Mad til lungesyge børn. Madens betydning ved lungesygdomme. Populære diæter. Myter om sund mad, og hvad der er godt at spise under sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "27-08-2013. Mad til lungesyge børn. Madens betydning ved lungesygdomme. Populære diæter. Myter om sund mad, og hvad der er godt at spise under sygdom"

Transkript

1 Madens betydning ved lungesygdomme Mad til lungesyge børn Familie Camp, Danmarks Lungeforening Hjerting Kystsanatorium, Esbjerg d august 2013 Mad er vigtig for at bevare en sund krop, også for børn med alvorlige lungesygdomme Det er altid godt for kroppen at spise sundt og blive optimalt ernæret mhb. på så normal vækst og udvikling samt livskvalitet Dorthe Wiuf Nielsen, Klinisk Diætist Rigshospitalet, Børne Ernæringsenheden Tilknyttet Dansk Børne Lunge Center, RH Myter om sund mad, og hvad der er godt at spise under sygdom Påvirkning fra medier: diverse diæter og kure Aflive nogle myter om, hvad der er sundt, og hvad der er sund mad ved lungesygdom Populære diæter Stenalderkost Blodtypediæten Kernesund - minus mælk, gluten og sukker 10 år yngre på 10 uger Atkins diæt Lene Hansson Syre-base South beach kuren Vægtkonsulenterne m. flere Disposition Sunde kostanbefalinger, NNR 2004 Børns behov for mad Mad til lungesyge børn, herunder småtspisende og syge børn Sund mad ved lettere former for lungesygdom Sund mad ved behandling m. binyrebarkhormon, herunder knoglestyrkende tiltag og fysisk aktivitet Gode råd, herunder mad og medicin, kræsne børn, når det er gået i hårdknude etc. Mellemmåltidsforslag Mad til syge børn baggrund i NNR 2004, Sunde kostanbefalinger (ny 2012 udgave undervejs) Indeholder retningslinier for ernæringsrigtig kost og daglig fysisk aktivitet Tilgodeser de ernæringsmæssige behov og dækker de fysiologiske behov for vækst og funktion Er en forudsætning for en overordnet god helse og bidrager til at reducere risikoen for kostrelaterede sygdomme Ligger til grund for kostanbefalinger til lungesyge og andre syge børn 1

2 Mad en meget vigtig del i et barns liv Ernæringsfysiologisk: kroppens funktion, vækst og udvikling Mundens udvikling og kontrol: sprog og spyt Hovedkontrol Hånd-øjekoordinering Sociale sammenhænge: færdigheder, regler og adfærd Børns behov for mad er stort En 1 årig spiser sv.t. 10% af sin kropsvægt - 1 kg mad Hvis samme skulle være gældende for en voksen på 70 kg, vil det betyde nedenst. 7 kg mad! Under sværere lungesygdom er behovet ofte større Længdetilvækst og vægtudvikling i løbet af det 1. leveår Barnet lægger ca. halvdelen af sin længde til ca. 25 cm Tredobler sin vægt Vejledende energibehov Børn Mdr kj/kg År Piger Drenge NNR2004 Vejledende energibehov År Let akt. Moderat akt. Hård akt. Piger/Drenge PAL (f/m) / / / /250 kj/kg 250/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /235 Voksen ca. 150 kj/kg NNR 2004 En mere præcis måde at fastsætte energibehov på under sygdom Basalt energiforbrug (hvilestofskifte) Alder BEE BEE År MJ/d på vægt MJ/d på vægt og højde Piger < W W+4.28H W W+0.68H W W+1.95H+0.84 Kvinder W W W+2.88 > W+2.61 Drenge < W W+6.35H W W+0.55H W W+0.57H+2.16 Mænd W W W+2.93 > W+3.43 NNR

3 Fysisk aktivitets faktor (PAL) PAL Bed-bound og chair-bound (not wheelchair) Seated work with no option of moving around and little or no leisure activity Seated work with some requirement to move around but little leisure activity Work including both standing and moving around (e.g. housework, shop assistant) Very strenuous work or daily competitive athletic training NNR 2004 Ekstra tillægsfaktorer Lungesygdom Feber Tilvækst catch up Mindre v. respiratorbeh., ved sedering o.lign. Energibehov under svær lungesygdom Ofte højere end det skildrede op til % afhængig af lungesygdom og tilstand Vejledende proteinbehov Alder raske (g/kg) syge (g/kg) 0-3 mdr mdr mdr år år år og opefter Proteinbehovet kan dog være højere ved visse lungesygdomme og i den enkelte behandlingssituation NNR 2004 Anbefalet energi%fordeling (E%) Protein Fedt Kulhydrat 6-11 mdr mdr år og opefter Populationsmål NNR 2004 Energi%fordeling fra 2 år Protein E% (15 E%) Fedt E% (30 E%) Mættede og transfedtsyrer ca. 10 E% Enkeltumættede fedtsyrer E% Flerumættede fedtsyrer 5-10 E%, incl. ca. 1 E% n-3 fedtsyrer Kulhydrat ekskl. kostfiber E% (55 E%) Tilsat sukker max. 10 E% Kostfiber g/dg. (voksne), ca. 3 g/mj NNR

4 Energi%fordeling under sygdom og til småtspisende børn Energi%fordelingen bør tilpasses under sygdom, således at fedt- og kulhydrate% en øges Det er vigtigt samtidigt at sikre sufficient proteinindtag Anbefalinger for mikronæringsstofindtag Vitaminer Mineraler Sporstoffer Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vitamin D tilskud til 2 år bør følges ligesom evt. jerndr. fra 6-12 mdr. Der bør suppl. m. kalk og vitamin D tilskud ved Prednisonbeh. og evt. en børne multi vitamin/mineral tabl. Børn med lungesygdomme er forskellige Der er forskel på, hvor påvirkede børn er af deres lungesygdom Der er dermed forskel på børnenes behov for mad og næringsstoffer Sygdomsaktivitet og medicinsk behandling spiller ind på barnets behov for mad Ved øget sygdomsaktivitet har barnet typisk et øget behov for mad samtidigt med ofte mindre appetit Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om barnet får mad nok Det kan anbefales at følge med i barnets vækstkurve, herunder om barnet vokser og har en passende vægt i forhold til sin højde Hvor meget bør man veje? Vægt i forhold til højde eller BMI i forhold til alder og køn kan almindeligvis bruges, når man vil undersøge, om man vejer for meget, for lidt eller lige tilpas Der findes vækstkurver for børn og BMI - referencer for børn i forskellige aldre og køn Kropssammensætningen er også af betydning, når man vurderer vægten. Dette er vigtigt under lungesygdom, men også v. evt. medicinsk beh. m. Prednison. Kost til småtspisende og syge børn Øget sygdomsaktivitet og vigende vækstkurve kan være tegn på, at barn og familie kan behøve øget opmærksomhed på kostindtaget og skal tage ekstra kosthensyn Børnene har øget behov grundet lungesygdom, samtidigt med at de typisk har mindre appetit Børnene kan have brug for en mere energitæt kost for at få dækket energibehovet 4

5 Kostprincipper for energitæt kost Fokuser på energiindtaget Børnene skal have den mad, de har lyst til livretter Spise, når børnene har lyst Optimering af almindelig kost v/ opmærksomhed på: Valg af madvarer energitætte Tilberedningsmetoder Konsistenstilpasninger Berigelser Måltidssammensætning Måltidshyppighed antallet af måltider øges Kosttilskudsdrikke; tilskudsdrikke eller fuldgyldige Spisesituationen i sin helhed Energitæt kost illustreret Den energitætte havregrød Tilpasset Tallerkenmodel Måltidssammensætningen er af betydning: ¼-del kød/fisk ¼-del grøntsager ca. ½-del basismad som kartoffel/ris/pasta Ved mindre appetit bør de energi- og proteinrige madvarer fylde mere på tallerkenen Energitæt mad i praksis Kostrådene vendt på hovedet Fede produkter fremfor slanke/ magre produkter m. Nøglehul (fx sødmælk, creme fraiche 38% og fuldfed ost) Tilberedes med mere fedtstof : smør, margarine, oliemargarine, planteolie som rapsolie, olivenolie og valnøddeolie eller mayonnaise Avocado, oliven, nødder, mandler, fed fisk, mejeriprodukter og kød med højere fedtindhold Fedtstoftypen varieres med tanke på fedtkvaliteten af hensyn til evt. senere risiko for metaboliske sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme Barnet kan få fedt fra planteriget, marint fedt fra fisk og animalsk fedt fra dyr Energitæt mad fortsat Mere stivelseholdige madvarer: kartofler, ris, pasta og brød frem for meget grønt og frugt Grønt og frugt skal ikke fylde unødigt (jf. anbefalinger til børn kontra voksne) Flere søde ting og drikke: sukkerholdige saftdrikke, juice, milkshakes, smoothies, cacaomælk, marcipanbrød m.m. Obs. barnets tandhygiejne Daglig børne multivitamin- og mineraltablet og evt. kalk/vitamin D tabl. 5

6 Energitæt kost - fortsat Glem proteinindtaget (børn) Børns proteinbehov dækkes ved nogenlunde varieret kost Til yderst småtspisende børn og børn m. sværere lungesygdom kan det være nødvendigt med suppl. ernæringsdrikke, sondeernæring; nasogastrisk el. PEG og/el. intravenøs ernæring i en periode Ernæringsdrikke Ved behov kan der evt. suppleres m. diverse børne ernæringsdrikke som supplement til anden energitæt mad, fx til mellemmåltider og før sengetid Det er også muligt at tilberede hjemmelavede kalorieholdige smoothies og drikke Sondeernæring igennem PEG/knap Intravenøs ernæring Kosttilskud Fokus på vitamin D Det er vigtigt at have en god vitamin D status, når man har en lungesygdom 1 dgl. børne multi vitamin/mineral tablet, gerne med 400 IE vitamin D Ved binyrebarkhormonbeh. anbefales at supplere med kalk og vitamin D i perioden mængde sv.t. deres alder, oftest 1-2 kalk- og vitamin D tabletter á mg kalk og 200 IE vitamin D Tilskuddets størrelse kan diskuteres i forhold til kostindtaget og viden om barnets knoglemineralisering målt ved en skanning af knoglemineraliseringen og ved en bestemmelse af vitamin D-status i blodet (25 - (OH) vitamin D) 5 energitætte mellemmåltider (småtspisende, mere syge børn) 2 digestivekiks med smør, ost og/eller syltetøj 1 bæger Mini meal (mælkerisdessert) 1 muffin eller 1 stk. kage 1 lille marcipanbrød (25 g) 1½ dl sødmælksyoghurt med sukker og sødet/ristet müsli 6

7 Sund kost til fysisk aktive og knapt så lungesyge børn Til de børn, der for det meste har det godt, er det vigtigste: at de får en optimal og lødig kost, der dækker de nordiske anbefalinger for en sund kostsammensætning og dermed vækst Det kan ske ved at følge: De 8 kostråd og Giv madpakken en hånd (Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen) De 8 kostråd Spis mere frugt og grønt: 3-5 stk. for børn fra 4-10 år - mindre til børn under 4 år (6 stk. om dagen for voksne og børn over 10 år - 3 stk. af hver) Spis mere fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv: mindst 60 min. for børn (mindst 30 min. voksne) Ref. Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning 2005 Giv madpakken en hånd En sund madpakke/frokost: Grønt: gnavegrønt, salat eller pålæg Brød: helst rugbrød eller groft brød Pålæg: kød, ost eller æg Fisk: mindst en slags fiskepålæg Frugt: det friske og søde Sund mad Balancen mellem madvaregrupperne er af stor betydning for, at madens næringsstofindhold bliver så optimalt som muligt Danmarks Fødevareforskning Spis frugt og grønt det 1. råd Spis løs 6 om dagen sv.t. 600 gram (Gælder voksne og større børn) Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 om dagen Husk mindst halvdelen skal være grøntsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner Spis frugt og grønt hvorfor? Der er mange vitaminer, mineraler og kostfibre samt flavonoider i frugt og grønt Man bliver almindeligvis ikke tyk af at spise meget frugt og grønt Der er mindre risiko for at blive syg af hjertekarsygdom, diabetes og kræft, hvis man spiser meget frugt og grønt Mindre børn skal have betydeligt mindre, ca. 50 g 7

8 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen det 2. råd Spis fisk 2 gange om ugen til det varme måltid. Eller en gang om ugen til det varme måltid og næsten hver dag som pålæg Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter Spis fisk hvorfor? Fisk er sundt, fordi der er fiskeolier, D-vitamin, iod og selen i. Det får man ikke så meget af i anden mad N-3 fedtsyrer findes i fed fisk som fx sild, makrel og laks Mælk hvor meget? ½ liter pr. dag samt 1-2 skiver ost (25 g) pr. dag Mælk med max. 1.5 g fedt pr. 100 g Ost med max. 18 g fedt pr. 100 g Mælk hvorfor? Mælk er en god kilde til kalk og til kalk i en letoptagelig form. Kalk indgår bl.a. i vores skelet Der er dog også protein, B-vitaminer, iod og zink i mælk Knoglestyrkende tiltag Under sygdom rører man sig evt. ofte mindre. Det kan have negativ påvirkning på knogler og skelet Under sygdom spiser barnet evt. utilstrækkeligt og kan have svært ved at få dækket næringsbehovene til optimal vækst Barnet bør have en optimal knoglevenlig kost Der er en øget risiko for knogleskørhed i senere alder ved længere sygdomsvarighed og relateret til fysisk aktivitet og vækst samt desuden til evt. medicinsk beh. Kalk og vitamin D er vigtigt Det er hovedsageligt kalkindholdet i kosten, der er med til at give knoglerne styrke Vitamin D har betydning for optagelsen Knoglevenlig kost Sund kost som efter De 8 kostråd 0,5 liter mejeriprodukt (mælk og yoghurt) og 1-2 skiver skæreost dgl. En dgl. sildemad (fiskemad) Ca. ½ t. ophold i dagslys, ikke mindst i sommerhalvåret 8

9 Kalkindhold i øvr. madvarer Der er tale om forholdsvis små mængder For at erstatte mængden af kalk i ½ l mælkeprodukt skal barnet spise, enten: 150 g grønkål, 400 g broccoli, 400 g mandler, 1,2 kg blomkål eller 3 kg spinat! Optageligheden af kalk er størst fra mælk og bedres ved samtidig tilstedeværelse af vitamin D Vitamin D hvorfor? Vitamin D er med til at sikre optagelse af kalk i knoglerne En optimal vitamin D status er almindeligvis en forudsætning for en sund knoglemineralisering Vitamin D har derudover en række andre vigtige funktioner og er i dag måske rettere at betragte som et hormon. Man tænker sig, at vitamin D kan have betydning i forhold til at forebygge en række sygdomme Vitamin D gode madvarekilder Vitamin D2 og D3: plante- dyreriget og sol Især fede fisk: fx sild, laks, ørred og makrel, men også magre fisk: fx rødspætte, skrubbe, torsk, torskerogn og tun Fedtrige produkter som smør, margarine, mælk, ost, æg, kød og fjerkræ Ophold udendørs - sol Ca. ½ t. ophold udendørs, ikke mindst i sommerhalvåret Vitamin D depoterne fyldes op Det skal ske uden at overskride solrådene fra Kræftens Bekæmpelse, og man bør være opmærksom på eventuel lysfølsom medicin Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen for børn (og 30 min. for voksne) det 8. råd Bevæg dig om muligt i hverdagen, tag cyklen til skole, tag trappen eller gå en tur Det er en god idé at dyrke sport en til flere gange om ugen Det er godt at røre sig hver dag Børn mindst minutter og voksne mindst 30 minutter dgl. Det hjælper med at bevare normalvægten og holde en glad og rask Fysisk aktivitet og lungesygdom Hvis barnet kan, er det vigtigt, at det rører sig for at styrke knoglerne Raske lungesyge børn bør i princippet røre sig lige så meget som raske jævnaldrende børn - mindst én time om dagen Syge børn skal generelt have lige så meget bevægelse, som kan lade sig gøre Hvis barnet har det meget dårligt, kan blot det at komme op og støtte lidt hver dag være godt Fysisk aktivitet og bevægelse stimulerer knoglemineraliseringen positivt (især vægtbærende aktivitet) og opbygger/ vedligeholder muskelmasse, påvirker appetitten positivt og bidrager til en sund kostregulering 9

10 Mere fysisk aktivitet hvordan? Om muligt dagligdags aktiv transportform Glad/sjov motion/sport Reduktion af inaktivitet ved TV eller computer Kropssammensætning En sund kropssammensætning er vigtig, herunder: Forholdet mellem muskelmasse og fedtholdigt væv Flere børn med lungesygdomme kan have en skæv kropssammensætning, skønt evt. lav vægt, og som som i en vis udstrækning kan bedres gennem fysisk aktivitet og kosten Medicin kan ligeledes påvirke kropssammensætningen Vejledende madmængder for 1-3 årige børn pr. dag Brød og gryn: 125 g i alt lille portion havregryn og 2 stk. rugbrød (4/2) Mælkeprodukter: ½ l Ost: 20 g Kartofler: 75 g (1½-2 små kartofler) Grøntsager: 75 g (en lille gulerod) Frugt: 50 g (½ stk. frisk frugt) Kød, fjerkræ, fisk: 50 g (et halvt stk. kød) Æg: ½ Fedtstof: 20 g Mængderne er vejl. Hvis barnet er mere sultent og ikke har problemer med for høj en vægt eller tynd mave/diarre, kan man give ekstra fra alle grupperne. Vejledende madmængder for 4-6 årige børn pr. dag Brød og gryn: 175 g ialt en portion havregryn og 2 stk. rugbrød (4/2) og 1 stk. grovbrød) Mælkeprodukter: ½ l Ost: 20 g Kartofler: 100 g (2 kartofler) Grøntsager: 100 g (en stor gulerod) Frugt: 75 g (1 lille stk. frisk frugt) Kød, fjerkræ, fisk: 75 g (et lille stk. kød, fx ¾ kyllingefilet) Æg: ½ Fedtstof: 25 g Mængderne er vejl. Hvis barnet er mere sultent og ikke har problemer med for høj en vægt eller tynd mave/diarre, kan man give ekstra fra alle grupperne. Fra 4 års alderen bør barnet spise stadig mere frugt og grønt, så det ved 10 års alderen spiser i alt 400 g dgl. Sund måltidssammensætning Tallerkenmodellen er meget konkret Den beskæftiger sig med maden, som man spiser den og oversætter kostråd til handling for at spise sundt Måltidsmønster for et barn Institution Kl. 7 Morgen Kl. 9 Formiddag Kl. 11 Frokost Kl. 14 Eftermiddag Hjemme Kl. 7 Morgen Kl. 10 Formiddag Kl Frokost Kl. 15 Eftermiddag Kl Eftermiddag ( Ulvetime ) Kl. 16 Eftermiddag (evt.) Kl. 18 Aften Kl. 18 Aften Normal Tallerkenmodellen Slanke Tallerkenmodellen Idræts Tallerkenmodellen 10

11 Sunde kostmærker Nøglehul Fuldkornsmærke 5 sunde mellemmåltider ved normalt god appetit 1 stk. ristet rugbrød med hytteost og marmelade 100 g snackgrønt af gulerodsstave, agurkestave, cherrytomater og buketter af blomkål 100 g frisk frugt skåret i grove tern 1½ dl A38 med havrefras eller sukkerfattig müsli 1-2 stk. groft knækbrød eller kanelknækbrød Energireduceret kost Kostrådene kan anvendes ved behov for vægttab og i en tilpasset, modificeret form Nyt for mange forældre Børn skal ikke spise: de samme portionsstørrelser mad som deres forældre lige så stor kødportion, som deres forældre, fx 1 hel kyllingefilet ligeså stor mængde frugt og grønt, som deres forældre på de anbefalede 6 stk. dgl., der dækker over 3 stk. grønt og 3 stk. frugt vegetarisk kost (små børn) Der anbefales daglig brug af mælk Der er forskel på anbefalinger til børn og voksne Praktiske råd med maden Madplan Planlægge indkøb indkøb kun efter indkøbsliste og efter kostrådene Planlæg og tænk fremad evt. mindre take away/fast food og snacks Ideer til inspiration En forudsætning for at spise er, at barnet er med ved måltiderne, og der serveres børnevenlig mad Det bør være de voksne, der sætter rammerne og tager stilling til hvilken mad, der bør serveres, mens det er barnet, der selv bestemmer, hvor meget, det kan spise Børn er ikke født kræsne, og kræsenhed er ikke arveligt Man arver ej heller, om man kan spise morgenmad eller ej! Inddrag gerne børn så tidligt som muligt i madindkøb, borddækning og madlavning, udskæren af frugt og grønt, bagning etc. 11

12 Når det er gået i hårdknude med maden Usikkert om barnet slet ikke vil spise almindelig sund mad, om barnet er blevet mere doven i forhold til mad, og familien dermed igennem tid har givet efter? Er der tale om decideret kræsenhed? Er der tale om familiens manglende kendskab til, hvad der er almindelig sund mad til et barn, herunder hvad er det for mad og vejledende madmængder og sammensætning? Ofte er der tale om en hårdfin balance mellem at introducere og servere sunde børnevenlige måltider og tilpasset barnets madindtag og situation Maden bør gøres mere energitæt, jf. principperne for mad til småtspisende børn, indtil barnet spiser bedre 10 måder til at TABE KAMPEN! Barnet vil kun have kogte kødboller og får serveret kødboller hver dag. Barnet vil kun spise sin middagsmad, hvis det får en pose vingummi som dessert. Forældrene ryger med på den. Forældrene retter uafladeligt på barnet (eller på søskende): Spis pænt! ikke kniven i munden! osv. Forældrene skændes om, hvad barnet skal spise under måltidet. Familien bruger måltidet til at komme af med alle de aggressioner, der har opsamlet sig i løbet af dagen. Forældrene hælder en stor portion op og tvinger barnet til at spise op. Forældrene tvinger barnet til at spise mad, det simpelthen ikke kan fordrage, typisk lever, fisk med ben, stegte løg, salatdressing eller spinat. Barnet tvinger forældrene til at opføre en større komedie i flere akter mellem hver mundfuld. Forældrene tigger og trygler barnet om dog at spise en lille mundfuld til. Forældrene tror, at barnet dør af sult, hvid det ikke får mad til hvert eneste måltid. Kilde: forbrugerinformation, Ren Besked; "sunde børn leger bedst" 10 måder til at VINDE KAMPEN Glem alt om at barnet dør af sult. Der findes ingen eksempler på, at børn har sultet sig ihjel af lutter stædighed. Lov aldrig slik, kager, dessert e.l. som belønning for at spise middagsmaden. Luk ørerne for kritik fra familie og venner - medmindre de kommer med et godt og brugbart råd. Ophør med festforestillingerne mellem mundfuldene. Lad barnet passe sin tallerken i fred og ro. Lad som om I ikke bemærker, at det ingenting spiser. Giv barnet ganske små portioner, gerne mindre end det plejer at spise, så det må bede om at få lidt mere. Lad være med at give særforplejning, men undgå i en periode retter, som I ved, barnet ikke kan lide. Hvis barnet er stort nok, så lad det selv øse op - men tving det ikke til at spise hele portionen. Server ikke slik, kager, mælk o.l. uden for måltider og mellemmåltider i den periode, krigen raser. Hvis barnet plager, kan man give det lidt vand. Mellemmåltider serveres ca. midt imellem to hovedmåltider. Lad måltidet forløbe i en fredelig atmosfære og tænk på, hvor dejligt det bliver, når maden ikke længere er et problem, hverken for jer eller barnet. Kilde: forbrugerinformation, Ren Besked; "sunde børn leger bedst" Medicin og mad Den medicin barnet får for sygdommen, kan i nogle tilfælde påvirke appetitten Visse antibiotika kan påvirke appetitten negativt og Binyrebarkhormon kan give: medføre mavesmerter, øget appetit, madlede og kvalme eller væskeophobning, forårsage tynd mave fedtaflejring på kroppen og Noget medicin kan give sure midlertidig sukkersyge og kan opstød el. mavesmerter også påvirke mængden af Det kan være kalk i knoglerne på en negativ hensigtsmæssigt at tilberede måde, hvorfor det er vigtigt at let, neutral, ofte lys mad, som foretage knoglestyrkende ristet toast eller franskbrød, tiltag og hindre unødig stor kylling i lys sauce, vægtstigning æggeretter, ris m.m. Nogle børn har svært ved især stærkt krydret og lugtende mad Konsulter en klinisk diætist Det kan være en god ide at tale med en diætist om den kost, der er relevant for barnet Det kan ske i forbindelse med ambulante kontroller el. indlæggelser/infusion Tak for opmærksomheden! Spørgsmål? Henvendelse? Det bedste resultat kommer ved et tæt samarbejde m. såvel familie som tværfagligt 12

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,

Læs mere

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Frederikssund Svømmeklub

Frederikssund Svømmeklub Frederikssund Svømmeklub Præsentation Anja Brandt Ernæringsekspert og vægttabscoach Uddannet: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, med speciale i Ernæring og Fysisk Aktivitet. Facebook: Anja Brandt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere