Faglæreuddannelsen Workshop om Smart Grid Sønderborg d. 25. juni 2013

Transkript

1 Faglæreuddannelsen Workshop om Smart Grid Sønderborg d. 25. juni

2 Agenda Dansk Energi Smart Grid Hvad er Smart Grid Regeringens Smart Grid Nationale Smart Grid projekter VE-direktivet Fremtidens elektrikere side 2

3 Dansk Energi Dansk Energi Erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Vi arbejder på at sikre energiselskaberne de bedste og frieste vilkår til at konkurrere og udvikle sig på for at sikre udvikling, vækst og velfærd i Danmark Afdelinger Politisk sekretariat Juridisk sekretariat Analyseafdeling Energispareindsats Dansk Energi Forskning og Uddannelse Teknisk afdeling Elforsk Uddannelse side 3

4 Energiselskabernes organisation side 4

5 Dansk Energi Medlemsforeninger Dansk Energi, brancheforening for Netselskaber i Danmark Dansk Elhandel, brancheforening for elhandelsselskaber Dansk Energi - Produktion, brancheforening for produktionsselskaber Dansk Elbil Alliance Dansk Energi Gas Dansk Energi - Branchefællesskabet for Intelligent Energi (ienergi) Desuden tilknyttet Dansk Energi Associerede medlemmer side 5

6 Netselskaber 2013 (oktober 2012) side 6

7 Forsyningspligtselskaber Energi Nord Forsyning A/S Frederikshavn Forsyningspligt A/S Nyfors Energi A/S EnergiMidt Forsyning A/S Scanenergi Elsalg A/S Lokalenergi Forsyning A/S Forsyning A/S Elgas A.m.b.A. Energi Fyn Forsyningspligt A/S SEAS-NVE Strømmen Forsyningspligtområdet er identisk med netselskabsområdet side 7

8 400 kv hele landet: Energinet.dk Transmissionsselskaber Frem til 2012 Øst for Storebælt: Energinet.dk KE Transmission A/S SEAS-NVE A.m.b.A./ SEAS Transmission A/S Energinet.dk ØSTKRAFT Net A/S Øvrig transmission: Vestjyske Net A/S FynsNet a.m.b.a NV Net Amba Midtjyske Net A/S Sydøstjyske Net A/S Syd Net A/S N1 A/S side 8

9 Det danske gassystem Dansk Energi Gas DONG Energi Danmark TRE-FOR Energi Nord SE Sydfyns Elforsyning OK E.On Nordjysk Elhandel Shell Kilde: Gasmarked.dk side 9

10 Kim Andersen Uddannet Akademi Ingeniør år i rådgiverbranchen Rådgiver for kommunale og private elforsyning (11 år) Tårnby Overdækningen (2 år) Elforsyningen Køge Kommune (5 år) SEAS (4 år) SEAS/NVE (4 år) 2 år i rådgiverbranchen Dansk Energi - Chefkonsulent Branchefællesskabet for intelligent energi (ienergi) Fremtidigt elsystem på Færøerne Konsulent opgave for elselskaber i Jylland side 11

11 Hvad er Smart Grid? side 12

12 side 13

13 Fremtiden side 14

14 Smart Grid Styring af elproduktionen Første prioritet Aktive elkunder Automatisering og styring Varmepumper El-biler Energieffektivisering Solceller side 15

15 Intelligent el-system side 16

16 kw kw I fremtiden Døgnvariationskurve for forbruget ud af en 0,4 kv udføring Elbiler (40% af hustande har EV) Varmepumper Normalt forbrug Maks. Tilladelig belastning Time Døgnvariationskurve for forbruget ud af en 0,4 kv udføring Elbiler (40% af hustande har EV) Varmepumper Normalt forbrug Maks. Tilladelig belastning Time side 17

17 Wind power Demand Wind power Demand side 18

18 Vind, Sol, Varmepumper Centrale kraftværker Decentrale kraftværker Vindmøller side 19

19 I fremtiden bliver vi små fleksible forbrugere! Stort potentiale for varmepumper i områder uden kollektiv varmeforsyning Grøn: Fjernvarme, Gul: Naturgas, Rød: Oliefyr i område IV (potentielt varmepumpe) Kilde: ENS Energidata ( og BBR side 20

20 side 21

21 Systemansvarlig transmissionsselskab side 22

22 side 23

23 Hjælper det Tror I på Smart Grid? side 24

24 Fremtiden ifølge Der findes ingen alternativ strategisk retning for dansk energipolitik Kun uenighed om hvem som skal betale og hvem som skal have tilskud side 25

25 Smart Grid Dansk Energi & Energinet.dk 27. April 2012 side 26 Kim Andersen Dansk Energi, Præsentation af arbejdet omkring delanbefaling 22, 23 & 24

26 Nationalt: Energipolitiske udfordringer Nye nationale mål: 2020: 50% af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind 2020: Danmarks udslip af drivhusgasser reduceres med 40% ift : Kul udfases fra danske kraftværker 2030: Oliefyr udfases 2035: 100% vedvarende energi i el- og varmeforsyningen 2050: 100% vedvarende energi i Danmark side 27

27 Energiaftalen 22. marts 2012 To karakteristika - bred og lang side 28

28 Energiaftalen Mål: Mere end 50% vind i MW havvind, 500 MW kystnære, 1800 MW landvind (netto 500 MW) Mål: Et energieffektivt samfund Energiselselskabernes spareforpligtelse fordobles til 2020 Mål: Vedvarende energi i energiforsyningen Kul til biomasse i kraftvarmeværkerne Øget og mere ligeligt tilskud til biogas Tilskud til sol og bølger Diverse virkemidler Velfungerende internationalt elmarked Stærke transmissionsforbindelser Smarte elnet og flernaflæste timemålere Fleksibelt forbrug side 29

29 Offentlig-privat politikudvikling Efterår 2010 klima- og energiministeren nedsætter smart grid-netværk Efterår 2011 netværket fremlægger sine anbefalinger Forår 2012 status viser fremdrift i 28 ud af 35 anbefalinger Efterår 2012 workshop med netværk+ hos Energinet.dk Forår 2013 lancering af smart grid-strategi Konklusion: Lang proces, men strategien er bredt accepteret af energibranchen, og smart grid er i Danmark gået fra FUD til politik

30 Hvorfor smart grid? Smart grid-potentialet kan løse en del af energisystemets fremtidige udfordringer omkostningseffektivt. Balancering i transmissionsnettet mere vind Flaskehalse i distributionsnettet nyt elforbrug

31 Udvikling af elmarkederne Udvikling af elmarkederne afgørende for at skabe et prissignal til forbrugerne

32 Fjernaflæste timeelmålere Gled ud af Vækstplan DK.. men: - Klart regeringsmandat - Jf. energiaftalen skal der søges indgået en aftale med distributionsselskaberne - Smart grid-strategi leverer argumenterne. - Hjemmel for ministeren forhandles nu reglerne senere Politiske parametre: Pris for forbrugerne og manglende fordele for små forbrugere

33 Politiske rammevilkår Tilskud og afgifter - lagring, varmepumper, dynamiske afgifter Regulering - Timemåling, timeafregning Sikkerhed om kursen - Bred energiaftale med markant udbygning af VE - Billiggørelse af grøn omstilling

34 Markedsløsninger aktivering af forbrugerne Smart grid kan ikke indføres ved lov! forbrugerne skal se en værdi i at stille fleksibilitet til rådighed med et minimum af involvering - Nye elprisprodukter evt. i kombination med andre produkter - Home automation inkl. energibesparelser og andre services - Grønt image

35 De vigtigste initiativer Energibranchen skal drive smart grid-udviklingen ved at udvikle energimarkederne, så prissignalerne forstærkes og slår igennem i konkrete elprodukter Det politiske system skal fremme den basale infrastruktur og hjælpe til at fremme investeringssikkerhed via politisk commitment

36 Erhvervspotentialet Danske styrkepositioner - Systemløsninger - Markedsløsninger - Store demonstrationsmiljøer - Top 6 FUD-investeringer i EU og højeste pr indbygger (30 euro) - Politisk stabilitet Markedsforventninger (euro): EU: 5 mia voksende til 56 mia. i 2020 USA: mia. indtil 2030 (modernisering inkl. smart grid) Kina: Gennemsnitligt 7 mia. om året mio. smart meters

37 Smart Grid projekter side 38

38 READY projektet (NEAS Energy, EA-Energianalyse m.fl) ( ) Hovedformålet med READY projektet er udviklingen af en Smart Grid klar Virtual Power Plant (VPP) server. VPP serveren skal være en enhed, som kan kontrollere tusindvis af varmepumper, men som fungerer som én kontrollerbar enhed for operatøren, således at reguleringen af varmepumperne kan bydes ind i markeder til gavn for elsystemet Smart City Kalundborg (SEAS-NVE, SPIRAE, DE m.fl.) (120 mio. DKK: ) Projektet skal demonstrere og derved omdanne energiforsyningen i Kalundborg til en åben platform, hvor forskellige leverandører af energi og services kan tilbyde innovative løsninger indenfor energi og miljø. eflex (DONG Energy) (Afsluttet) DONG Energy Eldistribution testede, om 155 familier var villige til at flytte rundt på deres elforbrug. Nyudviklet ITudstyr, en social medieplatform og antropologer giver viden om, hvad der skal til for at stimulere et mere fleksibelt forbrug. Der er behov for denne indsigt i forbrugsmønstre, fordi energisystemet står over for en radikal forandring. Innovation Fur (EnergiMidt, Skive kommune) ( ) Innovation Fur skal være et unikt udstillingsvindue for fremtidens teknologier. Fur bliver stedet, hvor en række IT- og energiprojekter afprøves i fuld skala. Visionen er at demonstrere, hvordan moderne teknologi og energirigtige løsninger kan være med til at skabe fremtidens energivenlige og bæredygtige samfund ipower (DTU-CEE, DONG Energy, DE, m.fl.) (120 mio. DKK: ) Bredt projekt. Analyser, udvikling og demonstration af IT-systemer til aggregering og handel med fleksibelt forbrug på markedsbaserede vilkår. Projektet ønsker med sine resultater at reducere usikkerhed for SMV ere i opbygning af forretning på Smart Grid aktiviteter Celleprojektet (Energinet.dk, SydEnergi, SPIRAE m.fl.) (100 mio. DKK: ) Demonstration af styring og regulering af decentral produktion i real-tid, via online overvågning af distributionsnet. Mulighed for forskellig regulering af aktiv og reaktiv effektflow, inkl. muilighed for overgang til område-ø-drift side 39 og blackstart support til transmissionsnettet. PowerHub (DONG Energy) (igangværende) Det overordnede mål med Power Hub-projektet er at indsamle erfaringer og viden som basis for at Power Hub på længere sigt vil kunne styre elforbrugende og -producerende enheder de steder i samfundet, hvor det er praktisk muligt og økonomisk fordelagtigt for alle involverede. EcoGrid.eu (Energinet.dk, Østkraft m.fl.) (156 mio. DKK: ) Europas største Demonstrationsprojekt indenfor Smart Grid. Fleksibelt forbrug til støtte på overordnet elsystem niveau, der kan åbne op for øget integration af vindkraft Teknologier inden for elmarked, aktive Kim Andersen, distributionsnet Chefkonsulent og forbrugeradfærd bliver udviklet og afprøvet.

39 ipower (DTU-CEE, DONG Energy, DE, m.fl.) (120 mio. DKK: ) Bredt projekt. Analyser, udvikling og demonstration af IT-systemer til aggregering og handel med fleksibelt forbrug på markedsbaserede vilkår. Projektet ønsker med sine resultater at reducere usikkerhed for SMV ere i opbygning af forretning på Smart Grid aktiviteter side 40

40 ipower ipower - en vigtig brik i fremtidens danske Smart Grid ipower er en samarbejdsplatform med deltagelse af 16 virksomheder og 10 universiteter ipower vil medføre samfundsmæssige besparelser, fordi man med et Smart Grid undgår at skulle foretage omfattende investeringer i distributionsnettet ipower betyder, at alle husstande automatisk kobles på den billigst tilgængelige el ipower kan åbne for dansk eksport af teknologier til henholdsvis Smart Grid og intelligent styring af fremtidens hvidevarer og elbiler mv side 41

41 C:\Users\kan\Desktop\_iPower_rough3.mp side 42

42 EcoGrid EcoGrid på Bornholm: Prototype på hvordan et Smart Grid kan styre el-bruget deltagere 30 MW Vind 16 MW centrale værker (biomasse) 2 MW Biogas 1 MW solceller side 43

43 EcoGrid Installatører skal undervises i opsætning og brug af udstyret, hvorefter egentlige installationer på begyndes. Incitament El-prisen forskellige tariffer side 44

44 EcoGrid Økonomisk incitament for at flytte forbruget. Styrbare enheder Opvaskemaskine, varmepumpe, el-vandvarmer, el-radiatorer og el-bil, kan indstilles til at køre, når strømmen er billigst. Manuelt styrbare enheder Opvaskemaskine, tørretumbler og vaskemaskine kan startes manuelt, når strømmen er billig. Ikke-styrbare enheder Visse apparater vil der ikke være fornuft i at styre efter prisniveauer. Det kan være lamper, TV, computere og køkkenmaskiner side 45

45 Smart City Kalundborg Formålet at demonstrere den optimerede anvendelse af vedvarende energi og decentral energiproduktion og energistyringsmuligheder Opfylde de nationale og regionale energimål. Energy Services Hub (ESH) vil forvandle distribuerede ressourcer elektriske køretøjer (elbiler) solceller (PV) bygninger en elektrisk færge Til produkter som kan understøtte til optimeringen af netdrift side 46

46 Smart City Kalundborg Deltagere SEAS-NVE Kalundborg Kommune Spirea ABB Schneider Electric Danfoss 100 mio. DKK EUDP støtte ca. 45 % Egenfinansiering ca. 55 % side 47

47 side 48

48 side 49

49 Solcelle-anlæg Kilde: IEA En times solskin ~ det årlige globale energiforbrug side 50

50 VE-direktivet VE-direktivet Vedvarende energikilder skal sikre en effektiv reduktion af EU s drivhusgasudledning. Direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) har til formål gradvist at øge andelen af vedvarende energikilder i EU s samlede energiforbrug til 20 % i Direktivet indgår som et vigtigt element i EU-Kommissionens samlede klima- og energipakke til at nedbringe EU s drivhusgasudledning. Direktivet er desuden med til at forbedre EU s forsyningssikkerhed side 51

51 Ny lovgivning for små VE - anlæg Solcelleanlæg: Ny model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg Overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg Der foreslås en overgangsperiode på 20 år for alle eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler. I overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret fortsætte med den årsbaserede nettomålerordningen, hvorefter solcelleanlæg overgår til timebaseret nettoafregning med afsætning af overskudsproduktion på markedsvilkår, så afregningsprisen efter overgangsordningens udløb svarer til markedsprisen. Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af anlæggenes levetid. Efter overgangsperioden overgår øvrige VE-anlæg til timebaseret nettoafregning med afregning af overskudsproduktion efter de eksisterende regler i VE-loven side 52

52 Solcelle-anlæg Økonomi Virksomhedsordningen Afskrivning Håndværkerfradrag Anlæg P 6kWpeak Setpunkt i invertere Anlæg der svare til årsforbruget side 53

53 Installeret kapacitet (MW) Akkumuleret kapacitet solceller i DK Inst. Kapacitet (MW) 5% vækst per måned 15 MW vækst per måned År-Måned side 54

54 Ny lovgivning for små VE - anlæg Overgangsordning og skæringsdato Overgangsordningen gælder for de anlæg, som er nettilsluttet frem til dagen før lovforslagets fremsættelse samt for de anlæg, som overholder alle følgende kriterier: At der er indgået bindende aftale om køb inden fremsættelsesdagen, At netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforslagets fremsættelse (indebærer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk s stamdatablanket med henblik på registrering i Stamdataregisteret), og At anlægget er nettilsluttet senest 6 måneder efter fremsættelsestidspunktet side 55

55 Ny lovgivning for små VE - anlæg Dato for etablering af anlæg efter den gamle nettoafregningsordning I henhold til BEK nr /11/2012 Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, skal anlæg være nettilsluttet senest 20. maj 2013, for at disse kan nettoafregnes efter den gamle nettoafregningsordning. Under behandlingen af lovforslag L86, som bl.a. vedrører pristillæg til VE-anlæg og afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg, blev fristen for at få pristillæg og opnå afgiftsfritagelse i henhold til den gamle nettoafregningsordning ændret fra 20. maj 2013 til 31. december Loven er vedtaget i LOV nr af 23/12/2012. Energistyrelsen forbereder opdatering af nettoafregningsbekendtgørelsen, således at anlæg skal være nettilsluttet senest 31. december 2013 for at disse kan afregnes efter den gamle nettoafregningsordning. Energistyrelsen har tilkendegivet, at de vil udarbejde en ændring til bekendtgørelse om nettoafregning for egen producenter af elektricitet, således at den bliver i overensstemmelse med den vedtagne lov side 56

56 Ny lovgivning for små VE - anlæg Solcelleanlæg over 400 kw afregnes efter gældende regler. Begrænsningen på 6 kw installereret effekt ophæves for solceller, men bibeholdes for øvrige private VE-anlæg. Den nuværende afgrænsning af nettoafregningsordning til private og ikkeerhvervsmæssige anlæg ophæves side 57

57 Ny lovgivning for små VE - anlæg Nye solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg Den nuværende årsnettoafregning erstattes af timenettoafregning for alle VE-anlæg. Ny støttesats på 130 øre/kwh og elprisprognosen Den forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den efter 5 år er faldet til den gældende støttesats på 60 øre/kwh. Den overskydende elproduktion fra solcelleanlæg op til 400 kw afregnes med en midlertidigt forhøjet sats på 130 øre/kwh i 10 år fra nettilslutning side 58

58 Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Regeringen fremsætter den 20. marts 2013 lovforslaget i Folketinget, og det vil have virkning fra dags dato. For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. november 2012, dog senest den 19. marts 2013, ydes der pristillæg som i lov nr. 2 Nyt lovforslag nr. 3 For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kwh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kwh i de følgende 10 år side 59

59 Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, og nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg efter lov nr. 2 udgør 130 øre pr. kwh. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, og den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kw eller derunder pr. husstand. Gælder pristillægget i lov nr. 2 Disse anlæg kan forsat etableres på jorden side 60

60 side 61 Altinget Energi & Klima Trælse solceller Af Rasmus Helveg Petersen (R), klima- og energiordfører Solcellerne fylder alt for meget i energidebatten herhjemme. Jeg er efterhånden godt og grundigt træt af solcellerne, der afsporer vores arbejde for en grøn omstilling. For lad det være sagt med det samme: solceller er en dyr måde at fremstille strøm på, og hvis vi gav den samme støtte til al grøn strøm, som vi giver for den billigste af slagsen, så ville der ikke sidde mange solceller på tagene rundt omkring. Solceller er nemlig ikke lige så effektive som vindmøller, når det gælder om at fremstille CO2-fri strøm. Vi har imidlertid en tradition herhjemme for at støtte forskellige grønne energiformer, og i tilfældet solceller har vi støttet via den såkaldte nettomålerordning. Ordningen blev konstrueret på et tidspunkt hvor solcellerne var relativt dyre, og derfor kunne det næsten ikke betale sig at sætte dem op. Nu har vi så sidestillet prisen for solcellestrøm med prisen for strøm fra landvindmøller. Det vil formentlig betyde, at spekulationen ophører, for solcellerne er som sagt ikke nær så effektive som møllerne. Hvad kan man lære af det? For det første, så spekuleres der i grønne tilskudsordninger, og hvis vi giver lov, så er folk parate til at investere i grønne anlæg for at tjene penge. For det andet, at vi som politikere skal være omhyggelige med at prioritere. Det afgørende i den grønne omstilling kan ikke være hvilken teknologi, vi anvender - men hvilken pris omstillingen koster forbrugerne. Og der har solcellerne været trælse - vi kunne have fået mere grøn strøm for pengene ved at bruge de samme penge på vindmøller.

61 Antal Effekt [kw] side 62

62 side 63

63 Potentialet: 7700 danske arbejdspladser i det intelligente elsystem i side 64

64 Fremtiden Energieffektivisering Smart grid/små VEanlæg Lynbeskyttelse Solceller Elektriske installationer El-biler EMC Sikkerhed Miljø side 65

65 side 66

66 Tak for opmærksomheden side 67