Jeg er således ny på posten som formand for teknik og miljøudvalget og glæder mig meget til at samarbejde med jer.

Transkript

1 Tale af Martin Dam Ref. Side 1/19 Anledning PF2010 Dato Sted Odense Kl. Titel Taletid Velkomst Jeg vil gerne på vegne af KL byde velkommen til politisk forum Det er rart at se så mange og jeg fornemmer allerede en god stemning og stort engagement. Efter valget er I mange der er nye i teknik og miljøudvalgene landet over. Derfor håber jeg at I får en masse inspiration med hjem fra disse to dage. I KL er der som bekendt også ny bemanding. Jeg er således ny på posten som formand for teknik og miljøudvalget og glæder mig meget til at samarbejde med jer. Teknik og miljøområdet dækker jo over en lang række emner. Alt sammen noget der har betydning for folks hverdag. Hvis vandet stiger, kloakken stopper til eller bussen ikke kører, berører det os alle. Derfor er teknik og miljø for mig at se et meget vigtigt velfærdsområde. Der er meget der bare skal fungere og det er op til os at få det til det. Indsigt og politisk mod De næste 4 år byder på mange store og spændende opgaver for kommunerne. Opgaver der kræver indsigt og politisk mod. Opgaver der giver og kræver visioner, midler og styring

2 Men når I som kommunalpolitikere skal kunne skabe resultater skal der være rum for kommunal politikudvikling. Det gælder i forhold til det råderum, som statens giver jer og i forhold til etablering af samarbejdsfora mellem kommuner og med private. Overskriften for dette års konference er derfor RUM for kommunale ambitioner. Kort sagt har vi mange udfordringer foran os. Udfordringer vi skal stå sammen om at løse. Vi skal bruge hinanden og vi skal hjælpe hinanden. Velkommen og god konference! Jeg vil nu give ordet til Anker Boye, Borgmester i Odense kommune. 2

3 TALE Disposition 1. Vand og naturplanerne 2. Klimatilpasning 3. Kollektiv trafik og Rejsekortet Tværgående budskaber 1. Der er fokus på jeres opgaveløsning 2. Samarbejde på tværs af kommuner 3. Forventninger til høj service til lave omkostninger Indledning Tak for velkomsten til Odense, Anker. Det er jo nogle spændende projekter I har gang i og vi glæder os meget til at komme rundt og se en del af herlighederne på vores ekskursioner i morgen. Jeg vil her i mit indlæg koncentrere mig om nogle af de aktuelle problemstillinger der er på vores dagsorden for tiden. 3

4 Samarbejde med ministerierne Mange af sagerne berører de politiske interessante sager som vi drøfter med regering og ministerier. Først vil jeg dog starte med at sige at KL og ministerierne har en traditionsrig og god dialog om løsningen af de mange fælles opgaver vi står overfor. Vi har dialog med 11 ministerier, hvilket viser hvor bredt vores område dækker. I de fleste sager involveres KL på et tidligt stadie, hvilket giver god indflydelse på beslutningerne. I hvert fald er vi med så langt vi kan, for vi har naturligvis ofte modsatrettede synspunkter. KL arbejder i højere grad på at sikre en god implementering. Derfor har KL på det seneste indgået en række konkrete aftaler med Regeringen ved miljøministeren. Aftalerne vedrører miljøgodkendelser af husdyrbrug, vindmølleplanlægning, vand- og naturplaner for så vidt angår vandløb og ådale, og der er i Grøn Vækst lagt op til endnu en aftale om placering af biogasanlæg. 4

5 KL understøtter med aftalerne en bedre implementering, og aftalerne er med til at sikre en stærk kommunal indflydelse på udmøntningen, hvilket er i overensstemmelse med principperne i kommunalreformen. Natur og vand Vand- og naturplanerne er i top 5 på den velfærdspolitiske dagsorden! Når vi i dag på politisk forum snakker rum, er der her rum for at skabe yderligere velfærd for borgerne Derfor er det vigtigt at I finder de visionære briller frem. Brug for eksempel den nye spændende natur til at skabe glæde hos borgerne ved at formidling og øget tilgængelighed hvor det er muligt. 5

6 Vand og naturplaner kræver stor og vedholdende opmærksomhed i kommunerne. Det er nu vi bliver målt på vores miljøpolitiske ansvar og kunnen. I november sidste år lavede KL og regeringen en aftale om vand- og naturindsatsens implementering. Aftalen sikrede en kommunal styringsmodel på indsatsen og gav desuden kommunerne ansvaret for allerede i 2010 at planlægge og etablere vådområder og ådale. Det var en ambitiøs aftale, hvor kommunerne allerede 1. marts i år skulle etablere tværkommunale vandoplandsstyregrupper, der skulle styre indsatsen decentralt. Opgaven skulle altså løses på rekordtid. Status er imidlertid nu, at kommunerne er i mål med denne første del af opgaven. Missionen er løst til UG selvom udkast til vandplanerne blev yderligere forsinket efter aftalens indgåelse. I samtlige de vandoplande, 6

7 der skulle etablere styregrupper, har kommunerne med succes etableret samarbejder, der involverer politikere, chefer og medarbejdere. Med sikker hånd og afsæt i det kendskab, der kun fås lokalt, har kommunerne nu taget fat på næste del af processen: Lodsejerdialog og udarbejdelse af et vandoplandsplan. Af samme grund haster det nu alvorligt med at få de nødvendige statslige bekendtgørelser på gaden. Rammerne for den nationale udmøntning af vand- og naturindsatsen blev ændret med den nye Landbrugspakke. Initiativerne fastholdes, men der åbnes for udskydelse af målsætningerne. Regeringen igangsætter et analysearbejde om vandplanernes konsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmuligheder, som skal munde ud i et samlet forslag, der lever op til Vandrammedirektivets krav. 7

8 Analysen berører lykkeligvis ikke de allerede besluttede virkemidler om vådområder, efterafgrøder m.v. i aftale om Grøn Vækst, der samlet giver en kvælstofreduktion på tons frem mod Der bliver således ikke rørt ved den del af indsatsen, som allerede er aftalt. KL s aftale med regeringen står ved magt. Regeringens forslag om en generel regulering er imidlertid ikke hensigtsmæssig, når løsningen for de næste tons kvælstof skal findes efter En alternativ løsning, der både tilgodeser landbruget og naturen bedre, er en lokal, arealspecifik regulering. En lokal, arealspecifik regulering, der matcher den, der nu er aftalt for perioden frem til 2015, bør derfor indgå i regeringens analyse som det indlysende svar på de udfordringer, der venter forude. 8

9 Desuden vil spildevandsindsatsen i det åbne land vil medføre betragtelige stigninger i spildevandstaksterne. Spørgsmålet er hvordan staten vil sikre en fornuftig tidshorisont for denne indsats, så borgernes økonomi ikke belastes uforholdsmæssigt meget? Pas på landskabet Med Grøn Vækst ønsker regeringen flere energiafgrøder også indenfor beskyttelseslinjen langs vandløb og søer. KL har kraftigt opfordret til, at reglerne udformes, så der også tages hensyn til landskab, natur og rekreative oplevelser. KL har også indgående været i dialog med den forrige miljøminister om problemstillingen indtil videre uden held. En generel lempelse af beskyttelseslinjen vil medføre 4-5 meter høje bevoksninger i store dele af de naturskønne ådale og sølandskaber. Landskabet vil komme under markant forandring. Borgernes muligheder for friluftsliv og landskabsoplevelse vil blive besværliggjort, ligesom de 9

10 kommunalt planlagte spredningskorridorer langs vandløb og søer vil blive kraftigt forringet. KL mener, at der udgiftsneutralt kan sikres både høj biomasseproduktion og hensyn til landskab, natur og rekreative oplevelser. Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt med en generel lempelse af afstandskravene med henblik på dyrkning af energiafgrøder. En udvidet lokal dispensationsmulighed vil være at foretrække især hvis den kombineres med et planlægningsredskab som for skovrejsning. Ved en planmæssig lokalisering af energipil som når man rejser skov, kan det sikres, at Der for det første dyrkes tilstrækkeligt store mængder pil i visse områder af landet, hvor der opnås synergier med fx lokal energi- og varmeproduktion 10

11 For det andet opnår lodsejere større tilskud på velegnede jorder og dermed sikres investeringssikkerhed For det tredje at landskab, biodiversitet og friluftsliv tilgodeses. Kommunerne vil sammen med staten sikre, at vi når i mål med de nye ambitiøse energi- og klimamål men det bør både ske under hensyntagen til både samfundsøkonomi, landskab, natur og rekreative oplevelser. Klimatilpasning KL mener fortsat at klimaet skal være på dagsordenen til de kommende økonomiske forhandlinger. Blot fordi de statslige ledere ikke kunne nå til enighed om en aftale på klimatopmødet, skal det ikke stoppe klimaarbejdet i kommunerne. Det er her vi kan og skal gøre en forskel. Det er lokalt vi skal vise vejen mod COP16 i Mexico. 11

12 Regeringens klimatilpasningsstrategi fra 2009 lagde op til ad hoc klimatilpasning i kommunerne. KL var imod denne tilgang dels da det betød at staten fralagde sig alt ansvar til den lokale klimatilpasning og dels at det var kommunerne som stod med hele regningen. I sidste års økonomiaftale mellem KL og regeringen blev det aftalt at en fælles arbejdsgruppe skulle se på grundlaget for kommunernes klimatilpasning. KL s ønske ved forhandlingerne var, at regeringen kom med en egentlig handlingsplan for klimatilpasning. Alt det kunne blive til var så denne arbejdsgruppe som skal afrapportere forud for dette års økonomiforhandlinger. Fra KL har vi vægtet at kommunerne har brug for værktøjer til risikovurderinger så vi ved hvor er der størst risiko for oversvømmelser. 12

13 Desuden har vi behov for beslutningsstøtteværktøjer der hjælper til hvad det er for et grundlagt som kommunerne skal træffe beslutninger om klimatilpasning på. Staten må tage et ansvar og udmelde et fælles forudsætningsgrundlag for kommuner og stat. Energiplanlægning KL og energistyrelsen har lavet et fælles oplæg om strategiske energiplaner. De skal være et krav til kommunerne. Lige nu er vi enige med klima- og energiministeren om indholdet men vi er ikke afklaret i forhold til finansieringen af energiplanerne en finansiering som er en forudsætning for at energiplanerne bliver til noget. Det kommunale arbejde med energiforsyning har stor betydning for, om det er muligt for regeringen at opfylde sine målsætninger om det fossilfri samfund samt øget og fortsat forsyningssikkerhed 13

14 Lige nu fokuser virksomheder, borgere og offentlige myndigheder på at plukke de lavthængende frugter for at implementere disse mål. Enkeltindsatser er dog ikke altid de mest rentable. Strategiske energiplaner er et redskab til at tænke langsigtet og helhedsorienteret. Der forventes at være en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at etablere dette redskab. Med energiplanerne vil kommunerne blandt andet: 1. Øge landets forsyningssikkerhed, 2. Bidrage til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler, 3. Bidrage til at løse klimaudfordringerne og 4. Sikre en sammenhængende planlægning for større geografiske områder og på tværs af kommunegrænser. 14

15 Kystsikring Med stigende vandstande og større risiko for monster regn stiger behovet for kystsikring. Er uheldet først ude, kan der være menneskeliv, dyreliv og store materielle værdier på spil. I dag er det sådan, at vi har overladt ansvaret for kystsikringen til lodsejerne. Men kommunernes erfaringer er imidlertid, at lodsejerne oftest ikke får taget initiativet til at iværksætte de projekter, som skal til for at sikre de danske kyster. Der til kommer, at kystsikringsprojekterne må forventes at blive større, mere komplicerede og dyrere i takt med at oversvømmelserne bliver større. Som eksempel kan nævnes, at man for at Roskilde Kommune, herunder Vikingeskibsmuseet, foreslår en dæmning til 1,3 milliarder kroner mellem Hundested og Rørvig. Dette eksempel viser med al tydelighed, at der er behov for at tænke i nye baner i forbindelse med fremtidens kystsikring. 15

16 Spørgsmålet er om det er realistisk at forvente, at lodsejerne i fremtiden vil tage initiativ til den nødvendige kystsikring i lyset af klimaforandringerne? KL s budskab til staten er, at der kun kan etableres tilstrækkelig kystsikring, hvis det kommunerne der får både ansvaret og midlerne til at forebygge de katastrofer vi kan forvente i fremtiden. Klimaforandringer og veje Klimaforandringerne skaber også udfordringer for vejene. Stigende nedbørsmængder og stigende grundvandsspejl er ens udfordringer for både de statslige og de kommunale veje. Samtidig har veje og afvandingsanlæg en lang levetid og derfor dur en ad hoc tilgang til klimaudfordringerne ikke her. Der mangler en samlet strategi for vejene, uanset om de er kommunale eller statslige. Vi havde håbet på at kunne spørge transportministeren i dag om han kunne overtales til at løfte sløret i forhold til den statslige klimatilpasningsstrategi, men desværre kan han ikke komme? 16

17 De ændrede vilkår bør selvfølgelig også tænkes ind, når man vedligeholder vejene. Her er vilkår for stat og kommuner til gengæld ikke de samme. Vejdirektoratet har fået 1,7 mia. til vedligeholdelsen af de i alt km statslige veje. Kommunerne har ca km vej og det samme problem med efterslæb på vedligeholdelsen, som staten har. Kollektiv trafik Transportministeren har bebudet, at han vil stase på den kollektive trafik i et sådant omfang, at den skal bære over ½ af den fremtidige vækst i trafikken. Kommuner og regioner har ansvaret for busserne. Og busserne er en vigtig brik i den samlede kollektive trafik. 2/3 af passagererne i den kollektive trafik sidder i busserne og omkring 40 % af togpassagererne kører med bus til/fra toget (2007-tal). 17

18 Samtidig viser det sig, at busdriften for kommunerne siden 2007 er blevet 300 mio. kr. dyrere, også selvom der er sparet ruter væk. Der er afsat midler til udbygningen og kvalitetsforbedringen af banenet, signalanlæg mv. Hvilke muligheder ser transportministeren for at sikre, at de kommunale og regionale busser kan følge med disse investeringer og sikre væksten og sammenhængen i den kollektive trafik? KL vil også meget gerne drøfte med ministeren på et mere konkret niveau, hvilke virkemidler der helt præcist skal til, for at kommuner, regioner og stat i fællesskab kan tilbyde de rigtige produkter til passagererne i den kollektive trafik. Rejsekortet Rejsekortet forventes at være landsdækkende i Der er gode perspektiver i en landsdækkende elektronisk billettype, som også kan sikre et bedre datagrundlag om anvendelsen af den kollektive transport. Men der er også udfordringer i det for kommunerne. 18

19 Indførelsen af rejsekort i hele landet kræver store investeringer i nye systemer i busser, tog og på stationer. Samtidig kræver det afholdelse af udgifter til udrulning af systemet. Der er brug for en drøftelse af, hvordan der kan sikres finansiering til indførelse af rejsekortet, herunder hvordan trafikselskaberne kan hjælpes i forbindelse med at de skal stille ansvarlig kapital til rådighed, når de tilslutter sig. Det var en kort gennemgang af de sager vi sysler med for tiden. Jeg håber I har fået et godt indblik i vores overvejelser og holdninger og ser frem til en god dialog med jer om den fremtidige opgaveløsning på disse spændende områder. Tak for ordet. Nu vil jeg give ordet videre til Mette Touborg som vil guide os igennem resten af programmet. 19