Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel

Transkript

1 Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel

2 VISION I dag er stadig øget fokus på byrum, livet mellem ene og udviklingen af rekreative aktiviteter der nødvendigvis ikke, som før i tiden, er funktions bestemte men i højere grad værdier som er med til at sikre byens udvikling og den enkelte borgers behov for byrumsmæssig kvalitet. FLEKSIBILITET I takt med at mange perifere og nye københavnske byområder er vokset frem brydes meningerne om deres bymæssige og landskabelige kvaliteter. Om tæthed, byrum, arkitektur, butiksliv, infrastruktur, design osv. Ikke bare mellem planlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter, developere og andre fagfolk, men også på byens pladser og gader, caféer. Etc. NEJ Visionen, processen og strategien over tid er vigtig. For trods god planlægning er det desværre ikke svært at finde eksempler på tiltag, der kunne være anderledes og bedre i de nye bykvarterer set med nutidens øjne. Men debatten er tit vanskelig at føre, fordi samspillet mellem alle de elementer, der skaber moderne byliv, er kompliceret og nødvendigvis rigtige i dag, men forkerte i morgen.. Arkitektur, lovgivning, økonomi og varierende politiske dagsordner er bare nogle af de elementer, der helst skal gå op i en højere enhed. BÆREDYGTIGHED Vi har valgt at fokusere på tre hoved elementer, som vi ønsker at præcisere i det efterfølgende. De tre elementer er Bæredygtighed, fleksibilitet og oplevelse. Elementer vi mener der bør indgå i startskuddet til et forankret og foranderligt lokal område som bidrager med liv og varierede oplevelser lang tid fremover. Elementerne er helt centrale for sammenkoblingen af de funktions opdelte del områder. OPLEVELSE JA BÆREDYGTIGHED FLEKSIBILITET OPLEVELSE I dag er bæredygtige tiltag en integreret og uundværlig del af moderne byudvikling. Hér tænkes på bæredygtighed i en meget bred forstand, hvor der er fokus på identitet, diversitet og proces. Med andre ord en social bæredygtighed, der skal være nærværende og forankret lokalt i området, således at forståelsen af tiltaget virker som en troværdig og naturlig del af byen. Vi har delt bæredygtigheden op i tre under punkter som nødvendigvis ikke udelukker hinanden;. Området skal tænkes ind i den overordnede planlægning for Københavns kommune. Her tænkes på f.eks. på cykelstier, grønne forbindels er, plads til leg, p zoner, belysning m.m. Denne betragtning er strategisk vigtig i forhold til forankringen af området over tid og i det helt store perspektiv. 2. En stor del af bæredygtigheden skal designes og bygges ind i udgang spunktet som fysiske grønne tiltag, der skaber et solidt fundament for den fremtidige udvikling, grønne vægge, regnvands opsamling, natur legepladser, solceller etc. Dette er vigtigt for forståelsen af området som en grøn og lokal del af byen. De bedste byrum er efter vores mening fleksible byrum. Med dette forstås ganske enkelt rum eller grundrum, der i deres design er i stand til at optage og videregive en bred vifte af forskellige artede aktiviteter og begivenheder og udvikle sig over tid. Umiddelbart er der rum med en høj grad af fleksibilitet både i gården og i legegaderne. Men det er oplagt på pladsen, at efterstræbe den højeste grad af fleksibilitet og dynamik. Pladsen er i sin grundtanke en invitation til forskellighed, en slags åben dør, hvor man forsøger at definere rammen til aktiviteter og rumlig variation og ikke umiddelbart indholdet. Fladen ønskes organiseret således, at såvel erhvervsdelen som beboerne kan indtage og benytte den til alverdens formål. Et statisk lukket præ fabrikeret boldbur kan godt vise sig som den rigtige løsning, men vi tror ikke på at man allerede nu kan/skal lægge sig fast på tiltag, der kan bremse udviklingen dels for området og dels for bydelen. Der skal være plads til loppemarked, gadefest, legegaden, forretnings møde på caféen og sit første kys bag hækken. Og der skal inviteres til, at beboerne selv kan programmere og iscenesætte aktiviteter og begivenheder der er med til at skabe uformelle møder og nye fysiske forbindelser. Den sidste og måske mest uhåndgribelige del af visionen er oplevelsen. Det skal være en rar og varieret oplevelse at komme hjem eller spise en sandwich i frokostpausen. Og det skal samtidig være en tryg og genkendelig oplevelse, der ikke nødvendigvis er speciel scenografisk men kunne være relativ subtil. F. eks. Dufte, lys og lyd kunne spille en stor rolle i udviklingen af området - i samspil med arkitektur, materialer og stoflighed kunne disse bidrage med en høj grad af identitet og tilhørsforhold til stedet. Udearealerne indrettes således, at den enkelte selv kan vælge graden af offentlighed. Det skal være muligt at definere meget - private, semi-, og meget offentlige udearealer. Således at oplevelsen af området er varieret og giver mulighed for såvel rekreation og pause, såvel som fysisk aktivitet og socialt samvær. Samtidig skal området være robust nok til at optage de store oplevelser. Hér tænkes hovedsagligt på pladsen, hvor det skulle være muligt at iscenesætte midlertidige begivenheder såsom; koncerter, events, installationer, sommer bio, sports arrangementer og turneringer af forskellig art. Ligeledes kunne det være en ide, hvis erhvervsdelen bidrog til livet på pladsen; udstillinger, firma arrangementer, præsentationer, markeds fremstød etc. Således at oplevelsen af pladsen var to forsider og ikke en bagside og en forside.. Det sidste punkt er måden at tænke på. Med andre ord et spørgsmål om holdninger og stilling tagen til det område man bor og arbejder i. Vigtigheden i, at tiltrække mennesker der ønsker at bo og arbejde i en bebyggelse som bygger på en grundlæggende ide om bæredygtighed. Og som aktivt ønsker at bidrage til udviklingen, driften og vedligeholde området ud fra en bæredygtig betragtning. Dette kunne meget vel være et spørgsmål om ejerskab.

3 BYRUMSANALYSER N LUFTFOTO SKALAFORHOLD FLOW LYS/SKYGGE V Ø VÆRDIER S 900m2 + terræn + rumlighed + skala + lys / skygge + ophold ved facaden + fleksibilitet + infratruktur + sammenkobling + bydelsplads + robust SANKT HANS TORV skala :000 skala :000 Hovedstrøg biltrafik Hovedstrøg gående Lys Skygge kl.2 200m2 + lokal forankring + rumlighed + skala + lys / skygge + ophold ved facaden + infrastruktur + sammenkobling + robust + grøn pause + leg BOPA PLADS skala :000 skala :000 Hovedstrøg biltrafik Hovedstrøg gående Lys Skygge kl m2 + sammenkobling + infrastruktur + skala + lys / skygge + rumlighed + lokal forankring + lys / skygge + ophold ved facaden + fleksibilitet + sammenkobling + robust + grøn pause SYDHAVN skala :000 skala :000 Hovedstrøg biltrafik Hovedstrøg gående Lys Skygge kl.2 2

4 STRATEGIER FOR PRIVAT_SEMIOFFENTLIG_OFFENTLIG Kartoffelrækkerne Kartoffelrækkerne er en reference som viser muligheden for at bruge gaderummet aktivt til leg, ophold og fælles aktiviteter. Det er et byrum med en lang historie, der viser udvikling og fleksibilitet over tid. Idag er stort set alle gader indrettet til formål der bringer livet ud på gaden - og ikke gemt væk inde i ene. Desuden er det et fint eksemple på hvordan forhaverne er med til at definere en overgangs zone fra privat til offentlig, og bredden af haver og gade giver en god indikator på hvilke dimensioner der skal til for at opnå fornemmelse af legegade. privat,5,7 7,7,5 semioffentlig forhave semioffentlig forhave offentlig fortov/legegade/ parkering privat Havneholmen er en moderne gårdrumsreference på et boligbyggeri i flere etager, der har nogle fine og velformulerede udearealer. Det er landskabeligt sammenhængende gårdrum med hver deres intime identitet. Det er rubuste og tidssvarende rum, med nicher, fællesrum og mulighed for privatsfære.,5 4,5,5,5,5 Havneholmen privat semioffentlig privat altan ophold beplantning ophold altan Sankt Hans Torv på Nørrebro er sammen med Boba plads på Østerbro i vores øjne, en af de bedste referencer på et velfungerende byrum. Sankt Hans Torv er både en bydelsplads og en meget lokal forankret plads, der løser utrolig mange byrums problemer samtidig - og gør det på en elegant, simpel og meget tidsløs facon. Sankt Hans Torv opfordre til liv og leg i byen på en rubust og fleksibel måde, samtidig med at torvet skaber ro og orden i forhold til trafik, cykler og cafeliv. 7 Sankt Hans torv offentlig offentlig plads gade

5 ORGANISERING TRAFIKAL ORGANISERING PARKERING. Gader og legegade 2. Aktivitetsplads. Opholdsplads 4. Karaktergivende beplantning 5. Gårdrum. Forbindelse Dobbeltrettet trafik Legegade, ensrettet Sivegade, ensrettet Primært bløde trafikanter 508 P-pladser i konstruktion 80 P-pladser på terræn 5 9 P-pl. P-kælder 9 pl. 4 P-kælder 55 pl P-pl. 5 fælles P- 20 pl. P-pl. 49 P-pl. ORGANISERING Organiseringen af grundrummene er bygget om over følende byrums hierarki ;. Gaderne; Legegaderne er i deres udgangspunkt tænkt som semioffentlige/private gaderum, der forbinder boligbebyggelsen med bla. lokal pladsen og forholder sig i høj grad til livet mellem ene og spændet mellem facaderne. De tilhører så at sige de mennesker der bor der. Gaderne er mere offentlige og trafikerede og figurere mere som traditio nelle gaderum og forbinder området med den omkringliggende bydel. 2. Pladsen læner sig op af boligbebyggelsen og de bedste vægge. Pladsen er trukket over imod stræderne, så der er mere direkte forbindelse fra denne del af området. Man kan gå lige ud på pladsen fra sin bolig.. Herudover er pladsen underopdelt, således at den imod nordvest opleves mere intim og tryg, og i endnu højere grad opleves lokal forankret. Pladen er fleksibel i sin grundtanke. Dvs. at den skal kunne rumme mulighed for indretning og opsætning af alverdens arrangementer og oplevelser. Pladsen er ikke statisk, men skal udvikle sig og programmeres over tid i overensstemmelse med de mennesker der bruger den. Desuden er der i tilknytning til hovedpladsen to mindre uformelle pladser der i højere grad forholder lokalt sig til erhversbyggeriet. 4. Pladsen er understøttet af en såkaldt karaktergivende beplantning. Denne beplantning har mange kvaliteter, men er bla. med til at lukke rummet visuelt og vil fungere som et skala formidlende element imellem de høje erhvervsbygninger og de noget lavere beboelses ejendomme. 5. Gårdrummene rummer mulighed for private oplevelser og intimt samvær i hveraf de tre rum. Disse er landskabeligt forbundet, og har en stærk og originale grøn identitet. Centralt i gårdrummene er mulighed for fælles aktivitet, grill, leg etc.. De tre gårdrum er desuden forbundet på tværs med en gang forbindelse der kobler de grønne gårde med hinanden og med de omkring liggende gader og stræder. 4

6 ZONERING AKTIVITETER ankomst og ophold erhverv; møde, frokost kantine, udendørs siddeområde ophold, café, udeservering ankomstvej forsamling; loppemarked, byfest småbørns leg gårdrum m. baghaver café sportsaktiviteter; basket, fodbold, leg større børn legegade; fri leg legegade m. forhaver ankomst og forareal erhverv ophold og småbørnsleg nicher; afslapning, solbadning fælles ophold, grill, gårdfest mm gårdrum m. baghaver aktivitetsplads service/butikker Borgmester Christiansensgade, aktiv bygade legegade m. forhaver ankomst og forareal erhverv Gårdrum m. baghaver ankomstvej PROGRAMMERING For at opnå en levende bydel, med de rette fortætninger og grader af offentlighed og privatsfære er det oplagt at gøre sig en forestilling over livet og aktiviteterne i løbet af dagen. Programmeringen er med til at øge forståelsen af eks. placering af funktioner som butikker, caféer, legepladser og andet. Sammenholdt med organiseringen, er disse diagrammer retningsgivende for byrummets funktioner, formelle som uformelle. Som nævnt i starten er det svært at planlægge livet mellem ene, men man kan forsøge at undgå diverse misforståelser og fejl placeringer ved at gøre det rigtigt første gang. Zone inddelingen og aktivitets diagrammet er et forslag til dels zonernes indbyrdes forhold, og dels hvilke aktiviteter der kunne finde sted i disse zoner. 5

7 Nord 2 Scandiagade ankomstvej forplads erhverv Sydhavnsgade FORSLAG Etapevis udbygning af pladsen legegade B leg B gårdrum leg gårdrum A Borgmester Christiansen gade A udeservering leg beplantning C aktivitetsfelt sivegade aktivitetsfelt legegade C forplads erhverv gårdrum leg ankomstvej forplads erhverv Situationsplanen viser området i sin helhed. Der er gjort rede for koblingen til Scandiagade, Borgmester Christiansens gade samt eksisterende og fremtidig erhvervsbyggeri. Byrums hierarkiet er klart defineret, og forholdet mellem plads, legegader og gårdrum fremstår defineret og nuanceret. Sammenholder man situationsplanen med etape inddelingen af pladsen virker det logisk og overskueligt. Der er i planen et rigt varieret udbud af muligheder for oplevelse, fleksibilitet og bæredygtighed. Der er samtidig mulighed for en robust og tryg udvikling af hele bydelen, hvor det enkle delområde kan udvikle sig over tid - mere eller mindre uafhængigt af de andre del områder.. Pladsen er udlagt i et grid net af 5 x 5 m på en åben, niveaufri og sammenhængende flade. Gridet kan anvendes som markering af baner, plug in til pavillioner, sportsnet mm, og giver en fleksibilitet til pladsen. Ideen er et stort sammenhængende rum fra facade til facade, der åbner op for dels sports aktiviteter m.m. på den sydøstlige del, og dels småbørnleg og cafe aktivitet på den nordvestlige del af pladsen. Suppleret med karaktergivende beplantning hovedsagligt på kanten af pladsen, der respektere vigtige ganglinier, opnås lokal intimitet og en rumlighed,der henvender sig både til erhvervsområderne og boligområderne. 2. Legegaderne er knækkede forløb, der forbinder den omkringliggende by med pladsen. Det er gader uden parkering og med forhaver, der er udlagt til leg og fælles ophold og bliver breddest der hvor gårdrummene støder på. Gaderne er tænkt intime og meget lokale i deres skala og grønne profil. Forhaverne foreslås indhegnet og detaljeret således at de i form og materiale spiller sammen med bygningerne. Situationsplan :2000. Gårdrum og baghaverne er de mest private rum, og afgrænset mod legegaden med et semitransparent hegn. Der skal man så at sige låse sig ind og kan selv bestemme om man vil deltage i fællesskabet. Gårdrummenene har et grønt udtryk og en beplantning der danner opholdsnicher og definerer afgrænsning mellem det private og semioffentlige rum. Beplantningsområderne kan desuden anvendes til at etablere lokalopsamling af regnvand. Fra de private baghaver kan man bevæge sig frit ud i det i det fælles rum, hvor der er udlagt areal til fælles funktioner som legeplads, cykelparkering, grillplads m.m. Beplantningen og belægningen i de gårdrum er i skala og udtryk mindre og forholder sig lokalt til den enkle karré.

8 SNIT_FORSLAG 4,5,5 forhave legegade,5 Reference foto fra Løvens gård på Christians Havn. Udført af Henrik Jørgensens Landskab. Udført i forhave Snit A-A legegade :250 Snit B-B gårdrum :250 baghave 4,5 sti lav beplantning 5,5 fælles opholdsareal beplantning og vandopsamling,5 fælles opholdsareal,5 lav be- sti baghave plantning Reference foto fra Løvens gård på Christians Havn. Udført af Henrik Jørgensens Landskab. Udført i

9 SNIT_FORSLAG Reference foto fra USA. Reference foto fra Quartier Berlin - Charlottenburg. Udført af TOPOTEK 0 Udført i ,5 2, erhverv forareal P vej pladsen vej ophold erhverv beplantning aktivitetsflade Snit C-C plads :250 8