ITALIENS POLITISKE SYSTEM EN ANALYSE AF DE DEMOKRATISKE FORHOLD

Transkript

1 Bachelorprojekt 5. maj 2011 ITALIENS POLITISKE SYSTEM EN ANALYSE AF DE DEMOKRATISKE FORHOLD Marie Oue Hansen

2 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 2 af 31 Indhold 1) Indledning og problemformulering ) Metode ) Videnskabsteoretisk metode ) Afgrænsning ) Empiri ) Teori ) Indledning første del ) Robert Dahl ) Charles Louis de Montesquieu ) Analyse af de demokratiske forhold ) Italiensk politik og Dahls kriterier om demokrati ) Italiensk politik og Montesquieus tredeling af magten ) Delkonklusion ) Indledning anden del ) Machiavellis fyrstebillede ) Niccoló Machiavelli og Fyrsten ) Analyse af Berlusconi og Machiavellis fyrstebillede i Italien i dag ) Den italienske nationalidentitet ) Thomas Hylland Eriksen ) Italiens samling ) Arven efter Mussolini ) Analyse af den italienske nationalidentitet ) Familisme og klientelisme ) Familisme ) Klientelisme ) Analyse af familismens og klientelismens indflydelse på det italienske samfund ) Konklusion ) Abstract ) Bibliografi... 29

3 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 3 af 31 1) Indledning og problemformulering Når jeg tænker på Italien, er det ting som pizza, sol og gelato, der dukker op på først. Men samtidigt er det historier om et land med korruption, mafia og Silvio Berlusconis utallige krumspring igennem det politiske og juridiske system. Men grundlæggende har jeg altid betragtet medlemslandene i den Europæiske Union som lande, hvor de politiske forhold var sammenlignelige med de forhold, vi kender til i Danmark. Og når de største politiske ramaskrig i Danmark velsagtens udløses af sager, hvor en politiker er blevet afsløret i at have fået en fartbøde, vækker det forundring, når man jævnligt kan åbne avisen eller tænde for TV et, og man mødes af historier om et Italien, hvor der praktiseres censurlignende indgreb i de italienske medier, og hvor Berlusconi, for gud ved hvilken gang, formår at afværge at blive retsforfulgt. Når jeg stifter bekendtskab med disse sager, undrer det mig hver gang, hvordan dette kan finde sted i et europæisk land, som er medlem af EU, og hvor man dermed kan forvente, at de demokratiske forhold er upåklagelige. Endvidere undrer jeg mig over, hvorfor italienerne dog finder sig i det, da sager som de ovennævnte synes at stride mod fundamentale demokratiske værdier som eksempelvis ytringsfrihed og lighed for loven. I Italien vedtog man en demokratisk forfatning i 1947 efter Anden Verdenskrig og fascismens fald, og derfor burde den italienske befolkning være opfostret med demokratiske principper som de foregående og burde vide, hvilke rettigheder demokratiet sikrer dem. Derfor ønsker jeg på baggrund af ovenstående undren i denne opgave at besvare spørgsmålene: Er der et demokratisk problem i det politiske system i Italien? Og hvilke væsentlige kulturelle og historiske faktorer kan siges at ligge til grund for, at demokratiet fungerer, som det gør? Jeg finder disse spørgsmål relevante, da der som ovennævnt er forhold, der gør det nærliggende at konkludere, at fundamentale demokratiske principper som ytringsfrihed og lighed for loven ikke efterleves i Italien. Disse er principper, der både er indskrevet i den italienske forfatning, FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og i EU s grundlæggende traktater. 1 Og dermed er det særdeles relevant at klarlægge, om Italien lever op til disse principper. Ydermere finder jeg det relevant at studere hvilke faktorer, der ligger til grund for, at det demokratiske system i Italien fungerer, som det gør. Dette finder jeg relevant, da jeg som ovennævnt ikke forstår, hvorfor den italienske befolkning tilsyneladende går på kompromis med deres demokratiske rettigheder. 1 Senato della Republica: Constitution of the Italian Republic; Office of the High Commissioner for Human Rights: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne; Den Europæiske Unions Aktiviteter: Menneskerettigheder

4 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 4 af 31 I besvarelsen af disse spørgsmål har jeg inddelt min opgave i to dele, hvor jeg i den første del beskæftiger mig med, hvorvidt der er et demokratisk problem i Italien, og i den anden del beskæftiger jeg mig med, hvilke kulturelle og historiske faktorer, der ligger til grund for den måde, hvorpå det italienske demokrati fungerer. Den første del består af teorier omkring demokratiske kriterier og principper, en analyse af demokratiet i Italien baseret på nutidige avisartikler samt en dokumentarfilm og afslutningsvist en delkonklusion. Den anden del fokuserer Machiavellis fyrstebillede, historiens betydning for den italienske nationalidentitet og effekterne af familisme og klientelisme i forhold til det nationale fællesskab. Jeg beskæftiger mig med Niccoló Machiavellis tese omkring fyrstens rolle da jeg mener, at denne kan være med til at forklare, hvilket syn man i Italien har på en statsleder, og hvordan dette påvirker Berlusconis ageren samt folkets accept af denne. Endvidere beskæftiger jeg mig med historiske faktorer som Italiens samling og det fascistiske regimes indflydelse på den nationale identitet, samt kulturelle faktorer som familismens og klientelismens betydning for det nationale fællesskab. Mit fokus på disse problemstillinger skyldes, at jeg mener, at en national identitet og et nationalt fællesskab er afgørende faktorer for, at befolkningen kan støtte op omkring nationen og dermed være med til at udvikle et velfungerende demokrati. 2) Metode I de følgende afsnit vil jeg redegøre for, hvilken videnskabsteoretisk metode, der danner grundlaget for denne opgave. Ligeledes vil jeg begrunde mine valg af empiri og teori. Afslutningsvist vil jeg gøre rede for afgrænsningen af min opgave. 2.1) Videnskabsteoretisk metode Denne opgave er baseret på den hermeneutiske tilgang til forståelse og fortolkning. Hermeneutikken forsøger at forstå den menneskelige del af virkeligheden, hvilket betyder, at den ikke opsætter love og lovmæssigheder, som det kan være tilfældet, når man forsøger at forklare eksempelvis naturvidenskabelige fænomener. I forbindelse med hermeneutikken anvendes den hermeneutiske cirkel til at illustrere, hvordan fortolkningen er en dynamisk proces, hvor grundlaget for forståelse hele tiden forandres og udvikles. Grundlaget for forståelsen er baseret på enkelte dele, der hver især bidrager til den samlede helhed. Hver gang, der tilstøder en ny del, danner denne sammen med de eksisterende dele et nyt fortolkningsgrundlag, som den efterfølgende del dermed fortolkes ud fra. Endvidere mener hermeneutikken, at fortolkerens forståelseshorisont altid har en indflydelse på, hvilke rammer fortolkningen sker indenfor, og at denne dermed al-

5 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 5 af 31 drig sker på et forudsætningsløst grundlag. 2 Ydermere danner Max Webers socialvidenskabelige tilgang også basis for opgaven. Socialvidenskaben søger at forstå handlinger med afsæt i de kriterier, der gør handlingen meningsfuld for aktørerne. Der undersøges dog ikke individuelle handlinger, men derimod sammenhænge, som eksisterer for grupper af individer og deres handlinger. Weber mener ikke, at der findes et overindividuelt fænomen, der kan kaldes samfundet, men at dette skal forstås som individuelle sociale handlinger, der udviser en vis empirisk regelmæssighed. 3 Jeg har valgt at anvende ovenstående tilgange som mit videnskabsteoretiske afsæt, da jeg mener, at Webers opfattelse af samfundet som bestående af individuelle sociale handlinger supplerer den hermeneutiske opfattelse af, at der ikke kan opstilles love og lovmæssigheder for den menneskelige del af virkeligheden. I denne opgave søger jeg ikke at give et eksakt svar på, hvorfor det politiske system i Italien fungerer som det gør, men nærmere at karakterisere, hvordan det er formet af forskellige strukturer og forskellige aktører. Endvidere er jeg enig i den hermeneutiske betragtning af, at fortolkningen er en dynamisk og cirkulær proces, samt tanken om, at fortolkeren altid er præget af sin egen forståelsesramme. Eksempelvis kan det ikke undgås, at mit syn på det politiske system i Italien er præget af mine erfaringer med, hvordan det politiske system fungerer i Danmark. Selvom man forsøger at forholde sig neutralt til den problemstilling, man behandler, kan man ikke fuldstændigt fralægge sig sin kulturelle forståelseshorisont. 2.2) Afgrænsning I denne opgave vil Silvio Berlusconi blive nævnt i utroligt mange sammenhænge, men dog er det vigtigt for mig at pointere, at dette ikke er en opgave, der handler om Berlusconi, men om det politiske system i Italien. Derfor vil jeg ikke beskæftige mig med Berlusconis personlige forhold, baggrund etc., da han i denne opgave betragtes som en aktør i det politiske system og ikke som personen Berlusconi. Jeg vil heller ikke beskæftige mig med den partipolitiske udvikling i Italien, da jeg fokuserer på, hvordan den nutidige politiske situation i Italien er, samt hvilke historiske og kulturelle aspekter, der er årsagen til dette. Dog mener jeg, at den partipolitiske udvikling med de ustabile regeringskonstellationer og deraf mange skiftende regeringer, også er med til at illustrere den ustabilitet, der karakteriserer det italienske demokrati. 2 Langergaard, Rasmussen & Sørensen (2006: ) 3 Langergaard, Rasmussen & Sørensen (2006: )

6 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 6 af ) Empiri I opgaven har jeg valgt at benytte artikler og en film som empiri som baggrund for min analyse af de demokratiske forhold i Italien. Jeg har anvendt artikler fra en række danske dagblade, hvor jeg har fokuseret på at finde artikler fra aviser, der er karakteriseret af en seriøs profil. Jeg er bevidst om, at de danske aviser ofte har et bestemt politisk ståsted, men jeg mener ikke, at dette har indflydelse på den sammenhæng, jeg benytter dem i. Jeg har valgt artikler, der er udgivet i årene , da jeg ønsker at anvende artikler, der giver et nutidigt billede af situationen i Italien. Jeg har også anvendt filmen Viva Zapatero! i min analyse. Denne film ikke er objektiv i sin karakteristik af forholdene omkring Berlusconi og dennes betydning for ytringsfriheden i Italien, da filmen er ment som et kritisk indlæg i den italienske samfundsdebat. Jeg valgt at benytte mig af filmen, da den giver et andet indblik i forholdene, da den er produceret i Italien af en italiener, hvorimod avisartiklerne er skrevet af danskere i danske aviser til et dansk publikum. Ydermere understøttes filmens holdninger af, hvad der skrives i eksempelvis avisartiklerne, hvilket, jeg mener, er med til at validere de synspunkter, der fremsættes i filmen. 2.4) Teori I opgavens første del benytter jeg mig af henholdsvis Robert Dahls teori omkring kriterier og institutioner, der skal være opfyldt i et demokrati, samt Montesquieus teori omkring magtens tredeling. Robert Dahl har jeg valgt at benytte, da han anses som en af de førende demokratiteoretikere i verden. 4 Jeg er bevidst om, at Dahls kriterier repræsenterer en idealtype, hvilket betyder, at man ikke kan forvente, at disse kan findes efterlevet i sin fulde form i virkeligheden. Dog er idealtypen anvendelig som redskab til at analysere forholdene i Italien, og derfor bruger jeg den. 5 Jeg har valgt at anvende Montesquieus teori, da princippet omkring magtens tredeling er fundamental i et demokratisk styre, og at dette har været en væsentlig faktor fra skabelsen af de første demokratiske forfatninger i historien og stadig anvendes den dag i dag. 6 Ydermere anvender jeg Thomas Hylland Eriksens tanker omkring fælles historie og skabelsen af nationalidentitet. Hylland Eriksen er professor i social antropologi ved Universitet i Oslo, hvis værker er udgivet på mange forskellige sprog. 7 Jeg har valgt at anvende hans teori, da jeg er ble- 4 Hansen (2005: 149) og Ginsborg (2008: 79) 5 Samfundsfag: Idealtype 6 Undervisningsministeriet: Demokratikanon 7 Statsbiblioteket: Anthropology and Thomas Hylland Eriksen

7 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 7 af 31 vet præsenteret for hans tekster i flere fag omkring kultur i løbet af min uddannelse og dermed har kendskab til ham som en anerkendt antropolog. 3) Indledning første del I følgende afsnit vil jeg indledningsvist redegøre for Robert Dahls teori omkring kriterierne for et demokrati samt hvilke institutioner, der skal etableres for at sikre, at disse kriterier overholdes. Efterfølgende vil jeg redegøre for Charles Louis de Montesquieus princip om magtens tredeling. Disse to teorier vil danne grundlaget for min analyse, hvor jeg vil analysere, hvorvidt det politiske system i Italien lever op til Dahl og Montesquieus retningslinjer for et demokratisk styre. Til analysen benytter jeg avisartikler samt filmen Viva Zapatero! som empirisk grundlag. 3.1) Robert Dahl I bogen On Democracy opstiller Robert Dahl retningslinjer, der skal efterleves i et demokratisk styre, og det følgende afsnit vil være baseret på kapitel 4 og 8 i denne bog. 8 Dahl nævner først fem grundlæggende, demokratiske kriterier og derefter hvilke institutioner, der kræves, for at disse kriterier overholdes i en stat. Dahl skriver ligeledes, at ingen stat nogensinde har opfyldt alle fem kriterier fuldstændigt, men at disse dog er relevante som et ideal, da de kan anvendes til at vurdere de demokratiske forhold i en stat, samt som vejledning i udformningen af politiske institutioner. De fem fundamentale kriterier tager afsæt i princippet om, at alle involverede i en demokratisk proces er politisk ligestillede, og Dahl understreger, at hvis princippet omkring politisk lighed skal være opfyldt, skal samtlige kriterier efterleves. Det første kriterium omhandler effektiv medbestemmelse. Det er afgørende med effektiv medbestemmelse, da det ville resultere i en krænkelse af den politiske lighed, hvis ikke der eksisterede lige vilkår for alle involverede for at udtrykke deres synspunkter og dermed udøve indflydelse. Et eksempel på en situation, hvor kriteriet omkring effektiv medbestemmelse blev krænket, sås med den italienske loge Propaganda 2. Det blev i 1981 afsløret, at denne loge, hvis medlemmer blandt andet var højtstående politikere, havde en stor indflydelse på, hvilke tiltag, der blev gennemført i det officielle politiske system, og dermed en indflydelse på hvad, der foregik i det itali- 8 Dahl, Robert (1998). On Democracy. Yale University Press (Kapitel 4: Ss ; kapitel 8: Ss )

8 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 8 af 31 enske samfund. 9 Dette viser en krænkelse af kriteriet om effektiv medbestemmelse, da beslutninger ikke blev truffet på grundlag af muligheden for at udøve indflydelse i det demokratiske system, men derimod på baggrund af den sluttede kreds af logens medlemmer. Dahl fremstiller lighed i valg som det andet grundlæggende kriterium. Dette skal eksempelvis sikre den politiske lighed ved, at alle de deltagendes stemmer vægtes lige højt. Hvis ikke alles stemmer er ligeværdige, vil de deltagende ikke have samme vilkår, og dermed ville kravet omkring politisk lighed ikke være efterlevet. Det tredje kriterium gælder opnåelse af begrundet indsigt, hvilket bidrager til politisk lighed ved, at alle deltagende sikres lige vilkår og et lige grundlag at træffe sine beslutninger ud fra. Hvis ikke de deltagende har mulighed for at opnå begrundet indsigt, har de ikke et ligeværdigt grundlag for at udøve indflydelse, hvilket dermed betyder, at den politiske lighed ikke er opfyldt. Et eksempel på problemer med opnåelse af begrundet indsigt sås på grund af analfabetisme, der var et udbredt problem i Italien indtil sidst i 1970 erne. 10 Analfabetisme kan betragtes som en hindring for opnåelse af begrundet indsigt, da man som analfabet ikke har muligheden for at tilegne sig viden og informationer gennem læsning og dermed ikke har samme grundlag at træffe sine beslutninger ud fra som resten af befolkningen. Robert Dahl opstiller et fjerde kriterium, der omhandler kontrol med dagsordenen. Dette er forbundet til princippet om politisk lighed, da denne ville blive krænket, hvis ikke alle involverede har lige mulighed for at udøve indflydelse på dagsordenen. Det at kunne føre kontrol med dagsordenen er ensbetydende med muligheden for at gøre sin indflydelse gældende og dermed essentielt for at sikre den politiske lighed. Den ovennævnte situation med logen Propaganda 2 er ligeledes et eksempel på en krænkelse af kriteriet om kontrol med dagsordenen. Dette skyldes, at dagsordenen under logens indflydelse ikke var offentligt tilgængelig, da denne var fastsat på baggrund af beslutninger truffet i det skjulte. Det femte kriterium omhandler, at ingen udelukkelse af voksne må forefindes. Det ville overtræde den politiske lighed, hvis nogle var udelukket fra de privilegier, der er indeholdt i de fire ovenstående kriterier. Et eksempel på krænkelse af dette kriterium er, når kvinder ikke har stemmeret. I Italien opnåede kvinderne fuld stemmeret i 1945, men der er lande, hvor dette først er sket så sent som i Som førnævnt opstiller Robert Dahl med udgangspunkt i de fem grundlæggende kriterier en liste over politiske institutioner, der skal være til stede i en stat, for at denne kan karakteriseres 9 Den Store Danske: P2 10 Harder (2006: 154) 11 Kvinfo: Hvornår fik verdens kvinder valgret?

9 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 9 af 31 som et moderne demokrati. Den første politiske institution er folkevalgte repræsentanter, hvilket er forbundet til kriterierne om effektiv medbestemmelse og kontrol med dagsordenen. Dette skyldes, at det ikke er muligt i en så stor enhed som en stat, at hver enkelt borger deltager i lovgivningsprocessen, og derfor må der vælges repræsentanter for folket til at udøve effektiv medbestemmelse samt til at sikre kontrollen over dagsordenen. Dahl nævner frie, retfærdige og hyppige afstemninger som den anden politiske institution, hvilket er med til at sikre lighed i valg og kontrol med dagsorden. Kriteriet om lighed i valg ville krænkes, hvis ikke man kan deltage frit i afstemninger, samt at disse forløber på retfærdig vis. En vis hyppighed i afstemninger er relevant for kriteriet omkring kontrol med dagsordenen, da denne kontrol er betinget af, at folket med jævne mellemrum har mulighed for at give deres mening til kende. Den tredje politiske institution er ytringsfrihed, som er essentiel for kriterierne om effektiv medbestemmelse, kontrol med dagsordenen og begrundet indsigt. Hvis ikke der eksisterer ytringsfrihed, har man ikke mulighed for at ytre sin mening og derigennem udøve medbestemmelse og føre kontrol med dagsordenen. Der kræves ligeledes ytringsfrihed for at kunne deltage i meningsudvekslinger, hvilket er vigtigt for at udvide sin forståelsesramme og opnå begrundet indsigt. Dahl opstiller som den fjerde institution adgangen til alternative kilder til information. Kriterierne om effektiv medbestemmelse, kontrol med dagsordenen og begrundet indsigt krænkes, hvis ikke der er adgang til informationskilder, der ikke kontrolleres af staten. Adgangen til alternative kilder til information er i høj grad forbundet til den foregående institution, ytringsfrihed. Som Dahl nævner, er ytringsfrihed ikke kun ensbetydende med, at man selv har mulighed for at ytre sin mening, men også med det faktum, at man har mulighed for at høre andres mening. Forsamlingsfrihed opstilles som den femte politiske institution, hvilket er med til at sikre kriterierne omkring effektiv medbestemmelse, kontrol med dagsordenen og begrundet indsigt. Friheden til at forsamles i grupperinger omkring den samme sag eller interesse fremmer muligheden for at udøve effektiv medbestemmelse samt kontrol med dagsordenen, og dette danner ligeledes et forum, hvor der kan udveksles meninger og opnås begrundet indsigt. Den sjette politiske institution, Dahl nævner, er inkluderende statsborgerskab, hvilket er forbundet til kriteriet omkring ingen udelukkelse af voksne. Dette skal være med til at sikre, at enhver voksen, der har permanent ophold i et land, ikke bliver nægtet de rettigheder, der hænger sammen med de fem ovennævnte institutioner. Det inkluderende statsborgerskab er vigtigt for at sikre, at ingen ekskluderes fra politisk indflydelse og dermed ikke har politisk lighed.

10 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 10 af ) Charles Louis de Montesquieu I 1748 forfatter Charles Louis de Montesquieu værket Om lovenes ånd, hvori han fremsætter konstruktionen af magtens tredeling i samfundet. Dette fandt sted midt i oplysningstiden, som var præget af et fokus på rationalitet og videnskab, hvilket man ønskede ville resultere i et mere demokratisk samfund. 12 Grundtanken i magtens tredeling er, at der skal foretages en adskillelse af statens tre funktioner, hvilke er henholdsvis at lovgive, at administrere og at dømme. Montesquieu mener, at tredelingen af magten skal realiseres således, at et parlament skal råde over den lovgivende magt, kongen skal råde over den udøvende magt, og uafhængige domstole skal råde over den dømmende magt. 13 Ifølge Montesquieu er tredelingen af magten essentiel, da den beskytter imod uhensigtsmæssig udnyttelse af magten, hvilket sikrer borgerens retssikkerhed. 14 Dette sker gennem begrænsning af magten, hvor de magtorganer, der varetager de forskellige funktioner, tvinges til at samarbejde, da ingen kan agere individuelt. 15 Montesquieu uddyber, hvorfor denne begrænsning af magten er vigtig for borgerens retssikkerhed gennem følgende eksemplificeringer. I en situation, hvor den lovgivende og den udøvende magt ikke er adskilt, risikeres det, at den samme enhed, der indfører tyranniske love ligeledes forvalter dem tyrannisk. Ligeså ville en situation, hvor den dømmende magt ikke er adskilt fra den lovgivende magt, krænke borgerens retssikkerhed, da magten over borgerens frihed ville være vilkårlig, fordi dommeren på samme tid er lovgiver. I en situation, hvor den dømmende magt falder sammen med den udøvende magt, ville den dømmende magt kunne undertrykke, hævder Montesquieu. 16 Dermed er den dømmende magts uafhængighed garantien for frihed i samfundet, da den ved at være selvstændig og separeret fra den lovgivende og den udøvende magt sikrer, at alle borgere er lige for loven ) Analyse af de demokratiske forhold Ved gennemlæsning af artikler omkring de politiske forhold i Italien samt ved at se filmen Viva Zapatero! er der omstændigheder, der synes at være problematiske i forhold til et demokratisk styre. I det følgende vil jeg analysere disse omstændigheder med udgangspunkt i Dahl og Montesquie- 12 Den Store Danske: Oplysningstiden 13 Undervisningsministeriet: Demokratikanon. 14 Mørch (2005: ) 15 Undervisningsministeriet: Demokratikanon. 16 Mørch (2005: 109) 17 Møller (1996: 84)

11 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 11 af 31 us teorier. Dahls femte institution, forsamlingsfrihed, og sjette politiske institution, inkluderende statsborgerskab, har jeg ikke fundet eksempler på en kompromittering af, og disse vil derfor ikke indgå i analysen ) Italiensk politik og Dahls kriterier om demokrati Den første politiske institution er folkevalgte repræsentanter, der som førnævnt skal være med til at sikre effektiv medbestemmelse og kontrol med dagsordenen. I Italien består parlamentet af sådanne folkevalgte repræsentanter, men der eksisterer tilfælde, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved disses udøvelse af deres funktion med at sikre den effektive medbestemmelse og kontrol med dagsordenen. Eksempelvis blev der i et debatprogram i fjernsynet observeret, hvordan en oppositionspolitiker hjalp en politiker fra regeringen med idéer til argumenter imod den tredje debattør, der ligeledes var en oppositionspolitiker. 18 I en sådan situation kompromitteres kriterierne om, at de folkevalgte repræsentanter skal være folkets måde at udøve effektiv medbestemmelse og kontrol med dagsordenen på. Dette skyldes, at den politiske debat med et sådant samarbejde reduceres til et spil for galleriet, hvor der reelt set ikke er tale om en opposition, der er kritisk over for regeringen og derigennem udøver deres kontrol med dagsordenen. Ydermere er der i forbindelse med et mistillidsvotum, der blev stillet mod premierminister Silvio Berlusconi i december 2010, mistanke om, at Berlusconi har købt sig til flere af oppositionsmedlemmernes stemmer, hvilket var med til at sikre, at afstemningen faldt ud til hans fordel. 19 Dette er endnu et eksempel på, at oppositionspolitikere ikke lever op til deres rolle, da kriterierne omkring effektiv medbestemmelse og kontrol med dagsordenen sættes ud af kraft, når politikerne ikke længere agerer som folkets repræsentanter, men som i dette tilfælde i stedet styres af subjektive og personlige interesser. Den anden politiske institution er frie, retfærdige og hyppige afstemninger, som skal være med til at sikre kriterierne om lighed i valg og kontrol med dagsorden. I Italien afholdes der afstemninger, der formelt set både er frie, retfærdige og hyppige. Men uformelt er klientelismen en inkorporeret del af det politiske system i Italien, hvor politikere sikrer sig vælgernes stemmer gennem modydelser som eksempelvis jobs og diverse tjenester. 20 Dette er medvirkende til, at afstemningerne ikke uforbeholdent kan karakteriseres som frie og retfærdige, da vælgerne dermed er påvirket af andre interesser end politiske, når de afgiver deres stemme. Dermed er kriteriet om, at afstemninger er med til at sikre kontrol med dagsordenen kompromitteret, da væl- 16 Har Berlusconi købt oppositionen? Information, 22/ Under pres. Berlingske Tidende, 23/ ; Berlusconi spænder ben for sexsag. Berlinske Tidende, 07/ ; Italienerne er Berlusconis gidsler. Information, 16/ Italiens permanente politiske krise. Information, 29/

12 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 12 af 31 gernes stemmer ikke afgives til den repræsentant, de mener, der er bedst kvalificeret til at udøve kontrol med dagsorden, men til den, der har sørget for at skaffe jobs til flest vælgere eksempelvis. 21 Den tredje institution, ytringsfrihed, er i høj grad sammenhængende med den fjerde institution, der er alternative kilder til information, og derfor vil disse blive behandlet sammen i det følgende. Begge institutioner skal være med til at sikre kriterierne om effektiv medbestemmelse, kontrol med dagsordenen og begrundet indsigt. I Italien er disse to institutioner sat voldsomt under pres, hvilket eksempelvis illustreres ved, at Europa Parlamentet, FN og den internationale presse officielt har advaret omkring den indskrænkning af ytringsfriheden, der kan observeres i det italienske samfund. 22 Først og fremmest eksisterer der en åbenlys interessekonflikt, da Silvio Berlusconi ved siden af sit virke som premierminister samtidig er ejeren bag tre landsdækkende tv-kanaler. Det anslås, at 90% af den italienske befolkning udelukkende modtager nyheder fra disse tv-kanaler, som Berlusconi står bag. 23 Dermed er kravet om adgang til alternative informationskilder stærkt kompromitteret, når en så overvejende del af befolkningen modtager nyheder afsendt af medier, der er kontrolleret af regeringslederen. Men det er ikke udelukkende de tvkanaler, som Berlusconi direkte er manden bag, der er under stærk indflydelse af hans magt. De statslige tv-kanaler, Rai, har som formål at sikre en pluralistisk nyhedsformidling, men bestyrelsen består primært af folk, der har tætte forbindelser til Berlusconi, og dermed har han også en stor indflydelse her. 24 Der er flere eksempler på, at programmer aflyses, samt journalister fyres, hvis disse forholder sig kritisk til Berlusconi. Ydermere resulterer kritik af Silvio Berlusconi ofte i, at der fremsættes der sagsanlæg i millionklassen af Berlusconi selv og hans virksomheder. Sådanne sagsanlæg får envidere karakter af afpresning, da journalisterne derigennem advares om, hvilke konsekvenser det medfører at udtale sig kritisk om Berlusconi. 25 Ligeledes er en avis, der ejes af Berlusconi-familien, anklaget for at have truet folk, der udtalte sig kritisk om Berlusconis politik. 26 Dette er tydelige eksempler på, at ytringsfriheden og alternative kilder til information ikke efterleves, da Berlusconi i udbredt grad præger mediebilledet i Italien både gennem sine egne tv-kanaler, men ligeledes ved at udøve censurlignende metoder over for andre medier. Det bør bemærkes, at ét er, at Berlusconi som nævnt befinder sig i en enorm interessekonflikt som premierminister og ejer af tv-kanaler, men på disse tv-kanaler er seerne trods alt 21 Italienerne er Berlusconis gidsler. Information, 16/ Viva Zapatero! (52:45-53:00) 23 Europas farcefigur. Politiken, 19/ ; Berlusconiland: Skræddersyet. Weekendavisen, 20/ ; Har Berlusconi købt oppositionen? Information, 22/ Har Berlusconi købt oppositionen? Information, 22/ ; Berlusconiland: Skræddersyet. Weekendavisen, 20/ ; Viva Zapatero! (15:19-16:50) 25 Viva Zapatero! (04:43-07: :57-16:15) 26 Regeringstro journalister truer, før de skriver. Information, 13/

13 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 13 af 31 vidende om, at det er Berlusconi, der i sidste instans er afsenderen bag informationerne. Det er en ganske anden situation, når Berlusconi udnytter sin magtfulde position som premierminister til at censurere de informationer, der bringes via eksempelvis de statslige tv-kanaler. På hans egne kommercielle tv-kanaler har Berlusconi i realiteten lov til at sende, hvad han ønsker, men de statslige tv-kanaler er som ovennævnt etableret for at sikre borgerne en pluralistisk nyhedsformidling, og derfor er det særlig grelt, når Berlusconi forhindrer dette. Mediernes uafhængighed begrænses yderligere igennem politiske tiltag, hvor eksempelvis indførelsen af en ny lov betyder, at medierne ikke må offentliggøre materiale, der er fremkommet ved telefonaflytninger. I sådanne tilfælde kan journalisterne idømmes bøder på op til 3,5 millioner kroner, hvilket også er gældende for journalister, der skriver om uafsluttede retssager. 27 Disse stramninger menes at resultere i beskyttelse af mafiaens aktiviteter samt af politikere, der er involveret i lyssky affærer, hvor eksempelvis Berlusconi selv tidligere har reageret voldsomt imod, at der var blevet offentliggjort materiale fra hans møder med en prostitueret. 28 Disse tiltag illustrerer, at kriterierne omkring ytringsfrihed og adgang til alternative kilder til information ikke efterleves i Italien, da der i høj grad er tale om indskrænkning af mediernes uafhængighed. Hvis ikke der eksisterer muligheder for at få information, der ikke er begrænset af politikerne og politiske tiltag, har borgerne ingen mulighed for at få uafhængige informationer, hvilket sætter den effektive medbestemmelse ud af kraft, da dette er essentielt for at kunne føre kontrol med dagsordenen samt opnå begrundet indsigt. Retten til ytringsfrihed er ydermere indskrevet i den italienske forfatning, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og EU s grundlæggende traktater, hvilket er med til at understrege, hvor fundamental en rettighed, ytringsfriheden er. 29 Det faktum, at flere journalister har udtalt, at de vil indbringe eventuelle sanktioner i forbindelse med den ovennævnte lov, der handler om brugen af materiale fra telefonaflytninger, for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vidner om, hvor grel pressesituationen i Italien er ) Italiensk politik og Montesquieus tredeling af magten I forhold til princippet omkring magtens tredeling har premierminister Berlusconi i flere tilfælde forsøgt at gennemføre lovændringer, der synes at være skræddersyet til at beskytte ham og hans folk imod retsforfølgelse. 31 Et eksempel på dette sås med lovændringen, hvor der skulle indføres en øvre tidsgrænse for, hvor længe retssager, hvor den tiltalte ikke tidligere var straffet, og med 27 Italiens glemte Tjernobyl. Information, 03/ ; Berlusconi giver pressen mundkurv på. Politiken, 15/ ; Berlusconi vil ikke have støj på linjen. Information, 14/ Berlusconi giver pressen mundkurv på. Politiken, 15/ ; Berlusconi vil ikke have støj på linjen. Information, 14/ Senato della Republica: Constitution of the Italian Republic; Office of the High Commissioner for Human Rights: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne; Den Europæiske Unions Aktiviteter: Menneskerettigheder 30 Berlusconi giver pressen mundkurv på. Politiken, 15/ ; Berlusconi vil ikke have støj på linjen. Information, 14/ Berlusconi forsøger at undgå at havne i retssalen. Jyllands Posten, 15/ ; Italienerne er Berlusconis gidsler. Information, 16/

14 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 14 af 31 en forventet straframme inden for ti år, måtte være under behandling i retssystemet. Man ville fastsætte denne grænse til seks år, og da den gennemsnitlige behandlingstid var 7,5 år, ville en del sigtelser frafalde heriblandt to sigtelser imod Silvio Berlusconi selv, men samtidigt yderligere sager imod personer, der var tiltalt for eksempelvis skattesvig, uagtsomt manddrab og ildspåsættelse. 32 Dette er med til at understrege, hvilke undergravende konsekvenser, det har for det italienske retssystem, at Berlusconi skræddersyer lovændringer til at beskytte ham selv efter forgodtbefindende. Ydermere anfægter han den dømmende magts integritet ved at fremsætte synspunkter om, at dommere er mentalt forstyrrede, samt ved at have indført en lov, som gør det muligt, at den anklagede kan få udskiftet dommeren i en sag. Det skal i øvrigt bemærkes, at Berlusconi selv var den første, der benyttede sig af denne lov efter vedtagelsen, hvilket understøtter mistanken om, at visse lovforslag udelukkende er designet til at kunne hjælpe ham i retssager. 33 Sådanne situationer strider imod magtens tredeling, da domstolenes uafhængighed i forhold til den lovgivende og den udøvende magt anfægtes, når de sidstnævnte intervenerer i den dømmende magts virke. Den dømmende magts uafhængighed er essentiel for at sikre, at alle borgere i et land er lige for loven, og i de omtalte tilfælde, hvor der gennemføres lovændringer med det formål at beskytte Berlusconi i retssager, er dette princip omkring borgernes lighed for loven sat ud af kraft. Det faktum, at Berlusconi er blevet sigtet for magtmisbrug, illustrerer endvidere, hvordan hans adfærd balancerer på grænsen af, hvad der er legalt inden for princippet om magtens tredeling. 34 Ligesom ytringsfriheden er princippet omkring, at alle borgere er lige for loven, ligeledes indskrevet i både den italienske forfatning, FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og EU s grundlæggende traktater, hvilket understreger vigtigheden af dette princip. 35 Magtbalancen i magtens tredeling kompromitteres ligeledes med situationen, hvor afstemningen omkring et mistillidsvotum rejst mod Berlusconi ikke respekteres. Dette skyldes, at magtbalancen mellem parlamentet som den lovgivende magt og regeringen som den udøvende magt beror på den parlamentariske kontrol med regeringen, hvor parlamentet har magt til at kunne vælte en minister eller en regering gennem en mistillidsafstemning. I en situation, hvor Berlusconi bestikker parlamentsmedlemmer til gengæld for, at de stemmer til fordel for hans virke 32 Berlusconiland: Skræddersyet. Weekendavisen, 20/ Loge: Anslag mod retsstaten. Weekendavisen, 08/ Under pres. Berlingske Tidende, 23/ Senato della Republica: Constitution of the Italian Republic; Office of the High Commissioner for Human Rights: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne; Den Europæiske Unions Aktiviteter: Menneskerettigheder

15 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 15 af 31 som ministerpræsident, er magtbalancen imellem den lovgivende og den udøvende magt dermed sat ud af kraft, da den parlamentariske kontrol med regeringen ikke er til stede ) Delkonklusion På baggrund af ovenstående analyse kan jeg konkludere, at der i Italien eksisterer flere forhold, der anfægter fundamentale principper for et demokratisk styre. I henhold til Robert Dahls teori omkring demokratiske kriterier og institutioner er der forhold, der kompromitterer funktionen af de folkevalgte repræsentanter, frie, retfærdige og hyppige valg samt ytringsfriheden og adgangen til alternative kilder til information. Kriteriet omkring folkevalgte repræsentanter krænkes, da der er eksempler på situationer, hvor de folkevalgte repræsentanter ikke opfylder deres rolle som folkets måde at udøve effektiv medbestemmelse og føre kontrol med dagsordenen på. De frie, retfærdige og hyppige valg kompromitteres på grund af den store indflydelse som klientelismen spiller i det italienske, politiske system. Der er ligeledes flere forhold, der strider imod kriterierne om ytringsfriheden og adgangen til alternative kilder til informationer. Disse kriterier kompromitteres, da mediernes uafhængighed krænkes på grund af love, der censurerer, hvilke informationer, der må bringes i offentligheden. Adgangen til alternative kilder til information er også utrolig påvirket af det faktum, at premierminister Silvio Berlusconi ejer virksomhederne bag en stor del af mediebilledet i Italien. I henhold til Montesquieus princip omkring magtens tredeling er der ligeledes forhold, der kompromitterer dette. Dette skyldes, at domstolenes uafhængighed ikke respekteres, da den lovgivende og den udøvende magt intervenerer i domstolenes virke. Princippet omkring, at alle borgere er lige for loven, efterleves heller ikke, da Berlusconi anvender sin magt som premierminister til at indføre lovændringer for at beskytte sig selv imod retsforfølgelse. Ydermere er der eksempler på, at den parlamentariske kontrol med regeringen er sat ud af kraft, da magtbalancen mellem den lovgivende og den udøvende magt ikke respekteres i forbindelse med afstemningen om et mistillidsvotum. Endvidere krænker det også både den italienske forfatning, FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og EU s grundlæggende traktater, at principper omkring ytringsfrihed og lighed for loven ikke efterleves. 37 Dermed er der problematikker i det italienske, politiske system, der strider imod fundamentale principper for et demokratisk styre, og det kan derfor konkluderes, at der er et demokratisk problem i Italien. 36 Grundloven: Folketinget 37 Senato della Republica: Constitution of the Italian Republic; Office of the High Commissioner for Human Rights: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne; Den Europæiske Unions Aktiviteter: Menneskerettigheder

16 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 16 af 31 4) Indledning anden del Efter i første del af opgaven at have påvist og konkluderet, at der eksisterer demokratiske mangler i Italien, vil jeg i de følgende afsnit beskæftige mig med, hvilke elementer, der kan være med forklare karakteren af det italienske, politiske system. Indledningsvist vil jeg redegøre for Machiavellis fyrstebillede, og hvordan dette kan overføres på nutidens politiske leder i Italien, Silvio Berlusconi. Herefter vil jeg på baggrund af Thomas Hylland Eriksens syn på historiens betydning for den kollektive identitet beskæftige mig med nationalidentiteten i Italien. Efterfølgende vil jeg beskæftige mig med begreberne familisme og klientelisme, og hvordan disse har indflydelse på den nationale identitet. 4.1) Machiavellis fyrstebillede I det følgende vil jeg først redegøre for, hvorledes Niccoló Machiavelli beskriver fyrstens rolle i samfundet. Derefter vil jeg karakterisere Berlusconis ageren ud fra Machiavellis tese om fyrsten, og hvordan denne kan være en årsag til, hvorfor størstedelen af den italienske befolkning støtter op om Berlusconi ) Niccoló Machiavelli og Fyrsten I bogen Fyrsten, der blev udgivet i 1532, skriver Niccolò Machiavelli om statsmandskunst. Bogen beskæftiger sig med, hvordan en fyrste opnår magt, og hvordan han formår at bevare denne magt. Machiavellis syn på ovenstående problematikker er funderet i opfattelsen, at målet helliger midlet. Som fyrste skal man ikke have moralske skrupler, men derimod kun fokusere på, hvorledes man tilkæmper sig og derefter fastholder sin magtposition på trods af at dette måtte kræve handlinger, der ikke overholder etiske og moralske værdier. Det primære mål for fyrsten er at bevare sin magt, og det er igennem evnen til dette, at fyrstens styrke måles. Machiavelli mener ydermere, at en fyrste skrupelløst kan bryde sit ord, hvis dette tjener hans eget formål bedst. Denne indstilling skyldes, at mennesker ifølge Machiavelli er slette, og man ikke kan stole på, at de står ved deres ord, og derfor behøver fyrsten heller ikke bekymre sig om at overholde sit ) Analyse af Berlusconi og Machiavellis fyrstebillede i Italien i dag Jeg mener, at Machiavellis billede af, hvordan en fyrste skal agere, kan anvendes til at karakterisere den måde, hvorpå Silvio Berlusconi agerer i Italien i dag. Ligeledes mener jeg, at Machiavel- 38 Machiavelli (1512: 75-77)

17 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 17 af 31 lis fyrstebillede er med til at forklare, hvorfor italienerne bakker op omkring Berlusconi på trods af de mange situationer og forhold, der ellers umiddelbart synes upassende, når man tænker på, hvorledes en premierminister forventes at agere. Machiavellis tese om, at fyrsten ikke skal bekymre sig om etiske og moralske værdier, men i stedet agere efter devisen om, at målet helliger midlet, er i høj grad en passende beskrivelse af Berlusconis opførsel, hvor at målet i denne sammenhæng skal betragtes som, at Berlusconi skal beholde sin position som premierminister. Som tidligere nævnt i denne opgave er der flere eksempler på, hvordan Berlusconi udnytter sin magtposition til at indrette det juridiske system, så det passer til egne behov, samt at han fører en kontrollerende og censurerende linje over for medierne. I min foregående analyse har jeg påvist, at disse forhold strider imod de demokratiske principper omkring magtens tredeling, lighed for loven, samt ytringsfrihed og adgangen til alternative kilder til information. Dermed er der flere forhold, der illustrerer, hvordan Berlusconi udelukkende handler med én interesse for øje: Nemlig at sikre sig selv og sin egen magtfulde position. Berlusconi udnytter i høj grad sin position til at sikre, at han kan agere, som han vil uden at skulle tage højde for, hvad der ligger inden for lovens rammer for de rammer kan han altid anvende sin magt til at få udvidet. Ligeledes udnytter han både sin politiske position samt sin store andel i de italienske medier til at kontrollere, hvilke informationer de italienske borgere har adgang til. Dette er opførsel, der er med til at sikre, at Berlusconi kan blive på sin magtfulde position, men samtidig en opførsel, der ikke tager hensyn til, at dette resulterer i en undergravning af det italienske samfund, fordi den strider imod fundamentale etiske og moralske værdier som eksempelvis ytringsfrihed og lighed for loven. Hvis man tager udgangspunkt i Machiavellis tese om, hvordan fyrstens styrke skal måles i hans evne til at fastholde sin magt, kan dette være med til at forklare, hvorfor størstedelen af den italienske befolkning bakker op omkring en mand, der agerer som Berlusconi. Opbakningen til en sådan opførsel illustreres eksempelvis ved, at italienske vælgere ikke afskrækkes af mistanken om, at Berlusconi har været involveret i korruption tidligere i sin karriere. Tværtimod anses det for legitimt samt som et udtryk for selvstændighed og styrke, at han har formået at tilkæmpe sig den position, han har i dag, selvom dette måtte være sket på baggrund af lyssky affærer. 39 Dermed anses Berlusconi for at være en handlekraftig mand, som formår at blive siddende på magten, og i et land som Italien, hvor regeringerne siden Anden Verdenskrig har haft en gennemsnitlig levetid på et år, må dette vurderes som en kærkommen egenskab. 39 Harder (2006: )

18 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 18 af ) Den italienske nationalidentitet I det følgende vil jeg beskæftige mig med nationalidentiteten i Italien. Indledningsvist vil jeg redegøre for Thomas Hylland Eriksens udlægning af historiens betydning for etableringen af en kollektiv, national identitet. Derefter vil jeg fokusere på henholdsvis samlingen af Italien i tallet og den fascistiske periode. Disse to begivenheder, mener jeg, er skelsættende i den italienske historie, og derfor vil jeg med udgangspunkt i Hylland Eriksens teori analysere, hvorledes disse har indflydelse på kreeringen af nationalidentiteten ) Thomas Hylland Eriksen I kapitel 3 i bogen Kampen om fortiden: Et essay om myter, identitet og politikk argumenterer Thomas Hylland Eriksen for, hvordan en kollektiv identitet i lige så høj grad som en individuel identitet er afhængig af at have en historisk baggrund. 40 Historiske begivenheder spiller en stor rolle inden for opbygningen af nationen, da disse herved tillægges en mytisk karakter. Det påpeges, at næsten alle former for begivenheder har fundet sted i fortiden, men at det kun er et fåtal, der bliver tematiseret og anvendt i karakteriseringen af nationens identitet. Disse kollektive myter forbindes til individets personlige identitet. Hylland Eriksen beskriver, hvordan et individs identitet afhænger af hukommelsen, da denne er essentiel for at vide, hvilke årsager, der har bevirket, hvem man er. Ligeledes er nationer og fællesskaber afhængige af at have en fortid for at kunne eksistere på et emotionelt plan, hvilket er afgørende for, om befolkningen støtter op omkring dem. Hvis ikke en nation har en fortid, der kan danne grundlag for identitetsskabelsen, må denne fælles fortid kreeres for at supplere opbygningen af nationen, vurderer Hylland Eriksen ) Italiens samling Med udnævnelsen af Vittorio Emanuele den Anden i 1861 som konge over det samlede kongerige Italien var der flere faktorer, der pegede i retningen af, at der nærmere var tale om en piemontetisk annektering af det italienske område end en forening af ligeværdige småstater. Eksempelvis udgjorde forfatningen fra Sardinien-Piemonte også fundamentet for forfatningen for det samlede Italien, ligesom det piemontetiske præfektsystem blev udbredt til hele Italien. 41 Ydermere havde Vittorio Emanuele som konge over Sardinien-Piemonte haft titlen den Anden, hvilket han beholdte i sit navn efter udnævnelsen til konge for hele Italien. Dette signalerede, at der rettere fandt en videreførelse og udvidelse af kongeriget Sardinien-Piemonte sted end en 40 Eriksen, Thomas Hylland (1996). Kampen om fortiden: Et essay om myter, identitet og politikk. Oslo: Aschehoug. (Kapitel 3: Ss ) 41 Den Store Danske: Italien historie ( )

19 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 19 af 31 begyndelse på et nyt kongerige. 42 Det nye forenede Italien var en uensartet nation, hvor der var både økonomiske, sociale, politiske, kulturelle og religiøse forskelle mellem de nordlige og sydlige egne. Ydermere oplevedes den nationale samling for den sydlige del af Italien nærmest som en erobring, da Syditalien måtte affinde sig med, at samlingen foregik på Norditaliens præmisser. 43 Der var som ovennævnt tale om, at det nordlige Sardinien-Piemontes forfatning samt institutioner som kongehuset og præfektsystemet blev udbredt til hele Italien, hvilket betød, at den sydlige del af Italien måtte overtage disse praksisser på bekostning af de eksisterende. Ligeledes udgjorde sproget, der almindeligvis opfattes som værende et centralt element i nationalfølelsen, i forbindelse med den italienske samling mere en heterogeniserende end en homogeniserende faktor, da det officielle sprog kun taltes af en minoritet af befolkningen. Dette var forårsaget af, at der eksisterede et væld af dialekter i de forskellige småstater, og ved samlingen var det kun 2,5% af hele befolkningen, der reelt set talte italiensk. 44 Ydermere var samlingen af Italien i højere grad præget af en elitær og top-down styret proces end af demokratiske kræfter, da blot 2% af befolkningen var stemmeberettigede. 45 Det bør i forbindelse med den italienske samling også nævnes, hvordan den katolske kirke nægtede at anerkende den nye italienske stat. Det nye styre ønskede at adskille staten og kirken samt indskrænke kirkens indflydelse på eksempelvis lovgivningen, hvilket medførte en konflikt mellem de to parter. Paven opfordrede katolikkerne til ikke at deltage i det politiske liv, og det var ikke før i 1929, at der blev indgået en formel aftale mellem den katolske kirke og den italienske regering med Mussolini som regeringschef ) Arven efter Mussolini Da fascisterne kom til magten i Italien i 1922, var det en væsentlig del af deres ideologi, at de karakteriserede fascismen som essentiel for skabelsen og styrkelsen af den sande italienske nation og stat. 47 De forbandt den italienske nationalidentitet og fascismen i en sådan grad, at hvis ikke man støttede fascismen, var dette ensbetydende med, at man blev anset som værende antiitaliensk. Fordi fascisterne dermed tog patent på det at være italiensk, fik de dele af befolkningen, der ikke bakkede op om den fascistiske ideologi, frataget grundlaget for deres nationale identitet. Dette gjorde sig ligeledes gældende for forskellige minoritetsgrupper, som fascisterne 42 Harder (2006: 42) 43 Harder (2006: 42) 44 Harder (2006: 43) 45 Den Store Danske: Italien historie ( ) 46 Harder (2006: 52-54) 47 Harder (2006: 103)

20 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 20 af 31 ikke anså for værende rigtige italienske. 48 På trods af dette var fascismen medvirkende til, at der blev kreeret nogle fælles referencerammer, der bidrog til en styrkelse af italienernes bevidsthed om et nationalt fællesskab. 49 I Anden Verdenskrig stod det fascistiske Italien på Tysklands side, men landet opdeltes i to i 1943 efter Mussolinis afsættelse og tilfangetagelse. Der blev indgået en våbenhvile med de allierede, som kontrollerede den sydlige del af Italien, mens Tyskland efter befrielsen af Mussolini indførte en marionetstat i den nordlige del af landet. 50 Samtidigt fandt der kampe sted internt mellem italienere, der støttede fascismen, og italienske modstandere af denne. 51 Efter afslutningen på Anden Verdenskrig var der flere årsager til, at genopbygningen af nationen hvilede på et spinkelt fundament. Eksempelvis udnævnte de to partier kristendemokraterne og kommunisterne sig selv til repræsentanter for den italienske nationalidentitet, mens de fremstillede modparten som unationale og splittende elementer, men denne retorik var i sig selv i højere grad en splittende end en fremmende faktor. 52 Antifascismen blev det grundlag, hvorpå man skulle genskabe den italienske nationale bevidsthed, men dette var forbundet til flere problematiske forhold. Der var en udbredt fokusering på antifascismen, men realiteten var, at fascismen havde været en samlende faktor og havde nydt opbakning fra en stor del af befolkningen. 53 Endvidere blev Italien i forbindelse med fredstraktaten i 1947 behandlet som et land, der havde været de allieredes fjende, hvilket signalerede, at landet stadig i højere grad associeredes med fascismen end med antifascismen. 54 Ydermere opstod der en antinational stemning samt en afstandtagen fra Italiens historiske baggrund, fordi fascisternes førnævnte tætte tilknytning til den nationale identitet desuden også inkluderede en tæt tilknytning til den italienske historie ) Analyse af den italienske nationalidentitet I forbindelse med samlingen af Italien mener jeg, at det faktum, at samlingen nærmere havde karakter af en piemontetisk annektering, har været medvirkende til, at der ikke skabtes et fælles grundlag, hvorpå man kunne kreere en nationalidentitet. Dette, mener jeg, har været medvirkende til, at samlingen af Italien måske nok formelt set samlede småstaterne i ét kongerige, men reelt set blev de ikke forenet i et nationalt fællesskab. Hvis man betragter Italien efter Anden Verdenskrig, betød det faktum, at Mussolini og fascisterne påberåbte sig retten over nationalidentiteten samt den italienske historie, at Italien efter fa- 48 Harder (2006: ) 49 Harder (2006: 123) 50 Den Store Danske: Italien historie ( ) 51 Harder (2006: 136) 52 Harder (2006: 150) 53 Harder (2006: 143) 54 Den Store Danske: Italien historie ( ) 55 Harder (2006: 152)

21 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 21 af 31 scismens fald måtte se sig selv som et land, der ikke blot manglede en national identitet, men ligeledes en historisk baggrund, hvori denne identitet kunne funderes. Der var ligeledes flere faktorer, der var medvirkende til, at skabelsen af den nationale identitet var problematisk. For det første, forløb Anden Verdenskrig særdeles forskelligt i den sydlige del og den nordlige del af Italien, hvilket resulterede i, at der efter krigens afslutning var uensartede sår, der skulle læges i hver ende af landet. For det andet, har det udprægede fokus på antifascismen fuldstændigt ignoreret det faktum, at en stor del af befolkningen havde støttet fascisterne, og at fascismen havde samlet landet. Hylland Eriksen beskriver, hvordan fortiden er essentiel for et nationalt fællesskab, hvis befolkningen skal støtte emotionelt op omkring dette. Det faktum, at den italienske samling skete på så uligeværdige betingelser, som det var tilfældet, må grundlæggende have besværliggjort skabelsen af den italienske nationalidentitet. Dermed mener jeg, at samlingen oplevedes forskelligt i hver sin ende af landet, og dette har resulteret i, at synet på fortiden ligeledes er præget af, hvilken del af landet, man hører til. At genrejse sig ovenpå en krise, som den Anden Verdenskrig og fascismen var for Italien, må være utrolig svært for enhver nation, men det faktum, at fascisterne både forbandt deres ideologi tæt til den italienske nationalidentitet samt til den italienske historie, må have vanskeliggjort skabelsen af et nationalt fællesskab yderligere. Dermed mener jeg, at ikke blot skulle italienerne forsøge at genskabe en nationalidentitet på baggrund af omkring tyve års fascistisk styre, som man absolut ikke ville identificeres med, men samtidigt havde fascismen også infiltreret hele Italiens fortid. Dette resulterede i, at der ikke eksisterede et historisk fundament, hvilket er altafgørende for skabelsen af et emotionelt fællesskab, som befolkningen kan støtte op omkring. Der er den dag i dag stadig eksempler på, at Italiens samling samt det fascistiske styre og Anden Verdenskrig er historiske begivenheder, der i højere grad splitter nationen end samler den. Eksempelvis diskuteres der i år med fejringerne af 150-året for den Italienske samling stadig, hvordan at samlingen af landet dengang ikke var ensbetydende med samlingen af et folk med en kollektiv identitet. 56 Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, hvordan Silvio Berlusconi aldrig deltager i fejringen af befrielsesdagen den 25. april, hvor modstandsbevægelsen gjorde oprør mod resterne af det fascistiske styre Da Italien blev en nation næsten. Kristeligt Dagblad, 21/ ; Drømmen er bristet. Weekendavisen, 15/ Sørensen (2008: 118)

22 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 22 af ) Familisme og klientelisme I det følgende vil jeg indledningsvist redegøre for henholdsvis familismen og klientelismen i Italien. Derefter vil jeg beskrive, hvorledes jeg mener, at disse begreber begge har indflydelse på samfundet og det nationale fællesskab ) Familisme Ved sammenligning med øvrige europæiske lande fremstår familiebåndene i Italien som nogle af de stærkeste, hvis man tager udgangspunkt i aspekter som antal hjemmeboende børn over 18 år samt afstanden mellem gifte børns bopæl og moderens bopæl. De tætte familierelationer illustreres også gennem tal, der viser, at 69,1% af ugifte milanesere i aldersgruppen år i 1998 boede i deres forældres hjem. Ydermere ses de stærke familiebånd også i den samfundsmæssige betydning, man tilskriver familien, der beskrives den grundlæggende institution i Italien. 58 Familien er ikke blot vigtig, men man taler om en familistisk kultur. Familismen kan defineres som det fænomen, at individet ikke føler loyalitet over for samfundet og staten, men i stedet føler loyalitet over for sin egen familie. Der hersker ikke enighed om, hvad der er grundlaget for denne familistiske kultur, da eksempelvis psykologer er af den opfattelse, at familismen er opstået internt i familierne på grund af de stærke familiemønstre, mens sociologer mener, at den er resultat af eksterne faktorer som eksempelvis statens manglende kvaliteter, katolicismens betydning samt klientelisme. 59 Paul Ginsborg mener, at den italienske familisme ikke kan anskues som et generelt antropologisk betinget karaktertræk, men at den skal betragtes i en historisk kontekst, hvor det er de tætte familiebånd, det svage civilsamfund og mistillid til staten, der har resulteret i den moderne form for familisme. 60 Ydermere konstaterer Ginsborg, at der blandt italienske familier eksisterer en defensiv og kynisk attitude over for statslige institutioner samt en mistillid over for relationer, der ikke findes inden for familiære og venskabelige forhold. 61 Edward Banfield introducerede i 1958 begrebet amoralsk familisme, hvor familiens interesser prioriteres i en sådan grad, at den gensidige tillid og anerkendelse til samfundet, hvilket normalvis medvirker til at holde samfund sammen, ikke opretholdes. 62 Tilknytningen til familien og tilliden til familiære relationer i stedet for til staten illustreres også ved, at man forlader sig på familien og ikke staten, hvis man i en situation har brug for hjælp. Dette ses inden for områder som børnepasning, pleje af ældre, støtte til arbejdsløse, samt øko- 58 Harder (2006: ) 59 Ginsborg (2001: 98) 60 Ginsborg (2001: 97-98) 61 Ginsborg (2001: 99) 62 Harder (2006: 167)

23 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 23 af 31 nomisk støtte til eksempelvis ugifte, unge mødre, hvor det er familien, der træder til med hjælp, og man ikke ønsker at modtage støtte fra staten ) Klientelisme Klientelismen er et begreb, der er funderet i det antikke Rom. Dengang bestod klientelismen af indgåelsen af en formel pagt mellem patronerne, der var betydningsfulde senatorer, og klienterne, der var almindelige borgere. Gennem denne pagt formidlede patronen en række juridiske fordele til klienten, der til gengæld gav patronen sin loyalitet og dermed sin stemme. Dette system har overlevet gennem årene, hvor der for eksempel også har eksisteret klientelistiske forhold mellem herremænd og fæstebønder, og helt frem til det moderne samfund. Klientelismen har dog ændret sig på grund af faktorer, som at goderne eksempelvis ikke længere distribueres af private patroner, men af staten. 64 En definition på den moderne form for klientelisme gives af antropologen Amalia Signorelli, der beskriver den som et system af interpersonelle relationer inden for hvilke, offentlige ressourcer benyttes til at fremme private mål. 65 I det moderne Italien foregår klientelismen ofte ved, at politikere i rollen som gatekeepere i bytte for stemmer distribuerer forskellige former for offentlige ressourcer, hvilket eksempelvis kan være jobs, licenser eller pensioner til deres klienter, som så er venner eller bekendte. Klientelismen beskyldes for at have haft den indflydelse på samfundet, at der har fundet en massesocialisering sted, som har resulteret i, at illegale praksisser anses som standard. 66 Et eksempel på klientelismens udbredelse i det italienske samfund så dagens lys, da det i 2005 blev afsløret, at der inden for det nationale postvæsen eksisterede en database over personer, der var blevet anbefalet til stillinger. I denne database var det angivet hvem, der havde leveret anbefalingen, hvor betydningsfuld den pågældende var, og i hvilken grad dette skulle afspejles i stillingens karakter samt hurtigheden af sagsbehandlingen. I mellem de personer, der havde givet en anbefaling, var både ministre, parlamentsmedlemmer, lokalpolitikere, embedsmænd, kardinaler m.fl Garcia & Karakatsanis (2006: ) 64 Ginsborg (2001: 100) 65 Ginsborg (2001: 100) 66 Ginsborg (2001: ) 67 Harder (2006: 169)

24 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 24 af ) Analyse af familismens og klientelismens indflydelse på det italienske samfund Familismen og klientelismen er centrale faktorer i det italienske samfund, når man vil studere, hvordan det demokratiske og politiske miljø er udformet, mener jeg. Dette skyldes, at begge begreber har indflydelse på, hvilke sfærer den italienske borger føler tilknytning til samt loyalitet overfor. Den udbredte familisme betyder, at individets referencerammer i høj grad ikke strækker sig videre end til kredsen af familiære og venskabelige relationer. Dette er med til at hæmme den nationale sammenhængskraft, da individet ikke føler loyalitet og ansvarlighed over for selve den italienske nation og det nationale fællesskab. Mangelen på nationalt fællesskab er med til at påvirke det politiske landskab på den måde, at enhver fokuserer på at få opfyldt sine egne ønsker og behov eller familiens ønsker og behov. Dermed er det svært at skabe en nationalidentitet og en national sammenhængskraft, hvilket har indflydelse på kontinuerlighed i det politiske system. Endvidere er det værd at bemærke, at det store fokus, der er på familiære og venskabelige relationer, kan føre til, at nogle i befolkningen står uden sikkerhedsnet og netværk, da det i høj grad er familien, der hjælper, når man er i nød, og ikke samfundet. Dette betyder, at der ikke er det universale sikkerhedsnet for alle borgerne, som der er, hvis det i højere grad er staten, der er ansvarlig for at træde til med hjælp. Denne mangel på et universelt velfærdssystem kan også have indflydelse på den nationale sammenhængskraft. Dette skyldes, at sådant velfærdssystem anses som fremmende for det sociale medborgerskab, hvor borgerne føler sig som en del af nationen og samtidigt dermed et ansvar for nationen. 68 Klientelismen har en stor indflydelse, da dette ligeledes har betydning for, hvordan borgerne føler ansvarlighed og loyalitet. Hvis loyaliteten er en vare, der sælges til den, der nu kan sikre dine egne interesser, betyder dette, at man ikke føler en universal loyalitet over for hele nationen og hele det politiske samfund. Dermed er dette endnu en ting, der er med til at underminere den nationale sammenhængskraft. Hvis man betragter selve politikerne, er klientelismen også med til at korrumpere deres interesser og bevæggrunde, da deres position pludselig ikke længere kun er en funktion som folkets repræsentanter, men også et middel til at opnå personlige interesser gennem eksempelvis klientelistiske aftaler, hvor de kan udnytte deres position. Det kan være svært at skabe et sundt politisk miljø, hvis det, der afgør, hvorvidt ens politikker bliver gennemført eller ej, ikke er kvaliteten af disse politikker, men hvorvidt man formår at formidle invalidepensioner, offentlige jobs mm. til individuelle borgere. Jeg mener også, politikernes loya- 68 Garcia & Karakatsanis (2006: 87-88)

25 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 25 af 31 litet over for det nationale, politiske projekt svækkes på grund af klientelismen, da fokus som ovennævnt i højere grad rettes mod at sikre sine egne og sine klienters interesser end imod at føre politik, der fremmer den samlede nation. Loyalitet og ansvarlighed er i Italien altså begreber, der vedrører individet og den, der nu sikrer individets interesser det være sig enten familien eller patronen. Dette, mener jeg, er med til at underminere den nationale sammenhængskraft, da der befolkningen dermed ikke føler loyalitet og ansvarlighed over for nationen og samfundet. 5) Konklusion I denne opgave har jeg søgt svar på spørgsmål omkring, hvorvidt der eksisterer et demokratisk problem i Italien, samt hvilke kulturelle og historiske faktorer, der ligger til grund for, hvordan det politiske system i Italien fungerer. Disse spørgsmål har jeg søgt at besvare henholdsvis gennem analyse af, hvorvidt de nutidige politiske forhold i Italien lever op til retningslinjer for et demokratisk styre, samt analyse af, hvordan Machiavellis fyrstebillede har indflydelse på det politiske system i Italien i dag, samt hvordan den italienske nationalidentitet og det nationale fællesskab påvirkes af historiske faktorer som Italiens samling og fascismen og kulturelle faktorer som familisme og klientelisme. I min første del af opgaven kan ud fra min analyse af de nutidige politiske forhold i Italien konkludere, at der er væsentlige mangler i forhold til retningslinjerne for et demokratisk styre. Dette drejer sig om problemer med opfyldelsen af kriterier omkring de folkevalgte repræsentanter, frie, retfærdige og hyppige afstemninger, ytringsfrihed, adgangen til alternative kilder til information, samt problemer med magtens tredeling, hvor principper omkring den parlamentariske kontrol med regeringen, domstolenes uafhængighed og lighed for loven ikke er efterleves. Dette er problemer, der især centrerer sig omkring fundamentale værdier som ytringsfrihed og lighed for loven, der ligeledes er principper, der er indskrevet i Italiens forfatning, FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og EU s grundlæggende traktater. 69 I anden del af min opgave kan jeg konkludere, at Machiavellis tese om, hvordan en fyrste skal agere, kan være med til at forklare det værdisæt, der ligger til grund for, at Berlusconi agerer, som han gør, og hvorfor befolkningen bakker op om en regeringsleder, der agerer på denne måde. Ydermere kan jeg konkludere, at der ud fra Hylland Eriksens teori omkring vigtigheden af et 69 Senato della Republica: Constitution of the Italian Republic; Office of the High Commissioner for Human Rights: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne; Den Europæiske Unions Aktiviteter: Menneskerettigheder

26 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 26 af 31 historisk fundament, når der skal skabes en national identitet, er historiske faktorer som forløbet omkring samlingen af Italien samt fascismens indflydelse, der påvirker nationalidentiteten. Både samlingen af Italien, men i særdeles høj grad også den måde, hvorpå fascismen tog patent på den nationale identitet og den nationale historie, har været faktorer, der har været med til at vanskeliggøre skabelsen af et nationalt fællesskab i Italien. Afslutningsvist kan jeg konkludere, at det nationale fællesskab også svækkes af kulturelle faktorer som familisme og klientelisme. Dette er strukturer, der er med til at underminere det nationale fællesskab, da de hæmmer individets loyalitet og ansvarlighed over for det nationale fællesskab. Både i forbindelse med familismen og klientelismen er loyalitet og ansvarlighed rettet mod et snævert fællesskab, hvilket resulterer i, at det nationale fællesskab ikke prioriteres. 6) Abstract When reading a newspaper or watching the news on TV, it is not rare to see stories from Italy about political initiatives restricting the independence of the press or about PM Berlusconi manoeuvring through the system of justice trying to avoid lawsuits. Such stories make me wonder if the fundamental democratic rights are being obeyed in Italy. Therefore, in this thesis I will answer the following questions: Is there a democratic problem in the political system in Italy? And what significant cultural and historical factors can explain the way the Italian democracy works? To answer the first question I have used theories by Robert Dahl and Charles Louis de Montesquieu. Dahl lists 5 criteria for a democratic process and 5 institutions required by large scale democracy to meet the criteria. The institutions are elected officials, free, fair and frequent elections, freedom of expression, alternative sources of information, associational autonomy and inclusive citizenship. Montesquieu has written the principle of the separation of powers, which is a fundamental part of democratic governments. The separation of powers means that these are divided into an executive, a legislature and a judiciary to avoid abuse of power. Empiric material consisting of newspaper articles and a documentary film are used in analysing the democratic situation. My analysis showed that there are problems with the criteria of elected officials, free, fair and frequent elections, freedom of expression and alternative sources of in-

27 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 27 af 31 formation. There are also problems with the separation of powers, since the independent judiciary, parliament s ability to control government and equal justice under the law are not upheld. It cannot be ignored that Berlusconi is involved in a lot of the debatable situations. For instance, he controls a great part of the media, which compromises freedom of speech and alternative sources of information. Furthermore, Berlusconi uses his power to tailor the juridical system to avoid lawsuits, which compromises the principles of an independent judiciary and equal justice under the law. Therefore I can conclude there is a democratic problem in Italy, since fundamental democratic principles are not upheld. For the second question, initially, I have used Niccoló Machiavelli s The Prince to explain the Italian idea of the head of government. Secondly, I have addressed how events in Italy s past affect the national identity and how this influences the national community. Thirdly, I have examined the concepts of familism and clientelism and how these affect the national community. Machiavelli argues that the head of government s motto should be the end justifies the means. Therefore, he should not be concerned with ethical values, but he should only focus on maintaining his position, since this characterises a strong head of government. This idea is a way to explain why Berlusconi acts the way he does and also why the majority of the Italian people support him. To a great extent Berlusconi s behaviour can be characterised by the end justifies the means, for instance when he avoids being sued by tailoring laws. The majority of the Italian people see this behaviour as a sign of strength, since the head of government should be judged upon his ability to maintain power. Based on Thomas Hylland Eriksen s theory about the national identity being dependent on the nation s past, I examined how the unification of Italy and the fascist regime has affected the creation of a national identity. First, the unification happened on unequal terms for the different parts of the country. Second, the fascist regime connected the national identity and Italy s past close to its ideology. I believe that these factors have resulted in an unstable foundation for creating a national identity. Moreover, I believe that familism and clientelism are influential parts of the national identity. Familism is defined as how the individual primarily feels loyal and responsible towards the family instead of the national community. Clientelism is a system where the politician secures himself votes by granting services such as jobs to individual voters. This results in the voters not feeling obligated and loyal towards the national community but only towards the person who directly helps him. I believe that familism and clientelism undermine the democracy in Italy, since it is necessary to feel like part of a national community if you are to feel responsible towards the nation s democracy.

28 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 28 af 31 In my thesis, I can conclude that there is a democratic problem in Italy, since fundamental rights such as freedom of speech and equal justice under the law among others are not fulfilled. Concerning my second question, I believe that the following aspects can be used to explain the nature of the Italian democracy. Firstly, I can conclude that Machiavelli s The Prince can explain the Italian idea of how the head of government should behave. Moreover, historical aspects such as the unification of Italy and the fascist regime and cultural aspects such as familism and clientelism can contribute to explain why there is a weak national identity and national community in Italy today. Antal anslag eks. blanktegn: Opgave: Abstract: 4.392

29 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 29 af 31 7) Bibliografi Bøger: Dahl, Robert (1998). On Democracy. Yale University Press. Eriksen, Thomas Hylland (1996). Kampen om fortiden: Et essay om myter, identitet og politikk. Oslo: Aschehoug. Garcia, Marisol & Karakatsanis, Neovi (2006). Social Policy, Democracy, and Citizenship in Southern Europe. I: Gunther, Richard; Diamandouros, Nikiforos P. & Sotiropoulos, Dimitri A.: Democracy and the State in the New Southern Europe (Ss ). Oxford: Oxford University Press. Ginsborg, Paul (2008). Democracy. Crisis and Renewal. London: Profile Books. Ginsborg, Paul (2001). Italy and Its Discontents. London: Allen Lane The Penguin Press. Hansen, Mogens Herman (2005). Kilder til demokratiets historie Museum Tusculanums Forlag. Harder, Thomas (2006). ITALIEN. Fra Mazzini til Berlusconi. København: Gyldendal. Langergaard, Louise Li; Rasmussen, Søren Barlebo & Sørensen, Asger (2006). Viden, videnskab og virkelighed. Samfundslitteratur. Machiavelli, Niccoló (1512). Fyrsten. Borgens Forlag. Mørch, Arne (2005). Vejen til demokrati. Gyldendal. Møller, Per Stig (1996). Den naturlige orden. Tolv år der flyttede verden. Gyldendal. Artikler: Banfi, Cecilia: Italiens glemte Tjernobyl. Information, 03/ Beiter, Morten: Berlusconiland: Skræddersyet. Weekendavisen, 20/ Beiter, Morten: Drømmen er bristet. Weekendavisen, 15/ Frese, Mads: Berlusconi vil ikke have støj på linjen. Information, 14/ Frese, Mads: Har Berlusconi købt oppositionen? Information, 22/ Frese, Mads: Italiens permanente politiske krise. Information, 29/ Frese, Mads: Regeringstro journalister truer, før de skriver. Information, 13/ Leder: Europas farcefigur. Politiken, 19/ Leder: Italienerne er Berlusconis gidsler. Information, 16/122010

30 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 30 af 31 Maressa, Jette Elbæk: Berlusconi forsøger at undgå at havne i retssalen. Jyllands Posten, 15/ Olesen, Jeppe Dørup: Loge: Anslag mod retsstaten. Weekendavisen, 08/ Pedersen, Birthe B.: Da Italien blev en nation næsten. Kristeligt Dagblad, 21/ Seidelin, Michael: Berlusconi giver pressen mundkurv på. Politiken, 15/ Tønner, Martin: Berlusconi spænder ben for sexsag. Berlinske Tidende, 07/ Tønner, Martin: Under pres. Berlingske Tidende, 23/ Film: Viva Zapatero! Sabina Guzzanti (2005) Online referencer: Den Europæiske Unions Aktiviteter: Menneskerettigheder. Adresse: Fundet den: 04/ Den Store Danske: Italien historie ( ). Adresse: elt/italien_(historie)/italien_(historie_-_revolution_og_restauration_( )). Fundet den: 22/ Den Store Danske: Oplysningstiden. Adresse: _deisme_og_kritisk_filosofi/oplysningstiden. Fundet den 19/ Den Store Danske: P2. Adresse: /P2. Fundet den: 04/052011

31 Europæiske Studier Marie Oue Hansen Side 31 af 31 Grundloven: Folketinget. Adresse: Fundet den 25/ Kvinfo: Hvornår fik verdens kvinder valgret? Adresse: Fundet den: 04/ Office of the High Commissioner for Human Rights: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Adresse: Fundet den: 04/ Samfundsfag: Idealtype. Adresse: Fundet den: 25/ Senato della Republica: Constitution of the Italian Republic. Adresse: Fundet den: 04/ Statsbiblioteket: Anthropology and Thomas Hylland Eriksen. Adresse: Fundet den: 04/ Undervisningsministeriet: Demokratikanon. Adresse: Fundet den: 08/