedtagne mål, strategier og politikker sker altså ikke kun i forbindelse med selve den formelle behandling og vedtagelse af budgettet, men også som led i den løbende udmøntning og opfølgning herpå i året. Hovedtræk i den overordnede budgetproces er vist herunder: Centralt i processen er som de seneste år to budgetseminarer i hhv. marts og juni måned samt et orienterende regionsrådsmøde i august måned. 28

29 Generelt Formel tidsplan Fokus primært eksternt Status Politisk tidsplan 15/3 Budgetseminar, herunder Gennemgang foreløbige 2016-resultater, overspil til 2017 samt optakt til ØA Tema: Målbilleder for Region Syddanmark Tema: Omprioritering/klar profil for den regionale udviklingsindsats Andre temaer i relation til budget /4 Generalforsamling i Danske Regioner 24/4 RR: - Behandling af regnskab 2016 Genbevilling i 2017 af mer-/mindreforbrug i 2016 Budgetopfølgning 2017 Juni Aftale om regionernes økonomi for /6 Budgetseminar, herunder Orientering om/ foreløbig drøftelse af ØA2018, inkl. foreløbige skøn vedr. råderum/balance - Tema: Forslag til regional vækstpakke Strategisk kompetenceudvikling fælles drøftelse med Hovedudvalget 26/6 RR: - 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2017 Budgetopfølgning Senest 15/8 FU: 1. behandling af budget - 16/8 FU: 1. behandling af forslag til budget 2018 herunder gennemgang af status for budgetforslag 23/8 Orienterende regionsrådsmøde med gennemgang af centrale temaer i f.t. budget Senest 24/8 RR: 1. behandling af budget - 28/8 RR: 1. behandling af forslag til budget Senest 22/9 31/8 KKU: Drøftelse af kommunale udviklingsbidrag for /9 FU: 2. behandling, - inkl. ændringsforslag til budget 2018, herunder udmøntning af økonomiaftalen, bl.a. på baggrund af bidrag fra udvalg og grupper - Senest 1/10 RR: 2. behandling 25/9 RR: 2. behandling/vedtagelse af budget økonomi- og aktivitetsrapportering Senest 15/10 RR: Rammeaftale - Budgetopfølgning 2017 Pris- og lønregulering af budget 2017 Lov- og cirkulæreprogram Rammeaftale 2018 for det sociale område - / FU: årligt møde med Hovedudvalget / RR, herunder løbende budgetopfølgning prioritering af anlæg/investeringer - udmøntning af puljer/rammer strategiplaner m.v. analyser af særlige fokusområder m.v. 18/12 RR: 3. økonomi- og aktivitetsrapportering Budgetopfølgning 2017 Overførsler fra 2017 til efterfølgende år Fastsættelse af takster m.v. for sociale tilbud NB Datoer for 1. behandlingen følger mødekalenderen for 2017 Fokus primært internt Grupper, der ikke måtte have sæde i forretningsudvalget, inviteres til at deltage i orienteringer/ gennemgange, som indleder 1. og 2. behandlingen i forretningsudvalget. Aftale Budgetbehandling Planlægning 29

30 Generelt Proces for de politiske budgetdrøftelser Datoer for de politiske forhandlingsmøder i starten af september 2017 aftales og udmeldes i slutningen af juni måned. I forlængelse af 1. behandlingen i forretningsudvalget indkalder formanden partigrupperne til forhandling. Til brug herfor kan partigrupperne trække på administrationen til afklaring af faktuelle forhold m.v. Ønsker herudover vedr. belysning, uddybning e.lign. af særlige forhold aftales i det videre forhandlingsforløb, jf. nedenfor. Sept. 1. forhandlingsmøde Til møde foreligger 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2017 *) sammenfatning af bidrag fra politiske grupper og udvalg strategipapir i relation til mulige tilpasninger m.h.p. aftaleoverholdelse På mødet vil der være mulighed for at motivere forslag samt en fælles drøftelse heraf og udfordringerne i relation til budget 2018 I forlængelse heraf udsender formanden udspil til budgetaftale forhandlingsmøde Drøftelse og indgåelse 3. forhandlingsmøde Evt. *) Jf. tilkendegivelse i f.m. 2. økonomi- og aktivitetsrapportering 2016 på regionsrådets møde, sept Budgetaftalen 2018 forelægges forretningsudvalget i forbindelse med 2. behandlingen som ændringsforslag til budget Inddragelse af medarbejderrepræsentanter Med henblik på inddragelse i processen deltager medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget i de to budgetseminarer i marts og juni samt det orienterende regionsrådsmøde i august. I den videre budgetproces inviteres medarbejderrepræsentanterne på tilsvarende vis også til at deltage i den indledende gennemgang af budgetforslaget i forbindelse med forretningsudvalgets 1. behandling. Desuden afholdes fællesmøde mellem forretningsudvalget og Hovedudvalget forud for 2. behandlingen af budgettet. 30

31 Generelt 1.8 Pejlemærker for Region Syddanmark Region Syddanmarks sundhedsvision og den regionale vækst- og udviklingsstrategi Det Gode Liv sætter den overordnede ramme for regionens opgavevaretagelse i de kommende år. Det samme gælder for rehabiliteringsstrategien på det regionale socialområde i Region Syddanmark. Kommunerne, erhvervslivets organisationer og arbejdsmarkedets parter er centrale samarbejdsparter for Region Syddanmarks drifts- og udviklingsindsats. Som et led i udmøntningen heraf og som led i fremtidige strategier og planer samt som fundament for det dagslige arbejde, har Region Syddanmark følgende pejlemærker: Region Syddanmark er borgernes og patienternes region Det viser vi ved at: møde patienter og pårørende ud fra sundhedsvisionens værdier arbejde for lighed i sundhed udvikle, imødekomme og prioritere samarbejdet med frivillige kræfter inddrage borgere, patienter og pårørende i udviklingen af regionens ydelser inddrage og imødekomme kommuner og andre samarbejdspartnere samt aktører på området for regional udvikling i regionens vækst- og udviklingsindsats. Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter Det opnår vi ved at: basere indsatsen på sundheds-, udviklings-, miljø- og socialområdet på nyeste viden og ved at stræbe efter højeste faglige standard arbejde målrettet for at leve op til nationale mål have synlige og ambitiøse mål på alle niveauer, der har sammenhæng til de nationale mål og ved løbende at følge op stræbe efter balance, sammenhængskraft, vækst og udvikling i hele regionen. Regions Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Det udvikles: i samarbejde med praksis og kommuner med respekt for lokale forskelle og behov med fokus på lokal forankring kombineret med tværgående regionale, kommunale og nationale prioriteringer med fokus på konkrete ydelser og på nye fleksible samarbejdsformer med udgangspunkt i at skabe helhed og værdi i indsatsen overfor patienterne, samt ved at lette patientens vej igennem sundhedsvæsenet. Region Syddanmark gør nytte af regionale styrker og bidrager til nationale dagsordener Det gør vi ved at: stille os til rådighed, gå forrest og påvirke den nationale dagsorden på de områder, hvor regionen har faglige styrker deltage i nationale og internationale samarbejder, for at bidrage til at udvikle og fastsætte faglige standarder lære af internationale erfaringer, andre regioner og regionens samarbejdspartnere bruge vores geografiske position til at sætte en dagsorden for det grænseoverskridende samarbejde. 31

32 Generelt Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling Det gør vi ved at: udvikle regionens nuværende og fremtidige ydelser og services til gavn for borgerne ved hjælp af innovation og ny teknologi lokale behov og lokal viden skal være drivkraft for innovation og udvikling bygge bro mellem behov, tilgængelig viden og erhvervsmæssige styrker bruge viden og ekspertise fra andre sektorer og regioner, både nationalt og internationalt udvikle og forbedre regionens ydelser ved at prioritere forskning. Region Syddanmarks enheder drives i sammenhæng og med gensidige forpligtigelser Det gør vi ved at: drive ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor enhederne har forskellige roller og gensidige forpligtelser enhederne er selvbærende komplette enheder, som hver især bidrager til at skabe sammenhæng i regionen prioritere balance imellem enhederne lade udviklingen af regionens samlede sundhedstilbud gå hånd i hånd med den specialiserede behandling. Region Syddanmark drives med vægt på klare visioner og spilleregler samt stabil og decentral drift Det viser vi ved at: lade de enkelte enheder disponere og håndtere den daglige drift have fælles klare spilleregler, der bidrager til, at vores processer og ydelser lever op til fastsatte normer og krav til kvalitet, økonomisk ansvarlighed, gennemskuelighed og langsigtet planlægning sikre stabilitet i driftsvilkårene. Region Syddanmark er en god arbejdsplads Det sikrer vi ved at: basere ledelse og samarbejde på regionens personalepolitiske værdier: - Ordentlighed i det vi gør og siger - Vækst i fagligheden - Plads til fornyelse og begejstring basere dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på gensidig tillid, retfærdighed og respekt sikre, at ansatte har de kompetencer, der er nødvendige for at løse deres kerneopgaver være en rummelig arbejdsplads, der også giver rammer til ansatte med særlige behov. 32

33 2. Sundhed 33

34 Sundhed Opgaver Regionerne har ansvaret for det samlede sygehusvæsen, dvs. både det almindelige (somatiske) og psykiatrien, samt praksisområdet (sygesikring). Aktivitet I økonomiaftalen for 2018 forventes en aktivitetsstigning på det somatiske område i 2017 på 1,1 pct. i forhold til Herudover er der for 2018 aftalt en vækst på 2,0 pct., målt i DRG-/DAGSværdi. I lighed med de seneste tre år forudsættes den aftalte vækst i aktiviteten fuldt ud finansieret via forbedret produktivitet på 2 pct. på sygehusene. I 2018 svarer det for Region Syddanmark til løbende effektiviseringer for 298 mio. kr., der omsættes i flere behandlinger og undersøgelser. I 2016 stod regionens sygehuse for godt 2,5 mio. ambulante besøg og ca udskrivninger. Antallet af sengedage var ca Der var tilsvarende ca ambulante besøg og ca sengedage inden for psykiatrien. Hertil kom ca. 9,3 mio. kontakter til egen læge og mere end 1 mio. kontakter til speciallæge. Hvad bruges pengene til? Der er i 2018 omkostninger på i alt ,1 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af fælles formål og administration samt renter. I driften indgår visse beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser og afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt dækker finansieringen alene udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg = likviditetstrækket i året. Økonomiaftalen for 2018 De årlige aftaler med regeringen om næste års aktivitet og økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed. I aftalerne lægges vægt på, at de efterleves både i budget og regnskab. Region Syddanmark har i regnskab samt budget 2017 overholdt sin del af aftalerne. Aftalen tager udgangspunkt i udgiftsloftet for Heri indgår et omprioriteringsbidrag på 1 pct. vedr. administration, svarende til -59 mio. kr. på landsplan, der ikke er tilbageført. I forhold hertil er aftalt en realvækst på 500 mio. kr. Hertil kommer øremærkede midler på 157 mio. kr. vedr. initiativer på finansloven for 2017 m.v. samt konsekvenser af nye love m.v. (DUT). Økonomiaftale 2018 realvækst Mio. Alle RSD Omprioriteringsbidrag Meraktivitet - forudsat prod.forbedring Løft af øvrig sundhed FL2017 m.v I alt I aftalen indgår, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne ved kvalitetsfondsbyggerier, svarende til 131 mio. kr. i 2018 anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og kræft m.v. Sundhed er omfattet af et driftsloft, opgjort udgiftsbaseret, ekskl. renter. Hvor kommer pengene fra? Finansieringen via bloktilskud fra staten og aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Udgiftsloft 2018 drift Mio. Alle RSD Drift, ekskl. renter, inkl. DUT heraf medicintilskud Region Syddanmarks andel af udgiftsloft er faldet som følge af faldende andel af finansieringen. Der er for 2018 aftalt et loft for anlægsudgifterne på mio. kr. brutto., inkl. 200 mio. kr. til apparatur m.v. på kræftområdet, jf. Kræftplan IV. Regionens andel heraf udgør 513 mio. kr. Hertil kommer investeringer i kvalitetsfondsbyggerier i 2018 på mio. kr. Der hensættes mio. kr. til egenfinansiering heraf. 34

35 Sundhed Aftalen om budget 2018 Fortsat vækst i aktiviteten er ikke længere ensidigt nøglen til forbedringer i sundhedsvæsenet. Aktiviteten i det syddanske sundhedsvæsen skal fastholdes på et fortsat højt niveau, så tidligere tiders ventelister ikke vender tilbage. Men fortsat vækst skal ikke være et mål i sig selv. Det skal derimod resultatet af patienternes behandling og patienternes oplevelse af sundhedsvæsenet. Regionsrådet vedtog i 2017 en ny sundhedsplan, som gælder frem til Planen sætter den overordnede kurs for regionens sundhedsvæsen med udgangspunkt i Regions Syddanmarks pejlemærker, de otte nationale mål og de regionale politikker og strategier, der er formuleret på sundhedsområdet. patientsikkerhed, indførelse af nye behandlingstilbud m.v. Den præhospitale indsats I sammenhæng med den nye sygehusstruktur har regionsrådet sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Den præhospitale indsats er derfor oprustet, så der er en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge og tilskadekomne overalt i regionen. Som led i en løbende revision udvælger regionsrådet hvert år hvilke indsatsområder, der særligt skal sættes fokus på i det kommende år. I 2018 omfatter disse bl.a.: Patientrettigheder, patientrapporterede oplysninger, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, samarbejde med frivillige samt hygiejneområdet. Struktur Sygehusstruktur i Syddanmark er bygget op omkring fire akutsygehuse i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg. Hertil kommer special- og sammedagssygehuse samt ø-sygehus på Ærø. Psykiatrisygehuset har afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Vejle, Middelfart, Odense og Svendborg. Hertil kommer lokalpsykiatriske centre som indgangsport til og omdrejningspunkt for behandlingen. Investeringer Gennemførelsen af den nye sygehusstruktur kræver betydelige investeringer i udbygning af de sygehuse, der skal være akutsygehuse, og til nybygning af et universitetshospital i Odense. Region Syddanmark har fået tilsagn om støtte fra statens kvalitetsfond til tre projekter: mio. kr. til et nyt universitetshospital i Odense, 912 mio. kr. til udbygning/modernisering af Kolding Sygehus samt mio. kr. til udbygning/ modernisering af Aabenraa Sygehus (alle beløb i 2009-niveau, inkl. energilån). Udbygning af Sydvestjysk Sygehus som akutsygehus, øvrige investeringer på det somatiske område samt gennemførelsen af psykiatriplanen finansieres via regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer løbende investeringer i apparatur og it, bl.a. for at understøtte at sygehusenes omkostningseffektivitet. Løbende investeringer bidrager samtidig til at sikre fortsat god kvalitet og 35

36 Sundhed 2.1 Indholdsfortegnelse 2.1 Indholdsfortegnelse Sundhed: Bevillingsoversigt Sundhed: Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Pejlemærker, Nationale mål og Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Sundhedsplan Sygehuse i Region Syddanmark Budget- og styringsprincipper Somatik OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Friklinikken, Region Syddanmark Fællesudgifter og -indtægter Psykiatri Fællesudgifter og -indtægter Sygesikring Administration Finansiering Investeringsbudget Investeringsoversigt

37 Sundhed Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Somatik Netto Behandlingspsykiatri Netto Sygesikring Netto Administration m.v. Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Investeringer: Somatik Brutto Behandlingspsykiatri Brutto Overførsel fra kt Investeringer i alt

38 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Somatik Sygehus Lillebælt Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Friklinik i Give Fællesudgifter og -indtægter Somatik i alt Behandlingspsykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark RCT Handerslev Fællesudgifter og -indtægter Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Sygesikring Administration, renter mv. Central administration sygesikring Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administ. Ve Andel af renter mv Adm.,renter mv. i alt

39 Omkostninger i alt Somatik i alt Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Adm.,renter mv. i alt Omkostninger Sundhed i alt Finansiering Statslige bloktilskud Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto

40 Sundhed Generelt 2.4 Opgaver I henhold til sundhedsloven har regionsrådet ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver, dvs. regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og at indgå aftale med hver kommunalbestyrelse i regionen om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Region Syddanmark favner på sundhedsområdet over mange forskellige tilbud, hvilket betyder, at borgerne møder Region Syddanmark på mange forskellige måder, som vist i nedenstående illustration. Dertil har regionen et nært samarbejde med kommunerne om sundhedsindsatsen overfor borgerne. Den formelle ramme for det sundhedssamarbejdet mellem region og kommuner er den sundhedsaftale, som efter sundhedsloven skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Den praktiserende læge er den primære indgang Borgerens egen læge er ofte den første indgang til sundhedsvæsenet, og lægen vil i mange tilfælde kunne behandle patienten uden at involvere resten af sundhedsvæsenet. Når borgere får sygdomme, der kræver en mere specialiseret viden og behandling, træder de praktiserende speciallæger til. De kan have specialer i fx øre-, næse- og halslidelser, øjenlidelser eller hudlidelser. Langt de fleste undersøgelser og behandlinger foregår hos de praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Når de praktiserende læger holder lukket, og borgerne har brug for lægehjælp, står regionens vagtlæge til rådighed. Når en borger ringer til lægevagten, vil mange kunne få behandling i hjemmet med telefonisk vejledning fra lægevagten. I de tilfælde hvor der er behov for at tilse borgeren, vil borgeren blive bedt om at komme ind på skadestuen eller lægevagten. I de tilfælde, hvor der opstår alvorlig akut sygdom fx ved ulykker, er det regionens akuthjælp, borgerne møder. Akuthjælp Ved alvorlige ulykker har Region Syddanmarks AMK-vagtcentral en bred vifte af muligheder for at yde borgerne en hurtig og kompetent hjælp. Det kan være de paramedicinerbemandede akutbiler, akutlægebilerne, der som udgangspunkt har en anæstesilæge med ombord, akutlægehelikopteren eller en af regionens mange ambulancer, der rykker ud med blå blink og sirener. Fælles for de akutte udrykninger og de mere udramatiske besøg hos den praktiserende læge er, at de kan ende med, at borgeren kommer ind på en af Region Syddanmarks fem sygehusenheder. De fire af dem tager sig af fysiske lidelser, mens det femte tager sig af de psykiske lidelser. 40

41 Sundhed Generelt Fem sygehusenheder med mange opgaver Sygehusenhederne består af flere sygehusmatrikler, der har en bred vifte af opgaver fra behandling af alvorligt syge patienter og kroniske patienter til behandling af patienter med småskader. Sygehusene skal lave undersøgelser og udrede patienters symptomer for at kunne give dem en diagnose. De skal kunne operere og behandle for akutte såvel som ikke-akutte sygdomme og skader. Sygehusene har fx samlet set ca. 2,9 mio. ambulante besøg og udskrivninger om året. Regionen yder sygehusbehandling til personer med bopæl i regionen, mens der ydes akut behandling til personer, som midlertidigt opholder sig i regionen. Borgere, der behandles i sygehusvæsenet og har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, ydes befordring og befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte regler. Varetagelsen af sygehusvæsenets opgaver sker hovedsageligt på regionens egne sygehuse, men kan også ske i samarbejde med andre regioner. Desuden kan regionsrådet indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af opgaverne. Herudover indgår regionsrådet driftsoverenskomst med de i loven nævnte private specialsygehuse, samt med selvejende hospices, der ligger i regionen, og som ønsker at indgå aftale om tilbud af pladser. Regionen står klar med hjælp og vejledning Uanset om man er en ældre borger, en børnefamilie eller noget helt tredje, så kan man have brug for hjælp og vejledning i forhold til sundhedsvæsenet. Patienterne kan derfor kontakte Patientkontoret, så man er klædt ordentligt på i forhold til fx rettigheder. Hvis man som patient allerede er blevet tilbudt en tid til udredning, undersøgelse eller behandling på et sygehus, men ønsker en hurtigere tid, kan man kontakte Den Regionale Visitation. Langt fra al kontakt til det syddanske sundhedsvæsen foregår ansigt til ansigt. Regionen gennemfører ligesom resten af landet tre kræftscreeningsprogrammer, der giver borgere mulighed for at blive screenet for tarmkræft, brystkræft eller livmoderhalskræft. I alle faser af syddanskernes liv, spiller regionen en vigtig rolle. Derfor arbejder regionen kontinuerligt på at skabe de bedst mulige sundhedstilbud, så borgerne oplever og føler, at det syddanske sundhedsvæsen er borgernes og patienternes region. 2.5 Pejlemærker, Nationale mål og Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Pejlemærker Regionsrådet vedtog i efteråret 2016 en række pejlemærker for Region Syddanmarks virke. Pejlemærkerne er gældende for regionens samlede virksomhed og går på tværs af de mange politikker, visioner og strategier, som regionen arbejder ud fra, og dermed også vigtig for udviklingen af sundhedsområdet. Pejlemærkerne går hånd i hånd med de otte nationale mål, der er beskrevet for udviklingen i sundhedsvæsenet. Pejlemærkerne og de otte nationale mål sætter dermed en tydelig retning for det syddanske sundhedsvæsens udvikling, der vil være i fuld overensstemmelse med den overordnede nationale kurs på sundhedsområdet. Pejlemærkerne er bl.a. baseret på Region Syddanmarks Sundhedsvision. Sundhedsvisionen, som blev vedtaget i regionsrådet i 2011, har siden dannet grundlag for regionens arbejde på sundhedsområdet. Pejlemærkerne hænger tæt sammen med de otte nationale mål, der er formuleret på sundhedsområdet: 41

42 Sundhed Generelt Det er for de enkelte pejlemærker beskrevet nedenfor, hvordan de hænger sammen med de nationale mål. De nationale mål er ikke koblet til pejlemærkerne i et en-til-en forhold, men der er en tydelig sammenhæng når det handler om udmøntningen af pejlemærkerne på sundhedsområdet. Pejlemærker for Region Syddanmark er: Region Syddanmark er borgernes og patienternes region Det viser vi ved at: møde patienter og pårørende ud fra sundhedsvisionens værdier arbejde for lighed i sundhed udvikle, imødekomme og prioritere samarbejdet med frivillige kræfter inddrage borgere, patienter og pårørende i udviklingen af regionens ydelser inddrage og imødekomme kommuner og andre samarbejdspartnere samt aktører på området for regional udvikling i regionens vækst- og udviklingsindsats. Nationalt mål: Dette pejlemærke flugter med det nationale mål om øget patientinddragelse. Region Syddanmark stræber efter at gøre det bedste for borgere og patienter Det opnår vi ved at: basere indsatsen på sundheds-, udviklings-, miljø- og socialområdet på nyeste viden og ved at stræbe efter højeste faglige standard arbejde målrettet for at leve op til nationale mål have synlige og ambitiøse mål på alle niveauer, der har sammenhæng til de nationale mål og ved løbende at følge op stræbe efter balance, sammenhængskraft, vækst og udvikling i hele regionen. Nationale mål: Dette pejlemærke flugter med de nationale mål om høj kvalitet, hurtig udredning og behandling samt forbedret overlevelse og patientsikkerhed. Region Syddanmark prioriterer udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Det udvikles: i samarbejde med praksis og kommuner med respekt for lokale forskelle og behov med fokus på lokal forankring kombineret med tværgående regionale, kommunale og nationale prioriteringer med fokus på konkrete ydelser og på nye fleksible samarbejdsformer med udgangspunkt i at skabe helhed og værdi i indsatsen overfor patienterne, samt ved at lette patientens vej igennem sundhedsvæsenet. Nationalt mål: Dette pejlemærker flugter med de nationale mål om bedre sammenhængende patientforløb, styrket indsats for kronikere og ældre patienter samt flere sunde leveår. Region Syddanmark gør nytte af regionale styrker og bidrager til nationale dagsordener Det gør vi ved at: stille os til rådighed, gå forrest og påvirke den nationale dagsorden på de områder, hvor regionen har faglige styrker deltage i nationale og internationale samarbejder, for at bidrage til at udvikle og fastsætte faglige standarder lære af internationale erfaringer, andre regioner og regionens samarbejdspartnere bruge vores geografiske position til at sætte en dagsorden for det grænseoverskridende samarbejde. Region Syddanmark spiller en aktiv rolle i forskning, innovation og udvikling Det gør vi ved at: udvikle regionens nuværende og fremtidige ydelser og services til gavn for borgerne ved hjælp af innovation og ny teknologi lokale behov og lokal viden skal være drivkraft for innovation og udvikling bygge bro mellem behov, tilgængelig viden og erhvervsmæssige styrker bruge viden og ekspertise fra andre sektorer og regioner, både nationalt og internationalt udvikle og forbedre regionens ydelser ved at prioritere forskning. 42

43 Sundhed Generelt Region Syddanmarks enheder drives i sammenhæng og med gensidige forpligtigelser Det gør vi ved at: drive ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor enhederne har forskellige roller og gensidige forpligtelser. Enhederne er selvbærende komplette enheder, som hver især bidrager til at skabe sammenhæng i regionen prioritere balance imellem enhederne lade udviklingen af regionens samlede sundhedstilbud gå hånd i hånd med den specialiserede behandling. Region Syddanmark drives med vægt på klare visioner og spilleregler samt stabil og decentral drift Det viser vi ved at: lade de enkelte enheder disponere og håndtere den daglige drift have fælles klare spilleregler, der bidrager til, at vores processer og ydelser lever op til fastsatte normer og krav til kvalitet, økonomisk ansvarlighed, gennemskuelighed og langsigtet planlægning sikre stabilitet i driftsvilkårene. Nationale mål: Dette pejlemærke flugter med det nationale mål om et effektivt sundhedsvæsen. Region Syddanmark er en god arbejdsplads Det sikrer vi ved at: basere ledelse og samarbejde på regionens personalepolitiske værdier: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Plads til fornyelse og begejstring basere dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på gensidig tillid, retfærdighed og respekt sikre, at ansatte har de kompetencer, der er nødvendige, for at løse deres kerneopgaver være en rummelig arbejdsplads, der også giver plads til ansatte med særlige behov. De regionale pejlemærker og de nationale mål sætter således retning for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Således sikres sammenhæng til nationale dagsordener, der gælder for sundhedsområdet. Det er dog et vilkår, at der løbende kommer nationale udspil og initiativer på sundhedsområdet, som regionen vil skulle forholde sig til, og som vil indgå i de prioriteringer, der løbende foretages i Region Syddanmark. Vision for sundhedsområdet i Region Syddanmark Regionsrådet vedtog i 2011 en vision med en række pejlemærker, som sætter retningen for, hvordan det syddanske sundhedsvæsen skal udvikle sig. Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Vores succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Vi har fokus på rettidighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Dialog Vi møder patient og pårørende med respekt, omsorg og åbenhed. Nærhed, tryghed og ligeværdighed skabes i en dialog, hvor patient og pårørende bliver set, hørt og inddraget. 43

44 Sundhed Generelt Lighed Vi har fokus på, at al behandling tager udgangspunkt i en fri og lige adgang for alle borgere. Lighed i sundhed opnås, når der i forebyggelse og behandling tages hensyn til, at mennesker er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. Sammenhæng Vi sikrer et godt patientforløb gennem samarbejde med patient og pårørende og på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Rettidighed Vi giver den rette hjælp til rette tid. De patienter, der har det største behov, får hjælp hurtigst. Kvalitet Vi giver den rette behandling, der tager afsæt i patientens sygdom, ønsker og ressourcer. Vi baserer patientbehandlingen på nyeste viden, og vi tilstræber højeste faglige standard. Patient og pårørende oplever, at vi gør det godt. Ansvar Vi ser det gode patientforløb som et fælles ansvar for både patient, pårørende og personale. Ansvar betyder også, at ingen svigtes. Uanset hvordan patienten har varetaget egen sundhed, så tager sundhedsvæsenet hånd og patientens sygdom. 2.6 Sundhedsplan Regionsrådet godkendte i september 2017 Region Syddanmarks sundhedsplan for perioden Efter sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Af loven følger også, at regionsrådet skal ændre sundhedsplanen forud for gennemførelse af væsentlige ændringer i regionens sundhedsvæsen, som ikke er forudsat i planen. Det er således op til den enkelte region at vurdere, hvornår sundhedsplanen skal revideres. Sundhedsplanen tager udgangspunkt i Region Syddanmarks pejlemærker, de otte nationale mål på sundhedsområdet og Region Syddanmarks Sundhedsvision, som er beskrevet ovenfor. Indsatsområder på sundhedsområdet i 2018 Ifølge sundhedsplanen skal der gennemføres en årlig proces, hvor der politisk udvælges en række temaer og indsatsområder på sundhedsområdet, som der skal sættes særlig fokus på det kommende år. Dette skal bidrage til at sikre en mere fleksibel tilgang til prioriteringer og udvælgelse af indsatsområder, der løbende kan tilpasses den konkrete udvikling på sundhedsområdet. Regionsrådet behandler i december 2017 nedenstående forslag til indsatsområder i 2018, angivet i overskriftsform. En uddybende beskrivelse af indsatsområderne findes på regionenes hjemmeside. 1. Patientinddragelse, herunder monitorering af patientinddragelse og Center for beslutningstagning 2. Samarbejde med frivillige 3. PatientRapporterede Oplysninger (PRO) 4. Patientrettigheder 5. Hygiejne målrettede indsatser til nedbringelse af infektioner på sygehusene 6. Arbejdet med forbedring af den kliniske kvalitet via RKKP og LKT (Lærings- og kvalitetsteam) 7. Nedbringelse af brugen af tvang i psykiatrien 8. Patientansvarlig læge 9. Rekruttering af praktiserende læger 10. Implementering af PLO overenskomst på kronikerområdet, herunder PLO-klynger 11. Ny sundhedsaftale og opfølgning på rammepapir samt fokus på sygehus udenfor murerne, udbredelse af digitale løsninger og arbejdsmarkedstilknytning 12. Forskningsstrategi 13. Implementeringsplan for innovationsstrategien 14. Digitalisering, kunstig intelligens, internet of things, personlig medicin m.v. 44

45 Sundhed Generelt 15. Fire nye demensudrednings- og behandlingsenheder 16. Ny model for styring og finansiering af sundhedsvæsenet 17. Syddansk forbedringsmodel 18. Rekruttering 19. God ledelse 2.7 Sygehuse i Region Syddanmark Region Syddanmark har kontinuerligt fokus på den måde, der skabes intern sammenhæng i regionens mange forskellige indsatser. Det fremgår af regionens pejlemærker, at regionen driver et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de enkelte sygehusenheder udfylder forskellige roller og er selvbærende. Region Syddanmark har fem sygehusenheder. De fire somatiske sygehusenheder er Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland. Herudover er der psykiatrisygehuset - Psykiatrien i Syddanmark. I Region Syddanmark er der akutsygehuse i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. I en overgangsfase er der et femte akutsygehus i Svendborg, indtil der er bygget et nyt universitetshospital i Odense. Svendborg Sygehus bliver herefter et specialsygehus med modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter samt planlagte behandlinger inden for det kirurgiske område. Sundhedsstyrelsen anbefaler indbyggere som befolkningsunderlag til et akutsygehus. For Region Syddanmark betyder det, at akut aktivitet samles på fire sygehuse. Ud over akutsygehusene driver Region Syddanmark specialsygehuse i Grindsted, Sønderborg og Vejle (særligt fokus på kræft). Derudover er der pr. 1. januar 2018 følgende enheder på det somatiske område: Sammedagssygehuse i Nyborg og Tønder Veneklinik i Brørup og Rygcenter i Middelfart Ø-sygehus på Ærø (fødsler på Ærø foregår som hjemmefødsler, enten i hjemmet eller på hjemmefødestuen på Ærø Sygehus). Etablering af specialsygehuse er i tråd med den generelle udvikling i sundhedsvæsenet med stigende krav om at samle funktioner for at opnå større ekspertise for det sundhedsfaglige personale og større volumen i antallet af behandlinger. Det betyder som udgangspunkt en centralisering, men ved at vælge en model med dels akutsygehuse, dels specialsygehuse sigter Region Syddanmark på at opnå fordele både ved at samle konkrete behandlingsformer og samtidig fastholde decentrale sygehusenheder. Specialsygehusene tilpasses løbende aktivitets- og funktionsmæssigt i henhold til de planer, som regionsrådet har vedtaget. Akutsygehusene har både ambulant behandling og indlæggelser og tager sig af patienter ved akut opståede alvorlige skader og sygdomme. Akutsygehusene er kendetegnet ved deres Fælles Akutmodtagelser (FAM), hvor et team af speciallæger og andet sundhedspersonale døgnet rundt står klar til at diagnosticere og hurtigt sætte en behandling i gang. Udover akutdelen foretager de også planlagte behandlinger. Endvidere har akutsygehusene opgaven omkring fødsler, mens jordmoderkonsultationerne op til fødslen foregår på en række decentrale matrikler. Udover at være et af regionens akutsygehuse har Odense Universitetshospital/ Svendborg Sygehus en særlig rolle og forpligtigelse som regionens universitetshospital. Denne forpligtelse og rolle gælder også i forhold til at varetage og udvikle de højt specialiserede funktioner for alle regionens borgere og på visse områder for resten af landet. Specialsygehusene har både ambulant behandling og indlæggelser, men tager sig primært af planlagte behandlingsforløb og operationer, fx i forbindelse med kræftbehandling eller behandling af diabetes. Akutsygehusene sikrer, at specialsygehusene ikke skal bruge ressourcer på akutte behandlinger på en lang række områder, men i højere grad kan koncentrere sig om planlagte aktiviteter, samt akutte visiterede patienter på det medicinske område. Specialsygehusene sørger for, at akutsygehusene ikke bliver for store og uoverskuelige, men kan prioritere ressourcerne til de akutte tilfælde. Sammedagssygehusene driver primært ambulant behandling og tager sig af de ukomplicerede behandlinger og diagnostik. Det kan være små operationer af fx åreknuder. 45

46 Sundhed Generelt Region Syddanmark har en række tilbud om behandling af akut opståede skader. Indgangen til skadebehandling sker telefonisk via skadevisitationen, der kan kontaktes døgnet rundt og er klar til at vurdere, hvordan akut opstået sygdom eller skader skal håndteres. Der er skadestuer på akutsygehusene i Esbjerg, Kolding, Odense, Aabenraa og Svendborg. Skadestuen i Svendborg omdannes til en skadestuefunktion med lægefaglig back-up, når det nye universitetshospital i Odense er færdigbygget, og Svendborg Sygehus omdannes til specialsygehus. Ligeledes er der skadestuefunktion med lægefaglig back-up i Sønderborg og skadestue i Vejle. Endvidere findes der skadeklinikker i Grindsted og Tønder, hvor man kan få behandlet mindre skader. Klinikkerne er bemandet af specialuddannede sygeplejersker, og har åbent alle ugens dage mellem kl. 8 og 22. Sygeplejerskerne i skadeklinikken henviser borgeren til skadestuen, hvis skaden viser sig at være større end forventet. Endelig er der en skadestuefunktion på Ærø. Kort over somatiske sygehuse pr. 1. januar 2018: Specialiseret behandling Regionsrådet vedtog i 2009 en specialeplan, som fastlægger de grundlæggende strukturer for den specialiserede behandling på regionens sygehuse. Det er dog Sundhedsstyrelsen, som træffer beslutning om, hvor regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner inden for de 36 lægelige specialer skal placeres. Dette sker efter ansøgning fra regioner og private sygehuse. De øvrige sygehusbehandlinger foregår på hovedfunktionsniveau, som regionerne selv beslutter placeringen af. Processen med ansøgning og godkendelse er gennemført første gang i 2009 frem til I perioden 2014 til 2017 har Sundhedsstyrelsen iværksat en revision specialeplanen. Efter en ansøgningsog godkendelsesproces trådte den nye specialeplan i kraft den 1. juni Den reviderede specialplan ændrer i det store og hele ikke på strukturen for sygehusbehandling i Region Syddanmark i forhold til den tidligere specialeplan. Region Syddanmark indgik i 2010 en aftale med Region Sjælland om udvidet samarbejde på sundhedsområdet. Det betyder, at befolkningsunderlaget for det specialiserede område på Odense Universitetshospital bliver godt 1,5 mio. borgere for en lang række funktioner og for nogle endda op mod 2 mio. Et udvidet befolkningsunderlag styrker mulighederne for at udvikle de faglige miljøer og varetagelsen af de specialiserede funktioner. Det kommer patienterne og borgerne til gode, at Region Syddanmark kan tilbyde flere behandlingstilbud og større faglig ekspertise. Det skal understreges, at patienternes ret til frit sygehusvalg til enhver tid vil blive respekteret i forbindelse med aftalerne mellem regionerne. 46

47 Sundhed Generelt 2.8 Budget- og styringsprincipper Budgettet for Sundhed omfatter omkostninger vedr. regionens borgere til: somatisk behandling psykiatrisk behandling på egne eller fremmede sygehuse, efterbehandlingsinstitutioner m.v. samt offentlig sygesikring, dvs. afregning med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.fl., omfattet af overenskomsterne under sygesikringsområdet. Budgetteringen foregår efter omkostningsbaserede principper. Takststyringsmodel for somatiske sygehuse Et flertal i Folketinget har aftalt at suspendere produktivitetskravet på 2 pct. i forhold til den statslige aktivitetspulje i Regionsrådet har besluttet at føre dette videre i Region Syddanmarks finansieringsmodel for 2018, så den vedtagne finansieringsmodel for 2017 fastholdes i 2018, men med den ændring, at der ikke indarbejdes et produktivitetskrav på afdelinger, der er aktivitetsstyret. Forsøg med ny finansieringsmodel, dvs. rammestyring med populationsansvar for et udvalg af afdelinger, fortsætter som aftalt i Aktivitetsafregning med loft over afregning samt garantiafdelinger med meraktivitetsafregning uden loft fortsættelse af takststyringsmodellen for 2017, men uden produktivitetskrav For hovedparten af sygehusaktiviteten vil der i 2018 som i 2017 være aktivitetsafregning op til et fastsat loft, dvs. afregning for mindreaktivitet og for meraktivitet op til et givent loft. Loftet fastsættes svarende til den mindreafregning, sygehusene havde i 2016 for aktivitet med loft over afregning. Samtidig er der etableret garantiafdelinger med afregning uden loft. Garantiklinikker som værn mod ventelister Loft over afregning bevirker, at der er behov for prioritering af patientindsatsen, hvilket indebærer en risiko for, at afdelinger løber tør for ressourcer, og at patienter ender på ventelister. For at imødekomme denne risiko er der i forlængelse af rammestyringen etableret garantiklinikker i regi af Region Syddanmarks egne sygehuse. Der er som udgangspunkt etableret garantiklinikker i alle specialer, og disse er fordelt på de enkelte sygehusenheder efter en nærmere dialog med sygehusledelserne. Odense Universitetshospital skal i den forbindelse have et stramt fokus på de højt specialiserede behandlingsopgaver. Med disse følger en forsyningsforpligtigelse, og det er derfor vigtigt, at opgaver på hovedfunktionsniveau ikke lægger beslag på afdelingernes ressourcer. Derfor skal basisbehandling foregå andre steder og ikke lægge beslag på ressourcer på OUH, der skal prioriteres til højt specialiseret behandling. Det er tillige vigtigt at holde væksten i behandlingen på hovedfunktionsniveau nede for at sikre, at der er plads til de højt specialiserede funktioner, når OUH flytter ind i det nybyggede sygehus. På garantiafdelingerne er der meraktivitetsafregning uden loft for ambulant aktivitet og stationær elektiv aktivitet. For den akutte stationære aktivitet er der kun afregning op til et loft. Røntgenafdelingerne og de nuklearmedicinske afdelinger er ikke egentlige garantiafdelinger, men har meraktivitetsafregning ligesom garantiafdelingerne, idet det er væsentligt, at der ikke skabes flaskehalse i forhold til at sikre hurtig udredning. Garantiafdelingernes forpligtigelser samt retningslinjer for visitation En garantiafdeling er en afdeling med ansvar for udredning indenfor 30 dage, hvor det er fagligt muligt. Ventetiden på 1. kontakt på sygehuset skal dokumenteres på venteinfo.dk og skal holdes på 3 uger eller derunder. Ventetiden dokumenteres ugentligt på venteinfo.dk. En garantiafdeling skal ligeledes have fokus på at yde hurtig behandling (30/60 dage) under hensyn til udmeldinger i Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. Ventetiden dokumenteres ugentligt på venteinfo.dk. Visitationen til garantiafdelingerne kan ske direkte fra afdelingen eller gennem Regional Visitation. Vurderer visiterende læge ud fra henvisningen, at sandsynligheden er for, at udredning ikke kan ske indenfor 30 dage, skal der i indkaldelsesbrevet ud over tid til 1. besøg på sygehuset anføres et alternativt tilbud til patienten på en garantiafdeling i regionen (i brevet nævnes alene på hvilket sygehus/matrikel). Garantiafdelingernes budgetansvar i forhold til aktivitet i privat regi Garantiafdelingerne har budgetansvaret i forhold til de patienter, der behandles i privatsektoren, gældende fra første patient, dvs. baseline er lig 0. For aktiviteten i det private skal garantiafdelingerne betale forskellen 47

48 Sundhed Generelt mellem taksten i det private og 55 pct. af DRG-taksten. Da taksterne i det private ikke følger DRG-taksterne, er der lavet en beregning på, hvor meget de private takster i gennemsnit udgjorde af DRG-taksten på baggrund af aktiviteten i 2016 (ekskl. rygaktivitet). Sygehusene skal således betale forskellen mellem 99 pct. og 55 pct., svarende til 44 pct. af DRG-taksten. Loft over merafregning På øvrige afdelinger, der ikke er garantiafdelinger, er der ikke meraktivitetsafregning op til et givent loft. Mer- /mindreafregning for de afdelinger, der ikke er garantiafdelinger, beregnes på sygehusniveau. Det betyder, at hvis der er mindreaktivitet svarende til en mindreafregning på fx 2 mio. kr. på en afdeling, der ikke er garantiafdeling, og tilsvarende meraktivitet på en anden afdeling, der ikke er garantiafdeling, så skal sygehuset samlet set ikke aflevere mindreafregningen. Dette betyder, at sygehusledelserne har mulighed for at prioritere, hvor behovet for aktivitetsvækst er størst, og hvor en afdæmpning af aktiviteten er ønskelig. Rammestyrede områder Følgende områder er rammestyrret, dvs. ingen automatisk mer-/mindreaktivitetsafregning: Fødsler (DRGgrupperne , gråzonegrupperne samt den ambulante gruppe ST01A), ambulant obstetrik, aktivitet på Medicinsk afdeling Ærø, Nyretransplantationer på OUH, Kræftrehabilitering/patientskoler (Krop og kræft) samt intensivaktiviteten. For de områder, der er rammestyrede, er der rammestyring for al aktivitet, dvs. såvel inden- som udenregionspatienter. Derudover indgår mammografiscreening ikke i takststyringsmodellen. Fastlæggelse af baseline Baseline for 2018 fastlægges med udgangspunkt i 2017-aktivitetsniveau. Der tillægges ikke produktivitetskrav. Der korrigeres for baselineændringer, der ikke har samme effekt i 2017 og Typiske eksempler på korrektioner er aktiviteter, der er iværksat i løbet af 2017, og som har helårseffekt i 2018, eller aktiviteter fra 2017, der ikke videreføres i Herudover korrigeres baseline for bevillinger eller andre forhold, der har betydning for aktiviteten. Forsøg med ny finansieringsmodel Jf. aftalen om budget 2017 er fortsat aktivitetsvækst ikke ensidigt er nøglen til fortsatte forbedringer af sundhedsvæsenet, og at der i højere grad skal skabes fokus på kvalitet og værdi for patienten. Selv om aktiviteten i det syddanske sundhedsvæsen også fremadrettet skal fastholdes på et højt niveau, så tidligere tiders ventelister ikke vender tilbage, er aktivitetsvækst ikke et mål i sig selv. Med aftalen om budget 2017 er det derfor vedtaget, at der skal skabes viden og erfaring med andre finansieringsmodeller, som giver yderligere plads til at arbejde med at øge værdiskabelse for patienten. Finansieringsmodel Ved valg af model i forsøgsordningen er der lagt vægt på, at finansieringsmodellen lever op til kriterierne om enkelhed og gennemskuelighed, robusthed, incitamenter der peger den samme vej, samt at modellen ikke i sig selv skal flytte økonomi. Samtidig er formålet med at se på nye finansieringsmodeller også at søge at skabe rammerne for et paradigmeskifte, hvor sygehusene og klinikken sættes fri til i højere grad at afprøve innovative løsninger og tilrettelægge patientforløb med afsæt i patientens behov. Derfor bliver fokus på patientoplevelsen, patienttilfredsheden og værdi for patienten helt centrale dimensioner i styringsmodellen. Finansieringsmodellen er indrettet, så den giver plads til et ændret fokus, som i en vis forstand kan beskrives som at gå fra at et fokus på mere aktivitet for pengene til et fokus på mere patientoplevet kvalitet for pengene. Dermed skifter fokus over mod at sikre en kvalitativ produktivitetsudvikling, hvor finansieringsmodellen understøtter megatrenden fra mere til bedre med patientens oplevelse i fokus. I 2017 og 2018 laves der således forsøg med ny finansieringsmodel, hvor der for udvalgte afdelinger vil være rammestyring med populationsansvar. Ved siden af rammen vil der som hidtil for de somatiske sygehuse være afregning for særlig dyr ambulant medicin. 48

49 Sundhed Generelt Populationsansvar Populationsansvar indebærer, at man har en forpligtigelse til at sikre alle borgere i ens population den sygehusbehandling, de har behov for og ret til. Dvs. også ansvar for patientrettighederne for så vidt angår udrednings- og behandlingsretten. Herunder forstås, at man ikke sender egne patienter videre til fx andre sygehuse, garantiklinikker eller regioner eller drosler ned for aktiviteten sidst på året. Man varetager behandlingen af den population, man har ansvar for, så patienterne i videst mulige omfang ikke har behov for at benytte sig af muligheden for frit sygehusvalg. Populationsansvaret for de enkelte sygehuse defineres som ansvar for sygehusbehandling for den andel af patienter (specialevis), som sygehusene indtil ikrafttrædelsesdatoen for ny styringsmodel har betjent for de enkelte kommuner. Det indebærer samtidig et ansvar for, at udsøgningen til andre regioner og til private ikke stiger. I forsøgsperioden vil der ikke være knyttet et økonomisk ansvar op på populationsansvaret. Hvis forsøget permanentgøres og udbredes i fuld skala er det tanken, at der også skal knyttes et økonomisk ansvar op på populationsansvaret. Det indebærer, at det er de enkelte sygehuse, der betaler for meraktivitet på garantiklinikkerne, for de patienter der viderevisiteres fra sygehuset. Ligeledes skal sygehusene på sigt have økonomisk ansvar for den aktivitet, som garantiklinikkerne ikke kan håndtere indenfor tidsfristerne og derfor søger ud i det private. Mellemregionale patienter På området for mellemregionale patienter medfører populationsansvaret, at sygehuset skal sikre, at omfanget af patienter, der søger ud, ikke stiger. Den nuværende hjemtrækningsmodel med økonomisk ansvar for højt specialiseret behandling af syddanske borgere i andre regioner fastholdes. I forsøgsperioden vil der ikke være økonomisk ansvar for udsøgning af basispatienter til andre regioner. Hvis forsøget permanentgøres og udbredes i fuld skala, er det tanken, at der også skal knyttes et økonomisk ansvar op på basispatienter, der søger til andre regioner, og der skal således udvikles en model til håndtering af dette. For patienter fra andre regioner, der behandles i Region Syddanmark, vil denne aktivitet i forsøgsperioden indgå i rammen for de afdelinger, der er en del af forsøget. Dvs. der er hverken mer- eller mindreafregning for udsving i denne aktivitet. Hvis forsøget permanentgøres og udbredes i fuld skala, skal der tages stilling til, om der skal være aktivitetsafregning for udenregionspatienter på de enkelte afdelinger, eller om dette er en del af afdelingen/ sygehusets ramme, så den centrale regionale ramme bærer udsving i den mellemregionale afregning for udenregionspatienter. Forskydninger mellem sygehuse Såfremt der sker væsentlige ændringer i betjeningsgraden (specialevis) mellem sygehusene, vil der skulle flyttes ressourcer mellem sygehusene. Herved sikres, at der ikke spekuleres i at begrænse eget populationsansvar ved at sende patienter til andre sygehuse. Der vil ikke ske automatisk opgørelse af økonomiske konsekvenser af forskydninger i patientindtaget fra de enkelte sygehuses optageområder. Såfremt et sygehus rejser en sag om forskydninger i patientandele mellem optageområder, vil det være ovenstående præmisser, der er gældende for behandling af en evt. sag om flytning af budget mellem sygehuse. Sager om forskydninger mellem sygehusene vil som udgangspunkt basere sig på marginalomkostninger, dvs. på 55 % af DRG værdien for de somatiske sygehuse. Håndtering af opdrift I udgangspunktet er hypotesen, at der er muligheder i det nuværende system til at kunne håndtere opdrift via bl.a. innovation, nye måder at samarbejde med det nære sundhedsvæsen, forbedringsmodellen m.v. Den nye finansieringsmodel adresserer dog ikke umiddelbart, hvorledes en generel og væsentligt opdrift håndteres. I den nye model vil sygehusene dog skulle kunne tåle en del vækst i aktiviteten inden, der kan rejses sager om budgetændringer. Sygehusene vil således fortsat skulle kunne håndtere aktivitetsvækst og dermed præstere en produktivitetsudvikling, blot ikke opgjort via DRG-værdi. 49

50 Sundhed Generelt I den nye model vil sygehusene ligeledes selv skulle kunne håndtere væsentlige interne udsving i aktivitetsniveauerne mellem afdelinger eller specialer. Hvor interne udsving tidligere blev håndteret mere automatisk, vil sygehusledelserne i fremtiden i højere grad skulle tage ledelsesmæssigt stilling til evt. konsekvenser af interne fald og stigninger og fald i aktivitetsniveauerne. Monitorering Som det fremgår, indebærer den nye finansieringsmodel, at der er rammestyring med populationsansvar kombineret med fokus på patientrettigheder. Sygehusene vil derfor blive målt på, hvorvidt de overholder udrednings- og behandlingsretten for de patienter, der er henvist til sygehuset. Konkret vil der blive målt på andelen af patienter, som er færdigudredt inden for 30 dage og på andelen af patienter, hvis behandling er igangsat inden for 30 dage. I første omgang knyttes ikke økonomi op på populationsansvaret, men det vil være relevant at følge dette. Der skal derfor udarbejdes en monitorering af aktivitetsudviklingen i forhold til mellemregionale patientvandringer, aktivitet i det private og aktivitet fordelt på optageområder for de enkelte afdelinger og sygehuse. Dette vil også skulle finde sted på relevant måde i forsøgsperioden. Der vil ligeledes fortsat være bug for en tæt monitorering af aktivitet og aktivitetsudvikling. Det skyldes, at der vil være områder, hvor der vil være vækst og andre områder, hvor der er mindre vækst eller stagnation. I den hidtidige styringsmodel har disse udsving været håndteret relativt automatisk. Overgangen til rammestyring vil indebære, at sygehusledelserne vil have som opgave i dialog med afdelingerne at flytte ressourcer mellem områderne. For at kunne håndtere denne dialog er det nødvendigt at have indsigt i aktivitet og værdi på de enkelte afdelinger. Der igangsættes derfor et arbejde, der gør det nuværende monitoreringssystem mindre kompliceret og målretter det til de monitoreringsopgaver og -behov, der vil være fremadrettet. Afdelinger i somatikken, der indgår i forsøget med ny finansieringsmodel Sygehus Lillebælt: FAM Medicinsk Afdeling Vejle, inklusiv hæmatologi Medicinsk Afdeling Kolding, lungeområdet undtaget (garantiklinik) Rygcenter Syddanmark fortsætter forsøgsordningen med rammestyring. Odense Universitetshospital: FAM Følgende medicinske afdelinger: Endokrinologisk afdeling M Geriatrisk afdeling G Geriatrisk afd.(svendborg) Infektionsmedicinsk afdeling Lungemedicinsk afdeling Medicinsk mavetarm afdeling S Medicinsk afdeling (Ærø) Medicinsk afdeling (Svendborg) Nyremedicinsk afdeling ekskl. nyretransplantation Reumatologisk afdeling Respirationscenter Syd. Sygehus Sønderjylland: Akutmedicinsk Center Medicinsk Center. Sydvestjysk Sygehus: FAM Det medicinske område, dvs.: Endokrinologisk afsnit Lungemedicinsk afsnit Reumatologisk afsnit Nefrologisk afsnit Hæmatologisk afsnit Diætist afsnit. 50

51 Sundhed Generelt Veneklinikken i Brørup. Afdelinger i psykiatrisygehuset, der indgår i forsøget med ny finansieringsmodel Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktionen Styringsprincipper for sygehuspsykiatrien Psykiatrien er som udgangspunkt rammestyret og styres efter nedenstående principper. Regionsdirektøren er inden for de beskrevne formål bemyndiget til at udmønte puljerne vedr. fællesudgifter på budgetniveau II Fællesafsnit Psykiatriområdet. Se afsnit om fællesudgifter og -indtægter. For PsykInfo og RCT-Jylland (tilbud til traume- og torturofre) udmeldes et rammebudget til hver afdeling/ behandlingssted. Disse refererer til sygehusdirektøren, og deres budgetter er en integreret del af sygehusdirektørens budget. Lederne disponerer inden for de af sygehuset udmeldte rammer. For psykiatrisygehuset gælder den reviderede takststyringsmodel, som psykiatriens ledelse vedtog i februar 2016 med virkning pr. 1. januar Takststyringsmodel for psykiatrisygehuset På samme måde som psykiatrisygehuset via sit budget tildeles ressourcer (kr.), fastlægger takststyringsmodellen, hvor meget aktivitet sygehuset skal præstere for den givne bevilling. Aktivitetsbudgettet kaldes baseline. For at kunne sammenligne de ressourcer, der bruges til at frembringe aktiviteten, med den aktivitet som faktisk udføres, måles aktivitetsbudgettet i takster, der også opgøres i kroner. I psykiatrien anvendes et udvalg af Sundhedsstyrelsens skyggetakster som ambulant takstgrundlag, mens takstgrundlaget for den stationære aktivitet er fritvalgstaksten. I takststyringsmodellen afregnes for mer- eller mindreaktivitet på det ambulante område, mens det stationære område er rammestyret. Takststyringsmodellen understøtter således øget ambulant aktivitet og tilskynder ikke til øget stationær aktivitet. Produktivitetskravet er for 2018 suspenderet. Aktivitetskravet for 2018 svarer derfor til den opnåede aktivitet i Det betyder, at der afregnes for meraktivitet, uden at sygehuset forinden skal have leveret en aktivitetsvækst fra 2017 til 2018 på 2 pct. Udover afregning for ambulant meraktivitet afregnes også for hurtig udredning og behandlingsstart med henblik på at overholde patienternes ventetidsrettigheder. Afregningen opgøres ud fra og afspejler regeringens fokus på hurtig udredning. Creep Creep opgøres på sygehusniveau, men ikke inden for Børne- og Ungdomspsykiatrien. Opgørelse af creep på sygehusniveau betyder, at behandlingsintensiteten pr. CPR fra år til år ikke må stige mere end 1 pct. (baseline for CPR-creep), medmindre der er sundhedsfaglige eller organisatoriske forhold, der nødvendiggør en sådan udvikling. Kan sådanne forhold ikke påvises, afregnes der ikke for den del af besøgstilvæksten, der samlet set ligger ud over 1 pct. pr. CPR. Afregning for CPR-creep sker ikke i styringsåret, men permanent herefter, dvs. fra år 2 og frem. Den ambulante aktivitet udover baseline afregnes efter nedenstående takster taksterne er ikke oplyst endnu: Område Type Takst pct. Almindelige besøg Børn og unge Ude-/hjemmebesøg Psykiatrisk dagbehandling Almindelige besøg Voksne Ude-/hjemmebesøg, voksne

52 Sundhed Generelt Gældende baseline 2017 pr. 26. april Baseline 2018 kan først beregnes i marts/april 2018: Baseline 2017 (2017-takster) Antal Mio. kr. Total 1.188,1 Voksen I alt 1.016,3 Ambulante besøg ,4 Ude-/hjemmebesøg ,7 Telepsykiatrisk ydelse 564 0,7 Sengedøgn (538 senge) ,5 Børn og unge I alt 171,8 Ambulante besøg ,0 Ude-/hjemmebesøg ,3 Dagbehandling ,8 Telepsykiatrisk ydelse 61 0,1 Sengedøgn (48 senge) ,5 Baseline for 2018 fastlægges på baggrund af 2017-aktiviteten uden produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Mer- eller mindreforbrug på psykiatrisygehuset opgøres således, at merforbrug overføres i sin helhed til det efterfølgende år, mens mindreforbrug kun kan overføres svarende til max. 1 pct. af sygehusets samlede budget, og dette kun under forudsætning af, at der er rum til det i psykiatriområdets samlede regnskab. 52

53 Sundhed Specifikt 2.9 Somatik OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus OUH består af Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Svendborg Sygehus dækker ud over Svendborg matriklerne i Nyborg og Ringe samt på Ærø. Organisationsdiagram: Klik på Om OUH, klik på Organisation, klik på Organisationsopbygning. Odense Universitetshospital varetager funktioner som hovedsygehus, højt specialiseret hospital og universitetshospital i samarbejde med Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet. Hospitalet betjener borgerne i sit optageområde med basisbehandling og borgerne i Region Syddanmark og i visse tilfælde hele Danmark med højt specialiserede funktioner. Inden for de højt specialiserede behandlinger har Odense Universitetshospital de senere år målrettet satset på nyetablering af funktioner en udvikling, som har givet Odense Universitetshospital en førerposition på en række nationale områder og på enkelte også internationalt. Odense Universitetshospital tilbyder højt specialiserede behandlinger inden for alle specialer. De store områder er hjertesygdomme, kræftsygdomme, sygdomme i nervesystemet, skelet- og bindevævssygdomme, større traumer, nyresygdomme, plastikkirurgi, børnesygdomme, allergi og håndkirurgi/replantationer samt specielle neuroradiologiske indgreb. Dertil kommer højt specialiserede funktioner inden for en række mindre områder, fx medfødte misdannelser/ lidelser i bl.a. mave-tarm-regionen, infektionssygdomme og hormonbetingede sygdomme. I august 2010 indgik OUH en samarbejdsaftale med Region Sjælland, som sender sjællandske patienter til behandling i Odense inden for en række specialer. Aftalen betyder, at hospitalets position som højt specialiseret sygehus styrkes gennem et større optageområde og dermed større patientvolumen. Odense Universitetshospital har i samarbejde med Klinisk Institut, Syddansk Universitet, udarbejdet en forskningsstrategi for , der betyder en markant intensivering af forskningsindsatsen. Hospitalet forsker på internationalt niveau på flere områder, fx inden for stamceller, endokrinologi og allergi. Nyere forskningsområder er fx børnesygdomme, kræft- og traumebehandling. Hospitalet har en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, hvilket løses i et tæt samarbejde med Syddansk Universitet. Derudover varetager OUH i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner en stor uddannelsesopgave for sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. OUH Svendborg Sygehus er i dag akutsygehus. Sygehuset varetager en række funktioner på hovedfunktionsniveau og på specialiseret niveau inden for det kirurgiske område, herunder tarm- og endetarmskræft. Svendborg Sygehus ophører med at være akutsygehus, når det nye universitetshospital i Odense er færdigbygget i Da vil Svendborg Sygehus overgå til at blive specialsygehus med visiteret medicinsk/ geriatrisk modtagelse og døgnåben skadestuefunktion. I Rammeplanen for Svendborg Sygehus er omlægningen til specialsygehus nærmere beskrevet. Planen er grundlaget for, at hospitalerne i Odense og Svendborg kan udvikle sig i fællesskab, og at Svendborg Sygehus bliver et attraktivt og veludbygget specialsygehus. Der er i de senere år arbejdet med at konkretisere og gennemføre Rammeplanens indsatser. Bl.a. er der gennemført en omfattende om- og tilbygning af sygehuset. Det har betydet, at OUHs neurorehabilitering i 2016 kunne flyttes fra Ringe til nye lokaler i Svendborg. OUHs to diagnostiske centre er nu slået sammen til Diagnostisk Center OUH. Centret er placeret i Svendborg og varetager ambulant udredning af de fynske patienter, som ikke entydigt hører til et speciale. Det er patienter med mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft samt patienter med metastaser, hvor kræfttypen er ukendt. 53

54 Sundhed Specifikt De kommende år vil der være fokus på at gøre Svendborg Sygehus til et demensvenligt sygehus. På Svendborg Sygehus har Medicinsk Forskningsafdeling opbygget en omfattende forskningsaktivitet, specielt inden for det hjertemedicinske område, men også fx diabetes, som risikofaktor for hjerte-/karsygdomme, er i fokus. Sygehuset har markeret sig inden for telemedicin, hvor it-løsninger anvendes til forskellige former for onlinesamarbejde mellem specialister og mellem det sundhedsfaglige personale og patienter fx patientgrupper der går til konsultation og kontrol i eget hjem ved hjælp af telemedicinsk udstyr. Fakta om OUH (2016) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 4,05 Antal unikke patienter Kilde: SydLis Baseline 2017 fastlægges i udgangspunktet som 2016-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2017 (2016-takster, kr.) Garanti aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning) Udenregions patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afregning) Kilde: SydLis 54

55 Sundhed Specifikt Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus (SVS) er én organisatorisk og ledelsesmæssig sygehusenhed, der dækker tre geografisk adskilte lokaliteter i Esbjerg, Grindsted og Brørup. Organisationsdiagram: Klik på Afdelinger. Sydvestjysk Sygehus har en bred og integreret specialedækning med højt specialiserede kompetencer og avancerede behandlingsmetoder inden for flere specialer. Sygehuset har et døgndækket specialeberedskab inden for alle grundspecialer med én fælles akut modtagelse i Esbjerg samt skadestuefunktion og intensivfunktion svarende til traumeniveau II på SVS Esbjerg. Sydvestjysk Sygehus har desuden et aktivt og anerkendt forskningsmiljø, som understøtter den kliniske aktivitet. Alle væsentlige funktioner for at kunne varetage opgaven som moderne akutsygehus er således til stede på SVS Esbjerg. Ud fra ønsket om at sikre en så hensigtsmæssig udnyttelse af det samlede produktionsapparat og de sundhedsfaglige kompetencer er der etableret en udpræget grad af arbejdsdeling mellem sygehusets tre matrikler. SVS Esbjerg varetager, udover en betydelig elektiv basisproduktion, de akutte og beredskabskrævende behandlinger inden for såvel de kirurgiske som de medicinske specialer. SVS Grindsted varetager elektive medicinske, ortopædkirurgiske, organkirurgiske og plastikkirurgiske behandlinger og undersøgelser, såvel ambulant som under indlæggelse på den kirurgiske eller den medicinske sengeafdeling. SVS Grindsted varetager desuden som regionsfunktion rehabiliteringen af apopleksipatienter. På SVS Brørup er der en klinik til behandling af varicer for borgere bosiddende i Region Syddanmark. Fakta om Sydvestjysk Sygehus (2016) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,20 Antal unikke patienter Kilde: SydLis Baseline 2017 fastlægges i udgangspunktet som 2016-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2017 (2016-takster, kr.) Garanti aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning) Udenregions patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afregning) Kilde: SydLis 55

56 Sundhed Specifikt Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt (SLB) er en fælles sygehusenhed med patientbehandling på flere matrikler. Sygehus Lillebælts enheder har tre selvstændige profiler, som tilsammen udgør den fælles sygehusenhed. Sygehus Lillebælt omfatter sygehusene i Kolding, Middelfart og Vejle. Kolding Sygehus som akutsygehus Vejle Sygehus som specialsygehus i kræft og de store folkesygdomme Middelfart som regionalt rygcenter. Samlet set dækker SLB mere end 90 procent af befolkningens sygehusbehov med de behandlinger som tilbydes på de tre sygehuse. Fælles for varetagelsen af såvel akutte som elektive patienter er at vi i vores patientbehandling sætter den enkelte patient og dennes pårørende i centrum gennem en aktiv patientinddragelse, tilrettelæggelse af pakkeforløb, høj faglighed og fællesbeslutningstagning. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset Kolding Sygehus er et af Region Syddanmarks akutsygehuse og har dermed fokus på behandling af den akutte patient. Det er visionen for Kolding Sygehus at være Patienternes Akutsygehus ved bl.a. at levere den højeste ekspertise hele døgnet rundt. Alle akutte patienter skal ses af en specialist inden maksimalt 30 min. og have lagt en behandlingsplan, inden der er gået 4 timer. I 2016 stod Nyt Kolding Sygehus færdigt og danner nu de fysiske såvel som faglige rammer om Akutsygehuset. Sygehuset har en visiteret skadestue og modtagelse med et traumeberedskab og en stor og avanceret intensivafdeling. I 2008 blev etableret en akut visitationsafdeling, som nu er udvidet til at være en afdeling med både skadestue og modtagelse af akutte patienter i en fælles akut modtagelse Akutafdelingen. Primo 2014 blev akutområdet i Kolding styrket med overflytning af akutte kardiologiske indlæggelser fra Fredericiaområdet og flere akutte medicinske patienter. Der er nu foretaget en endelig samling af de akutte funktioner i Kolding i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet i Samlingen af det akutte område er blevet understøttet af en flytning af dels Hjerne- og nervesygdomme, dels akutte ortopæd- og organkirurgiske patienter fra Vejle til Kolding Sygehus. Kolding Sygehus etablerede i 2009 et mor/barn-center, bestående af kvindesygdomme og fødsler samt Børneafdelingen. Fødeafsnittet på Kolding Sygehus har ca fødsler årligt. Afsnittet varetager normale fødsler og risiko-fødsler efter graviditetsuge i tæt samarbejde med Børneafdelingen og dennes neonatale sengeafsnit. Børneafdelingen varetager behandling af børn i alderen 0-16 år på tværs af adskillige specialer. Karkirurgisk Afdeling har regionsfunktion og modtager stationære patienter til behandling fra hele det sydjyske område. Afdelingen har i samarbejde med sygehusene i Esbjerg og Aabenraa og Veneklinikken i Brørup de ambulante patienter, og afdelingen har det lægelige ansvar for de tre lokaliteter. Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus spiller, sammen med de andre kliniske serviceafdelinger såsom laboratoriet, en central rolle i den diagnostiske udredning af patienter. Et velfungerende og fagligt stærkt diagnostisk beredskab er en forudsætning for at kunne udfylde visionen om hurtig udredning og behandling af såvel akutte som elektive patienter. Røntgen og Scanning varetager i stigende omfang behandlingsmæssige opgaver i et tæt samarbejde med Karkirurgisk Afdeling (stents). Medicinske Sygdomme har specialfunktion indenfor infektionsmedicin. I forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus i 2016/2017 flyttede specialfunktionen indenfor nefrologi herunder dialyseafdelingen og nyreambulatoriet til Kolding Sygehus og blev en del af Medicinske Sygdomme. Afdelingen har en daghospitalsfunktion, hvor patienter som før ville kræve indlæggelse nu kan behandles ambulant, f.eks. ved behandling af blodmangel. Vejle Sygehus er etableret som et specialsygehus i kræft og de store folkesygdomme. Det er visionen for Vejle Sygehus at være Patienternes Kræftsygehus ved at sikre effektive og omsorgsfulde patientforløb med høj kvalitet. 56

57 Sundhed Specifikt Vejle Sygehus har speciale inden for kræftbehandling med et højt fagligt niveau. Det indebærer udredning af patienter med mistanke om kræft, kirurgi og plastikkirurgi, hæmatologi, onkologisk behandling, dvs. kemo- og strålebehandling, palliation og specialiseret rehabilitering, forskning og udvikling samt et stort kræftlaboratorium. Et betydeligt fokus på forskning er med til at sikre en behandling og udredning af høj faglig kvalitet. Sygehusets stærke profil indenfor kræftområdet blev i 2017 yderligere styrket med indflytningen af den urinvejskirurgiske aktivitet fra Fredericia. Store dele af aktiviteten på Urinvejskirurgi er centreret omkring kræftudredning og -behandling. Det fokuserede arbejde og udvikling på kræftspecialet førte i 2017 for tredje år i træk til en kåring som Danmarks bedste kræfthospital. Vejle Sygehus har ligeledes speciale inden for de store folkesygdomme såsom KOL og diabetes. Denne specialisering blev styrket da man, i forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus, flyttede den lungemedicinske funktion med fx behandling af søvnapnø og KOL til Vejle. Derudover har Vejle Sygehus igennem årene opbygget flere specialer indenfor den elektive aktivitet. Det er bl.a. inden for elektiv ortopædkirurgi, medicinske funktioner, herunder diagnoseklinik, elektiv organkirurgi, KAG og pacemakere (hjertemedicin) og øjensygdomme. Vejle Sygehus har et stort indtag af medicinske patienter døgnet rundt efter en fælles visitation med Akutafdelingen i Kolding. Derudover findes der på sygehuset også en kirurgisk skadestue, som er åben i dag- og aftentimerne. Vejle Sygehus rummer et stort laboratoriecenter med specialerne: Klinisk biokemi, klinisk genetik, klinisk immunologi/blodbank, klinisk mikrobiologi og patologisk anatomi, herunder klinisk cellebiologi. Vejle Sygehus betjener på disse områder ca borgere i regionen samt mange borgere fra de øvrige regioner. På Vejle Sygehus indtager forskningen en central position. Sygehuset danner rammen om Excellence Center indenfor tarmkræft. Centeret bedriver forskningen på internationalt plan med fokus på at optimere og skræddersy behandling til den enkelte patient med tarmkræft. På Middelfart Sygehus etablerede man i 2009 Rygcenter Syddanmark med medicinsk såvel som kirurgisk behandling af rygsygdomme.. Rygcenteret varetager udredning og behandling af alle medicinske rygpatienter i Region Syddanmark og håndterer dermed ca henvisninger årligt. På det kirurgiske område behandles kirurgiske lumbale patienter. Rygcentret har derudover et lokalteam i Sønderborg Kirurgisk lumbale. Fakta om Sygehus Lillebælt (2017) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,55 Antal unikke patienter Kilde: SydLis Baseline 2017 (2017-takster, kr.) Garanti aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning) Udenregions patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afreging) Kilde: SydLis 57

58 Sundhed Specifikt Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland er et sygehus med aktiviteter i Aabenraa, Sønderborg og Tønder og et optageområde på ca indbyggere. Patienterne bliver behandlet i et af de tre huse i Sygehus Sønderjylland alt efter bopæl og lidelsen, der skal behandles. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset, klik på Organisation. Sygehus Sønderjylland er midt i implementeringen af den nye sygehusstruktur, som omfatter akutsygehus i Aabenraa, specialsygehus med elektive funktioner og akut medicin i Sønderborg samt daghospital i Tønder. Sygehus Sønderjylland har i den forbindelse ibrugtaget det nybyggede familiehus Aabenraa og den udvidede fælles akutmodtagelse samt afviklet aktiviteterne i Haderslev, samt medio 2017 igangsat fase 2 i udbygningen i Aabenraa med bl.a. ny sengebygning og ombygning af laboratorier og intensiv. Udbygningen i Aabenraa forventes afsluttet i Herudover videreføres omstillingen til specialsygehus i Sønderborg, hvor lokalpsykiatrien er flyttet ind, der er frigjort plads til den kommende indflytning af Gigthospitalet og igangsat ombygning af ambulatorietorvet, som forventes afsluttet i Sygehuset har døgndækkende specialeberedskab inden for alle grundspecialer med én fælles akut modtagelse i Aabenraa samt mulighed for at modtage akutte medicinske patienter i Sønderborg. Sygehus Sønderjylland varetager behandlingen inden for langt de fleste specialer og kan således behandle patienter for næsten alle sygdomme. Følgende specialer og områder er repræsenteret på hovedfunktionsniveau: Kardiologi, geriatri, akut medicin, intern medicin, medicinsk gastroenterologi, lungemedicin, apopleksi, endokrinologi, onkologi, hæmatologi, nefrologi, kirurgi, urologi, gastroenterokirurgi, mammakirurgi, karkirurgi, gynækologi, obstetrik, fødsler, neonatal, øre-næse-hals, anæstesi, intensiv, palliation, neurologi, øjne, ortopædkirugi, pædiatri, fysioterapi, ergoterapi, radiologi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk kemi, patologi og apotek. Sygehus Sønderjylland har herudover regionsfunktioner inden for anæstesiologi, diagnostisk radiologi, gynækologi, obstetrik, kardiologi, lungesygdomme, kirurgi, neurologi, oftalmologi, ortopædisk kirurgi, øjenområdet, øre-næse-hals, pædiatri og urologi. Derudover arbejder Sygehus Sønderjylland sammen med bl.a. Odense Universitetshospital om højt specialiserede behandlinger og samarbejder desuden med sygehusene syd for grænsen. På Sygehus Sønderjylland prioriteres forskning højt. Således har sygehuset egen forskningsstrategi, der indeholder en række konkrete mål samt prioriterede indsatsområder indenfor hvilke, forskningen bør finde sted. Aktuelt er områderne: Akut medicin, forstået ved den akutte patient Kroniske lidelser, herunder kompleks medicin Sanser, forstået ved nerve- og føleapparatet Medicinsk læring Organisation og ledelse. Fakta om Sygehus Sønderjylland (2016) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 2,96 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS Baseline for 2017 fastlægges i udgangspunktet som 2016-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2017 (2016-takster, kr.) Garanti aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning)

59 Sundhed Specifikt Udenregions patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afregning) Kilde: SydLis 59

60 Sundhed Specifikt Friklinikken, Region Syddanmark Friklinikken, Region Syddanmark, blev pr. 1. oktober 2011 etableret som selvstændig klinik efter ophævelsen af det tværregionale samarbejde om De Vestdanske Friklinikker. Friklinikken fungerer som selvstændig sygehusenhed med egen ledelse og reference direkte til koncerndirektøren og er videreført under det hidtidige koncept. Formålet med Friklinikken er således fortsat at levere fleksibel ekstrakapacitet til lave omkostninger på områder, hvor de almindelige sygehuse ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor har Friklinikken en fast stab primært af pleje- og servicepersonale, mens størstedelen af lægerne er ansat på konsulentbasis og hentes ind efter behov. Friklinikken er 100 pct. aktivitetsfinansieret. Budgettet fastsættes løbende i takt med aktiviteten og er pt. fastsat til 57 pct. af den producerede DRG-værdi inkl. genoptræning på alle behandlingsformer. Afregningsprocenten fastsættes årligt af koncerndirektøren. I forbindelse med reform af pension og fleksjob blev der i 2013 etableret en klinisk funktion på Friklinikken. Klinisk funktion levere sundhedskoordinator bistand til kommunernes rehabiliteringsteam i Syddanmark samt ved behov vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at arbejde eller uddanne sig i forbindelse med konsultation hos psykolog eller speciallæge inden for relevant speciale. Kommunerne betaler for de leverede ydelser. Friklinikken varetager derudover pt. fire funktioner. Det største område er ortopæd- og organkirurgi, der varetager en række behandlinger som fx åreknuder, kikkertundersøgelser, brok og sterilisationer. Friklinikken tilbyder desuden en bred vifte af smertebehandlinger til bl.a. patienter med ikke-ondartede kroniske smerter. I 2013 blev Diagnostisk Center etableret som et tilbud om diagnosticering og behandling af patienter med gigt- og bindevævssygdomme samt medicinske ryglidelser. I 2014 blev det kardiologiske område etableret, hvor patienter med fx mistænkt hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller kolesteroltal tilbydes behandling. Friklinikken flytter pr. 1. januar 2018 fra Give Sygehus til Grindsted Sygehus. I den forbindelse lukkes den reumatologiske funktion. Friklinikkens øvrige funktioner består som hidtil efter flytningen. Fakta om Friklinikken, Region Syddanmark (2016) Antal ambulante besøg Antal indlæggelser 284 Antal sengedage 293 Gennemsnitlig liggetid (dage) 1,03 Kilde: LPR 60

61 Sundhed Specifikt Fællesudgifter og -indtægter Under fælleudgifter/indtægter på sundhedsområdet er placeret både drifts- og udmøntningsrammer. Budget/rapporteringsansvaret er fordelt mellem administrationens afdelingschefer efter fagområde. På driftsrammerne afholdes udgifter, der vedrører det samlede sundhedsvæsen og som erfaringsmæssigt er vanskelige at styre og prognosticere. Udmøntningsrammerne anvendes til midlertidig placering af budgetter, som udmøntes løbende efter regionsrådet godkendelse eller administrativ bemyndigelse. Sundhedsdokumentation kr., netto Driftsramme Sydlis 1) ) Sydlis er regionens ledelsesinformationssystem, dette budget er afsat til de løbende udgifter til dette system. Kvalitet og Forskning kr., netto Udmøntningsrammer PRO udmøntningsramme 1) Bedre redskaber til tidlig opsporing af kræft 2) Driftsrammer Styrelsen for Patientsikkerhed - gebyrbetaling 3) Videnskabsetiske komite 4) Forskning, drift 5) Fælles projekter Danske Regioner 6) Kvalitetsrammen 7) Ph.D-midler 8) Post.doc pulje 9) Region Syddanmarks forskningspuljer 10) Lærings- og kvalitetsteams 11) Udvidet frit sygehusvalg 12) Forbedringsmodel 13) PRO 14) Tværgående forskningspulje MTV 15) Regionernes Bio- og genombank 16) Pulje til støtte af klinisk excellence 17) Fælles forskningspulje med Region Sjælland 18) Styrelsen for Patientsikkerhed gebyr Samlet ) Afsat til udvikling, implementering og drift af PRO (PatientRapporterede Oplysninger) og udmøntes af direktionen efter indstilling fra Strategisk PRO Gruppe. 2) Afsat til udvikling af kompetencer i almen praksis og udredningstilbud i Region Syddanmark. Udmøntninger godkendes af koncerndirektør Kurt Espersen. 3) Dækker gebyr for klagesagsbehandlingen i Styrelsen for Patientsikkerhed. 4) Afsat til drift af De Videnskabsetiske Komiteer jf. komitéloven. Dækker honorarer, kørsel, mødeforplejning etc. 5) Afsat til drift af forskningsområdet, herunder samarbejdsaftaler med SDU, kommercialisering mv. 6) Afsat til finansiering af fælles projekter i regi af Danske Regioner. 7) Anvendes bl.a. til hygiejneområdet, herunder MRSA-indsatsen og rengøringskontrol på sygehusene. 8) Region Syddanmarks ph.d.-pulje. Der er 40 ph.d-stipendier á et årsværk årligt i puljen. Udmøntninger godkendes af regionsrådet. 9) Region Syddanmarks Forskerkarrierepulje til støtte af forskerstillinger fra ph.d. til lektorniveau. Udmøntninger godkendes af regionsrådet. 10) Region Syddanmarks Forskningspulje til tværgående forskningsprojekter. Udmøntninger godkendes af regionsrådet. 11) Afsat til drift af lærings- og kvalitetsteams, som er en del af det nationale kvalitetsprogram. Dækker bl.a. afholdelse af læringsseminarer. 12) Dækker udgifterne regionen har i f.m. udvidet frit sygehusvalg, som er med til at sikre, at patienterne bliver tilset inden for 30 dage. 13) Dækker regionens udgifter til Virginia Mason i f.m. arbejdet vedrørende den syddanske forbedrings-model. Formål med denne forbedringsmodel er at sætte patient først og derved sikre bedre patientforløb. 61

62 Sundhed Specifikt 14) Afsat til udvikling, implementering og drift af PRO, som er en del af det regionale og nationale kvalitetsprogram. PRO står for patientrapporterede oplysninger. 15) Region Syddanmarks MTV-pulje til støtte af MTV-projekter på sygehusene. Udmøntninger godkendes af direktionen. 16) Finansierer prøvetagning fra de kliniske afdelinger til Regionernes Bio- og Genombank. 17) Pulje til støtte af klinisk excellence i tværgående forskningsmiljøer på højeste internationale niveau. Udmøntninger godkendes af regionsrådet. 18) Pulje til støtte af fælles forskningsprojekter med Region Sjælland. Udmøntninger godkendes af direktør på OUH. Sundhedsplanlægning kr., netto Udmøntningsramme Indsats for unge kræftplan 1) Driftsrammer Højt specialiseret behandling 2) Basisbehandling 3) Private foreningsejede sygehuse 4) Udenlandske betalinger 5) Præhospital indsats 6) Liggende og akut behandling 7) Siddende patientbefordring 8) Bloddonoraftale Investeringer i laboratorieområdet 9) Mappe til nyfødte 10) Kræftplan 4 initiativer 11) Samlet ) Bruges til uddannelse af sygeplejersker, så de bliver bedre rustet til at håndtere alvorligt syge unge og deres familie. Rammen udmøntes efter godkendelse i regionsrådet. 2) Dækker mellemregional afregning af patientbehandling og særydelser på højt specialiseret behandlingsniveau. 3) Dækker mellemregional afregning af patientbehandling og særydelser på regions- og hovedfunktionsniveau. 4) Udgifter til private specialsygehuse jf. sundhedslovens 79, stk. 2 og 3, hvorunder regionen er forpligtiget til at yde vederlagsfri behandling. 5) Udgifter til behandling af regionens egen borgere i udlandet samt indtægter vedr. behandling på regionens sygehuse af borgere uden dansk sygesikring. 6) Dækker udgifter til uddannelse af medarbejdere i beredskabet, indkøb af udstyr og helikopterindsatsen i regionen. 7) Dækker udgifterne til liggende- og akut patientbefordring i regionen. En del af budgettet er flyttet til Ambulance Syd, da betalingerne til BIOS tidligere lå på denne ramme. 8) Dækker udgifter til den siddende patientbefordring samt udgifterne til befordringsgodtgørelse. 9) I f.m. hjemtagning af analyser fra Statens Serum Institut er der behov for løbende investeringer i laboratorieområdet på regionens sygehuse, disse udgifter skal denne ramme dække. 10) Dækker over udgifter i forbindelse med trykning af mappe til forældre til nyfødte. 11) Oprettet i 2017 i f.m. behandlingen af budget 2018 i regionsrådet i september Skal bl.a. dække udgifter til oprettelse af center for kræftforskning, implementering af nye værktøjer i forbindelse med kræftbehandlingen. En anden del skal bruges på kompetenceudvikling i kræft kirurgi. Syddansk SundhedsInnovation kr., netto Driftsrammer Medcom betalinger Sundhed.dk E-kommunikation 1) Shared Care Platform 2) Borger med KOL 3) Hjemmemonitorering af gravide med komplik. 4) Samlet ) Dækker udgifter i f.m. it-understøttelse/digitalisering i regionen. 2) Region Syddanmark har på den korte bane behov for at kunne anvende den it-tekniske platform til visning af hjemmemonitorerede data og til andre lokale projekter. Løsningen vil være gældende, indtil der er et fremadrettet alternativ. Denne ramme dækker udgifterne til dette. 3) Vedrører Borger med KOL, dækker flere forskellige projekter vedr. KOL. 4) Projekt som skal sikre bedre hjemmemonitorering af gravide med komplikationer. 62

63 Sundhed Specifikt Tværsektorielt kr., netto Udmøntningsrammer Nære og sammenhængende sundhedsvæsen 1) Klyngeprojekter 2) Driftsrammer Sundhedsprofiler 3) Forebyggelse 4) Implementering af forløbsprogram rehabilitering 5) Strategiske udviklingsinitiativer 6) Samlet ) Udmøntes efter godkendelse i regionsrådet og anvendes til at sikre et mere sammenhængende forløb for patienter i samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne. 2) Kan udmøntes efter godkendelse hos koncerndirektøren for området. Udmøntes til sygehusene, når projekterne er klar til opstart. Formålet er at få oprettet mindre organisatoriske enheder som kan løfte samarbejdet lokalt. 3) Region Syddanmark udarbejder hvert fjerde år en sundhedsprofil. Formålet er at levere data på regionalt og kommunalt niveau om voksne syddanskeres trivsel, sundhed og sygdom, herunder unikke data, der ikke findes i registre. Sundhedsprofilarbejdet følger en national aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner og udføres som led i regionens lovpligtige rådgivning til kommunerne om sundhedsfremme og forebyggelse. 4) Dækker udgifter i f.m. gennemførelse af møder vedr. infektionshygiejne. 5) Projekt som er gennemført i tværsektorielt samarbejde med kommunerne og almen praksis. Formålet er en systematisk vurdering af kræftpatienters rehabiliterings- og palliationsbehov på de enkelte områder. Der er også undervisningstilbud til nøglemedarbejdere i sygehusene og kommunerne, som dækkes af denne ramme. 6) De strategiske udviklingsinitiativer har særlig fokus på kronikerområdet, hvor der indtil videre er udviklet en fælles model for revision af eksisterende forløbsprogrammer, ligesom programmerne for KOL og diabetes på nuværende tidspunkt er reviderede. Desuden er det besluttet at gå i gang med hjerteområdet, mens muskel-skelet, artrose og depression forventes at blive de næste forløbsprogrammer, der skal fornys. HR kr., netto Driftsrammer Basislæger 1) Betalinger til lønsystem 2) Engangsmidler overenskomst ) Nationalt ledelsesprogram 4) Yngre lægers videreuddannelse 5) SOSU-elever Samlet ) Bruges til løn til basislæger i alm. praksis. 2) Dækker betalinger for lønsystemet i regionen. Området har fået tilført yderligere midler i 2018 og frem, da lønsystemet er blevet dyrere efter endte forhandlinger. 3) Bruges til opkrævning af engangsmidler overenskomst 2015 fra Danske Regioner. I Sundhedskartellets forhandlingsprotokol er der reserveret midler til harmonisering, som opkræves årligt. Beløbet opgøres iht. lønsummer via lønbudget og fordeles på Hovedkonto 1. 4) Det nationale ledelsesprogram er et delelement i det nationale kvalitetsprogram fra I perioden fra skal der gennemføres fire ledelsesudviklingsforløb med deltagelse fra sygehuse og kommuner i hele landet. 5) Dækker udgifter i f.m. lægernes uddannelse, fx speciallægepraksis og gennerelle kurser for de yngre læger. Kommunikation kr., netto - driftsrammer Driftsrammer Sund i Syd 1) Info-tv 2) Samlet ) Dækker udgifter i f.m. udgivelse af Sund i Syd som kommer i ca eksemplarer og 4 gange årligt. 2) Info-Tv handler om at informere borgere om sundhed. Det gør gøres ved at hænge fladskærme op i ventearealer og vise film, billeder og tekster om sundhed. Dette sker bl.a. hos de praktiserende læger i Region Syddanmark. 63

64 Sundhed Specifikt Sundhedsøkonomi kr., netto Udmøntningsrammer Prioriteringspulje 1) Meraktivitetsmidler 2) Særlig dyr medicin 3) Spareramme 2016 medicin 4) Jo før, jo bedre - ny PLO-overenskomst mv. 5) National demenshandlingsplan 6) Kapacitetsudvidelse kræftplan IV 7) Lov- og cirkulærepulje 8) Strukturkonto 9) Reguleringskonto 10) Konsolideringsramme 11) Spareramme ) Overførelsespulje 13) Budgetforlig ) Indarbejdet opdrift budget ) Administrationsbesparelse på sygehusene 16) Driftsrammer Amgros Afregning for færdigbehandlede Ambulantgenoptræning Respiratorpatienter Forvaltningsbudgetter IT 17) Medicinrådet Værdibaseret Styring 18) Samlet ) Regionsdirektøren er bemyndiget til at udmønte ét-årlige bevillinger fra rammen indenfor max. beløb på 2,0 mio. kr. Flerårige bevillinger eller bevillinger over 2,0 mio. kr. forelægges regionsrådet. 2) Skal dække afregning til somatiske sygehuse i henhold til regionens takststyringsmodel. Skal dække permanentgørelsen af afregningen for 2017 og ny afregning for ) Skal dække permanentgørelsen af afregningen for 2017 og ny afregning af for Det forudsættes, at rammen primo 2018 tilføres nye midler som afledt konsekvens af fremrykning af medicinindkøb fra 2018 til ) Der er nedsat et medicinsk taskforce, der drøfter initiativer mv., som kan bidrage til en afdæmpet udvikling i regionens udgifter til sygehus- og sygesikringsmedicin. 5) Forudsættes anvendt til finansiering af nye initiativer i overenskomsten med de alment praktiserende læger samt aktivitetsstigninger som følge af behandlings- og udredningsretten. 6) Forventes udmøntet primo ) Afsatte midler til Kræftplan IV er i budget 2018 disponeret til finansiering af drift af MR-accelerator og særlig dyr kræftmedicin. Heraf er 8 mio. kr. finansieret ved fremrykning af 2019-midlerne til kræftplan IV. Saldo herfor udlignes ved regnskabsafslutningen. 8) Forudsættes udmøntet til betaling for Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med udvalgte offentlige behandlingssteder. 9) På strukturkontoen indarbejdes effektiviseringsgevinster forbundet med ibrugtagningen af nyt sygehusbyggeri, såvel de kvalitetsfondsfinansierede projekter i Kolding, Aabenraa og Odense som det egenfinansierede byggeri i Esbjerg, Effektiviseringsgevinsterne indarbejdes på strukturkontoen i året efter byggeriets færdiggørelse. En del af de indhøstede gevinster indgår til finansiering af den aftalte vækst i kommende økonomiaftaler. Desuden anvendes kontoen til udligning af saldo på reguleringskontoen. 10) På kontoen indarbejdes sygehusenes tilbagebetaling på gæld/underskud fra tidligere år. Ved ophør på gældsafdragelsen føres budgetterne tilbage til sygehusene, hvorfor kontoen er negativ fra 2019 og frem. Fra 2019 og frem skal kontoen udlignes med saldo på strukturkontoen. 11) På rammen indarbejdes den aflastning af driftsrammerne, der realiseres ved konsolideringstiltag, f.eks. fremrykning af medicinindkøb, genforsikrings af tjenestemænd. mv. Kontoen anvendes til ydelsesbetalingen på leaset apparatur, it mv. 12) Den resterende del af sparekravet i budget 2016 forudsættes udmøntet ved udbud af vaskeriydelser. 13) Anvendes til periodisering af forskningsindtægter. Kontoen forudsættes udlignet via overførsel af mindreforbrug indenfor det samlede sundhedsområde fra 2018 til ) Jf. Budgetaftalen 2018 prioriteres nye initiativer som anført, hvorved 5,7 mio. kr. vedr. styrket præhospital beredskab og akuthjælpeordninger allerede er udmøntet kr Fødsler

65 Sundhed Specifikt Styrket præhospital beredskab Døgnberedskab fra Vejle til Egtved Akuthjælperordninger Flere paramedicinere Ambulance Syd Styrkelse af forskningsområdet I alt Udmøntede bevillinger Styrket præhospital beredskab Akuthjælperordninger Restramme Midlerne udmøntes efter godkendelse i regionsrådet. 15) Den indarbejdede vækst i overslagsårene i de aftalte initiativer i Budgetaftalen for 2018, jf. ovenfor, forudsættes finansieret i f.m. udarbejdelse af budget ) I økonomiaftalen for 2018 indgår, at det regionale udgiftsloft vedr. Sundhed er reduceret med 60 mio.kr. på landsplan som følge af omprioriteringsbidraget vedr. administration. I Regions Syddanmarks budget for 2018 er på den baggrund indarbejdet en spareramme på 13 mio. kr., svarende til regionens andel af omprioriteringsbidraget. Af den samlede spareramme er 5,1 mio.kr. udmøntet i Regionshuset, mens de resterende 7,9 mio. kr. udmøntes i administrative funktioner på sygehusene. Det forudsættes, at sparekravet gennemføres ved effektiviseringer, bl.a. forbundet med øget digitalisering af administrative arbejdsgange. 17) Ubalancen på forvaltningsbudgettet for 2018 håndteres i f.m. regnskabsafslutningen, bl.a. ved overførsel af mindreforbrug på området fra 2017 til Ubalancen for 2019 og frem håndteres i f.m. budgetlægningen af området for ) Rammen dækker udgifter til konsulenter samt Danske Regioner i f.m. arbejdet vedrørende værdibaseret styring. Bygningsafdelingen kr., netto Driftsrammer Udvendig bygningsvedligeholdelse 1) Varde Sundhedscenter Vedligeholdelse af solcelleanlæg Samlet ) Indeholder udgifter til vedligeholdelse af bl.a. sygehusenes facader, udskiftning af vinduer m.m. Regnskab og Finans kr., netto Driftsramme Leasingramme 1) Samlet ) Skal dække regionens leasingforpligtigelser. Drejer sig om løbende ydelser i f.t. Kommuneleasing. Rammen skal ses i sammenhæng med konsolideringsrammen under Sundhedsøkonomi. It-området kr., netto Driftsrammer Sundheds IT 1) OUH IT 1) SLB IT 1) SVS IT 1) SHS IT 1) Regional IT 1) Samlet ) Dækker de løbende udgifter til forvaltning af IT systemer bl.a. betaling af kontrakter. Udover forvaltningsområdet dækker rammerne mindre IT projekter i form af foranalyse. OUH - Aktiv patientstøtte kr., netto Driftsrammer Aktiv patientstøtte 1) Samlet ) Aktiv Patientstøtte er et nationalt og tværregionalt forsknings- og udviklingsprojekt, som har til formål at styrke indsatsen overfor borgere med kroniske sygdomme. 65

66 Sundhed Specifikt Råds- og direktionssekretariatet kr., netto Driftsrammer Patientforsikring 1) Abort og sterilisationssamråd 2) Konsulentkonto 3) Samlet ) Dækker præmiebetalingen til den interne forsikringsordning på området samt gebyrbetaling til Patienterstatningen. 2) Dækker bl.a. udgifter i form af honorar, løn og kørselsafregning til samrådsmedlemmer. 3) Dækker udgifter til advokatrådgivning og konsulenthjælp. Udgifterne godkendes af direktionen. Socialområdet kr., netto Driftsrammer Specialundervisning for afasi-patienter 1) Samlet ) Kommunikationscentrene varetager specialundervisningen for børn og unge ved sygehusindlæggelse. Hospice kr., netto Driftsrammer Fælles afsnit 1) Hospice Sydvestjylland 1) Hospice Fyn 1) Hospice Sønderjylland 1) Sct. Maria 1) Kræftens bekæmpelse 1) Hospice Sydfyn 1) 2) Samlet ) Dækker udgifter i f.m. af de forskellige hospice. Formålet med hospice er at give terminale patienter den bedste pleje og smertelindring i den sidste del af deres for forløb, og at det sker i gode omgivelser. 2) Hospice Sydfyn er en selvejende institution, som regionen har lavet en driftsaftale med. Institutioner kr., netto Driftsrammer Center for Kvalitet 1) Medicoteknik 2) AMK vagtcentral 3) Syddanske Vaskerier 4) Syddansk SundhedsInnovation 5) Ambulance Syd 6) Samlet ) Center for Kvalitet er Region Syddanmarks forsknings-, lærings-, udviklings- og netværkshub for faglig sparring, facilitering og støtte til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. 2) Medicoteknik er organisatorisk en selvstændig institution, hvis formål er at levere medicoteknisk service, som bidrager til at underbygge, styrke og udvikle patientbehandlingen og sygehusenes drift. 3) AMK-vagtcentralen i Odense består i dag af to selvstændige enheder: Den sundhedsfaglige enhed, som visiterer 112- opkald, og den tekniske enhed, der disponerer ambulancer, akutbiler og akutlægebiler til de konkrete opgaver. 4) Syddanske Vaskerier vasker hospitalstøj, uniformer og linned for Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og Sygehus Lillebælt. Den negative driftsramme modsvares af en ramme under anlæg, så det samlede budget er i balance. 5) Syddansk Sundhedsinnovation er en regional enhed for sundheds- og velfærdsinnovation med en vision om at udvikle innovative løsninger til hverdagen. Det sker ved at understøtte regionens sygehuse, psykiatriske og sociale tilbud i at udvikle og implementere løsninger, der kan øge effektiviteten og samtidig bidrage til at skabe arbejdspladser i regionen. 6) Nettodriftsbudget til Ambulance Syd, som blev oprettet, da BIOS gik konkurs i

67 Sundhed Specifikt 2.10 Psykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark står for den psykiatriske behandling af borgere i alle aldre med sindslidelser. Det sker i et tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne. Region Syddanmark tilbyder også behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge og torturofre. Desuden driver regionen Psykiatrisk Informationscenter, som indsamler og formidler viden om psykisk sygdom gennem rådgivning, bibliotekstilbud, kurser og arrangementer. Sygehuset har psykiatriske afdelinger i Vejle, Aabenraa, Esbjerg, Middelfart, Svendborg samt Odense. Alle afdelinger tilbyder udredning og behandling af voksne borgere med en psykisk sygdom. Ud over behandling på hovedfunktionsniveau varetager afdelingerne i Vejle, Esbjerg samt Svendborg specialfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Psykiatrisk Afdeling Odense, universitetsfunktionen, varetager hovedparten af regionsfunktionerne og et antal højt specialiserede funktioner i relation til specialeplanlægningen. Sygehuset har som led i implementeringen af psykiatriplanen fokus på opbygning af lokalpsykiatrier som indgangsport og omdrejningspunkt for behandlingen. På det retspsykiatriske område har sygehuset en regionsdækkende, retspsykiatrisk distriktspsykiatri og retspsykiatriske døgnpladser i Middelfart. Kapaciteten på det retspsykiatriske område er udbygget til i alt 70 pladser og er samlet i en nybygget retspsykiatrisk funktion i Middelfart, jf. psykiatriplanen. Jf. aftalen om budget 2017 udvides retspsykiatrien medio 2018 med yderligere 14 pladser i Middelfart. Psykiatrien i Region Syddanmark har behandlingstilbud for børn og unge i Kolding, Aabenraa, Esbjerg samt Odense. Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense, universitetsfunktionen, varetager en lang række regionsog højtspecialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Herudover varetager afdelingen i Aabenraa en regionsfunktion. 67

68 Sundhed Specifikt Sygehuset har desuden Afdelingen for Traume og Torturoverlevere, der er et behandlingscenter under RCTområdet. Herudover har regionen driftsoverenskomst med den selvejende institution RCT-Jylland. Fakta om Psykiatrien i Region Syddanmark Voksenpsykiatrien Børne- og Ungdomspsykiatrien Psykiatrien i alt Antal senge (2018) Antal sengedage 2017 *) Antal udskrivninger **) Ambulante besøg 2017 *) Antal fuldstillinger ***) * Prognose ved 3. økonomi- og aktivitetsrapportering 2017 p.b.a. 8 måneders aktivitet. Faldet i den ambulante aktivitet skyldes, at Psykiatrisk Afdeling Odense er taget ud, da denne afdeling er med i forsøg med ny finansieringsmodel. ** LIS-data. Realiseret aktivitet t.o.m. 24. november Afventer info om nye data. *** Opgjort pr. 18. december Fællesudgifter og -indtægter Området omfatter bevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til psykiatrisygehusets driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af året af forretningsudvalget eller administrativt i overensstemmelse med bevillingens formål. Fællesudgifter og -indtægter kr. Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Centrale driftsbevillinger Puljer Fremmede sygehuse Udvidet frit sygehusvalg (DUF) Færdigbehandlede patienter I alt Centrale driftsbevillinger På området afsættes midler til fællesprojekter, der også bogføres under fællesområdet. Puljer kr Prioriteringspulje Pulje til meraktivitet Ramme vedr. satspuljemidler Fælles puljer i alt Prioriteringspulje Regionsdirektøren er bemyndiget til at udmønte prioriteringspuljen op til 2 mio. kr. pr. sag. Pulje til meraktivitet Udmøntes administrativt til psykiatrisygehuset på baggrund af præsteret aktivitet i henhold til den vedtagne model for aktivitetsafhængige budgetter. Ramme til satspuljer m.v. Indeholder midler tildelt psykiatrien til satspuljeinitiativer samt tidligere indsatser inden for udredning m.v. Fremmede sygehuse Det forventes, at den allersydligste del af Region Midtjylland vil gøre brug af psykiatriske tilbud især i Vejle. Omvendt forventes, at Region Syddanmark vil gøre brug af behandlingspsykiatrien i andre regioner. 68

69 Sundhed Specifikt Der er indarbejdet et budget på 23,1 mio. kr. vedr. Sikringen, Region Sjælland, da der er fastsat regler, der indebærer objektiv finansiering heraf. Der er afsat beløb til dækning af udgifter til Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) Færdigbehandlede patienter Det er kommunernes ansvar at finde tilbud til patienterne efter endt behandling i sygehuspsykiatrien. Da det ikke altid lykkes for kommunerne at hjemtage disse patienter til et socialt, kommunalt tilbud som følge af ventetider på pladser på socialpsykiatriske tilbud, forventes der kommunale indtægter på dette område. 69

70 Sundhed Specifikt 2.11 Sygesikring Regionens udgifter til praksisområdet afhænger af patienternes mulighed for at søge hjælp til diagnostik, behandling, udskrivning af recepter, henvisninger m.v. Regionen kan påvirke udbuddet af ydelser gennem regulering af antallet af læger, fysioterapeuter, fodterapeuter m.fl., som kan praktisere for sygesikringen. Særligt den praktiserende læge har stor indflydelse på udgifterne til speciallægehjælp, medicin mv. via sine henvisninger, ordinationer m.v. inden for såvel praksissektoren som sygehusene. Udgifterne til praksisområdet er kalkulatoriske, da de direkte styringsmuligheder er begrænset til antallet af udbudte kapaciteter i de respektive praksis. Region Syddanmarks budgetterede udgifter til sygesikring i 2018 svarer til kr. pr. indbygger. Regionens udgifter påvirkes også af de overenskomster, som på landsplan indgås mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de enkelte ydergrupper. Nye, indgåede overenskomster de seneste år har indeholdt økonomiprotokollater, som lægger loft på den samlede udgift inden for området. En overskridelse heraf vil blive sanktioneret; typisk i form af indgreb over for reguleringsprocenter. Desuden vil indgåelse af lokale aftaler influere på udgiftsudviklingen. Det gælder først og fremmest 2- (almen praksis og fysioterapi) og 64-aftaler (speciallægehjælp) om forhold, som ikke allerede er reguleret via gældende overenskomst. Udgifterne til medicintilskud tager udgangspunkt i et nyt skøn for 2017, tillagt skøn for udviklingen i 2018, jf. økonomiaftalen for Området er ikke omfattet af en budgetgaranti og indgår som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft kr., netto Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicintilskud Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser af børn Vaccinationer Høreapparater Specialiseret tandplejetilbud Amanuensisfond Introduktionsamanuensis + fase 1 i hoveduddannelse Sygesikring i alt I 2016 blev der afregnet mindst én ydelse til 94,9 pct. af alle syddanske gruppe 1- og 2-sikrede, fordi de var i kontakt med en praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog o.a. 87,2 pct. var i kontakt med en almen læge, og 28,1 pct. modtog vagtlægehjælp. Kilde: DXC Almen lægehjælp Den 1. august 2015 trådte en ny praksisplan inden for området i kraft. Formålet med planen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge indenfor rimelig afstand. Såfremt det ikke er muligt at vælge en læge, opretter regionen et midlertidigt tilbud, så alle borgere er tilknyttet en praksis. Praksisplanen skal medvirke til at: 70

71 Sundhed Specifikt sikre en fremtidig rimelig lægedækning i regionen medvirke til at sikre sundhedsaftalens gennemførelse i forhold til almen praksis styrke almen praksis rolle i det regionale sundhedsvæsen, herunder sammenhæng til øvrige planer på sundhedsområdet. Servicemål for lægevagten i Region Syddanmark: Ventetid i telefonen skal almindeligvis være under 5 min. Afstand til nærmeste konsultationssted skal være under 30 km., dog lidt længere i visse områder og i nattetimerne Sygebesøg eller konsultationer skal almindeligvis ske inden for 3 timer. Læs mere om lægevagten på Der er i efteråret 2017 indgået en ny, treårig aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med virkning fra 1. januar Blandt mange nye tiltag er omlægningen af honoreringen af diabetes- og KOLpatienter samt et øget økonomiprotokollat på 660 mio. kr. på landsplan i Speciallægehjælp Omfatter udgifter til speciallægehjælp, dækkende øjenlæge- og ørelægehjælp uden henvisningsbehov, samt en række øvrige praksisrelevante specialer, som kræver henvisning. Inden for visse specialer foreligger behandlinger, der kan varetages i såvel sygehusregi som speciallægepraksis samt på privathospitaler. Udviklingen i aktiviteten på området påvirkes således af ventetider i sygehusvæsenet, den konkrete opgavefordeling mellem speciallægepraksis og sygehusvæsen samt aktiviteten på privathospitaler. Der er i efteråret 2017 indgået en ny aftale med Foreningen af Speciallæger (FAS) med et økonomiprotokollat, som overordnet indebærer et loft for udgifterne i overenskomstperioden. Aftalen træder i kraft 1. april 2018 og gælder en 4-årig periode. Medicintilskud Udgifterne til medicintilskud afhænger af: befolkningens efterspørgsel og behov lægernes ordinationsadfærd, herunder valg af dyre henholdsvis billige lægemidler lægemiddelbranchens prissætning, som i høj grad afhænger af konkurrencesituationen, patenter og udvikling af nye præparater apotekernes avancer, som aftales nationalt, samt tilskudsreglerne. Regionens mulighed for udgiftsstyring er dermed begrænset. Siden økonomiaftalen for 2012 er området ikke længere omfattet af en budgetgaranti, men alene et forventet udgiftsniveau, og indgår som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft. Udgifterne til medicintilskud tager udgangspunkt i et nyt skøn for 2017, tillagt skøn for udviklingen i I en 12-måneders periode har 68 pct. af borgerne i Region Syddanmark indløst mindst en recept på tilskudsberettiget medicin. Tallet er lidt højere for kvinder (74 pct.) end for mænd (63 pct.). I gennemsnit indtager en borger 1,2 dosis tilskudsberettiget medicin om dagen. Der er dog store forskelle, idet de årige i gennemsnit indtager 0,2 doser medicin om dagen, mens årige bruger 3,7 doser medicin i gennemsnit. Kilde: DXC Tandlægehjælp Omfatter tilskud til tandlægehjælp til voksne hos praktiserende tandlæger. Tilskudsreglerne omfatter diagnostiske, forebyggende og behandlende ydelser, hvis tilskud er fastsat i bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet. Ca. 4,2 mio. kr. går til betaling af ydere uden for Danmark. I 2016 var patienterne i Region Syddanmark forholdsmæssigt inddelt i risikogrupper, så 18 % var grønne, 75 % gule og 7 % var røde. Kilde: DXC Der blev i 2015 indgået en ny overenskomst på området. Den nye overenskomst indeholder bl.a. et økonomiprotokollat, som i modsætning til de øvrige praksisområder fastsætter mindre snævre rammer for udgiftsudviklingen i overenskomstperioden. Udgifterne til tandlægehjælp er steget markant sidenhen. 71

72 Sundhed Specifikt Fysioterapi Omfatter tilskud til fysiurgisk behandling. Kommunerne overtog i 2008 ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Danske Regioner har indgået aftale med KL om, at afregningen og opfølgningen herfor fortsat ligger i regionerne. Regionen varetager administration og servicering af alle fysioterapeuter med ydernummer. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet en praksisplan på området. Den forventes godkendt i løbet af Der blev i 2015 indgået en ny overenskomst på området. I lighed med øvrige yderområder er der aftalt et økonomiprotokollat, som sætter bånd for udgiftsudviklingen inden for området. Kiropraktik Omfatter tilskud til kiropraktisk behandling. Sygesikringens andel udgør 10 pct. Der trådte en ny praksisplan i kraft inden for området 1. juli Den nuværende overenskomst er gældende fra april 2017 og indeholder ligeledes et restriktivt økonomiprotokollat. Væsentligt i den nye aftale er omlægningen af de særlige tilskud til fra enkeltydelser forløb. Briller Omfatter tilskud til børnebriller. Rejsesygeforsikring Omfatter årligt bidrag til rejseforsikring til dækning af udgifter til behandling af danskere på ferie i udlandet. Ordningen er med undtagelse af Grønland og Færøerne ophævet pr. 1. august Udgiften på området er derfor forholdsvis begrænset. Der er i 2015 indbetalt aconto for perioden , så der forventes ikke udgifter i Fodterapi Omfatter tilskud til fodterapi (patienter med diabetes, nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling samt svær leddegigt). Den nuværende overenskomst på området er fra De kommende år forventes et stigende udgiftsniveau, da det forudsættes, at en række berettigede patienter ikke har gjort brug af deres ret til refusion under den tidligere konflikt. Hertil kommer, at der i den nuværende praksisplan, som trådte i kraft 1. april 2015, er indeholdt et to-årigt forsøgsprojekt med øget konkurrence mellem de praktiserende fodterapeuter samt mere liberal udnyttelse af kapaciteten. Regionen kan med kort varsel opsige aftalen om kapacitetsudvidelse, jf. praksisplanen. Psykologbehandling Omfatter tilskud til psykologbehandling. Der har været en stor vækst i udgifterne de senere år, som periodisk dækkes af satspuljemidler. Siden 2008 har det været muligt at henvise personer med lette og moderate depressioner til psykologbehandling. I 2011 trådte ordningen om tilskud til psykologbehandling for angst og OCD for patienter i aldersgruppen år i kraft. De to henvisningsårsager tegner sig for størstedelen af de 11 mulige kriterier for psykologhjælp. 1,9 pct. af alle borgere i Syddanmark fik i 2015 afregnet mindst et besøg hos en psykolog. Næsten halvdelen kom på grund af let til moderat depression. Henvisningsårsager 1 Røveri, volds- og voldtægtsofre 5,0 pct. 2 Trafik- og ulykkesofre 1,8 pct. 3 Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 7,6 pct. 4 Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 10,5 pct. 5 Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 9,2 pct. 6 Pårørende ved dødsfald 11,5 pct. 7 Personer, der har forsøgt selvmord 0,5 pct. 8 Kvinder, der får foretaget provokeret abort p.g.a. misdannelser ved barnet 0,3 pct. 9 Personer under 18 år, som har været udsat for incest eller seksuelle overgreb 1,9 pct. A Let til moderat depression (18-37 år) efter udført psykometrisk test 45,3 pct. B Personer med let til moderat OCD (18-28 år) 13,1 pct. Total antal patienter 106,7 pct. Summen af alle årsager er højere end 100, da nogle patienter har haft mere end én henvisningsårsag. Kilde: DXC 72

73 Sundhed Specifikt Øvrige sygesikringsudgifter Omfatter udgifterne til tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger, ridefysioterapi, it-systemer til afregning og servicering af praksissektoren samt EU-refusioner. Gennem en årrække steg udgifterne til tolkebistand meget, men stigningstakten er dæmpet de senere år. Der har siden 2009 været aftaler om tolkebistand på baggrund af udbud. I 2016 blev der indgået en ny aftale, som forventes at reducere udgifterne. Aftalen er siden hen annulleret med markant øgede udgifter som konsekvens. Ernæringspræparater Omfatter tilskud til sondeernæring og andre ernæringspræparater, der er ordineret af egen læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er optaget på en liste over produkter anmeldt til Veterinær- og fødevaredirektoratet efter reglerne om ernæringspræparater bestemt til særlig ernæring. Området har udvist stigende udgifter over tid. I 2015 blev der iværksat en informationskampagne med henblik på at dæmpe udgiftsudviklingen. Denne fortsætter ind i 2018, hvor der som i 2017 tillige er fokus på udgiften til remedier i forbindelse med sondeernæring. Profylaktiske svangerundersøgelser Omfatter forventet udgift ved gravides ret til forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge under graviditeten og efter fødslen. Udgifterne har i en årrække været faldende og heraf følgende lavere fødselstal, men er fra starten af 2017 igen stigende. Lægeundersøgelser af børn Omfatter honorar til praktiserende læger for lægeundersøgelserne, som tilbydes børn mellem 0 og 5 år. Honoraret er fastlagt i landsoverenskomsten for alment praktiserende læger. Udgifterne er stagneret som følge af det lavere fødselstal, men forventes af stige i forlængelse af flere svangreundersøgelser. Vaccinationer Omfatter honorar til praktiserende læger for udførelse af vaccinationsprogrammer til børn. I forbindelse med børneundersøgelserne tilbydes alle børn vaccinationer mod difteri, tetanus, kighoste, polio, hepatitis B og en vis type influenza. Endvidere tilbydes MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. I 2008 blev HPV-vaccination indført i børnevaccinationsprogrammet (tre vaccinationer). Medio 2014 blev antallet af vaccinationer reduceret til to. Det gratis vaccinationstilbud for HPV er primært rettet mod de 12- årige piger. Tilbuddet gælder, til man er fyldt 18 år. Tilslutningen til vaccinationsprogrammet er igen stigende efter at være faldet markant de seneste år. Høreapparater Omfatter tilskud vedr. udlevering af høreapparater. Specialiseret tandplejetilbud De specialiserede tandplejetilbud varetages af Regionstandplejen og Specialtandplejen, som i henhold til Sundhedsloven tilbyder følgende specialiserede tandplejetilbud: Regionstandplejen: børn/unge under 18 år med tandlidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse ( 162) rådgivning, udredning og behandling af personer med sjældne sygdomme og handicaps, som giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber ( ,3) tilbud om særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom eller kræftbehandling i form af strålebehandling i hoved/halsregionen eller kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer ( 166). Specialtandplejen: efter aftale med kommuner udbyde tilbud om specialiseret tandpleje til personer, der på grund af sindslidelse eller psykisk udviklingshæmning ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud ( 133). Efter aftale med de syd- og sønderjyske kommuner varetager regionen den del af de kommunale opgaver, som vedrører specialtandplejen. De fynske kommuner har en lignende aftale med Odense Kommune. Takster for specialtandplejen

74 Sundhed Specifikt Basisydelse Takst Basisydelse (kvalitetssikring og vidensopsamling) pr. indbygger 0,97 Ordning ifølge ny aftale med kommunerne Pr. påbegyndt halve time Pr. påbegyndt halve narkosetime Hertil afregnes teknikudgifter Der er etableret regionstandklinik i Odense og specialtandplejeklinikker i Esbjerg, Vejle og Sønderborg. Regionstandplejen varetager ud over ovennævnte opgaver også administration af faglige klager over praktiserende tandlæger, der skal forelægges Regionstandlægenævnet. Hertil kommer administration af Samarbejds- og Koordinationsudvalget på området, manglende tandanlæg ( 162), sjældne sygdomme i mund og kæber ( 163) og den særlige tilskudsordning ( 166 samt 166,3). Regionstandplejen administrerer også Tandlægevagten i regionen. Budgettet for det specialiserede tandplejetilbud dækker over tre særskilte områder: Regionstandplejen med et rammebudget Specialtandplejen med et nettobudget på 0, som drives for takstindtægter fra kommunerne Kalkulatorisk/sygesikringspost: Manglende tandanlæg og sjældne sygdomme i mund og kæber. Behandling i Regionstandplejen eller Videncenter Vest, Aarhus Universitet Særligt tilskud til tandproblemer efter kemo/strålebehandling og Sjøgrens syndrom får betalt regninger til behandling hos privatpraktiserende tandlæger Særligt tilskud til følger efter sjældne sygdomme: Betaling af regninger til Videncenter Vest, Aarhus Universitet, behandling i Regionstandplejen og betaling til privatpraktiserende tandlæger. 74

75 Sundhed Specifikt 2.12 Administration Området omfatter central administration af sundhedsområdet, dvs. det personale i regionshuset, der fuldt ud eller i overvejende grad er beskæftiget med det somatiske og psykiatriske område. Endvidere indgår Sundheds andel af omkostningerne til Fælles formål og administration (hovedkonto 4). Endelig indgår Sundheds andel af Renter (hovedkonto 5) Finansiering Regionernes udgifter på sundhedsområdet finansieres af bloktilskud fra staten statsligt aktivitetsbestemt tilskud kommunale aktivitetsafhængige bidrag. Finansiering af Sundhed i 2018 Mio. kr. Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud, inkl. kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering , ,408 Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud 1.385, ,370 Kommunale aktivitetsafhængige bidrag , ,707 I alt , ,485 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. For 2018 er tilskuddet forøget med henblik på at finansiere den aftalte realvækst på området, jf. økonomiaftalen for Hertil kommer konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). I henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip kompenseres regionerne således økonomisk for nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., der indebærer nye opgaver og/eller merudgifter. Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- eller efterreguleringer +/- regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end pris- og lønudviklingen Fordeling Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsen fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb på 100 mio. kr. pr. region, dels efter objektive fordelingskriterier, der afspejler udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterierne skal tage højde for dels befolkningens aldersmæssige sammensætning i de enkelte regioner, dels den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Af de samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter, fratrukket basisbeløbene, henregnes 77,5 pct. til regionernes aldersbestemte udgiftsbehov og 22,5 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov. Regionens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper. Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte region. En regions socioøkonomiske indeks bestemmes som forholdet mellem summen af regionens vægtede andele af en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og 75

76 Sundhed Specifikt økonomiske forhold og regionens andel af indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov: Vægt Antallet af børn af enlige forsørgere 15 pct. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover 25 pct. Antallet af personer i udlejningsboliger 15 pct. Antallet af familier på overførselsindkomst 17,5 pct. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid 10 pct. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt 5 pct. med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode 5 pct. på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse 2,5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2018 udgør regionens bloktilskud til Sundhed 21,40 pct. af det samlede tilskud til regionerne, hvilket er et fald i forhold til 2017, hvor andelen var 21,45 pct. Region Syddanmarks andel af bloktilskuddet i 2018 udgør ,4 mio. kr. Bloktilskud 2018 Mio. kr. netto Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,2 + pris- og lønfremskrivning 1.281,6 + lov og cirkulæreprogram 68,7 + balancetilskud og andre reguleringer 1.428,2 Bloktilskud i alt , ,772 Kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering - -34,272 Omfordeling som følge af effektiviseringsgevinster Bloktilskud ,408 Heri er indregnet konsekvenserne af to kompensationsordninger i forbindelse med ændringer af den kommunale medfinansiering: I 2012 overgik en del af regionernes finansiering fra at være fordelt efter indbyggertal til at fordeles efter aktivitet. Da formålet hermed alene var at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i regionernes finansieringsgrundlag, blev samtidig indført en kompensationsordning for at udligne de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. De regioner, der mister penge ved ændringen, kompenseres således herfor og omvendt. Fra 2017 er fastsættelsen af lofterne for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering ændret, så ordningen ikke har uhensigtsmæssig incitamentsvirkning for regionernes aktivitet. Også her er indført en byrdefordelingsmæssig kompensationsordning. Kompensationsordningen er beregnet en gang for alle. Hertil kommer en regulering fra og med 2017, som indebærer en omfordeling af regionernes effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Reguleringen indebærer, at 50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst for kvalitetsfondsstøttede byggerier fordeles efter regionernes bloktilskudsandel på sundhedsområdet. Reguleringen indfases lineært i perioden , hvorefter reguleringen fastholdes på 2025-niveau. Reguleringen er fastsat en gang for alle efter bloktilskuddet i 2016 og vil herefter alene blive pris- og lønreguleret. Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud Der er afsat en statslig aktivitetspulje vedr. sygehusområdet. Regionens indtægter herfra afhænger af, i hvilket omfang regionerne præsterer en nærmere aftalt aktivitet. Jf. økonomiaftalen er den statslige, aktivitetsbestemte pulje i 2018 på 1.385,2 mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 296,4 mio. kr. 76

77 Sundhed Specifikt Kommunale aktivitetsafhængige bidrag For at forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver har kommunerne ved strukturreformen fået et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Formålet skulle være at give kommunerne incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering sigter altså mod at give kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Med virkning fra 2012 blev den kommunale medfinansiering ændret. Fra at bestå af et grundbidrag pr. borger og aktivitetsafhængig medfinansiering omfatter den nu alene aktivitetsafhængig medfinansiering. Grundbidraget er således omlagt til aktivitetsafhængig medfinansiering, hvorved satser og takster herfor er blevet forhøjede. Samtidig er indført et loft for regionens indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering. Overstiger kommunernes betaling til en region den øvre grænse for pågældende regions indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, tilfalder det overskydende beløb staten. Midlerne, som tilfalder staten, og som kan tilskrives en produktivitet, der er højere end det forudsatte niveau for det pågældende år i en eller flere regioner, tilbageføres til kommunerne. Jf. økonomiaftalen er de kommunale aktivitetsafhængige bidrag i 2018 forudsat at udgøre ,6 mio. kr., inkl. konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet. Region Syddanmarks andel heraf udgør 4.270,7 mio. kr. I økonomiaftalen for 2017 indgik, at fastsættelsen af lofterne for regionernes indtægter fra kommunal medfinansiering ændres med virkning fra 2017, så ordningen ikke har uhensigtsmæssig incitamentsvirkning for regionernes aktivitet. Den samlede, øvre grænse for indtægter fra kommunal medfinansiering er således nu fordelt mellem regionerne efter samme fordeling som bloktilskuddet Investeringsbudget I økonomiaftalen for 2018 er fastsat et loft for øvrige anlægsudgifter på Sundhed på mio. kr. brutto. Hertil kommer 200 mio. kr. i 2018 til apparatur m.v. på kræftområdet, jf. Kræftplan IV. Region Syddanmarks samlede andel heraf udgør 513,0 mio. kr. brutto. Anlægsloftet omfatter i lighed med tidligere år også andel af investeringer til Fælles formål (hovedkonto 4). Bruttoudgifter til anlæg, finansieret af private, ligger ud over anlægsloftet. For kvalitetsfondsbyggerier er der i økonomiaftalen forudsat et afløb på mio. kr. i Det er aftalt, at byggerierne fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. Inden for denne ramme budgetterer Region Syddanmark i 2018 med udgifter på i alt 651,0 mio. kr. Kvalitetsfondsbyggerier Der er meddelt endeligt tilsagn til udbygning/modernisering af Aabenraa Sygehus og Kolding Sygehus inden for en samlet ramme på hhv ,2 mio. kr. og 912,3 mio. kr. samt opførelse af et nyt universitetshospital i Odense inden for en samlet ramme på 6.444,4 mio. kr. (alle beløb i 2009-niveau, inkl. energilån). Finansieringen er bragt på plads i forlængelse af de endelige tilsagn, herunder den konkrete profil for de enkelte finansieringskomponenter på baggrund af den forventede investeringsprofil for pågældende projekt. Finansieringskomponenterne omfatter støtte fra kvalitetsfonden regional egenfinansiering regional låneadgang. Egenfinansieringen hidrører fra regionernes ordinære anlægsrammer, hvorfra den forudsatte hensættelse på 1 mia. kr. årligt (2009-niveau) foretages. I 2018 udgør Region Syddanmarks hensættelse 242,0 mio. kr. Låneadgangen modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger og udgør op til 1/3 af den samlede egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Jf. økonomiaftalen for 2013 er etableret en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsbyggerierne. Lånepuljen giver regionerne mulighed for at prioritere opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse Låneadgangen udgør op til 2,3 pct. af totalrammen for det 77

78 Sundhed Specifikt enkelte kvalitetsfondsbyggeri. For at sikre optimal udnyttelse af puljen kan regionerne søge om adgang til at pulje midlerne inden for den enkelte region. Lånepuljen fastsætter en ny og endelig total investeringsramme for de enkelte projekter. Der er godkendt udbetalingsanmodning og meddelt finansieringsprofil for de tre projekter i hhv. 2012, 2013 og Projektet vedr. udbygning af Sygehus Lillebælt Kolding forventes afsluttet i Deponeringsfritagelsespulje For at fremme OPP er der i 2018 en pulje på 400 mio. kr., hvorfra der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsstøttede byggerier. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 6. oktober 2017 meddelt deponeringsfritagelse på 69 mio. kr. fra puljen i 2018 vedr. Voksenpsykiatrien i Nyt OUH som OPP. Større anlægsprojekter Kvalitetsfondsbyggerierne kan ikke stå alene. Regionens fjerde akutsygehus i Esbjerg gennemføres derfor for regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer ombygning af den del af Kolding Sygehuse, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne om især akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Inden for psykiatrien pågår der tilsvarende store investeringer i nye, fysiske rammer til gavn for patienter og pårørende samt medarbejdere. Det omfatter bl.a. en samlet og udbygget retspsykiatri i Middelfart, udbygning af afdelingen i Esbjerg og en nybygget afdeling i Aabenraa. En ny afdeling i Vejle er gennemført som OPPprojekt. Hertil kommer udbygning af lokalpsykiatriske centre. Regionsrådet har godkendte generalplaner for Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt Vejle og Kolding (del som ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggeri), Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Odense Universitetshospital Svendborg samt Psykiatrien i Region Syddanmark. Alle projekter skal understøtte den godkendte, fremtidige struktur og give en række kvalitative og driftsmæssige gevinster. I aftalen om satspuljen for er afsat i alt 700 mio. kr. i årene til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien, fx flere enestuer, bedre fælles- og ude-arealer til sociale og rekreative aktiviteter samt byggeprojekter i den ambulante psykiatri, som understøtter sammenhængen mellem den regionale og kommunale indsats. Puljen udmøntes på baggrund af konkrete projektansøgninger. Sundheds- og Ældreministeriet har givet Region Syddanmark tilsagn om tilskud på i alt 207,0 mio. kr. til seks projekter: Etablering af sundhedscentre i Haderslev og Sønderborg, lokalpsykiatriske centre i Odense og Kolding, færdiggørelse af psykiatrisk afdeling i Esbjerg samt Nyt OUH Psykiatrien. For at reducere antallet af retspsykiatriske patienter, indlagt på almenpsykiatriske afdelinger, omdannes et almenpsykiatrisk afsnit til retspsykiatriske senge. Med henblik på etablering af nye, særlige pladser i psykiatrien er afsat en ramme på 21,5 mio. kr. til ombygning m.v. af eksisterende, fysiske rammer. Som led i den fortsatte modernisering af de fysiske rammer til gavn for både patienter og medarbejdere er der i forbindelse med budget 2018 prioriteret følgende nye projekter: Psykiatrisk afdeling, Svendborg etablering af skærmede afsnit, svarende til forholdene på de nybyggede afdelinger i Esbjerg, Aabenraa og Vejle. Udgiftsoverslag 30 mio. kr. Sygehus Lillebælt Vejle etapevis modernisering af sengebygning som led i masterplanen. Der er allerede afsat 10,0 mio. kr. til formålet. Som led i en etapevis gennemførelse afsættes yderligere 10,0 mio. kr. Sygehus Lillebælt Vejle P-hus for at forbedre parkeringsforholdene. Udgiftsoverslag 40 mio.kr. 78

79 Sundhed Specifikt Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Helipad i lighed med, hvad der er tilfældet ved regionens øvrige akutsygehuse. Der pågår forhandlinger med fonde om ekstern finansiering heraf. Evt. regional medfinansiering sker inden for eksisterende rammer. Odense Universitetshospital etablering af AiB-laboratorium for at styrke stammecelleforskningen på OUH. Udgiftsoverslag 9,3 mio. kr. It-driftscenter, Kolding til afløsning for de nuværende centre i Odense og Esbjerg. Udgiftsoverslag 25,0 mio. kr. Sundhedshuse For at bidrage til at sikre lægedækningen støtter Region Syddanmark støtter etableringen af sundhedshuse i områder, hvor manglen på praktiserende læger er størst. På finansloven for 2017 er der afsat en pulje på 200 mio. kr. årligt i til læge- og sundhedshuse. Investeringer i apparatur og it m.v. Som led i videreførelsen af regionens langsigtede strategi for apparatur- og it-anskaffelser vurderes det centralt at fastholde et tilstrækkeligt højt investeringsniveau i størrelsesordenen 350 mio. kr. årligt, inkl. lokale investeringsrammer for sygehusene. Dels for via geninvesteringer at fastholde værdien af det eksisterende kapitalapparat og dermed undgå nedslidning heraf, bl.a. af hensyn til kvaliteten i behandlingen samt patientsikkerheden. Investeringsbehovet afspejler bl.a., at visse typer udstyr har en relativt kort, teknologisk levetid. Dels fordi nye investeringer har betydning for muligheden for at kunne tilbyde nye behandlingsformer m.v. Samtidig bidrager investeringer i apparatur og it til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes omkostningseffektivitet. Fremadrettet skal de samlede investeringer i apparatur og it tillige vurderes i lyset af behovet for at sikre en høj genanvendelsesgrad i forbindelse med indflytningen på Nyt OUH. Hertil kommer, at Region Syddanmark står over for anskaffelse af nyt EPJ/PAS-system. I lyset af et forventet, midlertidigt råderum på driften i 2017 har regionsrådet i juni 2017 besluttet at fremrykke allerede prioriterede medicotekniske anskaffelser for 85 mio. kr. fra 2018 til 2017, finansieret via leasing. I forbindelse med budget 2018 er prioriteret, at 100 mio. kr. af frigjorte rådighedsbeløb i 2017 indgår i den samlede prioritering af investeringer i apparatur og it i foråret I Kræftplan IV er afsat i alt 500 mio. kr. på landsplan i årene , heraf 200 mio. kr. i 2018, til udskiftning af nedslidt apparatur på kræftområdet samt investeringer, der kan forbedre anvendelsen af relevante speciallæger og øge kapacitetsanvendelsen på nuværende apparatur, herunder særligt investeringer i it, ny teknologi og forberedelsesrum. IT-investeringer skal bl.a. medvirke til at gøre billedmateriale tilgængeligt på tværs af sygehuse. Midlerne skal ikke anvendes til at øge omfanget af scannere og strålekanoner. Regionens andel heraf udgør 107,1 mio. kr., heraf 42,8 mio. kr. i Investeringsrammer I budgettet er afsat en række investeringsrammer til de enkelte sygehuse, Friklinikken, Syddanske Vaskerier samt Ambulance Syd. Koncerndirektøren er bemyndiget til på baggrund af de af regionsrådet godkendte principper at foretage den endelige udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur, herunder godkende byggeprogrammer og licitationsresultater vedr. afledt anlæg inden for den meddelte økonomiske ramme at udmønte konsolideringsrammen, psykiatri, på op til 2 mio. kr. pr. projekt samt godkende byggeprogrammer og licitationsresultater i forbindelse hermed. at udmønte anlægsbevilling, rådighedsbeløb og forbrug vedr. Projektorganisation for byggeri på relevante anlægsregnskaber. 79

80 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Nyt OUH - Projektorganisation for Nyt OUH , / , , , ,3 ADM , , ,5 ADM , , ,9 ADM , , , , , , , , , , Nyt OUH - delprojekt 1 - fremskudte arbejder , / , , / Nyt OUH - delprojekt 2 - byggemodning , / , Nyt OUH - projektkontor og besøgscenter , / , Nyt OUH - It, apparatur og inventar , / , Nyt OUH - restramme / Nyt OUH - alt Nyt OUH - tilskud fra Kvalitetsfond / Nyt OUH - finansiering i alt

81 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SLB Kolding - Mor-barn center , / , ,4 ADM , , ,4 ADM , , , ,4 ADM , , , , , , , SLB Kolding - Fase 2/ , / , , , , , , , , , , , , , SLB Kolding - Fase , / , , , , , , , , SLB Kolding - projektkonkurrence , / , , , SLB Kolding - projektafdeling , / , , , , , , , , , , Sygehus Lillebælt Kolding i alt SHS Kolding - tilskud fra Kvalitetsfond , / SHS Kolding - finansiering i alt

82 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SHS Aabenraa - Fase , / ADM , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,88 ADM ,88 ADM , , , , , SHS Aabenraa - risikopulje , / , ,88 ADM ,88 ADM , SHS Aabenraa - fase , / , , , , , , , , SHS Aabenraa - reserve fase , / SHS Aabenraa - Rådgivning , / , , , SHS Aabenraa - projektafd , / ADM , , ,9 ADM , , , , , , , SHS Aabenraa - uderum ved familiehus , / , / Sygehus Sønderjylland Aabenraa i alt SHS Aabenraa - tilskud fra Kvalitetsfond , / , SHS Aabenraa - finansiering i alt Kvalitetsfondsbyggerier i alt

83 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Fælles rammer - somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer, somatik Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , ,9 ADM ,9 ADM , , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur / Kræftplan IV - udskiftning af apparatur m.v , / Ramme, investering i sundheds it-systemer / Prioriteringspulje / Konsolideringsramme, Somatik / Projektorganisation for Sygehusbyggeri , / , ,3 ADM , ,4 ADM , ,9 ADM , ,9 ADM , , ,1 ADM , , ,9 ADM , , ,1 ADM , ,1 ADM , ,4 ADM , ,

84 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer, somatik - fortsat P-Vit - mobilenhed, vagcentral og ambulancejourn , / , , , , , , , , , , , Ombygning på Varde Sygehus , / , , , , , , Alt. byggeteknisk paradigme - kval. og afprøvning , / , , , , , , Ny værksteds- og innovationsbygning, Forskerpar , / , , , , , Fælles udkaldssystem, førstehjælpsordninger , / , , Fast Salg af Fredericia Sygehus Fast / Overordnet byggemodning, Odense , / , Salg af tidl. gigthospital i Gråsten Fast / Steno Diabetes Center Odense , / Salg af Augustenborg Sygehus Fast / Køb af grundareal til heliport ved Nyt OUH Fast / Salg af Hviding Sygehus - overskudsdeling Fast / Salg/mageskifte af grundarealer, Odense , / Fast / Fremtidens patientstue , / Brørup Sundhedscenter - decentral røntgenfunktio , /

85 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat RSD Cosmic , / , , , ,4 ADM 3 121, , , , , , , , , , , , , LIMS-projekt , / , , , , , , , , , , , Fælles it-system til klinisk immunologiske afd , / , , , , , , , Fælles hjælpemiddelsystem , / , , , , , , , Nyt billedsystem til røntgenafdelinger - SLB , / , , , , Arkiveringsløsning - PAS-data , / , , , , ,

86 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat EFS - Ernærings- og forplejningssystem , / , , , ESA - Effektiv SystemAdgang , / , , , , Afregningssystem for praksisområdet , / , , REBI - Regionalt BilledIndeks , / , , , Diktering og talegenkendelse , / , , Fælles regionalt øjensystem , / , , , Fælles løsning for rekvisition og svarmodtagelse , / , , , Klinisk Logistik , / , , Cetrea - opgradering og konsolidering , / Nemmere FMK , / , , COSMIC Mini Patch , / , , , , COSMIC Posthus , / , , , , Driftsoptimering , / , ,

87 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat FMK/PAS , / , , Kontrolrums-it , / , , Fælles regionalt apotekersystem , / MDIC , / Konsolidering af Auditbase database , / Implantatregister , / IdM ,1 / Andel af Fælles formål og administration / Fælles rammer, somatik i alt

88 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Investeringsrammer Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsrammer Odense Universitetshospital , / , , Odense Universitetshospital , / Sydvestjysk Sygehus , / , , Sydvestjysk Sygehus , / Sygehus Lillebælt , / , , Sygehus Lillebælt , / Sygehus Sønderjylland , / , , Sygehus Sønderjylland , / Friklinikken , / Friklinikken , / Syddanske Vaskerier , / , Syddanske Vaskerier , / Ambulance Syd , / Ambulance Syd , / Ramme til etablering af lægepraksis , / Investeringsrammer i alt

89 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Odense Dokum.- og sporbarhedssystem, Sterilfunktion , / ,9 ADM , , , , , ,1 ADM , , Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , Cyklotron ML ID afledt anlæg ADM , / ADM 5 133, ,1 ADM 8 137,1 ADM 8 137, , Etablering af heliport , / , Udskiftning af røntgenudstyr, afledt anlæg , / Overdækning ved Vestfløjen , / Digitalisering af befordringsgodtgørelse , / Ombyning af laboratorium, Klinisk Biokemi og Far , / PET/MR-scanner - afledt anlæg , / Da Vinci OP-stue , / Indplacering/opstart af Steno Diabetes Center , /

90 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. ADM , overslag Odense Universitetshospital - Svendborg RIS/PACS-projekt , / , , , , , , , Generalplan , / ,9 ADM , , ,3 ADM 8 130, ,1 ADM , , ,1 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM , ,9 ADM , , Brobygning FAM/Lægevagt , / Odense Universitetshospital i alt

91 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Sydvestjysk Sygehus Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sydvestjysk Sygehus - Esbjerg SVS Generalplan - fase , / , ,9 ADM , ,9 ADM , , , ,9 ADM , , , ,3 ADM , , ,1 ADM , , , ,9 ADM , , , , , SVS Generalplan - fase , / , , , , , ,1 ADM ,1 ADM , , SVS Generalplan - fase , / , , , , SVS Generalplan - projektorganisation , / , , , , Medicinrobot , / ADM , , Dosisdispensering , / Sydvestjysk Sygehus - Grindsted Indflytning af Friklinikken , / Sydvestjysk Sygehus i alt

92 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Sygehus Lillebælt Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Lillebælt - Kolding Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM ,3 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , Generalplan , / , , ,1 ADM , , , ,1 ADM , ,9 ADM , , , ,1 ADM 8 137,1 ADM , , Tunnelforbindelse til kommende P-hus , / , , , , Udvidelse af parkeringsareal , / ADM , , , / Ventilation og køleanlæg , / Sygehus Lillebælt - Vejle Generalplan ADM 5 128, / , , ,1 ADM , , , , ,1 ADM , , , , ,9 ADM , ,1 ADM 6 137,1 ADM , , Generalplan - Fase , / Parkeringshus , / Sygehus Lillebælt i alt

93 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Sygehus Sønderjylland Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Sønderjylland - Sønderborg Fase 2: renovering til specialsygehus ADM , / ADM ,7 ADM , , ,3 ADM , , ,1 ADM , ,1 ADM , , , , ,9 ADM , , ,1 ADM ,1 ADM , , , Generalplan - Ambulatorietorv , / , , Generalplan - Renovering af tårn 2 og / Nødstrømsforsyning , / Sygehus Sønderjylland - Aabenraa Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM ,0 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , CTS-anlæg på eksisterende sygehuse , / , , ,1 ADM 2 137, , Sygehus Sønderjylland i alt

94 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Aabenraa Nyt psykiatrisk sygehus , / , , , ,9 ADM , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , ,1 ADM , , Haderslev Sundhedscenter i Haderslev , / ADM , ,9 ADM ,9 ADM , ,1 ADM 9 137,1 ADM , , , Fast / Sønderborg Lokalpsykiatri , / ADM , ,1 ADM , , Fast / Kolding Lokalpsykiatri , / ADM , , Fast / Lokalpsykiatri Brørup Løsning af indeklimaproblemer , / Middelfart Konvertering af almen til retspsykiatriske senge , /

95 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Beløb Beløb I alt Indeks overslag Vejle Etablering af ny afdeling som OPP-projekt , / ,3 ADM , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , ,1 ADM , , Nye, særlige pladser i psykiatrien , / Odense Nyt OUH - Psykiatrien , / ,3 ADM , , ,1 ADM , , , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , Fast / Nyt OUH - psykiatriklyngen - som OPP , / ADM , ,1 ADM , , Etablering af lokalpsykiatri ADM , / , ,1 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM , , Fast /

96 SUNDHED Investeringsbudget december 2017 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles Psykiatrien i Region Syddanmark , / , Psykiatrien i Region Syddanmark , / Konsolideringsramme, Psykiatri , / ,9 ADM , ,9 ADM ,9 ADM ,4 ADM , , , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,1 ADM , , , , , , , , , , , , Ramme til nye, særlige pladser i psykiatrien / Psykiatrien i Region Syddanmark i alt

97 3. Social og Specialundervisning 97

98 Social og Specialundervisning Opgaver Region Syddanmark driver i 2018 seks specialiserede centre for borgere med sociale eller socialpsykiatriske udfordringer. Samarbejde med kommunerne Både kommuner, regioner og private driver specialiserede tilbud på det sociale område og inden for specialundervisning. Myndighedsansvaret, herunder visitation og finansiering, ligger entydigt hos kommunerne. For at sikre det rette udbud af pladser udarbejder kommunerne i Syddanmark og regionen en fælles årlig udviklingsstrategi og styringsaftale tilsammen kaldet Rammeaftalen. Styringsaftalen for 2018 indgås i oktober Lukning af tilbud I 2017 er tilbuddet Bognæs, afdeling under Handicapcenter Nordøstfyn, lukket som følge af faldende efterspørgsel. Åbning af pladser Børne- og Autismecentret har i 2017 oprettet seks nye pladser i Teglgårdsparken til unge og voksne med autisme. Aktivitet Der er et mål for belægningen i 2018 på de seks centre på i alt 661 pladser. Måltallet ligger til grund for centrenes budget i Centre Måltal for belægning Belægn. procent Børne- og Autismecenter % Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi % Socialcenter Lillebælt % Handicapcenter Nordøstfyn % Handicapcenter Storebælt % Specialcenter for Unge og Voksne % I alt % For at gøre centrene fleksible og målrettede indgås aftaler med kommunerne om såkaldte enkeltmandsprojekter, typisk for en enkelt borger og ofte i særskilte fysiske rammer. For sådanne tilbud beregnes en særskilt pris. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er på 678,5 mio. kr. brutto. Heri indgår direkte omkostninger til de seks centre, inkl. afskrivning, forrentning og hensættelser faktiske omkostninger til det eksterne tilsyn 0,5 pct. til udvikling 4,4 pct. i overhead til central administration af området samt andel af omkostninger til fælles formål og administration. Budgettet for 2018 er justeret som konsekvens af lukningen af tilbuddet Bognæs. For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt er det muligt for centrene i 2018 at disponere over en del af 2017-resultatet, svarende til max. 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Hvor kommer pengene fra? Centrenes nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering vedr. Egely samt Center for Høretab i henhold til lovgivningen. For CKV Odense aftales abonnementsordninger med kommunerne. Investeringer Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i Den langsigtede boligplan inden for det sociale område, som senest er justeret i december Planen bygger på, at mennesker med særlige behov har ret til en torumsbolig med eget badeværelse og tekøkken. Planen danner således baggrund for en lang række fremtidssikrede og fleksible om- og nybygninger af regionens centre. Anlæg og større anskaffelser på socialområdet påvirker ikke regionens langsigtede økonomi, da de finansieres af de afskrivninger og renteomkostninger, der indgår i de fremtidige takster, som kommunerne betaler for anvendelse af regionens tilbud. Kvalitet Region Syddanmark samarbejder med de øvrige regioner om Dansk kvalitetsmodel på det sociale 98

99 Social og Specialundervisning område. Modellen sætter standarder for den indsats, der ydes på de sociale centre. Der udvikles og implementeres løbende nye tiltag for at sikre en ensartet kvalitet på de sociale centre til gavn for både borgere, pårørende og medarbejdere. Kvalitetsmodellen skaber rammer for kvalitet, kvalitetsudvikling og for faglig udvikling og læring. Modellen skal sikre synlighed og gennemsigtighed for borgere, pårørende, medarbejdere og offentlighed gennem bl.a. systematisk dokumentation af den sociale indsats og dens virkninger. Herudover er den med til at styrke inddragelsen af borgere og pårørende og sikre deres indflydelse på tilrettelæggelsen af indsatsen. Resultatdokumentation Region Syddanmarks sociale centre arbejder på flere måder med at dokumentere effekten af den indsats, de leverer. Der er udarbejdet en ny retningslinje for resultatdokumentation på socialområdet. Centrene er i gang med at implementere resultatdokumentation i socialområdets nye borgeradministrative system KMD Nexus, så resultatdokumentation indarbejdes som en integreret del af den daglige dokumentation i borgerens individuelle plan i forbindelse med arbejdet med mål og delmål. Den Syddanske Forbedringsmodel på Socialområdet I efteråret 2016 påbegyndtes et udviklingsarbejde vedr. udarbejdelse og implementering af den Syddanske Forbedringsmodel, tilpasset Socialområdets vilkår og opgaver. Gennem 2017 er modellen færdigudviklet, og der er bl.a. afviklet fire forbedringsworkshops, ligesom der er igangsat et uddannelsesforløb i forbedringsmodellen for alle ledere på socialområdet. Samlet set er der tale om positive resultater, og der arbejdes derfor videre med forbedringsmodellen i 2018, hvor der bl.a. planlægges med afholdelse af otte forbedringsworkshops. Konsulentydelser Medarbejderne på regionens centre har stor erfaring og viden om specialiserede tilbud til handicappede og andre. På børneområdet er der derfor indgået aftaler om salg af ekspertviden til VISO, den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. På voksenområdet er VISOopgaverne pt. i udbud for en 4-årig periode, og Region Syddanmark har udarbejdet tilbud på en række af disse opgaver. 99

100 Social og Specialundervisning Indholdsfortegnelse 3. Social og Specialundervisning Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Budget- og styringsprincipper Centre Børne- og Autismecenter Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Socialcenter Lillebælt Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Storebælt Specialcenter for Unge og Voksne Investeringsbudget Investeringsoversigt

101 Social og Specialundervisning Driftsbudget/resultatopgørelse Bevillingsoversigt (omkostningsbaseret) kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Handicapcenter Nordøstfyn Netto Handicapcenter Storebælt Netto Specialcenter for Unge og Voksne Netto Socialcenter Lillebælt Netto Center for Kommunikation og Velfærd Netto Børne- og Autismecenter Netto Ikke henførbare konti Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering og takstbetaling Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Investeringer: Investeringer Brutto Investeringer i alt Budget

102 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Handicapcenter Nordøstfyn Omkostninger Takstbetaling I alt Handicapcenter Storebælt Omkostninger Takstbetaling I alt Specialcenter for Unge og Voksne Omkostninger Takstbetaling I alt Socialcenter Lillebælt Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Omkostninger Takstbetaling I alt Børne- og Autismecenter Omkostninger Takstbetaling I alt Centre i alt Omkostninger Takstbetaling I alt Ikke henførbare konti Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter I alt Finansiering Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Social og Specialundervisningen Bloktilskud fra staten I alt Social og Specialundervisningen i alt Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Takstbetaling, inkl. objektiv finansiering Bloktilskud fra staten I alt Resultat Budget

103 Social og Specialundervisning Specifikt 3.3 Opgaver Kommunerne har alle myndighedsbeføjelser på det sociale område og ansvaret for at sikre det nødvendige udbud af tilbud for at dække borgernes behov for specialiserede tilbud. Kommunerne betaler alle omkostninger ved de sociale centre. Tilsvarende gælder for specialundervisning. Ingen kommuner råder over et tilstrækkeligt bredt udbud af tilbud til at dække deres borgeres behov uden at benytte tilbud drevet af andre kommuner, regioner eller i visse tilfælde private. Regionerne driver flere sociale tilbud og visse tilbud om specialundervisning. Som hovedregel drejer det sig om højt specialiserede tilbud. Udviklingsstrategi og styringsaftale Udbuddet af sociale tilbud og tilbud om specialundervisning koordineres mellem kommunerne og regionen i en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale. Koordineringsopgaven ligger hos kommunerne. Styringsaftalen for 2018 er vedtaget i kommunalbestyrelserne og regionsrådet i efteråret Heri aftales bl.a. det samlede antal pladser og ydelser, som regionen stiller til rådighed for kommunerne, samt taksterne for disse. Styringsaftalen definerer Region Syddanmarks forsyningsansvar og dermed hvilke ydelser, regionen skal drive. Regionen kan ikke drive ydelser, som ikke er forudsat i aftalen. Alle sociale tilbud skal endvidere fremgå af Tilbudsportalen, som staten driver. Oplysningerne på tilbudsportalen opdateres løbende i forbindelse med Socialtilsyn Syds re-godkendelse af de regionale sociale centre/enheder. Tilbudsportalen findes på Styringsaftalen udgør den centrale forudsætning for budgetlægningen på det sociale område. Kommunekontaktrådet har drøftet Styringsaftalen for 2018 i juni 2017, og den er efterfølgende godkendt af de 22 kommunalbestyrelser samt regionsrådet i efteråret De endelige takster for 2018 er godkendt af regionsrådet i december VISO Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO har til opgave at stille ekspertviden til rådighed i hele landet, når der opstår en særlig kompliceret problemstilling inden for det sociale område eller special-undervisning. Denne viden skal sikre kvaliteten ved løsningen af problemerne og ved afsøgning af metoder, behandlingstilbud og kompensationsmuligheder, der kan forbedre borgerens livssituation. VISO løser i vid udstrækning sine opgaver via kontrakter med kommuner, regioner og andre. Regionens sociale centre tilpasser løbende deres kapacitet og omkostninger i forhold til efterspørgslen på VISO-ydelser. På børneområdet er der indgået aftaler om salg af ekspertviden og ydelser. På voksenområdet er VISO-opgaverne pt. i udbud for en 4-årig periode, og Region Syddanmark har udarbejdet tilbud på en række af disse opgaver. Aftalerne gælder fra 1. april 2018, og derfor kun nå at gælde for 3/4 af året. I budgettet er medtaget beløb for hele VISO-området svarende til niveauet for 2017, velvidende at omfanget af opgaverne på voksen-området grundet udbuddene ikke er afklaret. 3.4 Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Danske Regioners kvalitetsmodel Region Syddanmark samarbejder med de øvrige regioner om at videreudvikle og løbende implementere Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. En model, som sætter standarder for indsatsen på centrene og dokumenterer indsatsen og kvaliteten af denne. 103

104 Social og Specialundervisning Specifikt Det centrale omdrejningspunkt i modellen er de kvalitetsstandarder, der er udviklet på en række områder. Region Syddanmark følger ti af kvalitetsmodellens standarder: Kommunikation Indflydelse på eget liv Individuelle planer Medicinhåndtering Magtanvendelse Utilsigtede hændelser Faglige tilgange, metoder og resultater Fysisk og mental sundhed og trivsel Forebyggelse og overgreb Kompetenceudvikling. Standarderne er revideret i 2017 med henblik på at forbedre kvalitetsarbejdet. Fokus i 2017 har været på den interne kvalitetsovervågning, som centrene laver på deres opfyldelse af standarderne. I 2018 vil fokus være på undersøgelse af den brugeropleverede kvalitet samt de pårørendes oplevelse af og tilfredshed med indsatsen. Resultatdokumentation Region Syddanmarks sociale centre arbejder på flere måder med at dokumentere effekten af den indsats, de leverer. Der er udarbejdet en ny retningslinje for resultatdokumentation på socialområdet. Centrene er i gang med at implementere resultatdokumentation i socialområdets nye borgeradministrative system KMD Nexus, så resultatdokumentation indarbejdes som en integreret del af den daglige dokumentation i borgerens individuelle plan i forbindelse med arbejdet med mål og delmål. Den Syddanske Forbedringsmodel på Socialområdet Socialområdet påbegyndte i efteråret 2016 et udviklingsarbejde vedr. udarbejdelse og implementering af den Syddanske Forbedringsmodel. Der er tale om en dansk udgave af den Syddanske Forbedringsmodel, som er tilpasset Socialområdets vilkår og opgaver. Modellen er gennem 2017 færdigudviklet, og der er i 2017 bl.a. afviklet fire forbedringsworkshops, ligesom der er igangsat et uddannelsesforløb i forbedringsmodellen for alle ledere på socialområdet. Samlet set er der tale om positive resultater, og der arbejdes derfor videre med forbedringsmodellen i 2018, hvor der bl.a. planlægges med afholdelse af otte forbedringsworkshops. 3.5 Budget- og styringsprincipper Budgetlægningen for det sociale område tager udgangspunkt i de budgetterede og økonomiske belægningsprocenter i Budgetteringen sker efter omkostningsbaserede principper, og der indgår følgende omkostninger: Omkostninger forbundet med det enkelte center, herunder afskrivning, forrentning, hensættelser til tjenestemandspension og forskydning i feriepengeforpligtigelse samt eksternt tilsyn. Omkostninger til udvikling samt overhead til central administration af området og områdets andel af Fælles formål og administration. Området er omfattet af et balancekrav, hvorfor indtægterne skal være lig med omkostningerne. Årets resultat overføres til efterfølgende år. Centrene har mulighed for at disponere over en del heraf, mens en evt. resterende del indgår i takstberegningen to år efter. Der udarbejdes et budget for hvert enkelt center. Styringsprincipper For centrene gælder de styringsprincipper, der blev godkendt af forretningsudvalget i december Ifølge disse principper skal centrene alene disponere i forhold til de faktiske indtægter og omkostninger, sammenholdt med de forventede indtægter og omkostninger for resten af året. Budgettets primære funktion er således at danne grundlag for takstberegningen, og det benyttes ikke som styringsredskab. 104

105 Social og Specialundervisning Specifikt Styringsgrundlag Ledelsesinformationssystemet fungerer som styringsredskab i forhold til centrenes økonomi. Ved hjælp heraf bliver der efter hvert afsluttet kvartal lavet en økonomiopfølgning for hvert center. Økonomiopfølgningerne baseres på indtægter og omkostninger i de realiserede måneder samt på centrets forventninger til de resterende måneder. På baggrund heraf beregnes i ledelsesinformationssystemet et forventet årsresultat inkl. diverse korrektioner, fx dispositionsret fra tidligere år. Centrene tilpasser løbende deres økonomi i forhold til den faktiske belægning. Dispositionsret vedr. over-/underskud fra tidligere år Den del af over-/underskuddet, som ikke indregnes i taksterne i kommende år, håndteres på det enkelte center som en dispositionsret/-pligt. Herved sikres, at denne del af over-/underskuddet indgår i regnskabsresultatet det efterfølgende år. Regionsdirektøren er bemyndiget til at fastsætte størrelsen på denne dispositionsret/-pligt dog inden for de 5 pct., som er fastsat i Styringsaftalen for Syddanmark. Retten/pligten til i det følgende år at disponere over over-/underskud fra et års driftsresultat er i 2018 fastsat til 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Den del af et centers over-/underskud, der ligger ud over 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget, indregnes i taksterne i år +2. Finansiering Nettodriftsomkostningerne finansieres af kommunale takstbetalinger og øvrige indtægter. For nogle enheder gælder særlige regler for finansiering. I taksterne er indregnet objektiv finansiering til enheden Egely i henhold til lovgivningen. For enheden CKV Odense er i lighed med tidligere år med kommunerne aftalt en abonnementsfinansiering efter indbyggertal. Centrene sælger endvidere serviceydelser som indtægtsdækket virksomhed, der er hjemlet i Styringsaftalen, og som ikke strider mod lovgivning eller andre regler. Indtægterne er kalkuleret efter samme omkostningsprincipper, som er gældende for den ordinære virksomhed. Aktiviteternes økonomi skal hvile i sig selv. Indtægtsdækket virksomhed vedrører fx bostøtte og andre konsulentydelser. Principper for takstberegning Principperne for budgetlægningen og de efterfølgende takstberegninger er fastlagt i takstprincipperne i Styringsaftalen Disse retningslinjer følger en fælles vejledning fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på Retningslinjerne i Styringsaftalen er gældende for både kommunerne og regionen. I overensstemmelse med styringsaftalen benyttes følgende budgetforudsætninger for 2018: Der indregnes 4,4 pct. i overhead til dækning af omkostninger til direkte henførbar central administration på hovedkonto 2 samt bidrag til regionens politiske og administrative organisation (andel af hovedkonto 4 Fælles formål og administration). De faktiske omkostninger til tilsyn afregnes direkte på det enkelte center. Der indregnes 0,5 pct. til videreudvikling af tilbuddene. Renteomkostninger og afskrivninger er fastlagt på grundlag af de aktiver, der aktuelt er registreret, samt forventede nye aktiver i Regionsrådet har ved budgetlægningen for 2011 besluttet, at renten for socialområdet fastlægges som diskontoen pr. 1. maj året før + 1 procentpoint. Renten i 2018 er således 1,00 pct. p.a. Afskrivninger budgetteres i henhold til regionens retningslinjer for regnskabspraksis. Enkeltmandsprojekter og konsulentydelser indgår i budgettet, men ikke i takstberegningerne vedr. de enkelte katalogydelser. Hensættelser til tjenestemandspensioner indregnes. Forskydning vedr. skyldige feriepenge indregnes ved takstberegningen, hvorved der korrigeres for, at værdien af skyldige feriepenge øges med lønudviklingen mellem ferieoptjenings- og -afholdelsesåret. 3.6 Centre Region Syddanmark driver i 2018 seks centre på det sociale område: 105

106 Social og Specialundervisning Specifikt Børne- og Autismecenter Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Socialcenter Lillebælt Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Storebælt Specialcenter for Unge og Voksne De seks centre har i 2018 i alt 687 normerede pladser. På de ydelser, Region Syddanmark udbyder efter Servicelovens 108 Længerevarende botilbud, er det muligt ved nye indskrivninger at indskrive borgere efter Servicelovens 107 Midlertidigt botilbud, såfremt handlekommunen ønsker det. For hvert center foreligger oplysninger om antal pladser, belægningsprocent og takster. Når styringsaftalen er trådt i kraft, kan ændringer kun ske efter de godkendte procedurer i aftalen. Taksterne på centre med ny takststruktur består af en basistakst samt en ydelsespakketakst. Ydelsespakkerne indeholder i gennemsnit 1 støttetime pr. døgn på døgntilbud og 20 minutters støtte pr. døgn på dagtilbud. I nedenstående tabeller fremgår basistaksterne samt prisen på et ydelsespakkeinterval. Som i 2017 er taksterne i henhold til Styringsaftalen for 2018 beregnet som bruttotakster. Beboerbetalinger i henhold til serviceloven husleje, el, varme og madservice modregnes ikke længere i taksterne til kommunerne. Læs en uddybende beskrivelse af takststrukturen på Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på 106

107 Social og Specialundervisning Specifikt Børne- og Autismecenter Tilbyder bo- og dagtilbud, konsulentydelser/støtte i eget hjem, rådgivning og undervisning. Centret har mulighed for at oprette særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Målgruppen er børn og voksne med autisme og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, blinde og døvblinde med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt børn og unge med væsentlige fysiske handicap. Målgruppen har gavn af et meget struktureret og forudsigeligt tilbud. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2017 Takst 2018 Børne- og Autismecenter Bihuset, Aflastning, hverdag 66, stk 1, nr % Bihuset, Aflastning, ikke hverdag 66, stk 1, nr % Interval for ydelsespakker Bihuset, Døgn 66, stk 1, nr % Børnehusene Middelfart, Døgn * 66, stk 1, nr % Børnehusene Stjernen, Aflastning - hverdag *^ 66, stk 1, nr. 6 2,5 90% Børnehusene Stjernen, Aflastning - ikke hverdag *^ 66, stk 1, nr. 6 1,5 90% Børnehusene Stjernen, Døgn *^ 66, stk 1, nr % Centrumværkstedet, Dag % Holmehøjvej, Døgn 83 og % Kirkevej A, Dag % Kirkevej A, Døgn % Kirkevej C, Dag % Kirkevej C, Døgn % Teglgårdsparken % Æblehaven, Døgn % Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Yder rådgivning, undervisning og specialpædagogisk bistand til mennesker med funktionsnedsættelser på talen, hørelsen, synet eller mobiliteten. Centret rådgiver også om forskellige hjælpemidler. Centret samarbejder med kommuner og virksomheder om at udvikle teknologier og hjælpemidler, som kan hjælpe borgere med funktionsnedsættelse. Centeret har mulighed for at oprette særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter til børn og unge med høretab. Målgruppen er mennesker med funktionsnedsættelser inden for tale-, høre-, syns- og mobilitetsområdet. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2017 Takst 2018 Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Boafdeling for unge A % Boafdeling for unge B % Elevhjem, H-gruppe tilbud 66, stk 1, nr % Elevhjem, Ordinært tilbud 66, stk 1, nr % Skoleafdeling, børn FSL 20 stk % Unge skoletilbud STU 9 98% Interval for ydelsespakker Socialcenter Lillebælt Tilbyder ophold, skole og beskæftigelse til voksne med svære psykiske lidelser, voksne med senhjerneskade samt udsatte unge med udadreagerende og kriminel adfærd. Centret har mulighed for at oprette enkeltmandsprojekter. Målgruppen er 107

108 Social og Specialundervisning Specifikt mennesker med svære psykiske lidelser. Det kan være personer med dobbeltdiagnoser, behov for integreret udredning, stabilisering og behandling for psykiske lidelser. Centret har også afdelinger, der kan rumme mennesker med udadreagerende og selvskadende adfærd, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser mennesker med senhjerneskader unge med med udadreagerende og kriminel adfærd, misbrugsproblematikker og psykiatriske problemstillinger og behov for ophold på en sikret eller særlig sikret afdeling. Ydelse Socialcenter Lillebælt Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2017 Takst 2018 Egely, Sikret 66, stk 1, nr % Egely, Skole * FSL 20 stk % Egely, Særlig Sikret 66, stk 1, nr % Interval for ydelsespakker Kingstrup, Dag % Kingstrup, Døgn % Syrenparken og Pomonahuset, Døgn 108 og % Handicapcenter Nordøstfyn Tilbyder bolig, samvær og aktiviteter til mennesker med funktionsnedsættelse. Centret har en anerkendende tilgang til den faglige udvikling, pædagogikken, samarbejdet og ledelsen. Centret kan oprette enkeltmandsprojekter, hvis det efterspørges. Målgruppen er mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Det gælder både mennesker, som er mobile og immobile, mennesker som ikke har sprog og som har behov for hjælp til de fleste dagligdags funktioner. Centret har desuden en afdeling til personer med Prader Willi syndrom. Ydelse Lovgrundlag Takst 2017 Takst 2018 Interval for ydelsespakker Handicapcenter Nordøstfyn Engbo Kerteminde, A-B % Engbo Kerteminde, C % Engbo nyborg, Botilbud % Nordlys, Dag % Skovhuse 1A Almen 83 og % Skærehaven, Døgn % Handicapcenter Storebælt Tilbyder bolig, samvær og aktiviteter til mennesker med autisme samt fysisk og psykisk udviklingshæmning. Det gælder mennesker med stort plejebehov eller med behov for struktureret hverdag. Tilbuddene er både almene og specialiserede. Centret har mulighed for at oprette enkeltmandsprojekter. Målgruppen er voksne med autisme samt voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning. De kan både være mobile og immobile, udadreagerende, selvskadende, have psykiske tillægshandicaps eller en psykiatrisk problemstilling. Tilbuddene omfatter også mennesker med demens og personer med behov for sondemadning. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2017 Takst 2018 Interval for ydelsespakker Handicapcenter Storebælt Grejsdalen, Døgn * % Låddenhøj, Dag * %

109 Social og Specialundervisning Specifikt Specialcenter for Unge og Voksne Yder ophold, skole og beskæftigelse til udsatte unge og voksne med psykisk udviklingshæmning med behov for særlig støtte. Centret lægger vægt på omsorg og rehabilitering og har borgernes udvikling i fokus. Centret har også tilbud til domfældte psykisk udviklingshæmmede og et akut beredskab. Centret har mulighed for at oprette enkeltmandsprojekter. Målgruppen er børn og unge med markante og ofte multiple problemstillinger, typisk i form af sociale, emotionelle, kognitive og/eller psykiatrinære vanskeligheder. Mennesker med psykisk udviklingshæmning, som har udpræget uhensigtsmæssig social adfærd og misbrugsproblematikker. Tilbuddet omfatter også personer med en tilsyns- eller behandlingsdom. Ydelse Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Takst 2017 Takst 2018 Interval for ydelsespakker Specialcenter for Unge og Voksne Fuglemajgård, Dag % Fuglemajgård, Døgn ^^ % Kompasrosen, Dag % Kompasrosen, Døgn % Midgårdhus, Døgn % Midgårdhus, Døgn % Møllebakken, Døgn * 66, stk 1, nr % Møllebakken, Skole * FSL 20 stk % Østruplund, Dag % Østruplund, Døgn % Investeringsbudget Investeringerne vedrører nye anlæg og større anskaffelser. Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i den langsigtede boligplan for det sociale område, som regionsrådet har godkendt. Boligplanen tager udgangspunkt i, at mennesker med særlige behov har en torumsbolig med eget badeværelse og tekøkken. Planen danner således baggrund for en lang række fremtidssikrede og fleksible om- og nybygninger af regionens centre. Igangværende større projekter omfatter om- og tilbygning på Syrenparken. Planlagte projekter vedr. Bihuset og Låddenhøj har været sat i bero. Der udarbejdes i 2018 forslag til, hvilke nybyggerier og ombygninger, der fremadrettet bør igangsættes. I forbindelse med tidligere års budgetlægning er afsat ramme på i alt 18,0 mio. kr. til energirenoveringer. Desuden er afsat ramme på 10,0 mio. kr. til velfærdsteknologiske investeringer. Endelig er afsat rammer på 5,0 mio. kr. årligt til mindre anlæg og 3,0 mio. kr. årligt til større anskaffelser. Anlæg og større anskaffelser finansieres af de afskrivninger og renteomkostninger, der indgår i de fremtidige takster, som kommunerne betaler for anvendelse af regionens sociale tilbud. Investeringerne påvirker dermed ikke regionens langsigtede økonomi. Omkostninger til afskrivning af anlæg/større anskaffelser indregnes tidligst i taksterne fra ibrugtagningstidspunktet. 109

110 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget december 2017 Social og Specialundervisning - Fællesudgifter Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer Ramme til mindre anlæg , / Ramme til mindre anlæg , / Ramme til energirenoveringer , / ,1 ADM , , , ,1 ADM ,1 ADM , Ramme til større anskaffelser , / Ramme til større anskaffelser , / Ramme, velfærdsteknologiske invest , / Ramme, erstatning for Strandvænget / Ramme, socialpsykiatriske tilbud / Gradvis udflytn. fra Strandvænget - liggeudgif , / , Fællesudgifter i alt

111 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget december 2017 Sociale tilbud Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud CRS - mindre anlæg 2015 ADM , / Egely - mindre anlæg 2016 ADM , /

112 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget december 2017 Sociale tilbud Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud - fortsat Skovhuse - erstatningsbyggeri , / , , , , Bognæs - større ombygning , / , , , , , Syrenparken - større ombygning , / , , , Kingstrup - helhedsplan , / , , , Bihuset - større ombygning / Låddenhøj - større ombygning , / Fuglemajgård - omdann. til servicelovboliger , / Bihuset - ombygning af aflastningspladser / Møllebakken - ombygning / Skovehuse - evt. overtagelse af Skovhuse 1A / Sociale tilbud i alt

113 4. Regional Udvikling 113

114 Regional Udvikling Opgaver Regionernes opgaver på området omfatter bl.a. regional vækst- og udviklingsstrategi regionale udviklingsopgaver inden for erhvervsudvikling, kultur, uddannelse, yderområder samt grænseoverskridende og internationalt samarbejde tilskud til den regionale, kollektive trafik kortlægning og oprydning af jordforureninger planlægning og myndighedsopgaver på råstofområdet. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er i 2018 på 547,1 mio. kr. Heri indgår områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Regional Udvikling har fra starten været omfattet af et balancekrav, så der ikke kan budgetteres med udgifter ud over, hvad regionen modtager i finansiering fra staten og kommunerne. Da mange regionale udviklingsaktiviteter vedrører tilskud til eksterne parter, fx inden for erhvervsudvikling, kultur og uddannelse, har balancekravet været anskuet flerårigt. Med budgetloven er overholdelse af udgiftsloftet underlagt et ét-årigt perspektiv. Overskrides loftet, straffes regionerne, også selv om det skyldes tidsforskydninger i form af overførsel af uforbrugte midler fra tidligere år. Budgetloven skærper derfor kravet til styring af udgifterne i det enkelte år. Hvor kommer pengene fra? Udviklingsopgaverne finansieres via et bloktilskud fra staten samt udviklingsbidrag fra kommunerne. Økonomiaftalen for 2018 De årlige aftaler om regionernes økonomi fastlægger bl.a. udgiftsloft og finansiering. I 2018 reduceres udgiftsniveauet for det regionale udviklingsområde med et omprioriteringsbidrag på 1 pct., svarende til -29,7 mio. kr. på landsplan. Region Syddanmarks andel heraf udgør -4,9 mio. kr. For at leve op til balancekravet forudsættes altså besparelser i samme størrelsesorden. Konkrete fælles mål og indsatser for regionernes erhvervsfremmeindsats er forankret i de vækstpartnerskaber, der er aftalt medio 2017 mellem regeringen og de regionale vækstfora. Aftale om budget 2018 I forlængelse af budgetaftalen 2017 har regionsrådet drøftet en håndtering af omprioriteringsbidraget, der samtidig kan understøtte en klar profil på den regionale udviklingsindsats, herunder såvel prioriteringen af eksisterende aktiviteter som forslag til nye aktiviteter. Omprioriteringsbidraget til staten samt øvrige interne omprioriteringer udmøntes på følgende måde: Kollektiv trafik friholdes for besparelser, mens øvrige budgetområder reduceres med 1 pct. Øvrige omkostninger samt Kultur reduceres herudover med henholdsvis 2,5 mio. kr. og 0,95 mio. kr. Det Gode Liv som vækstskaber regional Udviklingsplan Formålet med en fremsynet regional udviklingspolitik er at skabe en konkurrencedygtig og helhedsorienteret udvikling i Syddanmark. De overordnede mål er et attraktivt, aktivt og produktivt Syddanmark. Regionsrådet vedtog i 2016 den regionale vækst- og udviklingsstrategi Strategien samler kommunerne og andre syddanske udviklingsaktører om en fælles prioritering og sammenhængende indsats for udviklingen i Syddanmark. Den er bindeled til de kommunale udviklings- og planstrategier. Strategien indeholder bidrag fra Vækstforum på de erhvervsrettede dele samt bidrag fra områder som sundhed, uddannelse, klima, miljø og råstoffer, kultur, infrastruktur samt dansk-tysk samarbejde og internationale forbindelser. Strategien er vidensbaseret og skaber grundlag for dialog og samarbejde med og mellem regionale udviklingsaktører. Opfølgning på strategien sker løbende og i forskellige sammenhænge med forskellige aktører. Der er bl.a. vedtaget en fælles regional og 114

115 Regional Udvikling kommunal Aktionsplan, hvor regionen og de 22 syddanske kommuner har aftalt et samarbejde om tre prioriterede aktivitetsområder: Det byregionale samarbejde, syddanskernes liv i de enkelte kommuner samt arbejdsmarked og uddannelse. Derudover har Regionen indgået fire udviklingsaftaler med fire byregionale områder, hvor der arbejdes med emner og problemstillinger af særlig relevans for de enkelte områder. Syddansk Vækstforum Vækstforum er et erhvervspolitisk samarbejde mellem region, kommuner, videns- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og erhvervsorganisationer samt arbejdsmarkedsparter. Regionsrådet yder tilskud til aktiviteter, der understøtter erhvervsudviklingen i regionen, efter indstilling fra Vækstforum. Vækstforum har godkendt de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Fokus heri er på strategiske mål om øget produktivitet og erhvervsfrekvens. Strategien udmøntes gennem to Handlings- og investeringsplaner for hhv og med fokus på tre forretningsområder: sundheds- og velfærdsinnovation bæredygtig energi: Energieffektive teknologier og offshore-energi oplevelseserhverv: Turisme, design og kreative erhverv. I Handlings- og investeringsplanen for tilføjes forretningsområdet: Robotteknologi Der er desuden fokus på brede indsatser, fx kvalificeret arbejdskraft og automatisering, som er tilbud til virksomheder inden for alle brancher. Syddansk Vækstforum vil nå de strategiske mål ved at anvende følgende værktøjer: klyngeudvikling innovation, herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet, videndeling og videnopbygning anvendelse af nye teknologier, herunder automatisering og digitalisering etablering og udvikling af nye virksomheder (iværksætteri) menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer. Kultur Regionsrådet godkendte i 2017 en ny handlingsplan for for kulturområdet. Planen er del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Uddannelse Regionens strategi på uddannelsesområdet er indarbejdet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Heri fokuseres på dels at få flere unge i uddannelse, dels at sikre kvalificeret arbejdskraft til det syddanske arbejdsmarked. Strategien opererer med fire mål: Overordnede uddannelsespolitiske mål: 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsrelaterede mål: andelen, der vælger en science-uddannelse, skal stige med 20 pct. i forhold til pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Uddannelsesdelen af strategien udmøntes i Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan , som regionsrådet vedtog i Handlingsplanen fokuserer på otte indsatsområder: anvend viden og erfaringer forudsætninger på plads tilgængelighed til uddannelser bedre uddannelsesstart flere praktikpladser flere og bedre faglærte fokus op science tag uddannelsen i Syddanmark. Syddansk Uddannelsesaftale samler alle aktører om målene på uddannelsesområdet. Kollektiv trafik Regionen bestiller og betaler den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. regionale busser samt lokalbaner. På samme måde bestiller og betaler kommunerne den lokale bustrafik. I Syddanmark varetager to trafikselskaber FynBus og Sydtrafik den offentlige servicetrafik. Mobilitet og infrastruktur Syddansk Mobilitetsråd bidrager til at fremme mobilitet og forbedre infrastrukturen i Syddanmark. Rådet består af repræsentanter for regionsrådet, kommunerne, operatører, infrastrukturejere, virksomheder og organisationer, som alle har væsentlige interesser i at styrke mobilitet og infrastruktur. Rådet er rådgivende og er med til at sætte en syddansk dagsorden. Mobilitetsrådet har en central rolle i forhold til at definere og revurdere de regionale prioriteter for infrastruktur. 115

116 Regional Udvikling Dansk-tysk samarbejde og internationale forbindelser I forbindelse med den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi for lægges der vægt på, at Region Syddanmark videreudvikler og synliggør de potentialer for vækst og udvikling, som ligger i landegrænsen og porten mod syd. Det grænseoverskridende og internationale samarbejde skal aktiveres på de områder, hvor det kan bidrage til opfyldelsen af Syddanmarks mål for vækst og udvikling. Miljø og råstoffer I 2016 er vedtaget en ny strategi for indsatsen over for jordforurening, som udgør den overordnede ramme for regionens arbejde med jordforurening, herunder oprensning af herreløse forureninger. Råstofplan 2016 er vedtaget i marts På grundlag af denne udarbejdes specifikke tilladelser til råstofindvinding. 116

117 Regional Udvikling 4.1 Indholdsfortegnelse 4.1 Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Opgaver Styringsprincipper Kollektiv trafik Kultur Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø og Råstoffer Øvrige omkostninger Finansiering Investeringsbudget Investeringsoversigt

118 Regional Udvikling Driftsbudget/resultatopgørelse Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Kollektiv trafik Netto Kulturel virksomhed Netto Erhvervsudvikling Netto Uddannelsesområdet Netto Miljø og jordforurening Netto Øvrige udgifter og indtægter Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Investeringer: Regional Udvikling Brutto Overførsel fra kt. 4 Brutto Investeringer i alt

119 Regional udvikling Oversigt over bevilliger på budgetniveau I/II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget 2018 Budgetoverslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Kollektiv trafik Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostninger Kulturel virksomhed Omkostninger Erhvervsudvikling Omkostninger Uddannelsesområdet Omkostninger Miljø og jordforurening Omkostninger Øvrige udgifter og indtægter samt reguleringer Omkostninger Omkostninger i alt vedr. Regional udvikling Finansiering Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Statslige bloktilskud Kommunale udviklingsbidrag Finansiering i alt Regional udvikling i alt Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostninger i alt brutto Omkostninger i alt netto

120 Regional Udvikling Specifikt 4.3 Opgaver Regionerne varetager en række forskellige opgaver på området: Regionale udviklingsopgaver: udarbejde regionale vækst- og udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf nedsætte vækstfora, som har ansvaret for udarbejdelse af bidrag, der omhandler de erhvervsog vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og udarbejdelse af indstillinger til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsudvikling varetage visse koordinerende opgaver vedr. indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf. Kollektiv trafik: bestille og betale den regionale, offentlige servicetrafik. Regionale opgaver vedr. natur, miljø og fysisk planlægning: koordinerende og visse øvrige opgaver vedr. statens og kommunernes fysiske planlægning og planlægning vedr. miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder samt vandforsyning kortlægning, overvågning, prioritering og oprydning af forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil kortlægning af råstofforekomster, udarbejdelse af råstofplaner og visse øvrige opgaver vedr. råstofforekomster og råstofplaner udarbejdelse af indvindingstilladelser, efterfølgende tilsyn med disse samt opgaver i tilknytning hertil. Den regional vækst- og udviklingsstrategi Det Gode Liv er visionen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for strategien. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi sætter i de kommende år fokus på seks indsatsspor: Viden i bevægelse Mennesker med potentiale Erhverv i udvikling Grønne muligheder Levende byregioner Stærke forbindelser. Viden i bevægelse: Omfatter en række strategi- og analyseaktiviteter, der skal styrke det fælles vidensniveau og danne basis for beslutninger, dialog og samarbejde. Mennesker med potentiale: Dette indsatsspor fokuserer på de menneskelige ressourcer i Syddanmark og indeholder indsatser på sundhed, uddannelse og arbejdsmarked. Erhverv i udvikling: Består af Vækstforums bidrag på de erhvervsrettede områder og omfatter de tre forretningsområder samt højvækstmodellen og brede indsatser. Grønne muligheder: Rummer indsatser i forhold til klimaforebyggelse, klimatilpasning, miljø og råstoffer. Levende byregioner: Indsatserne har udvikling af byer og byregioner som omdrejningspunkt, herunder også indsatserne på kulturområdet. Indsatser for udvikling af yderområder og landdistrikter beskrives ligeledes. Stærke forbindelser: Dette spor samler indsatser for infrastruktur og mobilitet, digital infrastruktur samt det dansk-tyske samarbejde og andre internationale forbindelser. 120

121 Regional Udvikling Specifikt En fælles indsats på tværs af de regionale initiativer er nøglen til at skabe grundlag for den langsigtede vækst. 4.4 Styringsprincipper Regional Udvikling er omfattet af et omkostningsbaseret balancekrav. Det vil sige, at indtægterne skal være større end eller lig med omkostningerne på området, inkl. områdets andel af Fælles formål og administration (hovedkonto 4) og Renter (hovedkonto 5). I forlængelse heraf overføres årets resultat til næste år. Området er rammestyret, og bevillingerne er afgivet som nettobevillinger. Bemærkningerne til budgettet beskriver en række strategier indenfor bevillingsområderne Kulturel virksomhed, Erhvervsudvikling, Uddannelse, Miljø og råstoffer samt Øvrige omkostninger. Regionsrådet træffer beslutning om udmøntning af rammer m.v. på baggrund af ansøgning vedr. specifikke projekter/indsatser inden for de enkelte strategier. Afrapportering vedr. aktivitet og økonomi sker som led i de løbende rapporteringer til regionsrådet. 4.5 Kollektiv trafik Regionen er bestiller og betaler af den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. regionale busser og privatbanedrift, mens kommunerne bestiller og betaler den lokale, offentlige servicetrafik. FynBus og Sydtrafik står for den offentlige servicetrafik i Syddanmark. De to trafikselskaber udarbejder trafikplaner, hvor det regionale rutenet er udformet efter de regionale principper for bustrafik, og hvor det kommunale rutenet udformes i samspil hermed. De regionale principper for bustrafik blev vedtaget i 2008 og har siden været retningsgivende for udviklingen af det regionale net af busser på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Principperne har været underkastet et samlet eftersyn, og regionsrådet vedtog i september 2012 en revision af principperne. Med denne revision åbnedes for en mere fleksibel tilrettelæggelse af ruter, anvendelse af flextrafik og behovsstyret planlægning af rutefrekvenser. Formålet er at sikre bedre koordination med den lokale trafik samt fastholde og tiltrække passagerer til den kollektive trafik. Fra 2013 fordeles tilskuddet til de to trafikselskaber efter en ny model på baggrund af objektive kriterier. For at opnå budgetsikkerhed fortsætter den udligningsmodel, som regionsrådet tiltrådte i 2009, hvor trafikselskabernes mer- eller mindreforbrug udlignes i efterfølgende år inden for rammerne af regionens tilskud. Udover ordinære tilskud består det budgetterede tilskud til kollektiv trafik af en udkantspulje, som regionsrådet har afsat. Med budgettet for 2013 målrettedes 3 mio. kr. fra 2014 til at reducere uddannelsesfrafaldet blandt unge med lang transporttid ved at se på mulighederne for bedre koordination med lokaltrafikken samt ændrede former for kollektiv trafik, herunder flextrafik. De to trafikselskaber har indledt et tæt samarbejde administrativt og mellem bestyrelserne, og der er udarbejdet et fælles visionsgrundlag. Det er fortsat Region Syddanmarks målsætning, at der på sigt arbejdes for en egentlig fusion af selskaberne. I aftalen om budget 2018 indgår, at der primo 2018 skal være en dialog med de kommunale parter og trafikselskaberne om mulighederne for at optimere den samlede kollektive trafik, herunder yderligere anvendelse af brugervenlige, nye teknologiske løsninger, så flest mulige passagerer betjenes bedst muligt inden for tilskudsrammerne. En tidligere analyse har vist et effektiviseringspotentiale på ca. 7 mio. kr. ved en sammenlægning af de to trafikselskabers administrationer. Mulighed for at samle administrationerne samt en egentlig fusion af trafikselskaberne bør indgå i ovennævnte drøftelse. Kollektiv trafik er friholdt for besparelser i relation til budget

122 Regional Udvikling Specifikt 4.6 Kultur Med udgangspunkt i Det Gode Liv som vækstskaber i den regionale vækst- og udviklingsstrategi godkendte regionsrådet i 2017 en ny handlingsplan for kulturområdet. Handlingsplanen skal bidrage til at skabe regional vækst og styrke regionens synlighed og attraktivitet. Planen sætter fokus på det syddanske særpræg, som skal skabe opmærksomhed om regionen. Region Syddanmark vil i samarbejde med lokale og regionale aktører prioritere markante initiativer med international kvalitet, som tager udgangspunkt i særlige syddanske kulturpotentialer: Historiske byer og bygningsværker med stolt kulturarv, herunder Ribe samt Jelling monumenterne og Christiansfeld, der er udnævnt som UNESCO-verdensarv Syddanske kulturelle særpræg inden for oplevelsesbaserede kulturtilbud, herunder teater, litteratur og fødevarer En særegen og mangfoldig natur, herunder Det Sydfynske Øhav og Vadehavet, der er udnævnt til UNESCOverdensarv Grænseregionen med en unik kulturhistorie, præget af krige og et kontinentalt fællesskab med Tyskland Internationalt anerkendte kulturtilbud, der dækker både nutidige og historiske kulturinitiativer, fx i forbindelse med H.C. Andersen. Der lægges op til et regionalt samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og aktører om at videreudvikle et stærkt kulturliv i Syddanmark. Kulturhandlingsplanen prioriterer også særlige indsatsområder. Regionsrådet kan de i enkelte år vælge at reservere dele af kulturpuljen til markante initiativer med international kvalitet og med udgangspunkt i de syddanske særpræg, og som kan have betydning for hele Syddanmark. I budgetaftalen for 2017 var afsat 2 mio. kr. til fejring i 2020 af 100 året for, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark Regionen er blevet en del af partnerskabet, Præsidiet for Genforeningen, sammen med bl.a. de sønderjyske kommuner. I aftalen om budget 2018 afsættes yderligere 1 mio. kr. af Kulturpuljen til fejringen. Midlerne skal gå til aktiviteter, der markerer Genforeningen og samtidigt understøtter regionsrådets kulturstrategi. Desuden afsættes 0,8 mio. kr. af Kulturpuljen til fejring af Koldinghus 750 års jubilæum i Midlerne skal anvendes til aktiviteter og events, som understøtter regionens kulturstrategi. Regionen har i en årrække støttet en række kultur- og turismeprojekter, der fremmer fødevareoplevelser. Fx Oplevelser i Vadehavet og Vadehavskysten.dk, som har fået hhv. 1,8 mio. kr. og 1 mio. kr. fra Kulturpuljen til bl.a. østersaktiviteter og -information. Projekterne samarbejder og koordinerer indsatserne. Til at understøtte den videre udvikling af vadehavsprodukter og -oplevelser, herunder potentialerne ved østersforekomsterne, er afsat yderligere 0,5 mio. kr. i Erhvervsudvikling Syddansk Vækstforum I henhold til Lov om erhvervsfremme og regional udvikling (erhvervsfremmeloven) er der nedsat et regionalt vækstforum, som er udpeget af regionsrådet. Syddansk Vækstforum består af repræsentanter fra region, kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter. Regionsrådet yder tilskud til aktiviteter, der understøtter erhvervsudviklingen i regionen, efter indstilling fra Vækstforum. Vækstforums opgave er: at udarbejde de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi at redegøre for de initiativer, som Vækstforum vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder at udvikle og afgive indstilling til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsudvikling at udvikle og afgive indstilling til staten om anvendelse af midler fra EU s social- og regionalfond. Efter indstilling fra Vækstforum ydes tilskud til aktiviteter, nævnt i erhvervsfremmeloven, inden for følgende områder: 122

123 Regional Udvikling Specifikt innovation, herunder bruger- og medarbejderdreven innovation, ressourceeffektivitet videndeling og videnopbygning anvendelse af ny teknologi, herunder automatisering og digitalisering etablering og udvikling af nye virksomheder udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer vækst og udvikling i turismeerhvervet udviklingsaktiviteter i yderområderne. Vækstforums bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi og handlings- og investeringsplan Syddansk Vækstforum fokuserer fortsat på tre udvalgte forretningsområder, der hver især rummer et stort vækstpotentiale: Sundheds- og velfærdsinnovation Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv. I handlings- og investeringsplan tilføjes Robotteknologi som prioriteret forretningsområde, så der fokuseres på Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsinnovation defineres bredt, dog med fokus på at udnytte forretningsmulighederne i teknologier og services i tilknytning til pleje og omsorg, sygdomsbehandling, egenomsorg, forebyggelse, herunder ernæring, samt muligheder i tilknytning til byggerier inden for området. Bæredygtig energi: Energieffektive teknologier og Offshore Erhverv, der arbejder med teknologier, komponenter og viden, som medfører en intelligent og effektiv energiudnyttelse inden for alle energiformer. Erhverv, der arbejder med teknologier, viden og komponenter til anvendelse i hele værdikæden for offshore energiproduktion, såvel vedvarende som fossil energi. Oplevelseserhverv: Turisme, Design og Kreative erhverv Turisme rummer de serviceerhverv, der arbejder med overnatning, transport, rejse- og turistservice, restauration og oplevelsestilbud inden for ferie- og erhvervsturisme og de erhverv, der arbejder med fødevarer som oplevelsesprodukt. Design og Kreative erhverv omfatter de virksomheder, der anvender design strategisk til at styrke innovations- og konkurrenceevnen samt kreative virksomheder, herunder virksomheder der udbyder designkompetencer. Robotteknologi Forretningsområdet omfatter udviklere, producenter og integratorer, der bidrager til udviklingen af fysiske robot-, automations- og droneløsninger, herunder software, til alle brancher og erhverv. Bevillinger til erhvervsudviklingsaktiviteter Inden for rammerne af Vækstforums strategi og handlings- og investeringsplan afsættes midler til erhvervsudviklingsprojekter, erhvervsrettede puljer og fonde, møder, arrangementer og konferencer m.v. vedr. Syddansk Vækstforum, medarbejderne i Vækstforums sekretariat samt til analyser i forbindelse med Vækstforums overvågningsopgave. Udgifterne til det syddanske EU-kontor og kontingenter til fælles erhvervssamarbejde afholdes inden for rammen efter indstilling fra Vækstforum. Vækst i yderområder Region Syddanmark har fokus på erhvervsfremmende aktiviteter, der skal styrke udviklingen i yderområderne. Vækstforums strategi og handlings- og investeringsplan skal bidrage hertil. I yderområdeindsatsen, som er en del af handlings- og investeringsplanen , kan der støttes dels indsatser, som bygger bro til Region Syddanmarks erhvervsmæssige styrker og potentialer, dels indsatser baseret op lokale vækstpotentialer, hvor der tages udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til vækst og udvikling. Syddansk Sundhedsinnovation Regionsrådet har vedtaget at etablere Syddansk Sundhedsinnovation, som samler regionale initiativer på innovationsområdet med henblik på at fremme satsning på velfærdsteknologi og telemedicin samt styrke udbredelsen af løsninger. 123

124 Regional Udvikling Specifikt Syddansk Vækst- og teknologipakke Regionsrådet besluttede i 2013 at afsætte midler til en vækst- og teknologipakke, som indeholder to konkrete initiativer: Der er afsat 30 mio. kr. af rammen til regional udvikling til konceptet CoLab Denmark, der er baseret på, at udvikling skal funderes i driften, og at der etableres fem living labs (CoLabs), forankret omkring regionens fem sygehusenheder, herunder psykiatrien, samt det sociale område samt et teknisk lab. Projektperioden er blevet forlænget til og med 31. december 2018 og tilført yderligere 7,5 mio. kr. fra Regional Udvikling (tilbageløbsmidler). Ultimo 2017 er der blevet gennemført en ekstern evaluering af CoLab Denmark programmet, som kommer til at danne grundlag for en afrapportering til Regionsrådet primo Udover en evaluering af resultaterne af programmet indeholder rapporten også anbefalinger til videreførelse og forankring af CoLab efter 2018, hvilket skal ses i sammenhæng med de vedtagne pejlemærker og innovationsstrategien for Region Syddanmark. Der er desuden bevilget 30 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 til medfinansiering af Syddansk OPI Pulje. Midlerne suppleres med midler fra EU s Regionalfond og privat medfinansiering. Sidste frist for ansøgninger til puljen bliver marts 2018 og det overvejes aktuelt hvordan en evt. ny pulje skal etableres. I aftalen om budget 2018 indgår følgende: Vækst/udvikling/arbejdskraft Adgang til kvalificeret arbejdskraft fremhæves som en af de største udfordringer, de står overfor, og som en afgørende forudsætning for, at de i de kommende år kan realisere deres vækstpotentiale. Regionen har bl.a. i samarbejde med Kommunekontaktrådet igangsat en række initiativer for at imødegå problemstillingen, herunder initiativer, der skal bidrage til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, øge voksen- og efteruddannelsen samt styrke kompetencerne inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab. Initiativerne finansieres af de afsatte midler til erhvervsfremme efter indstilling fra Vækstforum og af uddannelsespuljen. Der er enighed om at fastholde regionens fokus på området, herunder de muligheder, som måtte følge af trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse samt den Teknologipagt, som regeringen forbereder. 4.8 Uddannelse Regionsrådet skal koordinere og sikre, at udbuddet af ungdoms- og voksenuddannelser dækker bredt både geografisk og fagligt. Det skal ske i et samarbejde med regionens uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører. Det gælder for følgende uddannelser: De almene gymnasiale uddannelser, studentereksamen og højere forberedelseseksamen, hf, de erhvervsgymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx) samt højere handelseksamen (hhx) Grundforløbene på erhvervsuddannelserne, herunder social- og sundhedsuddannelsen og landmandsuddannelsen. Regionen har i samarbejde med gymnasier og hf-kurser til opgave at koordinere optagelseskapaciteten og fordelingen af elever på almene gymnasier og hf-kurser. Regionsrådet skal afgive udtalelse om oprettelse og nedlæggelse af uddannelsessteder inden for ungdomsuddannelserne, ligesom det skal godkende handlingsplanen for de enkelte VUC institutioners forberedende voksenundervisning (FVU). Uddannelsesområdet indgår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi som en del af indsatssporet Mennesker med potentiale. I de dele af strategien, der vedrører uddannelse, fokuseres på dels at få flere unge i uddannelse, dels at sikre kvalificeret arbejdskraft til det syddanske arbejdsmarked. Strategien opererer med fire mål for uddannelsesområdet: Overordnede uddannelsespolitiske mål: 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse Arbejdsmarkedsrelaterede mål: Andelen, der vælger en science-uddannelse, skal stige med 20 pct. i forhold til pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i

125 Regional Udvikling Specifikt Uddannelsesdelen af strategien udmøntes i en toårig handlingsplan. Administrationen er pt. ved at forberede en ny handlingsplan for perioden , som ventes vedtaget af det nye regionsråd primo Frem til da vil den nuværende handlingsplan være gældende. Den kommende handlingsplan lægger op til at målene på uddannelsesområdet justeres, bl.a. som følge af nationale reformer og udspil på uddannelsesområdet. Den kommende handlingsplan forventes at fokusere på bl.a.: Anvend viden og erfaringer Forudsætninger på plads Tilgængelighed til uddannelser Bedre overgang til ungdomsuddannelser Flere og bedre faglærte Science og teknologi Bedre start på videregående uddannelser Digitalisering og digitale kompetencer Nye kompetencer hele livet Sprogkompetencer Uddannelsespuljen vil understøtte udmøntningen af handlingsplanen og dermed målsætningerne. I aftalen om budget 2018 indgår følgende: Vækst/udvikling/arbejdskraft Adgang til kvalificeret arbejdskraft fremhæves som en af de største udfordringer, de står overfor, og som en afgørende forudsætning for, at de i de kommende år kan realisere deres vækstpotentiale. Regionen har bl.a. i samarbejde med Kommunekontaktrådet igangsat en række initiativer for at imødegå problemstillingen, herunder initiativer, der skal bidrage til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, øge voksen- og efteruddannelsen samt styrke kompetencerne inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab. Initiativerne finansieres af de afsatte midler til erhvervsfremme efter indstilling fra Vækstforum og af uddannelsespuljen. Der er enighed om at fastholde regionens fokus på området, herunder de muligheder, som måtte følge af trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse samt den Teknologipagt, som regeringen forbereder. Digitale kompetencer og teknologiforståelse: Den teknologiske udvikling og digitale omstilling stiller krav om, at den syddanske arbejdsstyrke oparbejder de nødvendige kompetencer inden for teknologi, it og naturvidenskab, som det fremtidige arbejdsmarked efterspørger. Der er derfor enighed om at afsætte 0,4 mio. kr. til at understøtte indsatsen gennem vidensopbygning m.v. på området. Derudover er der enighed om, at indsatser vedr. digitale kompetencer og teknologiforståelse m.v. indarbejdes i den nye handlingsplan på uddannelsesområdet. Uddannelsespuljen er fortsat en af regionens redskaber til at bakke op om indsatserne i handlingsplanen på uddannelsesområdet. Faget Tysk: Indsatser for Faget Tysk fra de foregående år ønskes fastholdt. Som grænseregion har Region Syddanmark en særlig interesse i en styrket indsats. Region Syddanmark vil i forlængelse af offentliggørelsen af regeringens kommende nationale sprogstrategi, der ventes præsenteret i efteråret 2017, gå i dialog med ministerierne og andre relevante parter om samarbejdsmuligheder vedr. evt. indsatser eller initiativer, der kan fremme faget Tysk. 4.9 Miljø og Råstoffer Jordforurening Regionens opgaver er: at opspore og kortlægge forurenede arealer samt grundvandsforureninger i tilknytning hertil at gennemføre orienterende tekniske undersøgelser på muligt forurenede arealer, herunder undersøgelser efter anmodning fra grundejer på kortlagte boliggrunde indenfor en frist på 1 år 125

126 Regional Udvikling Specifikt at at at at at gennemføre miljø- og sundhedsmæssigt begrundede forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger i indsatsområderne efter jordforureningsloven gennemføre forureningsundersøgelser og oprensninger på kortlagte helårsboliger i henhold til værditabsordningen for boligejere varetage myndighedsopgaver på kortlagte arealer, særligt i forbindelse med privatfinansierede undersøgelser og oprensninger, herunder DSB og Forsvaret, og i forbindelse med byggeri og anlæg, arealanvendelsesændringer og jordflytninger rådgive beboere på (lettere) forurenede arealer besvare forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og grundejere/købere. Regionsrådet vedtog i 2016 en ny strategi for indsatsen over for jordforurening, som udgør den overordnede ramme for udarbejdelse af de årlige arbejdsplaner. Regionen prioriterer således: 1. prioritet: Grundvandsrisiko. Forurening, der truer grundvandet, kan potentielt ødelægge drikkevandsforsyningen for mange mennesker flere generationer frem i tiden. Derfor får indsatsen over for punktkildeforurening, der truer områder med værdifuldt grundvand, første prioritet. 2. prioritet: Indeklimarisiko. Forurening, der truer indeklimaet i boliger, kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for beboerne. Det er relativt få mennesker, der er påvirket, og der er typisk ikke effektive forholdsregler, som beboerne kan iværksætte for at undgå at blive påvirket af forureningen. Derfor får indsatsen over for forureninger, der truer indeklimaet i boliger, anden prioritet. 3. prioritet: Kontaktrisiko, natur og overfladevand: Visse typer af forurening udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord. I hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Derfor får denne type af forurening tredje prioritet. I særlige tilfælde, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko, vil der dog prioriteres en indsats. På samme måde vil der, hvor jordforureningerne har væsentlig indvirkning på beskyttet natur eller overfladevand, i særlige tilfælde prioriteres en indsats. Foruden denne overordnede prioritering er der nogle bærende principper i jordforureningsstrategien, hvoraf de vigtigste er: indsatsen er rettet mod højmobile stoffer indsatsen baseres på mest godt grundvand for pengene og en områderækkefølge. Regionen udfører en række aktiviteter for staten vedr. undersøgelser og oprensninger den såkaldte værditabsordning og udfører på teknologiudviklingsområdet udviklingsprojekter i samarbejde med staten og andre partnere. For aktiviteterne gælder, at regionen i første omgang afholder udgifterne, men efterfølgende modtager tilsvarende indtægter fra staten og andre samarbejdspartnere dog ikke nødvendigvis i samme år, som udgifterne er afholdt. I aftalen om budget 2018 indgår følgende: Kærgård Plantage erhvervsudvikling af jordforureningsområdet: Der afsættes 0,95 mio. kr. i 2018 til i samarbejde med Aarhus Universitet at udvikle en metode til mere præcist at måle udbredelsen af oprensningsmidler i demonstrationsanlægget. Formålet er at udvikle en mere omkostningseffektiv jordrensningsmetode med potentiale for salg af dansk know-how. Pesticider en forstærket regional grundvandsbeskyttende indsats: Der afsættes 1 mio. kr. til en forstærket regional indsats overfor grundvandstruende pesticidforureninger. Indsatsen sker i samarbejde med vandværker, kommunerne m.fl. Indsatsen skal målrettes der, hvor den regionale indsats på punktkilder gør en særlig forskel, og vil omfatte opsporing, indkredsning og håndtering af udvalgte pesticidforureninger. Fast track til boligejere med jordforureninger: Boligejere oplever sig ofte hårdt ramt af den uvished, der opstår, når deres grund bliver registreret som sandsynligvis forurenet. Der er enighed om at gennemføre et pilotprojekt, der skal afprøve en fast track -ordning, så boligejere hurtigere kan få afklaring om en evt. håndtering af forureningen. Såfremt pilotprojektet bliver vellykket, vil metoderne fra pilotprojektet blive indarbejdet i den fremtidige praksis på området. Råstoffer Regionens opgaver omfatter kortlægning af forekomster af råstoffer, udarbejdelse af råstofplaner og udarbejdelse af specifikke tilladelser til råstofindvinding samt tilsyn med disse. Desuden har regionen visse tilgrænsende myndighedsopgaver. 126

127 Regional Udvikling Specifikt Rammen for arbejdet er Råstofplan 2016, som regionsrådet vedtog i marts Med Råstofplan 2016 er målet om en forsyningshorisont i Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn på 24 år opnået. Øvrige miljøopgaver Regionen har visse koordinerende opgaver i forhold til miljømålsloven, vandforsyningsloven og planloven. Natur- og miljøopgaver i Regional UdviklingsPlan og Klimastrategien fremgår af det efterfølgende afsnit Øvrige omkostninger Området omfatter aktiviteter m.v., der ikke entydigt hører hjemme under øvrige bevillingsområder, eller går på tværs af disse. Det gælder fx midler til Det Gode Liv som vækstskaber regional vækst- og udviklingsstrategi og opfølgning herpå. Strategien er efterfølger til den regionale udviklingsplan og rummer tilsvarende regionens planstrategiske opgaver og udarbejdes i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Der indgår en handlingsdel med de initiativer, som regionsrådet vil sætte i gang for at følge op på strategien. Konkret omfatter dette iværksættelse og opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, herunder en aftalt aktionsplan med kommunerne, byregionale initiativer, fælles vidensgrundlag på tværs af kommunerne, Jyllandskorridor-projektet med tyske parter m.m. Jf. aftalen om budget 2018 afsættes 0,65 mio. kr. til at undersøge potentialet i at koble viden om sygdomme med geografiks placering af forskellige patientgrupper og risikoforhold for at kvalificere arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Indsatsen finansieres af rammen for det nære sundhedsvæsen og rammen til videnssporet i Det Gode Liv-strategien. Nogle af de vedtagne strategier, planer og initiativer er kort omtalt nedenfor: Klimastrategi Den regionale klima- og bæredygtighedsstrategi Grønne Muligheder angiver en række mål og fokusområder, der skal bidrage til udvikling af et mere ressourceeffektivt, grønnere og mere konkurrencedygtigt Syddanmark. Strategien indeholder både mål for regionens egen indsats som virksomhed og for Syddanmark som geografisk område. Syddansk Mobilitetsråd Fremme mobilitet og infrastruktur Regionsrådet godkendte i 2008 nedsættelsen af Syddansk Mobilitetsråd. Rådet arbejder for at fremme mobilitet og den syddanske infrastruktur. Udgifterne til sekretariatsbetjening af rådet afholdes inden for budgetrammen for dette område. Partnerskabsaftale og tilhørende årsplaner mellem Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten I 2007 underskrev Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten en partnerskabsaftale. En væsentlig del af samarbejdet udmøntes i to-årige planer. Samtidig med godkendelsen af den aktuelle årsplan godkendte regionsrådet i slutningen af 2016 også en fornyet version partnerskabsaftalen. Årsplan og den fornyede partnerskabsaftale fokuserer på følgende områder: Regional erhvervsudvikling Uddannelse og Forskning Mobilitet Kultur og Mindretal. Regionens andel af udgifterne til Region Sønderjylland-Schleswigs aktiviteter udgør i ,9 mio. kr. Region Sønderjylland-Schleswigs primære opgaver er at drive Infocenter for grænsependlere og understøtte kultursamarbejdet i grænselandet. Udviklingen af den dansk-tyske region bør også ses i en større international sammenhæng. Det gælder fx forbindelse gennem Jyllandskorridoren fra det sydlige Norge til Kiel og Hamburg samt samarbejdet omkring henholdsvis Nordsøen og Østersøen. Region Syddanmark er med i udvalgte europæiske samarbejder, bl.a. omkring Nordsøen. 127

128 Regional Udvikling Specifikt Endelig har Region Syddanmark en samarbejdsaftale med den sydkinesiske provins Guangdong. Formålet er at fremme syddanske virksomheders muligheder på det kinesiske marked inden for regionens forretningsområder. I aftalen om budget 2018 indgår følgende: Internationalisering Den regionale vækst- og udviklingsstrategi danner rammen om Region Syddanmarks dansk-tyske og internationale samarbejde. Den nuværende strategi løber frem til 2020 og heraf fremgår, at det dansk-tyske og internationale samarbejde skal bidrage til at opfylde strategiens mål samt øge den internationale synlighed og efterspørgsel på syddanske kompetencer og løsninger. Som forberedelse til den kommende vækst- og udviklingsstrategi anmodes administration om et oplæg, der giver et samlet billede af regionens nuværende dansk-tyske og internationale samarbejde samt et bud på fremadrettede handlingsspor. FN s verdensmål for bæredygtig udvikling: Administrationen anmodes om at afsøge, hvordan regionen kan bidrage til at realisere FN s verdensmål, herunder udvikle forslag til hvorledes FN s verdensmål kan følges på regionalt niveau. Infrastruktur I den syddanske vækst- og udviklingsstrategi indgår regionens prioriteter. De tre prioriteter er: Timemodellen, en midtjysk motorvej samt en tredje Lillebælts-forbindelse. Set i lyset af det aktuelle fokus på udvidelsen af Den fynske Motorvej til tre spor på såvel Vestfyn som strækningen syd om Odense, understreger aftalepartierne, at det fortsat er en forudsætning for de syddanske prioriteter, at allerede planlagte infrastrukturprojekter, herunder udvidelsen af E20, gennemføres. En udvidelse af E29 har således stadig høj prioritet for det syddanske regionsråd. I forbindelse med arbejdet med den nye vækst- og udviklingsstrategi, som påbegyndes næste år, bør det vurderes, om de tre oprindelige prioriteter bør nyformuleres set i lyset af bl.a. de seneste års strategiske analyser og VVM-redegørelser, INTERREG 5A Deutschland-Danmark Den Europæiske Union står bag INTERREG, der skal støtte og fremme samarbejde på tværs af EU s landegrænser. Region Syddanmark er én af 11 danske og tyske parter i INTERREG 5A-programmet , som geografisk, finansielt og organisatorisk er udtryk for en opgradering af det tidligere INTERREG 4A-program. De øvrige parter er Region Sjælland samt ni kredse og byer i Schleswig-Holstein. INTERREG 5A-programmet har til formål at understøtte EU s 2020-strategi, der baserer sig på vækst. Programmets bidrag hertil udmøntes i fire prioriteter med afsæt i de fælles regionale styrkepositioner: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation Beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet Styrkelse af institutionel kapacitet og fremme af effektiv offentlig forvaltning. INTERREG 5A-programmet stiller ca. 672 mio. kr. til rådighed for grænseoverskridende projekter frem til Pengene skal bruges til at støtte dansk-tyske udviklingsprojekter. Støtten går til såvel store strategiske som mindre regionale samarbejdsprojekter. Region Syddanmark er ansættelsesmyndighed for personalet ved det fælles sekretariat i Kruså. Tilsvarende er Investitionsbank Schleswig-Holstein ansættelsesmyndighed for personalet ved den fælles forvaltningsmyndighed i Kiel. Regionsrådet bevilgede i mio. kr. til dækning af Region Syddanmarks andel af fælles omkostninger ved administrationen af INTERREG 5A-programmet Endelig omfatter området Øvrige Omkostninger udgifter til administration. Det gælder 128

129 Regional Udvikling Specifikt Central administration af de regionale udviklingsopgaver, som ikke direkte kan henføres til de enkelte driftsområder. Endvidere er ikke-fordelte, personalerelaterede puljemidler, ekskl. Miljø og Råstoffer, afsat på en fælles konto. Regional Udviklings andel af Fælles formål og administration samt Renter (hovedkonto 4 og 5) Finansiering Regionernes udviklingsopgaver finansieres af dels bloktilskud fra staten dels udviklingsbidrag fra kommunerne. Finansiering af regionale udviklingsopgaver i 2018 Mio. kr. Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,7 + pris- og lønfremskrivning 32,0 + lov- og cirkulæreprogram (DUT) 0,0 + balancetilskud -11,4 Bloktilskud 2018 i alt 2.308,3 383,424 Kommunale udviklingsbidrag, jf. økonomiaftalens forudsætninger 769,4 162,360 I alt 545,784 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af de regionale udviklingsopgaver. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet for 2018 er reduceret med henblik på en balanceret udvikling i den regionale økonomi. I 2018 er der ikke nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., som regionerne kompenseres økonomisk for i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer samt op- eller efterreguleringer +/- Regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- Reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end den forventede pris- og lønudvikling. Fordeling Bloktilskuddet fordeles efter et mål for regionernes udgiftsbehov, opgjort ud fra befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionen. Af de samlede regionale nettoudgifter til udviklingsopgaver henregnes 20 pct. til det demografiske udgiftsbehov og 80 pct. til det strukturelt betingede udgiftsbehov. Regionens demografiske udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal og den gennemsnitlige fordeling af de regionale udgifter til udviklingsopgaver. Det strukturelt betingede udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet indeks for den enkelte region. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen divideret med indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det strukturelle udgiftsbehov: Vægt Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til indbyggere 5 pct. 129

130 Regional Udvikling Specifikt Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Antallet af ledige årige 7,5 pct. Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse 7,5 pct. Antal årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau 7,5 pct. Antal biler pr. kilometer vej 17,5 pct. Antal personer med mere end 12 km mellem arbejdssted eller med arbejdssted i en anden 22,5 pct. kommune end bopælskommunen Antal kilometer privatbanespor 27,5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Region Syddanmarks bloktilskud i 2018 til Regional Udvikling udgør 383,4 mio. kr. I 2018 udgør regionens bloktilskud til Regional Udvikling 16,61 pct. mod 16,68 pct. i Bloktilskudsandelen har været svagt faldende over tid, primært som følge af en relativt faldende befolkningsandel. Region Syddanmarks bloktilskudsandel er relativt lav, sammenholdt med regionens befolkningsandel på 21,10 pct. Den væsentligste årsag hertil er, at kriteriet Antal kilometer privatbanespor indgår med en stor vægt i beregningen af det strukturelle udgiftsbehov, og at der er relativt få kilometer privatbanespor i regionen. Investeringstilskuddet til privatbanerne videreføres i 2018 uændret som et statsligt tilskud. Kommunale udviklingsbidrag Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver til den region, hvori kommunen ligger. Fastsættelse Det kommunale udviklingsbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger. Udviklingsbidraget kan udgøre op til 200 kr. pr. indbygger (2003-niveau). For 2018 er budgetteret med et bidrag på 133 kr. pr. indbygger, svarende til 2017-bidraget fremskrevet med 2,4 pct. til 2018-niveau, jf. økonomiaftalens forudsætninger. Indbyggertallet er det af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte for kommunerne for tilskudsåret. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. De kommunale udviklingsbidrag er for 2018 budgetteret til 162,4 mio. kr. Regionsrådet kan ikke forhøje bidraget ud over niveauet fra året før, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig dette. Såfremt bidragene forhøjes med mere end den forventede pris- og lønudvikling, reduceres statens bloktilskud til regionerne med et beløb svarende til det samlede merprovenu som følge heraf. Endvidere reduceres bloktilskuddet i budgetåret samt det følgende år med 50 pct. af merprovenuet for den/de regioner, der forhøjer bidragene mere end den forventede pris- og lønudvikling Investeringsbudget Der er ikke budgetteret med investeringer på området i

131 REGIONAL UDVIKLING Investeringsbudget december 2017 Regional Udvikling Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventes afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Alt. byggetekn. paradigme - erhvervspotent , / Køb af ejendom, Rudkøbing , / Anskaffelse af bil, Miljø og Råstoffer ,9 / Andel af Fælles formål og administration / Regional Udvikling i alt

132 132

133 5. Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance 133

134 Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance 5.1 Indholdsfortegnelse 5.1 Indholdsfortegnelse Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og administration Renter m.v Balance Fælles formål og administration Investeringsoversigt Renter m.v Balance

135 Fælles formål og administration Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og Administration Brutto i kr prisniveau Fælles formål og administration Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkostninger Overførsel til hovedkonto 1-3 Omkostninger Omkostninger i alt Brutto Netto Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Udgifter Indtægt Investeringer: Fælles formål Brutto Overførsel til hovedkonto Investeringer i alt

136 Renter mv. Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Brutto i kr prisniveau Renter Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Overførsel til hovedkonto Udgifter i alt Brutto Netto Budget

137 Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Generelt 5.4 Fælles formål og administration Området omfatter dels den politiske organisation, dels den tværgående administration. Omkostninger til administration, som helt eller overvejende kan henføres til Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling, budgetteres på pågældende hovedkonto (1-3). Omkostninger til Fælles formål og administration budgetteres på en selvstændig hovedkonto (4) og fordeles i budget og regnskab til finansieringskredsløbene for hhv. Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling. Direktionen fordeler opgaverne mellem sig i forhold til tværgående fagfelter/opgavetyper. Fordelingen kan variere over tid afhængigt af de enkelte direktørers kompetence og arbejdsbelastning. Den aktuelle ansvarsfordeling i forhold til stabene er vist nedenfor: Regionsdirektør Jane Kraglund Regionsdirektøren har det samlede ansvar på tværs af fagområderne. Sygehusledelserne, psykiatrisygehuset og driftsdirektøren for det sociale område refererer til regionsdirektøren. Koncerndirektør Rikke Vestergaard Koncerndirektøren varetager på direktionens vegne også friklinik, medicoteknik, Syddansk vaskeri og Ambulance Syd. Koncerndirektør Kurt Espersen Koncerndirektøren varetager på direktionens vegne opgaver indenfor Sundhed. Koncerndirektør Jørgen Bjelskou Koncerndirektøren varetager på direktionens vegne opgaver indenfor Regional Udvikling. 137

138 Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Generelt 5.5 Renter m.v. Omfatter regionens finansielle udgifter, der fordeles på de tre finansieringskredsløb. 5.6 Balance Omfatter lån og afdrag. 138

139 Fælles formål og administration Specifikt 5.7 Fælles formål og administration Den centrale administration er organiseret i stabsfunktioner Sundhed, Social samt Regional Udvikling. Omkostninger forbundet hermed budgetteres på de respektive hovedkonti (1-3). Fælles formål og administration omfatter omkostninger til den politiske organisation og tværgående stabe: HR, IT, Økonomi, Kommunikation, Syddansk Sundhedsinnovation samt Råds- og direktionssekretariatet. Omkostninger til Fælles formål og administration budgetteres på en selvstændig hovedkonto (4). Ud fra en fordelingsmodel henføres omkostningerne til finansieringskredsløbene for Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling. Administrationsbudget kr. Sundhed Social og Specialunderv. Regional Udvikling I alt Direkte henførbar administration Fælles formål og administration Politisk organisation Tværgående administration (stabe) Omkostninger i alt Heraf udgifter til tj.mandspensioner Området omfatter tillige udgifter til tidligere tjenestemandsansatte, pensioneret før hhv. efter 1. januar Staten refunderer udgifter til pension til tidligere tjenestemandsansatte, fratrådt før 1. januar Der er budgetteret med udgifter hertil og tilsvarende indtægter på 436,6 mio. kr. Udgifterne hertil falder over tid i takt med, at antallet af pensionerede tjenestemænd gradvist bliver mindre. Udgifter til pension til tjenestemænd fratrådt efter 1. januar 2007 er for 2018 budgetteret til 108,0 mio. kr. Udgifterne henføres til de respektive hovedkonti. Da alle områder er omkostningsbaserede, afholdes de ved at foretage nedskrivning af hensatte forpligtelser. Fordeling af omkostninger til Fælles formål og administration Omkostninger til Fælles formål og administration henføres til de tre finansieringskredsløb for Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling efter følgende principper: Social og Specialundervisning bidrager til Fælles formål i forhold til det budgetterede overhead i taksterne. De 4,4 pct. af takstindtægterne fordeles med 36,6 pct. til central administration og 63,4 pct. til Fælles formål og administration Social og Specialundervisnings bidrag korrigeres i forhold til de endelige takster, som foreligger i oktober Den resterende finansiering deles med 88,8 pct. til Sundhed og 11,2 pct. til Regional Udvikling, ekskl. direkte henførbare tjenestemandspensioner. Fordelingen kan ændres som følge af forskydning i opgavemængden m.v., jf. princippet om at fordelingen kan revurderes ved den årlige budgetlægning med udgangspunkt i evt. forskydninger i opgavemængde og -tyngde Sker der væsentlige ændringer, skal fordeling af finansieringen tages op til fornyet vurdering. Investeringsbudget Der er i 2018 budgetteret med anlægsudgifter på 1,9 mio. kr. Fra 2016 fordeles anlæg vedr. Fælles formål mellem Sundhed og Regional Udvikling ud fra områdernes samlede materielle aktiver, jf. hvad der gælder for renter. Af hensyn til overholdelse af anlægsloftet vedr. Sundhed finansieres investeringer vedr. Regional It i 2018 via en leasingramme på 21,5 mio. kr. 139

140 FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION Investeringsbudget december 2017 Fælles formål og administration Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsramme , / ADM , Investeringsramme / Uafviselige investeringer ADM , / , , , , , , , Sydtelefoni ADM , / ADM , , , , , , ,4 ADM , Konsolidering, applikationer og infrastruktur , / , , , , WEB - nyt CMS , / , , , , , , , , , , Aftalekatalog , / Nyt økonomisystem , / , , , , , ,

141 FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION Investeringsbudget december 2017 Fælles formål og administration Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Salg af ejendomme m.v , / , , , , , , , Overførsel til hovedkonto / / Fælls formål og administration i alt

142 Renter m.v. Specifikt 5.9 Renter m.v. Området omfatter finansielle udgifter. Budgettet vedrører de rentebærende aktiver og passiver, som Region Syddanmark har i forbindelse med de aktiviteter, som regionen udfører. Renteudgifter Renteudgifter vedrører regionens langfristede gæld. Denne omfatter dels lån, som regionen har overtaget ved delingsaftalerne for Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter, dels lån optaget i henhold til økonomiaftalerne for 2007, 2008, 2010 og 2015, 2016, 2017 og 2018 samt tillægsaftale i 2008 om udvidede lånerammer med henblik på investeringer i kræftapparatur. Renteudgiften er budgetteret på baggrund af den forventede udvikling heri i 2018, inkl. afdrag. Renteindtægter Renteindtægter vedrører forrentning af likvide aktiver. Indtægten er budgetteret ud fra skøn for udviklingen i 2018 i den forventede, gennemsnitlige likviditet. Heri indgår intern forrentning af det likviditetsmæssige mellemværende med Social og Specialundervisning (hovedkonto 2). Socialområdet betaler renter af værdien af bygninger m.v., som man benytter. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 er besluttet, at renten for et givet år fastsættes som diskontoen pr. 1. maj året før + 1 procentpoint. For 2018 er således budgetteret med en forrentning på 1,0 pct. Der er budgetteret med nettorenteudgifter i 2018 på 45,0 mio. kr. Fordeling af renter Renter overføres i budget og regnskab til Sundhed og Regional Udvikling og fordeles under hensyntagen til de to områders belastning af rentekontoen. Der sker ikke overførsel til Social og Specialundervisning som følge af kravet om intern forrentning af det likviditetsmæssige mellemværende. Ud fra de to områders samlede materielle aktiver, jf. seneste regnskab, er fordelingsnøglen: Fordelingsnøgle 2018 Renter Andel Sundhed 99,90 pct. Regional Udvikling 0,10 pct. Det bemærkes, at nettorenteudgiften ikke indgår i de aftalte udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Refusion af købsmoms Der er budgetteret med udgifter til købsmoms samt refusion fra den statslige ordning vedr. købsmoms. Nettoudgiften er nul, da beløbene for det enkelte år opvejer hinanden. 142

143 Balance Specifikt 5.10 Balance Hovedkonto 6 omfatter regionens samlede balance, dvs. materielle og immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver, hvor der ved passiver forstås summen af regionens egenkapital og forpligtelser. Balancen indeholder oplysninger om værdien af regionens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, herunder it-udstyr, transportmidler m.v. Herudover indeholder balancen oplysninger om regionens finansielle aktiver og værdien af forpligtelser. Hovedkonto 6 indgår ikke ved budgetlægningen, da budgettering og registrering af forskydninger på statuskonti fremgår af balancen og pengestrømsopgørelsen, som regionsrådet godkender i forbindelse med såvel budget som regnskab. Dog tager regionsrådet ved budgettets vedtagelse bevillingsmæssig stilling til: afdrag på lån og optagelse af lån. Afdrag på optagne lån Ved udgangen af 2016 udgjorde regionens langfristede gæld godt 3,0 mia. kr. Den væsentligste del heraf hidrører fra lån, som Region Syddanmark har overtaget ved delingsaftalerne for Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter. Heri indgår også langfristet gæld på baggrund af konvertering af kassekreditter, overtaget fra amterne. Herudover er optaget lån i henhold til økonomiaftalerne for 2007, 2008, 2010 og 2015, 2016, 2017 og 2018 samt tillægsaftale fra 2008 om udvidede lånerammer med henblik på investeringer i kræftapparatur. Afdrag på optagne lån er beregnet med udgangspunkt heri. I 2018 budgetteres med afdrag på 194,0 mio. kr. Optagelse af lån I aftalen om regionernes økonomi for 2018 indgår en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Med henvisning til regionens likviditetsmæssige stilling er der søgt om fuld refinansiering af afdrag i Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 8. september 2017 meddelt regionen lånedispensation på 126,0 mio. kr. til refinansiering af afdrag i Finansieringskomponenterne i forhold til kvalitetsfondsstøttede byggerier er fastlagt i økonomiaftalen for Ud over støtte fra kvalitetsfonden og regional egenfinansiering indgår heri også en låneadgang. Denne udgør op til 1/3 af den samlede regionale egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Den konkrete profil for låneoptagelsen fastlægges i de enkelte tilsagn. Der er godkendt finansieringsprofiler for regionens tre kvalitetsfondsbyggerier: Nyt OUH, SLB Kolding og SHS Aabenraa. Regionsrådet forelægges konkrete sager om optagelse af lånene. Egenfinansieringen af kvalitetsfondsprojekterne hidrører fra regionernes ordinære anlægsrammer, hvorfra den forudsatte hensættelse foretages. Jf. bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet deponeres hensættelsen på særskilt konto, hvorfra den frigives i takt med, at udgifterne, der følger af det endelige tilsagn for pågældende projekt, afholdes. I 2018 budgetteres med deponering af regionens andel af hensættelser på 1.130,8 mio. kr., jf. økonomiaftalen, svarende til 242,0 mio. kr., der optages i pengestrømmen. Jf. økonomiaftalen for 2013 er etableret en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsbyggerier. Puljen giver mulighed for, at regionerne kan prioritere opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse Låneadgangen udgør op til 2,3 pct. at totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsprojekt. I særlige tilfælde kan søges om adgang til at pulje midlerne inden for den enkelte region. Lånepuljen fastsætter en ny og endelig total investeringsramme for de konkrete projekter. 143

144 144

145 6. Bevillingsregler mv. 145

146 Bevillingsregler m.v. 6.1 Indholdsfortegnelse 6.1 Indholdsfortegnelse Budgettets funktion Den bevillingsmæssige opgave Bevilling Bevillingsmyndighed Bevillingsniveau Bevillingstyper Brutto- og nettobevillinger Bevillingsbinding, drift Bevillingsbinding, anlæg Tillægsbevillinger Styringsprincipper Omkostningsbaserede bevillinger Takster Pris- og lønfremskrivning

147 Bevillingsregler m.v. 6.2 Budgettets funktion Der er fastsat en række bestemmelser for, hvordan de regionale budgetter skal opstilles, hvilke poster de skal omfatte m.v. Disse formkrav skal ses i sammenhæng med de forskellige opgaver, som budgettet skal løse. I reglen skelnes mellem den finansielle og den bevillingsmæssige opgave samt informationsopgaven. Den finansielle opgave Den finansielle funktion indebærer, at budgettet ikke alene indeholder en oversigt over regionens indtægter og omkostninger, men at der i tilknytning hertil udarbejdes et finansieringsbudget/pengestrømsopgørelse. Opgørelsen viser, hvorledes finansieringen af den budgetterede aktivitet tilvejebringes inden for hvert af de tre aktivitetsområder. Budgettet bliver således udtryk for en samlet afvejning af omkostningsønsker over for indtægtsmuligheder. Bloktilskud fra staten, udviklingsbidrag fra kommunerne og takster på det sociale område kan ikke sættes op i løbet af året, og der er ligeledes fastsat restriktioner vedr. kassekredit og lånoptagelse. Budgettets finansielle funktion spiller derfor en mere central rolle for regionerne, end det fx er tilfældet i private virksomheder. Den informationsmæssige opgave Budgettet retter sig som informationskilde mod regionens borgere, leverandører, ansatte m.fl. samt centrale myndigheder. Sidstnævnte indsamler data for at opgøre det samlede ressourceforbrug i den regionale sektor. Bl.a. af hensyn til denne dataindsamling er der fælles, obligatoriske konteringsregler. Som et særligt aspekt indgår, at budgetforslag og budget skal være velegnede redskaber for politikerne i forbindelse med beslutninger om den økonomiske prioritering. Denne prioriteringsopgave tilgodeses bl.a. ved, at kontoplanen så vidt muligt er opbygget, så beløb til sammenhængende formål optræder samlet. 6.3 Den bevillingsmæssige opgave Ifølge regionslovens 21, stk. 1, angiver de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved budgetvedtagelsen har taget bevillingsmæssig stilling, den bindende regel for næste års regionale forvaltning. Bevillingsangivelsen i budgettet er dermed udtryk for den fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige opgaveområder, som regionsrådet har besluttet. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til regionsrådet, forretningsudvalget og til administrationen og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på regionens vegne. Spillerummet for prioriteringen af regionernes økonomi begrænses af, at den er opdelt i tre adskilte dele: Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling. Hvert aktivitetsområde skal hvile i sig selv, så omkostningerne vedr. Sundhed, herunder andele af administrative og finansielle fællesudgifter, finansieres af indtægter, øremærket til dette område. Tilsvarende gælder for de øvrige to områder Bevilling Ved bevilling forstås en bemyndigelse fra regionsrådet til at afholde omkostninger til et nærmere angivet formål eller oppebære indtægter af en nærmere angiven art inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de generelle og specifikke vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Bevillingsmæssig hjemmel skal foreligge, inden en disposition iværksættes. Foranstaltninger, der medfører omkostninger eller indtægter, som ikke er bevilget ved budgettets vedtagelse eller ved tillægsbevilling, må ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, påbudt ved lov eller anden bindende forskrift, om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Bevillingsafgivelsen kommer konkret til udtryk i budgettets bevillingsoversigter og i budgetbemærkninger hertil. Bemærkningerne kan dels oplyse nærmere om grundlaget for budget og bevillinger, dels angive nærmere forudsætninger, som regionsrådet ønsker at knytte til bevillingerne. 147

148 Bevillingsregler m.v. For hver bevilling skal fremgå: Hvilken enhed (forretningsudvalg eller administrativ enhed) bevillingen er givet til Hvilket område eller aktivitet bevillingen omfatter Hvilket beløb bevillingen lyder på Hvilke betingelser og forbehold, der gælder for udnyttelse af budgetbeløbet Hvorvidt der er tale om en rammestyret eller kalkulatorisk bevilling Bevillingsmyndighed Bevillingsmyndigheden er hos regionsrådet. Med afgivelse af en bevilling delegerer regionsrådet til et lavere niveau at forvalte et omkostnings- eller indtægtsområde inden for nærmere angivne vilkår. Bevillingen kan gives til forretningsudvalget eller en nærmere angivet administrativ enhed fx et sygehus, et socialt tilbud eller et direktørområde. Som hovedregel kan bevillingsmyndigheden ikke delegeres. Dog kan regionsrådet bemyndige forretningsudvalget til i budgetåret at flytte beløb mellem drifts- hhv. anlægskonti inden for samme hovedkonto, som ikke henhører under samme budgetniveau II. Bemyndigelsen gælder alene flytninger fra drift til drift og fra anlæg til anlæg. Forretningsudvalget kan således ikke bemyndiges til at flytte fra drift til anlæg og omvendt. Det vil sige: Kun regionsrådet kan afgive bevillinger enten ved budgettets vedtagelse eller ved tillægsbevilling Bevillingssager skal altid forelægges regionsrådet Omkostnings- eller indtægtsmæssige dispositioner kan ikke gennemføres, før fornøden bevilling foreligger. Forbud mod delegation af bevillingsmyndigheden betyder ikke, at alle omkostnings- eller indtægtsmæssige dispositioner skal forelægges for regionsrådet. Omfanget af bevillingssager, som regionsrådet skal behandle, afhænger af regionsrådets beslutninger om bevillingsniveau og anvendelse af bevillingsrammer. Regionsrådet kan således ved sin bevillingsafgivelse fastsætte brede bevillingsrammer, der inden for forretningsudvalgets område overlader kompetence og ansvar for bevillingernes nærmere anvendelse og overholdelse til forretningsudvalget. Forretningsudvalget kan herefter beslutte at overlade dispositionskompetence og -ansvar videre til administrationen, institutionsledere m.v. Regionsrådet kan også ved sin bevillingsafgivelse vælge snævrere bevillingsrammer, der overlader kompetence og ansvar til de udførende led i den regionale forvaltning, fx direkte til en institutionsleder Bevillingsniveau Med bevillingsniveauet fastlægger regionsrådet detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling er udtryk for. Herved fastlægges rækkevidden af den dispositionsfrihed hhv. informationsforpligtigelse, som er overladt til en bevillingshaver i forvaltning af pågældende område på regionsrådets vegne. Bevillingsniveauet og de dermed forbundne bevillingsbindinger over for regionsrådet, svarende til budgetniveau I, fremgår af venstre kolonne i nedenstående oversigt. Når regionsrådet har givet bevillingerne på budgetniveau I, overlades kompetence og ansvar for disses nærmere anvendelse og overholdelse til forretningsudvalget med mulighed for videredelegation af dispositionskompetence og -ansvar. Regionsrådet bemyndiger forretningsudvalget til at foretage omflytninger mellem bevillingsniveauer, der netto giver nul i budgetåret. Højre side i oversigten angiver budgetniveau II. Budgetniveau II angiver den specifikation af budgettet, som forudsættes af regionsrådet. Forretningsudvalget fastlægger principper for videredelegation af budgetkompetence på budgetniveau II til administrationen. For at sikre sammenhæng mellem ansvar for den løbende økonomistyring og -opfølgning samt budgetkompetence har forretningsudvalget i oktober 2007 besluttet, at budgetkompetencen vedr. budgetniveau II delegeres til regionsdirektøren. 148

149 Bevillingsregler m.v. Budgetniveauer i Region Syddanmark Bevilling Budgetniveau I Budgetniveau II Regionsrådets niveau Forretningsudvalgets niveau Driftsbevillinger Sundhed hovedkonto 1 Somatik Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Friklinik i Give Fællesudgifter og -indtægter Netto Psykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark RCT Haderslev Fællesudgifter og -indtægter Sygesikring Sygesikring Administration m.v. Administration m.v. Finansiering Statsligt bloktilskud Statslig, aktivitetsafhængig pulje Aktivitetsafhængige bidrag, kommuner Netto Social og Specialundervisning hovedkonto 2 Sociale tilbud Regional Udvikling hovedkonto 3* Der kan ikke flyttes mellem Budget II Kollektiv trafik Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling Netto Uddannelse Uddannelse Miljø og Råstoffer Miljø og Råstoffer Øvrige omkostninger og indtægter Øvrige omkostninger Finansiering Statsligt bloktilskud Udviklingsbidrag fra kommuner Fælles formål og administration hovedkonto 4 Netto Politisk og administrativ organisation Overførsel til hovedkonto 1-3 Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb Brutto Anlægsbevillinger som driftsbevillinger**) Som driftsbevillinger**) Rådighedsbeløb som driftsbevillinger Som driftsbevillinger Finansielle konti Renter m.v. hovedkonto 5 Alle renteindtægter under ét Brutto Alle renteudgifter under ét Refusion af købsmoms Overførsel renter mv. Balance hovedkonto 6 Brutto Afdrag på optagne lån under ét Optagelse af lån under ét *) Sager forelægges regionsrådet, hver gang der sker ændringer mv. **) Afgives som særskilt bevilling til et konkret anlægsarbejde eller rammebevilling til nærmere afgrænsede arbejder Bevillingstyper Der opereres med følgende bevillingstyper: driftsbevillinger rådighedsbeløb til anlæg anlægsbevillinger. 149

150 Bevillingsregler m.v. Driftsbevillinger afgives og rådighedsbeløb afsættes som hovedregel i tilknytning til budgetvedtagelsen. Driftsbevillinger fremgår af bevillingsoversigterne, mens rådighedsbeløb fremgår af investeringsbudgetterne i Budgethæftet. Der kan i årets løb gives tillægsbevillinger til begge bevillingstyper. For begge gælder desuden, at de er etårige. Budgettet for overslagsårene er således ikke bevillingsmæssigt bindende. Anlægsbevillinger kan meddeles af regionsrådet på ethvert tidspunkt i året. Dog er det en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløb til finansiering af udgifterne til arbejdet Brutto- og nettobevillinger Bruttobevilling vil sige, at der til foranstaltninger, som indebærer både omkostninger og indtægter, gives såvel en udgifts- som en indtægtsbevilling. Mulighed for i årets løb at opnå indtægter ud over det budgetterede kan ikke uden tillægsbevilling fra regionsrådet anvendes til forøgelse af omkostningerne. Nettobevilling vil sige, at regionsrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettobudgettet, dvs. omkostninger minus indtægter. Bevillingshaveren kan derfor anvende evt. indtægter ud over det budgetterede til at forøge omkostningerne inden for samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra regionsrådet. For at skabe størst mulig fleksibilitet er bevillingerne i Region Syddanmark som hovedregel givet efter nettoprincippet. Regionsrådet tager således alene bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoomkostningerne. Af bevillingsoversigterne fremgår, om en bevilling er afgivet netto eller brutto. Omkostninger og indtægter skal dog opføres og specificeres hver for sig i budgettet, uanset om der gives brutto- eller nettobevillinger. Samtlige bruttobevægelser fremgår dermed tydeligt af såvel budget som regnskab. Valg af bevillingsform er altså alene et spørgsmål om, hvordan regionsrådet ønsker at styre aktiviteten Bevillingsbinding, drift Bindingen gælder foruden den beløbsmæssige angivelse i bevillingsoversigten også de forudsætninger om beløbenes anvendelse, der fremgår af bemærkninger til de enkelte bevillinger. Driftsbevillinger er etårige. Overslagsårene er ikke bevillingsmæssigt bindende. Driftsbevillinger bortfalder ved regnskabsårets udgang og kan kun med regionsrådets godkendelse overføres til efterfølgende år. Institutionerne dvs. sygehuse, sociale tilbud m.v. har fri råderet inden for den udmeldte driftsramme. Hermed er skabt fleksible muligheder for at sikre en optimal sammensætning af produktionsfaktorerne. Institutionerne foretager selv foretage den fornødne opdeling af den samlede driftsramme i lønomkostninger og omkostninger til øvrige formål, hvorefter der inden for den samlede ramme kan ansættes det personale, som bedst varetager den pågældende opgave. Institutionslederen kan ansætte, så længe dette sker inden for institutionens driftsramme. I tilfælde, hvor love, regler og overenskomster indebærer krav til personalets faglige uddannelse, er det institutionslederens ansvar, at disse overholdes. Kompetence vedr. besættelse af ledende stillinger Region Syddanmark er en enhedsorganisation, der overordnet ledes og styres som en koncern. Dette indebærer, at der er en direktion til at sikre sammenhæng på tværs af områderne, og som refererer entydigt til den politiske ledelse af regionen. Direktionen med regionsdirektøren i spidsen står til ansvar for hele virksomheden over for den politiske ledelse, herunder også for ansættelse og afskedigelse af øvrige direktører og institutionsledere. Der er følgende overordnede ansættelses- og afskedigelseskompetencer i Region Syddanmark: Regionsdirektør og koncerndirektører ansættes af regionsrådet efter indstilling fra forretningsudvalget. Efter anmodning fra forretningsudvalget nedsætter regionsrådet et ansættelsesudvalg til at forestå processen. 150

151 Bevillingsregler m.v. Regionsdirektøren referer til regionsrådsformanden. Direktører i koncerndirektionen refererer alle til regionsdirektøren. Beslutning om uansøgt afskedigelse og andre disciplinære foranstaltninger træffes af regionsrådet efter indstilling fra forretningsudvalget. Sygehusledelserne ansættes af regionsdirektøren. Forretningsudvalg og regionsråd orienteres om stillingsopslag, ansættelse og afskedigelse på førstkommende møde. Alle medlemmer af sygehusledelserne refererer direkte til regionsdirektøren. Beslutning om uansøgt afskedigelse og andre disciplinære foranstaltninger træffes af regionsdirektøren. Øvrige direktører i regionshuset ansættes af hhv. regionsdirektøren eller koncerndirektøren for området. Den ansvarlige leder kan til enhver tid delegere sin kompetence, men ikke det endelige ansvar. Det betyder, at den ansvarlige leder indestår for at delegationen er entydig, skriftlig og afgrænset. En delegation kan uden videre tilbagekaldes Bevillingsbinding, anlæg I det omkostningsbaserede system fastsætter regionsrådet ved budgetvedtagelsen et investeringsbudget, som angiver et loft over de investeringer, der kan foretages, og som finansieres af regionens likvide aktiver. Bevillinger gives til anlægsudgifter og -indtægter og omfatter den samlede udgift, som er forbundet med gennemførelsen af arbejdet, uanset om det strækker sig over ét eller flere år. Det er en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at det fornødne rådighedsbeløb til finansiering heraf er afsat på budgettet. Anlægsbevillinger afgives af regionsrådet til det enkelte projekt. Rådighedsbeløb bortfalder ved regnskabsårets udgang og kan kun med regionsrådets godkendelse overføres til det efterfølgende regnskabsår, uanset om der foreligger en anlægsbevilling. Regionsrådet skal godkende særskilte regnskaber for anlægsprojekter over 10 mio. kr. brutto Tillægsbevillinger Regionsrådet kan i budgetåret meddele tillæg til såvel drifts- som anlægsbevillinger og rådighedsbeløb. Foranstaltninger, som ikke er forudsat ved budgettets vedtagelse, må ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, påbudt ved lov eller anden bindende forskrift, om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest. Ansøgninger om tillægsbevillinger skal indeholde oplysninger om hvilket formål, der tilgodeses gennem tillægsbevillingen, ændringer i virksomhedens omfang i forhold til det budgetterede, evt. ændringer i kvaliteten af ydelserne samt konsekvenser for overslagsårene. Ansøgninger om tillægsbevillinger skal ledsages af forslag til finansiering. Tillægsbevillinger skal meddeles af regionsrådet inden 31. december i regnskabsåret, dvs. senest ved regionsrådets møde i december. Forberedelsesudvalget vedtog i marts 2006 regler vedr. overførsler mellem år Styringsprincipper I Region Syddanmark er udgangspunktet rammestyrede bevillinger. Rammestyrede bevillinger anvendes, når regionsrådet fastlægger den samlede udgift ved en kombination af styring af henholdsvis antal/mængde samt pris/serviceniveau for en aktivitet. Rammestyrede beløb kan som udgangspunkt udover generel pris- og lønfremskrivning kun reguleres ved forelæggelse af en særskilt sag i regionsrådet. Der kan foretages budgetomflytninger samt besparelser/omstillinger fra/til en rammestyret konto. 151

152 Bevillingsregler m.v. Kalkulatoriske bevillinger forekommer i de tilfælde, hvor regionsrådet ingen eller kun meget indirekte styringsmuligheder har. Dette gælder såvel antallet/mængden af aktiviteten som prisen/serviceniveauet. Kalkulatoriske konti reguleres i forbindelse med de tekniske reguleringer af budgettet i tilfælde af fornyede skøn for den samlede udgift. Reguleringen skal sikre en realistisk budgetlægning. Der kan som udgangspunkt ikke foretages budgetomflytninger fra/til kalkulatoriske konti, og besparelser/omstillinger kan kun forekomme som følge af grundlæggende strukturelle ændringer el.lign Omkostningsbaserede bevillinger Fra 2009 er også Sundhed overgået til omkostningsbaserede bevillinger. Social og Specialundervisning, Regional Udvikling samt Fælles formål og administration er i forvejen omfattet heraf. Kort om omkostningsbevillinger Forskellen mellem udgifts- og omkostningsbevillinger drejer sig først og fremmest om periodisering. Udgiftsprincippet betyder, at udgifter fuldt ud belaster regnskabet i det år, hvor de afholdes. Det betyder fx at investeringer i bygninger og apparatur belaster budget og regnskab i det år, udgifterne betales at udgifter til lageropbygning belaster budget og regnskab i opbygningsåret at udgifter til feriepenge og tjenestemandspension belaster budget og regnskab i det år, hvor de afholdes at bevilling = udgift. Modsvarende indebærer omkostningsprincippet bl.a., at budget og regnskab alene belastes af den nedslidning/værdiforringelse af aktiver i form af bygninger og apparatur o. lign., der finder sted i regnskabsåret at budget og regnskab alene belastes med forbrug af varelagre at feriepenge og tjenestemandspensioner belaster budget og regnskab i optjeningsåret at omkostninger likviditetstræk. Som konsekvens er der i det omkostningsbaserede system større, tidsmæssig afstand mellem på den ene side betalingstidspunkt og bevillings-/budget- samt regnskabsbelastning på den anden. Omkostninger afspejler således udgifter over tid. Forskellene er illustreret i oversigten: Hvornår og hvordan belastes budget og regnskab? Udgiftsbaseret Omkostningsbaseret Investeringer i Alene med nedslidning/værdiforringelse Fuld udgift i anskaffelsesåret bygninger og apparatur af aktivet i året Varelagre Fuld udgift i opbygningsåret Alene med forbrug af varelagret i året Feriepenge og tjenestemandspensioner I året, hvor udgifterne afholdes I optjeningsåret Overgangen påvirker desuden sondringen mellem drift og anlæg. I et omkostningsbaseret system dækker anlæg over investeringer i aktiver i form af bygninger, apparatur, inventar o. lign., der har en brugs-/levetid på mere end et år, hvis værdi kan måles pålideligt, og som har en værdi på kr. eller derover. Overordnede styringsprincipper De ydre udgiftsmæssige rammer for regionernes økonomi fastlægges ved de årlige økonomiforhandlinger. Af hensyn til den overordnede finanspolitiske styring videreføres derfor i det mindste i en overgangsperiode et aftalesystem, der bygger på udgiftsbaserede driftslofter også efter overgang til omkostningsbevillinger på Sundhed. Som led i budgetbehandlingen og ved den løbende økonomirapportering redegøres derfor også særskilt for aftaleoverholdelsen efter udgiftsbaserede principper samlet for sundhedsområdet. Overgangen til omkostningsbevillinger indebærer ikke behov for ændring/tilpasning af regionens overordnede bevillings- og styringsprincipper. Det vil sige, at den nuværende bevillingsstruktur/de nuværende bevillingsniveauer fastholdes uændrede at rammestyringsprincippet fastholdes uændret Af hensyn til overholdelse af et udgiftsbaseret aftaleloft kan inden for den samlede ramme dog ikke foretages omflytning fra beregnede omkostninger vedr. afskrivning på grunde og bygninger m.v. at overførselsadgang mellem år fastholdes uændret og omfatter også uforbrugte investeringsrammer 152

153 Bevillingsregler m.v. at regionens takststyringsmodeller fastholdes. Regionsdirektøren er bemyndiget til i supplementsperioden at tilpasse budgettet på hovedkonti 1 for beregnede omkostninger, svarende til de bogførte omkostninger, så det omkostningsbaserede regnskabsresultatet dermed svarer til det styringsmæssige resultat. For Social og Specialundervisning sker der en intern forretning af det likviditetsmæssige mellemværende med regionen. For øvrige hovedområder anvendes ikke intern forrentning Takster Taksterne skal afspejle de faktiske, langsigtede gennemsnitsomkostninger ved ydelsen. Dvs. at alle direkte og indirekte omkostninger skal være indeholdt i takstberegningen. Takster vedr. specialtandplejen og tilbud inden for Social og Specialundervisning er omkostningsbaserede, hvilket bl.a. indebærer, at afskrivninger og hensættelser indregnes. Taksterne skal endvidere specificeres på omkostningstyper, og taksterne skal være gennemskuelige. Principper for takstberegning fremgår af bemærkningerne vedr. de enkelte områder. 6.4 Pris- og lønfremskrivning Budgettet er opstillet i det pris- og lønniveau, der forventes at gælde på tidspunktet for dets anvendelse, dvs. det gennemsnitlige for Overslagsårene er opstillet i samme pris- og lønniveau ( faste 2018-priser ). Fremskrivningen sker med udgangspunkt i foreløbig udmelding fra Danske Regioner fra juni 2017 om prisog lønudviklingen Der opgøres fire pris- og lønindeks for regionerne: Sundhed ekskl. medicin Regional Udvikling samlede udgifter, dvs. Regional Udvikling og Sundhed, inkl. medicin. Anvendes i relation til bloktilskud/dut-beløb på bloktilskudsaktstykket samt de kommunale bidrag til regionerne. anlægsudgifter hvoraf de to førstnævnte indeks er vist nedenfor: Fremskrivningen fra budget 2017 til budget 2018 indeholder to elementer: 1. Skøn over udviklingen fra 2017 til 2018 i priser og lønninger 2. Ajourføring af udgangspunktet, dvs. det anvendte pris- og lønniveau for budget Budget 2017 bygger således på skøn fra juni 2016 vedr. udviklingen i priser og lønninger fra 2015 til 2016 og fra 2016 til Danske Regioners udmelding fra juni 2017 indeholder dels den faktiske pris- og lønudvikling fra 2015 til 2016, dels et revideret skøn vedr. udviklingen fra 2016 til For at fastholde uændret købekraft korrigeres for forskellen mellem det budgetterede niveau i 2017 og et nyt skøn herfor, så den forudsatte aktivitet ikke påvirkes af ændringer i priser og lønninger. 153

154 Bevillingsregler m.v. Pris- og lønskøn Budget 2017 Budget 2018 Frem- Ajour- Sundhed '15-'16 '16-'17 '15-'16 '16-'17 '17-'18 skrivning føring ekskl. sygesikringsmedicin Skøn Skøn Faktisk Nyt skøn Skøn Opr af jf. DR juni 2016 jf. Danske Regioner juni 2017 opr p/l Pris 0,72 1,23 0,37 0,76 1,44 0,62-0,81 Overførsler (sygesikring) 0,60 1,90 1,00 1,40 1,40 1,30-0,10 Løn *) 1,42 2,13 1,41 1,94 1,68 1,48-0,20 Samlet udvikling (vægtet) 1,08 1,80 1,01 1,48 1,56 1,17-0,39 Pris- og lønudvikling (vægtet) 1,15 1,79 1,01 1,49 1,59 1,15-0,43 *) 2016 korrigeret ~ OK15 - reduceret AUB-bidrag *) 2017: OK15 + netto 0 vedr. tilskud til/bidrag fra AUB. Pris- og lønskøn Budget 2017 Budget 2018 Frem- Ajour- Regional Udvikling '15-'16 '16-'17 '15-'16 '16-'17 '17-'18 skrivning føring Skøn Skøn Faktisk Nyt skøn Skøn Opr af jf. DR juni 2016 jf. Danske Regioner juni 2017 opr p/l Pris 0,95 2,79 0,61 2,50 2,61 1,98-0,62 Løn *) 1,42 2,13 1,41 1,94 1,68 1,48-0,20 Samlet udvikling (vægtet) 1,07 2,63 0,80 2,37 2,39 1,86-0,51 *) 2016 korrigeret ~ OK15 - reduceret AUB-bidrag *) 2017: OK15 + netto 0 vedr. tilskud til/bidrag fra AUB. Fremskrivning Løn Fremskrivningen foretages med udgangspunkt i afsatte lønsummer (art 1). Lønudviklingen i 2016 og skønnet for 2017 er baseret på det samlede overenskomstresultat i 2015, dvs. forliget mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet af 20. februar 2015 samt indgåede forlig med de enkelte organisationer. NB For at fastholde købekraften i de decentrale lønbudgetter på afdelinger, tilbud m.v. er udviklingen i 2016 korrigeret i forhold til Danske Regioners udmelding. Den anvendte fremskrivning dækker således budgetvirkningen af de overenskomstaftalte udmøntninger i 2016 samt -0,02 pct. vedr. faldende AUB-bidrag. I udmeldingen fra Danske Regioner indgår tillige virkningen af ændrede tilskud fra AUB. Indeværende overenskomstperiode er treårig og udløber 31. marts Der er derfor foretaget et beregningsteknisk lønskøn for Fremskrivning Øvrig drift Fremskrivningen sker med udgangspunkt i afsatte summer på de enkelte arter, ekskl. løn. Den artsspecifikke fremskrivning fremgår af oversigten på næste side. Særlige forhold kan begrunde, at der for visse poster anvendes en anden fremskrivningsprocent. Art 4.0 Tjenesteydelser uden moms fremskrives med en procentsats, svarende til den vægtede pris- og lønfremskrivning. Puljer m.v., der udmøntes i året, og hvor fordelingen på hhv. løn og øvrig drift ikke kendes, forventes derfor i udgangssituationen budgetteret på denne art. Tilsvarende budgetteres enkelte poster med et konkret beløb i 2018-niveau og fremskrives således ikke. Det gælder fx sygesikringsmedicin, der budgetteres i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2018, samt finansieringsindtægter i form af bloktilskud m.v. 154

155 Bevillingsregler m.v. Pris- og lønskøn Budget 2017 Budget 2018 Frem- Artsspecifik '15-'16 '16-'17 '15-'16 '16-'17 '17-'18 skrivning Skøn Skøn Faktisk Nyt skøn Skøn Opr jf. DR juni 2016 jf. Danske Regioner juni 2017 opr Beregnede omkostninger 0.0 Statuskonteringer Budgetteres konkret - fremskrives ikke 0.1 Afskrivninger Budgetteres konkret - fremskrives ikke 0.2 Lagerforskydninger 0,14 1) 0.3 Pensionshensættelse 1,48 2) 0.4 Forrentning Budgetteres konkret - fremskrives ikke 0.5 Overførte omkostninger Budgetteres konkret - fremskrives ikke 0.6 Øvrige beregnede omkostninger 1,15 3) 0.7 Feriepenge 1,48 2) 0.8 Beregnede og overførte indtægter 1,15 3) 0.9 Modregningskonto Budgetteres konkret - fremskrives ikke 1 Lønninger 1,42 2,13 1,41 1,94 1,68 1,48 2 Varekøb 2.2 Fødevarer -0,40 1,03 0,52 1,36 0,92 2, Brændsel og drivmidler -1,92 4,05-3,48 4,00 2,13 0, Køb af jord og bygninger 4,00 4,00 1,09 3,00 4,00 0, Anskaffelser 1,49 1,70-0,48 1,68 2,38 0, Øvrige varekøb - sygehusmedicin 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 - øvrige varekøb -0,42 0,36-1,16 0,45 0,80 0,14 4 Tjenesteydelser 4.0 Tjenesteydelser uden moms 1,15 3) 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelse 1,49 1,70 1,62 1,69 2,38 2, Betalinger til staten 1,15 3) 4.7 Betalinger til kommuner 1,15 3) 4.8 Betalinger til regioner 1,15 3) 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 1,85 2,05 1,61 0,96 2,40 1,07 5 Tilskud og overførsler 5.1 Tjenestemandspensioner Budgetteres konkret - fremskrives ikke 5.2 Overførsler 0,60 1,90 1,00 1,40 1,40 1, Tilskud til andre (kollektiv trafik) 0,62 3,41 0,17 3,39 2,80 2, Øvrige tilskud og overførsler 1,15 3) 6 Finansudgifter Budgetteres konkret - fremskrives ikke 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 1,15 3) 7.2 Salg af produkter og ydelser 1,15 3) 7.6 Betalinger fra staten 1,15 3) 7.7 Betalinger fra kommuner 1,15 3) 7.8 Betalinger fra regioner 1,15 3) 7.9 Øvrige indtægter 1,15 3) 8 Finansindtægter Budgetteres konkret - fremskrives ikke 9 Interne udgifter og indtægter 9.1 Overførte lønninger 1,15 3) 9.2 Overførte varekøb 1,15 3) 9.4 Overførte tjenesteydelser 1,15 3) 9.7 Interne indtægter 1,15 3) 1) Fremskrives som 2.9 Øvrige varekøb 2) Fremskrives som 1 Lønninger 3) Fremskrives som Pris og lønudvikling - Sundhed 4) Fremskrives som 4.9 Øvrige tjenesteydelser 155

156 Bevillingsregler m.v. Indeksering Anlæg Indekseringen af rådighedsbeløb indeholder to elementer: 1. Fremskrivning til forventet 2018-indeks (gennemsnit), jf. udmelding fra Danske Regioner, juni Ajourføring af udgangspunktet, dvs. anvendt indeks for budget 2017, baseret på skøn fra juni I forhold hertil korrigeres for dels den faktiske udvikling i byggeomkostningsindekset i 2016 (gennemsnit), jf. Danmarks Statistik, dels et fornyet skøn for udviklingen fra 2016 til Indeksering af anlæg Budget Budget Skøn Faktisk Skøn Gennensnit Indeks Indeks 2016 Rev. skøn / faktisk 137,9 138,0 jf. DS, Byggeomkostningsindeks for boliger, I alt, juni Opr. skøn 140,4 = faktisk 2015 * rev (1,6%) * skøn 2017 (1,8%), jf. DR juni 2016 Nyt, rev. skøn 139,9 = faktisk 2016 * rev. skøn 2017 (1,4%), jf. DR juni Skøn 143,1 = faktisk 2016 * rev (1,4%) * skøn 2018 (2,3%), jf. DR juni 2017 For byggerier med støtte fra kvalitetsfonden er fastlagt et særskilt indeks, jf. nedenfor: Indeks Kvalitetsfondsbyggerier Indeks ,00 102,82 105,39 106,55 108,15 110,20 111,74 113,31 115,91 Endelig Rev. Opr. Indekseringen bygger på følgende, hvor 2009 er sat lig indeks > > > > > > > > >18 Oprindeligt skøn 1,7 1,8 0,4 1,6 1,6 1,3 1,6 1,8 2,3 Faktisk 1,0 1,8 2,5 1,1 1,5 1,9 1,4 Jf. DR juni 2011 DR juni 2012 DR juni 2013 DR juni 2014 DR juni 2015 DR juni 2016 DR juni 2017 DR juni 2016 DR juni

157 Forslag til Budget 2018 og budgetoverslagsår Regionsrådets møde den 25. september 2017 Driftsbudget/resultatopgørelse Investeringsbudget Pengestrømsopgørelse Bevillingsoversigter inkl. ændringer, indstillet af forretningsudvalget den 13. september 2017 Til 2. behandlingen er udarbejdet sidepapirer, hvori kort redegøres for bl.a. status for budgetforslaget, indarbejdede ændringer m.v. 157

158

159 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Hovedoversigt Hovedoversigt Sundhed... 5 Bevillingsoversigt... 5 Oversigter over bevillinger på budgetniveau I/II... 6 Investeringsoversigt... 8 Social og Specialundervisning Bevillingsoversigt Oversigter over bevillinger på budgetniveau I/II Investeringsoversigt Regional Udvikling Bevillingsoversigt Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Investeringsoversigt Fælles formål og administration Oversigter over bevillinger på budgetniveau I/II Investeringsoversigt Renter

160 Hovedoversigt 2018 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsindtægter: Takstbetalinger, Ekskl. Objektiv finansiering Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering: Bloktilskud fra staten Objektive finansieringsbidrag Kommunale udviklingsbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Aktivitetsbestemte tilskud fra staten Finansiering i alt Driftsresultat Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Investeringer: Investeringer Investeringer i alt Budget

161 Hovedoversigt 2018 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger intern forrentning 0 0 +/- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvirkning af drift i alt Likviditetsreguleringer vedr. investeringer: - køb af anlægsaktiver - igangværende arbejder salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer i alt Likviditetsvirkning af drift og investeringer Likviditetsreguleringer til fælles- og finansieringsposter: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån afdrag på lån forrentning af interne lån - hensæt. af finansiering af proj. med kvalitetsfondsstøtte forbrug af hensæt. til finansiering af proj. med kvalitetsf /- værdiregulering af likvide aktiver Øvrige likviditetsforskydninger i alt Årets samlede likviditetsvirkning Likvider primo budgetåret Likvider ultimo budgetåret Budget

162 Hovedoversigt 2018 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse kr Sundhed: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Social og Specialundervisning: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt, inkl. takstbetaling Driftsresultat Regional Udvikling: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Investeringer i alt

163 Sundhed Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Somatik Netto Behandlingspsykiatri Netto Sygesikring Netto Administration m.v. Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Somatik Brutto Behandlingspsykiatri Brutto Overførsel fra kt Investeringer i alt

164 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Somatik Sygehus Lillebælt Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Friklinik i Give Fællesudgifter og -indtægter Somatik i alt Behandlingspsykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark RCT Handerslev Fællesudgifter og -indtægter Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Sygesikring

165 Administration, renter mv. Central administration sygesikring Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administ. Ve Andel af renter mv Adm.,renter mv. i alt Omkostninger i alt Somatik i alt Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Adm.,renter mv. i alt Omkostninger Sundhed i alt Finansiering Statslige bloktilskud Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto

166 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Nyt OUH - Projektorganisation for Nyt OUH , / , , , ,3 ADM , , ,5 ADM , , ,9 ADM , , , , , , , , , , Nyt OUH - delprojekt 1 - fremskudte arbejder , / , , / Nyt OUH - delprojekt 2 - byggemodning , / , Nyt OUH - projektkontor og besøgscenter , / , Nyt OUH - It, apparatur og inventar , / , Nyt OUH - restramme / Nyt OUH - alt Nyt OUH - tilskud fra Kvalitetsfond / Nyt OUH - finansiering i alt

167 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SLB Kolding - Mor-barn center , / , ,4 ADM , , ,4 ADM , , , ,4 ADM , , , , , , , SLB Kolding - Fase 2/ , / , , , , , , , , , , , , , SLB Kolding - Fase , / , , , , , , , , SLB Kolding - projektkonkurrence , / , , , SLB Kolding - projektafdeling , / , , , , , , , , , , Sygehus Lillebælt Kolding i alt SHS Kolding - tilskud fra Kvalitetsfond , / SHS Kolding - finansiering i alt

168 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Kvalitetsfondsbyggerier Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SHS Aabenraa - Fase , / ADM , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,88 ADM ,88 ADM , , , , , SHS Aabenraa - risikopulje , / , ,88 ADM ,88 ADM , SHS Aabenraa - fase , / , , , , , , , , SHS Aabenraa - reserve fase , / SHS Aabenraa - Rådgivning , / , , , SHS Aabenraa - projektafd , / ADM , , ,9 ADM , , , , , , , SHS Aabenraa - uderum ved familiehus , / , / Sygehus Sønderjylland Aabenraa i alt SHS Aabenraa - tilskud fra Kvalitetsfond , / , SHS Aabenraa - finansiering i alt Kvalitetsfondsbyggerier i alt

169 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Fælles rammer - somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer, somatik Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , ,9 ADM ,9 ADM , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , , , Ramme til medicoteknisk apparatur / Kræftplan IV - udskiftning af apparatur m.v , / Ramme, investering i sundheds it-systemer / Prioriteringspulje / Konsolideringsramme, Somatik / Projektorganisation for Sygehusbyggeri , / , ,3 ADM , ,4 ADM , ,9 ADM , ,9 ADM , , ,1 ADM , , ,9 ADM , , ,1 ADM , ,1 ADM , ,4 ADM , ,

170 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer, somatik - fortsat P-Vit - mobilenhed, vagcentral og ambulancejourn , / , , , , , , , , , , , Ombygning på Varde Sygehus , / , , , , , , Alt. byggeteknisk paradigme - kval. og afprøvning , / , , , , , Ny værksteds- og innovationsbygning, Forskerpar , / , , , , , Fælles udkaldssystem, førstehjælpsordninger , / , , Fast Salg af Fredericia Sygehus Fast / Overordnet byggemodning, Odense , / , Salg af tidl. gigthospital i Gråsten Fast / Steno Diabetes Center Odense , / Salg af Augustenborg Sygehus Fast / Køb af grundareal til heliport ved Nyt OUH Fast / Salg af Hviding Sygehus - overskudsdeling Fast /

171 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat RSD Cosmic , / , , , ,4 ADM 3 121, , , , , , , , , , , , , LIMS-projekt , / , , , , , , , , , , , Fælles it-system til klinisk immunologiske afd , / , , , , , , , Fælles hjælpemiddelsystem , / , , , , , , , Nyt billedsystem til røntgenafdelinger - SLB , / , , , , Arkiveringsløsning - PAS-data , / , , , , , EFS - Ernærings- og forplejningssystem , / , , ,

172 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat ESA - Effektiv SystemAdgang , / , , , , Afregningssystem for praksisområdet , / , , REBI - Regionalt BilledIndeks , / , , , Diktering og talegenkendelse , / , , Fælles regionalt øjensystem , / , , , Fælles løsning for rekvisition og svarmodtagelse , / , , , Klinisk Logistik , / , , Cetrea - opgradering og konsolidering , / Nemmere FMK , / , , COSMIC Mini Patch , / , , , , COSMIC Posthus , / , , , Driftsoptimering , / , , FMK/PAS , / , , Kontrolrums-it , / , , Fælles regionalt apotekersystem , / MDIC , / Andel af Fælles formål og administration / Fælles rammer, somatik i alt

173 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Investeringsrammer Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsrammer Odense Universitetshospital , / , , Odense Universitetshospital , / Sydvestjysk Sygehus , / , , Sydvestjysk Sygehus , / Sygehus Lillebælt , / , , Sygehus Lillebælt , / Sygehus Sønderjylland , / , , Sygehus Sønderjylland , / Friklinikken , / Friklinikken , / Syddanske Vaskerier , / , Syddanske Vaskerier , / Ambulance Syd , / Ambulance Syd , / Ramme til etablering af lægepraksis , / Investeringsrammer i alt

174 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Odense Dokum.- og sporbarhedssystem, Sterilfunktion , / ,9 ADM , , , , , ,1 ADM , , Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , Cyklotron ML ID afledt anlæg ADM , / ADM 5 133, ,1 ADM 8 137,1 ADM 8 137, , Etablering af heliport , / , Udskiftning af røntgenudstyr, afledt anlæg , / Overdækning ved Vestfløjen , / Digitalisering af befordringsgodtgørelse , / Ombyning af laboratorium, Klinisk Biokemi og Far , / PET/MR-scanner - afledt anlæg , /

175 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. ADM , overslag Odense Universitetshospital - Svendborg RIS/PACS-projekt , / , , , , , , , Generalplan , / ,9 ADM , , ,3 ADM 8 130, ,1 ADM , , ,1 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM , ,9 ADM , , Brobygning FAM/Lægevagt , / Odense Universitetshospital i alt

176 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Sydvestjysk Sygehus Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sydvestjysk Sygehus - Esbjerg SVS Generalplan - fase , / , ,9 ADM , ,9 ADM , , , ,9 ADM , , , ,3 ADM , , ,1 ADM , , , ,9 ADM , , , , , SVS Generalplan - fase , / , , , , , ,1 ADM ,1 ADM , , SVS Generalplan - fase , / , , , , SVS Generalplan - projektorganisation , / , , , , Medicinrobot , / ADM , , Dosisdispensering , / Sydvestjysk Sygehus - Grindsted Indflytning af Friklinikken , / Sydvestjysk Sygehus i alt

177 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Sygehus Lillebælt Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Lillebælt - Kolding Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM ,3 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , Generalplan , / , , ,1 ADM , , , ,1 ADM , ,9 ADM , , , ,1 ADM 8 137,1 ADM , , Tunnelforbindelse til kommende P-hus , / , , , , Udvidelse af parkeringsareal , / ADM , , , / Ventilation og køleanlæg , / Sygehus Lillebælt - Vejle Generalplan ADM 5 128, / , , ,1 ADM , , , , ,1 ADM , , , , ,9 ADM , ,1 ADM 6 137,1 ADM , , Flow og ambulatorier , / Sygehus Lillebælt i alt

178 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Sygehus Sønderjylland Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Sønderjylland - Sønderborg Fase 2: renovering til specialsygehus ADM , / ADM ,7 ADM , , ,3 ADM , , ,1 ADM , ,1 ADM , , , , ,9 ADM , , ,1 ADM ,1 ADM , , , Generalplan - Ambulatorietorv , / , , Generalplan - Renovering af tårn 2 og / Nødstrømsforsyning , / Sygehus Sønderjylland - Aabenraa Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM ,0 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM ,1 ADM , CTS-anlæg på eksisterende sygehuse , / , , ,1 ADM 2 137, , Sygehus Sønderjylland i alt

179 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Aabenraa Nyt psykiatrisk sygehus , / , , , ,9 ADM , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , ,1 ADM , , Haderslev Sundhedscenter i Haderslev , / ADM , ,9 ADM ,9 ADM , ,1 ADM 9 137,1 ADM , , Fast / Sønderborg Lokalpsykiatri , / ADM , ,1 ADM , , Fast / Kolding Lokalpsykiatri , / ADM , , Fast / Lokalpsykiatri Brørup Løsning af indeklimaproblemer , / Middelfart Konvertering af almen til retspsykiatriske senge , /

180 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Beløb Beløb I alt Indeks overslag Vejle Etablering af ny afdeling som OPP-projekt , / ,3 ADM , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , ,1 ADM , , Odense Nyt OUH - Psykiatrien , / ,3 ADM , , ,1 ADM , , , , , ,1 ADM , , ,9 ADM , Fast / Nyt OUH - psykiatriklyngen - som OPP , / ADM , ,1 ADM , , Etablering af lokalpsykiatri ADM , / , ,1 ADM , ,9 ADM , ,1 ADM , , Fast /

181 SUNDHED Investeringsbudget september 2017 Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles Psykiatrien i Region Syddanmark , / Psykiatrien i Region Syddanmark , / Konsolideringsramme, Psykiatri , / ,9 ADM , ,9 ADM ,9 ADM ,4 ADM , , , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,1 ADM , , , , , , , , , , , , Ramme til nye, særlige pladser i psykiatrien / Psykiatrien i Region Syddanmark i alt

182 Social og Specialundervisning Driftsbudget/resultatopgørelse Bevillingsoversigt (omkostningsbaseret) kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Handicapcenter Nordøstfyn Netto Handicapcenter Storebælt Netto Specialcenter for Unge og Voksne Netto Socialcenter Lillebælt Netto Center for Kommunikation og Velfærd Netto Børne- og Autismecenter Netto Ikke henførbare konti Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering og takstbetaling Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Investeringer Brutto Investeringer i alt Budget

183 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Handicapcenter Nordøstfyn Omkostninger Takstbetaling I alt Handicapcenter Storebælt Omkostninger Takstbetaling I alt Specialcenter for Unge og Voksne Omkostninger Takstbetaling I alt Socialcenter Lillebælt Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Omkostninger Takstbetaling I alt Børne- og Autismecenter Omkostninger Takstbetaling I alt Centre i alt Omkostninger Takstbetaling I alt Ikke henførbare konti Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter I alt Finansiering Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Social og Specialundervisningen Bloktilskud fra staten I alt Budget

184 Social og Specialundervisningen i alt Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Takstbetaling, inkl. objektiv finansiering Bloktilskud fra staten I alt Resultat Budget

185 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget september 2017 Social og Specialundervisning - Fællesudgifter Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer Ramme til mindre anlæg , / Ramme til mindre anlæg , / Ramme til energirenoveringer , / ,1 ADM , , , ,1 ADM ,1 ADM , Ramme til større anskaffelser , / Ramme til større anskaffelser , / Ramme, velfærdsteknologiske invest , / Ramme, erstatning for Strandvænget / Ramme, socialpsykiatriske tilbud / Gradvis udflytn. fra Strandvænget - liggeudgif , / , Fællesudgifter i alt

186 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget september 2017 Sociale tilbud Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud CRS - mindre anlæg 2015 ADM , / Egely - mindre anlæg 2016 ADM , /

187 SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING Investeringsbudget september 2017 Sociale tilbud Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sociale tilbud - fortsat Skovhuse - erstatningsbyggeri , / , , , , Bognæs - større ombygning , / , , , , , Syrenparken - større ombygning , / , , , Kingstrup - helhedsplan , / , , , Bihuset - større ombygning / Låddenhøj - større ombygning , / Fuglemajgård - omdann. til servicelovboliger , / Bihuset - ombygning af aflastningspladser / Møllebakken - ombygning / Skovehuse - evt. overtagelse af Skovhuse 1A / Sociale tilbud i alt

188 Regional Udvikling Driftsbudget/resultatopgørelse Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Kollektiv trafik Netto Kulturel virksomhed Netto Erhvervsudvikling Netto Uddannelsesområdet Netto Miljø og jordforurening Netto Øvrige udgifter og indtægter Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Regional Udvikling Brutto Overførsel fra kt. 4 Brutto Investeringer i alt

189 Regional udvikling Oversigt over bevilliger på budgetniveau I/II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget 2018 Budgetoverslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Kollektiv trafik Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Kulturel virksomhed Udgifter Erhvervsudvikling Udgifter Uddannelsesområdet Udgifter Miljø og jordforurening Udgifter Øvrige udgifter og indtægter samt reguleringer Udgifter Udgifter i alt vedr. Regional udvikling Finansiering Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Statslige bloktilskud Kommunale udviklingsbidrag Finansiering i alt Regional udvikling i alt Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter i alt brutto Udgifter i alt netto

190 REGIONAL UDVIKLING Investeringsbudget september 2017 Regional Udvikling Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventes afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Alt. byggetekn. paradigme - erhvervspotent , / Køb af ejendom, Rudkøbing , / Andel af Fælles formål og administration / Regional Udvikling i alt

191 Fælles formål og administration Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og Administration Brutto i kr prisniveau Fælles formål og administration Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkostninger Overførsel til hovedkonto 1-3 Omkostninger Omkostninger i alt Brutto Netto Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Fælles formål Brutto Overførsel til hovedkonto Investeringer i alt

192 FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION Investeringsbudget september 2017 Fælles formål og administration Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsramme , / ADM , Investeringsramme / Uafviselige investeringer ADM , / , , , , , , , Sydtelefoni ADM , / ADM , , , , , , ,4 ADM , Konsolidering, applikationer og infrastruktur , / , , , , WEB - nyt CMS , / , , , , , , , , , , Aftalekatalog , / Nyt økonomisystem , / , , , , , ,

193 FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION Investeringsbudget september 2017 Fælles formål og administration Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Salg af ejendomme m.v , / , , , , , , Overførsel til hovedkonto / / Fælls formål og administration i alt

194 Renter mv. Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Brutto i kr prisniveau Renter Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Overførsel til hovedkonto Udgifter i alt Brutto Netto Budget

195 37

196 Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf regionsyddanmark.dk