Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer"

Transkript

1 Kan man synge både klassisk og rytmisk musik samtidig? SUSANNA EKEN Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (sang), Københavns Universitet (retorik) og Communication Studies, Boston. Har undervist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet samt på danske og internationale masterclasses. Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer siden valgte man side man var enten til det klassiske eller til det rytmiske og det er vel også derfor, at sanger-uddannelsen her i København er adskilt i to konservatorier det klassiske Kongelige Danske Musikkonservatorium, og det Rytmiske Musikkonservatorium, der til og med desværre har hver deres fysiske lokalitet. I dag lytter mange klassiske musikere lige så meget til rytmisk som til klassisk musik, og da adgangen til at aflytte musik på internettet er blevet så let, kan man opsøge og lytte til alt, hvad man får lyst til. Nutidens unge sangere har derfor et meget genrebredt musikkendskab, og det samme har deres publikum. Denne udvikling smitter naturligt også af på det pædagogiske område. I dag kan sangeleverne møde op hos sangpædagogen med et ønske om at synge mange forskellige kendte værker, der ikke nødvendigvis alle er i samme genre. Men er denne genrebredde overhovedet mulig set ud fra et vokalt perspektiv? Kan man også som professionel sanger synge klassisk og rytmisk musik samtidig? Der er ikke noget enkelt og klart svar på dette, men jeg vil i det følgende ganske kort beskrive de tanker og erfaringer, som jeg har gjort mig i mit mangeårige pædagogiske arbejde med både klassiske og rytmiske sangere på forskellige niveauer. 77

2 Jeg vil begynde med at opridse nogle klare forskelle mellem klassisk og rytmisk musik. Dernæst vil jeg beskrive det fællesområde, der nødvendigvis er, da det jo for begge genrer er stemmen, vi beskæftiger os med. Den klassiske sang er en reproducerende kunstart. Den er en del af vores vesteuropæiske kulturarv dens særlige æstetik har rødder tilbage til den barokke kastratsang og er blevet til gennem århundrederne siden. Sangeren skal opfylde specifikke klanglige og æstetiske normer samtidig med, at hun/han skal bruge sit sinds kunstneriske og musikalske potentiale til at formidle musikken. Stemmen skal være register-egal og tæt, have en naturlig bæreevne og kunne høres igennem et orkester uden forstærkning, og den skal have et stort omfang med den samme klanglige identitet. Den klassisk skolede stemme skal tilhøre et fag, en type (sopran, tenor, mezzo-sopran, baryton, bas). Sangeren skal opfylde alle disse krav samtidig med at hun/han skal udtrykke sig personligt og spontant gennem musikken. Mødet mellem personlighed og personlig formåen og stoffet bliver brændpunktet, der skal interessere et publikum. Vi kan foretage en sammenligning med den klassiske sanger, den klassiske balletdanser og den klassiske instrumentalist. Det er heller ikke naturligt at balancere og danse rundt på tåspidserne men efter års træning kan det blive så naturligt, at følelser og handling kan udtrykkes på denne måde, så det virker spontant og naturligt. Instrumentalisten øver sig ofte fra barnsben mange timer dagligt for at få den rigtige balance mellem for eks. bue og strøg eller mellem hånd og tangent for at opnå hurtighed, smidighed og præcision. På samme måde skal den klassiske sanger øve sig i mange år for at udvikle sin stemme- og kropsmuskulatur, så den bliver smidig og udholdende. Der skal udvikles en ny natur. Den rytmiske musik er meget alsidig og er ofte direkte producerende, dvs. den beskæftiger sig med ny-skabt materiale. Der er ikke en fast æstetisk/klanglig norm, for den er ikke på samme måde båret af en lang vesteuropæisk kulturtradition. Her ser vi snarere store og indflydelsesrige ikoner, der har skabt stilarter og genrer med inspiration hentet fra mange dele af kloden. Inden for den rytmiske musik er der ikke et fast repertoire, der hører til en særlig stemmetype. Sangeren har instrumental frihed med hensyn til registrering klang og dynamik, især fordi det meste af musikken og mange tekster er nyskrevne, og derfor kan bære et udtryk, der er muliggjort af den enkelte sanger/musikers personlighed og talent. Der er plads til improvisation og der er plads til at bruge stemmen og teknikken i et uudtømmeligt kreativt samspil. Stemmens bæreevne er heller ikke afgørende, da forstærkning og lyd-mixing er en fast del af det musikalske udtryk. Den rytmiske sanger behøver ikke 78

3 nødvendigvis så mange års vokal uddannelse forud for sit eventuelle valg af sanger-professionen. Det er denne musikalske bredde, som sangpædagogen ofte møder i dag især på musikskoler eller i privatundervisning. På trods af disse forskelle er det så ikke muligt at udfolde sig både som klassisk og rytmisk sanger samtidig? Svaret er efter min mening, at nogle få kan men der er instrumentale grænser. Selvom du er en begavet sanger, kan du ikke synge Mozart den ene aften og hård rock den næste først og fremmest fordi muskulaturen ikke kan finde ud af omstillingen. Vil du brede dig genremæssigt, må det være med et repertoire, der er hensynsfuldt over for stemmen. Desuden er det også et spørgsmål om professionalisme. Inden for den klassiske musik er et højt professionelt niveau ensbetydende med megen øvning, fokusering og indlæring, så der bliver ganske enkelt ikke tid til at dyrke så mange andre musikalske former, som jo også kræver et tilsvarende niveau. Men på grund af den store musikalske alsidighed, som unge har i dag, er der alligevel en lyst til cross-over på et mindre ambitiøst niveau, og mange elever synger koncerter, hvor de boltrer sig i flere genrer. De foretager her et bevidst genrevalg ud fra et kendskab til og en fornemmelse for andet end klassisk musik. Denne musikalske alsidighed skal sangeren have talent for. Ikke alle har det, og blandingen skal tillige være sangligt hensigtsmæssig. Vil man synge halvdelen af en koncert i fuldregister, kan man ikke forvente, at stemmens lette hovedklangstoner i randregister er tilstede få minutter efter. Efter min mening skal man for bevæge sig hen over grænsen mellem klassisk og rytmisk musik, først og fremmest være i besiddelse af personligt, musikalsk talent, en bevidsthed om sig selv som sanger og dernæst stemmesundhed. Det personlige talent og selvforståelsen handler om at kende sit talents styrke og svaghed og være bevidst om sit særlige instrument dets fordele og ulemper, alt det jeg kalder for talentsammensætningen. En talentsammensætning består af stemmen, musikaliteten, kunstnerisk sans og talent for talentet. Man kan ikke lave om på sit medfødte instruments grundtype. En sanger kan for eksempel ikke selv bestemme, om han vil være bas eller tenor. En sanger kan heller ikke som en violinist eller en pianist gå ud og købe et dyrere og bedre instrument, hvis han ikke er tilfreds med kvaliteten af det, han har. Sangeren må lære at leve med sit medfødte instruments grundkvalitet og eventuelle mangler og gennem skoling forædle det medfødte materiale bedst muligt. Musikalitet et godt øre er ligesom intelligens et potentiale, der er medfødt. Dette potentiale kan man stimulere til udvikling og vækst ved at lytte til 79

4 musik og ved selv at spille et instrument. Jo tidligere et barn begynder at forholde sig til musik og eventuelt lærer at spille et instrument, jo lettere og mere legende bliver læreprocessen, og jo mere kan den medfødte musikalitet udvikles. Sammen med musikalitet hører også evnen til at lære og huske musik og evnen til at udvikle en pulsfornemmelse, klanglig sans og harmonisk forståelse og stilfornemmelse. Nogle har en bred musikalitet, dvs. sans for den musikalske stil i mange genrer andre er enten til ren rytmisk musik eller ren klassisk. Kunstnerisk kreativitet er lige så vigtig for sangertalentet som den medfødte stemme. Men hvad vil det sige at være kunstnerisk? Hvilke egenskaber har en kunstnerisk og kreativ personlighed? Kunstnerisk udtrykstrang formidler først og fremmest en indre fantasirigdom. Også dette talent er medfødt opvækstbetingelserne kan så stimulere eller hæmme det. Den kunstneriske personligheds møde med tekst og musik er som omtalt ovenfor brændpunktet, og i dette brændpunkt skal der være en spænding, der er stærk nok til at forplante sig til et publikum. Men en af sangerens vigtigste egenskaber er forvaltningen af det medfødte talent. Det jeg kalder for talent for talentet. Egenskaber som flid, koncentrationsevne og mentalt fokus er vigtige. En god lærer er ikke nok lige væsentligt er det, hvordan man som elev modtager undervisningen. En sangelevs psyke skal have høj koncentrationsevne, og den skal være modtagelig og fleksibel den skal være dynamisk og udadrettet. Nogle sang-elever har en stor sans for, hvad der kan og skal læres, og hvem, der kan lære dem det, og det er ofte dem, der kommer længst i det professionelle liv. Alle disse egenskaber skal forvaltes sammen med en forståelse af den individuelle stemmens muligheder og begrænsninger dette jeg kalder stemmesundhed og stemmetræning. Sang kræver en større og stærkere muskulær aktivitet end normal tale. Dvs. der stilles større krav i sang end i tale til selve stemmen, til den ventil, som stemmen egentlig er, krav, som den kan være mere eller mindre egnet til. Stemmemuskulaturen er underlagt de samme fysiske love som al anden muskulatur dvs. den kan trænes og den kan trættes. Kunsten og kreativiteten må derfor udøves med en hvis grad af muskulær hensigtsmæssighed, fordi selve det muskelfysiologiske og medfødte sætter nogle grænser for udfoldelsen. Man kan derfor sidestille den fornuftige og hensigtsmæssige uddannelse af stemmen med al anden atlet-træning. Vil vi gerne forøge dens ydeevne, må vi træne så fornuftigt og hensigtsmæssigt som muligt. At bruge stemmen til musikalsk kunstnerisk udfoldelse er en sportsgren og ved at have den indfaldsvinkel til det individuelle instrument til den enkelte sanger kan man analysere den enkeltes træningsbehov ud fra de individuelle stemme-instrumentale muligheder og behov. 80

5 Vi træner en stemme ved at lave lyde med den og et hensigtsmæssigt vokalarbejde udvikler stemmen til det, vi gerne vil have den til. Stemmen skal tillige støttes af kroppen og derfor er krops-holdning og vejrtræknings-teknik også en vigtig del af stemmetræningen. Omvendt kan vi, ved forkert brug af stemmen for eks. ved overkompression eller manglende kropskontakt trætte og derved nedbryde muskulaturens funktionsdygtighed. Resultatet af en stemmemuskulær overbelastning er træthed, hæshed, ødemer, fonasteni. Alt sammen med til at skabe forhindringer for udfoldelse og udvikling for en sanger. Der er store individuelle forskelle på stemmer. Selv inden for gruppen af det, vi kalder for gode stemmer det vil sige stemmer med interessant klang og måske stor bæreevne er der store forskelle. Nogle(få) stemmer kan tåle stærk overbelastning og mange timers brug uden at trættes og fungere uden problemer i mange år andre stemmer trættes nemt og bliver overbelastede ved det mindste fejltrin. Men selvom der er disse store individuelle forskelle, kan vi ikke danne en hensigtsmæssig pædagogisk metode eller drage generelle konklusioner ud fra super-talenterne. Vi må danne metode ud fra det normale altså for dem, der er flest af. Det er en vigtig distinktion i denne pædagogiske sammenhæng. I udviklingen af en unge sangstemme er det vigtigt at vide, at vi sammen med denne grundforståelse om stemmens muligheder, om træning og overbelastning som følgesvend har ungdomstidens store muskulære rehabiliterings-evne. Ung og stærk muskulatur regenererer hurtigt efter overbelastning. Det gør stemmen derfor også. Får man ondt, bliver hæs, lyder stemmen unormal så aftager dette hurtigt for den unge sanger på grund af muskulaturens hurtige regenerationsevne. Men denne evne aftager desværre drastisk med alderen. Og sangeren i slutningen af 30 erne kan ikke overbelaste sin stemme på samme måde, som hun/han kunne, da hun/han var 22 år. Der ligger derfor et stort ansvar i uddannelsestiden hos musikskolerne, hos konservatorierne og pædagogerne. Sangerne skal sang-uddannes til en kropslig-vokal selvindsigt, så stemmen kommer til at fungere sundt på egne præmisser uanset genre. Det er med selvforståelsen af eget potentiale, at man kan afsøge mange forskellige vokale udtryksformer. Der findes mange beskrivelser på brug af fuldregister, randregister, mix-register, falset, twang, overdrive, belting, growling mm., og efter min erfaring kan alle disse funktioner bruges, hvis man har talent og lyst og ud fra et kendskab til egen krop og funktion. Det er også muligt at afvige fra det hensigtsmæssige at svine med stemmen hvis man ved, hvordan man skal komme tilbage på et sundt og hensigtsmæssigt spor, både i tale og sang. For selv om det usunde kan være et personligt vare- 81

6 mærke, så må man som pædagog holde fast i, at stemmesundhed og -hygiejne kan udvikle stemmen og give eleven en personlig udfoldelsesfrihed og lang vokal levetid. På den måde er den rytmiske sanger at sammenligne med andre instrumentalister og klassiske sangere: Jo større indsigt og beherskelse, jo større valgfrihed. Med denne grundforståelse for talent og instrument for genrevalg og vokal sundhed og fornuftig brug i uddannelsesårene, kan en stemme uddannes til mange års brug. Der jo ikke fornuft i hverken på det personlige eller samfundsøkonomiske plan at bekoste en 5-årig dyr højere uddannelse på et konservatorium, hvis det resulterer i en kort karriere bremset af, at stemmen ikke kan holde til professionen. Min holdning er altså, at man som sanger-instrumentalist træffer nogle personlige valg af musikalske genrer og musikalsk-vokal udfoldelse ud fra smag, talent og vokal formåen. Genrevalget har nogle konsekvenser. Vil man synge den klassiske musik SKAL man have et stort medfødt vokalpotentiale, et nemme for at opfylde den klassiske musiks krav, så det, man udtrykker, kommer til at lyde smukt, spontant og naturligt. Vil man synge og skabe rytmisk musik er disse krav er ikke nødvendigvis til stede. Her kan man dyrke sin medfødte og uforarbejdede stemme som et personligt varemærke. Individualiteten det unikke og selvstændigt personlige er vigtigt både musikalsk og vokalt, men også her er stemmesundhed afgørende for valgfrihed og lang karriere. Nutidens alsidige musiksmag giver den unger sanger mange muligheder både med den reproducerende og den nyskrevne musik, og cross-over altid vil være muligt for dem, der besidder talent og vokalt overskud. Tager vi udgangspunkt i de sangere, som der er flest af, må konklusionen imidlertid være, at det mest hensigtsmæssige er at tage konsekvensen af sit valg og arbejde mod det højst mulige niveau i enten den klassiske eller den rytmiske genre. 82

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso.

I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso. Billeder af Vand I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso. Projektets sigte er en kunstnerisk oplevelse, der bryder

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur:

Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Sang æstetisk set Stemmens lyde sat i æstetisk form - med eller uden ord Malene Bichel, sanger og proceskonsulent Sang eksistentielt set:

Læs mere

Dette citat er for mig det smukkeste udgangspunkt for det vokale arbejde

Dette citat er for mig det smukkeste udgangspunkt for det vokale arbejde At bryde ud i sang MARGRETE ENEVOLD Har i en årrække undervist i hørelære, sang, sangpædagogik og børnekormetodik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og arbejdet med børns og unges stemmer bl.a.

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

giv dit barn en gave for livet

giv dit barn en gave for livet Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

den menneskelige stemme Psyke Soma Funktion Kommunikation

den menneskelige stemme Psyke Soma Funktion Kommunikation SUSANNA EKEN den menneskelige stemme Psyke Soma Funktion Kommunikation INDHOLD FORORD INDLEDNING 1. PSYKE OG SOMA ARV DET MEDFØDTE TALENT 8 MILJØ OPVÆKSTBETINGELSER 11 SANG SOM PROFESSION 16 DEN SAMFUNDSMÆSSIGE

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850

Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne s dagpleje Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne Grundvad Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Gospel Sisters Antal medvirkende: 4 Målgruppe: Indskolingen Genre: Blues/gospel, vokal Gospel Sisters Gospel Sisters onid=277 Luften er tyk af gospelglæde, når den sprængmusikalske og særdeles skolekoncerterfarne

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit s dagpleje Berits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit Skovlund Poulsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole MUSIKKLASSER HVAD ER MUSIKKLASSER? Musik hele ugen Musikklassen er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2015 optager

Læs mere

Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro

Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro 2016 Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro Uge 27 3/7-9/7-2016 Side 2 Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro og indre balance Kurset er for dig, der gerne vil nå lidt længere

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet

Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet Smag på kulturen I Kultur har vi et ønske om, at børn får smag for kunst og kultur i deres hverdag. Smag på kulturen er tænkt som en appetitvækker til

Læs mere

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum Puderum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at kunne boltre

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2011-2012 Gratis tilbud til musiklærere ved folkeskoler i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner når børn finder

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011. DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ Pædagogisk læreplan for de seks temaer: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROG KROP OG BEVÆGELSE NATUREN OG NATURFÆNOMENER

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

FORANDRING. Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl. Lidt om Rytmisk Musikkonservatorium (RMC)

FORANDRING. Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl. Lidt om Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) FORANDRING - noter fra TALENT-DK Inspirationsmøde den 21. maj 2014 Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl Oplægget på TALENT-DKs 3. inspirationsmøde i 2014 stod Jesper Sveidahl for. Jesper Sveidahl

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad

Læs mere

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet En verden fuld af musik Musikskolen handler ikke

Læs mere

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven

Læs mere

Sangens kår i Sangens År

Sangens kår i Sangens År Sangens kår i Sangens År Kære sminister Bertel Haarder! Med stor glæde og forventning har jeg hilst Sangens År velkommen flot initiativ, der under pressens og din bevågenhed officielt blev indledt ved

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere