SOCIODEMOGRAFISK ANALYSE Baseret på de samlede resultater fra EB undersøgelser 68, 69, 70

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C Forbindelser med borgerne ENHEDEN FOR STATISTIK Bruxelles, den 26. februar 2009 SOCIODEMOGRAFISK ANALYSE Baseret på de samlede resultater fra EB undersøgelser 68, 69, 70 Europæiske kvinders holdninger og meninger før valget til Europa Parlamentet 2009 Sammenfattende analyse Her lige før kvindernes internationale kampdag den 8. marts og før valget til Europa Parlamentet i juni 2009 synes det passende at gennemføre en sociodemografisk undersøgelse af mænds og kvinders forskellige holdninger og meninger vedrørende europæiske spørgsmål og navnlig vedrørende valget til Europa Parlamentet. Denne undersøgelse fokuserer på halvandet års analyse af resultaterne af Eurobarometers standardundersøgelser nr. 68, 69 og 70. Derfor er det ikke en kvalitativ analyse af grundene til, at de europæiske svarpersoner svarede på en bestemt måde, men en kvantitativ komparativ analyse. Bemærkelsesværdige statistikker: Før vi går ind i de primære tendenser i denne undersøgelse vil vi henlede opmærksomheden på Eurostat statistikkerne (se bilag), som taler for sig selv. De kan måske bidrage til en bedre forståelse af nogle af svarene: Beskæftigelsesgraden i EU i 2007: Kvinders beskæftigelsesgrad var 14,2 % lavere end mænds. Arbejdsløshedsprocenten i EU i 2008: Kvinders arbejdsløshedsprocent var 0,9 % højere end mænds. Årlig bruttoindkomst (euro) i 2005: for mænd for kvinder. Timeløn: I 2007 var forskellen mellem mænd og kvinder 17,4 %. Kvinders personlige situation Analysen af resultaterne af Eurobarometerundersøgelserne viser, at kvinder opfatter deres situation som værende mere negativ end mænds. Sådan er det på næsten alle områder og navnlig: DV\772814DA.doc

2 vedrørende deres opfattelse af den økonomiske situation, både på nationalt og europæisk plan, som er mindre optimistisk end mænds, vedrørende deres holdning til globalisering, som de opfatter som mere truende end mænds, vedrørende deres støtte til euroen, som er langt mindre end mænds. At blive hørt og tillid Kvinder går mere op i hverdagsting og: har næsten samme grad af mistillid til institutionerne som mænd, men vælger i højere grad ikke at svare på disse spørgsmål: Kvinder svarer i højere grad "ved ikke end mænd, føler i mindre grad end mænd, at de bliver hørt. Opfattelse af Den Europæiske Union Der er lige mange kvinder og mænd, der har en negativ holdning til EU. Kvinder har i lavere grad en positiv holdning, da færre kvinder har en neutral holdning til Unionen. Vurdering af EU medlemskab Holdningerne er de samme som ovenfor. Politikker, som Europa Parlamentet bør kæmpe for Kvinder mener, at der bør fokuseres på forbrugerbeskyttelse og folkesundhed, mens mænd går op i kampen mod terrorisme. Kampagneemner For kvinder bør arbejdsløshedsproblemet stadig prioriteres over den økonomiske vækst, mens det er omvendt for mænd. Desuden er det også vigtigt at understrege, at kvinder i højere grad end mænd svarer "Ved ikke" i næsten alle spørgsmål i undersøgelsen. Man kan overveje denne forskel og spørge sig selv, hvorvidt dette ikke betyder, at mænd har en større tilbøjelighed til konsekvent at besvare de spørgsmål, de bliver stillet, i undersøgelsen. Interesse for valget til Europa Parlamentet og sandsynlighed for at ville stemme Selv om kvinder er mindre interesseret i valget end mænd, er der større eller samme sandsynlighed for, at de ville stemme. Ved det sidste valg i 2004 var kvinders og mænds stemmeprocent nogenlunde lige stor. DV\772814DA.doc 2/13

3 I. DEN AKTUELLE SITUATION, LIVET I DEN EUROPÆISKE UNION I DAG og FREMTIDSUDSIGTER Kvinder er mere pessimistiske vedrørende: Personlig situation Deres husholdnings økonomiske situation: 37 % vurderer den som dårlig i forhold til 31 % blandt mænd. Følelse af at have økonomiske problemer: 48 % siger, at de har problemer med at betale deres regninger i slutningen af måneden, sammenlignet med 44 % af mændene. De føler i højere grad, at deres økonomiske situation er blevet forværret i løbet af de seneste fem år (53 % i forhold til 48 % blandt mænd). Negative forventninger til deres økonomiske situation i de kommende 12 måneder: 29 % mener, at deres situation vil forværres, i forhold til 25 % af mændene. Hvis vi tager højde for andre sociodemografiske variabler, finder vi ud af, at følelsen af at have økonomiske problemer stiger med alderen og falder med alderen for den sidst afsluttede uddannelse. Der er faktisk større forskelle inden for kønnene end mellem mænd og kvinder. Økonomisk situation på nationalt plan 72 % af kvinderne siger, at deres lands økonomi er dårlig (66 % af mændene er enige i denne holdning). De er mere pessimistiske vedrørende beskæftigelsessituationen i deres land: 72 % vurderer den som dårlig i forhold til 67 % blandt mænd. Den europæiske og globale økonomi II. Kvinder er mere bekymret over stigende priser/inflation end mænd: 39 % i forhold til 35 %. De nævner det oftere som et vigtigt spørgsmål, der berører dem personligt: 52 % sammenlignet med 47 %. Kvinder svarer oftere "Ved ikke", hvilket viser en tendens, som er gennemgribende i hele analysen, nemlig at kvinder i mindre grad end mænd har en mening om spørgsmål, som ikke har direkte betydning for dem selv. III. REPRÆSENTATION Generelt siger kvinder, at de drøfter politik sjældnere end mænd. Hvad angår følelsen af at blive hørt på forskellige beslutningsplaner, er der kun små forskelle mellem kvinder og mænd. Der er store forskelle på, i hvilket omfang mænd og kvinder hævder, at de drøfter politik: DV\772814DA.doc 3/13

4 34 % af kvinderne drøfter aldrig politik, mens dette er tilfældet for mindre end en fjerdedel af mændene (23 %). Følelsen af at blive hørt Lidt under halvdelen af kvinderne er enige i, at deres mening tæller i deres lande (46 % i forhold til 47 %, som er uenige). Det er omvendt for mænd (49 % er enige i forhold til 46 %), men forskellene mellem de to køn er ikke vigtige. På europæisk plan er det kun 29 % af kvinderne (og 32 % af mændene), som mener, at deres mening tæller. Når man spørger, hvorvidt beslutninger om forskellige spørgsmål bør træffes nationalt eller i fællesskab i EU, siger de kvindelige svarpersoner generelt en anelse oftere end mændene, at de foretrækker, at beslutningerne træffes så tæt som muligt på dem, dvs. nationalt. Tillid til de politiske institutioner Andelen af kvinder, som udtrykkeligt ikke stoler på Den Europæiske Union, er mere eller mindre den samme som for mændene (37 % mod 38 %). Et lignende tillidsmønster viser sig blandt mænd og kvinder, når det drejer sig om institutioner, der handler på regionalt og nationalt plan. F.eks. stoler 58 % af både kvinderne og mændene ikke på deres nationale parlament. 44 % af kvinderne og 45 % af mændene stoler ikke på deres regionale eller lokale offentlige myndigheder. Igen er det sådan, at jo længere institutionen er fjernet fra dagligdagen, des færre kvinder har en mening. Andelen af kvinder, der har svaret "Ved ikke" vedrørende tillid til Den Europæiske Union, er 17 %, mens det samme kun er gældende for 7 % i forbindelse med den nationale regering eller de nationale retssystemer. Til sammenligning er tallene henholdsvis 11 % og 7 % for mændene. Hvis vi tager højde for andre sociodemografiske variabler, viser resultaterne, at uddannelse har en større betydning for den kvindelige befolkning end for den mandlige befolkning. Kvinder, som gik ud af skolen i en meget ung alder, svarer oftere "Ved ikke" (22 %), sammenlignet med 12 % for kvinder, som afsluttede deres uddannelse, da de var 20 år eller ældre. For mænd er forskellen ikke så slående (12 % over for 8 %). IV. GLOBALISERING Globalisering defineres ofte som et ret abstrakt emne, hvilket ifølge de tidligere resultater betyder, at kvinder har tendens til ikke at have en mening om det. 43 % af kvinderne mener, at globaliseringen udgør en trussel for beskæftigelsen og virksomhederne i deres land. 34 % af kvinder vurderer, at globaliseringen er en god mulighed for de nationale virksomheder som følge af åbningen af markederne. Mændene er splittet i dette spørgsmål (42 % for begge svar). Kvinder svarer oftere end mænd "Ved ikke" (24 % mod 16 %). DV\772814DA.doc 4/13

5 I den forbindelse er kvinder også i højere grad imod den fælles valuta, euroen (se kapitel VI). V. PRIORITEREDE POLITIKKER og FORETRUKNE EMNER I VALGKAMPAGNER ØGNING AF KVINDERNES DELTAGELSE Når det drejer sig om de foretrukne emner for valget til Europa Parlamentet, er der ikke nogen udpræget forskel i kvinders og mænds meninger. A. De vigtigste politikker for Europa Parlamentet: Kvinder Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden: 39 % Bekæmpelse af terrorisme: 38 % Effektiv bekæmpelse af klimaforandringer: 36 % Mænd Bekæmpelse af terrorisme: 35 % Effektiv bekæmpelse af klimaforandringer: 35 % Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden: 33 % En sikkerheds og forsvarspolitik, der sikrer, at EU kan imødegå internationale kriser: 33 % En fælles energipolitik, der skal sikre EU's uafhængighed på energiområdet: 33 % En udenrigspolitik, der giver EU mulighed for at tale med én stemme på den internationale scene: 33 % De tre temaer, der nævnes oftest, er de samme for kvinder og mænd, selv om prioriteringen af dem er forskellig. Som listen viser, drejer de sig alle om den aktuelle økonomiske situation (samlede resultater fra tre undersøgelsesrunder). Kvinder nævner forbedring af beskyttelsen af forbrugerne som den vigtigste politiske prioritet. Kunne dette være endnu et tegn på, at kvinder har tendens til at ønske, at politik skal handle om ting, der berører folk direkte? De er også mere begrænsede og beslutsomme i deres valg, idet resultaterne yderligere viser, at mænd har tendens til at opfatte flere forskellige temaer som topprioriteter. Det er interessant, at kvinder er mere selektive i deres valg af svar end mænd. De har tre prioriterede politikker, mens mændenes liste indeholder syv politikker. B. De tre vigtigste valgtemaer: Kvinder Arbejdsløshed: 49 % Økonomisk vækst: 45 % Inflation og købekraft: 44 % Mænd Økonomisk vækst: 51 % Arbejdsløshed: 47 % Inflation og købekraft: 45 % DV\772814DA.doc 5/13

6 VI. OPLYSNINGER OM DEN EUROPÆISKE UNION Kvinder føler og er i realiteten i mindre grad end mænd informeret om spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union. Forståelse for EU: Kun 36 % af kvinderne siger, at de forstår, hvordan EU fungerer, mens det samme gælder for næsten halvdelen af mændene (49 %). Endvidere skyldes den lavere positive score for kvinder i dette tilfælde ikke, at de i højere grad svarer "Ved ikke" (9 % mod 8 %). Forskellene i dette spørgsmål skyldes i høj grad forskelle med hensyn til alder og uddannelsesniveau. Jo længere svarpersonerne har været under uddannelse på fuld tid, des mere sandsynligt er det, at de forstår, hvordan EU fungerer. Men som nævnt er der stadig forskel mellem kvinder og mænd på trods af disse faktorer. Den opfattede manglende viden bekræftes af en faktisk manglende viden: Mænd svarer generelt oftere rigtigt på spørgsmål om EU, end kvinder gør (Eurobarometerundersøgelsen fra efteråret 2008 indeholdt fire faktuelle spørgsmål, som gennemsnitligt 59 % af mændene svarede rigtigt på i forhold til 47 % af kvinderne). Disse tendenser bekræftes også i en undersøgelse af andre sociodemografiske variabler. Undersøgelsesresultaterne vedrørende spørgsmål om det næste valg til Europa Parlamentet bekræfter denne manglende viden blandt kvinder (beskrives nærmere i de følgende kapitler). VII. KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNION Holdning til EU: Der synes ikke at være flere kvinder end mænd med en negativ holdning til EU (14 % i begge grupper). På den anden side er der langt færre kvinder med en positiv holdning til EU (43 % af kvinderne mod 51 % af mændene). Dette skyldes den kendsgerning, at de europæiske kvinder oftere end mændene har tendens til at have en neutral holdning til EU (38 % sammenlignet med 32 %). Det samme fænomen ses i forbindelse med evaluering af EUmedlemskabet: DV\772814DA.doc 6/13

7 Færre kvinder end mænd betragter deres lands medlemskab som noget godt (50 % af kvinderne mod 59 % af mændene). Den negative holdning til EU medlemskabet er lige udbredt blandt begge køn (14 %). Også dette skyldes den kendsgerning, at der er flere kvinder end mænd med en neutral holdning til EU (30 % sammenlignet med 25 %). Igen svarer flere kvinder end mænd "Ved ikke" (6 %, hvilket er dobbelt så mange som hos mændene). På den anden side er det spørgsmål, som splitter mænd og kvinder ret voldsomt, støtten til euroen: Støtten til euroen er væsentlige lavere blandt kvinder end mænd (57 % mod 65 %). Skyldes dette tal den tidligere beskrevne følelse af at have økonomiske problemer samt den kendsgerning, at kun 43 % af dem mener, at medlemskab af euroområdet skaber mere økonomisk stabilitet (i modsætning til 54 % for mænd)? VIII. VIDEN OM EUROPÆISKE SPØRGSMÅL og VALG TIL EUROPA PARLAMENTET Kvinder føler sig i mindre grad end mænd oplyst, både om Europa Parlamentet generelt og om valget. Den faktiske viden er også mindre hos kvinder end hos mænd. Den opfattede viden om Europa Parlamentet er allerede lavere hos kvinder end hos mænd. Ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra efteråret 2008 svarer 32 % af kvinderne, at de føler sig meget dårligt informeret om Europa Parlamentets aktiviteter, mens det samme kun gjaldt for 23 % af mændene. Alt i alt føler 77 % af kvinderne sig (ret og meget) dårligt informeret om Europa Parlamentet sammenlignet med 69 % af mændene. Længere uddannelser er også her en afgørende faktor for dette spørgsmål. Hos begge køn er der større sandsynlighed for, at ledere og selvstændige føler sig velinformeret. Endelig bekræftes kvindernes ringe interesse for politik, som blev beskrevet i starten af dette kapitel, af en lavere medieerindring vedrørende Europa Parlamentet i resultaterne fra Eurobarometerundersøgelsen fra efteråret Kun 39 % af de kvindelige svarpersoner i forhold til 50 % af mændene anfører, at de for nyligt har læst, hørt eller set noget om Europa Parlamentet i medierne. DV\772814DA.doc 7/13

8 IX. VIDEN OM DATOEN, INTERESSE I VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET og STEMMEINTENTION Kvinder er i mindre grad bekendt med datoen for det næste valg til Europa Parlamentet. De siger også, at de i mindre grad er interesseret i valget. Men de kvindelige svarpersoner har i samme grad til hensigt at stemme ved valget. Viden om datoen for det næste valg til Europa Parlamentet: Eurobarometerundersøgelsen fra efteråret 2008 viser, at 78 % af de europæiske kvinder ikke ved, hvornår det næste valg til Europa Parlamentet bliver afholdt (sammenlignet med 69 % af mændene). Interesse for valget til Europa Parlamentet: 40 % af de kvindelige svarpersoner siger, at de er interesseret i det næste valg til Europa Parlamentet (sammenlignet med 48 % af mændene). En yderligere sociodemografisk analyse af disse resultater viser store forskelle inden for gruppen af kvinder. Interessen for valget til Europa Parlamentet stiger med alderen for den sidst afsluttede uddannelse. Den er lavest blandt de yngste og ældste kvindelige svarpersoner. Det er interessant, at arbejdsløse kvinder er mere interesserede end arbejdsløse mænd (35 % over for 31 %). Sandsynligheden for at stemme: Kvinder og mænd har nogenlunde samme sandsynlighed for at ville stemme ved det næste valg til Europa Parlamentet: Antallet af svarpersoner, som helt sikkert vil stemme, er 28 % af kvinderne og 31 % af mændene. 15 % af kvinderne har ikke til hensigt at stemme, mens dette drejer sig om 14 % af mændene. Dette er i tråd med tidligere akademiske undersøgelser om kvinder og valg til Europa Parlamentet, som viser, at når man finder gennemsnittet af den rapporterede valgdeltagelse i alle medlemsstater, er der lige så mange kvinder som mænd, der har stemt. DV\772814DA.doc 8/13

9 Public Opinion Monitoring Unit ANNEX : SOME GENDER SPECIFIC STATISTICAL INDICATORS OF ECONOMIC SITUATION IN THE EU The followings economic indicators, provided by Eurostat, have been added in order to complement this sociodemographic analysis. They concern employment and unemployment rates and gender pay gap. They show some relevant discrepancies between genders, that confirm women perception that is often marked by their precarious economic situations DV\772814DA.doc 9/13

10 I. Employment rate On average in EU27, the employment rate for women was 14% lower than for men (in 2007). The smallest difference is noted between men and women employment rates in Finland (3,6%), Sweden (slightly below 5%) and Lithuania (less than 6%). The biggest differences are noticed in Malta (more than 37% difference in employment rate between men and women), Greece (27%) and Italy (just above 24%). Table 1: Employment rate by country in 2007 Employment rate (15 to 64 years) Annual average 2007 in % Total Male Female Diff. % EU 27 65,4 72,5 58,3 14,2 Belgium 62,0 68,7 55,3 13,4 Bulgaria 61,7 66,0 57,6 8,4 Czech Republic 66,1 74,8 57,3 17,5 Denmark 77,1 81,0 73,2 7,8 Germany 69,4 74,7 64,0 10,7 Estonia 69,4 73,2 65,9 7,3 Ireland 69,1 77,4 60,6 16,8 Greece 61,4 74,9 47,9 27,0 Spain 65,6 76,2 54,7 21,5 France 64,6 69,3 60,0 9,3 Italy 58,7 70,7 46,6 24,1 Cyprus 71,0 80,0 62,4 17,6 Latvia 68,3 72,5 64,4 8,1 Lithuania 64,9 67,9 62,2 5,7 Luxembourg 64,2 72,3 56,1 16,2 Hungary 57,3 64,0 50,9 13,1 Malta 54,6 72,9 35,7 37,2 Netherlands 76,0 82,2 69,6 12,6 Austria 71,4 78,4 64,4 14,0 Poland 57,0 63,6 50,6 13,0 Portugal 67,8 73,8 61,9 11,9 Romania 58,8 64,8 52,8 12,0 Slovenia 67,8 72,7 62,6 10,1 Slovakia 60,7 68,4 53,0 15,4 Finland 70,3 72,1 68,5 3,6 Sweden 74,2 76,5 71,8 4,7 United Kingdom 71,5 77,5 65,5 12,0 Source: Eurostat, Employed persons: Employed persons are defined as persons aged 15 and over who during the reference week performed work, even for just one hour per week, for pay, profit or family gain or were not at work but had a job or business from which they were temporarily absent because of, e.g., illness, holidays, industrial dispute and education or training. DV\772814DA.doc 10/13

11 II. Unemployment rate On average in the EU27, the unemployment rate for women was 0,9% higher than for men (in 2008). The biggest differences between male and female unemployment rates are noticed in Greece (7,6%), Italy (3,0%) and Spain (2,9%). Female unemployment rates are lower than male rates especially in Ireland ( 2,6%), Romania ( 1,8%) and Estonia ( 1,2%). Table 2: Average unemployment rate by country in 2008 Unemployment rate Annual average 2008 in % Total Male Female Diff. EU27 7,0 6,6 7,5 0,9 Belgium 7,1 6,7 7,6 +0,9 Bulgaria 5,6 5,5 5,8 +0,3 Czech Republic 4,4 3,5 5,7 +2,2 Denmark 3,5 3,1 3,9 +0,8 Germany 7,3 7,4 7,2 0,2 Estonia 6,0 6,6 5,4 1,2 Ireland 6,3 7,4 4,8 2,6 Greece * 8,3 5,2 12,8 +7,6 Spain 11,3 10,1 13,0 +2,9 France 7,7 7,3 8,2 +0,9 Italy * 6,1 4,9 7,9 +3,0 Cyprus 3,8 3,3 4,4 +1,1 Latvia 7,3 7,6 6,9 0,7 Lithuania 5,7 6,0 5,4 0,6 Luxembourg 4,4 3,3 5,7 +2,4 Hungary 7,9 7,7 8,1 +0,4 Malta 5,8 5,6 6,2 +0,6 Netherlands 2,8 2,6 3,0 +0,4 Austria 3,8 3,6 4,1 +0,5 Poland 7,1 6,4 8,0 +1,6 Portugal 7,7 6,6 9,0 +2,4 Romania * 6,4 7,2 5,4 1,8 Slovenia 4,5 4,2 4,9 +0,7 Slovakia 9,6 8,5 11,0 +2,5 Finland 6,4 6,1 6,7 +0,6 Sweden 6,2 5,9 6,5 +0,6 United Kingdom * 5,3 5,6 5,0 0,6 Source: Eurostat, * data only available for 2007 Eurostat produces harmonised unemployment rates for individual EU Member States, the euro area and the EU. These unemployment rates are based on the definition recommended by the International Labour Organisation (ILO). The measurement is based on a harmonised source, the European Union Labour Force Survey (LFS). Based on the ILO definition, Eurostat defines unemployed persons as persons aged 15 to 74 who: are available to start work within the next two weeks; and have actively sought employment at some time during the previous four weeks. The unemployment rate is the number of people unemployed as a percentage of the labour force. The labour force is the total number of people employed plus unemployed. DV\772814DA.doc 11/13

12 III. Gender pay gap The gender pay gap is one of the Lisbon structural indicators and is defined as the relative difference in the average gross hourly earnings of women and men within the economy as a whole. Table 3: Gender pay gap by country in 2006 and 2007 Gender pay gap in unadjusted form in % EU 27 17,7 (p) 17,4 (p) Belgium 9,5 9,1 (p) Bulgaria 12,4 12,7 (p) Czech Republic 23,4 23,6 Denmark 17,6 17,7 Germany 22,7 23,0 Estonia 30,3 30,3 (p) Ireland 17,2 17,1 Greece 20,7 20,7 (p) Spain 17,9 17,6 (p) France 15,8 15,8 (p) Italy 4,4 4,4 (p) Cyprus 21,8 23,1 Latvia 15,1 15,4 Lithuania 17,1 20,0 Luxembourg 10,7 10,0 Hungary 14,4 16,3 Malta 5,2 5,2 (p) Netherlands 23,6 23,6 Austria 25,5 25,5 Poland 7,5 7,5 Portugal 8,4 8,3 Romania 7,8 12,7 Slovenia 8,0 8,3 Slovakia 25,8 23,6 Finland 21,3 20,0 (p) Sweden 16,5 17,9 United Kingdom 24,3 (p) 21,1 (p) Source: Eurostat, (p) provisional value The unadjusted Gender Pay Gap (GPG) represents the difference between average gross hourly earnings of male paid employees and of female paid employees as a percentage of average gross hourly earnings of male paid employees. The population consists of all paid employees in enterprises with 10 employees or more in NACE Rev. 1.1 aggregate C to O (excluding L). The GPG indicator is now calculated within the framework of the data collected according to the methodology of the Structure of Earnings Survey (EC Regulation: 530/1999). It replaces data which was based on nonharmonised sources. For further information please consult the detailed explanatory texts (metadata). DV\772814DA.doc 12/13

13 IV. Summary table: employment rate, unemployment rate and gross earnings Employment Rate Annual average EU 27 in % Unemployment Rate Annual average EU 27 in % Gross Earnings Industry and services (excluding public administration) Annual average EU 27 in Euro YEAR Total Male Female Diff. % Total Male Female Diff. % Total (EUR) Male (EUR) Female (EUR) ,0 6,6 7,5 +0, ,4 72,5 58,3 14,2 7,1 6,6 7,8 +1, ,5 71,7 57,3 14,4 8,2 7,6 8,9 +1, ,6 70,8 56,3 14,5 8,9 8,3 9,6 +1, ,0 70,4 55,5 14,9 9,0 8,5 9,8 +1, ,6 70,3 54,9 15,4 9,0 8,4 9,7 +1, * * * ,4 70,4 54,4 16,0 8,9 8,3 9,7 +1, * * * ,6 70,9 54,3 16,6 8,5 7,7 9,4 +1, * * * ,2 70,8 53,7 17,1 8,7 7,8 9,8 +2, * * * * Data for EU 15 DV\772814DA.doc 13/13