Eurobarometer Parlameter. Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet

Transkript

1 Eurobarometer 76.3 Parlameter Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet Undersøgelse koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation

2 INDHOLD INDLEDNING...3 SAMMENDRAG...5 I. OPLYSNINGER OM EUROPA-PARLAMENTET EP og medierne [QP1] Informationsniveau vedrørende EP's aktiviteter [QP2] Foretrukne informationskilder [QP3] Emne eller politisk område, europæerne gerne vil have mere oplysning om [QP13]...24 II. VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET Valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet [QP6] Beslutninger i Europa-Parlamentet [QP7] Generel viden om Europa-Parlamentet [QP8]...41 III. III. EUROPA-PARLAMENTETS IMAGE OG ROLLE Europa-Parlamentets image [QP5 QP4] Europa-Parlamentets rolle [QP9 og QP10]...64 IV. EUROPA-PARLAMENTETS PRIORITETER OG VÆRDIER Politikker, der skal prioriteres højest [QP11] Værdier, som Europa-Parlamentet bør kæmpe for at få øverst på dagsordenen [QP12]...83 KONKLUSION /91

3 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" INDLEDNING Der er gået et år mellem det sidste parlameter og denne nye undersøgelse. Hovedformålet med den nye undersøgelse er at vurdere EU-borgernes informationsniveau vedrørende og viden om Europa-Parlamentet. Den har til formål at identificere deres billede af Parlamentet og forstå, hvilken rolle det efter deres mening skal spille. Parlametret giver også indblik i de vigtigste politikker og værdier, som Parlamentet efter borgernes mening først og fremmest bør kæmpe for. Denne Eurobarometermåling er bestilt af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation. Den blev gennemført af TNS Opinion & Social fra den november Ca europæere på 15 år og derover blev adspurgt personligt af TNS Opinion & Socials interviewere (spørgeskemaet blev udleveret af en interviewer i respondentens eget hjem). Den anvendte metode er den, der benyttes til standardeurobarometerundersøgelser i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion). Et teknisk notat vedrørende de interview, der er gennemført af institutterne under TNS Opinion & Social, er vedlagt denne rapport. I notatet beskrives den metode, som blev benyttet til disse interview, samt konfidensintervallerne. Undersøgelsen dækker EU's 27 medlemsstater og er et led i Eurobarometerrunde Den består af barometerspørgsmål, dvs. spørgsmål stillet under tidligere undersøgelser, hvilket sætter os i stand til at måle en eventuel udvikling. Den omfatter også to nye spørgsmål om respondenternes foretrukne informationskilder og de politiske områder eller emner, de ønsker at få flere oplysninger om. 1 Der blev helt nøjagtigt gennemført interview. 3/91

4 Note I rapporten henvises der til landene med deres officielle forkortelser. De anvendte forkortelser er følgende: FORKORTELSER EU-27 Den Europæiske Union - 27 medlemsstater DK Ved ikke BE CZ BG DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Tjekkiet Bulgarien Danmark Tyskland Estonien Grækenland Spanienn Frankrig Irland Italien Cypern Litauen Letland Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige ***** 4/91

5 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" SAMMENDRAG Resultaterne af dette parlameter giver interessante oplysninger om europæernes information og viden om Europa-Parlamentet (EP), deres billede af Parlamentet og den rolle, det efter deres mening bør spille, samt om de værdier, det i første række bør kæmpe for. - Et stort flertal af europæerne (69%) husker, at de for nylig har læst, set eller hørt noget i medierne om Europa-Parlamentet. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til november-december To tredjedele af respondenterne (66%) anfører imidlertid, at de ikke føler sig velinformeret om Europa-Parlamentet. Dette resultat er lidt lavere end for et år siden, nemlig -3 procentpoint. - Næsten syv ud af 10 personer (69%) anvender tv til at holde sig informeret om Europa-Parlamentet. Pressen nævnes af over en tredjedel af respondenterne (35%). Internettet nævnes af 33 % af respondenterne og radioen af 18 %. - Europæerne vil gerne have mere oplysning om meget specifikke (og aktuelle) emner såsom løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen (fire ud af 10 respondenter). Over en tredjedel (36%) er også interesseret i deres rettigheder som EU-borger. Ca. en fjerdedel vil gerne have mere oplysning om forbrugerbeskyttelse (26%) og fremtiden på energiområdet i Den Europæiske Union (EU)(24%). - Hvad angår Parlamentets generelle funktion, er der lidt flere respondenter (43 %, +1 procentpoint), som mener, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter deres politiske tilhørsforhold % (+8 procentpoint) mener, at Europa-Parlamentets beslutninger primært tages på baggrund af det politiske tilhørsforhold, som de pågældende medlemmer af Europa-Parlamentet har. Omtrent den samme andel (36 %, +2 procentpoint) mener, at beslutningerne tages på baggrund af de medlemslandes interesser, hvorfra de pågældende medlemmer af Europa- Parlamentet kommer. - Trods en forbedring af den objektive viden er Europa-Parlamentets image blevet dårligere siden efteråret Lidt over en fjerdedel (26%,-8 procentpoint) af respondenterne synes, at Parlamentet har et positivt image, men et tilsvarende antal synes, at det har et negativt image (+9 procentpoint). Samtidig siger et flertal af de adspurgte, at EP for dem har et neutralt image (45%, +2 procentpoint). 5/91

6 - De positive opfattelser af EP's image har alle tabt terræn sammenlignet med undersøgelsen fra november-december 2010 (EB74.3). Dette vedrører borgernes opfattelse af Parlamentet som "demokratisk","lytter til Europas borgere" eller "dynamisk". Samtidig er beskrivelsen "ikke særlig kendt" uændret, mens "ineffektivt" er gået fire procentpoint frem. - Det store flertal af europæerne (77 %) mener dog, at Europa-Parlamentet spiller en betydningsfuld rolle for det daglige arbejde i EU, en stigning på syv procentpoint i forhold til EB 70 i efteråret Et flertal (45 %) går ind for, at Europa-Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle, selv om dette resultat er syv procentpoint lavere end i undersøgelsen fra efteråret Hvad angår de politikker, som EP bør støtte udviklingen af, prioriterer europæerne bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse højest, hvilket træder klart frem, da det nævnes af 49 % af respondenterne (-2 procentpoint siden april 2011). Det efterfølges af koordinering af finanslov og skattepolitik (37 %, +9 procentpoint), forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden (30 %, -2 procentpoint) og en sikkerheds- og forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser (29 %, +5 procentpoint). - Som det fremgår af undersøgelserne i begyndelsen og slutningen af 2010, vedrører de værdier, som respondenterne ønsker, at Europa-Parlamentet prioriterer højest, offentlige frihedsrettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling: o o o Beskyttelse af menneskerettighederne er endnu en gang den værdi, der nævnes af de fleste respondenter (56 %), selv om den er forrykket med fire procentpoint siden den sidste Eurobarometerundersøgelse om dette emne i efteråret Langt bagefter kommer ligestilling mellem mænd og kvinder, som nævnes af en tredjedel af respondenterne (33 %), et fald på tre procentpoint på et år. Dette efterfølges af ytringsfrihed (32 %), som er gået fire procentpoint ned. - Alle værdierne nævnes faktisk mindre i denne undersøgelse. Færre respondenter har benyttet muligheden for at give op til tre svar end i tidligere undersøgelser. Man kan spørge sig selv, om denne nedgang fald skyldes, at værdierne tillægges mindre betydning på grund af krisen, eller om respondenterne i stedet har valgt at være mere selektive. 6/91

7 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" I. OPLYSNINGER OM EUROPA-PARLAMENTET Før vi behandler europæernes subjektive informationsniveau, gennemgår vi medieerindringen om Europa-Parlamentet i de 27 EU-medlemsstater. 1. EP og medierne [QP1] 2 - Et stort flertal af europæerne husker, at de for nylig har set eller hørt noget om Europa-Parlamentet i medierne - Svaret på spørgsmål QP1 kaster lys over europæernes informationsniveau vedrørende Europa-Parlamentet og giver mulighed for at sammenligne disse nye resultater med resultaterne fra det parlameter, der blev gennemført i november-december Næsten syv ud af 10 europæere (69%) anfører, at de har læst noget i avisen, set noget på internettet eller i fjernsynet, eller hørt noget i radioen om Europa- Parlamentet. Det er 10 procentpoint højere end i november-december 2010 og står i modsætning til de 30 %(-9 procentpoint), som svarer nej, og den ene procent, som ikke besvarer spørgsmålet. Det er det højeste resultat for dette spørgsmål, siden det blev stillet første gang i undersøgelsen fra efteråret 2007 (EB68.1). Det tidligere højeste medieerindringsniveau (62%) blev registreret i Eurobarometer 73.1 fra januar-februar 2010, som blev gennemført seks måneder efter valget til Europa-Parlamentet i juni QP1 Har du for nyligt læst noget i avisen, set noget på internettet eller i fjernsynet, eller hørt noget i radioen om Europa-Parlamentet? Ja, nej, ved ikke. 7/91

8 Forskelle mellem medlemsstaterne I undersøgelsen fra november-december 2010 var der en forskel på 10 procentpoint mellem respondenter fra lande, der blev medlem af EU før 2004 (57%), og respondenter fra lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007 (67%), med hensyn til deres erindring om information om Europa-Parlamentet. Denne forskel er faldet til to procentpoint i denne undersøgelse (henholdsvis 69 % og 67 %), hvor landene fra før 2004 har opnået 12 procentpoint vedrørende dette emne: - Respondenterne anfører oftest, at de for nyligt har hørt eller set noget om Europa-Parlamentet i medierne (EU %), i Finland (87 %), Grækenland (86%) og Nederlandene, Slovenien og Slovakiet (82% i alle tre tilfælde). - Omvendt er de mindst tilbøjelige til at sige, at de har hørt eller set sådanne oplysninger, i Frankrig (51 %), Polen (60 %) og Tjekkiet (63 %). Med hensyn til udviklingen i resultaterne de seneste år kan der for 20 af de 27 medlemsstater konstateres en stigning i ja-svarene. I seks lande er der derimod sket et fald i ja-svarene, og kun i et land, Ungarn, er resultatet uændret. De største stigninger kan konstateres i Det Forenede Kongerige (67%, +18 procentpoint), Tyskland (77%, +14 procentpoint), Italien (65%, +14 procentpoint), Grækenland (86%, +13 procentpoint) og Østrig (70%, +13 procentpoint). De to største fald er sket i Polen (60%,-5 procentpoint) og Portugal (68%,-5 procentpoint). 8/91

9 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" 9/91

10 Sociodemografisk analyse - Ligesom i tidligere undersøgelser er medieerindringen (EU %) en anelse højere hos mænd end hos kvinder: 72 % af mændene siger, at de har læst, set eller hørt noget om Europa-Parlamentet i medierne, sammenlignet med 65 % af kvinderne. - Respondenternes alder påvirker også svarene, da 72 % af de adspurgte i alderen år og 71 % af de adspurgte på 55 år og derover har en vis medieerindring, sammenlignet med 56 % af aldersgruppen år. Det er imidlertid primært de mere "gunstigt stillede" samfundsgrupper, der udsættes for mest information om Europa-Parlamentet: - På dette punkt er der en spredning på 15 procentpoint mellem de højest uddannede respondenter og dem, der gik ud af skolen, da de var 15 år, eller tidligere (henholdsvis 77 % og 62 %). - Det gælder også for 81 % af lederne og 77 % af de selvstændige erhvervsdrivende (mod kun 62 % af de arbejdsløse). - Tilsvarende anfører 73 % af de respondenter, som næsten aldrig har problemer med at betale deres regninger, at de er stødt på sådanne oplysninger (i forhold til 61 % af dem, som for det meste har svært ved betale deres regninger). - Det gælder også for 72 % af de respondenter, som bruger internettet hver dag (i forhold til 64 % af dem, som aldrig bruger det). 10/91

12 2. Informationsniveau vedrørende EP's aktiviteter [QP2] 3 - To tredjedele af europæerne siger, at de stadig er dårligt informeret om Europa-Parlamentets aktiviteter - Som det fremgår af ovenstående, er mediedækningen af Europa-Parlamentet øget blandt EU-befolkningen, og den når nu ud til næsten syv ud af 10 personer. To tredjedele af de adspurgte (66%) føler sig imidlertid ikke velinformeret om Europa-Parlamentet. Dette resultat udgør et lille fald: -3 procentpoint på et år. Næsten en tredjedel af respondenterne (32%, +4 procentpoint) anfører, at de er velinformet, og 2 %(-1 procentpoint) besvarer ikke spørgsmålet. Der er en stor forskel mellem anerkendelsen af Europa-Parlamentets stærkere medietilstedeværelse og følelsen af at være velinformeret om Parlamentet, som stadig kun et mindretal giver udtryk for. 3 QP2 Føler du dig generelt meget velinformeret, forholdsvis velinformeret, ikke særligt velinformeret eller slet ikke velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter? 12/91

13 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Forskelle mellem medlemsstaterne I modsætning til undersøgelsen fra november-december 2010 anfører næsten det samme antal respondenter fra de lande, der blev medlem af EU efter 2004 og 2007, som fra de lande, der blev medlem før 2004, at de er velinformeret (33% og 32 %) og dårligt informerede (64% og 66 %). - De medlemsstater, hvor respondenterne hyppigst mener, at de er velinformeret (EU %), er Litauen (48%), Irland og Luxembourg (begge 45 %) og Malta, Slovenien og Slovakiet (alle 40 %). - Omvendt mener færrest respondenter, at de er velinformeret i Cypern (23 %), Sverige og Spanien (begge 25 %). Den positive udvikling vedrører 19 af de 27 medlemsstater, hvorimod der kan konstateres et fald i de seks andre medlemsstater. Resultaterne er uændrede i to lande. De lande, hvor der er den største stigning i respondenter, der mener, at de er velinformeret, er Det Forenede Kongerige (39%, +11 procentpoint), Nederlandene (39 %, +9 procentpoint), Litauen (48%, +7 procentpoint), Finland (37%, +6 procentpoint), Danmark (36%, +6 procentpoint) og Spanien (25%, +6 procentpoint). Omvendt anfører færre respondenter i Slovakiet (40%,-5 procentpoint), at de er velinformeret, end i november-december 2010, og dette er også tilfældet i Grækenland (27%,-3 procentpoint), Ungarn (30%,-3 procentpoint) og Malta (40%,-3 procentpoint). 13/91

14 14/91

15 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse Den sociodemografiske analyse afslører kun visse forskelle: 1. Betydeligt flere mænd end kvinder anfører, at de er velinformeret om EP: henholdsvis 37 % og 28 %, sammenlignet med 32 % for alle europæere. - Dette er også hyppigere følelsen hos respondenter i alderen år (34 % i forhold til 28 % af aldersgruppen år). Ligesom i forbindelse med det foregående spørgsmål (QP1) om medieerindring er de mere "gunstigt stillede" samfundsgrupper også dem, der opfatter sig som bedst informeret om Europa-Parlamentet: - De omfatter først og fremmest de bedst kvalificerede (40 % i forhold til 23 % af dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år). - Ledere (43 % i forhold til 23 % af de hjemmegående) betragter også sig selv som velinformeret. - Det er også opfattelsen hos respondenter, som næsten aldrig har problemer med at betale deres regninger (37 % i forhold til 22 % af dem, som for det meste har svært ved betale deres regninger). - En større andel af de personer, som bruger internettet hver dag, siger også, at de er velinformeret (37 % i forhold til 26 % af dem, som aldrig bruger det). 15/91

16 16/91

17 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" 3. Foretrukne informationskilder [QP3] 4 - Tv er den informationskilde, der nævnes hyppigst - To tredjedele af europæerne føler sig dårligt informeret om Europa-Parlamentets aktiviteter. Respondenterne blev derfor spurgt om, hvilke kilder de ville bruge, hvis de skulle finde oplysninger om Europa-Parlamentet, og havde mulighed for at give flere svar. Næsten syv ud af 10 personer (69 %) nævner tv. Pressen nævnes af over en tredjedel af de adspurgte (35%). Internettet vælges af 33 % af respondenterne og radioen af 18 %. - Med hensyn til tv nævnes nyheder i tv oftest, af mere end to tredjedele af respondenterne (67 %), sammenlignet med kun 14 % af dem, der nævner andre tv-udsendelser. - Respondenterne nævner også dagblade (32 %) frem for uge- eller månedsmagasiner (7%). - Med hensyn til internettet anvendes nyhedssider oftest (af 26 % af respondenterne), efterfulgt af Europa-Parlamentets hjemmeside (12 %), sociale netværk (3%) og blogs (2%). Diskussioner med familie, venner og kolleger (12 %) er også en måde at få oplysninger på, som uden tvivl er mere uformel, men ikke uvæsentlig. Andre informationskilder er meget mere ubetydelige. De omfatter brochurer, informationsark, og -foldere(anføres af 4 % af respondenterne), konferencer, foredrag og møder (2%), bøger (2%) eller andre kilder, som nævnes spontant (1%). Det skal også bemærkes, at 8 % af respondenterne spontant erklærer, at de ikke er interesseret i eller ikke søger efter den type oplysninger. 4 QP3 Hvis du skulle finde oplysninger om Europa-Parlamentet, hvilke af følgende kilder ville du så anvende? (FLERE SVAR MULIGT): konferencer, foredrag, møder; diskussioner med familie, venner, kolleger; nyheder i tv; andre tv-udsendelser; radio; dagblade; uge- eller månedsmagasiner; nyhedssider; Europa-Parlamentets hjemmeside; blogs; sociale netværk; bøger; brochurer, informationsark, -foldere; andet (LÆS IKKE OP); ikke interesseret i den type oplysninger/søger ikke efter den type oplysninger (LÆS IKKE OP); ved ikke. 17/91

18 TOTAL TELEVISION 69 % TV news 67 % Other shows on TV 14 % TOTAL PRESS 35 % Daily newspapers 32 % Weekly or monthly press 7 % TOTAL INTERNET 33 % News websites 26 % Websites of the European Parliament 12 % Online social networks 3 % Blogs 2 % Radio 18 % Discussions with relatives, friends, colleagues 12 % Brochures, information sheets, leaflets 4 % Conferences, talks, meetings 2 % Books 2 % Other (SPONTANEOUS) 1 % Not interested in this kind of information/ Don't seek such information (SPONTANEOUS) 8 % DK 1 % 18/91

19 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Forskelle mellem medlemsstaterne Der konstateres store forskelle i svarene afhængig af, i hvilken medlemsstat respondenterne bor. Tv nævnes hyppigere i landene i euroområdet (71 % i forhold til 65 % uden for euroområdet) og i de lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007 (72 % i forhold til 68 % i landene fra før 2004). Pressen nævnes hyppigere i landene i euroområdet (41 % i forhold til 24 % uden for euroområdet) og i de lande, der blev medlem af EU før 2004 (38% i forhold til 22 % i de lande, der blev medlem efter 2004). Internettet vælges af 40 % af respondenterne uden for euroområdet (sammenlignet med 30 % i euroområdet). Radioen anvendes mere i landene i euroområdet (21 % i forhold til 14 % uden for euroområdet). - De lande, hvor flest respondenter nævner tv (EU %), er Bulgarien og Østrig (begge 82 %), Slovakiet (81%) og Italien og Ungarn (begge 80 %). Andelen er imidlertid meget lavere i Sverige (50%), Luxembourg (54%) og Letland (55%). - Pressen (EU %) foretrækkes ofte af de adspurgte i Østrig (67 %) og Tyskland (60 %) i modsætning til respondenterne i Polen (13 %), Letland og Rumænien (begge 17 %) og Malta (18 %). - Internettet (EU %) er en kilde, som anvendes i stor udstrækning i de nordlige medlemsstater: i Sverige (76%), Nederlandene (68%) og Danmark (65 %) sammenlignet med 14 % af respondenterne i Portugal, 17 % i Italien og 21 % i Østrig og Cypern. - Radioen (EU %) nævnes hovedsageligt i Irland (35%), Østrig (34%) og Estland (33%). I den anden ende af skalaen anfører kun 6 % af respondenterne i Italien og 9 % i Det Forenede Kongerige og Polen, at de bruger radioen til at få oplysninger om Parlamentet. - Endelig indrømmer flere respondenter i Portugal (19 %), Irland (17 %) og Malta (16 %), at de ikke er interesseret i oplysninger om Europa-Parlamentet (EU-27 8 %). 19/91

20 20/91

22 Sociodemografisk analyse - Stort set søger det samme antal mænd og kvinder oplysninger om Europa- Parlamentet på tv (henholdsvis 68 % og 69 %) og i radioen (19% og 17 %). Flere mænd end kvinder anvender imidlertid pressen (37% og 33 %) og internettet (36% og 31 %). - Alder er en afgørende faktor i denne henseende. De unge respondenter tiltrækkes i meget højere grad af internettet (55% af respondenterne i alderen år i forhold til 16 % af gruppen på 55 år og derover). De ældste respondenter foretrækker tv (75% af gruppen på 55 år og derover i forhold til 56 % af de årige), pressen (40% i forhold til 23 % af de årige) og radioen (21% i forhold til 12 % af de årige). - Det fremgår også, at det at tilhøre en mere "gunstigt stillet" samfundsgruppe indvirker på svaret. De bedst kvalificerede anvender meget oftere internettet (51% i forhold til 9 % af de respondenter, som gik ud af skolen, før de var 16 år), pressen (42% i forhold til 28 %) og radioen (23% i forhold til 15 %). Omvendt foretrækker de dårligst kvalificerede respondenter tv (74% i forhold til 65 % af dem, der fortsatte deres uddannelse, efter de var fyldt 19). Det samme gælder for erhvervsgrupper: 60 % af lederne (sammenlignet med 13 % af pensionisterne) bruger internettet til at søge oplysninger om Europa- Parlamentet, og 46 % vælger pressen (i forhold til 24 % af de arbejdsløse). Tilsvarende bruger 24 % radioen (i forhold til 15 % af de arbejdsløse). - De respondenter, der føler sig velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter, anvender hyppigere hver af de fire informationskilder, end dem, der anfører, at de "ikke er velinformeret". 78 % anvender tv (mod 64 %), 48 % pressen (mod 29 %), 39 % internettet (mod 31 %) og 24 % radioen (mod 15 %). - Logisk nok anvender dem, der bruger internettet hver dag, oftere dette medium til at finde oplysninger om Europa-Parlamentet, end respondenter, som bruger det sjældnere (henholdsvis 57 % og 23 %). 22/91

24 4. Emne eller politisk område, europæerne gerne vil have mere oplysning om [QP13] 5 - Europæerne vil først og fremmest gerne have mere oplysning om løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen - Respondenterne blev bedt om at anføre det emne eller politiske område, som debatteres i Europa-Parlamentet, eller et andet emne i forbindelse med EU, som de gerne vil have mere oplysning om. Interviewerne læste 13 forslag op. Respondenterne blev først bedt om at vælge det emne eller politiske område, som efter deres mening skal prioriteres (QP13a). Derefter blev de bedt om at nævne op til tre andre, som de også mener er vigtige (QP13b). En analyse af alle svar (spørgsmål QP13T), dvs. de aggregerede svar på det første og efterfølgende spørgsmål, giver følgende resultater: - Krisen er stadig det, europæerne er mest optaget af. Fire respondenter ud af 10 vil gerne have mere information om, hvordan EU vil tackle krisen. - Over en tredjedel af respondenterne (36 %) er også interesseret i deres rettigheder som EU-borger. - Ca. en fjerdedel vil gerne have mere oplysning om forbrugerbeskyttelse (26 %) og fremtiden på energiområdet i EU (24 %). De andre emner nævnes af mindre end en fjerdedel af europæerne: o de værdier, der forsvares af EU (ligestilling mellem mænd og kvinder, beskyttelse af menneskerettighederne osv.) (21%) o euroen (21%) o solidaritet med de EU-lande, der er i økonomiske vanskeligheder (20%) o klimaforandringer (18%) o indvandring, fri bevægelighed og asylret (18%) o ændring af den fælles landbrugspolitik (13%) o kreditvurderingsbureauernes rolle (12%) o valg til Europa-Parlamentet (8%) o EU's position efter de demokratiske bevægelser i den arabiske verden (7 %). 5 QP13T Hvilket emne eller politisk område, som debateres i Europa-Parlamentet, eller hvilket andet emne i forbindelse med EU ville du gerne have mere oplysning om? Euroen; løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen (gældsdeling, euroobligationer, EU-afgift på finansielle transaktioner osv.); kreditvurderingsbureauernes rolle; forbrugerbeskyttelse; fremtiden på energiområdet i EU; indvandring, fri bevægelighed og asylret; dine rettigheder som EU-borger; EU's position efter de demokratiske bevægelser i den arabiske verden (det arabiske forår); ændring af den fælles landbrugspolitik; solidaritet med de EU-lande, der er i økonomiske vanskeligheder; valg til Europa-Parlamentet; klimaforandringer; de værdier, der forsvares af EU (ligestilling mellem mænd og kvinder, beskyttelse af menneskerettighederne osv.); andet (LÆS IKKE OP); ingen/ønsker ikke mere oplysning om disse emner (LÆS IKKE OP); ved ikke. 24/91

25 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Tendensen for det første svar er den samme, selv om rækkefølgen er lidt forskellig. De første to emner, der nævnes, er de samme: Løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen, nævnes af 21 % af respondenterne som det første svar, efterfulgt af rettigheder som EU-borger (15%). Euroen kommer ind på tredjepladsen med 8 % af svarene (sammenlignet med 21 %, på femtepladsen, i de aggregerede svar). 25/91

26 Forskelle mellem medlemsstaterne Vi vil nu se på de tre emner, som nævnes af mindst en fjerdedel af respondenterne i de aggregerede svar: - Det emne, der interesserer europæerne mest, nemlig løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen (EU %), er af større interesse for respondenterne i euroområdet (44% i forhold til 31 % uden for euroområdet). De medlemsstater, i hvilke det nævnes hyppigst, er Slovakiet (60 %), Grækenland (55 %), Nederlandene (54 %) og Danmark (53 %), i modsætning til Det Forenede Kongerige (20%) og Portugal (24%). Der er flere, som nævner det andet emne, deres rettigheder som EU-borger (EU %), i Cypern (70 %), som skiller sig klart ud fra de andre lande i denne henseende, og i Bulgarien (48 %), Grækenland (46 %) og Rumænien og Belgien (45 %). Dette er imidlertid i meget mindre grad tilfældet i Ungarn (25 %), Polen (26%) og Østrig (27%). - Forbrugerbeskyttelse (EU %) interesserer flere respondenter i euroområdet (29% i forhold til 21 % uden for euroområdet). Der er flere respondenter, som nævner dette emne, i Cypern (52 %), Bulgarien (41 %) og Frankrig (38 %), sammenlignet med færre end en ud af fem i Sverige og Det Forenede Kongerige (begge 12 %) og Danmark (16%). Med hensyn til andre emner, som nævnes af mindst 20 % af respondenterne på EU-plan, er det værd at lægge mærke til visse forskelle: Fremtiden på energiområdet i EU (EU %) optager primært ungarerne (42 %) og nævnes kun af 10 % i Portugal. Euroen (EU %) er et emne, som særlig interesserer respondenterne i Nederlandene (31 %), i forhold til 9 % i Cypern. Respondenterne i Cypern var imidlertid mest interesseret (50 %) i at få mere oplysning om de værdier, der forsvares af EU (EU %), i forhold til kun 11 % af respondenterne i Letland. Solidaritet med de EU-lande, der er i økonomiske vanskeligheder (EU %), nævnes hovedsageligt i Grækenland (50 %) og i meget mindre grad i Det Forenede Kongerige (9 %). 26/91

28 Sociodemografisk analyse Vedrørende de syv ovennævnte emner, som blev nævnt af mindst en person ud af fem: - Forskellene mellem de mest "gunstigt stillede" befolkningsgrupper og de andre grupper er slående. o o 48 % af de bedst kvalificerede respondenter vil gerne have mere oplysning om løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen (i forhold til 31 % af dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år). De er også mere interesseret i fremtiden på energiområdet i EU (30 % i forhold til 17 % for de dårligst kvalificerede), de værdier, der forsvares af EU (24 % i forhold til 16 %), og solidaritet med de EU-lande, der er i økonomiske vanskeligheder (23 % i forhold til 18 %). Omvendt er de dårligst kvalificerede mest tilbøjelige til at ønske mere oplysning om forbrugerbeskyttelse (28 % af dem, der gik ud af skolen, da de var 19 år eller tidligere, i forhold til 24 % af dem, der fortsatte deres uddannelse ). Ledere er også mere tilbøjelige til at ønske mere oplysning om løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen (50 % i forhold til 33 % for pensionister), om fremtiden på energiområdet i EU (33 % i forhold til 17 % af de hjemmegående) og om de værdier, der forsvares af EU (24 % i forhold til 18 % af pensionisterne). Omvendt er arbejdere (29 %) og pensionister (28 %) mere interesseret i forbrugerbeskyttelse (i forhold til 23 % af lederne). - Mænd er mere tilbøjelige til at søge oplysninger om fremtiden på energiområdet i EU (27% i forhold til 21 %). Kvinder er mere interesseret i de værdier, der forsvares af EU (23% i forhold til 18 %). - Unge arbejdstagere (25-39 år gamle) vælger oftere løsninger på, hvordan krisen skal tackles: 43 % i forhold til 36 % af personerne på 55 år og derover, som er mere interesseret i forbrugerbeskyttelse (28% i forhold til 23 % af de årige). - Blandt de respondenter, der føler sig velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter, vil 45 % (i forhold til 38 % af de "ikke velinformede" respondenter) gerne have mere oplysning om løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen. 28/91

29 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" - 45 % af de respondenter, som ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle (i forhold til 35 % af dem, der foretrækker en mindre betydningsfuld rolle), vil gerne have mere oplysning om, hvordan krisen skal tackles. De er også mere interesserede (henholdsvis 29 % og 24 %) i at få mere oplysning om forbrugerbeskyttelse og deres rettigheder som EU-borger (henholdsvis 40 % og 32 %). - Personer med god objektiv viden om Europa-Parlamentet er mere tilbøjelige (47% i forhold til 29 % af personerne med ringe viden) til at anmode om mere oplysning om løsninger på, hvordan EU skal tackle krisen. De er også mere interesserede (henholdsvis 38 % og 32 %) i oplysninger om deres rettigheder som EU-borger. 29/91

30 30/91

31 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" II. VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET Svarene på en række spørgsmål anvendes til at vurdere europæernes objektive viden om Europa-Parlamentet. 1. Valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet [QP6] 6 - Et relativt flertal af europæerne er klar over, at medlemmerne af Europa- Parlamentet sidder efter politisk tilhørsforhold - Flere respondenter end i november-december 2010 (43%, +1 procentpoint) ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter politisk tilhørsforhold. Mere end en tredjedel (36%,-2 procentpoint) tror, at de sidder efter nationalitet, hvilket er forkert. Ca. en person ud af fem (21%, +1 procentpoint) besvarer ikke spørgsmålet. Andelen af korrekte svar steg med syv procentpoint mellem parlametret i begyndelsen af 2009 og undersøgelsen i begyndelsen af 2010 (43 %) takket være valget til Europa- Parlamentet i juni 2009, som tilsyneladende bidrog til at forbedre europæernes viden herom. 6 QP6 Og mener du, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter? 31/91

32 Forskelle mellem medlemsstaterne Der konstateres meget markante forskelle mellem medlemsstaterne: - Der er flest respondenter i Slovenien (63 %), Belgien og Estland (begge 61 %) og Nederlandene (60 %), som ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter politisk tilhørsforhold (EU %). - Omvendt er der flest respondenter i Slovakiet (63 %), Tjekkiet (61 %) og Grækenland (54 %), som urigtigt tror, at medlemmerne af Europa- Parlamentet sidder efter nationalitet (EU %). - Der var flest respondenter, som ikke besvarede spørgsmålet (EU %), i Tyskland (ved ikke, 29 %), Bulgarien og Det Forenede Kongerige (begge 28 %) og Malta (26 %). De mest markante stigninger i det korrekte svar ses i Slovenien (63%, +5 procentpoint) og Litauen (56%, +5 procentpoint). I modsætning hertil faldt andelen af korrekte svar mest i årets løb i Portugal (43 %, -10 procentpoint). 32/91

34 Sociodemografisk analyse Vedrørende de respondenter, som ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter politisk tilhørsforhold: - Der er en stor forskel på syv procentpoint mellem mænd og kvinder (henholdsvis 47 % og 40 %). Der er dog lige stor sandsynlighed for, at de giver et forkert svar (36%). Flere kvinder end mænd besvarer imidlertid ikke spørgsmålet (24% mod 17 % af mændene). - Her påvirker det også svarene, om respondenterne tilhører en mere "gunstigt stillet" samfundsgruppe. De bedst kvalificerede besvarer oftere spørgsmålet korrekt (47% i forhold til 38 % af de respondenter, som gik ud af skolen, før de var 16 år), og det samme gælder for ledere (46% i forhold til 38 % af de hjemmegående). - Logisk nok fremgår det også, at 49 % af de respondenter, som ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter politisk tilhørsforhold, anfører, at de er velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter (i forhold til 41 % af dem, som oplyser, at de er dårligt informeret). 34/91

36 2. Beslutninger i Europa-Parlamentet [QP7] 7 - Opfattelsen af, at EP's beslutninger tages på baggrund af medlemmernes politiske tilhørsforhold er betydeligt mere udbredt - Spørgsmålet om medlemmernes vedtagelse af beslutninger blev stillet i efteråret 2008 (EB70.1). Tre år senere er der en væsentlig udvikling i svarene. Nu mener 37 % (+8 procentpoint) af respondenterne, at beslutningerne i Europa-Parlamentet tages på baggrund af medlemmernes politiske tilhørsforhold. Mere end en tredjedel (36%, +2 procentpoint) siger imidlertid, at beslutningerne tages på baggrund af de medlemslandes interesser, hvorfra de pågældende medlemmer af Europa- Parlamentet kommer. Yderligere 13 %(-5 procentpoint) anfører spontant, at begge svar er gyldige ("begge"). En person ud af 10 (14%, +5 procentpoint) besvarer ikke spørgsmålet. 7 QP7 Ville du mene, at Europa-Parlamentets beslutninger primært tages.? på baggrund af de medlemslandes interesser, hvorfra de pågældende medlemmer af Europa-Parlamentet kommer; på baggrund af det politiske tilhørsforhold, som de pågældende medlemmer af Europa-Parlamentet har; begge dele (LÆS IKKE OP); ved ikke. 36/91

37 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Forskelle mellem medlemsstaterne Der er særligt markante forskelle mellem respondenterne i de lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007, og de lande, der blev medlem før I de lande, der blev medlem efter 2004/2007, anfører 43 %(i forhold til 34 % i landene fra før 2004), at Europa-Parlamentets beslutninger tages på baggrund af de medlemslandes interesser, hvorfra de pågældende medlemmer af Europa-Parlamentet kommer. Omvendt svarer 34 %, at beslutningerne tages på baggrund af medlemmernes politiske tilhørsforhold (i forhold til 38 % i landene fra før 2004). - Hvad angår dem, der mener, at Europa-Parlamentets beslutninger tages på baggrund af medlemmernes politiske tilhørsforhold (EU %), fremgår det, at der er flere respondenter, som giver dette svar i Slovenien (50 %), Belgien (49%), Sverige og Det Forenede Kongerige (begge 45 %) og Danmark, Finland og Nederlandene (alle 44 %). Omvendt er der færrest, som giver dette svar, i Bulgarien (22%) og Slovakiet (26%). I 24 af de 27 medlemsstater er der sket en stigning i svarene "på baggrund af medlemmernes politiske tilhørsforhold" siden efteråret Denne stigning er særlig stor i Spanien (43%, +22 procentpoint), Litauen (34%, +17 procentpoint), Slovenien (50%, +16 procentpoint), Sverige (45%, +16 procentpoint), Portugal (40%, +15 procentpoint) og Rumænien (35%, +15 procentpoint). Omvendt er der sket et fald på 11 procentpoint (26%) i Slovakiet. - Hvad angår dem, der mener, at beslutningerne tages på baggrund af de medlemslandes interesser, hvorfra de pågældende medlemmer af Europa- Parlamentet kommer (EU %), fremgår det, at der er flere respondenter, som giver dette svar i Slovakiet (60 %), Tjekkiet (57 %), Grækenland (53 %) og Polen (44 %). Langt færre giver dette svar i Spanien (25 %), Portugal (26 %), Irland (27%) og Østrig (28%). Den største opadgående tendens ses i Slovakiet (60 %, +16 procentpoint), Luxembourg (39 %, +11 procentpoint), Tjekkiet (57 %, +9 procentpoint) og Italien (37 %, +8 procentpoint). 37/91

38 38/91

39 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse En analyse af dataene ud fra sociodemografiske variabler kaster mere lys over de befolkningsgrupper, som mener, at beslutningerne i Europa-Parlamentet tages på baggrund af medlemmernes politiske tilhørsforhold. - Mænd er en anelse mere tilbøjelige end kvinder til at mene dette (henholdsvis 39 % og 36 %). - Alderen spiller også en rolle i svarene, da 38 % af respondenterne i aldersgruppen 25 år og derover giver det rigtige svar, i forhold til 34 % af de 15- til 24-årige. - Uddannelsesniveauet er også en afgørende faktor. 40 % af de bedst kvalificerede respondenter mener, at beslutningerne tages på grundlag af medlemmernes politiske tilhørsforhold (i forhold til 35 % af dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år). - De respondenter, som har et negativt billede af Europa-Parlamentet, er mere tilbøjelige til at anføre, at EP's beslutninger tages på grundlag af medlemmernes politiske tilhørsforhold (44 % i forhold til 34 % af dem, som har et positivt billede af EP). - Endelig giver de respondenter, som har en god objektiv viden om Europa- Parlamentet, oftere dette svar (39 % i forhold til 30 % af dem, som har en ringe viden om EP). 39/91

40 40/91

41 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" 3. Generel viden om Europa-Parlamentet [QP8] 8 - Flertallet af europæerne har en god objektiv viden om Europa-Parlamentet - For at vurdere deres viden om Europa-Parlamentet blev europæerne også bedt om at sige, om en række udsagn var rigtige. Disse spørgsmål undersøgte fire områder, som allerede blev undersøgt i foråret 2010 (EB73.1) og foråret 2009 (EB71.1) % af respondenterne (+6 procentpoint i forhold til foråret 2009) mener, at udsagnet om, at den europæiske lovgivning skal godkendes af Europa- Parlamentet og medlemslandene i fællesskab, er rigtigt. Næsten en person ud af fem (19%, +3 procentpoint) anfører imidlertid, at dette udsagn ikke passer, og 22 %(-9 procentpoint) besvarer ikke spørgsmålet. - Hvad angår udsagnet om, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne, anfører 58 % af respondenterne korrekt, at det er rigtigt. Det er et procentpoint mindre end i foråret Mere end en fjerdedel af respondenterne (28%, +3 procentpoint) mener dog, at dette udsagn er forkert, og 14 %(-2 procentpoint) svarer ikke. - Vedrørende udsagnet om, at hvert medlemsland har det samme antal medlemmer i Europa-Parlamentet, anfører 55 % af respondenterne korrekt, at dette er forkert, hvilket er et procentpoint mindre end i foråret Lidt mere end en person ud af fem (21 %, +1 procentpoint) mener dog, at dette er rigtigt, mens næsten en fjerdedel af respondenterne (24 %, stabilt) ikke besvarer spørgsmålet. - Det sidste udsagn vedrører, om EU's budget fastlægges af Europa- Parlamentet og medlemslandene i fællesskab. Et absolut flertal af respondenterne (54%, uændret i forhold til foråret 2009) svarer korrekt, at dette er rigtigt. Næsten to personer ud af 10 (18%, +6 procentpoint) siger imidlertid, at udsagnet er forkert, og næsten en fjerdedel af respondenterne (28%,-6 procentpoint) svarer ikke. 8 QP8 Kan du for hvert af de følgende udsagn om EU fortælle mig, om du mener, at det passer eller ikke passer at: medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne i de enkelte medlemslande; hvert medlemsland har det samme antal medlemmer i Europa-Parlamentet; EU's budget fastlægges af Europa- Parlamentet og medlemslandene i fællesskab; på EU- niveau skal den europæisk lovgivning (direktiver og forordninger) godkendes af Europa-Parlamentet og medlemslandene i fællesskab. 41/91

42 Den gennemsnitlige procentdel af korrekte svar for disse fire udsagn er 57 %. 42/91

43 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Forskelle mellem medlemsstaterne Når resultaterne læses nationalt, fremhæver det visse forskelle, på den ene side mellem lande i euroområdet og lande uden for euroområdet og på den anden side mellem lande, der blev medlem af EU før 2004 og efter 2004/ Der er flere respondenter fra lande uden for euroområdet, som anfører, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne i de enkelte medlemslande (64 % i forhold til 55 % af respondenterne fra lande i euroområdet). - Respondenterne fra lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007, er mere tilbøjelige til at mene, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne i de enkelte medlemslande (72 % i forhold til 54 % af respondenterne fra lande, der blev medlem før 2004). Der er flere respondenter i disse lande, som også anfører, at EU's budget fastlægges af Europa-Parlamentet og medlemslandene i fællesskab (63% i forhold til 52 %), og at den europæiske lovgivning skal godkendes af Europa- Parlamentet og medlemslandene i fællesskab (64% i forhold til 58 %). Vi vil nu se på de forskelle, der er konstateret mellem medlemsstaterne, for hvert korrekt svar fra de adspurgte. - Der er flere personer, som svarer rigtigt på udsagnet om, at den europæiske lovgivning skal godkendes af Europa-Parlamentet og medlemslandene i fællesskab (EU % svarer korrekt "passer") i Ungarn (84%), Slovakiet og Finland (begge 74 %), Grækenland (73%) og Tjekkiet og Tyskland (begge 72 %). I modsætning hertil er der færrest, som svarer rigtigt i Frankrig og Italien (begge 47 %) og Irland (48%). De største stigninger i korrekte svar kan konstateres i Slovakiet (74 %, +19 procentpoint), Ungarn (84 %, +18 procentpoint) og Belgien (70 %, +14 procentpoint). - Hvad angår udsagnet om, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne, er respondenterne mest tilbøjelige til at sige, at dette passer (EU %), i Cypern (89 %), Malta (86 %), Grækenland (85 %) og Bulgarien (81 %). Der er færrest korrekte svar i Frankrig (42 %), Østrig (45 %) og Sverige (49 %). Andelen af korrekte svar er steget mest i Bulgarien (81 %, +9 procentpoint). 43/91

44 - Med hensyn til udsagnet om, at hvert medlemsland har det samme antal medlemmer i Europa-Parlamentet, ved respondenterne i Sverige (83 %), Cypern (82 %), Danmark, Slovenien og Nederlandene (alle 80 %), at dette ikke passer (EU %). Der er færrest respondenter, som svarer rigtigt, i Italien (37 %), Portugal (40 %), Rumænien (44 %) og Spanien (46 %). I Luxembourg (77 %, +10 procentpoint) ses den største stigning i andelen af korrekte svar. - Der er flere respondenter, som giver det rigtige svar ("passer") på udsagnet om, at EU's budget fastlægges af Europa-Parlamentet og medlemslandene i fællesskab (EU %), i Ungarn og Nederlandene (begge 73 %) og Slovakiet (72 %). Omvendt svarer færrest respondenter rigtigt i Italien (43 %) og i Det Forenede Kongerige, Frankrig, Malta og Irland (alle 47 %). Andelen af korrekte svar er steget mest i Slovakiet (72 %, +13 procentpoint) og Polen (69 %, +13 procentpoint). 44/91

45 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse Den europæiske gennemsnitlige andel af de korrekte svar på de fire spørgsmål er 57 %. Disse gennemsnitsresultater blev undersøgt med hensyn til de forskellige sociodemografiske grupper for at få et mere præcist billede af de adspurgtes viden. - Mænd har generelt en højere gennemsnitlig andel af korrekte svar på de fire spørgsmål end kvinder (60 % i forhold til 53 % af kvinderne). - Unge arbejdstagere (25-39 år) er også mere tilbøjelige til at give de korrekte svar: i gennemsnit 59 %, mod 55 % af de årige og personer på 55 år og derover. - Den alder, hvor respondenterne afsluttede deres uddannelse, er afgørende i denne forbindelse: De bedst kvalificerede giver et gennemsnit på 64 % af korrekte svar (mod 48 % af de dårligst kvalificerede). - Der er også en sammenhæng mellem den gennemsnitlige andel af korrekte svar og tilhørsforholdet til en mere gunstigt stillet samfundsgruppe. Ledere giver i gennemsnit 66 % korrekte svar mod 47 % af de hjemmegående. Logisk nok er gennemsnittet af korrekte svar højere, jo mere velinformerede respondenterne er om Europa-Parlamentets aktiviteter. - Velinformerede respondenter giver et gennemsnit på 65 % korrekte svar i forhold til 53 % for "ikke velinformerede" respondenter. Respondenter med et positivt billede af Parlamentet giver et gennemsnit på 66 % korrekte svar (i forhold til 53 % for dem, der har et negativt billede). 45/91

46 III. III. EUROPA-PARLAMENTETS IMAGE OG ROLLE Efter at have analyseret europæernes informationsniveau og viden om Europa- Parlamentet vil vi nu se nærmere på det billede, de har af Parlamentet, og den rolle, det efter deres mening bør spille. 1. Europa-Parlamentets image [QP5 QP4] 9 - Europa-Parlamentets image er blevet forringet - For at forstå det billede, europæerne har af Europa-Parlamentet, bad interviewerne dem om at sige, om det har et positivt eller negativt image. Dette spørgsmål var tidligere blevet stillet i Eurobarometerundersøgelse 70.1 i efteråret Resultaterne viser, at dette image klart er blevet dårligere i de sidste tre år. Godt en fjerdedel (26 %,-8 procentpoint) synes, at Europa-Parlamentet har et positivt image, mens det samme antal respondenter synes, at det har et negativt image (26%, +9 procentpoint). Et flertal af de adspurgte mener imidlertid, at EP har et neutralt image (45 %, +2 procentpoint). 9 QP5 Generelt set, hvilket image har Europa-Parlamentet for dig: et meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt eller meget negativt image? QP4 Kan du, for hvert af følgende ord/udtryk, fortælle mig, om det enten meget godt beskriver, forholdsvis godt beskriver, forholdsvis dårligt beskriver eller meget dårligt beskriver din opfattelse af Europa-Parlamentet? 46/91

47 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Forskelle mellem medlemsstaterne De medlemsstater, hvor flest respondenter synes, at Europa-Parlamentet har et positivt image (EU %), er Bulgarien (55%), Rumænien (45%) og Italien (40%). Det positive image er mindre udbredt i Det Forenede Kongerige (12%), Østrig (17%), Letland (18%) og Frankrig (19%). Det negative image (EU %) er mest udbredt i Det Forenede Kongerige (48%), Østrig (41 %) og Grækenland og Portugal (begge 34 %), i modsætning til Bulgarien (9 %), Polen og Rumænien (begge 11 %) eller Litauen (12%). Hvad angår udviklingen i løbet af tre år, kan det konstateres, at EP's positive image er blevet dårligere i 23 af de 27 medlemsstater. Det har kun vundet terræn i tre lande og er uændret i et land, som er Polen (35%). Respondenternes holdninger er svækket mest i Litauen (28%,-24 procentpoint), Spanien (21%,-23 procentpoint) og Portugal (20%,-22 procentpoint). Holdningerne er forbedret mest i Luxembourg (39%, +6 procentpoint). Europa-Parlamentets negative image har vundet terræn i 26 af de 27 medlemsstater og er uændret i Sverige (21%). Den største stigning er sket i Grækenland (34%, +21 procentpoint), Slovenien (24%, +19 procentpoint) og Portugal (34%, +17 procentpoint). 47/91

48 48/91

49 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse - Det er interessant at se, at flere mænd end kvinder (28% i forhold til 24 %) synes, at Europa-Parlamentet har både et positivt image og et negativt image (27% i forhold til 25 %). 47 % af kvinderne (i forhold til 42 %) siger, at de synes, at Parlamentet har et neutralt image. - Respondenterne i aldersgruppen år er mest tilbøjelige til at have en positiv opfattelse af Europa-Parlamentet (28% i forhold til 25 % af personerne over 39 år). Respondenterne på 55 år og derover er mest tilbøjelige til at have en negativ opfattelse (30% i forhold til 17 % af de årige). Det er mest udbredt at synes, at EP har et neutralt image i den yngste aldersgruppe (51% af de årige mod 41 % af aldersgruppen på 55 år og derover). - Det påvirker også svarene, om man tilhører en mere gunstigt stillet samfundsgruppe. 32 % af de bedst kvalificerede respondenter synes, at Europa-Parlamentet har et positivt image (sammenlignet med 20 % af dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år). Dette er også opfattelsen hos 32 % af de respondenter, som placerer sig selv øverst på den sociale rangstige (mod 21 % af dem, der placerer sig selv nederst). Omvendt synes 32 % af de dårligst kvalificerede (mod 22 % af de bedst kvalificerede), at EP har et negativt image, ligesom 30 % af dem, der placerer sig selv nederst på den sociale rangstige (mod 23 % dem, der placerer sig selv øverst). - Endelig synes 39 % af de respondenter, som er velinformeret om EP's aktiviteter, at det har et positivt image (mod 20 % af dem, som ikke er velinformeret). Omvendt synes færre personer i denne gruppe (23% i forhold til 28 %), at EP har et negativt image. - Tilsvarende synes 35 % af dem, som har en god objektiv viden om Europa- Parlamentet, at det har et positivt image (i forhold til kun 15 % af dem, som har en ringe viden). 49/91

50 Detaljeret opfattelse af Europa-Parlamentet: Europæernes opfattelse af Europa-Parlamentet blev fastlagt nærmere ved at bede respondenterne om at tilkendegive deres holdning til fem beskrivelser af Parlamentet: tre med positive konnotationer (dynamisk, demokratisk og lytter til Europas borgere) og to med negative konnotationer (ikke særlig kendt og ineffektivt). Respondenterne skulle for hvert udsagn sige, om ordet eller udtrykket beskrev deres opfattelse af Europa- Parlamentet godt eller dårligt. 50/91

51 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Når resultaterne for det foregående spørgsmål (QP5) bekræftes, ser vi, at de positive beskrivelser af EP har tabt terræn siden undersøgelsen i november-december 2010 (EB74.3). Beskrivelserne "demokratisk" og "lytter til borgerne" er gået to procentpoint ned (henholdsvis 61 % og 33 %), mens udtrykket "dynamisk" taber et procentpoint (38%). Samtidig er beskrivelsen "ikke særlig kendt" uændret (51 %), mens beskrivelsen "ineffektivt" går fire procentpoint op (42%). Vi vil nu se nærmere på den enkelte beskrivelse og begynde med en analyse af de positive træk: Meningerne om Europa-Parlamentets dynamik er delte. Et relativt flertal af respondenterne (44 %, +2 procentpoint) mener, at dette udtryk beskriver Europa-Parlamentet dårligt, mens 38 %(-1 procentpoint) synes det modsatte. Næsten en person ud af fem (18%,-1 procentpoint) har ingen mening herom. 51/91

52 Forskelle mellem medlemsstaterne Der er en meget stor forskel (19 procentpoint) mellem respondenterne i de lande, der blev medlem af EU før 2004, og respondenterne i de lande, der blev medlem efter 2004/2007. Godt en tredjedel (34%) af de førstnævnte synes, at Europa-Parlamentet bibringer et "dynamisk" image, mens et absolut flertal af de sidstnævnte (53%) deler denne opfattelse. - Der er flest respondenter, som deler denne opfattelse, i Bulgarien (63 %), Slovakiet (57%) og Litauen (56%). - Omvendt er billedet af et dynamisk Europa-Parlament mindst udtalt i Det Forenede Kongerige (20 %), Nederlandene (27 %) og Tyskland (30 %). Det største fald i dette svar ses i Slovakiet (57%,-12 procentpoint). Omvendt er den største stigning konstateret i Polen (53%, +8 procentpoint). Det bør bemærkes, at Polen havde EU-formandskabet på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev gennemført, og at Europa-Parlamentets nuværende formand er polsk 10. Dette kan bidrage til de polske respondenters positive opfattelse. 10 Polen havde formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union fra juli til december Jerzy Buzek har været formand for Europa-Parlamentet fra juli /91

53 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse En undersøgelse af de sociodemografiske variabler med henblik på at fortolke resultaterne kan bidrage til at identificere de befolkningsgrupper, som er mest kritiske over for Europa-Parlamentets dynamiske karakter. - Med hensyn til alder er unge mennesker mest tilbøjelige til at opfatte Europa- Parlamentet som dynamisk: 44 % af de årige har denne opfattelse i forhold til 35 % af respondenterne på 55 år og derover. - De højst uddannede respondenter er mest overbevist: 39 % af dem, der fortsatte deres uddannelse, efter de var fyldt 15 (i forhold til 33 % af dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år). - Hvad angår respondenternes erhvervsgruppe, mener 46 % af de studerende, 42 % af funktionærerne og 40 % af de selvstændige, at Europa-Parlamentet er dynamisk, mod 35 % af lønmodtagerne og pensionisterne. - Der er meget stor forskel mellem svarene fra respondenter, som er velinformeret om EP's aktiviteter, og dem, som ikke er velinformeret: 55 % af de førstnævnte anerkender Parlamentets dynamik sammenlignet med 30 % af dem, som ikke er velinformet og derfor er mere kritiske over for det. 46 % af de respondenter, som kunne tænke dig, at Europa-Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld rolle, synes, at det er dynamisk (mod 28 % af dem, der siger, at det bør spille en mindre betydningsfuld rolle). 53/91

54 Mere end seks ud af 10 europæere beskriver Europa-Parlamentet som "demokratisk" I øjeblikket mener 61 %, at udtrykket "demokratisk" beskriver Europa- Parlamentet godt. Det er den eneste EU-institution, hvis medlemmer vælges ved almindelige direkte valg. Dette gode resultat er dog lavere end i undersøgelsen fra begyndelsen af 2009, og det er to procentpoint lavere end i undersøgelsen fra efteråret Mere end en fjerdedel af respondenterne (27 %, +3 procentpoint) er dog kritiske over for EP, idet de anfører, at det ikke kan beskrives som demokratisk, og 12 % (-1 procentpoint) besvarer ikke spørgsmålet. Forskelle mellem medlemsstaterne Billedet af et demokratisk Europa-Parlament udtrykkes oftere i de lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007, end i landene fra før 2004 (henholdsvis 69 % og 59 %). - Respondenterne i Bulgarien og Polen (begge 73 %) og i Tyskland, Luxembourg og Slovakiet (alle 72 %) er mere tilbøjelige til at mene, at EP er en demokratisk institution. - Omvendt er de mest skeptiske i denne henseende de adspurgte i Det Forenede Kongerige (39 %), Portugal (41 %) og Grækenland (46 %). Med hensyn til udviklingen er der et meget stærkt fald i andelen af personer, som anfører, at EP er en demokratisk institution i Portugal (41%,-18 procentpoint) og i mindre grad i Slovakiet (72%,-10 procentpoint), Østrig (56%,-9 procentpoint) og Irland (52%,-9 procentpoint). Omvendt er den mest markante stigning sket i Cypern: 60 %, +6 procentpoint. 54/91

55 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse - Som det fremgik af analysen af de tidligere spørgsmål om europæernes informationsniveau (QP1, QP2 og QP3), er de mest gunstigt stillede samfundsgrupper bedst informeret om Europa-Parlamentet. Det er derfor logisk, at de er mest tilbøjelige til at vide, at EP er en institution, der fungerer demokratisk. Ledere er langt mere tilbøjelige til at svare, at EP er en demokratisk institution: 73 % i forhold til 55 % af de arbejdsløse. Tilsvarende er 69 % af de bedst kvalificerede respondenter af denne opfattelse, mod 51 % af dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år. - Dette er også oftere tilfældet med de årige (65 % i forhold til 57 % af personerne på 55 år og derover). - Det er også ret logisk opfattelsen hos personer, som er velinformeret om Europa-Parlamentet (72 % i forhold til 56 % af dem, som anfører, at de er dårligt informeret). - Tilsvarende er de respondenter, som kunne tænke sig, at Europa- Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld rolle, mere tilbøjelige til at sige, at det er en demokratisk institution (69 % mod 48 % af dem, der siger, at det bør spille en mindre betydningsfuld rolle). 55/91

56 Over halvdelen af europæerne mener ikke, at Europa-Parlamentet lytter til borgerne Når respondenterne bliver spurgt om, hvorvidt udtrykket "lytter til borgerne" beskriver deres opfattelse af Europa-Parlamentet nøjagtigt, svarer kun en tredjedel positivt (33 %), hvilket er et fald på to procentpoint siden efteråret 2010 og syv procentpoint siden EB71.1 i begyndelsen af Kun 3 % siger, at udtrykket svarer "meget godt" til EP. Omvendt mener et absolut flertal af respondenterne (54 %) ikke, at dette udtryk er passende, hvilket er en stigning på fire procentpoint på et år. De respondenter, som ikke besvarer spørgsmålet, udgør 13 % (-2 procentpoint) af befolkningen. Forskelle mellem medlemsstaterne Også her er der en meget stor forskel (21 procentpoint) mellem respondenterne i de lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007, og respondenterne i de lande, der blev medlem før % af de førstnævnte (mod 28 % af de sidstnævnte) mener, at EP er en institution, der lytter til borgerne. Denne forskel gælder også, omend i mindre omfang, for de respondenter, der bor uden for euroområdet (39%), og dem, der bor i lande i euroområdet (29%). - De lande, hvor flest respondenter har den opfattelse, at EP lytter til borgerne, er Ungarn (57%), Slovakiet og Litauen (begge 53 %) og Bulgarien, Cypern, Malta og Polen (51% i alle fire lande). - De mest kritiske respondenter er de adspurgte i Frankrig (22 %) og Det Forenede Kongerige og Tyskland (begge 24 %). Den største stigning ses i Cypern (51 %, +8 procentpoint) og det største fald i Irland (28 %, -16 procentpoint). 56/91

57 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse - I lighed med de ovenfor nævnte beskrivelser er de mest gunstigt stillede samfundsgrupper mest tilbøjelige til at svare, at EP er en institution, der "lytter til borgerne". 36 % af de bedst kvalificerede respondenter (mod 25 % af de dårligst kvalificerede) giver udtryk for denne opfattelse ligesom 36 % af lederne og 37 % af funktionærerne, mod 27 % af de arbejdsløse. - Dette er også de yngste respondenters opfattelse: 39 % af aldersgruppen år mod 30 % de 55-årige og derover. - Tilsvarende mener personer, som er velinformeret om EP, at det lytter til borgerne (45 % mod 27 % af dem, som siger, at de er dårligt informeret). - Denne opfattelse deles af dem, der har en god objektiv viden om Europa- Parlamentet: 44 % mod 22 % af respondenterne med en ringe viden. 57/91

58 Negative træk Halvdelen af europæerne mener i dag stadig ikke, at Europa-Parlamentet er "særlig kendt" Over halvdelen af respondenterne (51 %) siger, at Parlamentet ikke er "særlig kendt", mens 41 % er af den modsatte opfattelse, og 8 % ikke besvarer spørgsmålet. Disse resultater er uændrede siden EB74.3 i efteråret Forskelle mellem medlemsstaterne Respondenterne i euroområdet er mest kritiske over for Europa-Parlamentet (54% i forhold til 47 % uden for euroområdet), og i de lande, der blev medlem af EU før 2004 (54% i forhold til 43 % i landene fra efter 2004/2007). - Respondenterne i Nederlandene og Ungarn (begge 61 %) og Belgien og Danmark (begge 60 %) er mest tilbøjelige til at mene, at Europa-Parlamentet ikke er særlig kendt. - Omvendt anfører respondenterne i Malta (17 %), Cypern (18 %), Litauen (20 %) og Portugal (23 %), at beskrivelsen "ikke særlig kendt" ikke passer på EP. De respondenter, hvis mening har udviklet sig mest positivt (dem, der mener, at beskrivelsen "ikke særlig kendt" ikke passer på EP) findes primært i Slovenien (49%, +9 procentpoint) og Spanien (58%, +6 procentpoint). Omvendt ses den største negative udvikling i Finland (57%,-7 procentpoint), Det Forenede Kongerige (49%,-5 procentpoint) og Bulgarien (43%,-4 procentpoint) og Letland (54%,-4 procentpoint). 58/91

59 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse - De respondenter, der er mest kritiske over for Europa-Parlamentet (og mest tilbøjelige til at sige, at det ikke er særlig kendt) tilhører de mest gunstigt stillede samfundsgrupper (der som beskrevet ovenfor også er bedst informeret om Parlamentet). Det er hovedsageligt personer, der fortsatte deres uddannelse, efter de var fyldt 19 (55% mod 50 % af dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år) og ledere (57% mod 50 % af arbejderne og de hjemmegående). - Respondenter i aldersgruppen år deler også denne opfattelse (54 % mod 46 % af aldersgruppen år). - Endelig er denne opfattelse mere udtalt, når respondenten er dårligt informeret om EP (56 % mod 45 % af de velinformerede). 59/91

60 Europæernes mening er meget delt med hensyn til beskrivelsen "ineffektivt" Resultaterne for dette spørgsmål er meget blandede, men holdningen i undersøgelsen fra efteråret 2010 er nu blevet vendt. For et år siden mente 40 % af respondenterne, at udtrykket "ineffektivt" beskrev EP dårligt, og 38 % mente det modsatte. I dag mener størstedelen (42 %) af respondenterne, at udtrykket "ineffektivt" beskriver Parlamentet godt, mens 39 % ikke er enig i, at dette udtryk beskriver Europa-Parlamentet godt. Andelen af personer, som ikke besvarer spørgsmålet er 19 % (-3 procentpoint), hvilket fortsat viser, at respondenterne har svært ved at give udtryk for en holdning til dette emne. Forskelle mellem medlemsstaterne Der er en forskel på 14 procentpoint mellem de lande, der blev medlem af EU før 2004 (44 %) og efter 2004/2007 (30 %), med hensyn til de andele, som mener, at EP kan beskrives som "ineffektivt". - Respondenterne i Sverige og Nederlandene (begge 59 %) og i Det Forenede Kongerige (53 %) er mest tilbøjelige til at anføre, at Europa-Parlamentet er ineffektivt. - Omvendt har færre respondenter denne opfattelse i Bulgarien (12 %), Malta (15 %) og Rumænien (21 %). Den mest markante positive udvikling i årets løb er konstateret i Irland (40 %, +17 procentpoint). 60/91

62 Sociodemografisk analyse Når resultaterne fortolkes i lyset af de forskellige sociodemografiske variabler, bidrager det til at fremhæve visse vigtige forskelle. - Vi kan konstatere, at flere mænd end kvinder opfatter Europa-Parlamentet som ineffektivt (44 % af mændene mod 39 % af kvinderne). - Alder er også en afgørende faktor, da der er en spredning på 10 procentpoint mellem aldersgruppen år og den yngste aldersgruppe: 44 % af de førstnævnte opfatter EP som ineffektivt (mod 34 % af personerne i aldersgruppen år). - Uddannelsesniveauet viser, at de bedst kvalificerede både er mest kritisk over for Parlamentet og mest tilbøjelige til at mene, at det er effektivt. 44 % af de respondenter, der fortsatte deres uddannelse, efter de var fyldt 19 år, mener, at EP er ineffektivt (mod 41 % dem, som gik ud af skolen, før de var 16 år). 43 % af denne gruppe mener imidlertid også, at udtrykket "ineffektivt" beskriver EP dårligt (mod 32 % af den sidstnævnte gruppe). - Endelig mener 49 % af respondenterne med en god objektiv viden om EP, at udtrykket "ineffektivt" beskriver EP dårligt (og derfor synes, at det er effektivt), mod 29 % af dem, der ikke har en god objektiv viden. 62/91

64 2. Europa-Parlamentets rolle [QP9 og QP10] 11 For at identificere opfattelserne af Europa-Parlamentets rolle spurgte interviewerne respondenterne, om Europa-Parlamentet efter deres mening spiller en betydningsfuld rolle for det daglige arbejde i EU. De blev derefter bedt om at sige, om de mener, at Europa-Parlamentet bør spille en mere betydningsfuld eller ej. - Det store flertal af europæerne mener, at Europa-Parlamentet spiller en betydningsfuld rolle for det daglige arbejde i EU - 77 % af respondenterne anfører, at EP spiller en betydningsfuld rolle, hvilket er en stigning på syv procentpoint siden EB70.1 fra efteråret Omvendt er 17 % af respondenterne (uændret) uenige og mener ikke, at Parlamentet spiller en betydningsfuld rolle. 6 %(-7 procentpoint) besvarer ikke spørgsmålet. 11 QP9 Efter din mening, er den rolle, som Europa-Parlamentet spiller for det daglige arbejde i EU så...? meget betydningsfuld, betydningsfuld, ikke særlig betydningsfuld, overhovedet ikke betydningsfuld, ved ikke. QP10 Kunne du personligt godt tænke dig, at Europa-Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld eller mindre betydningsfuld rolle, end det gør i dag? Mere betydningsfuld rolle, mindre betydningsfuld rolle, den samme som i dag (LÆS IKKE OP), ved ikke. 64/91

65 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Forskelle mellem medlemsstaterne Resultaterne viser, at respondenterne i lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007, er mere tilbøjelige til at anerkende den betydningsfulde rolle, Europa-Parlamentet spiller for det daglige arbejde i EU, end respondenterne i lande fra før 2004 (henholdsvis 84 % og 74 %). - De medlemsstater, hvor flest respondenter anerkender denne rolle (EU %), er Slovakiet (91 %), Ungarn (89 %), Cypern (87 %) og Luxembourg, Polen, Sverige og Slovenien (alle 86 %). - Respondenterne i Det Forenede Kongerige (65 %), Østrig (66 %) og Spanien (67 %) er mindst tilbøjelige til at anerkende, at EP spiller en betydningsfuld rolle. Udviklingen er positiv i 24 af de 27 medlemsstater, resultatet er uændret i to lande, og udviklingen er negativ i ét land, som er Spanien (67 %, -4 procentpoint). De største stigninger i de andele, som anerkender EP's rolle, er konstateret i Danmark (78 %, +14 procentpoint), Det Forenede Kongerige (65 %, +13 procentpoint), Ungarn (89 %, +11 procentpoint) og Italien (78 %, +11 procentpoint). 65/91

66 66/91

67 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Sociodemografisk analyse - Betydningen af den rolle, Europa-Parlamentet spiller i EU, er mest indlysende for respondenterne i aldersgruppen år (80 % i forhold til 71 % af personerne på 55 år og derover). - Svaret hænger også sammen med uddannelsesniveauet. Respondenter med de højeste kvalifikationer er mere tilbøjelige til at opfatte Parlamentets rolle som betydningsfuld end personer, som gik ud af skolen, før de var 16 år (82% mod 67 %). - Tilsvarende deler ledere denne opfattelse: 83 % mod 71 % af pensionisterne. - Endelig er der en stor forskel på 32 procentpoint mellem de respondenter, der har et positivt billede af EP, og dem, der har et negativt billede. Af de førstnævnte siger 93 %, at det spiller en betydningsfuld rolle for det daglige arbejde i EU (sammenlignet med 61 % af de sidstnævnte). Jo mere positivt respondenterne opfatter Parlamentet, i jo højere grad mener de, at det spiller en betydningsfuld rolle. 67/91

68 68/91

69 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" - Et flertal af europæerne kunne godt tænke dig, at Europa-Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld rolle, end det gør i dag - Trods de modstridende resultater med hensyn til Europa-Parlamentets image hos europæerne går et flertal stadig ind for en styrkelse af dets rolle. Det er opfattelsen hos 45 % af respondenterne, selv om dette resultat er et fald på syv procentpoint siden undersøgelsen i efteråret To et halvt år efter det sidste valg til Europa-Parlamentet ser respondenterne ud til at være mindre bevidst om betydningen af Parlamentets rolle. Omvendt har en person ud af fem (20%, -2 procentpoint) den modsatte opfattelse. Det er værd at bemærke, at ønsket om, at EP skal spille en mindre betydningsfuld rolle, er blevet mindre for første gang siden EB68.1-undersøgelsen i efteråret Endelig anfører næsten en fjerdedel af europæerne (24 %, +8 procentpoint) spontant, at denne rolle bør forblive den samme som i dag. Mere end en person ud af 10 (11%, +1 procentpoint) besvarer ikke spørgsmålet. 69/91

70 Forskelle mellem medlemsstaterne Når vi ser ud over det europæiske gennemsnit på 45 %, der går ind for, at Europa- Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle, kan der konstateres visse væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne. De mest slående forskelle vedrører respondenterne i euroområdet, hvor mange flere respondenter ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle, end i landene uden for euroområdet (henholdsvis 48 % og 39 %). Dette er også opfattelsen, omend i mindre grad, hos de adspurgte i de lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007 (50% i forhold til 44 % i landene fra før 2004). - Der er flere respondenter, som går ind for, at Europa-Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle (EU %), i Cypern (73 %), Spanien (62 %) og Rumænien (60%). - Omvendt er der flere respondenter i Danmark (38 %), Det Forenede Kongerige (36 %) og Nederlandene og Sverige (begge 30 %), som ønsker, at Europa- Parlamentet skal spille en mindre betydningsfuld rolle (EU %). - De respondenter, som ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en uændret rolle (EU %), findes i Irland (37 %), Bulgarien (34 %) og Østrig og Italien (begge 33 %). Den største nedadgående tendens i svaret "en mere betydningsfuld rolle" ses i Italien (41 %, -16 procentpoint), Ungarn (45 %, -16 procentpoint), Grækenland (57 %, -15 procentpoint) og Belgien (52%,-13 procentpoint). For det modsatte svar ("en mindre betydningsfuld rolle") ses de største stigninger i Ungarn (21 %, + 8 procentpoint), Litauen (14%, +5 procentpoint), Grækenland (16 %, +5 procentpoint) og Spanien (9%, +5 procentpoint). 70/91

72 Sociodemografisk analyse - I Eurobarometermålingen fra efteråret 2010 (EB74.3) var de arbejdsløse og de selvstændige mest tilbøjelige til at ønske, at Europa-Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle. Disse resultater har udviklet sig en anelse. Ledere og de selvstændige giver oftere udtryk for dette synspunkt i den nuværende undersøgelse (49% i begge tilfælde sammenlignet med 43 % af de hjemmegående). - Dette er også opfattelsen hos et absolut flertal af de bedst kvalificerede (51 % mod 40 % af de dårligst kvalificerede). - Mænd giver også hyppigere udtryk for denne opfattelse end kvinder (47 % mod 43 %). - Respondenterne i aldersgruppen år (47 % i forhold til 44 % af de andre aldersgrupper) er også i højere grad overbevist om, at Europa-Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle. - Endelig er der særlig stor forskel mellem de respondenter, som har et positivt billede af Europa-Parlamentet (59% ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en mere betydningsfuld rolle, end det gør i dag), og dem, der har et negativt billede af Parlamentet (38%). 72/91

73 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" - 73/91

74 IV. EUROPA-PARLAMENTETS PRIORITETER OG VÆRDIER 1. Politikker, der skal prioriteres højest [QP11] 12 - Et flertal af europæere mener stadig, at bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse bør have førsteprioritet - I en tid med vedvarende økonomisk og social krise var det interessant endnu en gang at spørge europæerne om deres forventninger til Europa-Parlamentets politiske prioriteringer. Respondenterne blev først bedt om, ud af 12 områder, at vælge det politiske område, som efter deres mening bør prioriteres højest (QP11a). De fik kun lov til at give et enkelt svar. Respondenterne skulle dernæst nævne yderligere højst tre politiske områder, som efter deres mening også var vigtige (QP11b). QP11a (højeste prioritet): Bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse ligger stadigvæk på førstepladsen. Hvis vi kun analyserer det vigtigste politiske område, europæerne nævner, ligger bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse klart på førstepladsen. Det nævnes af 21 % af respondenterne, hvilket er et fald på tre procentpoint i forhold til Eurobarometermålingen (EB75.2) i foråret På andenpladsen, valgt af 17 % af respondenterne, kommer koordinering af finanslov og skattepolitik. En sikkerheds- og forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser, kommer ind på tredjepladsen (10%). 12 QP11 Europa-Parlamentet støtter udviklingen af bestemte politikker på EU-plan. Hvilke politiske områder bør efter din mening prioriteres højest? Som førsteprioritet? (ROTER). Og dernæst? (ROTERES MAX. 3 SVAR); I ALT: en udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én røst på den internationale scene; en sikkerheds- og forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser; kampen mod klimaforandringer; en fælles energipolitik med henblik på at sikre EU's energimæssige uafhængighed; forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden; en landbrugspolitik, der er miljøvenlig og med til at skabe global fødevarebalance; kampen mod terrorisme med respekt for den enkeltes frihed; koordinering af finanslov og skattepolitik; en politik inden for forskning og udvikling, der sikrer konkurrencedygtighed og nyskabelse; en sikring af den europæiske samfundsmodel; bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse; en indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene; andet (LÆS IKKE OP); ingen (LÆS IKKE OP); ved ikke. 74/91

75 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Derefter kommer de følgende ni andre politikker, som hver får under 9 % af svarene: - En udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én røst på den internationale scene (8%). - Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden (7%). - Kampen mod klimaforandringer (6%). - En landbrugspolitik, der er miljøvenlig og med til at skabe global fødevarebalance (5%). - En indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene (5 %). - Kampen mod terrorisme med respekt for den enkeltes frihed (5%). - En fælles energipolitik med henblik på at sikre EU's energimæssige uafhængighed (4%). - En sikring af den europæiske samfundsmodel (4%). - En politik inden for forskning og udvikling, der sikrer konkurrencedygtighed og nyskabelse (3%). QP11T (højeste prioritet og dernæst): Bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse nævnes af næsten halvdelen af europæerne efterfulgt af koordinering af finanslov og skattepolitik. Når vi ser på de samlede svar, dvs. de aggregerede svar, er rangordningen en anelse forskellig fra den rangordning, der opnås for det først afgivne svar (spørgsmål QP11a). Det politiske område, der nævnes hyppigst, er stadig bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse (49 %), selv om det har mistet to procentpoint siden efteråret 2011 EB75.2. Dernæst kommer koordinering af finanslov og skattepolitik (37%), som stiger ni procentpoint sammenlignet med foråret 2011, og bevæger sig fra tredje- til andenpladsen. Dernæst kommer forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden (30 %), som mister to procentpoint og går ned fra anden- til tredjepladsen. En sikkerheds- og forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser, kommer ind på fjerdepladsen (29 %, +5 procentpoint). Dernæst kommer fire forslag, som hver nævnes af 22 % af respondenterne: en fælles energipolitik med henblik på at sikre EU's energimæssige uafhængighed (-1 procentpoint), kampen mod klimaforandringer (-4 procentpoint), en landbrugspolitik, der er miljøvenlig og med til at skabe global fødevarebalance 75/91

76 (-3 procentpoint) og kampen mod terrorisme med respekt for den enkeltes frihed (-3 procentpoint). De næste fire politikker ser ud til at interessere respondenterne mindst, da de alle kun nævnes af en person ud af fem: en udenrigspolitik, der gør det muligt for EU at tale med én røst på den internationale scene (21%, +5 procentpoint), en indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene (19 %,-4 procentpoint), og en politik inden for forskning og udvikling, der sikrer konkurrencedygtighed og nyskabelse (14%, +1 procentpoint) og en sikring af den europæiske samfundsmodel (14%, +2 procentpoint). Med hensyn til udvikling kan det konstateres, at to af EU's eksterne politikker har vundet terræn siden undersøgelsen i april Det er udenrigspolitikken og sikkerheds- og forsvarspolitikken. I modsætning hertil har politiske områder, som ikke direkte vedrører den nuværende krise, fået mindre støtte, i nogle tilfælde i stort omfang. Det gælder kampen mod klimaforandringer, landbrugspolitikken, kampen mod terrorisme og indvandringspolitikken. 76/91

78 Forskelle mellem medlemsstaterne Vores analyse fokuserer her på de aggregerede svar, særlig på de fire politiske områder, der nævnes oftest (af mindst en fjerdedel af respondenterne). - Respondenterne i Grækenland (73 %), som er meget hårdt ramt af krisen, efterfulgt af Portugal (66 %) og Finland (60%), er mest tilbøjelige til at anføre, at bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse (EU %) bør prioriteres højest. Omvendt er respondenterne i Italien (33 %), Malta (37 %) og Det Forenede Kongerige (41%) mindst optaget af dette emne. Meningerne har udviklet sig mest positivt på dette punkt siden foråret 2011 (dvs. at respondenterne nævner dette emne oftere) i Nederlandene (47 %, +9 procentpoint) og Grækenland (73%, +4 procentpoint). Meningerne har udviklet sig mest negativt i Rumænien (42 %, -14 procentpoint), Litauen (57%,-12 procentpoint) og Polen (49%,-9 procentpoint). - Koordinering af finanslov og skattepolitik (EU %) nævnes langt hyppigere i landene i euroområdet (42% mod 28 % uden for euroområdet). Dette er også tilfældet, omend i mindre grad, i de lande, der blev medlem af EU før 2004 (38% i forhold til 32 % i de lande, der blev medlem efter 2004/2007). Denne politik nævnes hyppigst i Litauen (58 %), Tyskland (53 %), Estland (52 %) og Nederlandene (51 %) og mindst i Danmark (12 %), Malta (16 %) og Rumænien (22 %). Det antal gange, denne politik blev nævnt, steg mest i Nederlandene (51 %, +20 procentpoint), Tyskland (53 %, +17 procentpoint) og Italien (39 %, +15 procentpoint). Det faldt kun en anelse i to lande, nemlig Letland (46 %, -2 procentpoint) og Rumænien (22 %, -1 procentpoint). - Det tredje politiske område, som efter europæernes mening skal prioriteres højest, forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden (EU %), nævnes ofte af respondenterne i Cypern (55 %), Grækenland (40 %) og Belgien, Bulgarien og Malta (38 % i alle tre lande). Det nævnes mindst hyppigt i Det Forenede Kongerige og Sverige (begge 20 %) og i Ungarn (22 %). Den største nedadgående tendens for dette politiske område ses i Irland (35 %, - 13 procentpoint) og Bulgarien (38 %, -10 procentpoint), hvorimod den største opadgående tendens ses i Sverige (20 %, +5 procentpoint). 78/91

79 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" - For det fjerde nævnes en sikkerheds- og forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser (EU %), oftere i de lande, der blev medlem af EU efter 2004/2007, end i landene fra før 2004 (34 % mod 27 %). Respondenterne i Rumænien (49 %), Cypern (48 %), Italien (45 %) og Luxembourg (38 %) er mere optaget af dette, og det er af mindst interesse i Det Forenede Kongerige (18%) og Portugal (19%). Den største udvikling er registreret i Cypern (48 %, +13 procentpoint), Rumænien (49%, +11 procentpoint) og Italien (45%, +10 procentpoint). 79/91

80 Sociodemografisk analyse Hvis vi fokuserer på de fire politiske områder, som oftest nævnes af europæerne, og analyserer resultaterne ud fra sociodemografiske grupper, kan følgende konstateres: - Bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse (EU %): o Dette emne er vigtigere for kvinder end for mænd (51 % i forhold til 46 %). o På den anden side nævner alle aldersgrupper det i stort set samme omfang. o De mest sårbare samfundsgrupper, og derfor de mest berørte grupper, er mere tilbøjelige til at nævne fattigdom og social udelukkelse. Dette gælder for 57 % af de arbejdsløse (i forhold til 43 % af funktionærerne og de selvstændige) og for de respondenter, som gik ud af skolen, før de var 16 år (53% sammenlignet med 44 % af de bedst kvalificerede). - Koordinering af finanslov og skattepolitik (EU %): o o Mænd er mere optaget af dette politiske område end kvinder: 40 % mod 35 %. Respondenternes alder spiller også ind, idet unge arbejdstagere oftere nævner dette område (39 % af de årige mod 35 % af de årige og aldersgruppen på 55 år og derover). o I modsætning til det første politiske område, der nævnes, er respondenterne i de mest gunstigt stillede samfundsgrupper mest tilbøjelige til at nævne dette politiske område. Dette gælder for 46 % af lederne (mod 32 % for de hjemmegående) og 43 % af de bedst kvalificerede respondenter (mod 32 % af de dårligst kvalificerede). o Endelig er det også opfattelsen hos respondenter med en god objektiv viden om EP (44 % mod 27 % af personerne med ringe viden). 80/91

81 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" - Forbedring af beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden (EU %): o Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at nævne dette politiske område (nævnes af henholdsvis 32 % og 27 %). o Det er imidlertid ikke muligt at differentiere svarene ud fra aldersgruppe. Dette politiske område nævnes af 30 % af respondenterne i alderen år og personerne på 55 år og derover, og af 29 % af de årige. o Ligesom det var tilfældet for bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse, er de mest sårbare samfundsgrupper mere tilbøjelige til at nævne dette politiske område: 31 % af de respondenter, der gik ud af skolen, da de var 19 år eller tidligere (mod 27 % af de bedre kvalificerede), og 34 % af de hjemmegående (i forhold til 23 % af lederne). - Hvad angår en sikkerheds- og forsvarspolitik, der gør EU i stand til at tackle internationale kriser (EU %), er der ingen markante forskelle mellem de sociodemografiske grupper. o Dog er de bedst kvalificerede respondenter mere tilbøjelige til at støtte dette politiske område: 30 % i forhold til 25 % af de dårligst kvalificerede. o Dette gælder også, omend i lidt højere grad, for funktionærer (34 %), end for de arbejdsløse (25 %). 81/91

82 82/91

83 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Værdier, som Europa-Parlamentet bør kæmpe for at få øverst på dagsordenen [QP12] 13 Europa-Parlamentet er som den eneste europæiske institution, hvis medlemmer vælges ved almindelige direkte valg, et symbol på demokrati og dialog. Europæerne blev spurgt om, hvilke grundlæggende værdier Europa-Parlamentet bør kæmpe for. De blev ved besvarelsen af dette spørgsmål bedt om at vælge højst tre ud af otte foreslåede værdier. Værdiernes rangorden er næsten den samme som ved undersøgelserne i efteråret 2010 (EB74.3) og begyndelsen af 2010 (EB73.1) med kun små ændringer i resultaterne. De værdier, som europæerne prioriterer højest, er værdier vedrørende offentlige frihedsrettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling. - Beskyttelse af menneskerettighederne er endnu en gang den værdi, som nævnes hyppigst af respondenterne. Flertallet (56 %) anfører, at Europa- Parlamentet bør kæmpe for at få den øverst på dagsordenen, selv om dette resultat er fire procentpoint lavere end i den tidligere Eurobarometermåling om emnet i efteråret Langt bagefter kommer ligestilling mellem mænd og kvinder, som nævnes af en tredjedel af respondenterne (33 %), hvilket er en tilbagegang på tre procentpoint på et år. 13 QP12 Hvilke af følgende værdier burde Europa-Parlamentet, efter din mening, kæmpe for at få øverst på dagsordenen? (ROTÉR - MAX. 3 SVAR): ligestilling mellem mænd og kvinder; beskyttelsen af minoritetsgrupper; dialog mellem kulturer og religioner; solidaritet EU-medlemslandene imellem; solidaritet mellem EU og verdens fattige lande; beskyttelse af menneskerettighederne; ytringsfriheden; afskaffelse af dødsstraf over hele verden; andet (LÆS IKKE OP); ingen af disse (LÆS IKKE OP); ved ikke. 83/91

84 - Dernæst kommer ytringsfrihed (32 %), hvilket er et fald på fire procentpoint. - Umiddelbart efter kommer solidaritet EU-medlemslandene imellem (31 %, -4 procentpoint). - Solidaritet mellem EU og verdens fattige lande nævnes af en fjerdedel af respondenterne (25 %, uændret). De følgende to svar nævnes af henholdsvis en person ud af fem og lidt mindre: - Dialog mellem kulturer og religioner (20 %, -2 procentpoint) - Beskyttelsen af minoritetsgrupper (19 %, -3 procentpoint) - Den sidste værdi, afskaffelse af dødsstraf over hele verden, nævnes af 12 % (-4 procentpoint) af respondenterne. En analyse af udviklingen viser, at de fleste værdier har tabt terræn eller har været stabile siden november Respondenterne har dermed været mere selektive i deres svar end i den tidligere undersøgelse. Det fremgår ikke klart, om dette skyldes, at de tillægger disse værdier mindre betydning generelt i forbindelse med krisen, eller om det er, fordi der fokuseres mere specifikt på nogle af disse værdier på bekostning af andre. 84/91

85 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" Forskelle mellem medlemsstaterne Som ved de sidste tre Eurobarometerundersøgelser (i begyndelsen af 2009 (EB71.1), begyndelsen af 2010 (EB73.1) og slutningen af 2010 (EB74.3)) afslører en landespecifik analyse af resultaterne en række forskelle mellem medlemsstaterne, særlig med hensyn til datoen for tiltrædelse af EU. - Respondenterne i de lande, der blev medlem i 2004/2007, er mere tilbøjelige end de lande, der blev medlem før 2004, til at støtte solidaritet EUmedlemslandene imellem (henholdsvis 37 % og 30 %), mens en tilsvarende andel opfordrer til at beskytte menneskerettighederne (57% mod 56 %). - De seks andre værdier nævnes imidlertid oftere i de lande, der blev medlem af EU før 2004: o Ligestilling mellem mænd og kvinder: 35 % (mod 27 % i de lande, der blev medlem i 2004/2007). o Ytringsfrihed (34 % mod 25 %). o Solidaritet mellem EU og verdens fattige lande (26 % mod 23 %). o Dialog mellem kulturer og religioner (21 % mod 17 %). o Beskyttelsen af minoritetsgrupper (20 % mod 14 %). o Afskaffelse af dødsstraf over hele verden (14 % mod 7 %). 85/91

86 En analyse af de nationale resultater kaster lys over visse forskelle: - Beskyttelse af menneskerettighederne (EU-2756 %) nævnes primært i Cypern (82%), Sverige (70%) og i Finland, Tyskland og Slovenien (alle 68 %). Dette emne prioriteres højest i alle medlemsstaterne, undtagen Grækenland og Det Forenede Kongerige. Den største udvikling er registreret i Polen (-14 procentpoint), Ungarn og Irland (begge-12 procentpoint). - Ligestilling mellem mænd og kvinder (EU %) prioriteres hovedsageligt højt i Frankrig (50%), Sverige (46%) og Østrig (44%). Det er faldet mest i Grækenland og Danmark (begge-8 procentpoint) og har tabt mest terræn i Cypern og Malta (begge +6 procentpoint). - Ytringsfrihed (EU %) nævnes mest i de nordlige medlemsstater: Danmark (56%), Sverige (55%), Nederlandene (52%), Finland (48%) og Det Forenede Kongerige (46%). Den største udvikling er registreret i Polen og Det Forenede Kongerige (begge-8 procentpoint). - Solidaritet EU-medlemslandene imellem (EU %) nævnes hovedsageligt i Grækenland (62%), Bulgarien (58%) og Cypern (49%), sammenlignet med kun 14 % af respondenterne i Det Forenede Kongerige. Den største udvikling er registreret i Tjekkiet og Tyskland (begge-9 procentpoint). - Solidaritet mellem EU og verdens fattige lande (EU %) prioriteres primært højt i Grækenland (44 %), Cypern (35 %), Sverige, Luxembourg og Spanien (alle 31 %). - Dialog mellem kulturer og religioner (EU %) betragtes i højere grad som en prioritet i Danmark (39 %) og Bulgarien (32 %). - Beskyttelsen af minoritetsgrupper (EU %) får mest støtte fra respondenterne i Malta (34 %), Irland (31 %) og Finland (27 %). - Afskaffelse af dødsstraf over hele verden (EU %) nævnes mest i Østrig (32 %), Tyskland (20 %), Danmark (19 %) og Finland, Frankrig og Sverige (alle 15 %). 86/91

88 Sociodemografisk analyse - Resultaterne for beskyttelsen af menneskerettighederne (EU %) er forholdsvis ensartede for alle køns- og aldersgrupper. I modsætning hertil påvirker uddannelsesniveauet svarene, da 59 % af de respondenter, som fortsatte deres uddannelse, indtil de var 20 år eller mere, nævner beskyttelse af menneskerettighederne, sammenlignet med 52 % af dem, som gik ud af skolen, da de var 15 år eller tidligere. Tilsvarende er ledere mere tilbøjelige til at nævne denne værdi (60%) end de hjemmegående (51%). - Ligestilling mellem mænd og kvinder (EU %) er et emne, der får mere støtte fra kvinder end fra mænd (38% mod 28 %). Det optager også de hjemmegående (37% mod 28 % af de selvstændige). Resultaterne for de andre sociodemografiske grupper er forholdsvis ensartede. - Ytringsfrihed (EU %) er stadig et emne, der samler alle respondenterne. Der er dog visse forskelle mellem grupperne: o Mænd er lidt mere tilbøjelige til at nævne denne værdi end kvinder: 34 % mod 30 %. o Dette gælder også for de yngste respondenter: 39 % af de årige mod 29 % de 55-årige og derover. o Hvad angår erhvervsgruppe, er arbejdere også mere tilbøjelige til at støtte den: 34 % mod 29 % af pensionisterne. - For solidaritet EU-medlemslandene imellem (EU %) registreres der imidlertid resultater, som varierer mellem de forskellige grupper: o Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at mene, at Europa-Parlamentet bør kæmpe for at få denne værdi øverst på dagsordenen: 35 % mod 28 %. o Unge arbejdstagere deler også denne opfattelse: 33 % af de årige i forhold til 25 % af de årige. o De mest gunstigt stillede samfundsgrupper giver udtryk for en lignende holdning. Dette gælder for 35 % af de bedst kvalificerede i forhold til 27 % af de dårligst kvalificerede og for 37 % af lederne og de selvstændige i forhold til 25 % af de arbejdsløse. o Endelig er 39 % af de respondenter, der har et positivt billede af Parlamentet (sammenlignet med 26 % af dem, som har et negativt billede), enige heri. - Solidaritet mellem EU og verdens fattige lande (EU %) er en værdi, som samler alle de sociodemografiske grupper. 88/91

89 EUROBAROMETER 76.3 "Parlameter" - Dialog mellem kulturer og religioner (EU %) er også et tema, der samler alle respondenterne. De bedst kvalificerede respondenter nævner dog oftere denne værdi end de dårligst kvalificerede respondenter (24% i forhold til 15 %), ligesom det er tilfældet med de bedre stillede erhvervsgrupper (28% af lederne i forhold til 16 % af de arbejdsløse). - Endelig får beskyttelsen af minoritetsgrupper (EU %) og afskaffelse af dødsstraf over hele verden (EU %) også meget ensartet støtte i alle grupper. 89/91

90 90/91

Vis mere