Storken Richard KLASSE

Transkript

1 1. 3. KLASSE Storken Richard Kolofon LAND: Tyskland, Belgien, Luxembourg, Norge, USA, 2017 SPROG: Dansk tale CENSUR: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år ORIGINAL TITEL: A Stork s Journey GENRE: Animation INSTRUKTION: Toby Genkel og Reza Memari VARIGHED: 1 t. 25 min. FAG: Dansk TEMAER: Adoption, kulturforskelle, Venskaber på tværs Undervisningsmaterialet er udviklet af Salaam Film & Dialog. Skribent: Lisbeth Lyngse Side 1

2 Indhold Kolofon... 1 Billedkreditering... 2 Velkommen til Salaam Film & Dialog... 3 Om Salaams oplægsholdere... 4 Om Salaams temaer og filmvalg... 4 Salaam og Verdensmålene... 5 Fagrelevans... 6 Dansk klasse... 6 Dansk klasse... 6 Handling... 7 Persongalleri... 9 Dansk klasse Samtale i klassen om vandforbrug Individuel tegneopgave om vandforbrug Dansk klasse Samtale i klassen om at føles sig anderledes og udenfor Eksperiment med vandforbrug derhjemme Samtale i klassen Dansk klasse Samtale i klassen en begrebsafklaring Gruppearbejde lav en historie Billedkreditering Hvor intet andet er angivet er alle billeder i dette materiale fra Scanbox Entertainment Side 2

3 Velkommen til Salaam Film & Dialog Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fokusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbejde med i skolernes undervisning: Interkulturel kompetence Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse. Især på grund af mediets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte. For slet ikke at tale om alle de muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmenneskelige eksistenstemaer. Den internationale dimension i undervisningen Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfatte udviklingslande. Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Materialet kan bruges forberedende til filmoplevelsen. Når klassen har set filmen og deltaget i efterfølgende dialog med Salaams oplægsholder, er her opgaver og stof til arbejde i klassen: Særligt til læreren: 1. En kort beskrivelse af filmen, temaer, persongalleri samt baggrundsviden. 2. Vejledning til de konkrete elevopgaver, som hovedsageligt er udformet som kopisider. Særligt til eleverne: 3. Opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter udformet som kopisider, med videns- og færdighedsmål for fagene. Side 3

4 Om Salaams oplægsholdere På Salaam taler vi om et kulturelt dobbeltblik snarere end f.eks. om to-sprogethed. Vi har valgt at prioritere oplægsholdere, der har flere kulturer og sprog tæt inde på livet, da vi mener, at deres særlige blik på kulturelle fænomener er berigende og lærerigt. Salman Rushdie taler for at migranter har en privilegeret særstatus, da de kan se tingene fra flere sider og derved bearbejde emner mere nuanceret. Dette synspunkt flugter med Salaams oplevelse af, at det kulturelle dobbeltblik er en force, som vores oplægsholdere kan bidrage aktivt med i undervisningen. Foto: Palle Skov Om Salaams temaer og filmvalg I Vesten har videnskaben brugt meget tid på at beskrive og kortlægge andre kulturer ud fra en antagelse af, at de kan beskrives efter én logik og som en helhed. På Salaam tager vi afstand fra sådanne opfattelser. Den behandling af filmenes temaer, vi lægger op til, udspringer af en forståelse af, at alle kulturer er flerstemmige og nuancerede. Vi håber det kan være med til at forbedre diskussionerne om kulturspørgsmål. De emner, Salaam tager op, har ofte rod i de konflikter, der findes indenfor samfund eller kulturer med en målsætning om nuancering og problemløsning. Yderligere læsning om kulturbegrebets brogede videnskabelige historie kan findes i Kirsten Hastrups bog Kultur det fleksible fællesskab. Side 4

5 Salaam og Verdensmålene Salaam samarbejder med NGO er, foreninger og organisationer, der tilbyder undervisningsmaterialer til skolernes arbejde med FNs Verdensmål. Hvert år i august er en uge afsat til et særligt fokus på Verdensmålene i skoler verden over, hvor lærere og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Men der arbejdes i øvrigt året rundt på målenes indfrielse og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem. For én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virkelighed. Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene. Filmen Storken Richard og undervisningsmaterialet kan starte en samtale relateret til Verdensmål #13. Verdensmålene består af i alt 17 mål og hele 169 delmål som handler om at løse mange af klodens største problemer inden Vi skal gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe klimaforandringer. Vi skal alle kort sagt kunne leve et godt liv nu og samtidig give verden videre i ordentlig stand til vores børn. FN har således sat fælles kurs mod en bæredygtig fremtid for alle på planeten Jorden en langt større udfordring end at lande på månen. Verdens Bedste Nyheder, verdensbedstenyheder/verdensmaal.dk Verdensmål #13 Klimaindsats: Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. I filmen Storken Richars kommer storkene frem til et udtørret flodleje i Afrika. Og fordi Claudius ikke vil tage mod hjælp, bliver Max vred og går væk. På den måde sætter klimaet gang i den handling som bliver filmens klimaks. Side 5

6 Fagrelevans Dansk klasse Fremstilling (obligatorisk område) Fase 1 Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift (vejledende mål) Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede (vejledende mål) Præsentation og evaluering (obligatorisk område) Fase 1 Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge (vejledende mål) Eleven har viden om enkle præsentationsformer (vejledende mål) Dansk klasse Sammenhæng (obligatorisk område) Fase 1 Eleven kan samtale om teksters budskaber (vejledende mål) Eleven har viden om teksters påvirkende funktion (vejledende mål) Fremstilling (obligatorisk område) Fase 1 Opmærksomhedspunkt: Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen. Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende (vejledende mål) Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder (vejledende mål) Side 6

7 Handling Inden den lille spurv Richard bliver udklækket, bliver hans forældre ædt af en bjørn. Det første han ser, da han kommer ud af ægget er storken Aurora, og han tror, hun er hans mor. Hun tager ham med hjem til sin rede, hvor hendes søn Max er glad for at se Richard, men hendes mand Claudius kan ikke fordrage spurve, så han vil ikke vide af ham. Aurora får ham dog overalt til at Richard kan blive hos dem, men på betingelse af at de andre storke ikke må få det at vide. Max og Richard er som to brødre, men der er nogen ting Richard har svært ved: Han kan ikke sove på et ben og han kan ikke fange fisk, og så er ham meget mindre end de andre. Alligevel er han overbevist om, at han er en stork. Da det bliver efterår, skal storkene flyve på træk til Afrika, og Claudius vil ikke have, at Richard kommer med. Han er for lille til at klare rejsen, så han vil dø undervejs. Da storkene samles til turen, må Claudius fortælle Richard, at han ikke er en stork, men en spurv, og at han må blive sammen med de andre spurve. Det vil Richard ikke tro på, end ikke da Aurora viser ham reden, hvor hun fandt ham. Storkefamilien rejser en morgen, hvor Richard sover, og da han vågner, prøver han at følge efter, men kan ikke klare at flyve i dårligt vejr og modvind, så han falder til jorden. Her bliver han fundet af pygmæuglen Olga og hendes imaginære ven Oleg. Han fortæller at han er en stork og at han vil til Afrika og finde sin familie. Han prøver, men bliver overfaldet af en flok flagermus, og Olga må redde ham, og hun indvilger i at hjælpe ham på vej til Afrika. Richard falder i søvn i luften, og vågner næste morgen på taget af en bus. Han og Olga (og Oleg, som kun Olga kan se) er nået til Frankrig. Der møder de nogle spurve, men Richard mener ikke, han ligner dem. Og så møder de en flok duer som konstant er på nettet, fordi de sidder på el ledningerne. De har hørt om flok storke, der netop er nået til Gibraltar. Side 7

8 De flyver videre og møder parakitten Kiki, som har højdeskræk og sidder i et bur hos en brutal værtshusejer og drømmer om at blive discostjerne. De befrir Kiki, som lover at vise, hvordan man kommer med toget til Gibraltar. Toget kører i virkeligheden til San Remo, hvor Kiki drømmer om at synge på en festival. I toget fortæller Olga, at hun aldrig har passet ind nogen steder heller ikke da hun var barn i reden. Hun var alt for stor. Familien ville ikke have hende, men så mødte hun sin imaginære ven Oleg. Næste morgen ankommer de til San Remo. Kiki smutter af toget inden Richard og Olga vågner. Udenfor stationen møder Richard og Olga nogle mafiaravne og de opdager, at de er kommet til San Remo. Richard vil flyve ned til sin familie og Olga prøver at sige til ham, at han må acceptere, at han ikke er en stork, men det vil han ikke. De kommer op at skændes om hvorvidt Oleg eksisterer, og om Richard er en stork. Olga falder i en skorsten, og Richard flyver videre. Olga møder igen nogen duer, der er på nettet. Hun vil have dem til at finde Richard og Oleg, som også er blevet væk for hende. Imens er der en anden parakit, der optræder med Kikis sang på festivalen. Kiki går grædende ud og opdager, at der er en færge, der sejler til Afrika, og han hører at der er en skør spurv, der vil flyve til Afrika, selvom han helt sikkert dør undervejs. Han vil have fat i Richard og overvinder sin højdeskræk og flyver ud for at finde ham. I stedet finder han Olga og efter et skænderi, giver de sig til at søge efter Richard. Richard står ved en klippe ved havet og vil springe ud for at flyve til Afrika. Olga og Kiki redder ham ved at de holder i hinandens vinger. Men de bliver torpederet af et fly, og lander til alt held på et krydstogtskib, der skal til Afrika. Men Richard er ked af det, for han har erkendt, at han er en spurv og ikke en stork. Olga og Kiki får ham dog overtalt til alligevel at opsøge sin familie. Imens er storkeflokkene kommet til Afrika. Men flodlejet er udtørret og Claudius vil ikke tage mod hjælp for at finde vand. Han kommer op at skændes med Max, som stadig er vred over, at de har efterladt Richard. Max går væk fra de andre, og falder i et hul. Richard, Olga og Kiki når frem til Afrika og de allestedsnærværende duer har hørt over nettet, at en storkeflok i nærheden har problemer med lederens søn, som er forsvundet sporløst. Duerne hjælper dem med at finde storkene. Det viser dig at Max er faldet i den farlige honninggrævlings hul. Storkene er for store til at komme ind gennem hullet, og de tre venner går derind. Efter en dramatisk kamp med honninggrævlingen, hvor der også er brug for Kikis evner som discosanger, bliver alle reddet. Richard bliver genforenet med sin familie. Claudius indser, at han skulle have stolet på Richard, og Richard får lov til at føre an på turen til den store sø. Side 8

9 Persongalleri Richard Richard er en stædig lille fugl, som ved, han har ret, når han siger, at han er en stork. Derfor kan han ikke acceptere, at han ikke kan komme med, da storkefamilien flyver til den store sø i Afrika for at overvintre. Storkene er hans familie, og derfor følger han efter dem. Og selvom en lille spurv ikke kan klare flyveturen til Afrika, lykkes det alligevel at komme frem med hjælp fra Olga og Kiki, som han bliver venner med undervejs, selvom de er meget forskellige. Richard er også tapper. Det er ham, der redder Max, da han falder ned til den farlige honninggrævling. Aurora Aurora finder Richard som et æg i den forladte spurverede. Hun er den første han ser, da han kommer ud af ægget, og han er overbevist om, at hun er hans mor, Hun nænner ikke at sige til ham, at det ikke er rigtig, så hun tager ham med hjem og overtaler Claudius til at han kan blive hos dem indtil de skal flyve til Afrika om efteråret. Da de skal afsted, prøver hun at få Richard til at forstå, hvem han er, for hun er klar over, at han ikke vil overleve turen til Afrika. Max Max er søn af Aurora og Claudius og han bliver med det samme Richards storebror. De leger og driller hinanden, og derfor kan Max slet ikke acceptere, at Richard ikke må flyve med til Afrika. Han bliver rasende på Claudius og er det stadig, da de når til Afrika. Da Claudius ikke vil tage mod hjælp til at finde vand, går han væk og falder ned til den farlige honninggrævling. Side 9

10 Claudius Claudius er lederen af storkeflokken. Han kan ikke fordrage spurve og er meget stædig lige så stædig som Richard. Claudius tager ikke Richard til sig på samme måde som Aurora og Max. Men da Richard til sidst redder Max fra den farlige honninggrævling, accepterer han ham som sin søn, og Richard leder flokken til den store sø. Olga og Oleg Olga er en pygmæugle, der er blevet alt for stor. Derfor vil hendes familie ikke vide af hende, og hun har heller ingen venner. Derfor har hun opfundet Oleg, som hun skændes med, men som hun ikke kan undvære. Hun får for første gang en ven i Richard og derfor gør hun, hvad hun kan for at hjælpe ham på vej til Afrika. Kiki Kiki er en transvestit-parakit, der vil være diskosangerinde som Gloria Gaynor. Kiki har levet det meste af sit liv i et bur på en bar, hvor hun bliver befriet af Richard og Olga. Hun vil til San Remo festival for at synge, og hun lokker Richard og Olga den forkerte vej med toget. Men det ender alligeve l godt, for i San Remo er der et krydstogtskib, der skal til Afrika. Side 10

11 Dansk klasse Fremstilling (obligatorisk område) Fase 1 Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift (vejledende mål) Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede (vejledende mål) Præsentation og evaluering (obligatorisk område) Fase 1 Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge (vejledende mål) Eleven har viden om enkle præsentationsformer (vejledende mål) Samtale i klassen om vandforbrug Da storkene i filmen kommer til Afrika, er den flod, de plejer at drikke fra, udtørret. Selvom vandet er nødvendigt, for at storkene kan overleve, vil Claudius ikke tage mod et godt råd fra de fugle, som ved, hvor vandet er. Det gør Max så vred, at han løber væk og falder ned i hullet til den farlige honninggrævling. Vand er vigtigt for os alle sammen, men nogle steder i verden mangler der vand, bl.a. fordi klimaet forandrer sig. Prøv at tænke på alle de ting, vi bruger vand til: Vi drikker vand, vi bader, vi vasker tøj, vi bruger vand, når vi laver mad, vi vander vores planter osv. Individuel tegneopgave om vandforbrug Prøv så at forestille dig, at vi mangler vand i Danmark, og er nødt til at bruge så lidt vand som muligt. Nu skal du tegne to tegninger: 1) Tegn en tegning af det, som du bruger, vand til, men som du nemmest kan lade være med at bruge vand til, eller som du kan nøjes med at bruge meget mindre vand til, end du og din familie plejer. 2) Tegn nu en tegning af det, som du har allermest brug for vand til ting som du slet ikke kan undvære vand til. Når du har tegnet de to tegninger, skal du skrive på dem, hvorfor du lettest kan undvære det, og hvorfor du slet ikke kan undvære det andet. Når alle i klassen er færdige, kan I hænge alle tegningerne op, og tale med hinanden om, hvor meget vand I bruger, og om I kan bruge noget mindre vand. Hvorfor er det godt at spare på vandet? Side 11

12 Dansk klasse Sammenhæng (obligatorisk område) Fase 1 Eleven kan samtale om teksters budskaber (vejledende mål) Eleven har viden om teksters påvirkende funktion (vejledende mål) Samtale i klassen om at føles sig anderledes og udenfor Storken Richard handler om at være venner selvom, man er forskellige og om at være adopteret. De ting skal I nu tale sammen om i klassen. I skal sammen besvare de følgende spørgsmål: 1) Richard er forskellig fra storkene, men også Olga og Kiki føler sig udenfor og anderledes. Tal om de ting, der gør, at de hver især føler sig anderledes og udenfor. 2) Tal om hvad det betyder for filmens handling, at de tre fugle føler sig udenfor og anderledes. Og tal så om, hvordan filmens historie mon ville kunne udvikle sig, hvis den havde handlet om tre helt ens fugle, der følte at de var som alle andre? 3) I begyndelsen af filmen vil Claudius ikke have, at nogen skal vide, at han og Aurora har taget Richard til sig, og han opfatter ikke Richard som sin søn. Til slut er han stolt over at være Richards far. Hvad fik ham til at ændre mening? Synes I at man skal fortjene sin fars kærlighed? 4) I slutningen af filmen finder Richard ud af, at han ikke længere har behov for at lade som om, han er en stork. Han er god nok som han er, som spurv. Hvad kan vi som mennesker lære af filmen? 5) Nogen mennesker ønsker at være anderledes, andre ønsker at være som de fleste andre. Snak med hinanden om positive og negative sider ved at være anderledes, og ved ikke at være det. Hvad er mon det spændende ved at være forskellig fra dem, som man kender? Hvad er mon det rare ved at føle sig ens? Mon der overhovedet er nogen der føler at de er som alle andre? Findes der noget, der er normalt? 6) Man siger, at det er det indre, der tæller. Hvad mener man, når man siger sådan? 7) Hvilket ansvar har I hver især i klassen, for at alle skal føle sig som en del af fællesskabet? Hvad kan I hver især gøre for at undgå, at nogen af jer føler jer udenfor? Kan man både føles sig anderledes og som en del af fællesskabet? Hvad vil det sige at være en del af fællesskabet? Hvornår er Richard i filmen en del af fællesskabet? Hvornår er han udenfor? Vær så præcise som muligt Side 12

13 Eksperiment med vandforbrug derhjemme Derhjemme skal du måle alt det vand, som du bruger på en almindelig eftermiddag. Bed dine forældre om et almindeligt målebære. Og lav et skema som ser sådan her ud: Vandforbrug, dato: dit navn: Aktivitet der bruger vand Vandforbrug i dl / l Børste tænker Vaske hænder Vaske op Lave mad Drikkevand Vandet blomster andet: andet: andet: Mål hver gang du skal vaske hænder, børste tænder, drikke et glas vand eller saftevand. Se om dine forældre vil være med til, at I også måler det vand, som I skal bruge til at koge kartofler (lave mad) i og det vand, I bruger, når I skal skylle service af og vaske op. Samtale i klassen Aflever din seddel til din lærer. Næste gang I mødes i klassen, kan I tale om de målinger af vandforbrug, som I har lavet derhjemme. Side 13

14 Dansk klasse Fremstilling (obligatorisk område) Fase 1 Opmærksomhedspunkt: Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen. Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende (vejledende mål) Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder (vejledende mål) Samtale i klassen en begrebsafklaring Storken Richard handler om at være venner selvom, man er forskellige og om at blive adopteret. I filmen handler det om fugle. Men det kunne også handle om nogen andre dyr eller om mennesker. Det kunne også handle om rumvæsner eller tegneseriefigurer. Hvad vil det sige at være adopteret? Hvorfor bliver nogen børn adopteret? Og hvorfor er nogle forældre adoptivforældre? Hvordan foregår adoption i Danmark? Gruppearbejde lav en historie Nu skal I arbejde sammen i grupper: I skal selv lave en lille fortælling, der også handler om a) adoption, eller b) om at have kammerater, der ikke ligner en selv, eller c) en ven, man selv har opfundet. Hovedpersonerne i fortællingen må ikke være fugle, men ellers kan I selv vælge, hvad de er. Og I skal finde på, hvad de oplever. I må også selv bestemme, hvordan i laver fortællingen: Det kan være som en lille tegneserie, det kan være som et teaterstykke, eller det kan være en mundtlig eller skriftlig fortælling. Når I er færdige, skal I præsentere jeres egne fortællinger for resten af klassen. Hjælp: Tænk over hvordan jeres hovedperson tit har det (fx glad, følsom, trist, vred). Hvad kan jeres hovedfigur godt lide, hvad kan den ikke lide? Hvad sker der, som gør at hovedfiguren kommer til at opleve noget, som den ikke er vandt til og som er med til at ændre noget ham/hende i livet? Side 14