DEN NY OPERA præsenterer FRØKONGEN

Transkript

1 DEN NY OPERA præsenterer FRØKONGEN musical med tekst og musik af Martin Guldberg Undervisningsmateriale til brug før og efter børnenes overværelse af forestillingen: I 2016 tager Den Ny Opera på turné med musicalen, FRØKONGEN. Her præsenteres klassisk sang og musik, der er målrettet primært til gruppen mellem 5 og 11 år. FRØKONGEN er en romantisk komedie for børn. Handlingen er baseret på et gammelt folkeeventyr, der hos Brødrene Grimm kaldes Frøkongen. Som de fleste folkeeventyr rummer historien pointer og moraler, som kan siges at være almen- menneskelige, og i Martin Guldbergs frie genskabelse af eventyret er disse iklædt en hel del humor. Det humoristiske element understreges yderligere af Helge Reinhards iscenesættelse, som bestemt kan siges at være i børnehøjde. Alle medvirkende er konservatorieuddannede klassiske sangere. Akkompagnementet er pre- indspillet og afspilles fra en minidisk, mens sangerne synger live. Læs mere på Sangere: Pernille Tommerup, Henrik Gantzel og Martin Guldberg Tekst og musik: Martin Guldberg Iscenesættelse: Helge Reinhardt Scenografi: Martin Guldberg Kostumier: Agnethe Vestergaard Nærværende undervisningsmateriale er tænkt som et oplæg til fagene musik og dansk. Materiale forefindes også på Den Ny Operas hjemmeside: under fanen FOR BØRN. Her findes også en sange fra forestillingen som node med tekst. Sangene må gerne læres af børnene inden forestillingen, idet de er velkomne til at synge med under forestillingen, når de hører en sang, de kender. Det er dog ikke en nødvendighed for børnenes oplevelse af musicalen, at de kender sangene, men det kan give børnene mulighed for større deltagelse i den musikdramatiske opførelse. Eventyret Frøkongen kan købes i bogform, men teksten kan også findes flere steder på nettet, f.eks. via følgende link: 1

2 Der er mulighed for en kort samtale mellem sangerne og børnene i umiddelbar forlængelse af forestillingen. Forestillingen varer i sig selv ca. 1 time. Erfaringsmæssigt bør der afsættes ca. 1 time og 10 minutter i alt, hvis der skal være plads til en samtale med børnene efter forestillingen, hvor sangerne gerne besvarer spørgsmål om det, børnene har oplevet m.v. Nedenfor i nærværende materiale er der oplæg til lærerens snak med børnene om forestilling, efter de har overværet den. Som supplement til dansklæreren er der baggrundsstof og arbejdsforslag til brug i et evt. emnearbejde om eventyr. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med musicalen og med et eventuelt arbejde ud fra nærværende materiale! Med venlig hilsen Den Ny Opera Praktiske oplysninger: Målgruppe: primært 5 10 år. Opstillings- / nedtagningstid: 2 timer / 1 time Hjælpere: Pedel, der kender husets teknik Lokale: Almindelig gymnastiksal el. hal Scene- mål: minimum 8 m (bredde) x 8 m (dybde) x 4 m (højde) Strøm: 380 V (16 A CEE- stik / LK- komfurstik) samt 220 V Publikumsplacering: På måtter på gulv meget gerne med stole / bænke i de bageste rækker eller anden egnet opstilling (skolen har ansvar for opstilling af stole m.v. til publikum). Særlige krav: Mørklægning kræves! (dette er en nødvendighed pga. teaterlyssætningen). Kontaktperson på Den Ny Opera: Lars Ole Mathiasen Mail: lom@dennyopera.dk (Tlf.: eller kontoret: eller Martin Guldberg på ) 2

3 INDHOLD: 1. Præsentation af sangerne (til læreren) 2. Præsentation af sangerne (til eleverne) 3. Artikel af Martin Guldberg om Frøkongen og musikteater - til lærer (og eventuelt større elever) 4. Oplæg til samtale i forlængelse af koncert - til lærer 5. Flere ideer til efterbearbejdning af koncert - til lærer 6. Baggrundsstof om eventyrgenren - til dansklærer 7. Digt selv eventyr - til dansklærer 8. Evaluerings- skema 3

4 DE MEDVIRKENDE TIL LÆREREN Pernille Tommerup Prinsessen: Uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2000 med videre studier hos fremtrædende professorer i New York og København. Af tidligere engagementer på Den Ny Opera kan nævnes Orpheus i Underverdenen (Eurydike), Prinsesse Guldbold (Prinsessen), Rumleskaft (Innocentia), Den fortryllede Prinsesse (Prinsessen), Prinsessen på pebernødden (Prinsessen). Har herudover medvirket i Sydvestjysk Opera Ensembles nyopsætninger af Figaros Bryllup (Barbarina) og Tryllefløjten (1. dame) samt haft hovedroller i Snehvide, Jomfruburet, The King and I, Farinelli og Showboat, Prinsessen på ærten og The Medium. Siden 2001 fast tilknyttet Harry Gram s Wienerensemble ved nytårskoncerter og wienermatinéer i hovedstadsområdet. Optræden ved Vestjysk Symfoniorkesters nytårskoncerter og Esbjerg Festuges promenadekoncerter. Herudover underviser Pernille Tommerup på bl.a. Varde Musikskole. Henrik Gantzel Frøen (og Prinsen) Diplomuddannelse fra Vestjysk Musikkonservatorium i Herudover studier ved Professor George Alan Wagner, Philadelphia, USA. Har tidligere på Den Ny Opera medvirket i Flagermusen (Dr. Blind), samt børneoperaerne; Den fortryllede Prinsesse (Prinsen), Prinsessen på Pebernødden (Henrik), Rumleskaft (Rumleskaft), Den Kloge Dronning (Kongen) og Drengen der ikke kunne blive bange (Søren, Kongen m.fl.). Herudover bl.a. Officer i Barberen i Sevilla (Musikdramatisk Teater) og Dr. Siedler i Sommer i Tyrol (Herning Kongrescenter). Endvidere hovedroller som Javert i Les Miserablés, Leopold i Sommer i Tyrol, Frank Butler i Annie Get Your Gun, Perón i Evita, von Trapp i The Sound of Music Leo Bloom i The Producers og Æslet i Shrek (Varde Sommerspil). Henrik Gantzel er herudover afdelingsleder på Musik & Billedskolen i Varde, hvor han også underviser i sang. 4

5 Martin Guldberg Kongen (og Heksen): Klassisk sanger diplomeksamen fra Vestjysk Musikkonservatorium. Har bl.a. suppleret uddannelsen med et års sangstudier hos daværende professor på Guildhall School of Music i London, Thomas Hemsley. Martin Guldberg har haft engagementer på bl.a. Den Anden Opera i København, Egnsteatret Masken, Sydvestjysk Opera Ensemble samt på DenNyOpera. Herudover har han gjort sig gældende som koncertsanger indenfor bl.a.lied- og oratoriegenren, hvor han har optrådt med EsbjergEnsemble, Sydsjællands Kammerensemble, De danske Baroksolister, Aarhus Bach- orkester, Vestjysk Symfoniorkester, Vestjysk Bach- ensemble m.fl. Har ud over Danmark optrådt i Rusland, Italien, Tyskland og USA. Martin Guldberg har også prøvet kræfter med andre genrer, både musical, operette, populærmusik, viser, folk- og rockmusik. Sammen med Mats Rudklint har han gennem flere år lavet en lang række koncerter både herhjemme og i udlandet. Herudover er Martin Guldberg sangskriver, manuskriptforfatter og komponist og har bl.a. skrevet tekst og musik til en række forestillinger for børn (Prinsesse Guldbold 1999; Rumleskaft 2000; Den fortryllede Prinsesse 2002; Prinsessen på Pebernødden 2005; Den Kloge Dronning 2008, Dren, der ikke kunne blive bange 2012). Har igennem mange år undervist på Aarhus Universitet samt haft en omfattende virksomhed som gæstelærer og foredragsholder på højskoler, folkeuniversiteter, i foreninger m.v. Martin Guldberg er herudover sangpædagog og cand. phil. i Musikvidenskab. Han har kombineret sine kunstneriske og pædagogiske talenter i en række udbud af skolekoncerter, særlige musikformidlingskoncerter samt flere nytænkende formidlingsprojekter, fx i krydsfeltet mellem billedkunst og musik. Har sammen med Lars Ole Mathiasen modtaget en række priser for arbejdet på Den Ny Opera. 5

6 DE MEDVIRKENDE (til børnene) Jeg hedder Pernille, men mine venner kalder mig bare»nille«. Da jeg var lille, blev jeg kaldt for»støjsender«, fordi jeg elskede at synge og grine højt! Jeg gik altid i»klæd- ud- tøj«og legede teater med mine lege- kammerater. Jeg gik også til klaver- undervisning og til svømning, volleyball, jazzgymnastik og kor. Men det var først i gymnasiet, jeg fandt ud af, at jeg ville lære at synge og spille rigtigt teater. Jeg fik en uddannelse som operasanger, så jeg kunne blive ved med at gå i»klæd- ud- tøj«, synge og grine højt! Nu hvor jeg er blevet ældre, får jeg endda lov til at spille prinsesse, og jeg elsker at synge for børn og voksne! Jeg hedder Henrik. Da jeg var barn, sang jeg i et kirkekor, hvor vi kun var drenge. Vi indspillede CD er og rejste Jorden rundt for at synge koncerter. Når jeg ikke sang og legede (og lavede lektier), spillede jeg violin og klaver. Da jeg blev voksen og gerne ville blive ved med at synge, kom jeg på Musikkonservatoriet, hvor jeg studerede sang og lærte mere om musik. Det var der, jeg første gang mødte Pernille og Martin. Jeg synes, det er rigtig sjovt at synge og spille teater. Jeg har f.eks. spillet en politibetjent, en tjener, en prins, en cowboy, en advokat, en præsident, en minister, en far til 7 børn, en meget farlig trold og æslet i Shrek! Men nu glæder jeg mig bare til at spille en vaskeægte frø for jer! 6

7 Jeg hedder Martin, og i stykket, I skal se, er jeg»kongen«. Lige fra jeg var ganske lille, har jeg elsket sang og musik. Jeg begyndte at optræde, da jeg gik i 4. klasse. Jeg sang og spillede guitar. Siden har jeg sunget og spillet både rock, pop, musical, operette og opera. Jeg bliver glad af at synge, og det er også rigtig sjovt at spille teater. Jeg begyndte at gå til drama i 8. klasse, men da jeg var meget genert, når jeg skulle spille teater, tog det lang tid, før jeg følte mig godt tilpas med at være skuespiller. Nu har jeg gjort det rigtig meget og synes rigtig godt om det. Jeg kan lide blandingen af musik og teater. Musikken fortæller om de følelser, som fortællingens personer oplever på scenen. Nu glæder jeg mig meget til at spille den gamle konge i den forestilling, I skal se. Han elsker eventyr, og han kan næsten aldrig huske, hvor han har lagt sin kongekrone J 7

8 TIL LÆRER (OG EVENTUELT ELEVER) FRØKONGEN SOM MUSIKTEATER af Martin Guldberg Når vi ser et teaterstykke, tænker vi ikke så meget på, hvordan stykket er blevet til. Det er heller ikke meningen. For mens vi ser stykket, skulle vi gerne glemme, at vi sidder og ser teater. Håbet er, at vi lever os ind i den verden, teaterstykket beskriver. Faktisk kan vi normalt sige, at teaterstykket er mest vellykket, hvis vi glemmer alt omkring os og tror, vi er i den verden og den handling, som skuespillerne på scenen fremstiller. Sådan er det også med film. Når vi ser en god film, glemmer vi verden omkring os. Men teater er anderledes end film. For mens filmen uden problemer kan springe fra et sted i verden til et andet, er teatret begrænset af scenens rum. Alligevel kan vi i teatret også rejse rundt i verden. For som publikum kan vi sagtens forestille os alle mulige steder og begivenheder, når skuespillet lever lige her og nu foran os. Selv om scenen ikke forandrer sig ret meget måske er det blot lyset på scenen, der skifter kan vi som publikum lokkes til at forestille os, at vi pludselig er et helt andet sted. Vi lever med i historien. Sang og skuespil har interesseret mig, fra jeg var ganske lille. I folkeskolen sang vi ind imellem morgensang, og jeg blev let rørt over musik. Så når vi sang»jens Vejmand«, fik jeg som regel tårer i øjnene. Jeg syntes, sangen var så sørgelig. Det er der sikkert mange andre børn, der har oplevet. Musik når ind til vores følelser. Og sangstemmen er nok det instrument, som er tættest på os. Stemmen er en del af mennesket, og når vi synger, udtrykker vi os direkte med vores krop. Det samme gælder skuespil. Vi udtrykker os med krop, ansigt og stemme. Derfor kan vi let blive rørte, både når vi selv synger og udtrykker vores følelser, og når vi lytter til og ser på andre, som gør det. Det gør musik til noget særligt, og musikken kaldes da også ofte for følelsernes sprog. De fleste af os kan blive fanget af en god historie. Hvis vi læser eller hører eller ser noget, som er spændende, har vi lyst til at følge fortællingen, så vi finder ud af, hvordan den ender. For mig er kombinationen af en god historie eller et godt skuespil og musik ideel, fordi musikken kan nå ind til et dybt niveau i os. Derved får historien en ekstra dimension. Jeg begyndte at skrive historier, da mine egne børn var små. Hver aften fortalte jeg godnathistorier for dem. Ofte læste jeg op af en bog. Men det skete også tit, at jeg bare selv fandt på en historie. Det blev til lange fortællinger, der godt kunne strække sig over flere uger. Hver aften fortalte jeg et nyt afsnit af historien, og mine to døtre ventede spændt på at høre mere om, hvad der skete med fortællingens personer, og hvordan det hele endte. Fra 1999 var jeg ansat på Den Ny Opera i Esbjerg. Det år ville vi gerne lave en børneforestilling. Jeg foreslog, at jeg kunne skrive en. Det blev til musicalen Prinsesse Guldbold, som var en succes. Derfor fortsatte jeg med at skrive forestillinger for børn til Den Ny Opera, og Frøkongen er en ud af en række forestillinger for børn, som er blevet til i samarbejde med Den Ny Opera.. 8

9 Lige som flere af de forudgående forestillinger, er Frøkongen baseret på et gammelt folkeeventyr. Eventyr er spændende for både børn og voksne. Som regel er der en god historie, som enten er sjov eller måske endda lidt uhyggelig. Og i folke- eventyrene videregives også ofte en slags fælles visdom noget, som mennesker gennem mange generationer har fundet frem til som en dybere sandhed. Når man i eventyr f.eks. skal kysse frøen eller kæmpe med dragen, så er det måske et forsøg på at fortælle os, at vi også må møde de sider af os selv og andre, som kan virke frastødende eller farlige, hvis vi vil finde lykke i livet. For i det, som vi ikke vil vide af, er der resurser og kraft, som vi kan få andel i, hvis vi tør at møde det frygtindgydende. På den måde videregiver folke- eventyrene gamle erfaringer, som f.eks. ærlighed varer længst, man skal ikke skue hunden på hårene, højt at flyve, dybt at falde osv. I Frøkongen er der flere almene pointer og moraler lige fra sociale leveregler som man må holde, hvad man har lovet til dybere, psykologiske pointer. Den væsentligste er symboliseret ved frøen, som er fremmedartet for prinsessen og derfor vækker afsky. Frøen repræsenterer det instinktive, det dyriske, den menneskelige bagside det som vi ofte ikke vil have med at gøre i os selv og i andre. Eventyret fortæller os, at vi når vi tør møde det gruopvækkende og fremmedartede kan opleve, at det forandrer sig. Med andre ord: når vi kysser frøen, bliver den til en prins. Vi får mulighed for at integrere vores anden halvdel. Det, der før lå ubekendt i mørket, er nu en del af os, som kan støtte os og gøre livet rigere. Hvordan skal en musikforestilling så være, for at den er god for børn? Her er der sikkert mange muligheder. Men det er i hvert tilfælde vigtigt, at børnene synes, historien er spændende. Den må også gerne være sjov. Hvis handlingen er sjov og spændende, så er det sjældent et problem, hvis musikken skulle være lidt fremmedartet. Bare musikken passer godt til det, der sker på scenen, så er børnene som regel meget åbne for både moderne og gammeldags toner. Selv om handlingen allerede findes sådan som det f.eks. er tilfældet med et folkeeventyr som Frøkongen så skal den alligevel skrives på ny, for at den er brugbar i teatersammenhæng. Der skal laves replikker til de enkelte roller, og ofte udelades den fortællerrolle, vi kender fra mange af folkeeventyrene. I stedet skal alle væsentlige detaljer fremgå af de replikker, skuespillerne siger på scenen, samt naturligvis af scenografien, kostumerne, lyssætningen og musikken m.v. Som regel er der også begrænsninger i antallet af medvirkende. I Frøkongen er der tre sanger- skuespillere med. Skulle der være flere personer med i historien, må en eller flere af skuespillerne så spille mere end én rolle. En anden løsning er at skrive historien om, så man udelader nogle af personerne i det oprindelige folkeeventyr. På den måde må forfatteren hele tiden tilpasse sig de muligheder, der er. For at gøre teaterstykket sjovere, kan forfatteren også selv opfinde nogle hændelser eller sammenstød mellem personerne i fortællingen. Og musikken kan tilføje nye stemninger og forstærke mange af de følelser og situationer, som udspiller sig i stykket. Det er let at opleve, hvor stor en effekt musikken har. Prøv f.eks. at skrue ned for lyden, mens du ser en spændende film eller reklame. Mange af stemningerne dæmpes voldsomt, og nogle af de følelser, der vækkes i os, når vi kan høre musikken sammen med billederne, forsvinder måske helt. Noget lignende gør sig ældende ved musikteater. 9

10 Instruktøren har også stor betydning for det endelige resultat, for det er ham eller hende, der (i samarbejde med sangerne) bestemmer, hvordan de enkelte roller skal spilles, hvor personerne på scenen skal stå og gå, og hvordan de skal være over for hinanden. Med andre ord er det i høj grad instruktøren, som har forslag til, om en replik f.eks. skal siges med en glad eller en sørgmodig indstilling. Og instruktøren kan også tilføje særlige kendetegn til en person, som f.eks. en talefejl, en mærkelig gangart eller lignende. Det er altså i høj grad instruktøren, der er med til at bestemme, hvordan et stykke skal tolkes selvfølgelig i samarbejde med sangerne på scenen. I musikken til Frøkongen blandes to stilarter: musical og operette. På den måde imødekommes børnene af de mere kendte musicaltoner, men den klassiske syngemåde smugles også med ind i forestillingen gennem operettestilen i håb om at vise, hvad klassisk musikteater er for en størrelse. Det gamle folkeeventyrs handling skulle gerne være umiddelbart fængende for børnene. Da det ikke er alle børn, som har mulighed for at høre klassisk sang, håber vi, at Frøkongen kan være med til at præsentere klassisk sang og musikdramatik for børn og på en måde, som børnene vil synes om. God fornøjelse med stykket! 10

11 TIL LÆRER Efter forestillingen Der er mange muligheder for at følge op på Frøkongen. Her følger nogle forslag til spørgsmål eller emner, som kan danne baggrund for en snak med eleverne i umiddelbar forlængelse af forestillingen. 1. Hvad var det sjoveste i stykket? Var der noget, der fik dig til at grine? Hvorfor? 2. Hvad var det mest skræmmende i stykket? Blev du bange undervejs? Hvad gjorde dig bange? 3. Prinsessen hader frøer. Hun synes, de er uappetitlige ja, faktisk er hun lidt bange for frøer. Til sidst opdager hun dog, at frøen ikke er så farlig endda, og til allersidst ender frøen med som prins at blive en, hun er rigtig glad for! Er der noget du er bange for? Har du prøvet at være bange for noget og så senere opdage, at der slet ikke var noget at være bange for? Har du oplevet, at du ikke kunne lide nogen, men da du så lærte dem bedre at kende, så kunne du godt lide dem? Er der noget, du synes er ulækkert? Har du oplevet, at der var noget, du engang ikke kunne lide, men som du godt kan lide nu? 4. Kongen siger til Prinsessen, at man skal holde, hvad man lover. Skal man det? Hvorfor? 5. Beskriv de enkelte personer / roller i stykket Hvordan er f.eks. Kongen? Er han anderledes end Prinsessen og Frøen? Hvordan kan vi se og høre, at der er forskel på personerne? (måden de taler på, måden de bevæger sig på, det de siger, ansigtsudtryk / mimik, den måde deres sange er på / forskelle i musikken, forskellige kostumer m.v.). Hvordan er Prinsessen? Hvordan er Frøen og Prinsen? Er der forskel på Frøen og Prinsen? 6. Hvordan var scenen bygget op? Hvor var vi, da stykket begyndte? Hvordan var scene- billedet lavet (scenografien, lyset, kostumerne). Hvordan forandredes scene- billedet undervejs i operetten? Hvad, synes I, var det flotteste? 7. Hvordan lød sangstemmerne? (Til læreren: Når man synger klassisk sang, synger man normalt uden mikrofon- forstærkning. Det betyder, at sangeren skal kunne bruge stemmen på en sådan måde, at den kan høres, også selv 11

12 om der måtte være et stort orkester. Den særlige klang, som klassiske sangere har, er udviklet gennem 400 år siden man omkring år 1600 begyndte at lave operaer. Klassiske sangere har (som regel) normale talestemmer, men under deres uddannelse lærer de at bruge strubens, svælgets og mundhulens klangrum, så de får den særlige klang, der kan høres meget tydeligere i en koncertsal. Ud over, at den særlige klassiske stemmeklang kan høres uden forstærkning, så bruges den også, fordi den opfattes som særlig smuk og behagelig at lytte til.) Hvordan oplevede børnene stemmerne? Kvindestemmerne i klassisk sang skal som regel kunne synge i et meget højere leje end kvindestemmerne i f.eks. popmusik. Det tager tid at lære at synge klassisk sang eller opera. Men børn har ofte let ved at bruge stemmen i det høje leje, og de kan derfor ofte godt synge i samme toneleje, som de kvindelige operasangere synger i. Sangerne i Frøkongen har lært at bruge stemmen på flere måder, så de både kan synge klassisk sang (opera, operette m.v.), musical og f.eks. popmusik. 8. Syng på forskellige måder Hvordan lyder det, hvis børnene skulle prøve at synge klassisk sang? Popmusik? Højt? Dybt? Kraftigt? Svagt? Prøv f.eks. mulighederne af ved at synge en dansk sang på flere forskellige måder. Vælg f.eks. Det er i dag et vejr eller Danmark, nu blunder den lyse nat, og syng den først almindeligt dvs. i en typisk fællessangsversion. Prøv derefter at synge den med meget tydelig tekst og med en lidt højtidelig udtale (som vi kender det fra f.eks. Dronning Margrethe). Hvordan opleves de to forskellige versioner af sangen? 9. Lav jeres egen lille operette eller musical Lad børnene synge og agere deres egen lille sketch eller historie måske en af scenerne fra Frøkongen eller en hændelse fra deres hverdag, f.eks. en samtale ved morgenbordet eller aftensmaden i familien en uoverensstemmelse med nogle af kammeraterne i skolen deres lærer, imens vedkommende underviser etc. Find selv på flere ideer til en handling. 10. Prinsessen har, kort efter hun blev født, mistet sin Mor Er der nogen af børnene, der har oplevet at miste (en bedsteforælder, et kæledyr eller andre?) 11. Kongen gider ikke rigtig at være konge. Han vil hellere læse eventyr og drømme sig ind i en verden af fabeldyr, hekse og drager. Har du nogen gange lyst til at drømme dig væk og være lidt i din egen fantasiverden? Er det kun, når du leger, eller er det også på andre tidspunkter? 12

13 TIL LÆRER 12. Hvorfor var Prinsen blevet forvandlet til en Frø? 13. Prinsen følte sig anderledes, da han var fanget i en Frøs skikkelse. Har du prøvet at føle dig anderledes? Hvordan / Hvornår? Andre ideer til efterbearbejdning Her følger flere forslag til aktiviteter, som kan bruges i forlængelse af forestillingen. 1. Tegn eller mal! Lad eleverne tegne/male en situation i forestillingen, som gjorde stort indtryk på dem. Tegn det sted i forestillingen, som I husker bedst! Gruppér bagefter tegningerne efter den situation, de gengiver, og gennemgå dem en for en i klassen. Lad eleverne selv forklare, hvorfor netop den situation gjorde indtryk. 2. Mim i grupper! Inddel børnene i grupper, og bed dem mime en situation fra forestillingen, som de husker godt. De må ikke fortælle til andre, hvad de vælger. Ved fremvisningen skal klassen gætte det rigtige svar! God regel! Man må først markere, når opvisningen er færdig! Også selvom man har et gæt før da. 3. Lav en tegneserie over handlingen! Lad eleverne gå sammen to og to og lave en tegneserie på baggrund af handlingen. Snak først kort om, hvad der kendetegner tegneserien. 13

14 BAGGRUNDSSTOF TIL DANSKLÆRER Eventyr Eventyr er lige som myter og sagn et levn fra fortiden. Man skelner inden for eventyrgenren mellem folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyret bygger på mundtlige overleveringer, som forandrede sig efterhånden, som de blev fortalt. Sprogligt bærer de præg af en mundtlig fortællestil med nogle klare regler, som alle fulgte måske fordi fortællerne dengang hverken kunne læse eller skrive. Desuden har eventyrene nogle klare karakteristika. De begynder alle med»der var engang..., de ender lykkeligt, der bruges nogle bestemte tal, der er altid de onde og de gode osv. Ofte beskriver folkeeventyret en verden fuld af hekse, trolde, drager, onde stedmødre, prinsesser og konger, hvor kampen står mellem det gode og det onde, og det gode og skønne i sidste ende sejrer. Her kan Askepot blive prinsesse og den dumme bondedreng blive konge, efter de har gået så gruelig meget ondt igennem. Folkeeventyret har sin store glansperiode i romantikken i tallet, og det skyldes først og fremmest de tyske brødre Grimm, som nedskrev og udgav en lang række af de overleverede fortællinger. Kunsteventyret er inspireret af folkeeventyret og er også ofte omskrivninger af disse. Men kunsteventyret begynder ikke altid med:»der var engang...«, og det slutter ikke altid lykkeligt. Desuden er sproget og stilen mere personlig og individuel. Man kender også forfatteren til eventyrene, og hvornår det er skrevet. Den kendteste digter er H.C. Andersen, der skrev en lang række kunsteventyr. H.C. Andersen var inspireret af brødrene Grimm og folkeeventyret og brugte ofte samme motiver, men moderniserede samtidig genren og tilførte den en helt ny sproglig stil, blandt andet med lyriske stemningsbilleder, direkte tale og mange overraskende udbrud, som drager læserne aktivt ind i fortællingen. Forslag til indledende snak om eventyr - samt ideer til aktiviteter 1. Lad eleverne fortælle, hvilke eventyr de kender? Tæl for sjov op, hvor mange eventyr klassen kender i alt? 2. Mim et kendt eventyr, som klassen skal gætte - enkeltvis eller i grupper. Regel: Man må først gætte, når opvisningen er færdig! 3. Lad eleverne fortælle om, hvad de forstår ved et eventyr. Som lærer kan man med fordel have de seks punkter på næste side i baghovedet. 14

15 AT ARBEJDE MED EVENTYR FORSLAG TIL DANSKLÆRER Digt selv Snak med eleverne ud fra nedenstående. Prøv evt. at trække paralleller til Frøkongen, hvor det er muligt. Når man digter et eventyr, er der nogle faste regler for, hvordan man bygger historien op. 1) Først laves rammen om fortællingen. Hvor skal den begynde, og hvor skal den slutte? 2) Derefter vælges en hovedperson en helt eller heltinde. 3) I et eventyr er der altid de gode og de onde, og et folkeeventyr ender altid godt. 4) Folkeeventyr indeholder ofte magiske tal. I Tornerose er der f.eks. tretten feer, hvilket betyder ulykke. I De tre små grise er det først tredje gang, det lykkes dem at bygge et hus, som ulven ikke kan vælte osv. Find selv på andre eventyr med magiske tal. 5) Ofte er eventyrene bundet sammen af en rimeremse. I Askepot er det Hug en hæl og klip en tå, den rette har ikke guld skoen på. I Snehvide er det Lille spejl på væggen der, hvem er den smukkeste i landet her? I Klodshans er det Hellehøj, her kommer jeg se hvad jeg nu har fundet! 6) Der skal være et højdepunkt i historien: det allermest spændende sted; stedet, hvor tingene vender. 7) Der er et fast ordsprog, som hedder Ude godt, men hjemme bedst. Når hovedpersonen har været igennem en masse oplevelser, er han eller hun blevet klogere, dygtigere og ofte et bedre menneske. Opgaveforslag Læg bagefter op til, at børnene i mindre grupper digter deres eget eventyr. Vælg f.eks. tre af ovennævnte punkter ud, og lad dem udgøre kravet til fortællingen - alt efter børnenes forudsætninger! Lad f.eks. grupperne lave tegninger til deres eventyr, som de kan bruge understøttende, når de skal fortælle deres eventyr for klassen. De kan også indtale deres eventyr på bånd - eventuelt dramatiseret som hørespil. Snak i den forbindelse om fortællerens rolle, og om hvordan personerne skal indgå. Siden kan børnene dramatisere deres eventyr som et teaterstykke eller lave en tegneserie over det. 15

16 Evaluering af musikteateroplevelsen For at vi kan forbedre vores formidling af musikteater, vil vi bede jer give os en tilbagemelding efter vores besøg hos jer. I kan skrive frit til dennyopera@dennyopera.dk, hvor både lærere og børn er velkomne til at give deres besyv med. Eller I kan bruge nedenstående som en ledetråd i forbindelse med evalueringen. Vi håber at høre fra jer! Skolens og kommunens navn: Antal medvirkende elever: PRODUCENT OG FORESTILLING: DEN NY OPERA - DEN KLOGE DRONNING Hvordan vil du / I vurdere selve musikteateroplevelsen? Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Var sanger- skuespillerne i stand til at fange elevernes interesse? Forstod eleverne handlingen i stykket? Hvordan oplevede eleverne musikken? Andre kommentarer? Hvordan vurderer I det pædagogiske materiale? Meget tilfredsstillende: Tilfredsstillende: Ikke tilfredsstillende: Brugte I materialet i musik eller tværfagligt? Hvordan vurderer I brugbarheden set i forhold til aldersgruppen? Var materialet en inspiration for det videre forløb? (send venligst nærværende skema til Den Ny Opera, Havnegade 18, 6700 Esbjerg eller pr. mail: li@dennyopera.dk) 16