Sikkerheds- og menneskeretsforhold for rohingyaer i Burma og Bangladesh

Transkript

1 Udlændinge Styrelsen 6/2003 DK Sikkerheds- og menneskeretsforhold for rohingyaer i Burma og Bangladesh Rapport fra fact-finding mission til Bangkok i Thailand, Dhaka og Cox s Bazar i Bangladesh og Maungdaw i Burma Oktober november 2003 København, december 2003 Udlændingestyrelsen Ryesgade København Ø Tlf.: Hjemmeside: E-post: dok@udlst.dk

2 Oversigt over fact finding-rapporter m.v. udgivet i 2002 og 2003 Forhold for kurdere, statsløse palæstinensere samt retsforhold m.m. i Syrien Februar 2002: 1 Menneskeretsforhold, værnepligtsforhold samt ind- og udrejseforhold i Sudan Februar 2002: 2 De tidligere OPON-styrker i Aserbajdsjan m.m. Marts 2003: 3 Security and Human Rights Situation, Entry and Exit Procedures and Personal Documentation in Sri Lanka Maj 2002: 4 Report on political situation, security and human rights in Rwanda 2002 Maj 2002: 5 Politiske forhold, sikkerhedssituation og menneskerettighedsforhold i Afghanistan Juni 2002: 6 Report on political, security and human rights developments in southern and central Somalia, including South West State of Somalia, and Puntland State of Somalia Juli 2002: 7 Fact finding mission to Amman and Ankara regarding Iraqi asylum seekers August 2002: 8 Politiske forhold, sikkerhedssituationen og menneskerettighedsforhold i Afghanistan November 2002: 9 Sikkerheds- og beskyttelsesforhold for minoritetsbefolkninger, kvinder og børn i Somalia Marts 2003: 1 Menneskerettighedsforhold i Burundi Maj 2003: 2 Dobbeltstraf mv. i Serbien Maj 2003:3 Joint British-Danish Fact Finding Mission to Damascus, Amman and Geneva on Conditions in Iraq August 2003: 4 Indrejse- og opholdsbetingelser for statsløse palæstinensere i Libanon November 2003: 5 Sikkerheds- og menneskeretsforhold for rohingyaer i Burma og Bangladesh December 2003: 6

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING METODE NAVNE ANVENDT I DENNE RAPPORT LÆSEVEJLEDNING ANVENDTE FORKORTELSER DE VIGTIGSTE KILDER BURMAS POLITISKE UDVIKLING SPDC S OG OPPOSITIONENS FORHOLD TIL ROHINGYAERNE ROHINGYAERNE ROHINGYAERNES OPRINDELSE OG HISTORIE ROHINGYAERNES LEVEFORHOLD I BURMA SIKKERHEDSSITUATIONEN FOR ROHINGYAER I BURMA MENNESKERETTIGHEDSSITUATIONEN FOR ROHINGYAER I BURMA RETSSIKKERHEDEN FÆNGSELSFORHOLD OG TORTUR MANGLENDE ADGANG TIL STATSBORGERSKAB OG KONSEKVENSERNE AF DETTE BEVÆGELSESFRIHED TVANGSARBEJDE KONFISKERING AF JORD MODELLANDSBYER VILKÅRLIGE SKATTER Licenssystemet Brug af ulovlige afgifter Tvangsmæssige skatter INDBLANDING I PRIVATLIVET INDGÅELSE AF ÆGTESKAB RELIGIONSFRIHED SÆRLIGT UDSATTE GRUPPER MODSTANDERE AF STYRET REPATRIEREDE FLYGTNINGE ANDRE GRUPPER IND- OG UDREJSE FORHOLD I BURMA NYE FLYGTNINGE/IMMIGRANTSTRØMME TIL BANGLADESH ROHINGYAER I BANGLADESH

4 11.1 FLYGTNINGE I BANGLADESH Modstand imod repatriering Frivillig repatriering ILLEGALE IMMIGRANTER I BANGLADESH Leveforhold for rohingyaer i Bangladesh Politiske modstandsgrupper i Bangladesh og deres aktiviteter i dag UDSTEDELSE AF DOKUMENTER I BANGLADESH KONSULTEREDE PERSONER, ORGANISATIONER OG MYNDIGHEDER LITTERATURLISTE BILAG 1: KORT OVER BURMA BILAG 2: KORT OVER DELSTATEN RAKHINE

5 1. Indledning Der har i de seneste år været et lille men konstant antal personer, der søger asyl i Danmark med henvisning til, at de tilhører den etniske gruppe rohingya fra Burma. I en årrække har det været Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets praksis at give opholdstilladelse i form af konventionsstatus til denne gruppe af asylansøgere. På grundlag af de forklaringer, der er fremkommet i asylsagerne, er der opstået tvivl om, hvorvidt personer fra denne gruppe, der søger asyl i Danmark er rohingyaer fra Burma. På denne baggrund blev det besluttet, at Udlændingestyrelsen skulle gennemføre en fact-finding mission med formålene: At afdække rohingyaernes sikkerhedsmæssige og menneskeretlige forhold i Burma, At afdække rohingyaernes situation i Bangladesh og At indsamle oplysninger om rohingyaernes sproglige og kulturelle forhold. Selve fact-finding missionen fandt sted fra 11. til 27. oktober 2003, hvor delegationen besøgte henholdsvis Bangkok i Thailand og Dhaka og Cox s Bazar i Bangladesh. Delegationen fik endvidere mulighed for at foretage et orienteringsbesøg med UNHCR som værter til det nordlige af delstaten Rakhine i Burma 1. Dette besøg fandt sted fra 17. til 21. november Metode Kilderne, der er konsulteret i forbindelse med missionen, er udvalgt med henblik på at sikre tilstrækkelig variation og repræsentativitet. Der er tilstræbt en vis bredde i kildegrundlaget, således at internationale repræsentationer, internationale organisationer og NGO er så vidt muligt er repræsenterede. Kilderne er udvalgt efter konsultation med en række enkeltpersoner og organisationer. Der kan her blandt andet nævnes; de danske ambassader i Thailand og Bangladesh, Amnesty International s kontor i London, UNHCR i Genève og udlændingemyndighederne i Holland og Belgien. Det skal dog bemærkes, at kun få internationale organisationer har oplysninger om menneskeretslige forhold i det nordlige Rakhine i Burma. Det er delegationens opfattelse, at UNHCR, ICRC og internationale NGO er, der arbejder i området, besidder oplysninger om de sikkerhedsmæssige og menneskeretslige forhold i området. På grund af den politiske situation i landet er disse organisationer dog ikke i en position, der tillader dem at offentliggøre disse oplysninger. Lokalbefolkningen, som delegationen mødte ved besøget i Burma, udtalte sig heller ikke om sådanne forhold. Delegationen har derfor hovedsagligt indhentet oplysninger om kulturelle og sproglige forhold fra besøget i Burma. En del oplysninger fra besøget stammer endvidere fra egne observationer. 1 Delstaten Rakhine er en oversættelse af det engelske Rakhine state. 3

6 Herudover har delegationen indhentet oplysninger fra sikkerhedsmæssige og menneskeretlige forhold fra organisationer og personer, der befinder sig uden for Burma. Delegationen har blandt andet haft mulighed for at mødes med rohingya flygtninge, der opholder sig i flygtningelejrene Kutapalong og Nayapara i Bangladesh og med nyindrejste rohingya-immigranter i Bangladesh. Flere kilder, som delegationen har været i kontakt med uden for Burma, har dog givet udtryk for, at de frygter repressalier fra den burmesiske regering eller den bangladeshiske regering, såfremt de står åbent frem med deres oplysninger. De har af denne grund valgt at forblive anonyme. For at supplere oplysningerne om menneskerettigheder i Burma har delegationen derfor valgt at støtte sig til relevante skriftlige kilder, i det omfang sådanne kilder har været tilgængelige. De informationer, som fremgår af denne rapport, er søgt gengivet så tæt på kildens udsagn som muligt. De fleste interviews er foretaget på engelsk. Kun i få tilfælde har det været nødvendigt at anvende tolk. Alle informationer er blevet noteret ned under interviewet og eventuelle misforståelser eller uklarheder er søgt rettet ved efterfølgende henvendelse til kilden. 1.2 Navne anvendt i denne rapport Den politiske udvikling i Burma har medført en del debat om brug af navne. Det nuværende styre ændrede landets bynavne i For eksempel ændredes hovedstadens navn fra Rangoon til Yangon og hovedstaden i delstaten Rakhine (se nedenfor) ændredes fra Akyab til Sittwe. Den mest kontroversielle navneændring har været ændringen af landets navn i 1989 fra Burma til Myanmar 3. En del lande og organisationer har valgt ikke at anerkende denne navneændring, som et udtryk for, at de ikke anerkender det styre, der leder landet i dag 4. Det danske Udenrigsministerium anvender for eksempel navnet Burma 5. En del kilder, der har bidraget til denne rapport herunder FN organisationer og repræsentanter for den burmesiske regering, gør dog brug af navnet Myanmar. For læsevenlighedens skyld bruges i denne rapport konsekvent Burma. Dette betyder, at de steder, hvor kilden har brugt betegnelsen Myanmar, er dette blevet ændret til Burma. Det område, rohingyaerne er bosat i, blev oprindeligt kaldt Arakan. Navnet blev ændret i 1974 fra Arakan division til delstaten Rakhine 6. Denne navneændring opfattes af flere muslimer som et tegn på diskriminering og fremhævelse af den buddhistiske minoritet i området 7. Arakan State bruges derfor stadig i en del litteratur af modstandere af styret i Burma og af NGO er, der støtter rohingyaernes sag. Udlændingestyrelsen har dog valgt at anvende den officielle betegnelse for området; Rakhine. Denne betegnelse anvendes også af de internationale organisationer, der opererer i området. 2 Lonely Planet, Myanmar (Burma), 8th edition September Den engelske oversættelse er hhv.: Union of Myanmar og Union of Burma 4 Smith, Martin, Burma (Myanmar): The Time for Change, Minority Rights Group International, maj Oplysningerne er indhentet fra Udenrigsministeriets landekontor. 6 Smith, Martin, Burma (Myanmar): The Time for Change, Minority Rights Group International, maj ARNO, Manifesto of Arakan Rohingya National Organisation Arakan, (Burma),

7 Ved brug af andre navne, som er blevet ændret af styret, anvendes også den nuværende officielle betegnelse i denne rapport. For eksempel anvendes Yangon i stedet for Rangoon. Endvidere er betegnelsen rohingya om den muslimske gruppe, der er bosiddende i delstaten Rakhine i Burma, meget omdiskuteret. Ifølge oplysninger fra UNHCR, Yangon anvendes betegnelsen rohingya ikke i Burma, hvor de i stedet kaldes muslimer fra Rakhine. Ifølge Forum-Asia er der ikke enighed i Burma om brug af betegnelsen rohingya blandt den muslimske befolkning. Betegnelsen rohingya opfattes ofte som en person, der er relateret til en militant muslimsk modstandsgruppe. Mange muslimer, især dem der lever uden for de tre distrikter Maungdaw, Buthidoung og Rathedoung, ønsker ifølge organisationen ikke at blive kaldt rohingya, men kalder sig arkanesiske muslimer. Deres kultur er meget mere påvirket af den dominerende etniske gruppe i Rakhine. Derimod er det i Maungdaw og Butidaung ifølge Forum- Asia mere almindeligt, at befolkningen refererer til sig selv som rohingyaer. Det var også delegationens opfattelse, at begrebet rohingya ofte bruges uden for Burma, men at betegnelsen sjældent bruges i Burma. I denne rapport er det dog fastholdt at bruge betegnelsen rohingya, idet de personer, der søger asyl i Danmark, selv betegner sig som tilhørende denne gruppe. 1.3 Læsevejledning Denne rapport består af udsagn fra forskellige kilder, delegationen har interviewet. Det er tilstræbt at gengive kilderne så præcist som muligt i overensstemmelse med gængs praksis for Udlændingestyrelsens fact-finding rapporter. Dette betyder, at det er læserens ansvar at udlede de egentlige konklusioner af rapporten. For at hjælpe brugeren med dette arbejde og give denne et grundlag for at vurdere kilderne, gennemgås kilderne kort i afsnit 3. 5

8 2. Anvendte forkortelser AIA ARIF ARNO ILO ICRC RMMRU MSF NaSaKa NDF NGO NLD RSO RNO SLORC SPDC UNHCR WFP Arakan Independance Alliance Arakan Rohingya Independence Front Arakan Rohingya National Organisation International Labour Organisation International Committee of the Red Cross Refugee and Migratory Movements Research Unit Médicins Sans Frontières (Nay-Sat Kut-kwey) eller Border Immigration Headquater (BIHQ) er en særlig enhed, der opererer i Rakhine og som er ansvarlig for immigration, told og grænsekontrol. National Democratic Front Non Governmental Organisation National League for Democracy Rohingya Solidarity Organisation Rohingya National Army State Law and Order Restauration Council State Peace and Development Council United Nations High Commissioner for Refugees World Food Programme 6

9 3. De vigtigste kilder Arakan Rohingya National Organisation (ARNO) ARNO er en politisk organisation, der blandt andet arbejder for en forbedring af rohingyaernes forhold i Burma. Ifølge Nurul Islam, præsident for ARNO, blev organisationen etableret i marts 1998 ved en sammenlægning af Arakan Rohingya Independence Front (ARIF) og Rohingya Solidarity Organisation (RSO). ARNO samarbejder nu med National United Party of Arakan (NUPA), under paraply organisationen Arakan Independance Alliance (AIA). NUPA er en organisation, der repræsenterer buddhisterne fra Rakhine. Ifølge Islam har ARNO deres eget netværk i Rakhine, hvor de får oplysninger om menneskerettighedssituationen i området. Kilden blev foreslået af Chris Lewa, Forum-Asia, Den danske Ambassade i Bangkok og de belgiske udlændingemyndigheder. Forum-Asia Forum-Asia er en organisation med base i Bangkok. Organisationen blev dannet i 1991 af ledende menneskerettighedsorganisationer i Asien med det formål, at fremme samarbejdet mellem menneskerettighedsorganisationer i regionen og udvikle regionale svar på fælles problemer. Forum- Asia arbejder blandt andet med kapacitetsopbygning for lokale menneskerettighedsorganisationer 8. Forum-Asia forskere har direkte adgang til kilder i den nordlige del af delstaten Rakhine i Burma. Organisationen indsamler beretninger fra et netværk af informanter i området. Almindeligvis bekræftes al information med to uafhængige kilder, før den offentliggøres. Dette er ifølge Chris Lewa, forsker for Forum-Asia, dog ikke altid muligt. Forum-Asia gør til tider brug af information fra Kaladan News Network men kun efter, at oplysningerne er blevet bekræftet af andre kilder 9. Chris Lewa blev anbefalet til delegationen af Amnesty International, London, de belgiske udlændingemyndigheder og Den danske Ambassade i Bangkok som værende den person, der har mest viden om rohingyaernes forhold i Burma og Bangladesh. CONCERN CONCERN er en irsk NGO. Organisationen har været involveret i flygtningeoperationen for rohingyaerne i Bangladesh siden Nu arbejder organisationen i de to tilbageværende flygtningelejre i Bangladesh. Den er involverede i mad-for-arbejde programmer, vand- og sanitetsprogrammer og i uddeling af nødhjælp (ikke-mad) og er ansvarlige for uddannelsesprogrammet i begge lejre. CONCERN var indtil august 2003 ansvarlig for helbredsprogrammer for børn under 10 år i Kutapalong Pjece Forum-Asia 9 Kaladan News Network er et nyhedsbureau, der holder til i det sydøstlige Bangladesh og blandt andet består af Kaladan News og Narinjara News. De begyndte at producere nyheder fra delstaten Rakhine i Ifølge redaktør Fayas Ahamed på Kaladan Press Network har nyhedsbureauet to rapportere i hvert af de tre distrikter i det nordlige Rakhine. Oplysninger om forholdene i området videregives til deres kontor i Teknaf, Bangladesh. Ifølge Ahamed kontrolleres oplysningernes troværdighed så vidt muligt. 10 UNHCR Cox s Bazar 7

10 Médicins Sans Frontières (MSF) MSF er en uafhængig international hjælpeorganisation, som yder medicinsk støtte og lægehjælp til befolkningerne i over 80 lande. Organisationen blev etableret af en gruppe franske læger. De fleste af MSF s medlemmer er læger og andet sundhedspersonale. MSF-Holland har arbejdet med rohingyaerne i Bangladesh siden flygtningeoperationens begyndelse i Organisationen har publiceret flere pressemeddelelser og rapporter om forholdende i flygtningelejrene 11. Refugee and Migratory Movements Research Unit (RMMRU) 12 RMMRU er et forskningsforum, som er tilknyttet universitetet i Dhaka, Bangladesh og er ledet af Dr. C. R. Abrar. RMMRU har eksisteret siden Hovedformålet med RMMRU s arbejde er at forske, undervise og udøve lobbyvirksomhed. Et vigtigt mål for RMMRU er at arbejde for etableringen af en national flygtningelov i Bangladesh og endvidere blandt andet arbejde for Bangladesh s tiltrædelse af Flygtningekonvention af RMMRU støttes af Oxford University i England. Kilden blev anbefalet af Den danske Ambassade i Dhaka og Chris Lewa, Forum-Asia. United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) UNHCR, FN s flygtningehøjkommissariat, har til formål at yde beskyttelse til alle flygtninge i verden. Organisationen har været formelt involveret i flygtningearbejdet med rohingyaer i Bangladesh siden I 1994 begyndte UNHCR at arbejde med reintegration af flygtningene i det nordlige Rakhine i Burma. UNHCR har underskrevet samarbejdsaftaler med både Burma og Bangladesh. I Burma er det UNHCR s rolle at monitorere repatrieringen og integrationen af rohingyaer i lokalsamfundet. UNHCR monitorerer til stadighed situationen for rohingyaerne i det nordlige af delstaten Rakhine og søger at opretholde dialogen med styret omkring forskellige tiltag, der kan forbedre vilkårene for den muslimske minoritet. I Bangladesh er UNHCR ansvarlig for beskyttelsen af næsten flygtninge i to flygtningelejre; Nayapara og Kutupalong. UNHCR er i den forbindelse behjælpelig med repatriering til Burma. Delegationen har haft møder med UNHCR s repræsentationer i Genève, Bangkok, Dhaka, Cox s Bazar, Yangon og Maungdaw 11 Se for eksempel: Médecins Sans Frontieres, 10 Years for the Rohingya in Bangladesh: Past, Present and Future, marts RMMRU, Refugee and Migratory Movements Research Unit, Pjece 8

11 4. Burmas politiske udvikling 13 Briterne indledte besættelsen af Burma i 1824 og øgede deres territoriale indflydelse i landet efter hver af de tre krige, der fulgte. I 1885 fik briterne kontrol med hele landet. I begyndelsen af 2. Verdenskrig allierede burmesiske nationalister, ledet af General Aung San, og 29 ligestillede sig med de japanske styrker for at drive briterne ud af landet. I slutningen af krigen skiftede den burmesiske hær dog side og allierede sig med briterne. General Aung San krævede fuldstændig uafhængighed af England efter krigen, og en ny forfatning blev skrevet i Landet blev erklæret selvstændigt den 4. januar General Aung San blev dog myrdet sammen med de fleste andre ledere, før forfatningen blev effektueret. Landet blev herefter ledet af en civil regering under ministerpræsident U Nu indtil Denne periode var præget af politisk uro og interne kampe. U Nu indsatte kortvarigt militæret i 1958 for at genetablere den politiske orden. Den civile regering blev væltet ved et militært kup i 1962, og et militært socialistisk styre under general Ne Win blev introduceret. Denne politik havde alvorlige konsekvenser for landets økonomi. Den økonomiske nedtur kastede landet ud i politisk uro. I marts 1988 var der store massedemonstrationer i det daværende Rangoon med det formål at etablere et nyt styre. Styret slog demonstrationerne ned, men på trods af dette fortsatte de i løbet af I august 1988 dræbte militæret mere end demonstranter. Det var efter disse demonstrationer Aung San Suu Kyi, datter af general Aung San, begyndte sin karriere som politisk leder for oppositionen. Burmas forfatning, der blev vedtaget den 3. januar 1974, har været suspenderet siden den 18. december 1988, hvor det seneste styre kom til magten. Et nationalt konvent blev påbegyndt den 9. januar 1993 for at skabe en ny forfatning, men processen er siden blevet indstillet 14. U Nu fratrådte i juli 1988, og i september 1988 blev landet erklæret i undtagelsestilstand. Grupper loyale mod U Nu overtog ledelsen af landet under et nyt styre kaldet State Law and Order Restauration Council (SLORC). Dette styre fraveg den socialistiske politiske kurs. SLORC sendte hæren ind for at knuse demonstrationerne og mere end personer blev dræbt. SLORC ledede landet, der var i undtagelsestilstand, indtil afholdelsen af parlamentsvalget i maj Valget resulterede i en overvældende sejr til National League for Democracy (NLD) ledet af Aung San Suu Kyi. Partiet vandt 392 ud af 485 pladser i parlamentet på trods af, at Aung San Suu Kyi var under husarrest. Styret nægtede dog efterfølgende at anerkende oppositionens valgsejr og fængslede 13 Dette afsnit bygger på en sammenskrivning af informationer fra følgende kilder: U.S. Department of state, Country Reports on Human Rights Practices Burma, marts 2003, Immigration and Nationality Directorate UK Ministry of Home Affairs, Myanmar Extended bulletin 1/2002, juni 2002, General Assembly, Situation of Human Rights in Myanmar Note by the Secretary General, 5. august 2003, Smith, Martin, Burma (Myanmar): The Time for Change, Minority Rights Group International, maj 2002, U.S. Department of State, Background Note: Burma, marts 2003, Keesing s Records of World Events, CIA World Factbook 2003 og møde med Udenrigsministeriets landekontor. 14 US Department of State, Background Note: Burma, marts

12 mange medlemmer af oppositionen. General Than Shwe efterfulgte i 1992 Saw Maung som styrets leder. I 1997 skiftede styret navn til State Peace and Development Council (SPDC). Dette havde dog ingen indflydelse på den overordnede politiske linje. Aung San Suu Kyi blev løsladt fra husarrest i 1995, men blev senere tilbageholdt igen. I 2002 fik hun og hendes tilhængere tilladelse til at rejse frit rundt i landet. I februar 2003 fik Amnesty International lov til at besøge landet, hvilket Amnesty havde ansøgt om tilladelse til siden Dette blev af flere af landets kritikere tolket positivt, og der var på dette tidspunkt en vis optimisme at spore fra landets kritikere. Optimismen blev nedtonet efter 30. maj 2003, hvor Aung San Suu Kyi og hendes sympatisører blev angrebet af regeringsvenlige demonstranter under en rejse inde i landet. Flere af hendes tilhængere blev dræbt og Aung San Suu Kyi blev igen sat i husarrest. Khin Nyunt overtog i august 2003 landets ledelse efter general Than Shwe. I samme måned præsenterede Khin Nyunt et syv punkts Road map for Democracy, hvoraf det blandt andet fremgår, at styret vil genetablere en national forsamling, der skal lave et udkast til en ny forfatning med det mål at lede landet imod frie og retfærdige valg. Flere andre lande og politiske grupper har præsenteret road maps for Burma herunder Thailand, Indonesien og etniske grupper. Det nye Road map for Democracy er blevet kritiseret for at være ukonkret 15, blandt andet fordi det ikke indeholder en tidsplan for gennemførelse af reformer i landet. Ved rapportens afslutning var Ang San Suu Kyi stadig i husarrest. Burma er gennem længere tid blevet stærkt kritiseret for krænkelser af menneskerettighederne. Landets styre bliver kritiseret for at være ansvarlig for gentagne arrestationer af politiske modstandere, for udførelsen af tortur, for drab på civile og for omfattende brug af tvangsarbejde. Disse krænkelser har specielt været rettet mod landets etniske minoriteter. Dette har resulteret i, at store dele af den burmesiske befolkning lever som enten internt fordrevne eller som flygtninge i nabolandene. Blandt andet af denne grund har Burma gennem længere tid været underlagt sanktioner fra flere lande herunder EU SPDC s og oppositionens forhold til rohingyaerne En repræsentant fra det thailandske udenrigsministerium vurderede, at Burma nu er i en situation, hvor man er nødt til at reagere på det pres, der er fra omverdenen. Dette begrundedes med, at landet nu er ude i sin hidtil værste økonomiske krise og står alene om at komme ud af krisen. Samtidig har Kina, der hidtil har været et af styrets støtter, sendt et signal til landet om, at det er nødvendigt med reformer. 15 Udenrigsministeriets landekontor 16 Se blandt andet Amnesty International, Myanmar, 2002 og Smith, Martin, Burma (Myanmar): The Time for Change, Minority Rights Group International, maj

13 Ifølge Chris Lewa, Forum-Asia, har SPDC s politik været direkte rettet mod ekskludering af rohingyaer. Styret betragter dem som illegale immigranter fra Bangladesh og har ingen sympati for denne befolkningsgruppe. Lewa var samtidig af den opfattelse, at oppositionen under National League for Democracy (NLD) ikke tager rohingyaernes problem alvorligt. NLD har ifølge Lewa den opfattelse, at de interne problemer i Rakhine skal løses af partnerne selv, når et NLD-ledet demokrati er blevet introduceret i Burma. UNHCR, Bangkok var delvist enige i denne analyse. De oplyste, at organisationen på kort sigt ikke har meget håb om, at rohingyaernes situation i Burma ændres, da end ikke den politiske opposition i Burma, ledet af Aung San See Kyi, taler rohingyaernes sag. En repræsentant fra en international NGO i Thailand var også af den opfattelse, at rohingyaer står svagt i forhold til den politiske opposition i Burma, blandt andet fordi de er i konflikt med den i forvejen marginaliserede buddhistiske befolkningsgruppe i delstaten Rakhine; Rakhinebuddhisterne. Rohingyaer diskrimineres ifølge kilden af Rakhine-buddhister, der eksempelvis ikke ønsker, at rohingya politiske grupper deltager i oppositionsbevægelsen. Kilden oplyste, at ved en nyligt afholdt konference i Thailand for etniske minoriteter i Burma, forlod repræsentanter for Rakhine-buddhisterne konferencen, fordi repræsentanter for rohingyaerne deltog. Andre dele af oppositionen ønsker ifølge kilden ikke at involvere sig i denne konflikt og ignorerer rohingyaernes problemer. Chris Lewa, Forum-Asia, havde kendskab til ubekræftede forlydender om, at SPDC har forsøgt at overtale nogle indflydelsesrige rohingyaer til at søge om statsborgerskab som muslimer fra Rakhine. Det er også blevet rapporteret, at nogle SPDC ledere sidst i september 2003 organiserede nogle rohingya-ledere til at vise støtte til styrets road-map. Lewa fandt det dog usandsynligt, at SPDC for alvor har intentioner om at give statsborgerskab til rohingya-befolkningen. 11

14 5. Rohingyaerne Rohingyaerne er betegnelsen for en muslimsk befolkningsgruppe, hvoraf størstedelen er bosat i det nordlige af delstaten Rakhine i Burma. I delstaten Rakhine lever udover muslimer en stor befolkningsgruppe, der hedder Rakhine-buddhister. Endvidere findes små grupper af chin, mro, khami, kamas, chatma og dynet/dainet i delstaten Rakhine. Der er ingen officielle befolkningsopgørelser over området, men det siges af Rakhine buddhisterne udgør to tredjedele og muslimerne en tredjedel af befolkningen 17. Det nordlige Rakhine er opdelt i tre distrikter; Maungdaw, Buthidaung og Rathedaung. De tre distrikter er gennemskåret af en bjergkæde, der løber fra nord til syd, og som besværliggør kommunikation mellem distrikterne. Området er ligeledes gennemskåret af en mængde floder, der tjener som vigtige transportveje for området. Herudover er området kun tilgængeligt via nogle få veje. Den muslimske befolkningsgruppe i disse tre distrikter udgør ca personer, hvilket ifølge UNHCR svarer til ca. 97% af befolkningen i Maungdaw og ca. 95% af befolkningen i Buthidaung. Rathedaung antages, at en lavere procentdel end i de to første distrikter er muslimer 18. Maungdaw har, udover den største andel af muslimer, også den største befolkningstæthed af de tre distrikter. Rohingyaerne i Burma taler en særlig dialekt, der minder meget om sproget, der tales i det sydøstlige Bangladesh; Chittagong-bangla. Denne dialekt er væsentlig forskellig fra den dialekt Rakhine-buddhister taler. Den er også forskellig fra burmesisk. Udover Burma lever der ifølge kildernes oplysninger rohingyaer som immigranter og flygtninge i Bangladesh, Thailand, Malaysia, Saudi Arabien, Pakistan, Dubai og Japan. Endvidere findes der nogle få i rohingyaer Europa 19. I Bangladesh lever størstedelen af rohingyaerne i Chittagong-provinsen, der ligger i den sydøstlige del af landet. Der er henholdsvist og flygtninge (oktober 2003) i to flygtningelejre og herudover opholder et ukendt antal rohingyaer sig i området som illegale immigranter (se afsnit om Rohingyaer i Bangladesh). Ifølge en international NGO med sæde i Thailand findes der også nogle få hundrede rohingyaer i Dhaka. En repræsentant fra det thailandske udenrigsministerium var af den mening, at der kun findes meget få rohingyaer i Thailand. UNHCR Bangkok bekræftede dette, idet de oplyste, at de kun havde kendskab til omkring 100 rohingyaer i Thailand. Ifølge Forum-Asia opholder der sig mindst rohingyaer i Malaysia. Forum-Asia oplyste, at organisationen havde kendskab til en NGO, der opgjorde tallet af rohingyaer i Malaysia til Lewa, Chris, Conflict, discriminstion and humanitarian challenges in Northern Arakan State, Forum-Asia, Bangkok, Delivered at the EU Burma Day 2003 Conference, Brussels 8 th October UNHCR, UNHCR in Myanmar Operations in Northern Rakhine State: An Area Profile, Yangon UNHCR, International NGO i Thailand, Forum-Asia, samt en repræsentant fra det thailandske udenrigsministerium. 12

15 Ifølge Forum-Asia er der tillige et stort antal rohingyaer i Pakistan ( i 1994), og der findes også et stort antal i Saudi Arabien og Dubai. Ifølge Arakan Rohingya National Organisation (ARNO) s præsident Nurul Islam findes der ca rohingyaer i Pakistan og i Saudi Arabien. 5.1 Rohingyaernes oprindelse og historie Der findes ikke en samstemmende udlægning af rohingyaernes oprindelse, idet den fremstilles forskelligt af forskellige parter 20. Eksempelvis er den officielle burmesiske opfattelse af rohingyaernes oprindelse, at hovedparten stammer fra illegale immigranter, der under britisk herredømme i Burma og i tiden derefter er migreret fra det område, der nu kaldes Bangladesh til Burma. Andre kilder har en mere kompleks forklaring på rohingyaernes oprindelse 21. Af Human Rights Watch s omfattende rapport fra maj 2000 om rohingyaernes situation i Bangladesh og delstaten Rakhine fremgår det, at migration af muslimer til Burma har fundet sted siden det ottende århundrede og at der har været flygtningestrømme fra det, der nu kaldes nordlige Rakhine til det nuværende Bangladesh i flere omgange. Flygtningestrømme der ifølge organisationen var resultat af etniske og religiøse konflikter udløst af bredere politiske kampe i området. Rohingyaerne tilhørte ifølge HRW s rapport Mrauk-U (Mrohaung) kongeriget, som var uafhængigt af både det burmesiske kongerige i Irrawaddy deltaet, det centrale Burma, Bengal og Mongulerne imod vest. Muslimske handlende kom til området i det ottende århundrede og nogle bosatte sig langs kysten i dette kongedømme. I det tolvte og trettende århundrede migrerede nogle af disse grupper til det område, der i dag er det nordlige Rakhine. Samtidig kom der også immigranter ind i dette område fra det muslimske Bengal. I 1400 tallet, da Mrauk-U blev invaderet af styrker fra det burmesiske kongerige, søgte kong Narmeikhla hjælp fra Bengal og slog burmeserne tilbage ved hjælp af den muslimske hær. Dette betød en styrkelse af forholdet mellem Mrauk-U og Bengal. Mrauk-U s konge begyndte blandt andet at anvende muslimske navne ved hoffet, og muslimske embedsmænd begyndte at spille en stor rolle i styret. I 1784 erobrede den burmesiske konge Bodawpaya det nordlige Rakhine og indlemmede området i sit kongedømme Ava i det centrale Burma. Dette udløste den første flygtningestrøm af muslimer fra Burma til Cox s Bazar området i det nuværende Bangladesh. Mange af de rohingyaer, der flygtede fra Burma til Cox s Bazar i denne periode blev ifølge HRW s rapport integrerede i området og flyttede ikke tilbage. Under den britiske besættelse af Burma fra 1824 til 1942, var der relativt få konflikter i det nordlige Rakhine område. Briterne administrerede Burma som en provins til Indien, og migration mellem Indien og Burma var relativ fri. I denne periode immigrerede en del arbejdere fra det daværende Indien til Burma. 20 Se endvidere oversigten i Baten,Peggy, Rohingya s Burma s Arkanese Muslims, Commissariaat-General Brussels, 2001 og Smith, Martin, Burma (Myanmar): The Time for Change, Minority Rights Group International, maj Human Rights Watch, Burma/Bangladesh Burmese refugees in Bangladesh: Still no durable Solutions, maj

16 Den anden flygtningestrøm af rohingyaer til Bangladesh fandt ifølge HRW s rapport sted under Anden Verdenskrig i forbindelse med briternes retræte og den japanske invasion af Burma. I forbindelse med landets uafhængighedskamp blev de grupper, som man mente havde været særligt privilegerede under den britiske besættelse, udsat for overgreb fra lokalbefolkningen. I Rakhine, dengang kaldet Arakan, angreb buddhistiske og muslimske befolkningsgrupper hinanden, hvilket resulterede i, at buddhistiske befolkningsgrupper blev fortrængt til den sydlige del af Rakhine, mens muslimske befolkningsgrupper bosatte sig i den nordlige del. Efter at Burma blev uafhængigt i 1948, optrappedes konflikten mellem rohingyaerne og den burmesiske regering. Lige efter uafhængigheden arbejdede en gruppe af muslimer fra Arakan for, at indlemme regionerne Maungdaw og Buthidaung i Østpakistan (det nuværende Bangladesh). Regeringen modsatte sig dette og responderede blandt andet ved at behandle rohingyaerne som illegale immigranter. Immigrationsmyndighederne introducerede begrænsninger i bevægelsesfriheden for rohingyaerne, som ligeledes blev nægtet adgang til statsborgerskab og adgang til militæret. Rakhine-buddhister overtog endvidere jobs i den civile administration fra muslimer fra Rakhine. I begyndelsen af 1950erne sluttede nogle rohingyaer sig til væbnede oprørsgrupper; Mujahids. Disse grupper var skyld i, at grupper af lokale rohingyaer og rakhine buddhister blev nødt til at flytte fra deres landsbyer. Den tredje flygtningestrøm fra Burma fandt ifølge HRW s rapport sted i Efter general Ne Win tog magten i Burma i 1962, begyndte han at opløse rohingyaernes organisationer. I 1977 gennemførte styret, hvad der kaldtes operation Nagamin (dragekonge). Dette var et forsøg på, forud for en landsdækkende befolkningsregistrering, at registrere alle statsborgere og udfinde dem, der ifølge styret ikke kvalificerede som statsborgere. I maj 1978 var rohingyaer flygtet til det nuværende Bangladesh i forbindelse med denne operation. Flygtningene fortalte, at den burmesiske hær tvangsmæssigt havde sendt dem i eksil blandt andet ved at udsætte dem for omfattende vold, voldtægter og mord. Størstedelen af disse flygtninge vendte hjem efter kort tid. Den fjerde og sidste omfattende flygtningestrøm af rohingyaer fra Burma til Bangladesh fandt sted i 1991 og 1992, hvor flygtede. Amnesty International interviewede mere end hundrede flygtninge i Bangladesh om, hvilke overgreb fra det burmesiske militær, de havde været udsat for 22. Flygtningene rapporterede om voldsomme overgreb i form af; mishandling, drab, voldtægter og politisk og religiøst motiverede arrestationer. Mishandling og drab fandt ofte sted i forbindelse med militærets brug af tvangsarbejdere og bærere (portere). Flere muslimske flygtninge rapporterede om, at alle deres ejendele blev konfiskeret af militæret, og at de var blevet truet på livet i forbindelse med flugten, såfremt de vendte tilbage til Burma. Der var rapporter om, at militæret ødelagde landsbyer og moskéer og anholdt ledere og medlemmer af politiske partier. Drab på muslimer fandt blandt andet sted, når en person var blevet for svag til at deltage i tvangsarbejde, eller hvis han eller hun nægtede at gøre som militæret sagde, for eksempel hvis han eller hun nægtede at give sine afgrøder eller husdyr til militæret. Medlemmer, militæret påstod tilhørte muslimske politiske grupper, blev også dræbt. 22 Amnesty International, Myanmar No law at all Human rights violations under military rule, oktober

17 Flygtninge blev ved hjælp fra UNHCR og NGO er etableret i flygtningelejre i Bangladesh. Bangladesh har ikke underskrevet FN s Flygtningekonvention fra 1951 eller protokollen fra Det var Bangladesh s ønske, at flygtningene skulle vende tilbage til Burma hurtigst muligt, og landet indledte hurtigt forhandlinger om dette med Burmas styre. UNHCR begyndte at monitorere repatrieringen i 1992, men trak sig midlertidigt ud af operationen i 1992, da det blev klart, at Bangladesh s regering brugte magt i forbindelse med repatrieringen. Organisationen blev imidlertid involveret igen efter at have underskrevet en forhandlingsaftale med Bangladesh s regering. I 1994 fik UNHCR adgang til monitorering af situationen i distrikterne Buthidaung, Rathedaung og Maungdaw i delstaten Rakhine i Burma. I perioden 1994 til 1997 repatrierede personer til Burma. 5.2 Rohingyaernes leveforhold i Burma Delegationen fik den opfattelse fra besøget i den nordlige del af Rakhine, at dele af den muslimske befolkning lever på et absolut eksistensminimum. Blandt andet er dele af befolkningen fuldstændig afhængige af at arbejde om dagen for at kunne spise om aftenen. De dage, hvor de ikke får arbejde, er de nødt til at låne fra andre eller gå i seng uden mad. Dette betyder, at flere familier oparbejder gæld for at kunne overleve. Forum-Asia oplyste, at en stor del af rohingyaerne lider af underernæring og fejlernæring og at en større del af rohingyaerne lider af sygdomme relateret til underernæring, end det er tilfældet for andre minoritetsgrupper i Rakhine. En undersøgelse, refereret af en international kilde, af ernæringsforholdene for børn under 5 år blandt den muslimske befolkning i det nordlige Rakhine viste, at mere en 60 % af børnene lider af fejlernæring og mange af disse lider af hertil relaterede fysiske og psykiske følger. Ifølge UNHCR er 55% af lokal befolkningen og 90 % af de returnerede flygtninge i det nordlige Rakhine jordløse. Ifølge UNHCR er det et problem for rohingyaerne, at de ikke taler burmesisk. Dette betyder for eksempel, at de er nødsaget til at støtte sig til mellemmænd, når de skal henvende sig til myndighederne i området. Rohingyaer har ifølge Forum-Asia adgang til grundskole op til 5. klasse, hvor der undervises på burmesisk. Der findes sådanne skoler i de fleste landsbyer. I nogle landsbyer findes der mellemskole (5. til 7. klasse) og gymnasium (8. til 10. klasse). Der er et universitet i Sittwe, delstaten Rakhines hovedstad. Ifølge organisationen er mange grundskolelærere, i det nordlige Rakhine, Rakhine buddhister, der diskriminerer rohingyaerne. Rohingyaerne har derfor i praksis ikke altid har adgang til skoler. Det er ifølge organisationen almindeligt, at rohingyaer sender deres børn i madrasaer (muslimske skoler). Delegationen blev under besøget i Burma bekendt med rohingyaer, der ikke sendte deres børn i skole, fordi de ikke havde råd. I forbindelse med skolegangen skal de betale for skoleartikler såsom: bøger, papir og blyanter og skoleuniformer. Udgifterne overskred disse rohingyaers økonomiske formåen. Chris Lewa, Forum-Asia, fandt ikke, at rohingyaerne er særlig godt organiseret. Samfundet er ifølge Lewa fragmenteret, måske som et resultat af befolkningens undertrykkelse. Hun gav som eksempel, 15

18 at nogle rohingyaer kan finde på uretmæssigt at anklage naboer for forskellige forbrydelser og anmelde dem til myndighederne for deres egen vindings skyld eller for at opnå beskyttelse. Myndighederne i Burma bruger også rohingyer som interne agenter i samfundet. Ifølge Lewa er rohingyaerne organiseret som et konservativt muslimsk samfund. Den sociale organisation af gruppen følger traditionelle muslimske normer. Samfundet er almindeligvis domineret af ældre mænd. De kulturelle og religiøse traditioner forhindrer kvinder i at deltage i det sociale og økonomiske liv i samfundet. 16

19 6. Sikkerhedssituationen for rohingyaer i Burma Indledningsvis skal nævnes, at Burma gennem en længere årrække er blevet kritiseret og fortsat kritiseres fortsat for at være ansvarlig for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Dette gælder især overgreb rettet mod landets minoriteter 23. FN s særlige rapportør for menneskerettigheder Mr. Paulo Sérgio Pinheiro peger i sin rapport fra november 2003 på følgende forhold i Burma, der fortsat giver grund til bekymring: arrestationer af politiske modstandere, tilbageholdelse af politiske fanger efter de har udstået deres straf, mishandling af tilbageholdte personer, mangel på retssikkerhed, religiøs intolerance og tvangsrekruttering 24. UNHCR, Bangkok var af den opfattelse, at den generelle situation for rohingyaer i Burma er temmelig dårlig. Rohingyaerne bliver stadig ikke betragtet som statsborgere i Burma, og de udsættes fortsat i et vist omfang for tvangsarbejde. UNHCR var dog af den mening, at overgreb fra det burmesiske militærs side af en så alvorlig karakter, som fandt sted i begyndelsen af 1990erne, ikke længere finder sted. Dette skyldes ifølge organisationen blandt andet tilstedeværelsen af UNHCR, internationale organisationer og NGO er i området. Organisationen påpegede, at der ikke siden 1990erne er sket overordnede strukturelle ændringer i rohingyaernes situation i Burma. Organisationen kan derfor ikke udelukke, at sikkerheds- og menneskeretssituationen for rohingyaerne igen vil blive forværret, såfremt UNHCR trækker sig ud af området. UNHCR var af den opfattelse, at muslimer fra det nordlige Rakhine stort set ikke findes i den burmesiske hær. Dette betyder formodentligt, at tvangsrekruttering ikke er et problem for rohingyaer i Burma. Chris Lewa, Forum-Asia, fandt ikke, at der er sket væsentlige forbedringer af menneskerettighedsforholdene for rohingyaer i delstaten Rakhine. Lewa var af den opfattelse, at restriktioner imod rohingyaer i Burma er blevet skærpet, og adgangen til mad også er blevet dårligere. Michelle LaBonte, førstesekretær på den amerikanske ambassade i Dhaka, var af den mening, at forholdene for rohingyaer i Burma ikke var forbedret. LaBonte fandt, at rohingyaer i Bangladesh lever under svære forhold, og at det faktum, at mange repatrierede flygtninge vender tilbage fra Burma til Bangladesh, viser at situationen i Burma fortsat er meget dårlig. Det forhold, at det samme styre leder landet, tyder også på, at der ikke har fundet strukturelle forandringer sted i Burma, der grundlæggende kan forbedre forholdene for etniske og andre grupper. 23 Se for eksempel: Smith, Martin, Burma (Myanmar): The Time for Change, Minority Rights Group International, maj 2002, U.S. Department of state, Country Reports on Human Rights Practices Burma, marts 2003 og rapporter fra FN s rapportør for menneskerettigheder Paulo Sergio Pinheiro fra 5. august 2003 og 27. December 2002, Human Rights Documentation Unit National Coalition Government of the Union of Burma, Human Rights Yearbook Burma Statement by Mr. Paulo Sérgio Pinheiro, Special Rapporteur on the situation on human rights in Myanmar, 58 th Session of the General Assembly Third Committee, Item 117, 12. november

20 Nyligt indkomne immigranter som delegationen mødtes med i Cox s Bazar fandt, at situationen var meget dårlig for rohingyaerne. De nævnte, at rohingyaer i Burma ikke kan få arbejde, ikke kan bevæge sig frit og konstant er bange for politiet og NaSaKa 25. Dr. Abrar, Refugees and Migratory Movements Research Unit (RMMRU), var af den opfattelse, at det er meget svært at sige noget konkret om menneskerettighedssituationen i det nordlige Rakhine, fordi, det forhold at styret i Burma stadig er ved magten, betyder, at det er svært at få informationer om menneskerettighedssituationen. Dr. Abrar var ikke overbevist om, at UNHCR er nok tilstede i felten i Burma til at kunne monitorere menneskerettighedssituationen tilstrækkeligt. Han bemærkede i den forbindelse, at terrænet i delstaten Rakhine er svært tilgængeligt, og at det kræver utroligt meget tid og mange ressourcer at følge op på enkelte sager. Nurul Islam, præsident for ARNO, var også forbeholden overfor UNHCR s monitorering af sikkerhedssituationen for rohingyaer i Burma. Han var af den opfattelse, at UNHCR får informationer om overgreb fra alle distrikter i Rakhine i Burma, men at organisationen herefter ikke foretager sig videre ved disse. Islam fandt imidlertid, at situationen for rohingyaer i Burma er forbedret, siden UNHCR og andre organisationer kom til Rakhine. 25 NaSaKa (Nay-Sat Kut-kwey) eller Border Immigration Headquater (BIHQ) er en særlig enhed, der opererer i det nordlige Rakhine, og som er ansvarlig for immigration, told og grænsekontrol. 18