Referat for møde i Natur- og Miljøforum d. 20. januar 2014

Transkript

1 Referat for møde i Natur- og Miljøforum d. 20. januar Velkomst, - særligt til de nye udvalgsmedlemmer, gennemgang af dagsorden og præsentationsrunde v. Niels Hermansen 2. Politikernes visioner for natur- og miljøområdet John Harpøth sagde bl.a. følgende på hele udvalgets vegne: Visioner er gode at have, men der skal være balance mellem visioner og økonomi. Når det er sagt, så har udvalget da en vision om, at der bliver tilført flere ressourcer til området. Udvalget ønsker især at arbejde for, at der kommer sikre trafikstier der, hvor det giver mening i forhold til de nye skoledistrikter - COWI skal forestå en revision af trafiksikkerhedsplanen inkl. en høring i lokalfora. Udvalget ser ikke muligheder for at bevillige penge til rekreative stier. Vil arbejde for, at kommissoriet for NMF revideres. John har overvejet, om politikerne overhovedet skal være med til de faste møder er NMF ikke klar til at stå på egne ben? Politikerne kunne evt. deltage i 1-2 møder om året. Måske ville det være godt, hvis NMF blev upolitisk. I kunne evt. invitere os med til ekskursionerne alene. Det bør desuden overvejes, når kommissoriet revideres, om alle relevante organisationer er repræsenteret. Mht. forretningsordenen bør det overvejes, om det er Niels eller en anden, der skal styre møderne fremover. Udvalget har et stort ønske om, at NMF består og er meget interesseret i at høre, hvad organisationerne sidder med af tanker. Herefter var der følgende kommentarer: Ole: Ville være ked af ikke at kunne deltage i disse møder især nu, hvor der ikke mere er møder i lokalfora. Får en masse godt med fra møderne. Finder bl.a. arbejdet med vandplanerne vigtigt. Finn: Politikernes deltagelse er meget vigtig - motiverende for medlemmerne. Frank: Enig. Hvad er jeres definition på bæredygtighed? Knud: Også enig. Man kan ikke udlede en stemning af et referat man er nødt til at være der. Ole Hansen: Også enig. Et referat giver ikke det samme indblik. Bæredygtighed er mange ting økonomisk, menneskelig, miljømæssig osv. Chr. A-L: Også enig. Den naturlige kontakt er værdifuld. Revisionen af kommissoriet skal laves. NMF skal inddrages tidligere, når nye planer er på vej. Tidligere inddragelse, tidligere information. John: Glad for, at I vil have os med. NMF skal favne bredt. Solvejg: Også enig. Det er jo den direkte kommunikation, der er så værdifuld. Mere forpligtende. Måske kan vi tale om, hvordan der kan følge handling med også. Det er jo den natur- og miljømæssige bæredygtighed, der er vores område men der skal følge penge med. Ole Hinz: Hvorfor har vi ikke en Naturpolitik? Det er der andre kommuner, der har. Det kunne være rigtigt spændende at arbejde med. John: Det ville også være godt i tråd med, hvad det afgående udvalg har besluttet.

2 Solvejg: NMF kunne være et eksempel på, hvordan en politik kunne udvikles i demokratieksperimentariet. Finn: Sæt en mindre pulje af til rekreative stier, så vi har den nødvendige medfinansiering, når vi skal fundraise til nye stier. Ole B: Er ikke imod rekreative stier. Prioriterer bare trafiksikkerhed højere. Frank: Husk statens cykelpulje på 1 mia. Ole Hansen: Sidder med i det nye demokratieksperimentarium var det en idé, at man havde sådan et forum for hvert fagområde/sektor, som kunne tage rundt og holde møder i de forskellige lokalområder og debattere lokalt natur- og miljøstof? Solvejg: Har indsendt et forslag før valget til kommunen, som handler om, hvordan man kunne organisere lokaldemokratiet i nogle emnebaserede fora. Finn: Der har også tidligere fra lokalforaer været forslået en mere tematisk struktur. Prøv at se på, hvad der tidligere har været forslået. Chr. A-L: Forcen ved lokalfora var åbenheden at alle kunne møde op. Dette princip bør fortsætte. John: Luk skufferne op der ligger åbenbart nogle gode forslag! Solvejg: Der bør både være faste og ad hoc grupper, når det giver mening. Politikerne skal lytte og føre ud i livet. Niels: Vi giver vores kommissorium et eftersyn og tænker det evt. sammen med demokratieksperimentariet, hvis der er ønske om det. Ole B: Glad for at høre, at I gerne vil have os med. Pas godt på vores forum det fungerer fint. John: Hører, at kommissoriet er godt nok, men at politikerne godt må handle lidt mere på det, der bliver talt om. Hører også det med lidt penge til de rekreative stier. Ellers virker det som om, man er glad for forummet. 3. Kommunen orienterer v. Niels Hermansen Vandplanerne De har haft en svær fødsel. Vi venter nu på, at 1. generations vandplaner bliver vedtaget samtidig med, at der nu er sat gang i 2. generation. Der har lige været et stort temamøde i KL, hvor politikerne også deltog. Lokalkendskab vil fremover få en større betydning i arbejdet, idet de væsentlige input skal komme fra nogle kommende vandråd ét for hvert opland. I et vandråd kan sidde op til 20 repræsentanter fra de forskellige organisationer. Hvert vandråd vælger en sekretariatskommune. Vandrådene skal fra 1. april til sommerferien komme med bud på hvilke indsatser, der skal til, for at opfylde vandplanerne. Vi skal bl.a. på baggrund af input fra vandrådene udarbejde kommunens forlag til staten. Vi har lavet et lille skriv om alt dette, som er vedhæftet dette referat. Lars: Der findes også vandråd for drikkevandet kunne man ikke finde et andet navn til de nye råd? Niels: Navnet er besluttet det er der vist ikke noget at gøre ved. Chr. A-L: Det er en udfordring, at fx Isefjord-oplandet er så stort, at det omfatter 20 kommuner. Det gør, at hver organisation skal finde én repræsentant, der skal repræsentere alle 20 kommuner. Der er kun 20 pladser i alt til organisationerne, og vandrådene skal være enige om en indstilling. Ole Hansen: Og der bliver ikke lavet om på tidsplaner eller noget andet.

3 Niels: Det utrolige er, at ALLE organisationerne har bakket op om det med vandrådene. 4. Helhedsplan for Brorfelde-observatoriebakken v. Birgitte Friis Ribert. Niels indledte med at fortælle, at bakken er fredet, kommunen har købt den og der er mange ideer om, hvad der skal ske derude. Birgitte Friis Ribert, By og Landskab, er projektleder for den helhedsplan, som skal udarbejdes i den kommende tid. Birgitte: Vi skal lave en helhedsplan, der omhandler alt det, der skal være/foregå ude i landskabet. Der er nedsat en projektgruppe bestående af Birgitte samt Bente Meehan (By og Landskab), Laila Gdowski (Kultur og Fritid) samt Kristine Klæbel (Center for Ejendomme). Det fremgår af fredningen, at planen skal forhandles med DN, Friluftsrådet og Kulturstyrelsen, som er indkaldt til en arbejdsdag om kort tid, og der vil komme et større møde i starten af marts, hvor alle øvrige interessenter vil blive indbudt. Arbejdet med planen vil stå på de kommende 3 måneder. Skoletjenesten skal i gang derude til august. Der er lavet et stort stykke arbejde op til fredningen i form af idéer til, hvad Brorfelde kan/skal kunne, så vi har en del materiale at arbejde med. Planen skal være et arbejdsredskab. I uge 12 tiltræder Ledestjernen, en daglig leder af Brorfeldeprojektet. John spurgte, hvad der er sat penge af til. Niels oplyste, at Byrådet har sat penge af til drift og udvikling af stedet de næste år, men at der ikke er et særskilt beløb til helhedsplanen. Solvejg pointerede, at det altså er vigtigt at vide, hvad der er af økonomi det virker demotiverende for frivillige, hvis der ikke er afsat penge. 5. Banestien Orientering om status v. Birgitte Friis Ribert og Bente Meehan Siden vi sidst talte om Banestien, er der sket følgende: I modsætning til Lejre Kommune, som valgte at afholde et åbent møde om stien, som ikke førte til noget konstruktivt, valgte vi at gennemføre samtaler med hver enkelt lodsejer ude på stedet, hvilket naturligvis har taget noget tid. Mange lodsejere var i mod stien, men ikke alle. På trods af modstanden var det gode møder, som har gjort, at lodsejerne føler, at de er blevet hørt. I og med at der ikke er truffet en egentlig, politisk beslutning om at ekspropriere, hvis det bliver nødvendigt, er det svært at gisne om, hvordan lodsejerne ville stille sig, hvis en sådan beslutning var truffet. Vi vurderer, at det nok ville være muligt at indgå et antal frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår (skattefri erstatning), men der er ikke tvivl om, at egentlige ekspropriationer også vil skulle anvendes i nogle tilfælde. Sagen kommer på KMU d. 25. februar. Søren Stavnskær spurgte, hvad meningen er med stien og hvorfor vi tror, at folk vil bruge en sti, der løber langs en jernbane. Flere svarede på dette der blev bl.a. sagt, at stien giver adgang til et meget smukt landskab, der hidtil kun har kunnet nydes fra toget, at det også bliver en trafiksikker pendlersti (til stationerne), skolesti og at der samtidig er tale om en regional cykelsti med forbindelse til et større netværk af stier til glæde for bl.a. turister. Søren Stavnskær spurgte, om ikke cykelturisme kræver asfaltstier. Det gør det ikke, svarede flere. En godt komprimeret grussti er fuldt tilstrækkelig. Birgitte og Bente fortalte videre, at det er kommet frem under lodsejersamtalerne, at en del af modstanden handler om jagtinteresser, bekymring for henkastning af affald og det, at landbruget altid skal afsætte jord til alt muligt. Ingen har nævnt løse hunde. Til det med jagtinteresserne sagde Bjørn, at det ikke er et problem for jagten, hvis folks

4 hunde ellers bliver holdt i snor. Vildtet vænner sig hurtigt til den nye trafik. De rykker bare 30 m. ind på marken. Hanne sagde, at hun godt kan forstå, at landmændene siger nej, men at hun oplever, at affald ikke er et problem på stierne. Chr. C. sagde, at det med randzonerne har givet et stød og at velviljen derfor ikke er stor. Herefter en lille diskussion om hvorvidt løse hunde er et problem på Fjordstien eller ej det var der ikke enighed om. Solvejg opfordrede til, at der laves kampagner om at føre hunde i snor og Hanne til, at der opsættes skilte, der forklarer, hvorfor man ikke må lade hundene løbe frit. 6. Spisepause 7. Helhedsplan for Holbæk Fælled Niels orienterede kort om fredningsforløbet og om Fælledforeningens klage til Fredningsnævnet, som går på, at det eneste område, hvor hunde iflg. fredningen kan luftes uden snor er i den sydligste del, hvor der bliver et særligt hundeområde. Danmarks Jægerforbund har desuden klaget over, at der i fredningen står, at der ikke må drives jagt. De har påpeget, at dette ikke må forhindre den regulering af sortfugle i området, som er forgået i mange år. På trods af klagerne står resten af fredningen jo ved magt, og fredningen siger, at der skal laves en plejeplan. Vi vil gerne udvide til en helhedsplan, og Bente er projektleder for denne. Bente redegjorde for tankerne bag og processen omkring helhedsplanen for Fælleden: I Fredningen er Fælleden opdelt i tre delområder, et idrætsområde (det gl. DGI-område), et rekreativt område og et naturområde. Områdernes fremtidige indretning, vedligeholdelse og pleje, brugergrupper m.m. alle disse forhold vil i planen blive tænkt sammen som en helhed for brugernes og naturens skyld og for at Fælleden fremover bliver lettere for kommunen at forvalte. Mange af Fælledens brugere har længe ønsket helhedsplanlægning og styring af de mange aktiviteter i området, som i visse tilfælde konflikter med hinanden, og som slider for meget på enkelte delområder. Vi skal skabe et spændende og anderledes område, som vil appellere bredt til Holbæks borgere og som hvis det er spændende nok også kan tiltrække ekstern finansiering. Der er nedsat en projektgruppe bestående af Bente, Morten Holme (Plan), Kirsten Kingo Lundin (Trafik og Infrastruktur) og en endnu ikke navngiven kollega fra Kultur og Fritid. Det er planen at lave en interessent-workshop hurtigst muligt, hvor alle, som har lyst til at bidrage med idéer og holdninger til Fælledens fremtid, kan deltage. Finn kommenterede, at det ikke er alt, der kan lade sig gøre, da fredningen udlægger nogle ret klare retningslinjer for, hvad der kan laves, i sær i det delområde, hvor der skal være fokus på naturen. Til dette sagde Bente, at det netop derfor er vigtigt at kridte banen op som indledning til interessent-workshoppen for at afstemme forventningerne og få en forståelse af, at fredningen er en lov, som sætter rammerne, som der kan udvikles indenfor. Herefter blev klagen fra Fælledforeningen diskuteret. Bjørn bemærkede, at mange forskellige typer hunde frit løbende indenfor et indhegnet område kan give problemer, hvis hundene ikke kan enes. Hundeejerne er utilfredse, idet de jo har haft et kæmpe areal og fremover skal nøjes med et mindre område. Tidligere har forskellige hundegrupper (fx rotweiler) oven i købet haft deres egne områder derude. Der blev til sidst talt lidt om klagen fra Jagtforeningen, som iflg. Bjørn mener, at sortfuglene fortsat bør reguleres, og at der bør være regulering hele året. Finn bemærkede, at der i fredningen står, at der kan reguleres, reguleringen skal blot godkendes af Naturstyrelsen og af kommunen som lodsejer, indskød Niels. Solvejg fortalte til sidst om arbejdet i brugerrådet for Multihuset, hvor medlemmerne er meget forskellige, men alligevel fungerer samarbejdet rigtig godt.

5 8. Hørby Skovsti Niels lagde ud med en indrømmelse, nemlig at han skulle have indkaldt Chr. Castenskiold og Solvejg til det møde, som blev aftalt på NMFs møde d (fra referatet: Det blev aftalt, at Niels indkalder Christian C. og Solvejg og evt. andre interesserede til møde med henblik på se med friske øjne på, hvor og hvordan det manglende stykke af Fjordstien vil kunne etableres ). Niels lovede, at der vil blive indkaldt til mødet snart. Solvejg sagde, at dette forløb ikke bør gentage sig. Processen har kørt over mange år, men der er sket nul. Der er fortsat et missing link i Fjordstien, så det ER nødvendigt at tage den op igen. Stiforum forventer handling, respons. Der er politisk berøringsangst med emnet. Mht. de sager om skilte, som begrænser adgangen til småveje på bl.a. Hørbygaards ejendom, og som endnu ikke er blevet behandlet af kommunen, som er myndighed, vil stiforum drøfte, hvad de vil gøre en klage til Statsforvaltningen kan være næste skridt. De giver hermed en næse til kommunen politikere og forvaltning. Niels sagde hertil, at ingen sager er glemt, men at der altid sker en prioritering af sager, som er bestemmende for i hvilken rækkefølge, de bliver behandlet. Kritikken er taget ad notam. 9. Sti-workshop for frivillige Knud fortalte om en workshop om stier, som vil blive arrangeret i samarbejde mellem Friluftsrådet og Holbæk Kommune. Der har været holdt en sådan i Odsherred, hvor der kom rigtig mange. Workshoppens navn var dér Dit projekt om stier. Idéen er, at frivillige, som gerne vil etablere en ny sti, kan diskutere idéen på workshoppen og få gode råd og viden fra fagpersoner fra hhv. Friluftsrådet og kommunen. Friluftsrådet vil gerne finansiere forplejning mv. på workshoppen. Arrangementet er en god opfølger på de workshops, kommunen har afholdt for brugere af Grejtraileren (læs om den på kommunens hjemmeside), hvor der var deltagere, der netop ønskede at vide mere om dette emne. Der er endnu ikke sat en dato for workshoppen, men den vil nok blive afholdt i foråret, hvor der i øvrigt også vil være workshops for nye brugere af Grejtraileren. Der blev talt om, at trampestier kan etableres for meget små midler, hvis man benytter nogle af de eksisterende tilskudsordninger, fx Kløverstier og Spor i Landskabet sidstnævnte er en ordning, som landbruget selv har taget initiativ til. Bente fortalte, at ordningerne er hængt op på en bestemmelse i naturbeskyttelsesloven ( 26a stk. 5) om at stier, som er anlagt for at fremme adgangsmulighederne godt kan nedlægges igen, hvis ejeren skulle ønske det. Dette gør det ufarligt for lodsejerne at sige ja til en sti. 10. Næste møde Forslag til mødedato: Torsdag d. 15. maj. Der var stemning for, at mødet afholdes i Multihuset, hvor vi kunne indlede med en gåtur på Fælleden og en snak om helhedsplanen. Idéer til øvrige emner modtages gerne på mail til Bente. 11. Eventuelt John bragte emnet regulering af måger op, da det snart er den tid, hvor æglægningen begynder og dermed div. henvendelser fra borgere om, at mågerne generer. John mener ikke, at jægerne gider skyde dem, og spurgte, hvad man kan gøre ved problemet. Niels oplyste, at det er husejerne, der skal ansøge om tilladelse til at regulere på egen ejendom, men at de nok må være forberedt på, at det koster nogle penge. Hvis pengene kan findes, kunne By og Landskab sikkert godt sætte noget i gang, mente Niels. Kurt bemærkede, at det sådan set er menneskene, der er flyttet ind på mågernes område, og at husene indbyder med de flade tage. Bjørn meddelte, at Jægerne gerne vil se på en henvendelse om regulering, hvis der kommer en. Æggene skal smøres, så de ikke klægger. Der er nogle udgifter forbundet med

6 dette. Solvejg fortalte, at Arnakke Stigruppe skal mødes med den nye skovfoged på Eriksholm om stigruppens fremtidige vedligeholdelse af nogle af stierne i området ved hjælp af grejet fra Grejtraileren. Bjørn leverede som afslutning den gode nyhed, at vådområdeprojektet i Tuse-Mårsø Enge, som vi besigtigede fra motorvejsbroen inden vores møde i september, fungerer, som det skal indtil videre.