De Sidste Dages Helliges modstandskamp uden blodsudgydelse holdt for 150 år siden regeringstropperne tilbage indtil freden i Utah var vundet.

Transkript

1 Church News, 14. juli 2007, af R. Scott Lloyd Utah krigen i 1857 Oprettet: 21. juli 2007 De Sidste Dages Helliges modstandskamp uden blodsudgydelse holdt for 150 år siden regeringstropperne tilbage indtil freden i Utah var vundet. Regeringssoldater bliver chikaneret af medlemmer af utahs milits under ledelse af Lot Smith Maleri af Edward T. Grigware. Den 24. juli netop for 150 år siden - fejrede Præsident Brigham Young denne helligdag sammen med nybyggere fra Big Cottonwood Canyon i Salt Lake dalen. De mindedes pionerernes ankomst dertil præcis ti år tidligere. Også i vore dage fejrer Utahs indbyggere og medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige denne dag som en helligdag. Midt i festen kom Abraham Smoot - borgmester i Salt Lake City, og netop hjemvendt fra en hastig rejse østpå - hen til Præsident Young. Han havde foruroligende nyheder: En hær på mand fra De Forenede Stater var på vej til Utah Territoriet for at slå et formodet Mormon-oprør ned og for at afsætte Præsident Young som territoriets guvernør. Det var ikke helt uventede nyheder, eftersom rygterne var løbet i forvejen, forårsaget af års spændinger og konflikter mellem nybyggere og regeringsudpegede embedsmænd i territoriet. Når disse rapporterede til administrationen i Washington, fortalte de skrøner om Mormonernes modstand. Ronald W. Walker, som er professor i historie på Brigham Young Universitetet, har på en historie konference udtalt, at "uden telegraflinier til at sørge for øjeblikkelige nyheder, fik Brigham Young først kendskab til, at det trak op til en krise, da eksemplarer af østlige aviser kom igennem de sneklædte bjerge i slutningen af maj måned." Side 1 af 5

2 Brigham Young, som han så ud i Copyright Intellectual Reserve Hans frygt blev bekræftet, men da han ikke ønskede at lægge en dæmper på festen, ventede han til om aftenen, før han fortalte nyheden til de feststemte nybyggere. På denne måde begyndte kulminationen af en række begivenheder, som illustrerer de konsekvenser, der kan komme af fejlkommunikation eller af forhindret kommunikation, af kynisme, forudindtagethed, forvrængning, mistro og politisk uforsonlighed. Til sidst blev det, der skulle blive kendt som Utah krigen, afgjort uden blodsudgydelse, men med store omkostninger på begge sider og uden en reel sejrherre. Men der findes elementer af heroisme i historien. Den er i de Helliges samlede beslutning - under Præsidents Youngs lederskab - om hellere at ville forlade og afbrænde deres bebyggelser, end at de som bytte skulle tilfalde dem, der repræsenterede det, som de Hellige anså for endnu et eksempel på regeringsstøttet forfølgelse. Og der blev udvist mod af oberst Thomas L. Kane i hans godgørende gerninger. Oberst Kane havde været Mormonernes ven og velgører siden tiden med udrejsen til Salt Lake Dalen, hvor han havde brugt sin indflydelse overfor forbundsregeringen til formidling af en fredelig løsning. Kort tid efter, at de havde grundlagt deres bebyggelser i dalen, havde de Sidste Dages Hellige ansøgt De Forenede Stater om status som en stat - med de beføjelser, som følger en demokratisk valgt regering. Men i stedet for fik de en territorial regering, som medbragte en række regeringsudpegede embedsmænd: Guvernør, territoriedommere og politichef. Billede i ugebladet Harper's Weekly viser Johnstons hærs i en lejr nær Utah Territoriet under dårlige forhold i vinteren Præsident Young blev den første territoriale guvernør, men andre regeringsudpegede embedsmænd var knapt så acceptable for mormon-nybyggerne. Eftersom disse embedsmænd tolkede enheden mellem Kirkens medlemmer som et "teokrati", der tog Side 2 af 5

3 afstand fra den federale autoritet, satte de sig for at ændre kulturen. Og når de mødte afvisning, sendte de negative reporter til den nationale regering i Washington, D.C. I Bror Walkers historiske præsentation, fremlagde han sagen i et større perspektiv, idet han bemærkede, at revisionistiske historieskrivere har lagt skylden for spændingerne på mormonismens excentricitet, idet de siger, at læren om nybygger-suverænitet var vidt udbredt i de vestlige territorier, ikke kun i Utah. Denne lære gik ud på, at et samfund var parat til selvstyre fra det øjeblik, det blev grundlagt. "For Mormonerne, som blev hjemsøgt af deres oplevelse med fjendtlige dommere i de stater, hvor de før havde boet, var nybygger-suveræniteten som skræddersyet til dem," sagde bror Walker. Der var især en regeringsudpeget dommer, William W. Drummond, som gjorde indbyggerne fjendtligt indstillede, fordi han angreb lovgivningen i territoriets civile retssystem og ved at medbringe en prostitueret som sin elskerinde, og at lade hende sidde hos sig i retten. Drummond blev arresteret for at sende sin tjener ud for at piske en mand, som offentligt havde fremsat ufordelagtige bemærkninger om ham. Han blev dog løsladt mod kaution og flygtede derefter fra territoriet. Brevet med hans opsigelse var stilet til De forenede Staters Præsident James Buchanan, og det indeholdt et antal generelle og specificerede anklager mod Præsident Young og Mormonerne. Alt dette skete på baggrund af, at det nationale Republikanske Parti, grundlagt i 1854, havde opfordret Kongressen til i territorierne at forbyde "barbarismens tvillinge-relikvier": Polygami og slaveri. Som nyudnævnt Præsident var James Buchanan, demokrat, følsom overfor dette synspunkt, og han svor at ville udskifte Brigham Young som guvernør i territoriet Utah. Lot Smith For at kunne retfærdiggøre udsendelsen af en hær mod Utah, "accepterede Buchanan løgnene, de fordrejede historier og de ikke undersøgte anklager fra lykkeriddere og umoralske personer," sagde Thomas G. Alexander, historiker ved BYU på konferencen. Præsidenten sendte ingen besked om, at han havde til hensigt at udskifte Brigham Young som guvernør eller om, at tropperne ville komme - faktisk afbrød han al postforbindelse til territoriet. Kirkens ledere udsendte som svar på de nyheder, de havde fået under festlighederne den 24. juli, en proklamation til indbyggerne i august måned 1857, og den sagde: "Vi bliver invaderet af en fjendtlig hær, som tydeligvis vil angribe os for at ødelægge og udrydde os... Regeringen har ikke nedladt sig til at nedsætte en undersøgelseskomite, eller til at sende nogen personer, som kunne undersøge og forvisse sig om sandheden, sådan som det er almindeligt i sådanne sager... Vores pligt mod os selv og vore familier kræver, at vi ikke sagtmodigt accepterer at blive forfulgt og slået ihjel uden at gøre forsøg på at beskytte os." Side 3 af 5

4 Præsident Young mønstrede territoriets milits (også kaldet Nauvoo Legionen) og gav ordre til, at intet korn eller andre forsyninger blev solgt til de gennemrejsende emigranter. Samtidig kontaktede Præsident Young Oberst Kane gennem en udsending og bad ham om at være mellemmand til regeringen. I september erklærede Præsident Young undtagelsestilstand i territoriet og instruerede biskopperne i menighederne om at være parate til at brænde alt, hvis det blev nødvendigt. Tidligere på måneden var Kaptajn Stewart Van Vliet fra Kvartermester Korpset kommet til Salt Lake City for at skaffe fødevarer og forsyninger til den fremrykkende hær. Dette var første gang, man officielt hørte om hæren i territoriet. Han blev behandlet med venlighed, men havde ikke held med sit forehavende. Da han kom tilbage til Washington talte han for en forsoning. Ved månedens slutning sendte guvernør Young omkring 1100 mænd tilhørende militsen under kommando af General Daniels H. Wells' til South Pass i det nuværende Wyoming. Her skulle de forberede sig på hærens ankomst. Under ledelse af Major Lot Smith, som var veteran fra Mormon Bataljonen, var der 44 mænd, der udførte befalinger om at chikanere tropperne, afbrænde forsyningstog, få kvæget til at løbe løbsk og sætte ild til forsyningerne. De brændte også to vigtige forposter: Fort Bridger og Fort Supply, Det gjorde de så godt, at da den ansvarshavende officer Albert Sidney Johnston ankom i november, var hæren tvunget til at overvintre nær ved det udbrændte Fort Bridger under elendige forhold. Oberst Albert Sydney Johnston var leder af af regeringstropperne, som blev sendt til Utah Territoriet i 1857 for at undertrykke en formodet Mormon opstand. Han døde senere i Borgerkrigen. På samme tid var støtten til denne "Ekspedition til Utah" i aftagende i de østlige stater. Ved årets slutning prøvede Oberst Kane, Kaptajn Van Vliet og udsendingen fra Utahs kongres John M. Bernhisel at formå Præsident Buchanan til at sende Oberts Kane uofficielt til Utah. Da han ankom i februar måned, blev han modtaget med glæde af Kirkens ledere. Han overtalte dem til at tillade udskiftningsguvernøren, Alfred Cumming at komme til byen, om end med militær eskorte. Guvernør Cummings blev venligt modtaget af Præsident Young, som overdrog ham optegnelserne og guvernørstillingens segl. Dog var Brigham Young og de Sidste Dages Hellige stadig mistænksomme overfor regeringens hensigter, og de fortsatte udførelsen af den allerede begyndte "Flytning mod syd." Afdøde Richard D. Poll, som var historieprofessor på BYU skrev: "Præsident Young bekendtgjorde den 23. marts 1858, at alle bebyggelser i det nordlige Utah skulle forlades Side 4 af 5

5 og forberedes til at blive brændt, hvis hæren kom. Evakueringen begyndte øjeblikkelig. Skønt man i begyndelse anså den for at være permanent, blev "Flytning mod syd" ændret til at være en taktisk og midlertidig manøvre kort tid efter, at det blev kendt, at Kane havde overtalt Cumming til at komme til Salt Lake City uden hæren. Denne flytning overgik, i det mindste i antal, de tidligere Mormon flytninger fra Missouri og Illinois: Omkring personer flyttede 80 km. eller mere til Provo og andre byer i det centrale og sydlige Utah. Der blev de i delte og midlertidige boliger, indtil Utah krigen var slut. Encyclopedia of Mormonism., side 1500) Plaget af voksende kritik over det, som historien kalder: "Buchanans brøler" sendte Præsidenten en fredskommission til territoriet. Kommissionærerne Ben McCulloch og Lazarus W. Powell kom med et tilbud om benådning på betingelse af, at de sidste Dages Hellige genoptog deres loyalitet mod regeringen. Med tiden accepterede Kirkens ledere tilbudet. Ifølge reglerne i overenskomsten marcherede hæren fredeligt gennem byen og etablerede en garnison sydvest for byen, som blev kaldt Floyd Lejren. Der var stationeret soldater dér indtil begyndelsen af Borgerkrigen i Oberst Thomas L. Kane. Mangeårig velgører og ven med Mormonerne forhandlede sig til en fredelig løsning på Utah krigen. Copyright Intellectual Reserve "Utah Ekspeditionen" var en kostbar affære for forbundsregeringen og en unødvendig prøvelse for de Sidste Dages hellige. Den kastede en mørk skygge over territoriet, og på grund af krigs-hysteriet ledte den til den frygtelige massakre i Mountain Meadows i september 1857 Og som det påpeges i Bror Polls stykke i Encyclopedia of Mormonism: Det belastede kapital og moral, afbrød og svækkede missioneringen i Europa og indskrænkede immigrationen. Side 5 af 5