Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet"

Transkript

1 Peter Jepsen Det er også min natur Tema om biodiversitet

2 Det er også min natur Tema om biodiversitet Elevbog 2008, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Forfatter: Peter Jepsen Redaktør: Annegrete Munksgaard, Skov- og Naturstyrelsen Faglig konsulent: Tine Nielsen Skafte, By- og Landskabsstyrelsen Pædagogisk konsulent: Eigil Larsen, Friluftsrådet Grafisk tilrettelægning: Nis Bangsbo, Makron Tegninger: Nis Bangsbo, Makron Tryk: Schultz 1. udgave, 1. oplag 2008 ISBN: Elevbog og lærervejledning fås ved henvendelse til: Miljøministeriet, Frontlinien, Rentemestervej 8, 2400 København NV, tlf , Eller downloades på Billedfortegnelse Hans Juhl: 2, 12, 13, 14 tv + th 1+ 3, 15 th + n tv, + 16, 17, 18 n, 19 ø th + n, 20, 21, 22, 23, 30, 42, 43, Robert R. Hessler: 4 Fregatten Jylland: 5 Polfoto, DPA: 6 ø tv Gert Brovad, Zoologisk Museum: 6, ø th Jens Vinge: 6 n Jan Skriver: 7 ø th + tv Thomas Borup Svendsen, Skov- og Naturstyrelsen: 7 ø midt + n Geologisk Museum ved Statens Naturhistoriske Museum, København: 8 Peter Lassen, naturfocus: 11 ø tv Annegrete Munksgaard, Skov- og Naturstyrelsen: 11 n tv Søren Kaslov: 11 ø th Colourbox.com: 11 n tv, 36, 37, 38, Peter Jepsen: 14 th 2,4, 15 ø tv, 18 ø, 19 ø tv COWI luftfoto: 24 Kort & Matrikelstyrelsen kort: 24 Marianne Linnemann, Skov- og Naturstyrelsen: 25 ø Poul Toft: 25 n Casper Dalhoff, Polfoto: 27 Hans Ole Hansen, Skov- og Naturstyrelsen: 28, 29 Steen Holbech Jensen, Pometet i Taastrup: 30 Global Crop Diversity Trust: 31 Ole Malling, naturnet.dk: 32 Aqua Ferskvands Akvarium: 33 Ib Nord Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen, 35 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS): 39 Michael Petersen, Zoo: 41 ø Zoo: 41 n + baggrund

3 Peter Jepsen Det er også min natur Tema om biodiversitet

4

5 Indhold 1. Biodiversitet - hvad betyder det?... 4 Et land uden skov Uroksens endeligt Bæveren er vendt tilbage Det er mest almindeligt at være uddød Katastroferne har stået i kø Stor biodiversitet styrker naturen Undersøg biodiversiteten Biodiversitet på vores skole Undersøgelse i 4 dele Biodiversitet i søer og åer Hvad kan vi lave om på? Områdetjek En god historie om naturgenopretning Mennesker påvirker naturen Uberørt af menneskehånd Biodiversitet er betingelsen for avlsarbejde Zoologiske haver sidste chance Skarven er tilbage Verdens tilstand Nationalparker gavner naturen Sluk lyset på dit værelse Drivhusgassen CO Svimlende mængder Hvem har glæde af biodiversitet? Slå et slag for biodiversiteten Stikord

6 1 Biodiversitet hvad betyder det? Tasmansk tiger eller pungulv: Uddød 6. september 1936 Meterlange dybhavsorme fra varme kilder på havbunden i meters dybde ved Galapagos Dronte: Uddød 1681 Det handler om livet her på Jorden intet mindre! Og liv findes overalt. I jordens dyb, flere kilometer nede findes bakterier. Indkapslet i havisen ved Grønland trives grønne alger. Og selv på de steder, hvor skoldende hedt vand strømmer op fra oceanernes bund, lever meterlange dybhavsorme. Vi kalder det biodiversitet, eller biologisk mangfoldighed, og det virker nærmest overvældende. Alligevel er der grund til at vi begynder at passe på denne mangfoldighed. Forskere slår alarm Det er ikke til at tælle hvor mange forskellige slags dyr og planter, der findes på vores Jord, men de skal regnes i millioner. Det er helt naturligt, at nogle af dem uddør og forsvinder. Sådan har det altid været, men lige nu går det rigtig stærkt, og antallet af dyr og planter, vi mister, stiger og stiger. De fleste forskere er alvorligt bange for, at vi nu er oppe på en hastighed, som kun kendes fra de største klimakatastrofer i planetens historie. Høj biodiversitet er nødvendig Det er vigtigt, men ikke nok, at sikre mennesker gode levevilkår. Her skal også være levesteder for alle slags dyr og planter. Vi er helt afhængige af naturen omkring os. Hvis vi ødelægger den, så ødelægger vi også vores egne muligheder for at leve godt på vores fælles planet Jorden. 4 Svaneøgler: Uddød ved udgangen af kridttiden Mammut: Uddød ved sidste istid

7 Et land uden skov I Danmark herskede skovene og voksede nærmest overalt, dengang de første mennesker slog sig ned i landet. Skove fra dengang ville vi i dag kalde urskove, hvis de havde fået lov at stå i fred. Men sådan gik det ikke. Skove tager nemlig plads op for marker til korn og for steder, hvor dyrene kan græsse. Og træ kan blive til brænde eller bruges til at bygge huse og skibe af. På et tidspunkt var skovene praktisk taget væk. Og det gav store problemer. Landet kunne dårligt klare sig uden ordentlige træer. Mest kendt er manglen på egetømmer til at bygge skibe af. Træerne kunne reddes Man kan godt sige, at vi i Danmark ikke passede på vores biodiversitet, dengang alle skovene efterhånden blev fældet. Når Frederik 6. overhovedet havde muligheden for at gøre skaden god igen, var det, fordi ikke alle egetræer var udryddet. Problemet opstod, da englænderne i 1807 vandt over os i krig og tog hele flåden af krigsskibe som bytte. Manglen på træ var så stor, at Kong Frederik den 6. gav ordre om, at der skulle plantes nye skove med egetræer. Om han var desperat eller meget fremsynet er ikke til at vide, for egetræer kan først bruges til skibstømmer, når der er gået mindst 150 år! Anderledes er det gået for andre organismer på Jorden. Ur-oksen er et eksempel. Den kan hverken konger eller kejsere få tilbage. Den er uddød. Det vil sige, at træerne står klar til brug i dag men nu er det for sent. Det danske militær har stadig krigsskibe, men nu er de bygget af stål! Der var masser af egetømmer, da verdens længste træskib Fregatten Jylland skulle restaureres i

8 Hulemaleri af uroksejagt fra Lascaux-hulerne i Frankrig Der er mange, som synes det er trist, at vi har mistet dette imponerende dyr. Derfor har man forsøgt at avle sig frem til en slags kvæg, som man mener ligner urokser. Uroksens endeligt Uroksen opstod for 2 millioner år siden i Asien og har været at finde i Europa i de sidste år. Den var et vældigt dyr, der med lange horn og op til 1000 kilo muskuløs krop må have været en udfordring for stenalderens jægere, der kun var udstyret med træspyd og flintknive. Et velbevaret skelet af en urokse fra Prejlerup i Odsherred. I Lille Vildmose går der derfor i dag kvæg rundt, som minder en del om fortidens urokser. De er skabt ved krydsning af okser fra forskellige steder i verden, men er ikke lige så store eller udrustet med samme imponerende horn, som deres uddøde forbillede. Alligevel blev der gennem tiden drevet så meget jagt på uroksen, at den blev totalt udryddet. Det skete i 1627, hvor den sidste ægte urokse i verden blev dræbt i Polen. Så nu er den væk for evigt og kan højest genopstå på film ligesom dinosaurerne. 6 I nutidens urokse er der samlet mange egenskaber, som stammer fra den oprindelige stamform.

9 Bæveren er vendt tilbage Bæveren er en særlig historie. Den forsvandt fra Danmark for mere end 1000 år siden sammen med de store skovområder. Men i modsætning til igen at få bjørne og ulve i naturen, mener vi, der nu er plads til bævere. Derfor har der siden 1999, hvor 18 bævere blev sluppet løs, igen levet bævere vildt i Flynder Å ved Klosterheden i Jylland. De trives godt og bestanden vokser støt. Faktisk går det så godt, at der er planer om at udsætte bævere flere andre steder. Uddød i Danmark Andre store dyr som ulve, vildsvin og bjørne er i tidens løb blevet udryddet fra den danske natur. Heldigvis er der fortsat plads til dem i andre lande, så deres eksistens er ikke truet. Bæverne trives igen i Danmark 7

10 Det er mest almindeligt at være uddød! Forskerne regner med, at der har været liv på jorden i 3,8 milliarder år. Det er ufattelig lang tid. 1 million år er lang tid, og her er tale om 3800 millioner år. Set på den måde er det ikke underligt, at der har været mange slags planter og dyr, som ikke findes mere. Og sådan er det også - over 99% af alle de arter, der har befolket Jorden, er uddøde igen. De har haft deres tid og er forsvundet igen. Forskerne regner med, at en ny art i gennemsnit holder i 2 millioner år. Den forhistoriske haj Megalodon, der levede i havet for mellem 30 og 1 millioner år siden, kunne blive op til 13 m lang Den perfekte haj Der er dog stor forskel på, hvor god man kan være til at klare sig. Her er hajer et godt eksempel på en dyregruppe, der må være tæt på det perfekte, når man skal leve i havet. Hajerne opstod for mere end 400 millioner år siden og har overlevet flere perioder med massedød blandt planetens andre organismer. Da dinosaurerne opstod, var der hajer, der så ud præcis som de, der svømmer i havene i dag. De var der i dinosaurernes tidsalder, og de er der stadig, selvom der er gået 65 milloner år, siden dinosaurerne uddøde. Nutidens store hvide haj kan blive op til 7 m lang For 4,6 mia år siden dannes Jorden Første tegn på liv Tand fra den forhistoriske haj Megalodon 1 mia år siden: Flercellede organismer 8

11 Katastroferne har stået i kø Det er sket flere gange, at livsbetingelserne på Jorden har ændret sig dramatisk. Der har været istider, hvor isen næsten har dækket hele vores planet, og i perioder har vulkanudbrud eller meteornedslag formørket himlen, så sollyset ikke kunne slippe igennem. I den slags perioder er mange dyr og planter uddøde. Naturen er i stadig forandring Plante- og dyrearter kommer og går. Det er naturens gang, og er noget, der har stået på hundreder af millioner år, før arten menneske opstod. Men hver gang er livet vendt stærkt tilbage, og den forandrede jord har åbnet muligheder for dannelse af mange nye arter. Livets konkurrence har vindere og tabere Imellem disse voldsomme hændelser er der også dyr og planter, der er bukket under. Ofte skyldes det, at de har tabt til mere smarte arter i den konkurrence, der hele tiden foregår i naturen. I en lang periode af Jordens historie var det pungdyrene, der udgjorde dyrelivet i Australien og Sydamerika. På et tidspunkt opstod så en fast landforbindelse mellem Syd- og Nordamerika, så de mere moderne pattedyr kunne brede sig mod syd. Her opstod konkurrence om plads og mad. Det blev en konkurrence som pungdyrene tabte. I dag er det kun de forstenede rester, der fortæller os, at pungdyrene også har haft en storhedstid udenfor Australien. I millioner af år var det dinosaurerne, der dominerede Jorden. De var udbredt overalt til lands og til vands, indtil de ret pludseligt uddøde for 65 millioner år siden. Når forskerne er bekymrede, skyldes det altså ikke, at nogle arter uddør - men at det nu sker i et tempo, som er alt, alt for højt. Undersøgelser tyder på, at op mod 99% af den europæiske ål er forsvundet, og de sidste rester af arten er stærkt truet. Planter og krybdyr Dinosaurer og fugle Aber og menneske Fisk 500 mio år 400 mio år 300 mio år 200 mio år 100 mio år MASSEUDDØEN 9

12 Stor biodiversitet styrker naturen I en ren og naturlig sø lever mange forskellige slags organismer side om side. Her finder vi bittesmå bakterier og lidt større encellede alger. Her er planktondyr, og der gror forskellige svampe. Og som regel er der også padder, fisk, vandplanter, ænder, svaner og... Tilsammen kalder vi det for et øko-system. Et økosystem kan også være en skov eller en sump. Alle disse steder lever organismerne sammen og udnytter de forhold, der findes på stedet. Bakterier og svampe nedbryder døde dyr og planter Dyre- og planteplankton 10

13 Mange arter giver styrke Mange forskellige arter (= høj biodiversitet) betyder, at der er mange forskellige muligheder for at økosystemet kan tilpasse sig forandringer. Elletræer kan leve i sump Måske forandres klimaet, så det nogle steder holder op med at regne i længere perioder. Det kan betyde, at nogle planter går ud, og der er dyr, som må søge til andre områder. Men der vil være andre arter, der blomstrer op og breder sig på den ledige plads, fordi de er bedre tilpasset et liv med tørke. Efter en tid vil økosystemet være forandret på grund af det ændrede klima, men her vil stadig være masser af liv og muligheder for dem, der tåler de nye forhold. Få arter øger sårbarheden Helt anderledes er det, hvis biodiversiteten er lav. Her kan det have katastrofale følger, hvis en klimaændring får blot få arter til at forsvinde. Mangler første eller andet led i en fødekæde, så vil resten af kæden komme til at sulte, hvis der ikke er mulighed for at skifte føde. Det vil føre til, at dyrene enten dør eller flytter til andre områder. Havtorn kan leve på tørre steder Renerne i Lapland er helt afhængige af at kunne spise lav om vinteren. Hvis frost og tø skifter tit, dannes der et islag, som renerne ikke kan bryde igennem og nå den livsvigtige føde. En vinbjergsnegl kan lukke sin skal med et beskyttende kalklåg i modsætning til skovsneglen. 11

14 2 Undersøg biodiversiteten Hvor god er min skole? Området omkring en skole kan være et mere eller mindre godt sted for dyr og planter. Er der kun asfalt og måske en enkelt sandkasse, er der ikke mange muligheder for at dyr og planter kan trives. Men sådan er der heller ikke mange skoler, der ser ud. Her er som regel bede og hække og stykker med græs. Ofte findes der også træer. Det er bare ikke sikkert, at der er tænkt på at få en høj biodiversitet, da det hele blev anlagt men det kan undersøges! 12

15 Husskade Musvit Fugle Det kan variere meget hen over året, hvilke fugle man kan få øje på. En del fugle trækker mod syd, når vinteren nærmer sig, mens vi til gengæld får besøg fra nordligere egne, når det bliver koldt. Der er dog også mange fugle, som bliver i området året rundt. Dem kalder vi standfugle. Betingelsen for at der findes fugle omkring en skole er, at her er føde og steder at gemme sig eller måske endda steder, der egner sig til at bygge rede. Planter Omkring skolen er der planter, som er købt ind og bliver passet og der er planter, der er kommet af sig selv. Den sidste slags kalder vi som regel ukrudt, og tit bliver de fjernet, for at der skal være pænt og ordenligt omkring skolen. Pattedyr Det er sjældent vi ser de pattedyr, som kan holde til omkring en skole. De holder sig som regel skjult, mens skolen er åben. Om natten kan der dog sagtens liste ræve rundt, og det er heller ikke sjældent, at mus kan finde både bolig og mad tæt på skolen. Insekter og smådyr Fluer, hvepse, myg og biller. Insekterne er overalt i den varme tid af året. Og der er sikkert også edderkopper og bænkebidere, hvis man ser ordenligt efter. Et tal for biodiversitet? Hvis klassen arbejder sammen, kan I finde et samlet tal for, hvor god skolen er til at rumme levesteder for naturen. Et tal, som måske kan blive højere, hvis I begynder at skabe forbedringer for dyr og planter. 13

16 Undersøgelse i praksis: Biodiversitet på vores skole Summer det allerede af liv omkring skolen, eller trænger dyr og planter til bedre muligheder? En grundig undersøgelse kan afsløre, hvordan det står til, men det kræver både gode fælder, gode øjne, tålmodighed og jagtlykke! Fælder Forskellige typer fælder kan vise hvilke dyr, der først kommer frem, når skoledagen er forbi. Kartoffelfælder laves af store kartofler, som udhules og samles med et par lange søm. Faldfælden er et nedgravet syltetøjsglas. Taget skal sikre, at fangsten ikke drukner, hvis der kommer regn. 14 Musefælde til levende mus står ude natten over. Wienerbrød eller agurk er bedre lokkemad end ost... men prøv jer frem.

17 Jagt Gå på jagt efter dyrene omkring skolen ved hjælp af net, fotobakker og engangsskeer. Håndbøgerne kan fortælle, hvad der er fanget. Iagttagelse af dyr og planter Dyrespor og planter skal ikke jagtes eller fanges, men de skal findes, bestemmes og skrives ned. Gnav, ekskrementer, huller og fodspor er eksempler på dyrespor. 15

18 Undersøgelse i 4 dele: Mælkebøtte 1 Planter Find navne på alle de planter, der findes omkring skolen. Opdel dem i træer, buske og urter. Begynd med træerne. Få fat i bladene og kig i bøger, der fortæller om træernes navne. Bladene kan gemmes ved at tage fotokopi eller bedre ved at skanne dem, så farverne kommer med. Det er ikke forbudt at spørge skolebetjenten, de gartnere der passer skolens planter eller en biologilærer, hvis der er svære træer imellem. Nu er det buskenes tur. De kan være svære, fordi det måske er specielle havebuske, som ikke findes i skolens håndbøger. Til sidst gælder det urterne. Her finder I tit former for ukrudt, som sniger sig ind på selv den mest tjekkede skoles område. Måske er der også sået blomster for at pynte op? De forskellige planter kan med lidt arbejde findes i en farveflora, men her kan det også blive nødvendigt at spørge eksperter til råds. Der er sikkert også forskellige slags græs, men bliv ikke fortvivlet over navnene her. Det er svært. Måske skal I nøjes med at tælle, hvor mange forskellige slags græs I kan finde. Kig grundigt på blomsterne, så I er sikre på, der er forskel. Agersennep 16

19 2 Fugle Det er ikke sikkert, der er en eneste fugl, når I skal ud og tælle op! Det kan derfor blive lidt af en detektivopgave I kommer ud på. En kikkert vil være en god hjælp, og en fuglebog kan også give en del svar. Men allerbedst er det at finde én på skolen, der interesserer sig for fugle. Vedkommende vil sikkert gerne interviewes og dele sin viden med jer. Solsort Silkehale Den liste med fugle, I ender med at have, skal dække hele året, så det kan være en god idé at lade den sidde på en opslagstavle året igennem og lave plads til de arter, der ikke kom med i første omgang. Krage 17

20 3 Pattedyr og smådyr, der lever i buske og træer Hvad pattedyrene angår, så er her mest tale om at lede efter de spor, som de har efterladt. Det kan være en rævelort eller grankogler behandlet af et egern. Der er dog en mulighed for at fange en mus eller to. Det kræver en musefælde, som ikke slår musene ihjel, men fanger dem levende. Når det er afgjort, om det er husmus eller markmus, så skal de have deres frihed tilbage. Og husk: Fælder til levende dyr skal efterses mindst én gang i døgnet. De små mærker fra skarpe fortænder viser, at nødderne er åbnet af mus. Den bedste måde at finde dyrene i buske og træer er at lede grundigt efter dem. De sidder altid gemt, for smådyrene er mad for fugle som blåmejser og musvitter. Kig under blade og løs bark. Det er også en god ide at slå nedefra og op mod buskenes blade med et kraftigt net. På den måde dratter dyrene ned i netposen og kan ses. Sommerfugle fanges i løb med insektnettet! 18

21 4 Smådyr på og i jorden Nattens dyr fanges bedst i fælder, der får lov at stå natten over, før de tømmes. Husk at se til dem hver dag. Det gælder især de nedgravede glas. Her kan et uventet regnvejr også ende med at slå hele fangsten ihjel, hvis der ikke er halvtag over åbningen. Dyrene i det øverste lag af jorden findes bedst ved at tage jorden og anbringe den på en hvid bakke. Med lup, engangsskeer og små glas kan de fleste af jordens smådyr findes frem. Der findes håndbøger, som har billeder og navne på det meste, I finder. Undersøg også visne blade og andre plantedele, som ligger på jorden. Her vil ofte gemme sig bænkebidere, løbebiller og jagtedderkopper så pas på! Opgørelse af resultat Når de 4 dele er undersøgt, kan tallet for skolens biodiversitet gøres op. Det er det samlede antal af plante- og dyrearter, der er fundet omkring skolen. Gem tallene, for de er vigtige, når I skal til at arbejde med at forbedre vilkårene for planternes og dyrenes liv. 19

22 Biodiversitet i søer og åer Under vandet gælder samme regler som på land. Hvis der er gode levevilkår for dyr og planter, så kan vi regne med at finde mange forskellige slags. Vandmide I rene søer er biodiversiteten derfor høj. Vandet er klart, og antallet af arter er stort, både når det gælder dyr og planter. Hvis søer eller vandløb fx bliver påvirket af spildevand eller afløb fra landbrug, så falder deres biodiversitet. Det er svært at se, men billederne hér på siderne stammer fra et frikvarter på en skole midt i storbyen. Det er ikke så svært at undersøge vandkvaliteten i en sø eller en å. Vandkalv Man behøver blot et net og en hvid bakke sammen med et par bøger og et skema til resultaterne. Ligger der en sø tæt på skolen, så kan det være en god idé at tage den med i undersøgelsen af biodiversiteten i området. 20

23 Skivesneglen kan holde til at blive klemt af en pincet. Fotobakken gør det lettere at se, hvad der er kommet i nettet. Nogle af vandhullets biller kan sagtens tåle at være i luften de kan faktisk flyve! 21

24 Hvad kan vi lave om på? Billederne her viser en række eksempler på, hvad Utterslev Skole midt i København har gjort for at gøre livet nemmere for dyr og planter. Og der er mange andre muligheder:. Foderautomater med frø til vinterens fugle. Asfalt kan brækkes op erstattes med natur. Plantning af træer giver læ og skygge. Kompost. Steder med ukrudt og kvas. Rovfuglesilhuetter på store glasflader. Udgravning af vandhul. Køkkenhave Rønnebær giver føde til fugle på træk, fx silkehaler og sjakkere. Områder, som får lov til at ligge i fred, kan sikre mange insekter et sted at overleve vinteren. 22

25 Solsikker i en plantekasse. En måde at sikre frø til sultne fugle om vinteren, og måske kommer der hyben på roserne? Om sommeren giver planternes blade skygge i klassen og blomsterne tiltrækker sommerfugle og honningbier. Stære kan lide at bo tæt sammen. Men de kan nok ikke læse, hvem der har bygget deres redekasse. 23

26 Lav et områdetjek Det ligger lige for at gøre skolen til et mere spændende naturområde, men der er mange andre områder, hvor naturen kan bruge en hjælpende hånd. Vælg en afstand fra skolen, for eksempel 500 meter. Det kan gøres ved at skaffe sig et kort, en passer og en lineal. Kortet kan findes på internettet. Vis på kortet, hvor der er grønne områder, som ikke er haver eller marker. Vis på kortet, hvor der er vand. Det kan for eksempel være vandhuller eller søer. Er der ikke vand så tæt på skolen, så find det nærmeste, og indtegn vejen til det. Udenfor skolens område er det mere besværligt at få ændret på tingene. Men prøv alligevel. I kan invitere kommunens gartner og give ham alle jeres gode ideer som en række ønsker. Måske lytter man til jer, hvis I foreslår at lægge en rabat om, så den bliver til en blomstereng om sommeren?.. eller at rense et tilgroet vandhul op?.. eller hvis I tilbyder at samle affald op i et naturområde?..eller? Planlæg en tur, og tjek udvalgte områder. Tag billeder og giv en bedømmelse: Luftfoto af Utterslev Skole og omgivelser 2006 Del op i. Planter. Fugle. Pattedyr og smådyr, der lever i buske og træer. Smådyr på og i jorden Skriv for hvert område om det er dårligt, middel eller godt. Slut af med en samlet bedømmelse. Topografisk kort af Utterslev Skole og omgivelser Området ca. 1870

27 En god historie om naturgenopretning Frem og tilbage er lige langt. Skjern Å er en af Danmarks største åer. Som alle åer slyngede den sig gennem landskabet og gik nogle gange over sine bredder. Langs med den lå søer og store sumpede enge. Smukt, måske, men ikke til at have med at gøre for landbruget. I starten af 1960 erne blev det derfor besluttet, at der skulle styr på Skjern Å, så al jorden omkring den kunne afvandes og bruges til marker til korn eller græsning til dyr. Et imponerende ingenørarbejde gik i gang, og efter nogle år løb vandet rask afsted i en snorlige kanal, pumperne kørte og efterhånden bølgede kornmarkerne i den gamle ådal. Men der skete også en række ting, der ikke lige var meningen: Ørred og laks kunne ikke finde gydepladser i en lige kanal så fiskene forsvandt. Den stærke strøm vaskede okker ud af jorden og efterlod det ved udløbet i Ringkøbing Fjord, så store områder her lå livløst hen. Fuglene forsvandt nærmest helt, og odderen fik store problemer. Naturen i området fik alt i alt et lammende slag. Sådan var forholdene indtil år På det tidspunkt var stemningen i samfundet ændret til fordel for naturen. Mange var begyndt at bekymre sig for biodiversitet og så et problem i, at flere og flere dyr og planter forsvandt. I dag er Skjern Å lagt tilbage i sit slyngede løb, og der er slukket for pumperne. Og det virker! Tallene og billederne taler deres tydelige sprog. Ynglefugle ved Skjern Å: Toppet lappedykker Knopsvane 1 19 Gråand Blishøne Vibe Hættemåge Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser 2005 Restaurering af Skjern Å 25

28 3 Mennesker påvirker naturen Verdens biodiversitet fra tropernes sol til Sydpolens kulde Hvis der et sted skal leve mange arter, så kræver det, at der er rigtig gode betingelser for liv. Der skal være meget lys, meget varme, mange næringsstoffer og meget vand. Derfor er det ikke så underligt, at biodiversiteten er forskellig rundt om på jorden også uden, at vi mennesker blander os. Hovedreglen er, at jo tættere vi er på Ækvator, jo større er den naturlige biodiversitet. Og vinderen er den tropiske regnskov. Her finder vi flest forskellige arter samlet indenfor et område, for her står solen højt på himlen hver eneste dag. Det er varmt året rundt og regnen er regelmæssig og rigelig! Et stykke regnskov i Amazonjunglen på 100 gange 100 meter rummer 150 forskellige slags træer. Til sammenligning ville en dansk skov på et tilsvarende areal højst kunne opvise 15 forskellige slags. 26

29 Kongepingvinen Et godt eksempel er kongepingvinerne. Her står de rugende hanner stille måned efter måned i flokke rundt om på Sydpolens isørken. Ill: Billeder fra Nord og sydpolsområder. Andre steder ville de være lette ofre for rovdyr, men de klarer sig, fordi her ingen fjender er. Det er først, når sommeren kommer og de igen hopper i havet, at der er fare på færde. Moskusoksen er et af de få større dyr, der trives i det barske klima højt mod nord. Kun for de særligt egnede Biodiversiteten er lav de steder, hvor det er knaphed på lys, vand, varme og andre livsnødvendigheder. Ved nordpolen og sydpolen er man længst muligt fra Ækvator. Her råder mørket et halvt år ad gangen, og temperaturen er ofte uhyggelig lav. Her er masser af vand, men det er bundfrosset, så planter og dyr ikke kan bruge det. Det betyder, at de organismer, som alligevel kan leve her, gør det, fordi de er utrolig godt tilpasset, og fordi der ikke er konkurrence fra ret mange andre arter. For de få hårdføre er den lave biodiversitet en klar fordel. 27

30 Uberørt af menneskehånd Hvordan ville Danmark se ud, hvis der havde været adgang forbudt for mennesker? Landet ville være dækket af urskov fra kyst til kyst. Urskove er betegnelsen for de oprindelige skove, men desværre findes den slags ikke mere. Det nærmeste, vi kommer urskov, er små områder, der fra tidernes morgen har været helt umulige at opdyrke, enten fordi de ligger på skråninger eller er omgivet af mose og sump. Et eksempel er Draved Skov, hvor disse billeder stammer fra. Det ser ud til, at skove i Danmark har været lyse og afvekslende, med høj biodiversitet. Den plantede skov Modsætningen til urskove er plantede skove. Det kan man kalde alle Danmarks skove i dag. Her er dog store forskelle. Hvis der kun er én slags træer i skoven, taler vi om en mono-kultur. Det kan fx være en grantræsplantage eller en bøgeskov. Begge steder skygger træerne så meget, at det ikke er mulighed for plantevækst i skovbunden. Træerne er med vilje plantet så tæt, at de må strække sig efter lyset. Det giver høje og ranke træstammer, som er godt for prisen på tømmeret, når træerne skal fældes og sælges. Men når man nøjes med kun at plante én art træer, bliver skoven sårbar for sygdomme og ændringer i klimaet. Skove dyrket som mono-kultur har i det lange løb vist sig at være en dårlig idé. De vælter i stormvejr, bliver syge og taber bladene eller bliver ødelagt af biller og andre insekter. Man kommer åbenbart ikke udenom at tage hensyn til biodiversiteten! 28

31 Naturnær skovdrift Plantet skov med kun én slags træer tager simpelthen ikke nok hensyn til dyre- og planteliv. Det er grunden til, at skovejerne er begyndt at arbejde på en anden måde end tidligere. Måden kaldes naturnær skovdrift og handler om at give skoven sin biodiversitet tilbage. I en naturnær skov er der:. Vedvarende skovdække og naturlig foryngelse. Større anvendelse af hjemmehørende træarter. Flere forskellige træarter og træer af forskellig alder på det samme areal. Flere gamle træer, og flere døde træer, der får lov at ligge. Færre grøfter og genskabelse af tidligere vådområder I fremtidens skove skal der vokse sunde og gode træer, samtidig med at skoven bliver et spændende sted at være for mennesker og dyr. I den naturnære skov blandes unge og gamle træer mellem hinanden, væltede træer får lov at blive liggende, og her er lys nok til, at urter og buske kan trives rundt om på skovbunden. 29

32 250 danske æblesorter Den ældste danske æblesort hedder Gråsten og er 300 år gammel. Siden den er der kommet mange flere til, så der nu findes 250 forskellige slags danske æbler. Biodiversitet er betingelsen for avlsarbejde æbler For æbler og visse andre bær og frugter gælder, at de ikke kan gemmes som frø eller kerner de skal klones. Det foregår ved at kviste fra modertræet bliver podet på et fremmed lille æbletræsrod. Herfra vokser kvisten op og danner træets krone med æbler, der smager præcis som modertræets. Hvad gør man, hvis der ikke lige findes et æble, man godt kan lide? Tjae... man kan jo for eksempel opfinde et nyt. 30 Når det drejer sig om æbler, går man ikke i laboratoriet og blander sære ting i kolber. Man starter derimod et avlsarbejde. Det går ud på at krydse forskellige æblesorter med hinanden, og så håbe på der kommer et godt resultat ud af det. Man bestøver æbleblomsterne på ét træ med pollen fra et andet. Det kan være et stort og krævende arbejde, for som regel bliver det ny æble ikke bedre bare anderledes. I jagten på en ny smag kan det være en god idé at søge tilbage mod gamle former eller vilde æbler fra naturen. Det kræver så bare, at de stadig findes og ikke er flyttet over på den lange liste af uddøde arter. Det er en af grundene til, at æbleavlere også har brug for, at vi passer på og gør noget for at beholde en stor biodiversitet. Æbler fra pometet i Høje Taastrup Podekviste kan ikke fryses ned i årevis, som frø og kerner ellers kan. De skal sidde på levende træer. Derfor består en æblebank af de levende æbletræer. Sådan en bank kaldes et pomet, og der findes et stort ét ef slagsen i Høje Tåstrup på Sjælland. I dag har man opfundet en bestemt procedure, så man kan nedfryse og opbevare podekviste.

33 Zoologiske haver sidste chance Hvis en dyreart står lige foran udryddelse, kan zoologiske haver være den eneste redning. Her kan de sidste dyr af arten være i sikkerhed og holdes i live og opformeres, indtil det er muligt at genudsætte dem under beskyttede forhold. Den europæiske bisonokse er et eksempel på en dyreart, som blev reddet på den måde. Zoologiske haver for dyr, der er truet af udryddelse, vil dog altid kun være en lappeløsning i forhold til at beskytte den natur, dyrene lever i. Inde i dette bjerg på Svalbard er det planen at gemme frø fra nyttige planter fra hele verden. Verdens sikreste genbank En af måderne, vi kan passe på oprindelige arter, er ved at gemme deres frø i genbanker. Det foregår ret enkelt ved, at frøene pakkes i lufttætte aluminiumsposer og lægges i en dybfryser. På den måde kan de holde sig langt ud i fremtiden, eller så længe fryseren virker. For at være helt sikker på, at der ikke sker noget med de enestående frø, gemmer man som regel en sikkerhedskopi. Det mest brugte sted er Svalbard, en norsk ø i Polarhavet. Her findes en nedlagt kulmine, hvor temperaturen året rundt aldrig kommer over 4 frostgrader. Stedet regnes for at være så godt, at det er udset til at være sikkerhedslager for hele verdens samlinger af frø. Indtil nu ligger der mindst frøposer, som er indsamlet fra de nordiske lande. 31

34 Skarven er tilbage et plus eller en plage? Skarven er på mange måder en underlig fugl. Den har en speciel levevis og er tilpasset sit miljø på en ret enestående måde. Med svømmehud og klør på samme tid, og fjer der suger vand! Og så stortrives den lige præcis i Danmark. Men skarven giver os en række problemer. Træerne, den bor i, bliver som regel slået ihjel af for mange fugleklatter, og så spiser den masser af fisk. På den måde kommer skarven til både at genere skovejerne og de fiskere, som skal leve af at fange fisk og sælge dem. For halvdelen af skarvens fangst er netop den slags fisk, vi også holder af at spise. Det er årsagen til, at skarven altid har været en jagtet fugl, og i 1870 lykkedes det faktisk at gøre Danmark skarvfrit. Det år blev den sidste fugl nedlagt. Siden er skarven dog vendt stærkt tilbage gennem indvandring fra andre områder. I 1980 blev den fredet herhjemme, og siden steg bestanden med raketfart til , hvorefter den begyndte at falde igen. I dag er den sorte fugl blevet et almindeligt syn mange steder. Den er let at kende, hvad enten den flyver af sted lige over bølgetoppene eller sidder på en pæl med vingerne foldet ud, så de kan lufttørre. En af de særlige ting ved skarven er nemlig, at den bliver våd, når den dykker. Andre fugle har en fjerdragt, som skyer vandet, og altid sørger for de er tørre på selve kroppen. Det er godt for en and, som vinteren igennem svømmer og sover i iskoldt vand. Prisen er, at luften under fjererne får den til at flyde som en prop ikke særlig smart, hvis middagsmaden er fisk, som svømmer 5 meter under overfladen. Der er stor uenighed om skarven skal have lov til at være fredet og brede sig, som den har gjort de sidste 25 år. På den ene side er den en del af biodiversiteten i Verden, men den er også et dyrt bekendskab og en plage for mange fiskere. Skarven giver os de samme problemer, som findes i andre lande. Her kan det være flokke af sultne og trampende elefanter, livsfarlige store tigre eller voldsomme og vilde næsehorn... 32

35 Odderen har udseendet med sig Odderen spiser også fisk, og så har den en pels, som er meget tæt og lækker. To forhold der godt kan gøre livet farligt for et dyr i Danmark. Men det var nu ikke det, der gjorde, at odderen næsten blev udryddet. Det var mangel på levesteder og især udledning af miljøgifte, der ramte et dyr som odderen særlig hårdt, som sidste led i fødekæden Der er blevet gjort en stor indsats for at redde odderen i Danmark, og heldigvis nytter det at gøre noget for truede dyr. Odderen er nu i stærk fremgang, fordi den igen har fået steder, hvor den kan leve, og fordi brugen af giftstoffer bliver meget bedre kontrolleret. Det har også været godt, at fiskerne nu skal sikre deres net og ruser, så odderen ikke bliver fanget i dem og drukner. Det har nok været odderens store held, at den gør sig så godt på billeder. Vi får lyst til at gøre noget godt for søde dyr, selv om vi ikke selv kender dem fra naturen. Odderen er nemlig ikke en dyreart, vi normalt får at se. Den er især aktiv om natten, og så er den forsigtig og sky Måske ser vi ikke odderen selv, men den efterlader sig spor, der hvor den færdes. For eksempel efterladte glidebaner. Sporene på billedet er fra en odder, som har lagt sig på maven og padlet frem med bagbenene. Andre spor taler deres tydelige sprog om en odder, der har haft det sjovt i sneen. Man har fundet stejle glidebaner, som viser, at dyrene er kravlet op flere gange bare for at tage den på maven ned af åbrinken! Odderens glidespor Odderens udbredelse i udvalgte år. Kilde: Danmarks miljøundersøgelser. 33

36 4 34 Verdens tilstand Vi skal have mad hver dag! Mange mennesker kræver meget plads. Og vi er mange mennesker på Jorden. Over 6,6 milliarder som ikke kun kræver plads til huse og veje, men også til det landbrug, som skal skaffe os mad på bordet. Og det er ufattelige mængder mad, det drejer sig om: Tænk på 6,6 milliarder tallerkener hver med et måltid mad. Hvis tallerkenerne blev stillet på række, ville de nå ca. 41 gange rundt om Jorden ved Ækvator. Set på den måde, er det ikke underligt, at de marker, hvor maden dyrkes, fylder op og hele tiden må brede sig. Det går ud over områder, som vi synes er vigtige for at bevare Jordens biodiversitet. Ikke mindst fordi antallet af mennesker stadig vokser med mere end 6 millioner hver eneste måned. Her er nogle af de alvorlige problemer, som FN peger på:. Hvert år forsvinder seks millioner hektar skov fra jordens overflade.. I Caribien er mængden af havbund med koraller dalet fra 50 til 10 pct.. I de seneste 20 år er en tredjedel af verdens mangrovesumpe forsvundet. Disse sumpe kunne have afbødet virkningen af tsunamikatastrofen i Sydøstasien i Den gennemsnitlige biodiversitet (artsrigdom) er mellem 1970 og 2000 dalet med 40 pct.. I samme periode er artsrigdommen i floder, søer og marskområder faldet med 50 pct.. Levesteder for dyr og planter splittes mere og mere op. Når sammenhængen mellem levestederne forsvinder forringes biodiversiteten og økosystemerne fungerer dårligere. Det forringer også menneskets livsvilkår.. Mere effektivt fiskeri har ført til færre store fisk i havene: I Nordatlanten er to tredjedele af de store fisk forsvundet i løbet af de seneste 50 år. Kilde: FNs Global Biodiversity Outlook 2

37 Så gør dog noget! Det er klart, at denne udvikling ikke bare skal have lov til at fortsætte. Mange mennesker verden over er blevet bekymrede og har sat sig for at gøre noget, før det er for sent. I Danmark er det besluttet, at der skal være dobbelt så meget skov, og nyplantningen er godt i gang. Andre steder bliver områder fredet eller udpeget, som beskyttede områder og så er vi igang med at oprette nationalparker. Det betyder, at meget store naturområder bliver sikret mod ødelæggelse. I verdens største regnskov, Amazonas i Sydamerika, begynder rydningen nu at aftage i hastighed. Og der er stadig 80% af den oprindelige skov tilbage. Nationalparker gavner naturen Det er ikke rigtig godt at tænke på, at det var i 1992 politikerne i Verden besluttede sig for at redde biodiversiteten. Det ser ud til at være en svær opgave, for udviklingen er ikke vendt endnu. Der er altid mange hensyn at tage, og det er ikke naturen, som råber højest, når nye motorveje, butikscentre eller fiskestop er på dagsordenen. Måske er der stadig tid til at rette op på de værste skader, men forskerne er enige om, at det skal gøres nu. Den besked har fået (næsten) alle Jordens lande til at skrive under på, at de vil beskytte biodiversiteten en beslutning, som kaldes verdenssamfundets vigtigste redskab til at sikre den biologiske mangfoldighed. Thy Mols Bjerge Nordsjælland Skjern Å Vadehavet I Thy er den første danske nationalpark planlagt, og der er planer om flere rundt om i landet. I nationalparker skal man arbejde for, at der skal passes på dyre- og plantelivet. Morgenstemning med kronhjorte i Thy 35

38 Sluk lyset på dit værelse og styrk biodiversiteten! Hvordan kan det betyde noget, hvad jeg gør? Helt ærligt betyder det heller ikke alverden med den lampe på værelset. Eller med en computer og et musikanlæg og tv, der står på stand-by døgnet rundt året rundt... og så alligevel. Et sted skal udviklingen jo vendes, og det er mest nærliggende at begynde med sig selv. Du kan begynde at bruge el, vand og energi på en måde, der viser at du ved, det er dyrebare råstoffer, som belaster miljø og natur. I Danmark har vi næsten verdensrekord i udledning af drivhusgasser, så der er god grund til at gøre noget. For eksempel bliver elektricitet fremstillet samtidig med, at vi bruger det. Når en lampe bliver slukket, brænder elkraftværket med det samme mindre olie af. Det bliver altså ikke lavet alligevel. Derfor betyder din lille indsats mere, end du måske tror. 36

39 150 kg CO 2 Drivhusgassen CO2 Drivhusgasser får Jorden til at blive varmere og varmere. CO2 er den vigtigste drivhusgas, og den bliver dannet, hver gang noget brændes af. En bilmotor virker ved at benzin eller diesel brænder og giver den energi, som får bilen til at køre. Men brændstoffet forsvinder ikke, det bliver til luft - nærmere betegnet den luftart vi kalder CO2. En liter benzin bliver til ca. 3 kilo CO2, som strømmer ud af udstødningsrøret. Benzinen er en væske, mens CO2 er en usynlig luftart. 50 liter 37

40 Svimlende mængder De sidste 150 år har vi i et stigende tempo gravet eller pumpet kul, olie og naturgas op fra undergrunden, hvor det har ligget i millioner af år. Herefter brænder vi det af i biler, skibe, oliefyr og kraftværker, hvorefter det alt sammen ender som luftarten CO 2 i atmosfæren omkring os. Egenlig er det slet ikke så underligt, at det er i færd med at forandre livet på vores Jord, så her bliver varmere og varmere, for det er enorme mængder, det drejer sig om. Ser vi blot på olien, afbrændes der på verdensplan ca. 11 millioner tons pr. dag. Det sender 35 millioner tons CO2 ud i Jordens atmosfære med en hastighed på 400 tons i sekundet! Når de andre brændsler regnes med, kommer CO2 udledningen op på 82 millioner tons om dagen. 38

41 Jordens hedetur Gennem de sidste 100 år er Jordens gennemsnitlige temperatur steget med 0,7 grad. Det lyder ikke af meget, men har alligevel betydet en del. Vejret er blevet mere ustabilt med flere voldsomme storme, heftig regn og langvarig tørke. Og varmen får allerede nu isen til at smelte med større hastighed ved Jordens poler. Narsaqgletcheren, Sydgrønland. Fotograferet i august år 1900 og i august år 1982 Værst for isbjørnen Varmen ødelægger isbjørnens jagtmarker, fordi polarhavet ikke længere dækkes af stabil is. Det er ikke et problem, den kan løse ved at søge til koldere egne endnu længere mod nord for dér er den allerede! 39

42 5 Hvem har glæde af biodiversitet? Masser af planter og dyr for hvis skyld? Der er mange grunde til at bevare en stor biodiversitet. Vi har allerede set på en del af dem her i bogen, men her er en liste med flere: Interessant natur Det er rart at vide, at vi passer på naturen, så der findes rige og smukke naturområder i Verden. Også selv om vi aldrig selv kan nå at se dem alle. Det hører til et godt liv at have mulighed for at få gode naturoplevelser. Holdbar natur Naturens muligheder for at modstå ændringer og for eksempel nedbryde skadelige stoffer er meget større, hvis der er tale om natur med en stor biodiversitet. Det gælder både landjord og havområder. enzym super VASK Grundvand kan fx kun bruges som drikkevand under sund natur, hvor regnvandet på sin vej ned gennem jordlagene bliver filtreret på den rigtige måde. Et naturligt lager for nye muligheder Biodiversitet er godt for vores egen og for samfundets økonomi, fordi den kan give os:. Nye muligheder for at udvikle medicin. Enzymer til vaskepulver, juicefremstilling, brødbagning, dyrefoder, biobrændsel osv.. Baggrunden for at avle flere velsmagende og holdbare fødevarer som kød, frugt og grønsager 40

43 Hvor vigtigt er det, at der stadig findes sibiriske tigre? En tiger-art fra eller til, hvad betyder det? Tigeren er ikke nødvendig for økosystemerne i Sibirien, så måske kan den godt undværes. Men så alligevel ikke, for den er vores billede på, at alt det andet fungerer, så der plads til en bæredygtig bestand af store rovdyr i toppen af fødekæden. Nogle vil også mene, at den sibiriske tiger en smuk og imponerende skabning, som vi vil blive fattigere af at miste. Og risikoen er stor, for den er en af verdens mest sjældne katte. I naturen findes der i dag under 400 eksemplarer af den sibiriske tiger. Den skæbne at være en truet art deler den med tigrene andre steder. For mindre end hundrede år siden fandtes der tigre, i dag er der kun omkring individer fordelt på fem underarter i små isolerede bestande! 41

44 Slå et slag for biodiversiteten. Her skal være plads til alle! Udstilling i klassen:. Hvem skal se den?. Hvem skal inviteres?. Hvis det er børnehaveklassen, så kræver det små grupper og lette figurer og korte forklaringer.. Hvis det er forældrene, så kræver det, at der er kaffe og andet på programmet og måske et spil, der får de voksne til at fortælle, hvad de selv gør for at bevare biodiversiteten? 42

45 Udstilling på skolens bibliotek:. Sørg for blikfang og find et sted, hvor mange ser den.. Lav en konkurrence. Det kan være spørgsmål, hvor der er præmier til flest rigtige svar. Eller præmier for de bedste forslag til at lave om på skolens udearealer. Biodiversitet på skolens hjemmeside:. Vis billeder af jeres arbejde.. Beskriv hvordan I har arbejdet og hvordan biodiversiteten omkring skolen er. Hvordan har I målt den?. Fortæl, hvad I gerne vil have lavet anderledes.. Fortæl om jeres handleplan for klassen. Inviter en gæst i klassen:. Det kan være en lokalpolitiker, en person fra kommunen eller en naturvejleder.. Fortæl, hvad I har lavet (elevforedrag). Forbered spørgsmål... 43

46 Stikord Avlsarbejde 30 Bakterier 4 Biodiversitet 4 Biologisk magfoldighed 4 Brændstof 37 Bæver 7 CO2 37, 38 Dinosaurer 8 9 Draved skov 28 Drivhusgasser Dyrespor 15 Faldfælde 14 Fotobakke 15 Frøbank 31 Fugle 13, 17 Genbank 31 Hajer 8 Insekter 13 Jordens hedetur 39 Kartoffelfælde 14 Katastrofer 9 Kloner 30 Kongepingvin 27 Levesteder 13, 33 Liv opstår 8 Mono-kultur 28 Musefælde 14 Nationalparker 35 Naturgenopretning 25 Naturnær skov 29 Naturoplevelser 40 Odder 33 Områdetjek 24 Pattedyr 13 Planter 16 Podekviste 30 Pomet 30 Regnskov 26 Skarv 32 Skjern Å 25 Skov 5 Tidslinie 8-9 Tilpasning 11, 27, 32 Truet art 41 Uddøden 8 Udryddelse 31 Udstilling Urokse 6 Urskov 28 Utterslev Skole Ynglefugle 25 Økosystem 11 44

47

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere