Skolelederens beretning for skoleåret Det er slet ikke tosset at være lilleskolebarn

Transkript

1 Skolelederens beretning for skoleåret Det er slet ikke tosset at være lilleskolebarn har demokratisk dannelse som en af sine grundværdier og den oplever vores elever på mange planer. Både i skolens dagligdag med indflydelse på deres egen trivsel og læring, samt når vi er uden for skolens trygge rammer. En anden af skolens grundværdier er bæredygtig læring. Det betyder, at vi så ofte økonomien tillader det, bevæger os uden for skolens osteklokke og undersøger verden omkring os. Det kalder vi skolen i virkeligheden. Det er et vigtigt princip for os, at eleverne bliver udfordret og stifter bekendtskab med det eller dem, de ikke kender i forvejen (eller som deres forældre ikke lige finder på at vise dem). Derfor kommer de på Kartoffelcentralen i indskolingen, udveksler med Nordsverige på mellemtrinnet, med en tysk skole i 9. klasse og med en hviderussisk skole i 10. klasse. Alle ture ud af huset er et led i deres dannelse som mennesker, så de åbner sig for verden og dens mange facetter og udfordringer. Samtidig er det et led i undervisningen, så de bliver så dygtige som muligt og kan referere til egne førstehåndsoplevelser fremfor noget de har læst om. De lærer også at sætte pris på deres egen tilværelse, uanset om det er mødet med den hjemløse, flygtningen eller den autoritære undervisningskultur i Hviderusland, som har sin historiske baggrund og dermed også bliver perspektiveret for eleverne. Vi prøver at gøre eleverne robuste og klar til at møde morgendagens udfordringer. Vi prøver også at få eleverne til at forholde sig til den virkelighed de møder gennem en grundig forberedelse af besøgene. Det er baggrunden for, at vi har valgt nogle alternative samarbejdspartnere, som ikke nødvendigvis er enige med deres øverste leder, hvad enten det er i Sverige, Tyskland eller Hviderusland. Men kan de noget, vil nogen spørge? Kan de klare sig rent fagligt? Ja, det kan de godt! Vi fik en slags svar, da vores 6. klasse deltog i en dyst på paratviden med andre skoler, først i kommunen (som de vandt) og siden i den regionale konkurrence, hvor de fik en flot 3. plads. 1

2 Vi får også en slags svar hvert år, når vores 10. klasser afslutter med Folkeskolens udvidede afgangsprøver. Her leverer de hvert år nogle flotte resultater, samtidig med at en overvejende del (ca. 85%) går videre på en gymnasial ungdomsuddannelse. Her udmærker en del af vores elever sig ifølge gymnasielærerne ved både at være socialt og fagligt stærke. De kan tydeligt fornemme eleverne fra på en positiv måde. Vi har på vores nystiftede tradition SiFreJa konstateret, at mange af vores tidligere elever klarer sig umådeligt godt, både uddannelsesmæssigt og menneskeligt. De giver selv udtryk for at Lilleskolen har været et vigtigt fundament. Samtidig giver et overvældende flertal udtryk for at det, at de tog 10. klasse gav dem et ekstra boost, - både fagligt, personligt og socialt. Og det er den gode historie om skolens overbygning (som i parentes bemærket er funderet på arbejdet på de andre trin). Nogle tror fejlagtigt, at det er de dumme, der tager 10. klasse - det gør de fordi de ikke er klar til gymnasiet, tror man. På går 75-80% videre i 10. klasse. Det gør de af mange grunde, bl.a. fordi det er tydeligt at de i trygge rammer får lidt ekstra hår på brystet og modnes gennem det ekstra ansvar, der pålægges 10. klasse. De er også så meget mere modne til at træffe de valg, der er med til at forme deres videre færd i uddannelsesjunglen, - og livet. Det betyder i sidste ende, at der ikke er mange lilleskoleelever, der falder fra i løbet af deres ungdomsuddannelser, hvilket ellers er et stort problem i den verden. Men vi har en udfordring! Og den hedder synlighed! Der er stadig mange i nærområdet, der ikke ved at vi har 10. klasse og hvis de ved det, tror de ikke vi har plads (for der er jo ventelister til alle klasser!). Her skal vi blive meget bedre. Og forældre, der vil vide om vi er lige så gode som folkeskolen eller Realskolen på ministeriets nyligt opslåede rangliste, bliver heller ikke meget klogere. Her figurerer nemlig kun skoler, der afholder 9. klasses prøver (og det gør vi ikke, men det er en anden historie, som kommer en anden gang). Så synlighed skal være et af nøgleordene for det kommende skoleår. Ellers kan jeg sige at vi i år har indført et morgenbånd på en halv time, hvor eleverne i børneskolen har mange forskellige aktiviteter, alt fra at læse til at løbe til at lave morgenarbejde. Det har været en stor succes og det har også været brugt til at genindføre den gamle danske sangskat, så eleverne nu stifter bekendtskab med morgensang i en ny, forældet udgave ;-). Det er slet ikke tosset at være lilleskolebarn 2

3 På det pædagogiske område er Fritidsordningen stadig et rigtigt dejligt åndehul, hvor børnene kan nyde de skønne, udendørs faciliteter og lave mange forskellige aktiviteter. Undervisningsmæssigt har der igen i år været fuldt tryk på kedlerne. Alle trin har leveret et program, der kan tage pusten fra de fleste, - elever som lærere og pædagoger. Der er stadig mange udfordringer foran os, men det er vigtigt at pointere, hvor tingene lykkes og i den forbindelse kan jeg ikke rose klasse- og linjelærere samt klassepædagoger nok for det store arbejde, der bliver lagt i at få læring og klassefællesskab til at gå op i en højere enhed. På udeområdet har vi måttet sige farvel til vores elskede boldbane. Stenhus Gymnasium er gået i gang med et halbyggeri, og da vores boldbane ligger på deres matrikel, kunne vi ikke forhindre dette, hverken med fysisk blokade eller rødvin til rektor. I stedet anlægger gymnasiet en boldbane langs stien, som vi kan leje til en rimelig pris. Og som formanden siger i sin beretning har vi planlagt at bygge shelters i Urskoven. Det bliver et spændende projekt, som I vil høre meget mere om. Elevtallet landede på det forventede niveau omkring 300 (helt præcist 304). Det skyldes bl.a. en øget indsats for at få fyldt op i vores 10. klasser. På personalesiden har året budt på ganske få justeringer. Mht. de rent faktuelle personalemæssige ændringer er Elsebeth Sass stoppet d. 1. december. Det betød at Paulina Sarquah-Djurhuus vendte tilbage. Desuden har skolens vicer, Kennet Hallgren, valgt at tage udfordringen med et skolelederjob og stopper hos os med udgangen af april. På pedel- og rengørings-området er Abdi stoppet og i stedet har vi ansat Ramla Omar. Alt i alt et roligt år, præget af stabilitet og kontinuitet på overfladen, men med masser af spræl og energi som skaber den spændende og inspirerende arbejdsplads. Diverse events er med til at fastholde fællesskabet og fremme samhørigheden. Det gælder bl.a. et floorballstævne, personalefrokoster, diverse frokostklubber, nisseleg og førferie-arrangementer. 3

4 Det har dog buldret lidt i kulissen! Lærernes fagforening, FSL, har kørt en kampagne med grædende børn, som ikke kan forstå at deres lærere er andenrangs, fordi de ikke får det samme i løn. Jeg synes ikke, at man skal skille arbejdsvilkår og løn ad. Vi har på fundet en god model, hvor lærernes tilstedeværelse er funktionel og bygger på tillid fremfor kontrol. Vi arbejder til stadighed for at forbedre modellen, så elever og forældre fortsat bliver mødt af lærere med engagement og overskud. Samtidig arbejder vi med lærerne på at skabe en løndannelse bygget på skolens værdier. Det betyder, at vi ikke vil skelne mellem de forskellige arbejdsfunktioner rent lokallønmæssigt. Skolen værdsætter lærernes arbejde og lærerne værdsætter deres frihed og ansvar, både hvad angår arbejdstid og arbejdsvilkår. Det er slet ikke tosset at være lilleskoleansat Og nu til noget helt andet: Skolens økonomi og brug af ressourcer. Årsregnskabet for 2015 viser et overskud på kr., hvilket ikke er så ringe endda, sagt på godt jysk. Set i lyset af de initiativer, der er blevet iværksat for at stabilisere skolens økonomi, kan jeg kun sige at vi er på rette vej. De grundlæggende årsager til at skuden er vendt, kommer vi ind på under regnskabsaflæggelsen, men jeg er glad for at høre at bestyrelsen har øje for de ansattes indsats i denne sammenhæng. Det gælder hele vejen rundt: pedeller, administration og det pædagogiske personale. Alle har været med til at effektivisere. Det er vigtigt at pointere, at også økonomien bliver styret ud fra skolens grundværdier, hvor inklusionen stadig kræver mange af vore ressourcer. Det gør bygningerne også. Vi er i øjeblikket i gang med at gennemgå den eksisterende bygningsmasse med hensigt på at lave en langsigtet plan for vedligehold, så vi kan foretage en prioritering af arbejdet med dette. Samtidig har vi også fokus på især lærernes løn, som ikke er fulgt med de kommunale lønninger. 4

5 Skole / hjem samarbejdet Søren Hermansen og Tor Nørretranders har skrevet en bog med titlen Fælledskab. Fælledskab er et fællesskab, der forvalter en fælled - en fælles ressource. At fællesskabet forstærkes af gode fælles projekter, og at fælles projekter bæres igennem af gode fællesskaber er ikke nyt, men måske glemt lidt. Man kan sige, at en fælled er fællesskabets juvel. Jo bedre den har det, jo bedre har alle i fællesskabet det! Det understreger vigtigheden af at vi bevidst arbejder med at opbygge, vedligeholde og styrke fællesskaberne. At vi har fokus på at iværksætte fælles projekter for hele skolen. At vi har inddrager alle relevante børn og voksne i projekterne. Af mulige fælleder på Holbæk Lilleskole kunne nævnes: Arbejdsweekenden, de kommende shelters, skolens bygninger (vedligehold og udsmykning), SiFreJa mmm. Det er slet ikke tosset at være lilleskoleforældre Jeg vil slutte med at takke alle ansatte for et godt og arbejdsomt skoleår. Det er en personlig berigelse at arbejde sammen med jer. En særlig tak til Bente og Kennet, som jævnligt udsættes for udfordringer, der skal håndteres i går! I den forbindelse vil jeg sige tak til Kennet for nogle gode år sammen og for din store indsats. Held og lykke med den nye store udfordring, du har påtaget dig. En stor tak til bestyrelsen, som igen i år har været en meget aktiv bestyrelse. De arbejdende udvalg har været meget produktive, - jeg tænker især på Økonomiudvalget, Forældre til Forældre og Kommunikationsudvalget, som alle har leveret varen, - dvs. at I har arbejdet med det overordnede og dermed givet skolens medarbejdere og ledelse ro og rammer til det daglige arbejde. Jeg skal heller ikke glemme mine ugentlige morgentimer med formanden, som en hjælp til at holde fokus og blive oppe på tæerne. Og endelig en tak til skolens forældre og elever for den glæde, I tilfører det daglige arbejde. Det er slet ikke tosset at være lilleskoleleder! er et godt sted at lære. er et godt sted at være. Både for elever, forældre og ansatte. Vi kan være stolte over det, vi leverer dag efter dag. Calle Nørvig, 7. april