INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN F33

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplan F33 for Sørup landsby side 3 Baggrunden for lokalplanen side 3 Lokalplanområdet side 3 Indhold i lokalplanen side 4 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 6 Tilladelser fra andre myndigheder side 6 LOKALPLAN F33 1 Lokalplanens område og zonestus side 7 2 Lokalplanens formål side 7 3 Områdets anvendelse side 8. 4 Bebyggelsens placering og omfang side 9 5 Bebyggelsens ydre fremtræden side 9 6 Bevaring af bebyggelse side i i 7 Veje og byggelinier side 12 8 Beplantning og ubebyggede arealer side 12 9 Parkering side Tekniske installioner og skiltning side i 3 11 Udstykninger side Ophævelse af lokalplan F28 side 14 Lokalplanens 13 retsvirkninger og dispensioner fra lokalplanen side 14 PLANBILAG Planbilag l : Lokalplanområdets afgrænsning Planbilag 2 : Arealanvendelse Planbilag 3 : Bevaringsbestemmelser FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE AFDELINGEN FOR BYPLAN, BYGGERI OG VURDERING AUGUST 2000

3

4 REDEGØRELSE LOKALPLAN F33 FOR SØRUP LANDSBY Lokalplan F33 omfter bebyggelsen langs Sørupvej mellem Skovsvinget og gården Sønderholt. Størstedelen af bebyggelsen er gamle, velbevarede landsbyhuse og formålet med lokalplanen er bevare landsbyområdets karakteristiske miljø. Lokalplanen var fremlagt som forslag fra den til den og blev endelig vedtaget den BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN I Fredensborg-Humlebæk Kommune ligger flere gamle landsbyer fra dengang hele egnen var landbrugsland. I takt med forandringer indenfor landbruget og teknologien såvel som i arbejdsmarked og familiemønstre har landsbyerne imidlertid ændret sig. De tidligere bysamfund, der dannede rammen om en landbrugsmæssig produktion, fungerer i højere og højere grad som rene boligområder. Det gælder nurligvis især de landsbyer, der er blevet omsluttet og 'opslugt' af byvæksten i Fredensborg og Humlebæk. Men også landsbyerne ude i det åbne land er ved udvikle sig til boligenklaver i landlige kulisser. De gamle landsbyer rummer en vigtig del af vores kulturhistorie, som afspejler sig i bygningerne såvel som i vejforløb, skel, beplantninger mv. Det er kommunens mål bevare dette særpræg i landsbyerne ved bevarende lokalplaner. Lokalplanerne skal dels fastlægge bevarende bestemmelser, dels sikre og tilgodese de endnu eksisterende landbrugsejendomme i landsbyerne, og endelig fastlægge rammerne for indpasning af eventuelt nyt byggeri i landsbyerne. Kommunen har tidligere udarbejdet lokalplaner for landsbyerne Lønholt, Dageløkke og Veksebo, og nu også for Sørup. LOKALPLANOMRÅDET Sørup landsby stemmer helt tilbage fra 1100-tallet. Landsbyen hed oprindelig Sedorph, der lige som navnet Sørup angiver en lille by ved vandet. Sørup blev udskiftet i Det vil sige, landsbyens jord, som tidligere var fælles, blev delt, således gårdene fik hver sit eget stykke.

5 Størsteparten af jorden i Sørup tilhørte de tre store gårde, Sønderholt, Hegnstrupgård og Søåsegård. Sønderholt i den sydlige ende af landsbyen og Hegnstrupgård i den nordlige ende ligger stadig, hvor de lå før udskiftningen, selvom bygningerne er- skiftet ud i årenes løb. Søåsegård lå oprindelig skråt overfor Hegnstrupgård, men blev senere hen flyttet længere nordpå, udenfor lokalplan F33's område. Ud over de store gårde var der en række mindre gårde og huse i Sørup. Forholdsvis mange af de gamle bygninger fra og 1800-tallet er bevarede, og danner i dag et karakteristisk og charmerende gadebillede med hvide, stråtækte landsbyhuse side om side langs Sørupvej. Sørups historie er nurligvis præget af beliggenheden ved Esrum Sø. Fra 1700-tallet og ind i 1900-tallet var byen kendt for sine mange vaskepladser, og vaskerierhvervet var landsbyens vigtigste levevej. Fine folk fra København fik vasket og bleget deres tøj i Sørup, hvor vaskepigerne sled med koge, skrubbe, banke og skylle. Tøjet blev kogt indendørs i vaskehuse, mens resten af arbejdet foregik udendørs ved bredden af søen. Af vaskehusene er der kun ganske få tilbage, og af vaskeriet langs søbredden er der ikke mange spor. Dog skulle det være ganske vist, den store sten ved Sørup Havn er en af de sten vaskepigerne bankede vasketøjet på. INDHOLD I LOKALPLANEN Lokalplanens formål er sikre bevarelsen af den historiske værdifulde bebyggelse og den mest karakteristiske beplantning ; sikre Sørups fortste anvendelse til boligformål, havneformål og landbrug; og fastlægge rammerne for en begrænset bebyggelsesmæssig udfyldning og afrunding af landsbyen. De ældste og mest bevaringsværdige huse i den gamle landsby er omftet af bestemmelser om, de ikke nå rives ned, og alle væsentlige forandringer skal godkendes af kommunen. Bestemmelserne skal nurligvis sikre husenes beståen ; men bestemmelserne skal også ses som en hjælp til husejere, som dermed kan få råd og vejledning forud for evt. istandsættelse eller ombygning et bevaringsværdigt hus. De bevaringsværdige træer er omftet af bestemmelser om, de ikke må fjernes, og kommunen kan forlange et nyt træ af samme art, hvis det bevaringsværdige træ går ud eller må fjernes. I tilfælde af et bevaringsværdigt træ udvirker skader på de omkringliggende huse, kan ejerne af træet få råd og vejledning om beskæring. Lokalplanens bestemmelser om udformningen af nyt byggeri i Sørup landsby har til formål videreføre nogle af kendetegnene og

6 kvaliteterne &- a den ældre bebyggelse. Nye huse skal således være længehuse ligesom de gamle. Et længehus er karakterisderet derved, det er tydeligt længere end det er bredt. Tagene skal dækkes med strå/rør, tegl, nurskifer eller pap og have høj rejsning o; skorsten i tagryggen. Facader skal være murede, kalkede eller pudsede i hvid, rød eller gul. Vinduer og døre skal være af i træ og tagrender af metal. Bestemmelserne skal sikre, de nye huse får et udseende, der harmonerer med landsbymiljøet. Men også, husene udføres med gedigne merialer der over et længere perspektiv bevarer landsbymiljøets. smukke pina

7 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Den nordlige del af lokalplanområdet er i byzone mens den sydlige del er i landzone. I kommuneplan er byzone-delen beliggende i rammeområde FB 22, som er udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Landzone-delen er beliggende i rammeområde LJ 13, som er udlagt til jordbrugsformål, boligformål og offentlige formil samt erhverv, som nurligt kan indbi i landsbymiljøet. TILLADELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER Stejlepladsen ved Serup Havn, mr.nr. 9d, Sørup by, Grønholt inklusive det store træskur på pladsen er fredet i henhold til Overfredningsnævnets kendelse af Eventuelle ændringer af arealet eller af træskuret skal godkendes særskilt i Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt.

8 LOKALPLAN F33 For Sørup landsby I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område. 1 LOKALPLANENS OMRÅDE OG ZONESTATUS 2a (ejerlejlighed nr. l, 2, 3, 4, 5, 6 og 7), 2dk, del af 3a, 3ah, 3as, 3i, 4b, 5a, 5b, 6a, del af 6g, del af 7a, del af 8a, 8b, 8d, 8e, 8f, 9a, 9b, 9c, 9d, 10, 11, 12, 13a, 13b, 13c, 14, 15a, 15b, 16a, 16b, 17, 18, 19, 20, 21, 22a, 22b, 22c, 22d, 22e, 22f, 22g, 22h, 22i, 22k og 23, Sørup by, Grønholt, umrikuleret havneareal og dele af Sørupvej samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme. Den nordlige del af området ligger i byzone, den sydlige del ligger i landzone. Lokalplanen afgrænses som vist på planbilag Lokalplanens område opdeles i følgende delområder som vist på planbilag 2 : I Boligformål i byzone II Boligformål i landzone III Jordbrugsformål IV Havneformål og grønt område. Delområde I forbliver i byzone. Delområde II, III og IV forbliver i landzone. : 1ad, 1ae, 1ak, 1h, 1z,.nre Lokalplanen omfter mr. 1

9 2 LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål : sikre områdets anvendelse til boligformål, jordbrugsformål, havneformål, grønt område, samt sådanne erhverv som nurligt kan indgå i landsbymiljøet. sikre den eksisterende jordbrugsbedrifts mulighed for tidssvarende produktionsformer. sikre havnens fortste eksistens i sin nuværende størrelse og udformning og med de eksisterende aktiviteter. sikre bevarelsen af eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser. sikre bevarelsen af karakteristiske træer og beplantning og andre miljømæssige og/eller landskabelige kvaliteter. muliggøre en begrænset udfyldning og afrunding af landsbyen med enkelte nye udstykninger til boligformål. sikre bebyggelsens landsbykarakter ved ny bebyggelse gives en placering, udformning og merialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE Lokalplanområdet opdeles i delområderne I, II, III og IV, som vist på planbilag Delområde I og delområde II må kun anvendes til boligformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til helårsbeboelse, jfr. dog stykke 2. På hver ejendom må kun opføres eller indrettes en helårsbolig for en familie. 2. Byrådet kan tillade sådanne erhvervsvirksomheder,

10 som efter byrådets skøn kan indpasses i områdets landsbykarakter under forudsætning af, virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende. 3. Delområde III er forbeholdt ejendomme til forts landbrugsformål, og må kun anvendes til jordbrugsformål, landbrug, gartneri mv, og der må kun opføres bebyggelse med henblik på dette formål. Byrådet kan dog tillade, avls- og driftsbygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom tages i brug til boligformål eller de i stk. 2 nævnte erhvervsformål, under forudsætning af: ejendommens karakter af gårdbebyggelse bevares, og områdets landsbykarakter bevares, der forts er bolig i tilknytning til virksomheden på ejendommen, virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, virksomheden/beboelsen ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. 4. Delområde IV må kun anvendes til havneformål og grønt område. På arealet må kun opføres bygninger, der er nødvendige for havnens drift. Stejlepladsen ved Sørup Havn, mr.nr. 9d, Sørup by, Grønholt er fredet i henhold til Overfredningsnævnets kendelse af Eventuelle ændringer skal godkendes af fredningsnævnet. 4 BEBYGGELSENS PLACERING OG OMFANG 1. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendorn må ikke overstige 25 % indenfor lokalplanområdet. 2. Bygninger må ikke opføres med mere end I etage

11 med udnyttelig tagetage. 3. Eventuel ny bebyggelse skal placeres i harmoni med omgivende veje og nabobebyggelse. 5 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Proportioner : l. Bygninger skal opføres som længehuse, placeret parallelt med eller vinkelret på vejen. Endvidere tillades opført en vinkelbygning til ovennævnte længehus. 2. Facadehøjden på beboelseshuse skal være mellem 2 og 4 meter. 3. Tage på beboelseshuse skal være symmetriske sadeltage med en hældning på grader. Tagene må ikke udføres med hel- eller halvvalm. Evt. opskalkning skal udføres traditionelt med maximalt 3 tagsten. Taget må ikke række længere end 30 cm ud fra bygningens facade og gavlaltaner må ikke forekomme. 4. Avls- og driftsbygninger, der er nødvendige for landbrugs- eller havnedriften kan efter byrådets særlige tilladelse opføres med større facadehøjde end anført i stk. 2 og lavere taghældning end anført i stk. 3, hvis det ikke strider mod lokalplanens formål om bevaring af landsbyens miljø. 5. Garager, udhuse og lignende mindre bygninger kan opføres med lavere taghældning end 45 grader, når deri enkelte bygetings samlede højde ikke overstiger 3 meter og når det samlede bebyggede areal af sådanne bygninger på en ejendom ikke overstiger 50 m2. Facader: 6. Beboelseshuse skal enten vandskures, kalkes eller pudses. Eller stå i blank mur af mørkerøde eller gule sten.

12 Facaderne kan fremstå kalket eller med en kalklignende overflade i en gul eller hvid nuance. Indfarvet puds kan anvendes i tilsvarende farver. 7. Døre og vinduer skal være i træ og males med heldækkende maling. Vinduer og døre bør males med linoliemaling. Skodder må ikke benyttes. Tage : Døre og vinduer må ikke fremtræde som gennemgående vinduesbånd eller større, sammenhængende glaspartier, som f.eks. gavltrekanter i glas. Vinduesrammer skal placeres fremme i facaden for undgå dybe, mørke huller. Sålbænke må ikke laves med rulleskifte. Døre og vinduer skal som hovedregel være firkantede. Enkelte anderledes formede vinduer og døre kan tillades, når disse er velplacerede i forhold til husets og facadens forre og proportioner. 8. Avls- og driftsbygninger kan have facader af træ, galvaniserede plader eller som beboelseshuse, angivet i stk Tagene på beboelseshuse skal dækkes med stråbør, røde teglsten, nurskifer eller tagpap (ved større tagflader med tagpap oplægges trekantlister). Blank eller reflekterende metal må ikke bruges hverken til tagdækning eller inddækninger. Dog kan solfangere opsættes, hvis de kan indpasses nænsomt i tagfladen. l 0. Eventuelle skorstene skal udmunde i tagryggen mindst 3 m fragavlen. Skorstenspiben skal overfladebehandles ligesom ydervæggene. 11. Eventuelle kviste skal udføres med flanker og må ikke gives en større bredde end 140 cm. Tagmerialet skal være zink, kobber eller, tagpap. Dog skal kviste i stråtage udføres, så sider og overkant danner en bue. Den samlede længde af kviste må ikke overstige 40% af tagets samlede længde. 12. Tagrender og nedløbsrør skal være af metal.

13 13. Tagene på avls- og driftsbygninger kan dækkes med grå eternit, galvaniserede plader, eller som beboelseshuse, angivet i stk BEVARING AF BEBYGGELSE 1. For bebyggelse, der er markeret på planbilag 3, gælder, ejerne skal indhente kommunens tilladelse inden bygningerne nedrives, ombygges eller deres ydre fremtræden på anden måde ændres. F.eks. ved ændring eller udskiftning af vindues- eller dørtype eller tagmerialer. Hvad angår det store træskur på stejlepladsen ved Sørup Havn er dette fredet i henhold til Overfredningsnævnets kendelse af Eventuelle ændringer skal godkendes af fredningsnævnet. 2. For den i stk. 1 nævnte bebyggelse gælder, hvis det på grund af brand eller anden beskadigelse bliver nødvendigt nedrive en bygning helt eller delvis, kan kommunen forlange den nye bebyggelse opført i princippet med samme beliggenhed og hovedform som den nedrevne. 7 VEJE OG BYGGELINIER 1. Eksisterende veje opretholdes i deres nuværende forløb og udformning. Vejene kan trafiksaneres efter 40 i færdselsloven. 2. Der fastsættes følgende byggelinier langs vejene : Sørupvej : 2,5 m fra skel mod vej. Sygenvej : 5 m fra skel mod vej. Søkrogen : 5 m fra skel mod vej. 3. For parceller i delområde I og II, som grænser op til Esrum Sø, må der ikke opføres bygninger mellem den på planbilag 2 viste byggelinie og søbredden. Der kan dog på hver grund gives tilladelse til opføre et lysthus eller legehus på max. 10 m2, samt et bådehus

14 mellem byggelinien og søbredden. Eksisterende boliger kan genopføres efter brand eller anden beskadigelse. 8 BEPLANTNING OG UBEBYGGEDE AREALER l. Ubebyggede arealer i delområde I og II må kun anvendes som gårdsplads eller have. Ubebyggede arealer i delområde III må også anvendes til landbrugsdrift. 2. Hegn langs skel må kun etableres som levende hegn, flettet nurhegn eller stakit af lodrette træstaver. Levende hegn kan suppleres af et trådhegn i højst 1,2 m's højde. Hegn i naboskel kan etableres som raftehegn. 3. Beplantning i området mellem den på planbilag 2 viste byggelinie og søbredden skal overvejende være løvtræer og buske. Nåletræer må ikke forekomme mellem byggelinien og søbredden. 4. For træer, der er markeret på planbilag 3 gilder, de ikke n å fjernes uden byrådets særlige tilladelse. Såfremt tracerne går ud eller må fældes på grund af alder eller af andre grunde, kan kommunen forlange, der sker en genplantning med træer af samme art. 9 PARKERING 1. Al parkering skal ske på egen grund. 2. Lier anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig. Ved erhverv skal anlægges det nødvendige antal parkeringspladser, dog minimum 1 pr 50 m 2 etageareal. Parkeringskravene træder i kraft bl.a. ved stusændring og ved tilbygning. 3. Indenfor lokalplanområdet må der ikke henstilles uindregistrerede campingvogne eller større både (kølbåde).

15 10 TEKNISKE INSTALLATIONER OG SKILTNING l. Inden for lokalplanområdet kan opføres transformerstioner til kvarterets daglige elforsyning, når de ikke beslaglægger mere end 16 m 2 og ikke har en højde over 2 m. 2. Fritstående antennemaster og lignende konstruktioner må kun opstilles med byrådets særlige tilladelse. 3. Permanent skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 4. Nye boliger indenfor lokalplanområdet skal tilsluttes nurgasnettet. Nye boliger opført som lavenergihuse kan dog efter byrådets særlige tilladelse fritages for tilslutningspligt til nurgasnettet. 5 Indenfor lokalplanområdet må permanent, udendørs direkte belysning af bygninger ikke finde sted. Lamper, der ikke blænder, må opsættes til belysning af indkørsler, havegange, indgangspartier o.lign. 11 UDSTYKNINGER 1. I delområde I må ingen grund udstykkes med en mindre grundstørrelse end 700 m2. 2. I delområderne II, III og IV må der ikke foretages udstykninger. 12 OPHÆVELSE AF LOKALPLAN F 28 Lokalplan F 28 for parcelhusområdet udstykket fra Hegnstrupgård i Sørup, vedtaget ophæves for så vidt angår de ejendomen ; der er omftet af lokalplan F 3 3 for Sørup landsby.

16 13 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER OG DISPENSATIONER FRA LOKALPLANEN Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omftet af planen. i følge Lov om planhegning, 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. De eksisterende lovlige forhold på en ejendom samt den lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i denne lokalplan kan indrømmes af byrådet, hvis dispensionen ikke er i strid med principperne i planen. Ændringer i lokalplanen kan ske efter byrådets vedtagelse efter reglerne om vedtagelse og godkendelse af nye lokalplaner. I henhold til 27 i Lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt FREDENSBORG-HUMLEBÆK BYRÅD den John Hemming Borgmester / Steen Lollike Kommunaldirektør

17

18

19