Forside til Hjemmeopgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til Hjemmeopgaver"

Transkript

1 I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forside til Hjemmeopgaver Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Navn: Eventuelle gruppedeltagere: KU brugernavn: Telefon/ adresse: Uddannelse: Titel på eksamen: Kursustitel: Evt. fagelementskode: Sofja Sivertsev Mbt Dansk Bachelorprojekt Bachelorprojekt i Medieanalyse HDAB01191E Studieordning/år: studieordning/år er Eksamenstermin: Vinter 2012/2013 ordn. Niveau: Opgavetitel: Sæt X BA Sitcoms humoristiske udvikling - med fokus på den narrative og æstetiske udformning. BA tilvalg Kandidat Kandidat tilvalg Åbent Universitet Andet Normalsider: Normalt 2400 enheder pr. side. Se din studieordning under generelle bestemmelser). Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal for hjemmeopgaver må ikke overskrides. Eksaminator: Lars Brorholm Evt. censor: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal er ikke overskredet. Ved elektronisk aflevering af opgave vil log in på Absalon samt upload af materiale erstatte en underskrift på papir. 30 Dato: Navn: Sofja Sivertsev

2 Sitcoms humoristiske udvikling - med fokus på den narrative og æstetiske udformning Af Sofja Sivertsev Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Vejleder: Lars Brorholm Januar, 2013.

3 When I m sad I stop being sad and be awesome instead. True story. Barney Stinson, sitcommen: How I met your How mother. I met your mother.

4 Abstract This thesis presents one of the U.S. most favorable exports of TV genres: the situation comedy. Through decades the sitcom has been explored to criticism due to its transparent formula. This concerns its simple recognizable narrative structure, its premise and the released emotional reaction. Critics clarify by saying that the sitcom has been one of the most stable and self-evident genres, which has only undergone few fundamental changes. The purpose of this paper is not to focus on in which aspects the sitcom has retained its traditional structure, but rather to focus on in which parts changes have occurred. I argue that the simple narrative and aesthetic structure of the sitcom has been at the expense of the raison d'être and the quality of the genre. On the contrary the sitcom has been given more scope for abilities to interact with other genres and production styles. It has been given more opportunities to flourish by using different aesthetic values, narrative structures and by processing subjects relevant to the postmodern society. Through a historical description of the most popular American sitcoms from I love Lucy to How I met you mother, I am drawing parallels between the series and their regularities. This gives us an understanding of which environments are being processed, which topics the genre has dealt with and how the characters are portrayed through the decades. To get a better overview of these different sitcoms I have divided them into types. The comparative analysis of the sitcom Friends and How I met your mother is being used for showing how the postmodern issues are depicted in the series and the increased opportunity to identify and reflect. Overall it shows that the postmodern sitcoms are not just telling laughable and easily digestible stories, but are also challenging the viewer through more creative and emotional parameters. The discussion is a comparison of empirical data, through the comparative analysis of the sitcoms Friends and How I met your mother and literature. A perspective indicates a portrayal of the postmodern society and its social values in the new sitcoms, which gives the viewer the possibility to reflect.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sitcommens humoristiske historie Genre Sitcommens karakteristika.8 Strukturelle/narrative karakteristika.. 8 En præmis - situation comedy..8-9 Publikums emotionelle reaktion Sitcommens typologi Familie sitcoms Arbejdsplads sitcom Vennekollektivet Den utraditionelle familie Komparativ analyse The One with the Friends How I met you mother Friends vs. How I met your mother Perspektivering: Individualisering og refleksion Konklusion Litteratur- og kildeliste Appendiks: Bilag 1: Kronologisk liste over sitcoms Bilag 2: Sitcommens populære arketyper

6 Bilag 3: A Modern Family Bilag 4: Seer ratings Bilag 5: Analyse af Friends Bilag 6: Intro til How I met your mother Bilag 7: Analyse af How I met your mother

7 1. Indledning Tv-mediet har altid været genstand for kritik. Det er både blevet kritiseret for Ikke at formidle tilstrækkeligt brugbar viden til den brede del af befolkningen og for at være katalysator for lavkultur i form af diverse underholdningsprogrammer (Bondebjerg; 1993; 13). Jeg har ikke til hensigt at starte en videre diskussion om, hvorvidt massemedier som tv er gavnlige eller ej, og hvilke tv-genrer kan kategoriseres som 'godt tv. Programmerne behøver ikke nødvendigvis at være interessante i sig selv, men de siger noget om medieudviklingen, om vores kultur og om os, som Anne Jerslev (Jerslev 2004; 7) på så glimrende vis udtrykker det. Situationskomedien er et eksempel på en genre, som siden dets fødsel har været genstand for kritik (Hamamoto; 1989;1) Ikke desto mindre har den domineret sendefladen gennem de sidste 40 år. Sideløbende med tidligere årtiers introduktion af nye tv-genrer og deres efterfølgende dalende seertal forbliver situationskomedien den mest udholdende og modstandsdygtige form for tvunderholdning (Hamamoto; 1989; 1) 1. Ligeså har genrens interessante udvikling og vedvarende popularitet hos seerne bevist dens værd og eksistensberettigelse ved ikke lade sig affeje som lettilgængeligt og fortæret underholdningsstof. 1.1 Problemformulering: Jeg vil i denne opgave undersøge den amerikanske sitcoms udvikling iht. vores samtid med særligt henblik på Friends og How I met your mother. Jeg vil i følgende opgave: Foretage en genremæssig karakteristik af den traditionelle amerikanske sitcom: belyse dens serieform, dens persongalleri og dramaturgiske tendenser, produktionsform og æstetik. Foretage en gennemgang og diskussion af den amerikanske sitcom set i et tv-, samfunds- og produktionshistorisk lys: give en beskrivelse af de serier, jeg vurderer, har haft størst historisk 1 I 50 erne var det TV westerns som var populære. Dog topper genren i 1959 og allerede i 70 erne falmer interessen og bliver erstattet af krimien. Under disse årtiers introduktion af nye tv-genrer på sendefladen og deres efterfølgende dalende seertal, forbliver interessen for situationskomedien intakt. Nervous laughter, s. 1 1

8 betydning for den udvikling, genren har gennemgået hertil inddrage de postmoderne sitcoms, som har præget sendefladen gennem det sidste årti. - Foretage en komparativ analyse af Friends og How I met your mother: analysere, hvordan de to sitcoms æstetisk og narrativt er opbygget med særligt henblik på indhold. - Belyse sitcommens udvikling med fokus på autencitet og reception. At give et klart dogmatisk billede af sitcom som genre er en udfordring. Mange branchefolk inden for tv-komedien har forskellige tilgange til sitcomgenren. Nogle mener, den udspringer af de komiske replikker, andre mener, at det er den dramaturgiske struktur, eller at den sågar afspejler en virkelighed 2. Selvom genren operer med forskellige definitioner, eksisterer genren inden for en kontekst med nogle lovmæssigheder. DR opstiller disse karakteristika, en definition som afspejler en generel kategorisering af genren, som jeg vil benytte i opgaven. Dertil vil jeg inddrage Richard Taflinger (1996) og David Grotes (1983) karakterisering af sitcommens narrative struktur samt Torben Grodals (2003) gruppering af fiktioner på baggrund af publikums emotionelle reaktion. Ved at se nærmere på sitcommens udvikling vil jeg identificere de eksisterende typologier. Jeg vil anvende John Hartley s typologi af sitcommen (Hartley; 1999), hvori han inddeler de forskellige typer af sitcoms efter miljø. Dertil vil jeg benytte mig af Brett Mills videre kategorisering af sitcomgenren (Mills; 2009). Gennem en analytisk gennemgang af sitcommens typologi vil jeg belyse de nyopståede genrehybrider, samt hvilke virkemidler disse benytter sig af i form af æstetiske og narrative fortælleteknikker. Den komparative værkanalyse af Friends (NBC, ) og How I met your mother 3 (CBS ) har til formål at identificere de fællesnævnere og forskelligheder, der gør sig gældende i de to sitcoms. Jeg vil især belyse de to sitcoms behandling af karakterernes fastholdelse i ungdommen og angsten for den truende borgerliggørelse. For at styrke analysens validitet vil jeg inddrage fem afsnit af de hver undertegnende sitcoms for at understøtte min tese omkring at de postmoderne sitcoms har undergået en historisk udvikling. Dertil vil jeg ved hjælp af en funktionalistisk tilgang se 2 Mills; 2009; 24 3 Jeg vil efterfølgende i opgaven forkorte titlen til HIMYM. 2

9 nærmere på kommunikationskredsløbet mellem afsender, medietekst og modtager. Jeg vil inddrage identifikationsbegrebet og kigge på tv-seerens motivation. Jeg vil til slut perspektivere sitcommens udvikling iht. Ulrich Becks begrebsapparat risikosamfundet (Beck; 1997) særligt den intensiverede individualisering, som er et fænomen, der udråbes til et af de mest betydningsfulde og samfundstransformerende kræfter. I forlængelse af Becks teori vil jeg desuden inddrage Anthony Giddens begrebsapparat refleksivitetsbegreb (Giddens; 1994), som hænger snævert sammen med Bech s socialkarakter. Jeg vil også inddrage Thomas Ziehe (1982) og hans beskrivelse af den 'sene overgang' mellem ung og voksen, som er et gennemgående tema i de sitcoms. Til slut vil jeg kort inddrage Horst Holzer s teori om modtagerkravet, og hvordan seeren bruger massemediet som social terapi (Holzer; 1974). Opgavens behandling af sitcoms er afgrænset til det amerikanske marked, som er verdens største eksportør af programtypen 4, og som gennem de seneste år har produceret nogle markante og interessante af slagsen, hvilket jeg bl.a. ser nærmere på i Lloyd & Levitan s sitcom Modern Family (ABC, 2009-). Jeg vælger ikke at inddrage humorteori i opgaven, da jeg ikke har i interesse at undersøge, hvordan vi afkoder humor, og hvorfor vi reagerer, som vi gør følelsesmæssigt, da dette er en langt mere kompleks og filosofisk diskussion, hvori der ikke kan udledes et entydigt svar. 2. Sitcommens humoristiske historie Sitcom er en specifikt defineret tv-genre, som kommer af udtrykket situation comedy, der er et fænomen, som stammer fra USA. Den massemedierede komiske fiktion har, som tidligere nævnt, altid virket med en yderst velfungerende tiltrækningskraft og har gentagende opnået skyhøje seertal gennem årene. Genren har dog gennemgået nogle store justeringer ikke blot indholdsmæssigt, televisuelt og æstetisk, men også kommercielt (Davidsen; 2004; 39), siden dens opstart. I følgende afsnit vil jeg beskrive, hvilke faktorer der har gjort sig gældende gennem den amerikanske sitcoms historie. 4 Mills; 2009; 108 3

10 Sitcomgenren vil man muligvis forbinde med at være et mere moderne kulturfænomen, men faktisk opstår tendensen, der kendetegnes som en Claque -industri, allerede i 1800-tallets Paris 5. Klakører klappede, grinede eller buede under teaterforestillingerne imod betaling for at skabe den rette stemning blandt det resterende publikum. Motivet bag var at få gode anmeldelser og underholde, således flere kunder ville købe billetter. Disse klakøragenturer får gennem 1900-tallet en større magtposition i det parisiske kulturmiljø og vælger at udnytte den ved at true med klakørskabt fiasko hvis skuespillerne og sangerne ikke betalte dem. Dette fænomen så sig allerede gældende under antikken, hvor det romerske imperium forsøgte at skabe kunstige publikumsreaktioner, hvilket var motiveret af underholdningsindustriens kommercielle interesser 6. I det 20. århundredes første elektroniske massemedie blev klakørernes funktion overflødig. Det var ikke muligt at sende klakørerne privat hjem til lytterne og på den måde skabe den rette stemning under radiolytningen 7. Med udbredelse af radioen blev det muligt at sende udsendelser privat hjem til folk, der underbyggede lyden af et studiepublikum - et arrangement som i USA kan spores tilbage til starten af 1930 erne. Tilstedeværelsen af et studiepublikum under udsendelsen eller optagelsen af programmet øgede udbyttet af den massemedierede underholdning og komik. Radiokomikken bliver gennem årene mere populær blandt lytterne, hvilket giver mediet plads til at undergå en videreudvikling. Et af disse tilsatte elementer bliver musikunderholdningen, som allerede i 20 erne får en vigtig indflydelse på programmerne, og gennem årenes løb blev det større og mere eftertragtede orkestre, der leverede musikken. Ligeledes for at udfylde sendefladen begynder radiogrogrammerne i 20 erne at hyre kvalificerede skuespillere fra teatret, de såkaldte vaudville teatre, og det var ikke svært at tiltrække skuespillerne, for industrien var yderst udbytterig. Specielt sponsorerne 8 får stor interesse for radioen, idet den som massemedie formår at samle de fysisk spredte lyttere til ét samlet publikum. De mest populære radiokomedier i 30 erne og 40 erne blev de sponserede, da man havde flere ressourcer i form af skuespillere, manuskriptforfattere og orkestre. Radiokomedien 5 Dyvad 2009;7 6 Dyvad 2009:7 7 Dyvad 2009:7. Studier viste, at ved at lytte til programmerne i fællesskab, øgede det underholdningen. 8 Davidsen; 2004; 27 4

11 bliver derfor et kommercielt anliggende især udledt af Amos n Andy (radio, og CBS, fra ), The Aldrich Family ( ) og The Burns and Allan Show ( ), som bliver en af de første føljetoner med komisk indhold 9. Specielt Amos n Andy var uløseligt forbundet med radiomediets udvikling, der skete ved et samspil mellem radioserier, entertainere, publikum, medievirksomheder og den øvrige kultur (Davidsen; 2004; 33). Sitcommen bliver en videreudvikling af den amerikanske radiokomedie. De første sitcoms i begyndelsen af 1950 erne var direkte spin-offs fra radiokomedien, således set i I Love Lucy (CBS, ), som var en videreudvikling af radiokomedien My Favorite Husband ( ) 10. Det visuelle format viser sig dog at fungere langt bedre, end hvad det erfares fra de udelukkende lydlige udsendelser. Det bliver nu muligt at kombinere formatet med tre informationskanaler, som appellerer til seernes sanser: den sproglig-verbale, den nonverbal-akustiske (pantomime og underlægningsmusik) og billeder. Set i forhold til f.eks. de trykte medier og lydmedier har tvmediet i sanselig henseende et mere sammensat udtryk, som modtageren oplever i nuet. I 1950 erne bliver tv et det foretrukne underholdningsmedie blandt det amerikanske publikum 11, og sitcommen får positioneret sig stærkt på markedet. Iht. til denne popularitet iværksættes der en seerundersøgelse, foretaget af NBC i 1952, som viser, at den amerikanske gennemsnitseer følger med i mere end fire sitcom-serier. Årsagsforklaringen blandt seerne var seriernes formidling af specielle humoristiske situationer, gode historier og sympatiske karakterer 12. Hvad der var interessant blandt radioens og tv ets første sitcoms var, i modsætning til de tidligere tiders komediedramatikers samfundskritiske budskaber, at producere underholdning, som kunne støde bestemte befolkningsgrupper. Som Gerald Jones formulerer det: no other form has ever striven so energetically to pleas all parties and offend none 13. Pga. seernes interesse for programtypen, bliver serierne kommercielt en stor indtægtskilde gennem reklameindtægter. Der opstår et reklamemæssigt afhængighedsforhold med reklamen som essentiel finansiering og tv som det bedste sted at fremføre kommercielle budskaber til 9 Frahm; 2003; Andersen, Michael Bruun (1986): Munter sociologi ; Davidsen 2004; Davidsen 2004; Frahm; 2003; 90 5

12 millioner af amerikanere 14. Amerikanerne var i dette tilfælde repræsenteret af den ekspanderende hvide middelklasse i 50 erne. Demografisk vælger denne samfundsklasse at flytte ud til forstæderne væk fra storbyen, hvori de fostrede den ene kernefamilie efter den anden 15. Proportionelt med disse forandringer vokser velfærden og forbruget. Derfor tilsigtede tvstationerne denne primære målgruppe at drage nytte af forbrugsfesten. Da sitcommen for alvor havde fundet sin form, var den blevet sponsorernes foretrukne serieform, hvilket skyldes to enkle faktorer: serierne tiltrak en forudsigelig seerskare, og de var billige at producerer (Frahm; 2003; 91). Fra at behandle de sorgsløse plots i 50 erne med de unge elskende, som til slut får hinanden og den modbydelige herremand, der får sin straf og bliver ruineret, vender sitcomgenren i 70 erne tilbage til at kritisere samfundet og begynder at behandle kontroversielle emner 16. Disse sitcoms introducerede også mindre dramaturgiske ændringer. Dette ser vi bl.a. i M*A*S*H (CBS, ), en serie som udforsker arbejdsuniverset, og som opererer med flere plotlinjer og vekslende komik og dramatik 17. Et af de temaer, som var tilbagevendende i sitcomgenren, er familielivet. De første 20 år var serierne udelukkende centreret omkring kernefamilien 18. I 60 erne bliver det også de mere fantasifulde serier, som får plads på sendefladen. 80 ernes sitcoms bliver en tid, hvor genren tager udgangspunkt i de tidligere seriers præmisser 19. F.eks. The Cosby Show (NBC, ) som søger tilbage til 50 ernes traditionelle familieserier og Cheers (NBC ), som tager udgangspunkt i arbejdsmiljøet. Derimod begynder 90 ernes sitcoms at tilføre serierne et nyt persongalleri, hvor der ikke findes nogen egentlige forældre, men hvor rollefordelingen er meget lig den, man ser i familier. Dette oplever vi f.eks. i Seinfeld (NBC, ) og Friends (NBC, ). 14 Davidsen; 2004; Davidsen; 2004; Frahm; 2003; Frahm; 2003; Frahm; 2003; Frahm; 2003; 92 6

13 I det tidlige 20. århundrede har vi oplevet en genfødsels af single-camera føring, som vi overvejende så i 60 erne sitcoms og en mere naturalistisk tilgang til behandling af komikken 20 bl.a. set i The Office (US, NBC 2005-) og Modern Family (ABC, 2009-). To sitcoms som hver behandler tidens to gennemgående miljøer; familielivet og arbejdsuniverset. Igennem historien har tv-genren sprunget mellem de forskellige stilarter og æstetiske virkemidler for alligevel at holde sig inden for traditionen. Dog har komikken fornyet sig i sin behandling af temaer øgede mulighed for identifikation. Forinden at jeg vil gå videre med en videre inddeling af de forskellige typer af sitcoms, vil jeg først identificere genren gennem dens karakteristika. 3. Genre Hvad er det, der gør genren så vigtig, når vi beskæftiger os med en bestemt type medietekst, og hvorfor føler vi os nødsaget til at placere den i en kategori? En af årsagerne skyldes, at genren er et essentielt element i programproduktionen og i skabelsen af seerforventninger. Ved at kunne skelne mellem diverse udsendelsestyper og placere en programtype inden for en bestemt genrekategori, skaber vi en forudindtaget viden om, hvad vi kan forvente at blive præsenteret for, og hvor genren bryder med vores forventningshorisont. Genren er derved et vigtigt redskab til at kunne opnå en højere begrebsbevidsthed. Selvom genren operer med forskellige definitioner, eksisterer den stadig inden for en kontekst med nogle lovmæssigheder. Selvom diverse sitcoms, opererer med forskellige tematikker, kameravinkler, narrative forløb og appellerer til forskellige målgrupper, er de stadig sitcoms pga. deres tilstrækkelige identificerbare lovmæssigheder med andre programmer, som kan kategoriseres inden for denne genre. Det er derfor, if. Mills, (Mills; 2009; 25) ikke det afgørende at kunne klarlægge en klar dogmatisk definition af sitcomgenren, men derimod et spørgsmål om, hvad der gør sig gældende for at kunne kategorisere et program som værende en sitcom. Overordnet kan al humoristisk tv placeres under betegnelsen komedie. Dette er en betegnelse for al humor i serieformat, der er styret af en fortælling 21. Komikken drives frem af en historie, hvor vi 20 Mills; 2009; Programkvalitet 3 ; 90 7

14 altid stifter bekendtskab med det samme persongalleri af elskelige og komiske karakterer placeret i genkendelige fysiske rammer. 4. Sitcommens karakteristika Man kan inddele sitcomgenren i tre overordnede kriterier, som har været gennemgående i genrens historie. Det første er dets strukturelle/narrative karakteristika: Sitcomserier har siden 1943 altid været episodiske fiktionsserier i et format af en halv times varighed, en størrelse som også var almindelig allerede i radioæraen 22. If. Taflinger (1996) har genren en gentagende dramaturgisk struktur, som kan inddeles som følgende 23 : Handlingen begynder med en teaser (1-2 minutter), hvor vi bliver introduceret for afsnittets situation/problem som forstyrrer ordenen. Herefter følger 1. akt (9-10 minutter). Den traditionelle sitcom har oftest mere end én handlingstråd - en knyttet til hovedpersonen og én til en biperson. Denne handlingstråd bliver spundet af den nye situations muligheder. I 2. akt (9-10 minutter) bliver personerne konfronteret med deres begrænsninger, erkender deres fejl og mangler, for i 3. akt (45 sekundere - 2 minutter) at blive forsonet i den lykkelige slutning. Den sidste serverede punchline er med til at genoprette ro og orden og fortrænger personernes foregående opnåede erfaring. Genrens narrative struktur eller cirkulære fiktionsramme bliver af David Grote (1983) også kaldet A-B-A, hvor sitcom-serien nulstilles i slutningen af hvert afsnit, karaktererne opnår aldrig en større bevidsthed, og udgangspunktet for dem vil altid være det samme 24. Det andet kriterium er grundpræmissen i sitcommen, som altid er opbygget omkring en situation, som er en størrelse, der dækker over et felt af muligheder- heraf udtrykket situation comedy. DR definerer denne størrelse som følgende: en enhed af komiske karakterer som påtager sig et umuligt projekt eller udsættes for et uoverkommeligt problem (en situation), der som konsekvens af karakterernes mislykkede forsøg på at løse det, vokser sig stadig større, indtil problemet forfejles eller opløses, og vi vender tilbage til udgangspunktet 25. Vi kredser derfor om karakterernes forsøg på at bekæmpe en udefrakommende trussel og deres indbyrdes relationer, som er medvirkende til at skabe den narrative situation eller præmis. Dette 22 Dyvad; 2009; Davidsen; 2004; Davidsen; 2004; Programkvalitet 3 ; 92 8

15 kan ligeså henvises til sitcommens narrative udviklingsbue: stabilitet kaos stabilitet, hvori genetableringen af orden sker igennem komikken. Dvs. selvom der opstår kaos, vil orden altid indtræffe til slut. Denne happy ending er en indgået kontrakt mellem sitcom og seer, som optræder i næsten al teori inden for komedien 26. Det tredje kriterium, som gør sig gældende inden for sitcommen, er den højfrekvente komik. Genredannelsen er baseret på publikums emotionelle reaktion på fiktionen 27. If. Grodal grupperer man fiktioner man fiktioner på baggrund af den emotionelle tilstand som tilskueren simulerer under forevisningen af den audiovisuelle repræsentation (Dyvad; 2009; 80). En af årsagerne til, at vi frigiver latteren, er, if. Mills, pga. sudden shifts i kontinuiteten 28. Vi forventer at få frigivet lattermusklerne, og for at dette skal ske, skal vi være bevidst om manglende kongruens 29. Latterens lydspor i sitcoms skaber en oplevelsesmæssig nærhed 30 og er et vigtigt element i genren. Det kollektive grin indikerer jokens underholdningsværdi samt styrker fællesskabsfølelsen, idet vi griner med andre ligesindede af samme fremførte situationer. Humoren er dermed fællesskabsetablerende 31. Hertil er det ikke blot et spørgsmål om, hvordan sitcoms defineres, men hvad der gør sig gældende for, at et sådan program at kunne opstå. Kulturen bliver derved også et nødvendigt orienteringsredskab i bestemmelsen af genren (Auken og Rasmussen; 2008). Det er et kulturelt fænomen, som rummer sociale værdier 32, hvilket bl.a. ses i de mere kontroversielle sitcoms, som kan vække harm hos seerne. Den nye sitcom The new normal (NBC, 2012-) portrætterer et homoseksuelt par i forsøg på at få et barn, hvilket tilsyneladende ikke falder i alles smag. Staten Utah har meldt ud, at de ikke har i sinde at sende programmet 33 pga. det familiesegment der ser med i primetime. 26 Mills; 2009; Dyvad; 2009; Mills; 2009; Mills; 2009; Davidsen; 2004; Davidsen; 2004; Mills; 2009;

16 Sitcomgenren har derved nogle klare og let identificerbare lovmæssigheder, som gør det muligt at kategorisere den uden større besvær 34. Genrens transparente formel har, if. Mills, været på bekostning af dens eksistensberettigelse, da den har været anset for værende lavkulturel og uoriginal grundet dets tilgængelighed for definition 35, hvilket if. ham er en misforståelse da... there is nothing inherently limiting about genre. Hartley argumenterer derimod for, at sitcommen som tv-genre er forblevet overraskende stringent og stabil, og at den kun har undergået few fundamental changes 36 siden dens begyndelse - en tese som også understøttes af Barry Curtis (1982), som kalder sitcomgenren for en self-evident category i form af dens synlige formular 37. Jeg vil gerne modsige mig Hartley og Curtis, da jeg derimod mener, at sitcommens transparente formel har givet genren frirum til at kunne indgå i genrehybrider samt udlede nye markante typer af sitcoms. Disse typologier vil jeg komme nærmere ind på i følgende afsnit. 5. Sitcommens typologi 38 Overordnet vælger Hartley at inddele sitcoms i to miljøer/settings, som er gennemgående for tvgenren: hjemmet og arbejdspladsen 39. Af disse udspringer der to kategorier, som han inddeler i familie-sitcoms og arbejdsplads-sitcoms med tilhørende arketyper. Disse moderne karaktertyper ses videre beskrevet i bilag Familie sitcoms Domcoms (domestic comedy) fokuserer på dramaet inden for familien. Denne adskiller sig fra serien og dramaet ved udelukkende at fokusere på de interne familieroller, hvori de bærende karakterer eksempelvis er forældre og børn uafhængigt af, om de er biologisk beslægtede (hvilket bl.a. ses i Roseanne, ABC ), sammensmeltede (The Brady Bunch, ABC ) eller repræsenterer en mere metaforisk/utraditionel familie (Cheers, NBC ). 34 Mills; 2009; Mills; 2009; The television genre book ; Mills; 2009; Jeg har i bilag 1 opstillet en kronologisk oversigt over de mest betydningsbærende sitcoms gennem tiden. Dette er med til at underbygge sitcommens udvikling. 39 The television genre book ; 66 10

17 Som alt andet underholdningsstof har den familiære eller hjemlige sitcom ligeså et moraliserende formål. Foruden at lære os hvordan vi ser tv ved at ophøje vores mediekendskab, belærer den os om, hvordan man som familie lever med gensidig forståelse og tolerance 40. Dertil får vi ligeledes indblik i anderledes familiekonstellationer sågar de bizarre af slagsen, som erfaret i sitcoms med fantasien som talerør (magicoms). F.eks. havde The Munsters (CBS, ) og The Addams Family (ABC, ) til hensigt at belyse de mere usagte sider af forstadsfamilierne og tilføje dem mere præmoderne og utraditionelle traditioner. Så selvom familierne udadtil fremstod intakte, var de stadigvæk krydret med en dysfunktion, som gjorde dem tilstrækkelige spændende for seerne at følge 41. Pga. seriernes fantasifulde indpakning blev det nemmere at berøre de mere ømtålelige emner uden at skabe postyr blandt seerne idet eskapismen og fantasien utvivlsomt fik frit spil 42. I opposition til de sitcoms, som skildrede de mere utraditionelle og realistiske familieadfærdsmønstre, var den ærkeamerikanske kernefamilie. Denne type familie, hvori der overvejende summer af idyl og harmoni, og hvor konflikter blev holdt nede på et minimumsniveau, blev bl.a. afbilledet i 2.4 Children (BBC, ), Family Ties bedre kendt under den danske titel Blomsterbørns børn (NBC, ) og The Cosby show (NBC, ). Dog begynder det konfliktløse og idylliske familieadfærdsmønster, hvori vi bliver præsenteret for ægte family values, at trætte det gængse seerpublikum 43. De begynder at efterspørge mere moderne og genkendelige familiekonstellationer, som kunne repræsentere de mere skæve familier og deres hverdagsproblemer. Denne atypiske familiekonstellation ses f.eks. repræsenteret i den sammensmeltede familie med en mor og far med børn fra tidligere ægteskaber i The Brady Bunch (ABC, ), eller hvordan alenefar til tre døtre klarer hverdagens udfordringer med hjælp fra sine to mandlige kompagnoner i Full House (ABC, ). Til trods for seernes stigende efterspørgsel efter mere naturtro familier, portrætterer sitcommen til stadighed et urealistisk billede af en familiesammenføring, hvori der kun summer af uskyld og familieidyl. Sitcommen fremstod næsten som en vejledning til de amerikanske 40 The television genre book ; The television genre book ; Frahm; 2003; Frahm; 2003; 69 11

18 kernefamilier, hvori det næsten blev obligatorisk for serierne at inddrage moraliserende øjeblikke i alt for sødede doser - som bl.a. ses i Full House. En anden type sammensat familie, som formår at afbillede et mere realistisk familiemønster i modsætning til The Brady Bunch, er Frank og Carol og deres seks sammenbragte børn i seersuccesen Step by Step (ABC, ). Deres hverdag bærer i højere grad præg af en mere realistisk adfærd igennem skænderier, disharmoni og seksuelle spændinger - situationer som indtræffer naturligt, når otte mennesker er samlet under samme tag. Danny: How matter angry I will get I will always love you Steph: Full House, season 3 episode 20. Selvom sitcommen forsøger at bevæge sig væk fra portrætteringen af den provinsielle idylliske middelklasse centreret omkring den sunde amerikanske kernefamilie, når skildringen aldrig den reelle virkelighed. Distancen forbliver opretholdt med manglende drifter hos familiens medlemmer, hvori en sorgløs hverdag bestående af frelste og moraliserende slagord om familieværdier præger sendefladen. Foruden at underholde har sitcoms gennem tiden også haft en debatskabende funktion. De har formået at åbne op for samfundsdebatter ved at bære præg af en samfundspolitisk agenda. Dette ses især blandt de serier, som forinden deres tid berørte tabuer og rykkede ved samfundsnormerne. F.eks. blev vi præsenteret for en portrættering af en enlig kvindelig forsørger i Murphy Brown (CBS, ); Ellen (ABC, ), der som lesbisk udfolder sin seksualitet på tv-skærmen; Roseanne, som belyser den arbejdende middelklasses liv og lader sin overvægtige krop stå for frit skue i primetime, og Fraiser (NBC, ) som portrætterer en fraskilt mand i begyndelsen 40 erne, som igen forsøger at finde kærligheden samtidig med, at han har sin far boende. For ikke at glemme den skitserede gule familie i The Simpsons (Fox, 1989-), som lod en sarkastisk kritik ramme de fleste af det amerikanske samfunds grundpiller gennem de overdrevne karikaturer og deres talrige intertekstuelle referencer 44. Domcoms havde ikke kun til formål at skildre familielivets harmoniserende indhold, men også de usagte problematikker som foregik inden for hjemmets fire vægge, og som datidens familier ikke stillede til frit skue. Sitcomgenren 44 Frahm; 2003; 76 12

19 gav en øget selvindsigt ved, at seeren kunne spejle sig i karaktererne og finde ro i sin egen tilværelse ved at blive påmindet om, at alle har problemer. Også politiske ståsteder blev taget op til debat gennem M*A*S*H (CBS, ) liberale budskaber, som berørte USA s deltagelse i Korea - en politisk bølge som prægede 70 erne 45. Dette er ligeledes et eksempel på en sitcom, som repræsenterer en noget anderledes arbejdsplads inden for den massemedierede komiske fiktion - et miljø som vil blive nærmere beskrevet i følgende afsnit. 5.2 Arbejdsplads sitcom Denne type sitcom lader sig generisk udspringe af de relationer, som opstår mellem medarbejdere inden for den givne arbejdsplads samt den seksuelle kemi, der florerer på tværs af kønnene. Relationerne bliver derfor den bærende faktor i arbejdsmiljøet i modsætning til selve det udførte arbejde. Arbejdspladsen som sitcom fremstår som en hybrid ved at inddrage familiekomponenter, fordi kollegaerne optræder som en pseudofamilie. Der opbygges et fællesskab blandt karaktererne på arbejdspladsen, hvor humoristiske situationer opstår i form af flirten, kærlighedsrelationer, drama, fjolleri og misforståelser. Dette ses i bl.a. Spin City (ABC, ), hvor vi følger livet på rådhuset i byen New York, Scrubs (NBC, ) hvor Sacred Heart Hospital bliver den bærende location for de atypiske situationer og en ny aktør på sendefladen Go On (NBC, 2012-) med Matthew Perry, bedre kendt som Chandler Bing fra Friends, i hovedrollen som sportscaster. Arbejdspladsen bliver den overvejende location for rammefortællingen, hvori familiemedlemmerne bliver erstattet af kollegaerne, og arbejdspladsen bliver et alternativ til hjemmet. Vi følger derved en pseudofamilie, hvor der behandles problemstillinger, som er lig dem, man ser i den private husholdning. En sitcom, som i større grad balancerer mellem begge miljøer, arbejdspladsen og hjemmet, er The Drew Carey Show (ABC, ). Episoderne er bibeholdt i et traditionelt format og gør brug af genkendelige æstetiske effekter. Selvom grænserne mellem de to miljøer er mere flydende, hvor kollegaer forbliver blot bekendte, og vennerne uden for arbejdsmiljøet bliver pseudofamilien, bevæger vi os stadig inde for den sociale arena. 45 Frahm; 2003; 52 13

20 Savorelli mener (Savorelli; 2010; 183), at sitcoms inden for arbejdspladsen har undergået en æstetisk og produktiv forvandling gennem årtierne. Vi har bevæget os væk fra simpliciteten i sitcoms og søger hele tiden nye kreative måder, hvorpå vi formidler det narrative forløb. Denne udvikling udleder han af eksemplerne Scrubs og The Office - den sidstnævnte vil jeg komme nærmere ind på. Nogle nye typer af arbejdsplads sitcoms, som æstetisk og narrativt forsøger at afspejle en mere realistisk dynamik, er bl.a. seersuccesen The Office (US, NBC 2005-), 30 Rock (NBC, 2006-) og Parks and Recreation (NBC, 2009-). Disse har ladet sig inspirere af den europæiske trend mockumentary 46, som er en pseudo-dokumentarisk genre, der er karakteristisk ved at være udformet som dokumentarisme, skønt der er tale om fiktion 47. Genren kommer til udtryk ved at gøre op med den traditionelle brug af statisk kameraførelse og i stedet for tilfører scenerne realisme og intimitet ved at gøre brug af håndholdt single-camera føring. En anden interessant effekt disse sitcoms gør brug af, er at lade kameraet blive en integreret del af kulissen. Karaktererne vælger ikke længere konsekvent at ignorere kameraet og lade seeren agere som fluen på væggen, tværtimod. Nu har karaktererne tilegnet sig en øget bevidsthed omkring kameraets tilstedeværelse. Vi ser karaktererne skabe øjenkontakt med linsen og kreere en indforståethed og intimitet mellem afsender og modtager. Vi bliver som seere inddraget aktivt i fortællingen. Dertil har The Office (US, NBC, 2005-) og Parks and Recreation (NBC, 2009-) taget skridtet videre og lader sågar karaktererne henvende sig direkte til kameraet/seeren gennem monologer. Disse øjeblikke Leslie Knope, spillet af Amy Poehler, har en monolog med kameraet. Parks and Recreation. Season 4 episode 1 virker tilnærmelsesvis som samtaleterapi krydret med komik, hvor karaktererne italesætter følelser og tanker, som gør hverdagens problemstillinger mere overkommelige. Da seeren allerede er fortrolig med, hvordan sitcoms æstetiske karakteristika udtager sig, kan denne fortællertekniske effekt komme som en uventet tilsætning, da der opstår et genrebrud. Ved at implementere en narrativ effekt som kendes fra dokumentaren, bliver vi som seere udfordret i vores forudindtagne 46 Mills; 2009; Mockumentary er ikke et nyt fænomen. Det berømteste tidlige eksempel er Orson Welles' radioudgave af science fiction-klassikeren Klodernes kamp, som i 1938 skabte panik i USA, fordi der i programmet blev sendt meddelelser om, at fjendtligsindede marsmænd var landet i New Jersey. Reaktionen fra lytterne var overvældende, da de ikke skelnede udsendelsens fakta fra fiktion: 14

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere