Mad til lungesyge børn. Madens betydning ved lungesygdomme. Populære diæter. Myter om sund mad, og hvad der er godt at spise under sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "27-08-2013. Mad til lungesyge børn. Madens betydning ved lungesygdomme. Populære diæter. Myter om sund mad, og hvad der er godt at spise under sygdom"

Transkript

1 Madens betydning ved lungesygdomme Mad til lungesyge børn Familie Camp, Danmarks Lungeforening Hjerting Kystsanatorium, Esbjerg d august 2013 Mad er vigtig for at bevare en sund krop, også for børn med alvorlige lungesygdomme Det er altid godt for kroppen at spise sundt og blive optimalt ernæret mhb. på så normal vækst og udvikling samt livskvalitet Dorthe Wiuf Nielsen, Klinisk Diætist Rigshospitalet, Børne Ernæringsenheden Tilknyttet Dansk Børne Lunge Center, RH Myter om sund mad, og hvad der er godt at spise under sygdom Påvirkning fra medier: diverse diæter og kure Aflive nogle myter om, hvad der er sundt, og hvad der er sund mad ved lungesygdom Populære diæter Stenalderkost Blodtypediæten Kernesund - minus mælk, gluten og sukker 10 år yngre på 10 uger Atkins diæt Lene Hansson Syre-base South beach kuren Vægtkonsulenterne m. flere Disposition Sunde kostanbefalinger, NNR 2004 Børns behov for mad Mad til lungesyge børn, herunder småtspisende og syge børn Sund mad ved lettere former for lungesygdom Sund mad ved behandling m. binyrebarkhormon, herunder knoglestyrkende tiltag og fysisk aktivitet Gode råd, herunder mad og medicin, kræsne børn, når det er gået i hårdknude etc. Mellemmåltidsforslag Mad til syge børn baggrund i NNR 2004, Sunde kostanbefalinger (ny 2012 udgave undervejs) Indeholder retningslinier for ernæringsrigtig kost og daglig fysisk aktivitet Tilgodeser de ernæringsmæssige behov og dækker de fysiologiske behov for vækst og funktion Er en forudsætning for en overordnet god helse og bidrager til at reducere risikoen for kostrelaterede sygdomme Ligger til grund for kostanbefalinger til lungesyge og andre syge børn 1

2 Mad en meget vigtig del i et barns liv Ernæringsfysiologisk: kroppens funktion, vækst og udvikling Mundens udvikling og kontrol: sprog og spyt Hovedkontrol Hånd-øjekoordinering Sociale sammenhænge: færdigheder, regler og adfærd Børns behov for mad er stort En 1 årig spiser sv.t. 10% af sin kropsvægt - 1 kg mad Hvis samme skulle være gældende for en voksen på 70 kg, vil det betyde nedenst. 7 kg mad! Under sværere lungesygdom er behovet ofte større Længdetilvækst og vægtudvikling i løbet af det 1. leveår Barnet lægger ca. halvdelen af sin længde til ca. 25 cm Tredobler sin vægt Vejledende energibehov Børn Mdr kj/kg År Piger Drenge NNR2004 Vejledende energibehov År Let akt. Moderat akt. Hård akt. Piger/Drenge PAL (f/m) / / / /250 kj/kg 250/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /235 Voksen ca. 150 kj/kg NNR 2004 En mere præcis måde at fastsætte energibehov på under sygdom Basalt energiforbrug (hvilestofskifte) Alder BEE BEE År MJ/d på vægt MJ/d på vægt og højde Piger < W W+4.28H W W+0.68H W W+1.95H+0.84 Kvinder W W W+2.88 > W+2.61 Drenge < W W+6.35H W W+0.55H W W+0.57H+2.16 Mænd W W W+2.93 > W+3.43 NNR

3 Fysisk aktivitets faktor (PAL) PAL Bed-bound og chair-bound (not wheelchair) Seated work with no option of moving around and little or no leisure activity Seated work with some requirement to move around but little leisure activity Work including both standing and moving around (e.g. housework, shop assistant) Very strenuous work or daily competitive athletic training NNR 2004 Ekstra tillægsfaktorer Lungesygdom Feber Tilvækst catch up Mindre v. respiratorbeh., ved sedering o.lign. Energibehov under svær lungesygdom Ofte højere end det skildrede op til % afhængig af lungesygdom og tilstand Vejledende proteinbehov Alder raske (g/kg) syge (g/kg) 0-3 mdr mdr mdr år år år og opefter Proteinbehovet kan dog være højere ved visse lungesygdomme og i den enkelte behandlingssituation NNR 2004 Anbefalet energi%fordeling (E%) Protein Fedt Kulhydrat 6-11 mdr mdr år og opefter Populationsmål NNR 2004 Energi%fordeling fra 2 år Protein E% (15 E%) Fedt E% (30 E%) Mættede og transfedtsyrer ca. 10 E% Enkeltumættede fedtsyrer E% Flerumættede fedtsyrer 5-10 E%, incl. ca. 1 E% n-3 fedtsyrer Kulhydrat ekskl. kostfiber E% (55 E%) Tilsat sukker max. 10 E% Kostfiber g/dg. (voksne), ca. 3 g/mj NNR

4 Energi%fordeling under sygdom og til småtspisende børn Energi%fordelingen bør tilpasses under sygdom, således at fedt- og kulhydrate% en øges Det er vigtigt samtidigt at sikre sufficient proteinindtag Anbefalinger for mikronæringsstofindtag Vitaminer Mineraler Sporstoffer Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vitamin D tilskud til 2 år bør følges ligesom evt. jerndr. fra 6-12 mdr. Der bør suppl. m. kalk og vitamin D tilskud ved Prednisonbeh. og evt. en børne multi vitamin/mineral tabl. Børn med lungesygdomme er forskellige Der er forskel på, hvor påvirkede børn er af deres lungesygdom Der er dermed forskel på børnenes behov for mad og næringsstoffer Sygdomsaktivitet og medicinsk behandling spiller ind på barnets behov for mad Ved øget sygdomsaktivitet har barnet typisk et øget behov for mad samtidigt med ofte mindre appetit Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om barnet får mad nok Det kan anbefales at følge med i barnets vækstkurve, herunder om barnet vokser og har en passende vægt i forhold til sin højde Hvor meget bør man veje? Vægt i forhold til højde eller BMI i forhold til alder og køn kan almindeligvis bruges, når man vil undersøge, om man vejer for meget, for lidt eller lige tilpas Der findes vækstkurver for børn og BMI - referencer for børn i forskellige aldre og køn Kropssammensætningen er også af betydning, når man vurderer vægten. Dette er vigtigt under lungesygdom, men også v. evt. medicinsk beh. m. Prednison. Kost til småtspisende og syge børn Øget sygdomsaktivitet og vigende vækstkurve kan være tegn på, at barn og familie kan behøve øget opmærksomhed på kostindtaget og skal tage ekstra kosthensyn Børnene har øget behov grundet lungesygdom, samtidigt med at de typisk har mindre appetit Børnene kan have brug for en mere energitæt kost for at få dækket energibehovet 4

5 Kostprincipper for energitæt kost Fokuser på energiindtaget Børnene skal have den mad, de har lyst til livretter Spise, når børnene har lyst Optimering af almindelig kost v/ opmærksomhed på: Valg af madvarer energitætte Tilberedningsmetoder Konsistenstilpasninger Berigelser Måltidssammensætning Måltidshyppighed antallet af måltider øges Kosttilskudsdrikke; tilskudsdrikke eller fuldgyldige Spisesituationen i sin helhed Energitæt kost illustreret Den energitætte havregrød Tilpasset Tallerkenmodel Måltidssammensætningen er af betydning: ¼-del kød/fisk ¼-del grøntsager ca. ½-del basismad som kartoffel/ris/pasta Ved mindre appetit bør de energi- og proteinrige madvarer fylde mere på tallerkenen Energitæt mad i praksis Kostrådene vendt på hovedet Fede produkter fremfor slanke/ magre produkter m. Nøglehul (fx sødmælk, creme fraiche 38% og fuldfed ost) Tilberedes med mere fedtstof : smør, margarine, oliemargarine, planteolie som rapsolie, olivenolie og valnøddeolie eller mayonnaise Avocado, oliven, nødder, mandler, fed fisk, mejeriprodukter og kød med højere fedtindhold Fedtstoftypen varieres med tanke på fedtkvaliteten af hensyn til evt. senere risiko for metaboliske sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme Barnet kan få fedt fra planteriget, marint fedt fra fisk og animalsk fedt fra dyr Energitæt mad fortsat Mere stivelseholdige madvarer: kartofler, ris, pasta og brød frem for meget grønt og frugt Grønt og frugt skal ikke fylde unødigt (jf. anbefalinger til børn kontra voksne) Flere søde ting og drikke: sukkerholdige saftdrikke, juice, milkshakes, smoothies, cacaomælk, marcipanbrød m.m. Obs. barnets tandhygiejne Daglig børne multivitamin- og mineraltablet og evt. kalk/vitamin D tabl. 5

6 Energitæt kost - fortsat Glem proteinindtaget (børn) Børns proteinbehov dækkes ved nogenlunde varieret kost Til yderst småtspisende børn og børn m. sværere lungesygdom kan det være nødvendigt med suppl. ernæringsdrikke, sondeernæring; nasogastrisk el. PEG og/el. intravenøs ernæring i en periode Ernæringsdrikke Ved behov kan der evt. suppleres m. diverse børne ernæringsdrikke som supplement til anden energitæt mad, fx til mellemmåltider og før sengetid Det er også muligt at tilberede hjemmelavede kalorieholdige smoothies og drikke Sondeernæring igennem PEG/knap Intravenøs ernæring Kosttilskud Fokus på vitamin D Det er vigtigt at have en god vitamin D status, når man har en lungesygdom 1 dgl. børne multi vitamin/mineral tablet, gerne med 400 IE vitamin D Ved binyrebarkhormonbeh. anbefales at supplere med kalk og vitamin D i perioden mængde sv.t. deres alder, oftest 1-2 kalk- og vitamin D tabletter á mg kalk og 200 IE vitamin D Tilskuddets størrelse kan diskuteres i forhold til kostindtaget og viden om barnets knoglemineralisering målt ved en skanning af knoglemineraliseringen og ved en bestemmelse af vitamin D-status i blodet (25 - (OH) vitamin D) 5 energitætte mellemmåltider (småtspisende, mere syge børn) 2 digestivekiks med smør, ost og/eller syltetøj 1 bæger Mini meal (mælkerisdessert) 1 muffin eller 1 stk. kage 1 lille marcipanbrød (25 g) 1½ dl sødmælksyoghurt med sukker og sødet/ristet müsli 6

7 Sund kost til fysisk aktive og knapt så lungesyge børn Til de børn, der for det meste har det godt, er det vigtigste: at de får en optimal og lødig kost, der dækker de nordiske anbefalinger for en sund kostsammensætning og dermed vækst Det kan ske ved at følge: De 8 kostråd og Giv madpakken en hånd (Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen) De 8 kostråd Spis mere frugt og grønt: 3-5 stk. for børn fra 4-10 år - mindre til børn under 4 år (6 stk. om dagen for voksne og børn over 10 år - 3 stk. af hver) Spis mere fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv: mindst 60 min. for børn (mindst 30 min. voksne) Ref. Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning 2005 Giv madpakken en hånd En sund madpakke/frokost: Grønt: gnavegrønt, salat eller pålæg Brød: helst rugbrød eller groft brød Pålæg: kød, ost eller æg Fisk: mindst en slags fiskepålæg Frugt: det friske og søde Sund mad Balancen mellem madvaregrupperne er af stor betydning for, at madens næringsstofindhold bliver så optimalt som muligt Danmarks Fødevareforskning Spis frugt og grønt det 1. råd Spis løs 6 om dagen sv.t. 600 gram (Gælder voksne og større børn) Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 om dagen Husk mindst halvdelen skal være grøntsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner Spis frugt og grønt hvorfor? Der er mange vitaminer, mineraler og kostfibre samt flavonoider i frugt og grønt Man bliver almindeligvis ikke tyk af at spise meget frugt og grønt Der er mindre risiko for at blive syg af hjertekarsygdom, diabetes og kræft, hvis man spiser meget frugt og grønt Mindre børn skal have betydeligt mindre, ca. 50 g 7

8 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen det 2. råd Spis fisk 2 gange om ugen til det varme måltid. Eller en gang om ugen til det varme måltid og næsten hver dag som pålæg Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter Spis fisk hvorfor? Fisk er sundt, fordi der er fiskeolier, D-vitamin, iod og selen i. Det får man ikke så meget af i anden mad N-3 fedtsyrer findes i fed fisk som fx sild, makrel og laks Mælk hvor meget? ½ liter pr. dag samt 1-2 skiver ost (25 g) pr. dag Mælk med max. 1.5 g fedt pr. 100 g Ost med max. 18 g fedt pr. 100 g Mælk hvorfor? Mælk er en god kilde til kalk og til kalk i en letoptagelig form. Kalk indgår bl.a. i vores skelet Der er dog også protein, B-vitaminer, iod og zink i mælk Knoglestyrkende tiltag Under sygdom rører man sig evt. ofte mindre. Det kan have negativ påvirkning på knogler og skelet Under sygdom spiser barnet evt. utilstrækkeligt og kan have svært ved at få dækket næringsbehovene til optimal vækst Barnet bør have en optimal knoglevenlig kost Der er en øget risiko for knogleskørhed i senere alder ved længere sygdomsvarighed og relateret til fysisk aktivitet og vækst samt desuden til evt. medicinsk beh. Kalk og vitamin D er vigtigt Det er hovedsageligt kalkindholdet i kosten, der er med til at give knoglerne styrke Vitamin D har betydning for optagelsen Knoglevenlig kost Sund kost som efter De 8 kostråd 0,5 liter mejeriprodukt (mælk og yoghurt) og 1-2 skiver skæreost dgl. En dgl. sildemad (fiskemad) Ca. ½ t. ophold i dagslys, ikke mindst i sommerhalvåret 8

9 Kalkindhold i øvr. madvarer Der er tale om forholdsvis små mængder For at erstatte mængden af kalk i ½ l mælkeprodukt skal barnet spise, enten: 150 g grønkål, 400 g broccoli, 400 g mandler, 1,2 kg blomkål eller 3 kg spinat! Optageligheden af kalk er størst fra mælk og bedres ved samtidig tilstedeværelse af vitamin D Vitamin D hvorfor? Vitamin D er med til at sikre optagelse af kalk i knoglerne En optimal vitamin D status er almindeligvis en forudsætning for en sund knoglemineralisering Vitamin D har derudover en række andre vigtige funktioner og er i dag måske rettere at betragte som et hormon. Man tænker sig, at vitamin D kan have betydning i forhold til at forebygge en række sygdomme Vitamin D gode madvarekilder Vitamin D2 og D3: plante- dyreriget og sol Især fede fisk: fx sild, laks, ørred og makrel, men også magre fisk: fx rødspætte, skrubbe, torsk, torskerogn og tun Fedtrige produkter som smør, margarine, mælk, ost, æg, kød og fjerkræ Ophold udendørs - sol Ca. ½ t. ophold udendørs, ikke mindst i sommerhalvåret Vitamin D depoterne fyldes op Det skal ske uden at overskride solrådene fra Kræftens Bekæmpelse, og man bør være opmærksom på eventuel lysfølsom medicin Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen for børn (og 30 min. for voksne) det 8. råd Bevæg dig om muligt i hverdagen, tag cyklen til skole, tag trappen eller gå en tur Det er en god idé at dyrke sport en til flere gange om ugen Det er godt at røre sig hver dag Børn mindst minutter og voksne mindst 30 minutter dgl. Det hjælper med at bevare normalvægten og holde en glad og rask Fysisk aktivitet og lungesygdom Hvis barnet kan, er det vigtigt, at det rører sig for at styrke knoglerne Raske lungesyge børn bør i princippet røre sig lige så meget som raske jævnaldrende børn - mindst én time om dagen Syge børn skal generelt have lige så meget bevægelse, som kan lade sig gøre Hvis barnet har det meget dårligt, kan blot det at komme op og støtte lidt hver dag være godt Fysisk aktivitet og bevægelse stimulerer knoglemineraliseringen positivt (især vægtbærende aktivitet) og opbygger/ vedligeholder muskelmasse, påvirker appetitten positivt og bidrager til en sund kostregulering 9

10 Mere fysisk aktivitet hvordan? Om muligt dagligdags aktiv transportform Glad/sjov motion/sport Reduktion af inaktivitet ved TV eller computer Kropssammensætning En sund kropssammensætning er vigtig, herunder: Forholdet mellem muskelmasse og fedtholdigt væv Flere børn med lungesygdomme kan have en skæv kropssammensætning, skønt evt. lav vægt, og som som i en vis udstrækning kan bedres gennem fysisk aktivitet og kosten Medicin kan ligeledes påvirke kropssammensætningen Vejledende madmængder for 1-3 årige børn pr. dag Brød og gryn: 125 g i alt lille portion havregryn og 2 stk. rugbrød (4/2) Mælkeprodukter: ½ l Ost: 20 g Kartofler: 75 g (1½-2 små kartofler) Grøntsager: 75 g (en lille gulerod) Frugt: 50 g (½ stk. frisk frugt) Kød, fjerkræ, fisk: 50 g (et halvt stk. kød) Æg: ½ Fedtstof: 20 g Mængderne er vejl. Hvis barnet er mere sultent og ikke har problemer med for høj en vægt eller tynd mave/diarre, kan man give ekstra fra alle grupperne. Vejledende madmængder for 4-6 årige børn pr. dag Brød og gryn: 175 g ialt en portion havregryn og 2 stk. rugbrød (4/2) og 1 stk. grovbrød) Mælkeprodukter: ½ l Ost: 20 g Kartofler: 100 g (2 kartofler) Grøntsager: 100 g (en stor gulerod) Frugt: 75 g (1 lille stk. frisk frugt) Kød, fjerkræ, fisk: 75 g (et lille stk. kød, fx ¾ kyllingefilet) Æg: ½ Fedtstof: 25 g Mængderne er vejl. Hvis barnet er mere sultent og ikke har problemer med for høj en vægt eller tynd mave/diarre, kan man give ekstra fra alle grupperne. Fra 4 års alderen bør barnet spise stadig mere frugt og grønt, så det ved 10 års alderen spiser i alt 400 g dgl. Sund måltidssammensætning Tallerkenmodellen er meget konkret Den beskæftiger sig med maden, som man spiser den og oversætter kostråd til handling for at spise sundt Måltidsmønster for et barn Institution Kl. 7 Morgen Kl. 9 Formiddag Kl. 11 Frokost Kl. 14 Eftermiddag Hjemme Kl. 7 Morgen Kl. 10 Formiddag Kl Frokost Kl. 15 Eftermiddag Kl Eftermiddag ( Ulvetime ) Kl. 16 Eftermiddag (evt.) Kl. 18 Aften Kl. 18 Aften Normal Tallerkenmodellen Slanke Tallerkenmodellen Idræts Tallerkenmodellen 10

11 Sunde kostmærker Nøglehul Fuldkornsmærke 5 sunde mellemmåltider ved normalt god appetit 1 stk. ristet rugbrød med hytteost og marmelade 100 g snackgrønt af gulerodsstave, agurkestave, cherrytomater og buketter af blomkål 100 g frisk frugt skåret i grove tern 1½ dl A38 med havrefras eller sukkerfattig müsli 1-2 stk. groft knækbrød eller kanelknækbrød Energireduceret kost Kostrådene kan anvendes ved behov for vægttab og i en tilpasset, modificeret form Nyt for mange forældre Børn skal ikke spise: de samme portionsstørrelser mad som deres forældre lige så stor kødportion, som deres forældre, fx 1 hel kyllingefilet ligeså stor mængde frugt og grønt, som deres forældre på de anbefalede 6 stk. dgl., der dækker over 3 stk. grønt og 3 stk. frugt vegetarisk kost (små børn) Der anbefales daglig brug af mælk Der er forskel på anbefalinger til børn og voksne Praktiske råd med maden Madplan Planlægge indkøb indkøb kun efter indkøbsliste og efter kostrådene Planlæg og tænk fremad evt. mindre take away/fast food og snacks Ideer til inspiration En forudsætning for at spise er, at barnet er med ved måltiderne, og der serveres børnevenlig mad Det bør være de voksne, der sætter rammerne og tager stilling til hvilken mad, der bør serveres, mens det er barnet, der selv bestemmer, hvor meget, det kan spise Børn er ikke født kræsne, og kræsenhed er ikke arveligt Man arver ej heller, om man kan spise morgenmad eller ej! Inddrag gerne børn så tidligt som muligt i madindkøb, borddækning og madlavning, udskæren af frugt og grønt, bagning etc. 11

12 Når det er gået i hårdknude med maden Usikkert om barnet slet ikke vil spise almindelig sund mad, om barnet er blevet mere doven i forhold til mad, og familien dermed igennem tid har givet efter? Er der tale om decideret kræsenhed? Er der tale om familiens manglende kendskab til, hvad der er almindelig sund mad til et barn, herunder hvad er det for mad og vejledende madmængder og sammensætning? Ofte er der tale om en hårdfin balance mellem at introducere og servere sunde børnevenlige måltider og tilpasset barnets madindtag og situation Maden bør gøres mere energitæt, jf. principperne for mad til småtspisende børn, indtil barnet spiser bedre 10 måder til at TABE KAMPEN! Barnet vil kun have kogte kødboller og får serveret kødboller hver dag. Barnet vil kun spise sin middagsmad, hvis det får en pose vingummi som dessert. Forældrene ryger med på den. Forældrene retter uafladeligt på barnet (eller på søskende): Spis pænt! ikke kniven i munden! osv. Forældrene skændes om, hvad barnet skal spise under måltidet. Familien bruger måltidet til at komme af med alle de aggressioner, der har opsamlet sig i løbet af dagen. Forældrene hælder en stor portion op og tvinger barnet til at spise op. Forældrene tvinger barnet til at spise mad, det simpelthen ikke kan fordrage, typisk lever, fisk med ben, stegte løg, salatdressing eller spinat. Barnet tvinger forældrene til at opføre en større komedie i flere akter mellem hver mundfuld. Forældrene tigger og trygler barnet om dog at spise en lille mundfuld til. Forældrene tror, at barnet dør af sult, hvid det ikke får mad til hvert eneste måltid. Kilde: forbrugerinformation, Ren Besked; "sunde børn leger bedst" 10 måder til at VINDE KAMPEN Glem alt om at barnet dør af sult. Der findes ingen eksempler på, at børn har sultet sig ihjel af lutter stædighed. Lov aldrig slik, kager, dessert e.l. som belønning for at spise middagsmaden. Luk ørerne for kritik fra familie og venner - medmindre de kommer med et godt og brugbart råd. Ophør med festforestillingerne mellem mundfuldene. Lad barnet passe sin tallerken i fred og ro. Lad som om I ikke bemærker, at det ingenting spiser. Giv barnet ganske små portioner, gerne mindre end det plejer at spise, så det må bede om at få lidt mere. Lad være med at give særforplejning, men undgå i en periode retter, som I ved, barnet ikke kan lide. Hvis barnet er stort nok, så lad det selv øse op - men tving det ikke til at spise hele portionen. Server ikke slik, kager, mælk o.l. uden for måltider og mellemmåltider i den periode, krigen raser. Hvis barnet plager, kan man give det lidt vand. Mellemmåltider serveres ca. midt imellem to hovedmåltider. Lad måltidet forløbe i en fredelig atmosfære og tænk på, hvor dejligt det bliver, når maden ikke længere er et problem, hverken for jer eller barnet. Kilde: forbrugerinformation, Ren Besked; "sunde børn leger bedst" Medicin og mad Den medicin barnet får for sygdommen, kan i nogle tilfælde påvirke appetitten Visse antibiotika kan påvirke appetitten negativt og Binyrebarkhormon kan give: medføre mavesmerter, øget appetit, madlede og kvalme eller væskeophobning, forårsage tynd mave fedtaflejring på kroppen og Noget medicin kan give sure midlertidig sukkersyge og kan opstød el. mavesmerter også påvirke mængden af Det kan være kalk i knoglerne på en negativ hensigtsmæssigt at tilberede måde, hvorfor det er vigtigt at let, neutral, ofte lys mad, som foretage knoglestyrkende ristet toast eller franskbrød, tiltag og hindre unødig stor kylling i lys sauce, vægtstigning æggeretter, ris m.m. Nogle børn har svært ved især stærkt krydret og lugtende mad Konsulter en klinisk diætist Det kan være en god ide at tale med en diætist om den kost, der er relevant for barnet Det kan ske i forbindelse med ambulante kontroller el. indlæggelser/infusion Tak for opmærksomheden! Spørgsmål? Henvendelse? Det bedste resultat kommer ved et tæt samarbejde m. såvel familie som tværfagligt 12

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere