De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

Transkript

1 De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage for at finde en højere arbejdsløshed blandt de helt unge. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen & kommunikationschef Janus Breck 7. februar 11 Analysens hovedkonklusioner Den registrerede ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden er steget mest for de unge 5-9-årige. I juni havde denne gruppe en arbejdsløshed på 3,5 I december 1 var den steget til,7 altså en ændring på 5, procentenheder. Da den registrerede ledighed er mindre dækkende for de helt unge anbefaler Danmarks Statistik at man her i stedet anvender den stikprøvebaserede AKU-statistik. Ledigheden fra Eurostats internationalt sammenlignelige statistik, viser at ledigheden er steget mest for de helt unge under 5 år. Herefter følger gruppen under 3 år. Kigger man tilbage i Eurostats statistikker, skal vi helt tilbage til 1993 og starten af 19 erne for at finde en højere ungdomsarbejdsløshed, end den vi har på nuværende tidspunkt. Ser man på, hvordan ungdomsarbejdsløsheden har ændret sig i forbindelse med den økonomiske krise her målt som de seneste to år så ligger Danmark med en større stigning end EUgennemsnittet. Sammenholdt med vores nabolande har krisen således ramt de unge hårdere i Danmark. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 7 fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Krisen har været hård på det danske arbejdsmarked Den sæsonkorrigerede arbejdsløshed var i december 1 på 17.1 fuldtidspersoner. Siden bunden i er arbejdsløsheden dermed steget med 1. fuldtidspersoner fra ½ i juni til,1 i december 1. Som man kan se af figur 1, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig de senere måneder på et niveau lidt over Det viser figur 1. Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden af arbejdstyrken,5, 5,5 5,,5, 3,5 3,,5 af arbejdstyrken,5, 5,5 5,,5, 3,5 3,,5, 7 9 1, Kilde: AEs prognose og Danmarks Statistik. Oven i købet er beskæftigelsen faldet betydeligt mere end arbejdsløsheden er steget. Det dækker over at arbejdsstyrken samtidig er faldet markant. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er det mændene, der har været hårdest ramt af nedturen på arbejdsmarkedet. Mændenes arbejdsløshed er øget fra, i juni til,7 i december 1, mens kvindernes arbejdsløshed er øget fra, til 5, Det svarer til, at mændenes arbejdsløshed under krisen er tredoblet, mens kvinderne er sluppet med en fordobling. Det skal dog bemærkes, at mændenes arbejdsløshed tordnede i vejret i starten af krisen og stort set ikke har ændret sig det seneste år. Modsat begyndte kvindernes arbejdsløshed først at stige senere, men stigningen er så til gengæld fortsat det meste af 1. Forskellen mellem mændene og kvindernes arbejdsløshed er derfor indsnævret noget i løbet af 1. Arbejdsløsheden er steget mest for de unge under 3 år Kigger man på alderstrin, er arbejdsløsheden steget mest for de unge 5-9-årige. I juni havde denne gruppe en arbejdsløshed på 3,5 I december 1 var den steget til,7 altså en ændring på 5, procentenheder. Den næststørste stigning ses for de 3-39-årige, hvor arbejdsløsheden er steget med 3, procentenheder. Dernæst følger de øvrige alders grupper over med stigninger på 3,-3,7 procentenheder. De helt unge (1- år) og de ældste (+ år) har haft de mindste stigninger med henholdsvis 3, procentenheder og, procentenheder.

3 Tabel 1. Dimensioner af arbejdsløsheden under krisen køn og alder Juni December 1 Ændring Pct. Pct. Pct.enheder I alt,5,1 3, Mænd,,7,5 Kvinder, 5,, 1- år 1,7,9 3, 5-9 år 3,5,7 5, 3-39 år 3,, 3, -9 år, 5, 3, 5-59 år,5, 3,7 år og derover 1, 3,, Anm: Opgørelsen er baseret på bruttoledigheden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Kigger man niveauet for arbejdsløsheden, har de 5-9-årige den højeste arbejdsløshed i december måned, mens + har den laveste. Det kan undre, at de helt unge 1- år har næstlaveste arbejdsløshed. Det må dog ses i lyset af, at opgørelsen fra Danmarks Statistik kun fanger dem, der er på enten dagpenge eller kontanthjælp og som betegnes som arbejdsmarkedsparate. Derfor skriver Danmarks Statistik 1 selv, at man bør bruge den såkaldte AKU-stikprøvebaserede arbejdsløshed, når man ønsker at undersøge ungdomsledigheden (1--årige) i Danmark. Dette skyldes, at de unge sjældent er dagpengeberettigede, hvorved antallet af unge ledige ofte vil blive undervurderet i den registerbaserede ledighedsstatistik, især når der sammenlignes med ungdomsledigheden i andre lande. Kigger man AKU-ledigheden fra Eurostat fordelt på alder, tegner der sig da også et andet billede. Her er arbejdsløshedsprocenten klart højst for de helt unge. Det viser figur. Det skal bemærkes, at AKU-arbejdsløsheden også medregner studerende, der angiver, at de er arbejdsløse. Man kan selvfølgelig diskutere, om de bør tælle med, idet hovedbeskæftigelsen ligger et andet sted. Ikke desto mindre opfylder denne gruppe de internationale kriterier for at være arbejdsløs og optræder derfor i AKU-ledigehden. Modsat kan man forestille sig, at en del unge helt ser bort fra arbejdsmarkedet, når det er svært eller umuligt at finde beskæftigelse. Det gælder også folk som er på uddannelse. Der har i forbindelse med den økonomiske krise været stor tilgang til uddannelse, ligesom mange i lyset af jobsituationen udskyder tidspunktet for færdiggørelsen af deres uddannelse. Flere på uddannelse kan således være modsvaret af en faldende arbejdsstyrke. 1 Hvorfor offentliggør Danmarks Statistiks to ledighedsstatistikker? 3

4 Figur. AKU-arbejdsløshed fordelt på alder, gennemsnit kvartal Ungdomsarbejdsløsheden høj set i historisk perspektiv Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark ligger samtidig på et højt niveau, når man sammenligner med tidligere år. Analyserer man ungdomsarbejdsløsheden tilbage i tid via Eurostats statistikker, skal vi helt tilbage til 1993 og starten af 19 erne for at finde en højere ungdomsarbejdsløshed, end den vi har på nuværende tidspunkt. Det ses af figur 5, der viser ungdomsarbejdsløsheden fra 193 og frem til i dag. Det vidner også om, at vi aktuelt har en stor udfordring i forhold til de unges arbejdsløshed. Figur 3. Ungdomsarbejdsløshed Anm.: 1 er gennemsnittet af de tre første kvartaler. Fremskrives 1 i stedet med udviklingen fra de tre første kvartaler af 9 til de tre første kvartaler af 1 lander ledigheden for 1 over 1 Det skal bemærkes, at AKU-statistikken blev omlagt til en større stikprøve i 7. Det har mindsket usikkerheden, men kan også have løftet niveauet.

5 Ser man på, hvordan ungdomsarbejdsløsheden har ændret sig i forbindelse med den økonomiske krise her målt som de seneste to år så ligger Danmark med en større stigning end EU-gennemsnittet. De lande, der har haft større stigning i arbejdsløshedsprocenten for de helt unge, er de nye EU-lande samt de lande, der har været særlig ramt af den økonomiske krise med spekulation og gældskrise til følge. Det sidste gælder Irland, Spanien, Grækenland, Island og Portugal. Sammenholdt med vores nabolande har krisen således ramt de unge hårdere i Danmark. Figur. Ændring ungdomsarbejdsløshed (15- år), 3. kvartal -3. kvartal 1 ændring i arbejdsløshed procentenheder Lithuania Latvia Spain Slovakia Estonia Ireland Greece Bulgaria Croatia Czech Republic Poland Iceland Portugal Denmark Hungary Italy EU 7 Sweden France Cyprus EU15 Slovenia Romania Netherlands United Kingdom Finland Turkey Austria Norway Belgium Germany Malta ændring i arbejdsløshed procentenheder Som man kan se af figur 5, har Danmark som følge af et lavt udgangspunkt, dog i international sammenhæng stadig en relativ lav ungdomsarbejdsløshed. Det viser figur 5. I 3. kvartal 1 lå Danmark under EU-gennemsnittet. Bortset fra Sverige ligger arbejdsløsheden i vores nabolande dog lavere end i Danmark. 5

6 Figur 5. International ungdomsarbejdsløshed (15- år), 3. kvartal 1 Spain Lithuania Slovakia Greece Latvia Croatia Estonia Ireland Hungary Italy Portugal Poland Romania France Belgium Bulgaria Sweden EU7 United EU15 Turkey Czech Denmark Finland Slovenia Cyprus Luxembourg Iceland Germany Malta Austria Netherlands Norway arbejdsløshed procent arbejdsløshed procent