Forside til Hjemmeopgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til Hjemmeopgaver"

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forside til Hjemmeopgaver Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Navn: Eventuelle gruppedeltagere: KU brugernavn: Telefon/ adresse: Uddannelse: Titel på eksamen: Kursustitel: Evt. fagelementskode: Sofja Sivertsev Mbt Dansk Bachelorprojekt Bachelorprojekt i Medieanalyse HDAB01191E Studieordning/år: studieordning/år er Eksamenstermin: Vinter 2012/2013 ordn. Niveau: Opgavetitel: Sæt X BA Sitcoms humoristiske udvikling - med fokus på den narrative og æstetiske udformning. BA tilvalg Kandidat Kandidat tilvalg Åbent Universitet Andet Normalsider: Normalt 2400 enheder pr. side. Se din studieordning under generelle bestemmelser). Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal for hjemmeopgaver må ikke overskrides. Eksaminator: Lars Brorholm Evt. censor: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal er ikke overskredet. Ved elektronisk aflevering af opgave vil log in på Absalon samt upload af materiale erstatte en underskrift på papir. 30 Dato: Navn: Sofja Sivertsev

2 Sitcoms humoristiske udvikling - med fokus på den narrative og æstetiske udformning Af Sofja Sivertsev Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Vejleder: Lars Brorholm Januar, 2013.

3 When I m sad I stop being sad and be awesome instead. True story. Barney Stinson, sitcommen: How I met your How mother. I met your mother.

4 Abstract This thesis presents one of the U.S. most favorable exports of TV genres: the situation comedy. Through decades the sitcom has been explored to criticism due to its transparent formula. This concerns its simple recognizable narrative structure, its premise and the released emotional reaction. Critics clarify by saying that the sitcom has been one of the most stable and self-evident genres, which has only undergone few fundamental changes. The purpose of this paper is not to focus on in which aspects the sitcom has retained its traditional structure, but rather to focus on in which parts changes have occurred. I argue that the simple narrative and aesthetic structure of the sitcom has been at the expense of the raison d'être and the quality of the genre. On the contrary the sitcom has been given more scope for abilities to interact with other genres and production styles. It has been given more opportunities to flourish by using different aesthetic values, narrative structures and by processing subjects relevant to the postmodern society. Through a historical description of the most popular American sitcoms from I love Lucy to How I met you mother, I am drawing parallels between the series and their regularities. This gives us an understanding of which environments are being processed, which topics the genre has dealt with and how the characters are portrayed through the decades. To get a better overview of these different sitcoms I have divided them into types. The comparative analysis of the sitcom Friends and How I met your mother is being used for showing how the postmodern issues are depicted in the series and the increased opportunity to identify and reflect. Overall it shows that the postmodern sitcoms are not just telling laughable and easily digestible stories, but are also challenging the viewer through more creative and emotional parameters. The discussion is a comparison of empirical data, through the comparative analysis of the sitcoms Friends and How I met your mother and literature. A perspective indicates a portrayal of the postmodern society and its social values in the new sitcoms, which gives the viewer the possibility to reflect.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sitcommens humoristiske historie Genre Sitcommens karakteristika.8 Strukturelle/narrative karakteristika.. 8 En præmis - situation comedy..8-9 Publikums emotionelle reaktion Sitcommens typologi Familie sitcoms Arbejdsplads sitcom Vennekollektivet Den utraditionelle familie Komparativ analyse The One with the Friends How I met you mother Friends vs. How I met your mother Perspektivering: Individualisering og refleksion Konklusion Litteratur- og kildeliste Appendiks: Bilag 1: Kronologisk liste over sitcoms Bilag 2: Sitcommens populære arketyper

6 Bilag 3: A Modern Family Bilag 4: Seer ratings Bilag 5: Analyse af Friends Bilag 6: Intro til How I met your mother Bilag 7: Analyse af How I met your mother

7 1. Indledning Tv-mediet har altid været genstand for kritik. Det er både blevet kritiseret for Ikke at formidle tilstrækkeligt brugbar viden til den brede del af befolkningen og for at være katalysator for lavkultur i form af diverse underholdningsprogrammer (Bondebjerg; 1993; 13). Jeg har ikke til hensigt at starte en videre diskussion om, hvorvidt massemedier som tv er gavnlige eller ej, og hvilke tv-genrer kan kategoriseres som 'godt tv. Programmerne behøver ikke nødvendigvis at være interessante i sig selv, men de siger noget om medieudviklingen, om vores kultur og om os, som Anne Jerslev (Jerslev 2004; 7) på så glimrende vis udtrykker det. Situationskomedien er et eksempel på en genre, som siden dets fødsel har været genstand for kritik (Hamamoto; 1989;1) Ikke desto mindre har den domineret sendefladen gennem de sidste 40 år. Sideløbende med tidligere årtiers introduktion af nye tv-genrer og deres efterfølgende dalende seertal forbliver situationskomedien den mest udholdende og modstandsdygtige form for tvunderholdning (Hamamoto; 1989; 1) 1. Ligeså har genrens interessante udvikling og vedvarende popularitet hos seerne bevist dens værd og eksistensberettigelse ved ikke lade sig affeje som lettilgængeligt og fortæret underholdningsstof. 1.1 Problemformulering: Jeg vil i denne opgave undersøge den amerikanske sitcoms udvikling iht. vores samtid med særligt henblik på Friends og How I met your mother. Jeg vil i følgende opgave: Foretage en genremæssig karakteristik af den traditionelle amerikanske sitcom: belyse dens serieform, dens persongalleri og dramaturgiske tendenser, produktionsform og æstetik. Foretage en gennemgang og diskussion af den amerikanske sitcom set i et tv-, samfunds- og produktionshistorisk lys: give en beskrivelse af de serier, jeg vurderer, har haft størst historisk 1 I 50 erne var det TV westerns som var populære. Dog topper genren i 1959 og allerede i 70 erne falmer interessen og bliver erstattet af krimien. Under disse årtiers introduktion af nye tv-genrer på sendefladen og deres efterfølgende dalende seertal, forbliver interessen for situationskomedien intakt. Nervous laughter, s. 1 1

8 betydning for den udvikling, genren har gennemgået hertil inddrage de postmoderne sitcoms, som har præget sendefladen gennem det sidste årti. - Foretage en komparativ analyse af Friends og How I met your mother: analysere, hvordan de to sitcoms æstetisk og narrativt er opbygget med særligt henblik på indhold. - Belyse sitcommens udvikling med fokus på autencitet og reception. At give et klart dogmatisk billede af sitcom som genre er en udfordring. Mange branchefolk inden for tv-komedien har forskellige tilgange til sitcomgenren. Nogle mener, den udspringer af de komiske replikker, andre mener, at det er den dramaturgiske struktur, eller at den sågar afspejler en virkelighed 2. Selvom genren operer med forskellige definitioner, eksisterer genren inden for en kontekst med nogle lovmæssigheder. DR opstiller disse karakteristika, en definition som afspejler en generel kategorisering af genren, som jeg vil benytte i opgaven. Dertil vil jeg inddrage Richard Taflinger (1996) og David Grotes (1983) karakterisering af sitcommens narrative struktur samt Torben Grodals (2003) gruppering af fiktioner på baggrund af publikums emotionelle reaktion. Ved at se nærmere på sitcommens udvikling vil jeg identificere de eksisterende typologier. Jeg vil anvende John Hartley s typologi af sitcommen (Hartley; 1999), hvori han inddeler de forskellige typer af sitcoms efter miljø. Dertil vil jeg benytte mig af Brett Mills videre kategorisering af sitcomgenren (Mills; 2009). Gennem en analytisk gennemgang af sitcommens typologi vil jeg belyse de nyopståede genrehybrider, samt hvilke virkemidler disse benytter sig af i form af æstetiske og narrative fortælleteknikker. Den komparative værkanalyse af Friends (NBC, ) og How I met your mother 3 (CBS ) har til formål at identificere de fællesnævnere og forskelligheder, der gør sig gældende i de to sitcoms. Jeg vil især belyse de to sitcoms behandling af karakterernes fastholdelse i ungdommen og angsten for den truende borgerliggørelse. For at styrke analysens validitet vil jeg inddrage fem afsnit af de hver undertegnende sitcoms for at understøtte min tese omkring at de postmoderne sitcoms har undergået en historisk udvikling. Dertil vil jeg ved hjælp af en funktionalistisk tilgang se 2 Mills; 2009; 24 3 Jeg vil efterfølgende i opgaven forkorte titlen til HIMYM. 2

9 nærmere på kommunikationskredsløbet mellem afsender, medietekst og modtager. Jeg vil inddrage identifikationsbegrebet og kigge på tv-seerens motivation. Jeg vil til slut perspektivere sitcommens udvikling iht. Ulrich Becks begrebsapparat risikosamfundet (Beck; 1997) særligt den intensiverede individualisering, som er et fænomen, der udråbes til et af de mest betydningsfulde og samfundstransformerende kræfter. I forlængelse af Becks teori vil jeg desuden inddrage Anthony Giddens begrebsapparat refleksivitetsbegreb (Giddens; 1994), som hænger snævert sammen med Bech s socialkarakter. Jeg vil også inddrage Thomas Ziehe (1982) og hans beskrivelse af den 'sene overgang' mellem ung og voksen, som er et gennemgående tema i de sitcoms. Til slut vil jeg kort inddrage Horst Holzer s teori om modtagerkravet, og hvordan seeren bruger massemediet som social terapi (Holzer; 1974). Opgavens behandling af sitcoms er afgrænset til det amerikanske marked, som er verdens største eksportør af programtypen 4, og som gennem de seneste år har produceret nogle markante og interessante af slagsen, hvilket jeg bl.a. ser nærmere på i Lloyd & Levitan s sitcom Modern Family (ABC, 2009-). Jeg vælger ikke at inddrage humorteori i opgaven, da jeg ikke har i interesse at undersøge, hvordan vi afkoder humor, og hvorfor vi reagerer, som vi gør følelsesmæssigt, da dette er en langt mere kompleks og filosofisk diskussion, hvori der ikke kan udledes et entydigt svar. 2. Sitcommens humoristiske historie Sitcom er en specifikt defineret tv-genre, som kommer af udtrykket situation comedy, der er et fænomen, som stammer fra USA. Den massemedierede komiske fiktion har, som tidligere nævnt, altid virket med en yderst velfungerende tiltrækningskraft og har gentagende opnået skyhøje seertal gennem årene. Genren har dog gennemgået nogle store justeringer ikke blot indholdsmæssigt, televisuelt og æstetisk, men også kommercielt (Davidsen; 2004; 39), siden dens opstart. I følgende afsnit vil jeg beskrive, hvilke faktorer der har gjort sig gældende gennem den amerikanske sitcoms historie. 4 Mills; 2009; 108 3

10 Sitcomgenren vil man muligvis forbinde med at være et mere moderne kulturfænomen, men faktisk opstår tendensen, der kendetegnes som en Claque -industri, allerede i 1800-tallets Paris 5. Klakører klappede, grinede eller buede under teaterforestillingerne imod betaling for at skabe den rette stemning blandt det resterende publikum. Motivet bag var at få gode anmeldelser og underholde, således flere kunder ville købe billetter. Disse klakøragenturer får gennem 1900-tallet en større magtposition i det parisiske kulturmiljø og vælger at udnytte den ved at true med klakørskabt fiasko hvis skuespillerne og sangerne ikke betalte dem. Dette fænomen så sig allerede gældende under antikken, hvor det romerske imperium forsøgte at skabe kunstige publikumsreaktioner, hvilket var motiveret af underholdningsindustriens kommercielle interesser 6. I det 20. århundredes første elektroniske massemedie blev klakørernes funktion overflødig. Det var ikke muligt at sende klakørerne privat hjem til lytterne og på den måde skabe den rette stemning under radiolytningen 7. Med udbredelse af radioen blev det muligt at sende udsendelser privat hjem til folk, der underbyggede lyden af et studiepublikum - et arrangement som i USA kan spores tilbage til starten af 1930 erne. Tilstedeværelsen af et studiepublikum under udsendelsen eller optagelsen af programmet øgede udbyttet af den massemedierede underholdning og komik. Radiokomikken bliver gennem årene mere populær blandt lytterne, hvilket giver mediet plads til at undergå en videreudvikling. Et af disse tilsatte elementer bliver musikunderholdningen, som allerede i 20 erne får en vigtig indflydelse på programmerne, og gennem årenes løb blev det større og mere eftertragtede orkestre, der leverede musikken. Ligeledes for at udfylde sendefladen begynder radiogrogrammerne i 20 erne at hyre kvalificerede skuespillere fra teatret, de såkaldte vaudville teatre, og det var ikke svært at tiltrække skuespillerne, for industrien var yderst udbytterig. Specielt sponsorerne 8 får stor interesse for radioen, idet den som massemedie formår at samle de fysisk spredte lyttere til ét samlet publikum. De mest populære radiokomedier i 30 erne og 40 erne blev de sponserede, da man havde flere ressourcer i form af skuespillere, manuskriptforfattere og orkestre. Radiokomedien 5 Dyvad 2009;7 6 Dyvad 2009:7 7 Dyvad 2009:7. Studier viste, at ved at lytte til programmerne i fællesskab, øgede det underholdningen. 8 Davidsen; 2004; 27 4

11 bliver derfor et kommercielt anliggende især udledt af Amos n Andy (radio, og CBS, fra ), The Aldrich Family ( ) og The Burns and Allan Show ( ), som bliver en af de første føljetoner med komisk indhold 9. Specielt Amos n Andy var uløseligt forbundet med radiomediets udvikling, der skete ved et samspil mellem radioserier, entertainere, publikum, medievirksomheder og den øvrige kultur (Davidsen; 2004; 33). Sitcommen bliver en videreudvikling af den amerikanske radiokomedie. De første sitcoms i begyndelsen af 1950 erne var direkte spin-offs fra radiokomedien, således set i I Love Lucy (CBS, ), som var en videreudvikling af radiokomedien My Favorite Husband ( ) 10. Det visuelle format viser sig dog at fungere langt bedre, end hvad det erfares fra de udelukkende lydlige udsendelser. Det bliver nu muligt at kombinere formatet med tre informationskanaler, som appellerer til seernes sanser: den sproglig-verbale, den nonverbal-akustiske (pantomime og underlægningsmusik) og billeder. Set i forhold til f.eks. de trykte medier og lydmedier har tvmediet i sanselig henseende et mere sammensat udtryk, som modtageren oplever i nuet. I 1950 erne bliver tv et det foretrukne underholdningsmedie blandt det amerikanske publikum 11, og sitcommen får positioneret sig stærkt på markedet. Iht. til denne popularitet iværksættes der en seerundersøgelse, foretaget af NBC i 1952, som viser, at den amerikanske gennemsnitseer følger med i mere end fire sitcom-serier. Årsagsforklaringen blandt seerne var seriernes formidling af specielle humoristiske situationer, gode historier og sympatiske karakterer 12. Hvad der var interessant blandt radioens og tv ets første sitcoms var, i modsætning til de tidligere tiders komediedramatikers samfundskritiske budskaber, at producere underholdning, som kunne støde bestemte befolkningsgrupper. Som Gerald Jones formulerer det: no other form has ever striven so energetically to pleas all parties and offend none 13. Pga. seernes interesse for programtypen, bliver serierne kommercielt en stor indtægtskilde gennem reklameindtægter. Der opstår et reklamemæssigt afhængighedsforhold med reklamen som essentiel finansiering og tv som det bedste sted at fremføre kommercielle budskaber til 9 Frahm; 2003; Andersen, Michael Bruun (1986): Munter sociologi ; Davidsen 2004; Davidsen 2004; Frahm; 2003; 90 5

12 millioner af amerikanere 14. Amerikanerne var i dette tilfælde repræsenteret af den ekspanderende hvide middelklasse i 50 erne. Demografisk vælger denne samfundsklasse at flytte ud til forstæderne væk fra storbyen, hvori de fostrede den ene kernefamilie efter den anden 15. Proportionelt med disse forandringer vokser velfærden og forbruget. Derfor tilsigtede tvstationerne denne primære målgruppe at drage nytte af forbrugsfesten. Da sitcommen for alvor havde fundet sin form, var den blevet sponsorernes foretrukne serieform, hvilket skyldes to enkle faktorer: serierne tiltrak en forudsigelig seerskare, og de var billige at producerer (Frahm; 2003; 91). Fra at behandle de sorgsløse plots i 50 erne med de unge elskende, som til slut får hinanden og den modbydelige herremand, der får sin straf og bliver ruineret, vender sitcomgenren i 70 erne tilbage til at kritisere samfundet og begynder at behandle kontroversielle emner 16. Disse sitcoms introducerede også mindre dramaturgiske ændringer. Dette ser vi bl.a. i M*A*S*H (CBS, ), en serie som udforsker arbejdsuniverset, og som opererer med flere plotlinjer og vekslende komik og dramatik 17. Et af de temaer, som var tilbagevendende i sitcomgenren, er familielivet. De første 20 år var serierne udelukkende centreret omkring kernefamilien 18. I 60 erne bliver det også de mere fantasifulde serier, som får plads på sendefladen. 80 ernes sitcoms bliver en tid, hvor genren tager udgangspunkt i de tidligere seriers præmisser 19. F.eks. The Cosby Show (NBC, ) som søger tilbage til 50 ernes traditionelle familieserier og Cheers (NBC ), som tager udgangspunkt i arbejdsmiljøet. Derimod begynder 90 ernes sitcoms at tilføre serierne et nyt persongalleri, hvor der ikke findes nogen egentlige forældre, men hvor rollefordelingen er meget lig den, man ser i familier. Dette oplever vi f.eks. i Seinfeld (NBC, ) og Friends (NBC, ). 14 Davidsen; 2004; Davidsen; 2004; Frahm; 2003; Frahm; 2003; Frahm; 2003; Frahm; 2003; 92 6

13 I det tidlige 20. århundrede har vi oplevet en genfødsels af single-camera føring, som vi overvejende så i 60 erne sitcoms og en mere naturalistisk tilgang til behandling af komikken 20 bl.a. set i The Office (US, NBC 2005-) og Modern Family (ABC, 2009-). To sitcoms som hver behandler tidens to gennemgående miljøer; familielivet og arbejdsuniverset. Igennem historien har tv-genren sprunget mellem de forskellige stilarter og æstetiske virkemidler for alligevel at holde sig inden for traditionen. Dog har komikken fornyet sig i sin behandling af temaer øgede mulighed for identifikation. Forinden at jeg vil gå videre med en videre inddeling af de forskellige typer af sitcoms, vil jeg først identificere genren gennem dens karakteristika. 3. Genre Hvad er det, der gør genren så vigtig, når vi beskæftiger os med en bestemt type medietekst, og hvorfor føler vi os nødsaget til at placere den i en kategori? En af årsagerne skyldes, at genren er et essentielt element i programproduktionen og i skabelsen af seerforventninger. Ved at kunne skelne mellem diverse udsendelsestyper og placere en programtype inden for en bestemt genrekategori, skaber vi en forudindtaget viden om, hvad vi kan forvente at blive præsenteret for, og hvor genren bryder med vores forventningshorisont. Genren er derved et vigtigt redskab til at kunne opnå en højere begrebsbevidsthed. Selvom genren operer med forskellige definitioner, eksisterer den stadig inden for en kontekst med nogle lovmæssigheder. Selvom diverse sitcoms, opererer med forskellige tematikker, kameravinkler, narrative forløb og appellerer til forskellige målgrupper, er de stadig sitcoms pga. deres tilstrækkelige identificerbare lovmæssigheder med andre programmer, som kan kategoriseres inden for denne genre. Det er derfor, if. Mills, (Mills; 2009; 25) ikke det afgørende at kunne klarlægge en klar dogmatisk definition af sitcomgenren, men derimod et spørgsmål om, hvad der gør sig gældende for at kunne kategorisere et program som værende en sitcom. Overordnet kan al humoristisk tv placeres under betegnelsen komedie. Dette er en betegnelse for al humor i serieformat, der er styret af en fortælling 21. Komikken drives frem af en historie, hvor vi 20 Mills; 2009; Programkvalitet 3 ; 90 7

14 altid stifter bekendtskab med det samme persongalleri af elskelige og komiske karakterer placeret i genkendelige fysiske rammer. 4. Sitcommens karakteristika Man kan inddele sitcomgenren i tre overordnede kriterier, som har været gennemgående i genrens historie. Det første er dets strukturelle/narrative karakteristika: Sitcomserier har siden 1943 altid været episodiske fiktionsserier i et format af en halv times varighed, en størrelse som også var almindelig allerede i radioæraen 22. If. Taflinger (1996) har genren en gentagende dramaturgisk struktur, som kan inddeles som følgende 23 : Handlingen begynder med en teaser (1-2 minutter), hvor vi bliver introduceret for afsnittets situation/problem som forstyrrer ordenen. Herefter følger 1. akt (9-10 minutter). Den traditionelle sitcom har oftest mere end én handlingstråd - en knyttet til hovedpersonen og én til en biperson. Denne handlingstråd bliver spundet af den nye situations muligheder. I 2. akt (9-10 minutter) bliver personerne konfronteret med deres begrænsninger, erkender deres fejl og mangler, for i 3. akt (45 sekundere - 2 minutter) at blive forsonet i den lykkelige slutning. Den sidste serverede punchline er med til at genoprette ro og orden og fortrænger personernes foregående opnåede erfaring. Genrens narrative struktur eller cirkulære fiktionsramme bliver af David Grote (1983) også kaldet A-B-A, hvor sitcom-serien nulstilles i slutningen af hvert afsnit, karaktererne opnår aldrig en større bevidsthed, og udgangspunktet for dem vil altid være det samme 24. Det andet kriterium er grundpræmissen i sitcommen, som altid er opbygget omkring en situation, som er en størrelse, der dækker over et felt af muligheder- heraf udtrykket situation comedy. DR definerer denne størrelse som følgende: en enhed af komiske karakterer som påtager sig et umuligt projekt eller udsættes for et uoverkommeligt problem (en situation), der som konsekvens af karakterernes mislykkede forsøg på at løse det, vokser sig stadig større, indtil problemet forfejles eller opløses, og vi vender tilbage til udgangspunktet 25. Vi kredser derfor om karakterernes forsøg på at bekæmpe en udefrakommende trussel og deres indbyrdes relationer, som er medvirkende til at skabe den narrative situation eller præmis. Dette 22 Dyvad; 2009; Davidsen; 2004; Davidsen; 2004; Programkvalitet 3 ; 92 8

15 kan ligeså henvises til sitcommens narrative udviklingsbue: stabilitet kaos stabilitet, hvori genetableringen af orden sker igennem komikken. Dvs. selvom der opstår kaos, vil orden altid indtræffe til slut. Denne happy ending er en indgået kontrakt mellem sitcom og seer, som optræder i næsten al teori inden for komedien 26. Det tredje kriterium, som gør sig gældende inden for sitcommen, er den højfrekvente komik. Genredannelsen er baseret på publikums emotionelle reaktion på fiktionen 27. If. Grodal grupperer man fiktioner man fiktioner på baggrund af den emotionelle tilstand som tilskueren simulerer under forevisningen af den audiovisuelle repræsentation (Dyvad; 2009; 80). En af årsagerne til, at vi frigiver latteren, er, if. Mills, pga. sudden shifts i kontinuiteten 28. Vi forventer at få frigivet lattermusklerne, og for at dette skal ske, skal vi være bevidst om manglende kongruens 29. Latterens lydspor i sitcoms skaber en oplevelsesmæssig nærhed 30 og er et vigtigt element i genren. Det kollektive grin indikerer jokens underholdningsværdi samt styrker fællesskabsfølelsen, idet vi griner med andre ligesindede af samme fremførte situationer. Humoren er dermed fællesskabsetablerende 31. Hertil er det ikke blot et spørgsmål om, hvordan sitcoms defineres, men hvad der gør sig gældende for, at et sådan program at kunne opstå. Kulturen bliver derved også et nødvendigt orienteringsredskab i bestemmelsen af genren (Auken og Rasmussen; 2008). Det er et kulturelt fænomen, som rummer sociale værdier 32, hvilket bl.a. ses i de mere kontroversielle sitcoms, som kan vække harm hos seerne. Den nye sitcom The new normal (NBC, 2012-) portrætterer et homoseksuelt par i forsøg på at få et barn, hvilket tilsyneladende ikke falder i alles smag. Staten Utah har meldt ud, at de ikke har i sinde at sende programmet 33 pga. det familiesegment der ser med i primetime. 26 Mills; 2009; Dyvad; 2009; Mills; 2009; Mills; 2009; Davidsen; 2004; Davidsen; 2004; Mills; 2009;

16 Sitcomgenren har derved nogle klare og let identificerbare lovmæssigheder, som gør det muligt at kategorisere den uden større besvær 34. Genrens transparente formel har, if. Mills, været på bekostning af dens eksistensberettigelse, da den har været anset for værende lavkulturel og uoriginal grundet dets tilgængelighed for definition 35, hvilket if. ham er en misforståelse da... there is nothing inherently limiting about genre. Hartley argumenterer derimod for, at sitcommen som tv-genre er forblevet overraskende stringent og stabil, og at den kun har undergået few fundamental changes 36 siden dens begyndelse - en tese som også understøttes af Barry Curtis (1982), som kalder sitcomgenren for en self-evident category i form af dens synlige formular 37. Jeg vil gerne modsige mig Hartley og Curtis, da jeg derimod mener, at sitcommens transparente formel har givet genren frirum til at kunne indgå i genrehybrider samt udlede nye markante typer af sitcoms. Disse typologier vil jeg komme nærmere ind på i følgende afsnit. 5. Sitcommens typologi 38 Overordnet vælger Hartley at inddele sitcoms i to miljøer/settings, som er gennemgående for tvgenren: hjemmet og arbejdspladsen 39. Af disse udspringer der to kategorier, som han inddeler i familie-sitcoms og arbejdsplads-sitcoms med tilhørende arketyper. Disse moderne karaktertyper ses videre beskrevet i bilag Familie sitcoms Domcoms (domestic comedy) fokuserer på dramaet inden for familien. Denne adskiller sig fra serien og dramaet ved udelukkende at fokusere på de interne familieroller, hvori de bærende karakterer eksempelvis er forældre og børn uafhængigt af, om de er biologisk beslægtede (hvilket bl.a. ses i Roseanne, ABC ), sammensmeltede (The Brady Bunch, ABC ) eller repræsenterer en mere metaforisk/utraditionel familie (Cheers, NBC ). 34 Mills; 2009; Mills; 2009; The television genre book ; Mills; 2009; Jeg har i bilag 1 opstillet en kronologisk oversigt over de mest betydningsbærende sitcoms gennem tiden. Dette er med til at underbygge sitcommens udvikling. 39 The television genre book ; 66 10

17 Som alt andet underholdningsstof har den familiære eller hjemlige sitcom ligeså et moraliserende formål. Foruden at lære os hvordan vi ser tv ved at ophøje vores mediekendskab, belærer den os om, hvordan man som familie lever med gensidig forståelse og tolerance 40. Dertil får vi ligeledes indblik i anderledes familiekonstellationer sågar de bizarre af slagsen, som erfaret i sitcoms med fantasien som talerør (magicoms). F.eks. havde The Munsters (CBS, ) og The Addams Family (ABC, ) til hensigt at belyse de mere usagte sider af forstadsfamilierne og tilføje dem mere præmoderne og utraditionelle traditioner. Så selvom familierne udadtil fremstod intakte, var de stadigvæk krydret med en dysfunktion, som gjorde dem tilstrækkelige spændende for seerne at følge 41. Pga. seriernes fantasifulde indpakning blev det nemmere at berøre de mere ømtålelige emner uden at skabe postyr blandt seerne idet eskapismen og fantasien utvivlsomt fik frit spil 42. I opposition til de sitcoms, som skildrede de mere utraditionelle og realistiske familieadfærdsmønstre, var den ærkeamerikanske kernefamilie. Denne type familie, hvori der overvejende summer af idyl og harmoni, og hvor konflikter blev holdt nede på et minimumsniveau, blev bl.a. afbilledet i 2.4 Children (BBC, ), Family Ties bedre kendt under den danske titel Blomsterbørns børn (NBC, ) og The Cosby show (NBC, ). Dog begynder det konfliktløse og idylliske familieadfærdsmønster, hvori vi bliver præsenteret for ægte family values, at trætte det gængse seerpublikum 43. De begynder at efterspørge mere moderne og genkendelige familiekonstellationer, som kunne repræsentere de mere skæve familier og deres hverdagsproblemer. Denne atypiske familiekonstellation ses f.eks. repræsenteret i den sammensmeltede familie med en mor og far med børn fra tidligere ægteskaber i The Brady Bunch (ABC, ), eller hvordan alenefar til tre døtre klarer hverdagens udfordringer med hjælp fra sine to mandlige kompagnoner i Full House (ABC, ). Til trods for seernes stigende efterspørgsel efter mere naturtro familier, portrætterer sitcommen til stadighed et urealistisk billede af en familiesammenføring, hvori der kun summer af uskyld og familieidyl. Sitcommen fremstod næsten som en vejledning til de amerikanske 40 The television genre book ; The television genre book ; Frahm; 2003; Frahm; 2003; 69 11

18 kernefamilier, hvori det næsten blev obligatorisk for serierne at inddrage moraliserende øjeblikke i alt for sødede doser - som bl.a. ses i Full House. En anden type sammensat familie, som formår at afbillede et mere realistisk familiemønster i modsætning til The Brady Bunch, er Frank og Carol og deres seks sammenbragte børn i seersuccesen Step by Step (ABC, ). Deres hverdag bærer i højere grad præg af en mere realistisk adfærd igennem skænderier, disharmoni og seksuelle spændinger - situationer som indtræffer naturligt, når otte mennesker er samlet under samme tag. Danny: How matter angry I will get I will always love you Steph: Full House, season 3 episode 20. Selvom sitcommen forsøger at bevæge sig væk fra portrætteringen af den provinsielle idylliske middelklasse centreret omkring den sunde amerikanske kernefamilie, når skildringen aldrig den reelle virkelighed. Distancen forbliver opretholdt med manglende drifter hos familiens medlemmer, hvori en sorgløs hverdag bestående af frelste og moraliserende slagord om familieværdier præger sendefladen. Foruden at underholde har sitcoms gennem tiden også haft en debatskabende funktion. De har formået at åbne op for samfundsdebatter ved at bære præg af en samfundspolitisk agenda. Dette ses især blandt de serier, som forinden deres tid berørte tabuer og rykkede ved samfundsnormerne. F.eks. blev vi præsenteret for en portrættering af en enlig kvindelig forsørger i Murphy Brown (CBS, ); Ellen (ABC, ), der som lesbisk udfolder sin seksualitet på tv-skærmen; Roseanne, som belyser den arbejdende middelklasses liv og lader sin overvægtige krop stå for frit skue i primetime, og Fraiser (NBC, ) som portrætterer en fraskilt mand i begyndelsen 40 erne, som igen forsøger at finde kærligheden samtidig med, at han har sin far boende. For ikke at glemme den skitserede gule familie i The Simpsons (Fox, 1989-), som lod en sarkastisk kritik ramme de fleste af det amerikanske samfunds grundpiller gennem de overdrevne karikaturer og deres talrige intertekstuelle referencer 44. Domcoms havde ikke kun til formål at skildre familielivets harmoniserende indhold, men også de usagte problematikker som foregik inden for hjemmets fire vægge, og som datidens familier ikke stillede til frit skue. Sitcomgenren 44 Frahm; 2003; 76 12

19 gav en øget selvindsigt ved, at seeren kunne spejle sig i karaktererne og finde ro i sin egen tilværelse ved at blive påmindet om, at alle har problemer. Også politiske ståsteder blev taget op til debat gennem M*A*S*H (CBS, ) liberale budskaber, som berørte USA s deltagelse i Korea - en politisk bølge som prægede 70 erne 45. Dette er ligeledes et eksempel på en sitcom, som repræsenterer en noget anderledes arbejdsplads inden for den massemedierede komiske fiktion - et miljø som vil blive nærmere beskrevet i følgende afsnit. 5.2 Arbejdsplads sitcom Denne type sitcom lader sig generisk udspringe af de relationer, som opstår mellem medarbejdere inden for den givne arbejdsplads samt den seksuelle kemi, der florerer på tværs af kønnene. Relationerne bliver derfor den bærende faktor i arbejdsmiljøet i modsætning til selve det udførte arbejde. Arbejdspladsen som sitcom fremstår som en hybrid ved at inddrage familiekomponenter, fordi kollegaerne optræder som en pseudofamilie. Der opbygges et fællesskab blandt karaktererne på arbejdspladsen, hvor humoristiske situationer opstår i form af flirten, kærlighedsrelationer, drama, fjolleri og misforståelser. Dette ses i bl.a. Spin City (ABC, ), hvor vi følger livet på rådhuset i byen New York, Scrubs (NBC, ) hvor Sacred Heart Hospital bliver den bærende location for de atypiske situationer og en ny aktør på sendefladen Go On (NBC, 2012-) med Matthew Perry, bedre kendt som Chandler Bing fra Friends, i hovedrollen som sportscaster. Arbejdspladsen bliver den overvejende location for rammefortællingen, hvori familiemedlemmerne bliver erstattet af kollegaerne, og arbejdspladsen bliver et alternativ til hjemmet. Vi følger derved en pseudofamilie, hvor der behandles problemstillinger, som er lig dem, man ser i den private husholdning. En sitcom, som i større grad balancerer mellem begge miljøer, arbejdspladsen og hjemmet, er The Drew Carey Show (ABC, ). Episoderne er bibeholdt i et traditionelt format og gør brug af genkendelige æstetiske effekter. Selvom grænserne mellem de to miljøer er mere flydende, hvor kollegaer forbliver blot bekendte, og vennerne uden for arbejdsmiljøet bliver pseudofamilien, bevæger vi os stadig inde for den sociale arena. 45 Frahm; 2003; 52 13

20 Savorelli mener (Savorelli; 2010; 183), at sitcoms inden for arbejdspladsen har undergået en æstetisk og produktiv forvandling gennem årtierne. Vi har bevæget os væk fra simpliciteten i sitcoms og søger hele tiden nye kreative måder, hvorpå vi formidler det narrative forløb. Denne udvikling udleder han af eksemplerne Scrubs og The Office - den sidstnævnte vil jeg komme nærmere ind på. Nogle nye typer af arbejdsplads sitcoms, som æstetisk og narrativt forsøger at afspejle en mere realistisk dynamik, er bl.a. seersuccesen The Office (US, NBC 2005-), 30 Rock (NBC, 2006-) og Parks and Recreation (NBC, 2009-). Disse har ladet sig inspirere af den europæiske trend mockumentary 46, som er en pseudo-dokumentarisk genre, der er karakteristisk ved at være udformet som dokumentarisme, skønt der er tale om fiktion 47. Genren kommer til udtryk ved at gøre op med den traditionelle brug af statisk kameraførelse og i stedet for tilfører scenerne realisme og intimitet ved at gøre brug af håndholdt single-camera føring. En anden interessant effekt disse sitcoms gør brug af, er at lade kameraet blive en integreret del af kulissen. Karaktererne vælger ikke længere konsekvent at ignorere kameraet og lade seeren agere som fluen på væggen, tværtimod. Nu har karaktererne tilegnet sig en øget bevidsthed omkring kameraets tilstedeværelse. Vi ser karaktererne skabe øjenkontakt med linsen og kreere en indforståethed og intimitet mellem afsender og modtager. Vi bliver som seere inddraget aktivt i fortællingen. Dertil har The Office (US, NBC, 2005-) og Parks and Recreation (NBC, 2009-) taget skridtet videre og lader sågar karaktererne henvende sig direkte til kameraet/seeren gennem monologer. Disse øjeblikke Leslie Knope, spillet af Amy Poehler, har en monolog med kameraet. Parks and Recreation. Season 4 episode 1 virker tilnærmelsesvis som samtaleterapi krydret med komik, hvor karaktererne italesætter følelser og tanker, som gør hverdagens problemstillinger mere overkommelige. Da seeren allerede er fortrolig med, hvordan sitcoms æstetiske karakteristika udtager sig, kan denne fortællertekniske effekt komme som en uventet tilsætning, da der opstår et genrebrud. Ved at implementere en narrativ effekt som kendes fra dokumentaren, bliver vi som seere udfordret i vores forudindtagne 46 Mills; 2009; Mockumentary er ikke et nyt fænomen. Det berømteste tidlige eksempel er Orson Welles' radioudgave af science fiction-klassikeren Klodernes kamp, som i 1938 skabte panik i USA, fordi der i programmet blev sendt meddelelser om, at fjendtligsindede marsmænd var landet i New Jersey. Reaktionen fra lytterne var overvældende, da de ikke skelnede udsendelsens fakta fra fiktion: 14

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

LEGO StoryStarter - et engelskforløb om 'Mash up fairy tales' i 5.kl.

LEGO StoryStarter - et engelskforløb om 'Mash up fairy tales' i 5.kl. LEGO StoryStarter - et engelskforløb om 'Mash up fairy tales' i 5.kl. v/ Ulla Krogsgaard pædagogisk konsulent for fremmedsprog, Der er mange grunde til at arbejde med storytelling i engelsk på mellemtrinnet.

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere