Nr. 4. December 2003, 1. årgang. tætpåkræft. Kræftens Bekæmpelses Magasin TEMA: PATIENTER I BEHANDLING Meningsløs. Aalborg sygehuset 17 30

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4. December 2003, 1. årgang. tætpåkræft. Kræftens Bekæmpelses Magasin TEMA: PATIENTER I BEHANDLING 6-19. Meningsløs. Aalborg sygehuset 17 30"

Transkript

1 Nr. 4. December 2003, 1. årgang tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin 30 MILLIONER KR. TIL FORSKNING I MOBILSTRÅLER 4 TEMA: PATIENTER I BEHANDLING 6-19 XXXXXXXXXXX 30 AFSKED MED FARFAR 26 På patienthotel 12 Meningsløs Sorggruppe i kontakt til Aalborg sygehuset

2 information rådgivning HER KAN DU FÅ HJÆLP Kræftlinien Tlf Åbningstider: Mandag-fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage i København og Frederiksberg Strandboulevarden København Ø Tlf Fax på Frederiksberg Magnoliavej Frederiksberg Åben onsdage i ulige uger kl i Københavns Amt Nørgaardsvej Lyngby Tlf Fax i Frederiksborg Amt Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf Fax tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin i Roskilde Amt Jernbanegade Roskilde Tlf Fax Åben mandag til torsdag kl fredag efter aftale i Køge Torvet 11, Køge Tlf Åben hver torsdag kl i Holbæk Lægerne i Kirkestræde Kirkestræde 2, 2. tv Holbæk Tlf Åben hver onsdag kl i Storstrøms Amt Dania 5, Næstved Tlf Fax i Maribo Maribo Sygehus Sdr. Boulevard Maribo Tlf Åben torsdage i ulige uger kl Her kan du få hjælp - i Bornholms Regionskommune Medicinsk sekretariat Bornholms Centralsygehus 3700 Rønne Tlf i Fyns Amt Vesterbro Odense C Tlf Fax i Nordjyllands Amt Vesterå Aalborg Tlf Fax i Viborg Amt Rådgivningscentret Banegårdspladsen Viborg Tlf i Thisted Thisted Sygehus Højtoftevej Thisted Tlf Tlf. træffetid onsdage kl i Holstebro Netværks Cafeen Sønderlandsgade Holstebro Tlf Åben hver torsdag kl i Århus Amt M. P. Bruuns Gade Århus C Tlf Fax i Ribe Amt Jyllandsgade Esbjerg Tlf Fax i Sønderjyllands Amt Nørreport 4, Aabenraa Tlf Fax i Ringkøbing Amt Codanhus Fredensgade Herning Tlf Fax Åbner i januar 2004 Hvor intet andet er nævnt, er åbningstiden mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø Tlf Fax Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø tlf Giro: Tryk: Franzen Offset A/S Oplag ISNN: Redaktør: Otto Bühring, journalist DJ tlf , I redaktionen: Kurt Damsgaard, kommunikationschef DJ (ansvarshavende) tlf , Julie Herdal tlf , Lasse Foghsgaard tlf , Jytte Dreier tlf , Maja Nisted Kalenderredaktør Lena Møller tlf Billedredaktør Tomas Bertelsen tlf Produktion Lisbeth Faarkrog Eg Grafisk tilrettelæggelse Esben Bregninge Design tætpåkræft sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året Gratis abonnement på Kræftens Bekæmpelses elektroniske nyhedsbrev på 2 tætpåkræft

3 vi mener MOBILSTRÅLING SKAL UNDERSØGES En række internationale undersøgelser, herunder en fra Kræftens Bekæmpelse, viser, at strålingen (de elektromagnetiske felter) fra mobiltelefoner ikke er årsag til kræft i hjernen hos voksne. Men det er ikke blevet undersøgt, hvilke andre virkninger strålerne har på den menneskelige organisme som for eksempel koncentrationsbesvær og migræne. Vi ved ikke, hvor farlig strålingen fra mobilmasterne er, hvis den da er farlig. Det er aldrig blevet videnskabeligt undersøgt. Vi ved heller ikke, om strålerne (radiobølgerne) fra mobiltelefoner skader børn og unge. De er langt mere sårbare, fordi deres hjerne er under udvikling.vi har i flere år været klar til at gå i gang med en større nordisk undersøgelse om følgerne af børn og unges brug af mobiltelefoner.vore forskere har allerede søgt om penge til at få gennemført en sådan undersøgelse, men de har endnu ikke haft held til at få finansieringen på plads. Branchen anslår selv, at der alene sidste år blev solgt 1,2 millioner mobiltelefoner i Danmark. Mobiltelefonen må derfor sidestilles med andre daglige forbrugsvarer, og de bør ikke stå på hylderne uden varedeklaration. Det bekymrer befolkningen. Et massivt pres fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse om at få sat gang i de nødvendige undersøgelser er blevet hørt i Folketinget. Der er nu afsat 30 millioner kroner til at forske i, om strålerne fra mobiltelefoner og master reelt udgør et sundhedsproblem. Indtil det i givet fald er dokumenteret, at mobiltelefoner og mobilmaster er ufarlige, må tvivlen komme befolkningen til gode - især børn og unge. Det indebærer også, at der ikke indtil da stilles nye antenner op ved dagsinstitutioner og skoler. Anne Thomassen Formand Kræftens Bekæmpelse Aktuelt: 30 millioner kroner til forskning i mobilstråler 4 TEMA: BEHANDLING Farmor på patienthotel 12 Strålebehandling i Odense på et kvarter 14 Patientberetning: Sjusk og ventetider til kontrol 16 indhold Erik Rasmussen: Behandlet som sygdom og ikke som menneske 6 En hjælpende hånd: Frivillig på Amtssygehuset i Herlev 10 Patientberetning: Tilfældig kommunikation med sygehuset 17 Forskerportræt: Bobby Zachariaes hypnotiske univers 18 Fotocollage: Tredje gang lykkens gang? 22 Træk støtten fra i skat 24 Super supper: I dag er suppe en trend 26 Sorggruppe i Aalborg: Teenagere støtter hinanden millioner kroner til forskning: Fem nye kræftprofessorer 32 Jubilæumsforestilling i Det Kongelige Teater Kalenderen - 2. Sektion 6 Alt om kræft - tætpåkræft 3

4 nyheder aktuelt MOBILSTRÅLER 30 MILLIONER KRONER TIL FORSKNING I MOBILSTRÅLER Først fik den støtte fra teleselskaberne, så slap pengene op, nu kommer politikerne danskernes bekymring i møde og betaler for mere forskning i mobilstråler Af Hanne Sandvang og Jytte Dreier Foto Tomas Bertelsen Følg debatten på Flere og flere danskere får mobiltelefon, og det får forskere til at interessere sig for, om der kan være en sundhedsfare ved at bruge dem. Kræftens Bekæmpelse har forskningschef Jørgen H. Olsen og overlæge Christoffer Johansen siddende i en ekspertgruppe i Sundhedsstyrelsen. Gruppen finder ud af, at de nemt kan forske i mobilstrålerne ved at sammenkoble mobilselskabernes kunderegistre og det danske cancerregister Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning indleder et samarbejde med Telestyrelsen, Sonofon og TeleDanmark mobil om at undersøge risikoen for kræft blandt mobiltelefonbrugere. Sonofon og TeleDanmark leverer kopi af deres kundearkiv og støtter undersøgelsen med en million kroner. Undersøgelsen er den første af sin art. Dengang kunne man ikke koble mel- 4 tætpåkræft

5 Ny forskning skal dokumentere, om børn tager skade af at tale i mobiltelefon lem brugere af mobiltelefoner, et centralt personidentifikationssystem (CPRnummeret) og et landsdækkende kræftregister i noget andet land i verden I 1999 løb pengene ud, og Kræftens Bekæmpelse måtte stoppe undersøgelsen. Foreningen søgte herefter alle danske operatører på markedet om yderligere kroner for at få undersøgelsen gjort færdig. Den daværende sundhedsminister ønskede, at undersøgelsen blev gennemført. Han mente, at forbrugerne havde en interesse i at få afdækket, om der er en øget risiko for at udvikle kræft, hvis man taler i mobiltelefon. Ministeren støttede Kræftens Bekæmpelses henvendelse til operatørerne ud fra samme devise - de måtte som producenter også være interesserede i at få afklaret, om der er en risiko. Kræftens Bekæmpelses forskere fik ingen penge af operatørerne, men finansierede selv resten af undersøgelsen gennem midler fra andre fonde Den 7. februar 2001 blev undersøgelsen offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute. Den viste, at voksne ikke får kræft i hjernen af at tale i mobiltelefon. Flere internationale undersøgelser har siden vist, at radiobølgerne fra mobiltelefoner ikke er årsag til kræft hos voksne. Kræftens Bekæmpelse anbefalede dengang - og gør det fortsat - at man anvender forsigtighedsprincippet, når det handler om børns brug af mobiltelefoner. Foreningen opfordrede operatørerne og industrien til at betale penge til en fællesnordisk undersøgelse, så man kunne få dokumenteret, om børn og unge får kræft af at tale i mobiltelefon I sommer sendte regeringen en redegørelse ud, der konkluderede, at radiobølger fra mobiltelefonnettets sendemaster ikke udgør en sundhedsmæssig risiko. Men 1. november sagde et bredt flertal i Folketinget ja til at bruge 30 millioner kroner på at forske i, om strålerne fra mobiltelefoner og master er et sundhedsproblem. Denne beslutning blev bl.a. truffet på baggrund af krav fra Kræftens Bekæmpelse om at forske i mobilstråler. Et krav, foreningen bl.a. rejser på grund af bekymring blandt forældre, som vil have mobilmaster væk fra skoler og børnehaver, og fra mange kommuner, som vil forbyde flere master. Halvdelen af pengene til ny forskning i mobilstråler kommer fra statens forskningsråd og resten fra Videnskabsministeriet. Politikerne opfordrer teleselskaberne herhjemme til at fortælle, hvor de har opstillet master. Et ekspertpanel, Sundhedsstyrelsen sammensætter, skal vurdere den hidtidige forskning i mobilstråler og diskutere, hvilke spørgsmål der nu skal afklares. tætpåkræft 5

6 Turen begynder kl Erik løber i gennemsnit 7 kilometer fire gange om ugen. DU HAR KRÆFT. DET ER MEGET ALVORLIGT. DU HØRER NÆRMERE Da Erik Rasmussen fik kræft og for første gang kom i nærkontakt med det danske sundhedsvæsen, fik han et chok. Lægerne behandlede ham som en sygdom og ikke som et menneske. Han blev nødt til at søge andre veje for at finde den omsorg og hjælp, han skulle bruge for at overleve Af Julie Herdal Foto Tomas Bertelsen TEMA OM BEHANDLING I Kræftens Bekæmpelse får vi mange breve, s og telefonopkald fra mennesker, der som kræftpatienter eller pårørende har været i kontakt med de danske sygehuse. Nogle er glade for deres behandling andre kritiske. I dette nummer af tætpåkræft sætter vi fokus på begge sider: Vi giver plads for ønsket om bedre kommunikation, sammenhæng og menneskelig omsorg på sygehusene og viser, hvor nemt det kan være at være indlagt på patienthotel eller at gå til strålebehandling i Odense. Erik forlod Rigshospitalet og gik over mod taxiholdepladsen. Du hører nærmere. Det var alt, lægen havde svaret. Hans milde grå øjne havde aldrig før set med så stor forvirring på verden. Hvad skulle han stille op med sig selv nu? Det var den 22. januar Med hjertet hamrende i brystet havde han spejdet efter et lettet, ubekymret udtryk i lægens øjne. Men han trak i stedet Erik ind i et sterilt undersøgelseslokale og sagde Vi har desværre fundet ondartede celler. Nu skulle han hjem til Sidsel og fortælle, at hendes mand havde en livstruende kræftsygdom. Og han kunne ikke engang sige, hvad de skulle gøre. For han vidste det ikke. Han ville bare høre nærmere. NY DAGSORDEN Hvordan kunne han - sund, rask, i topform, aldrig-ryger - få kræft? Alle de beroligende bemærkninger fra folk - og fra lægerne selv var ligegyldige nu. Den store bule, han for fire dage siden følte på sin hals, var ikke en vandcyste, TEMA: men en kræftknude BEHANDLING i mandlen, som havde dannet en dattersvulst lige ved siden af. Eriks karriere drønede af sted. Om kort tid skulle han på vegne af sin virksomhed, Mandag Morgen, holde foredrag for erhvervsledere og politikere om udfordringerne i vidensamfundet. Men koncentrationen flygtede.alle de andres udfordringer i fremtiden forekom pludselig ligegyldige i forhold til den, han selv stod over for nu. Næste dag skulle han til sin første strålebehandling. EN ENGEL DERHJEMME Efter en læge på hospitalet konstaterede, at det var sandsynligt, at han ville dø af sin sygdom stod det klart for Erik, at der måtte andre midler til end strålebehandling, hvis han skulle overleve: Sidsel blev den centrale person, der samlede trådende for Erik gennem hele behandlingen. Alt det, som systemet skulle have hjulpet med, gjorde Sidsel. Hun påtog sig ansvaret for at have overblik og bevarede kontinuiteten gennem hele behandlingsforløbet. Sammen lagde Erik og Sidsel en strategi for, hvad Erik 6 tætpåkræft

7 Eriks yngste søn, Thomas går i 1. klasse. Akupunktør Søren Ballegaard lindrer Eriks bivirkninger i halsen. tætpåkræft 7

8 Dagens møde i Mandag Morgens redaktionsledelse. Til venstre for Erik sidder Kalle Jørgensen, til højre Jasper Steen Winkel. Aftensmad og Disneysjov. 8 tætpåkræft

9 selv kunne gøre for at styrke sin krop. Det blev til en fælles kamp for at overleve kræften.ventetiden mellem behandlingerne på hospitalet blev gjort til forberedelsestid. Grøntsager, lyst kød, frugtsaft, urtete, forskellige dråber og kosttilskud blev sat ind for at opruste immunforsvaret og akupunktur for at forberede Eriks halsvæv på den heftige beskydning fra lægernes strålekanoner. Med enorm støtte fra Sidsel og fra venner kæmpede Erik de næste otte måneder en indædt kamp for at holde sammen på sig selv, mens krigen mod kræftcellerne rasede i hans krop. NÅ JA Den 20. august 1999 var både svulsten og metastasen strålet og skåret væk fra Eriks hals.af de cirka tusind danskere, der hvert år får kræft i hoved-halsområdet, overlever omkring halvdelen deres sygdom. Erik var en af dem. Hans overlevelsesstrategi virkede. Erik mener, at akupunkturen hjalp hans hals gennem den komplicerede operation:vævet var på trods af 35 strålebehandlinger smidigt nok til, at lægerne kunne undgå at skære vigtige nervebaner over. Eriks egen handlekraft havde sikret ham førligheden. Men lægebesøgene var uændrede.til kontrol i september 2003: Vi kan konstatere en indsnævring af spiserøret. Den kvindelige læge peger på røntgenbilledet af Eriks hals. Nå, men hvad så? Bekymringen kommer snigende igen. Det kan være arvæv, men vi ved det ikke. Derfor bliver vi nødt til at have dig i fuld narkose, for at undersøge det nærmere. Tankerne accelererer, pulsen stiger. Undersøge ham nærmere. Hvis hun bare vidste, hvilket forløb han havde været igennem. Det var præcis, hvad lægerne sagde til ham dengang Det er nok en vandcyste, men vi bliver nødt til at undersøge dig nærmere for at være sikre. Men hun var bare endnu en læge, der ikke kendte ham. Ikke kendte til lige netop Eriks sygdomsforløb. Hun overbragte egentlig bare en besked fra røntgenfolkene. MÅSKE IKKE FORGÆVES I dag er Erik ikke et sekund i tvivl om, at det var hans egen kampvilje og Sidsels utrættelige støtte, der gav ham styrke til at overvinde kræften. Hans overlevelsesstrategi udkom som bog i oktober. I håbet om at hjælpe andre kræftpatienter. Og hjælpe læger til at forstå, at livet forandrer sig for altid fra den dag, man får kræft. Slaget står både i patientens krop og sind. Måske er min sygdom så ikke forgæves, tænker han, inden han forlader sit store, lyse kontor midt i København på vej til næste møde. BEDRE KOMMUNIKATION HJÆL- PER BÅDE LÆGE OG PATIENT De fleste bøger og undersøgelser, Erik Rasmussen har læst om kræft, kommer til samme konklusion: Hvis lægen og patienten har en god kommunikation, oplever patienten sin sygdom mere positivt og er derfor mere motiveret for selv at handle. På den måde lykkes behandlingen bedre, og det gavner både læge og patient. TEMA: BEHANDLING AKTIVER PATIENTEN -Patienten er sundhedsvæsenets største uudnyttede ressource, siger Erik Rasmussen: Lægerne skal drage patienten ind i behandlingen af sygdommen, og patienten skal ikke bare vente, men aktivt forberede sig til behandlingen. -Når en person får en kræftdiagnose, er det ikke nok, at vedkommende møder et hold af læger, der udelukkende beskæftiger sig med, hvordan de kan bestråle, skære og medicinere sygdommen væk. Man har som menneske brug for hjælp til at komme sig både fysisk og psykisk over chokket og til at ruste sig til en helt ny tilværelse for det er hele ens tilværelse, der er ramt af kræft og ikke kun ens krop, er Eriks Rasmussens pointe. Du kan købe Erik Rasmussens bog Den dag du får kræft gennem Kræftens Bekæmpelse. Den koster 150 kr. for medlemmer og 199 kr. for ikke-medlemmer. Bogen kan bestilles på tlf: eller på under menupunktet Bestil materiale tætpåkræft 9

10 EN HJÆLPENDE HÅND Goddag - kunne De tænke Dem noget at drikke? Frivillig på kræftafdelingen i Herlev Af Helle Falborg Foto Tomas Bertelsen Hvis du vil være frivillig: menupunktet Bliv frivillig En simpel sætning - en enkel forespørgsel. Men flere af patienterne på hæmatologisk afdeling på Amtssygehuset i Herlev bliver alligevel overraskede. Spørgsmålet kommer fra Anette Bie. En kvinde i cowboybukser og jakke. Ingen kittel, ingen hvide træsko - men et lille navneskilt og et badge, der viser, at hun er frivillig fra Kræftens Bekæmpelse -Jeg tror, jeg åbner for noget, når jeg kommer som privatperson. Noget som personalet måske ikke kan åbne for. Jeg tænker meget over, hvilket tøj jeg har på. En gang i starten havde jeg taget en hvid skjortebluse på, og der var et par stykker, der tog mig for at være personale. Jeg bestræber mig på at have meget privat tøj på og på at have badgen synlig, siger Anette Bie. TID TIL HJÆLP Anette Bie er at finde på hospitalsgangen hver onsdag aften. Hun er kommet her siden marts 2003, hvor hun sammen med andre frivillige begyndte et projekt med at tilbyde patienterne TEMA: det, personalet ikke BEHANDLING altid har tid til - nemlig en hjælpende hånd og en snak, når de har lyst til det. Spørgsmålet om drikkevarer er en af hendes måder at gøre patienterne opmærksom på, at nu er hun der, og hun har tid, hvis de har brug for hende. -Det slår mig stadig hver gang, når jeg går rundt og spørger, om de ønsker noget at drikke. Det er vigtigt for mig at være den ekstra service - at kunne tilbyde det ekstra gode, som personalet ikke altid har tid til. Det giver mig meget. Jeg bliver altid overrasket over, at mennesker, som er så syge, og som møder mig for første gang, er så åbne og tillidsfulde. Det er utroligt. Der er mange, der fortæller mig deres livshistorie, og det synes jeg er så fantastisk spændende. Det kræver meget koncentration - en koncentration, der kan gøre mig træt, men det er en god træthed, fortæller hun. Det er i Københavns Amt, der står bag projekt Samvær og Støtte på hæmatologisk afdeling. Formålet med projektet er at gøre en forskel og dække et behov for støtte og kontakt, som det kan være svært for sygehuspersonalet at nå at dække i hverdagen. De frivilliges opgaver på afdelingen kan være at sidde hos patienterne og snakke, at hjælpe med at skrive breve eller gå ærinder eller måske tage et spil kort eller bare sidde og se tv sammen med patienterne. NYE ANSIGTER Da Anette Bie ankommer, går hun en runde på stuerne. Hun går ikke ind, hvis der er besøgende eller personale hos patienten. Hun spørger, om folk vil have noget at drikke - eller småsludrer lidt om kanalerne på tv et. I dag er der mange nye, hun aldrig har set før. Et par stykker kigger undrende og spørger, hvem hun er, og hvorfor de bliver tilbudt noget at drikke nu. Hun svarer at hun er frivillig fra Kræftens Bekæmpelse, og hun er her for at gå lidt til hånde og dække de behov, patienterne og eventuelt også de pårørende måtte have. En patient siger spøgende, at han da gerne vil have en flaske rødvin - der må hun melde pas. Sygeplejerskerne er så småt begyndt at servere aftensmad. De bliver afbrudt, da en ny patient ankommer. Det er ikke blevet varslet, så der er problemer med at finde ud af, hvor hun skal placeres. Portøren underholder den ældre kvinde med at vise familiebilleder, og efter fem minutter bliver hun kørt ind på en stue. Der er stille på afdelingen, hvor der ligger patienter med blandt andet leukæmi, lymfeknudekræft og knoglemarvskræft. Det mest larmende er de skrappe farver på dørene og væggene. Her fra 21. etage er der en storslået udsigt, og hvis man har mod på det, kan man tage en tur på kondicyklen, der er stillet op foran et vindue. OVERSKUD TIL MERE Anette Bie har i mange år været indsamler for Kræftens Bekæmpelse. Hun meldte sig som frivillig til projektet på hæmatologisk afdeling, fordi hun følte, at hun nu havde tid og overskud både psykisk, familiemæssigt og arbejdsmæssigt til at gøre en større indsats. Og hun var ikke i tvivl om, at det var Kræf- 10 tætpåkræft

11 Anette Bie og de andre frivillige er på afdelingen for at tilbyde en hjælpende hånd og en snak, når patienterne har lyst og behov for det. tens Bekæmpelse, hun ville være frivillig for. -Det arbejde, Kræftens Bekæmpelse laver, ligger mit hjerte meget nær, og det her projekt tiltalte mig meget. Det er meget forskelligt fra at være for eksempel besøgsven - du ved aldrig, hvilke patienter du møder. Man skal virkelig have mod på at møde nye mennesker hele tiden - og måske ser man dem aldrig mere, siger hun. -Jeg føler ikke, at det æder af min fritid. Det er blevet en del af mig at være her. Hvis man skal være et sted som her, så skal man gøre sig klart, at det kan være hårdt. De er meget syge. Det er hårde skæbner, man møder, og det er ikke kun ét menneske - det er mange, forklarer Anette Bie. UDVÆLGELSE AF FRIVILLIGE Netop fordi det kan være hårdt, udvælges de frivillige også på baggrund af deres menneskelige egenskaber. Den frivillige skal være et modent menneske, der kan rumme andres fysiske og psykiske smerte og gerne selv have erfaring med alvorlig sygdom eller med samvær med meget syge mennesker. Før de frivillige møder op på afdelingen, kommer de på kursus i, hvad det vil sige at være frivillig, og de skal kende til sygdomsforløb hos meget syge mennesker. Anette Bie har tidligere arbejdet som fysioterapeut. I dag har hun skiftet spor og arbejder som kordegn, og hun læser teologi. Hun kender altså lidt til sundhedssystemet, som behandler, men også som patient, for hun har selv haft brystkræft. Men det er der ikke ret mange af patienterne, der ved. -Det er klart, at min erfaring som tidligere kræftpatient, hvor jeg også har oplevet de forskellige behandlingsformer, har givet mig en ballast, men det er bestemt ikke mit udgangspunkt over for patienterne. Det er mig selv som person. Jeg siger ikke, at jeg selv har haft kræft, medmindre jeg bliver spurgt direkte om det. Mit ærinde er kun at være der og være mig selv - at give den tid, de har behov for. Det er mit eneste ærinde. Derfor skal jeg også kunne klare, hvis patienterne siger, de ikke har brug for mig og min hjælp, siger hun. tætpåkræft 11

12 Jette Gøtke tjekker ud efter fem dage på patienthotellet. FARMORS HOTEL Det ligner en gæst, som glad tager afsked med personalet på et hotel efter en ferie. Men det er det ikke. For bag hotellets glasfacade gemmer sig et hospital, bag de blå uniformer gemmer sig sygeplejersker, og gæsten er en patient Af Lasse Foghsgaard Foto Alex Tran Jette Gøtke har TEMA: ikke besøgt hotellet BEHANDLING af egen fri vilje. Hun har på sit fem dage lange ophold fået fjernet en kræftsvulst i brystet og modtaget den efterfølgende pleje på Afdeling A, som er den brystkirurgiske afdeling på Odense Universitets Hospital. Selve operationen foregik på hospitalet, men forberedelsen og plejen efter operationen foregik på patienthotellet. Jette Gøtke fortæller fra sit hotelværelse - tre timer før hun tjekker ud - at hun har følt sig meget privilegeret, når det nu ikke kunne være anderledes. -Jeg føler, at jeg har vundet den første kamp mod kræften i disse fantastiske rammer, fortæller hun fra sin lænestol med fodhviler, mens hendes øjne glider gennem rummet og stopper ved fjernsynet. -Det er skægt. Jeg har altid haft for vane at tænde for fjernsynet som noget af det første, når jeg ankommer til et hotelværelse. Men det har jeg simpelthen ikke haft tid til her. Det har jeg haft alt for meget selskab til. For eksempel kom et par af mine veninder forbi en aften med en dejlig madkurv, og så sad vi her og hyggede os med rødvin og det hele. En anden dag kom min svigerdatter og barnebarn på besøg, og dem inviterede jeg på frokost nede i spisesalonen. Jette Gøtke er ret sikker på, at hun ikke havde fået sit barnebarn at se, hvis hun havde haft et normalt hospitalsophold. -Med den rare atmosfære og mangel på synlig sygdom - jeg har jo mit eget tøj på - var det meget naturligt, at mit barnebarn kom med. I en overstadig stund fandt min svigerdatter og jeg faktisk ud af, at jeg nu var blevet hotelejer, og hotellet skulle selvfølgelig hedde "Farmors Hotel". Mit barnebarn kunne dog ikke forstå, hvorfor jeg ikke hellere ville være hjemme hos farfar. Med et nyt blik på det slukkede fjernsyn udbryder Jette Gøtke lige pludselig. -Nej, det er jo løgn det med fjernsynet. Der var en gang, hvor det tændte af sig selv, og frem på skærmen kom der en besked om, at jeg havde modtaget blomster, og de kunne afhentes i receptionen. Jette Gøtkes møde med hotelpersonalet har også været forbilledligt. -Første gang jeg dukkede op på hotellet blev jeg budt velkommen af en sygeplejerske, som har været min kontaktperson under hele forløbet. Hun viste mig hen til mit værelse, men trådte pænt i baggrunden, så jeg selv kunne åbne døren op. Denne lille scene fortæller også, hvordan rollefordelin- 12 tætpåkræft

13 -Inderst inde er jeg en glad 17-årig pige. Men pigen undrer sig over at skulle slæbe rundt på så gammel en krop, siger den 62-årige Jette Gøtke under den afsluttende fysioterapi. Hun har nydt livet på patienthotellet med base på værelse 509. PATIENTHOTELLER gen er her på stedet. Det er mig, der er vært på mit eget værelse, og sygehuspersonalet er mine gæster. På et tidspunkt var der faktisk en sygeplejerske, som gerne ville skifte mit lymfedræn, men da hun opdagede, at jeg havde gæster, ville hun komme tilbage på et mere passende tidspunkt. Og omvendt, hvis jeg har brug for hjælp, trækker jeg i snoren og så får jeg øjeblikkelig assistance. Det giver tryghed. En sidste ting, som har betydet meget for Jette Gøtkes ophold, er, at der ikke er nogen besøgstid. -Det betød for eksempel, at min mand kunne komme og gå, som han ville. Under operationen sad min mand her og læste lidt avis, hørte radio og krydsede fingre. Da jeg slog øjnene op til dette værelse, var det lidt ligesom at være kommet hjem. Et patienthotel er et alternativ til en normal hospitalsindlæggelse for patienter, der selv kan gå rundt og f.eks. ikke kræver hjælp til at komme på toilettet eller tage tøj på (selvhjulpne patienter). Patienthotellet lever op til sit navn ved at have reception, restaurant og enkeltværelser med eget bad, toilet, TV, internetadgang, telefon og nødkald. En stor del af patienthotellernes gæster er kræftpatienter. Især kræftpatienter og pårørende, som kommer langvejsfra, har glæde af et patienthotelophold. Men også lokale kræftpatienter, som kræver pleje før og efter behandling, kan komme på patienthotel. Det er den hospitalsafdeling, som kræftpatienten er tilknyttet, som vurderer, om patienten bør tilbydes et hotelophold. I dag findes der fem patienthoteller i Danmark. De findes på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus i Århus, Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus. Vejle Sygehus har en afdeling, som bliver kaldt et patienthotel. Randers Centralsygehus åbner et patienthotel i løbet af november, og Silkeborg Centralsygehus har netop fået bevilget penge til et patienthotel. tætpåkræft 13

14 STRÅLE- BEHANDLING PÅ ET KVARTER Femten minutter tager det, fra Bente Wænnerstrøm træder ind ad svingdøren i bygning tre på Odense Universitetshospital, til hun igen står udenfor i efterårssolen - færdig med sin tiende strålebehandling Af Tor Øyan Foto Tomas Bertelsen LÆS OM STRÅLEBEHANDLING PÅ NETTET Læs mere om strålebehandling på under Alt Om Kræft Generel information om strålebehandling finder du under Behandling og Strålebehandling Information om strålebehandling i forbindelse med en bestemt kræftsygdom finder du under Kræftsygdomme og kræftsygdommens navn f.eks. Brystkræft og derefter Behandling. -Det er den rene ferie i forhold til kemoen, siger Bente, der har været igennem to operationer, kemoterapi og nu får stråler for brystkræft. -Første gang man skal finde strålebehandlingsafsnittet, kan man godt føle sig lidt på afveje, siger hun. - Vi kender ikke dem, der går i kælderen, sagde de på kemoafdelingen, inden de sendte mig herned. Men det kunne de jo nemt komme til, siger Bente lidt drillende. -De skal blot følge de gule pile i gulvet, sådan som vi patienter skal. Der er lidt samlebånd over det, men det er ret praktisk. Og så går det bogstavelig talt nedad bakke i de mange lange korridorer, hvor små elbiler suser omkring, siger Bente. Strålebehandlingsafsnittet på Odense Universitetshospital ligger i kælderen. På den måde er det nemmere at afskærme de seks store stråleapparater (accelratorer), som i gennemsnit behandler 125 patienter om dagen. -Når man først træder ind, har de lavet det rigtigt lyst og venligt, roser Bente. TEMA: -Jeg har faktisk BEHANDLING følt mig meget velkommen her. De gav mig en fast kontaktsygeplejerske, og jeg blev vist rundt på hele afdelingen, inden behandlingen startede. Men der er mange informationer. Derfor vil jeg anbefale, at man tager en med, som kan hjælpe med både at spørge og at huske. Det kan være en i familien, en ven eller en kollega. De fleste vil jo gerne hjælpe. PUDER OG PLASTIKSKALLER Inden strålebehandlingen begyndte, skulle Bente have støbt en form. Det er en stiv pude, som man skal ligge i, når man bestråles. Formen sikrer, at man ligger helt stille og på præcis den samme måde hver gang, så strålerne rammer, der hvor de skal. Nogle patienter får også støbt en skal, som de ligger delvis indeni. Det er typisk, hvis man skal have stråler på hoved eller hals. Og så går sygeplejerskerne rundt på afdelingen med store forme og plastikskaller med ansigtsfacon. Det er måske det mest synlige tegn på, at man er kommet på et strålebehandlingsafsnit. 14 tætpåkræft

15 Bente skulle også til simulation, inden den egentlige behandling kunne gå i gang. Der planlægger lægerne, hvordan strålerne bedst kan sendes igennem kroppen fra forskellige vinkler. Det kræftsyge område skal rammes så meget som muligt, samtidigt med at de raske områder rundt om rammes mindst muligt. Radiografen tegnede nogle streger på Bentes krop, som strålesygeplejersken bruger til at indstille selve stråleapparatet efter. -Jeg fik at vide, at jeg skulle undgå saltvand og klorvand, fortæller Bente. Det undrede jeg mig lidt over, men fandt så ud af, at det var for, at stregerne ikke skulle gå af, og fordi huden bliver ekstra følsom, når den får stråler. DET TIKKER Selve bestrålingen er overstået på få minutter. Bente får stråler én gang om dagen alle hverdage, indtil hun har nået 29 gange. Det er den fælles nordiske standard for strålebehandling efter den type operation, som Bente har haft. -Jeg kan ikke mærke noget under bestrålingen. Men jeg kan høre, at apparatet arbejder. Det tikker. Jeg fik fortalt, at mange ligger og tæller, så det er jeg også begyndt med. Men da de skal stille på apparatet undervejs, tager det ikke altid lige lang tid. Og så skal man huske at vinke, hvis man skal have fat i en sygeplejerske. De kan godt se mig, men døren er jo lukket, så de hører mig ikke, siger Bente. -Strålerne er røntgenstråler, blot kraftigere, forklarer sygeplejerske Inga Hartman, som arbejder på accelrator nummer fire, hvor Bente bliver behandlet. Strålerne går igennem kroppen og skader cellernes evne til at dele sig. De skader både raske celler og kræftceller. Hvilke bivirkninger man får, afhænger af, hvor strålerne rammer. -Det er normalt at huden bliver irriteret, men vi har noget pudder og creme, som lindrer i de fleste tilfælde. Mange kommer til strålebehandling kort efter, at de har fået stillet deres diagnose, så vi taler en del om, hvordan man har det med sin kræftsygdom her, fortæller Inga Hartmann. Omkring 40 procent af alle kræftpatienter får strålebehandling. De fleste bliver behandlet ambulant, dvs. at de ikke er indlagt i den periode, de får stråler. ARBEJDSBETINGET BEKYMRING Bente Wænnerstrøm er socialformidler og møder mange kræftpatienter i sit arbejde. Så mange, at hun blev bekymret for, om hun også selv kunne være ramt. -Min egen læge ville godt undersøge mig for en sikkerheds skyld. Og så fandt han en knude fortæller hun. Bente kan nu se slutningen på sit behandlingsforløb. Hun har lovet sig selv en uge på hotel eller i sommerhus alene med sin mand. Efter nytår begynder hun at arbejde igen. På samme måde, som hun normalt råder andre til at gøre det: På halv tid. -Og så gider jeg ikke spilde tid på bagateller mere. Nej, det er bestemt ikke det samme liv, jeg skal tilbage til. Det er et andet. Og faktisk bedre, siger Bente. -Jeg kan ikke mærke noget under bestrålingen, men jeg kan høre at apparatet arbejder. Det tikker. tætpåkræft 15

16 Af Hanne Sørensen Foto Tomas Bertelsen DYT, BÅT DYNAMOLYGTE Kontrol er en blandet fornøjelse, når jeg møder ventetider og sjusk Datoen for kontrol og blodprøvetagning er bestemt et halvt år i forvejen. Dagene går en efter en, både hurtigt og uendeligt langsomt, og nu er dagen og tidspunktet kommet, hvor man skal gøre sig klar mentalt og fysisk til mødet på Gynækologisk Ambulatorium. Man har en tid til kl vel vidende, at det ikke er en særlig god tid. Man møder op kl , for man vil endelig ikke komme for tidligt, for ventetiden i venteværelset er ikke spor sjov.venteværelset myldrer ind og ud med ambulante patienter. Men ens eget navn bliver ikke råbt op, selv om klokken nu er 10.45, en halv time efter mødetidspunktet. Klokken er nu 11.15, en time efter mødetid, og intet sker. Nu er det, man overvejer, om man simpelthen bare skal gå sin vej, fordi det her kan man bare ikke blive ved med at klare, men på den anden side, sygehuset er jo selvfølgelig ligeglad, om man er der eller ej. Det er jo mig, det går ud over, hvis der nu er noget galt! Altså bliver man endnu en gang siddende og siddende, nu med meget svedige hæn- TEMA: BEHANDLING der og totalt tom hjerne. Kl PATIENT- man er stadig glemt. Sidder, og sidder nu ikke kun nervøs, men også BERETNING rasende over den urimelige ventetid, der for det meste altid er! Endelig kl halvanden time efter mødetidspunktet kommer lægen selv og henter en. Ikke et ord om, at man har måttet sidde til parade i stive halvanden time over tiden. Lægen begynder nu den nok så kendte rutine, hvor der ledes ihærdigt efter skemaet med svaret på blodprøven. Selv om man altså er ventet. Lægen finder omsider skemaet og oplyser, at prøven var normal ligesom de andre gange. Så siger lægen: Vi skal have undersøgt dig og set på den lille cyste, du har og gør sig klar til undersøgelsen. Fordi det er jo derfor, du stadig kommer her, for at få undersøgt den cyste, som du har haft hele tiden, hævder lægen. Jeg protesterer, fordi jeg har ikke haft denne cyste hele tiden. Men dette ved lægen altså ikke noget om. Lægen begynder den almene gynækologiske undersøgelse og siger, du har din livmoder! Hvad?! tænker man lynhurtigt, har du nu fået en ny livmoder, for man fatter altså slet ikke, at lægen kan sige sådan, fordi i journalen står jo udtrykkeligt, at man har fjernet alle underlivsorganer pga. kræft i højre æggestok. Men dette vidste lægen altså heller ikke noget om. vil undersøge højre armhule, men jeg protesterer igen, fordi der ingen lymfeknuder er at undersøge her. Hvorfor ikke? spørges der. Jeg må så oplyse om, at jeg tidligere har haft brystkræft. Lægen virker meget forbavset, men indrømmer så også, at han slet ikke har læst i min journal! Hvorfor er jeg der så overhovedet? Det er ikke første gang i de fem år, jeg har gået til ambulant kontrol, at jeg har oplevet meget lidt kendskab til mig og min sygdomshistorie, men denne gang synes jeg dog slog alle rekorder med flere meter! Det skal dog, også pointeres, at jeg har mødt et par enkelte læger, der virkelig havde sat sig ind i min situation. Hanne Sørensen er 51 år. Hun bor i Dianalund, er førtidspensionist og arbejder som sagsbehandler på halv tid. Hun fik brystkræft i 1986 og kræft i æggestokkene i IKKE LÆST JOURNALEN Så begynder lægen en undersøgelse af diverse lymfekirtler i lysken, maven og armhulen. Lægen 16 tætpåkræft

17 KLAR OG VENLIG BESKED -TAK Vores datter, Dicte, var to en halv måned gammel, da Morten fik konstateret Hodgkins lymfom, en slags lymfekræft. Jeg oplevede kontakten til sygehuset som tilfældig og meningsløs Af Louise Nyholm Kallestrup Foto Lars Horn Da Morten endelig blev kaldt til undersøgelse på den afdeling, der skulle varetage behandlingen, var der gået mere end en måned, siden han havde været hos egen læge.vi havde været parate til at se uhyret i øjnene, men i stedet fik vi lov til at vente og vente. Ugen efter den første samtale på sygehuset begyndte Morten på kemoterapien et forløb jeg stadig får ondt i maven af at tænke på. Bivirkningerne blev efterhånden flere og værre, men oftest fik Morten besked om, at det måtte han bare stå igennem. Specielt den sidste gang blev han dog meget dårlig og måtte meget mod sit ønske indlægges. TEMA: Desværre kunne jeg ikke sidde BEHANDLING hos ham, for vi havde jo Dicte derhjemme. Jeg talte med en meget PATIENT- BERETNING sød sygeplejerske, der virkelig havde føling med min bekymring. Det var rart, og jeg gik derfra med en lidt lettere følelse om hjertet. LIDT MEDFØLELSE Desværre varede lettelsen kun indtil sidst på aftenen. For da jeg ringede for at sikre mig, at der ikke var nogen forværring i Mortens tilstand, havde den søde sygeplejerske fra før fået fri, og afløseren meddelte mig tørt, at Morten var dårlig og nu kastede op igen, men hun vidste altså ikke lige hvorfor. Kort efter ringede jeg godt gal i skralden tilbage til sygehuset og krævede en forklaring, ellers måtte jeg jo komme derover selv. Lidt mere meddelsomt, og med lidt mere medfølelse fik jeg nu fortalt, at Morten havde spist lidt frugt og var blevet dårlig igen, men at det gik bedre, og at jeg ikke skulle bekymre mig. DU ER FOR RESTEN RASK Til undersøgelsen før strålebehandlingen spurgte vi lægen, hvornår Morten var rask.til vores store glæde og forundring kunne hun fortælle os, at Morten skam var rask! Da vi gik derfra, var det med en underlig fornemmelse. Hvis vi ikke selv havde spurgt, havde vi slet ikke vidst det! Da afslutningen på stråleforløbet nærmede sig, gik vi ud fra, at der kom en indkaldelse til en afsluttende samtale om forløbet. Da indkaldelsen Louise Nyholm Kallestrup og Morten er begge ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet. Dicte er i dag ca. 10 måneder gammel. ikke kom, ringede Morten selv til sygehuset. Her fik han af vide, at det var ikke sygehusets praksis at indkalde til afsluttende samtaler. Så stod vi der igen. Jeg havde alle de uhyggelige billeder på min nethinde, og det har været umådelig hårdt at vriste dem af. Mand, kvinde, ung, gammel, nybagte forældre eller ej: En kræftdiagnose er en lussing af dimensioner. Den påvirker en psykisk såvel som fysisk. Den medicinske side af sygehusvæsenet virker, men den menneskelige del halter. tætpåkræft 17

18 BOBBYS HYPNOTISKE UNIVERS Bobby Zachariae er en utraditionel kræftforsker. Han er hypnotisør og psykolog og finder sine svar i kræftpatientens sind og adfærd. Det vil han bruge til at sikre patientens livskvalitet i samarbejde med læger og sygeplejersker Af Maja Nisted og Lasse Foghsgaard Foto Rasmus Baaner/POLFOTO under Alt om kræft, Hvis du har kræft, Samtale med lægen Først tør man ikke rigtig kigge ham i øjnene. Men med hans venlige, brune øjne kan man alligevel ikke lade være, og så prøver man at fortrænge, at manden kan hypnotisere. EN BLANDING AF HELE VERDEN Manden hedder Hugh James Robert Zachariae, men for lethedens skyld kalder han sig selv for Bobby. Bobby er i bogstaveligste forstand ligeså sammensat som hans navn. Hør blot her: Hans farmor var fra Puerto Rico, hans farfar har aner fra Vestindien og Skotland, og hans far blev født i Thailand. Hans mormor var tysk, hans morfar var dansk og hans mor voksede op på Schackenborg. Det tager Bobby Zachariae ikke så højtideligt. Han siger: Jamen, så er jeg vel anden- eller tredjegenerationsindvandrer, og det er en tilfældighed, at jeg er endt her i Århus. For jeg er vokset op i Sverige, har haft min skolegang i Fredensborg, har været i USA i tre omgange og har været forbi Helsingør. -Hypnose er ikke noget jeg praktiserer privat. Det dur ikke at gøre det på mennesker, man TEMA: kender på forhånd, BEHANDLING selvom det vist en gang lykkedes mig at hjælpe en kusine med eksamensangst. Og hvis hypnose blev en naturlig del af mit privatliv, ville jeg med mine seks børn få mere end travlt. De gør mig travle nok i forvejen, siger han og hentyder til, at han bl.a. står for den daglige madlavning. Min favorit er Tom Kah Gai - en thaisuppe med kylling og kokosmælk, fortæller Bobby Zachariae. HYPNOSE PÅVIRKER IMMUNFORSVARET Bobby Zachariae vil helst snakke om hypnosens betydning i hans professionelle verden: Hypnose er en af grundene til, at jeg sidder her i dag som leder af den psykoonkologiske forskningsenhed på Århus Kommunehospital. Jeg startede nemlig med at studere, om afspænding og hypnose kunne påvirke menneskers immunforsvar. I starten var mit fokus AIDS, men med tiden har jeg fået en stigende interesse for kræft, og det kulminerede med, at jeg fik tildelt et professorat fra Kræftens Bekæmpelse for snart fem år siden. Min primære opgave har været at etablere og vedligeholde et psykosocialt forskningsmiljø. Det er ikke nemt, og det fortæller måske også, hvorfor der kun eksisterer to-tre psykosociale kræftforskningsmiljøer i Danmark, som det i øvrigt overvejende er Kræftens Bekæmpelse, der lægger penge i. HISTORISK SKEPSIS -En af grundene til, at et miljø som vores kan have vanskeligt ved at slå igennem, er, at psykosocial kræftforskning betragtes som en blød videnskab. Vi undersøger f.eks. om stress eller depression kan øge risikoen for at få kræft, eller om det gør behandlingsmulighederne dårligere, hvis man har fået sygdommen. Kort sagt arbejder vi med folks tanker, følelser og handlinger. Det er først indenfor de senere år, at man er begyndt at acceptere, at der findes sammenhænge mellem krop og psyke. I sin tid, da vi begyndte at undersøge virkningen af hypnose, blev det af mange ikke mindst af læger betragtet som alternativt. Selv kan jeg ikke lide ordene alternativ eller alternativ behandling. Jeg hælder mere til, at man skal kalde det dokumenteret og ikkedokumenteret. Hypnosens virkning over for smerte er f.eks. dokumenteret. Tidligere manglede denne dokumentation, og da jeg begyndte at arbejde med hypnose, kunne selv mine forældre, som begge er læger, finde på at sige: Ja, Bobby, det kan godt være, at der er noget om det, men der er ikke evidens (bevis) for det. FRA BLØD TIL HÅRD VIDENSKAB Denne skepsis har ikke fået Bobby Zachariae til at give op, han har tværtimod taget det som en udfordring. Og det gør han med naturvidenskabens eget våben. For som Bobby siger: -Det kan godt lade sig gøre at sætte tal på folks følelser og adfærd, bl.a. gennem en avanceret spørgeskemateknik, og på den måde prøver vi at bidrage til at gøre den bløde videnskab hård. Et eksempel er et nyere projekt, hvor vi i tæt samarbejde med Onkologisk Afdeling D på Århus Kommunehospital undersøgte, hvilken betydning samtalen har under en konsultation. Det kan måske virke overraskende for de fleste, men undersøgelsen viser faktisk, at størstedelen af kræftpatienterne var tilfredse både med den personlige samtale og den lægelige behandling. 18 tætpåkræft

19 DE GODE SAMTALER Samtaler, hvor lægen i højere grad spørger til patientens tanker og følelser, øger tilfredsheden med samtalen og øger patienternes tro på, at de vil kunne håndtere livet og udfordringerne under og efter kræftbehandlingen. Bobby Zachariae understreger, at det er de få kræftpatienter, som er utilfredse med konsultationen, som man fremover skal fokusere på. -Hvis vi kan finde ud af, hvad lægerne skal gøre for også at give dem en god samtale, er vi nået meget langt. Bobby Zachariae sætter stor pris på, at læger og sygeplejersker langsomt får øjnene op for, hvor stor betydning en patientsamtale har, og hvordan man kan blive bedre til det. For eksempel er der flere og flere, som deltager i kommunikationskurser. Bobby Zachariae bringer dog en lille advarsel. -Det kan godt være, at sygehuspersonalet føler sig bedre rustet til en patientsamtale efter et kursus. Men det er også vigtigt at undersøge, om patienten også mærker en positiv ændring, og det planlægger vi i øjeblikket en undersøgelse af. IKKE 10 BUD, MEN 20 ANBEFALINGER I samme åndedrag vil Bobby Zachariae også opfordre læger og sygeplejersker til at læse de 20 anbefalinger, som indgår i bogen Patientens møde med sundhedsvæsnet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Der er mange forskellige mennesker, som har bidraget til denne bog, men ikke mindst patientforeningerne. Så bogen er ikke kun set med lægens briller, men også i høj grad med patientens.anbefalingerne er ikke nye, men nu er de samlet overskueligt og kan bruges som et instrument til at blive bedre til f.eks. at kommunikere. Hæng dem op på afdelingen og hjælp hinanden med at få dem ført ud i livet, lyder hans opfordring. (Læs bogen på se henvisning på side 18) Bobby Zachariae venter også spændt på resultatet af en landsdækkende undersøgelse af kvinder med en særlig form for brystkræft. Her kigger han sammen med sine medarbejdere på, om bl.a. kontakt og støtte fra venner og familie kan have indflydelse på forløbet af sygdommen. De undersøger også, om kvindernes måde at håndtere Engang mødte jeg stor skepsis fra min omverden - og ja selv fra mine forældre. Men det gør jeg ikke i dag, siger Bobby Zachariae om sin forskning, som i høj grad tager udgangspunkt i menneskers sind og adfærd. CV BOBBY ZACHARIAE 48-årige cand. psych. dr. med. Bobby Zachariae er uddannet psykolog på Aarhus Universitet med en bachelorgrad i statskundskab. Den medicinske doktorgrad fik han i 1996 ved Aarhus Universitet for sin afhandling "Mind and immunity" (sind og immunforsvar). I 1992 modtog han prisen "The Henry Guze Award" for den bedste forskning inden for hypnose, og i 2002 blev han æresmedlem af Dansk Selskab for Hypnose. Bobby havde sit første møde med kræftpatienter i 1986, hvor han bl.a. arbejdede med kræftpatienter i psykoterapi. Hans forskning har koncentreret sig om sammenhænge mellem psyken og immunforsvaret, smerteforskning og senest om de psykologiske og sociale aspekter ved kræft også kaldet psykosocial kræftforskning. I 1999 fik Bobby tildelt et femårigt forskningsprofessorat fra Kræftens Bekæmpelse til at forske videre inden for det psykosociale område. Han er i dag leder på Psykoonkologisk Forskningsenhed ved Århus Kommunehospital. følelser på kan have en betydning. Det er en landsdækkende undersøgelse, og hvis vi finder nogen sammenhænge, vil det støtte antagelsen om, at psyken spiller en rolle under kræftbehandlingen -Det vil være værd at forfølge, siger Bobby Zachariae. ÅNDELIG SCREENING Til sidst fortæller Bobby Zachariae om en af sine store drømme:at udvikle et spørgeskema, som kan identificere de få, der er dybt deprimerede eller i en anden form for krise og som har brug for hjælp af en psykolog, en ekstra samtale med sin praktiserende læge eller en god ven. Bobby Zachariae kalder det at skræddersy psykisk og social støtte til den enkelte patient. Det ville sikre et løft i livskvaliteten for de få, og alle de andre ville undgå overflødige tilbud, slutter han. tætpåkræft 19

20 kort nyt FLERE PENGE TIL KRÆFTBEHANDLING I ROSKILDE Roskilde,Vestsjællands og Storstrøms Amter har i over 10 år samarbejdet på sundhedsområdet, og nu har det såkaldte 3-amt sat 17 mio. kr. ekstra af til kræftbehandling i budgettet for næste år. Det oplyser Roskilde Amts elektroniske magasin e-sund. Det er den medicinske kræftbehandling, der opgraderes, så Roskilde Amts sygehus kan modtage 460 flere patienter næste år, ligesom der bliver penge til at give ekstra kemobehandlinger. Men det er ikke kun næste år, der skal opgraderes på kræftbehandlingsområdet. Fra og med år 2005 afsættes 35 mio. kr. ekstra om året. KØB BOGEN KUNST TIL TIDEN MED 60 DANSKE KUNSTVÆRKER 60 af Danmarks bedste billedkunstnere er med til at fejre Kræftens Bekæmpelses 75 års jubilæum ved hver at donere et af deres værker til kræftsagen. I en vandreudstilling, som i årets løb har turneret rundt i hele landet, har alle de udstillede kunstværker været til salg, og hele salgssummen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. I forbindelse med vandreudstillingen udgives bogen Kunst til tiden på 160 sider, der portrætterer de medvirkende kunstnere og deres kunst. Bogen koster 100 kr. ved køb direkte hos Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, men den kan også bestilles på til 150 kr. inkl. porto. Læs mere om værkerne og kunstbogen på under 75 år for kræftsagen: Jubilæumsårets aktiviteter. NESA-PENGE TIL KRÆFTPATIENTER 80 HØRTE OM NY FORSKNING I BRYSTKRÆFT Det er ikke hver dag, man får lov til at se en brystkræftcelle begå selvmord eller se farvede kræftceller, der deler sig i et mørkekammer. Men det var, hvad 80 fremmødte gæster oplevede på en guidet tur, da Kræftens Bekæmpelse holdt åbent hus søndag d. 12. oktober. Her fortalte kræftforskere fra Institut for Biologisk Kræftforskning om deres nye initiativ, oprettelsen af Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning, som er et samarbejde mellem kræftforskere og hospitalslæger. Forskerne undersøger levende brystkræftknuder fra patienter og har som mål at omsætte opdagelser i laboratoriet til nye behandlingsmuligheder for patienterne hurtigst muligt. I løbet af de næste fem år undersøger forskerne knuder fra 500 brystkræftpatienter. En del af de uventet store indtægter fra Københavns Amts salg af aktier i elselskabet NESA til Elsam kan ifølge Berlingske Tidende betyde væsentlige forbedringer i behandlingen af kræftpatienter. Der er politisk enighed om at afsætte et større millionbeløb fra NESA-salget til at opføre en separat stråleterapibygning ved Herlev Sygehus. I alt er der tale om et byggeprojekt til 130 mio. kr. Byggeriet indebærer, at amtet indkøber flere strålekanoner og generelt forbedrer kvaliteten af kræftbehandlingen. Amtet står til at tjene ca. 1,3 mia. kr. på salget af sine NESAaktier. Nyheder tætpåkræft

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Kræft og sorg. Til efterladte

Kræft og sorg. Til efterladte Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk.

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk. For at beskrivelsen af PARODOL ikke skal stå helt alene, har vi i tillad os at nedskrive, hvad nogle af vore kunder spontant eller adspurgt har udtalt gennem det seneste stykke tid. Alle har givet deres

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Lokalcenter Bjerggården

Lokalcenter Bjerggården Lokalcenter Bjerggården Østerøgade 20 8200 Aarhus N Tlf. 8713 3200 Aktiviteter arrangementer & menuplan MÅNEDSBLADET juli 2015 Læs inde i bladet: Brugerrådet holder ferie s. 2 Caféens ferie s. 5 GÅGRUPPE

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

tætpåkræft BEDRE BEHANDLING TIL LUNGEKRÆFTPATIENTER Kræftens Bekæmpelses Magasin www.cancer.dk KØLEHÆTTE ELLER EJ?

tætpåkræft BEDRE BEHANDLING TIL LUNGEKRÆFTPATIENTER Kræftens Bekæmpelses Magasin www.cancer.dk KØLEHÆTTE ELLER EJ? Nr. 1, Marts 2005, 3. årgang tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin BEDRE BEHANDLING TIL LUNGEKRÆFTPATIENTER 4 OP TIL OVERFLADEN 22 KØLEHÆTTE ELLER EJ? 26 Rygning, lungekræft og skyld 6 Screening for

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere