1.s.i advent. B Luk 4,16-30 Salmer: I dag er nedtællingen til julen for alvor begyndt. Det første lys i adventskransen er

Transkript

1 1.s.i advent. B Luk 4,16-30 Salmer: I dag er nedtællingen til julen for alvor begyndt. Det første lys i adventskransen er tændt, og om kun 3 uger er det juleaften. Den aften hvor vi samles omkring det forunderlige budskab, at Gud lod sin egen søn føde. Føde på den helt særlige måde, -af en ganske almindelig fattig kvinde. Guds søns første leje var et dyretrug, og de første vidner var fattige hyrder fra Betlehems mark. Ingen kunne med deres vildeste fantasi forstille sig, at det skulle ske på den måde. Israels folk ventede en Messias, en Herrens tjener. Der var adskillige profetier. Og som besættelsesmagten - romerne sad tungere og tungere på landet, blev drømmen og forhåbningerne stærkere. Man ønskede inderligt, at Gud ville gribe ind. Men ingen, - ingen ville forvente, at Herrens tjeners komme ville ske på den måde som med Jesus. Det var en så grel modsætning mellem det, at det var Guds søn, der skulle komme, og at fødslen var så fattig, så 1

2 menneskeligt som noget. Den højt ophøjede Gud kunne ikke ydmyge sig på den måde, -ikke så dybt. Ny Testamente fortæller, at Jesus vokser op i den lille by Nazareth i det nordlige del af Israel. Han var tømrersønnen alle kendte. Måske et særligt barn, men dog alligevel en af deres egne. Man kendte forældrene. Alle kendte alle i den lille by på den tid. Da han bliver voksen, -Jesus tømrersønnen- forlader han Nazareth. Bosætter sig i Kapernaum ved Genezareth sø, -en dagsrejse fra Nazareth. Og rygterne løb i hastig fart. Rygter om en dåb i Jordanfloden, om dage i ørkenen. Men mest af alt rygter om underfulde helbredelser i Kapernaum. Mange der kom fra Kapernaum på besøg i Nazareth fortalte om Jesus, der talte om Gud på en ny måde, og at han havde magt til at helbrede alle på sin vej, -han kunne gi syn til blinde, få feber til at forsvinde, -få lamme til at gå, - spedalske til at blive rene. Var det ikke det profetierne talte om? Herrens tjener med Guds ånd over sig og med magt til at give nyt syn til blinde? Rygtet fra 2

3 Kapernaum talte om mange tilhængere og trofaste disciple, der fulgte ham og så ham som Herrens tjener, Messias, Guds søn, der er kommet til verden. Hvordan reagerede bysbørnene i Nazareth på de mange rygter? De var nok delte. På den ene side kunne de vel ikke lade være med at være lidt stolte af byens søn. Det var jo deres Jesus, -Josefs søn, man talte om, -det var deres børns gamle ven, man hyldede som den største af alle. Men på den anden side var de forvirrede: hvordan kunne det være tømrerens søn, der var alt det? Hvordan kunne han være noget særligt, - noget mere end dem? Hvordan kunne én, de havde set lege rundt om husene med de andre børn, -hvordan kunne han være Guds søn, -den almægtiges eget billede. Var han ikke Josefs og Marias søn, -måske født før tiden i forhold til deres bryllup. Det skete jo. Men han havde dog været helt almindelig- som alle andre børn og unge mennesker. Hvordan kunne han nu være den profeterne havde talt om i århundreder? Han kunne helbrede, -ja det var ok, -det var der andre 3

4 der kunne. Der skete ting og sager, som ikke sådan kunne forklares. Sandt nok lød rygterne om Jesu helbredelser langt mere vidtrækkende end det, man havde hørt om før, men var det ikke bare rygter, når det kom til stykket? Men fra at kunne helbrede og så til at hævde, at man skulle være den, profeterne havde talt om. Det var dog noget andet. Når kvinderne i Nazareth mødtes ved brønden talte de ikke om andet. Når Maria, Josefs kone og Jesu mor kom, hviskede man løs. Maria sagde ikke noget. Ingen havde mod til at spørge hende direkte. Når mændene mødtes på torvet, talte de igen og igen om rygterne, men når de kom hen til Josef for at få lavet noget tømrerarbejde, så turde de ikke spørge, og Josef sagde heller ikke noget. Men en dag kunne de alle sammen få syn for sagn. Rygtet løb i forvejen. Jesus kommer til Nazareth, -han kommer hjem. Han lignede sig selv. De kunne nemt kende ham. Der var måske en særlig værdighed over ham, og 12 venner fulgte ham. Lørdag gik han ind i 4

5 synagogen. I respekt for den hjemvendte søn rakte man ham skriftrullen og bad ham om at vælge et stykke at læse op og prædike over. Jesus valgte Esajas bogen og læste: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår for fra Herren. Et godt valg, syntes de. Og ventede på prædiken. Jesus gav rullen til tjeneren, og sagde blot: I dag er det skriftord gået i opfyldelse. Og reaktionen er beundring først, -men så: Er det ikke Josefs søn, - tømrerens henne om hjørnet, Marias søn -hende vi møder ved brønden, hvordan skulle de kunne bringe Herrens tjener, Herrens udvalgte, Messias til verden? Hvad ville vi tænke? Har I hørt det? Tømrerens søn fra Aprilvej. Ham der gik i c-klassen på Hasle skole, gik til svømning med Peter og Søren fra vejen. Ville vi ikke tænke, at han ikke var sund af sind? Som 5

6 August i tv-serien Herrens veje, der i egne øjne får en åbenbaring pinsemorgen og taler aramæisk som Jesus selv. Alle mener, at han er psykisk syg, overspændt og at kun piller kan hjælpe. Bysbørnene bliver vrede på Jesus, -vrede over at han mener, at han er den, der tales om i Esajas profeti om Herrens tjener. Og da Jesus svarer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby, bliver de så vrede, at de driver ham ud af byen og vil styrte ham i døden. Og igen: man kan godt forstå dem. Men det afgørende er, at vores undren, -det er en klar understregning af underet i inkarnationen, -at Gud sender sin søn i menneskeskikkelse, -og det fuldt ud, og uden begrænsning. Ja med understregningen i, at det er naboens søn, -Marias søn, -født og opvokset i fattigdom, -en af deres egne, -ikke en fjern ophøjet skikkelse på de bonede gulve, -fjernt fra fattige, fjernt fra almenmand. Det er advents- og julens store budskab, at Guds søn fødes som et almindeligt barn, helt som vi var engang, 6

7 -et barn på mors skød, ligeså svag og afhængig af sine forældres kærlighed og omsorg, som vi. Jesus går rundt i landet, -taler med alle, og rækker sin hjælpende og almægtige hånd ud og helbreder og heler det brudte. Han giver sit liv for os, -helt ud. Han forsvinder ikke væk på mirakuløs vis. Han dør, -dør helt bogstaveligt, også som vi skal dø, og han bæres ind i graven af sine venner som alle andre. Og så vender det hele påskemorgen, og Gudssønnen viser sin magt ved at besejre døden og åbne en dør ind til himlen for alle til al tid. Det er den fantastiske historie, -så almindelig på en måde, fordi Jesus netop var helt menneske, -men så også så meget, meget mere end det. For hans betydning, -hans gave til os er grænseløs og et nådeår fra Gud. Gud siger: du er fri, -fri fra synd og død, - min søn har betalt din gæld. Det er blevet moderne at tro på Gud. Også flere unge siger, de tror på Gud, lyder de seneste undersøgelser. Det er dejligt, og advent og jul er en god tid for troen, 7

8 og står stærkt og urokkelig. Men der er det mærkelige i tiden: i dag siger mange, at de tror på Gud, -men ikke så meget på Jesus, Guds søn, og det vi siger i trosbekendelsen. En fjern Gud, -højt ophøjet, en kærlig magt, at der er et noget, -det tror mange på, og bekender sig gerne til. Men når man i kirken taler om den ene Gud, -den treenige Gud, -Jesus Kristus, - en Guds søn i tiden, og der tales om, hvad Jesus gjorde i sit liv, -så er der mange der bakker ud. Det er for konkret. Hvordan skal man tro på en korsfæstelse og en tom grav og en opstandelse? Spørger mange i dag. Ja, det er sødt nok med julens budskab om det lille barn i stalden, om fred på jorden, og kærlighed til hver mand. Det er helt ok, -ja mere end det, -det er værd at tro på. Men at det lille Jesusbarn skulle være Guds søn, ham, der tales om i ny testamente, -nej, -det går virkelig ikke. Det er for meget. At en historisk person fra den lille by Nazareth skulle være den ophøjede, uopnåelige Guds søn, -det er langt ude, lyder det hos mange i dag. Så på en måde er der 8

9 mange, der i dag reagerer som Jesu bysbørn dengang i Nazareth. Men på den anden side, -er det ikke lige præcis Jesus, der giver vores tro den fylde og tyngde, som virkelig betyder noget, -er helt afgørende. Lige præcis det at Jesus fortæller, hvem Gud er, - hvordan den uopnåelige og fjerne gud, -jo netop ikke er dét. Han er os nær, nær så langt, at han ikke ville lade os alene, men skænke os sin søn for at være nær som bror til bror, så nær som din bedste ven, - som det menneske vi holder allermest er og føler os allermest forbundet med. Sådan er Kristus, -sådan er Gud. Det er underet. Det er adventstidens budskab. Lad os ikke afvise underet. Lad os favne underet. At Gud er os nær, og vil os og skænker os sin kærlighed og nåde, hver dag. Ja, lad os tage underet til hjerte, også selvom, det er svært at forstå og rumme. Som den største kærlighed, vi møder, er uforklarlig, ufattelig, men dog mærkes mere end noget andet, og 9

10 fylder os med glæde og taknemmelighed. Sådan er Gud. I onsdags var jeg med vores små minikonfirmander fra 3. klassetrin på rundvisning i Århus Domkirke. Og vi skulle selvfølgelig også op i kirketårnet, selvom de små poder syntes, det var lidt uhyggeligt, -så langt ned, -og de store klokker der ringede lige som ørene på os. Der er en flot udsigt deroppefra tårnet men i onsdags tåget. Der var noget helt nyt at se. Sallings nye attraktion, -Salling rooftop. Og vi kunne se, folk gå rundt deroppe. Men det sjove var, at man kunne se folk stå på den gennemsigtige rampe, -men rampen eller fladen kunne vi ikke se pga tågen. Det var som de stod og svævede derhenne. Vi var fire voksne med, og vi talte sammen om synet, -og en der havde været deroppe sagde, at hun ikke var gået ud på den gennemsigtige plade, der rager ud over taget, -den er jo slet ikke understøttet. Det suger noget i maven. Men det, at den ikke er understøttet, handler så om, at man så må stole på, at ingeniørerne har regnet rigtigt, 10

11 og producenten, der har støbt pladen, har gjort deres arbejde godt nok. Men man kan ikke vide det. Det er på sæt og vis det, den kristne tro handler om. Vi kan ikke vide om Gud holder os oppe, støtter os, men vi kan vælge at have tillid til det, og så kan vi gå ud over kanten, vove livet, -vi stoler på at Guds kærlighed holder os oppe. Og det er da en god tanke. Glædelig advent. Amen. 11