Notat. A. Regeringens sundhedsudspil Patienten først nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder

Transkript

1 Notat A. Regeringens sundhedsudspil Patienten først nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder Regeringen fremlagde den 16. januar 2019 et udspil til en ny sundhedsreform. I dette notat præsenteres sundhedsudspillet og de nye kommunale opgaver det kan medføre. Dato: 31. januar 2019 Sags nr.: Sagsbehandler: KJ Regeringen har fremlagt et sundhedsudspil, der vil medføre en ny organisering af sundhedsvæsenet. Ændringerne medfører, at kommunerne får en række af regionernes nuværende opgaver, særligt på sundhedsområdet. Formålet med reformen er at styrke de nære sundhedstilbud uden for sygehuset, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Dette skal bl.a. sikres ved, at borgerne fremover skal opleve et sammenhængende sundhedsvæsen, der samarbejder og taler sammen fra start til slut i patientens forløb. Det er målet, at flere borgere skal kunne få behandling og pleje tættere på eller i deres eget hjem. Samtidig skal borgere opleve sammen kvalitet i sundhedstilbuddene alle steder i landet. 1. Ny organisering af sundhedsvæsenet a. Sundhedsforvaltninger Reformen vil medføre en nedlæggelse af Regionsrådene. I stedet oprettes der fem nye sundhedsforvaltninger, med samme geografiske inddeling som de nuværende regioner. De fem forvaltninger får til opgave at videreføre driftsopgaverne på sundhedsområdet. Sundhedsforvaltningerne skal ledes af bestyrelser og bliver ansvarlige for driften af sygehusene. Bestyrelserne vil bestå af 6 medlemmer: 1 formand medlem af den nationale bestyrelse. 1 medlem udpeges på indstilling af kommunerne. 1 medlem fra patientforeningerne 3 medlemmer med øvrige kompetencer, f.eks.: - 1 medlem med stærke sundhedsfaglige kompetencer - 1 medlem med stærke driftsledelsesmæssige kompetencer - 1 medlem med stærke kompetencer i forhold til it- og anlægsprojekter Sundhedsforvaltningerne bliver forpligtet til at følge de gennemførte beslutninger, der bliver truffet på nationalt niveau. Det er samtidig sundhedsforvaltningernes opgave at arbejde med borger og patientinddragelse, f.eks. med høringer og borgerpaneler. På medarbejdersiden vil der blive sikret medindflydelse gennem MED-udvalg mv. ØKONOMI & STAB Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk T

2 b. Sundhedsvæsen Danmark Samtidig oprettes Sundhedsvæsen Danmark med hovedsæde i Aarhus. Sundhedsvæsen Danmark skal understøtte koordination og samarbejde om opgaveløsninger på tværs i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsen Danmark vil bl.a. få til opgave at sikre opfølgning på de fastsatte retningslinjer på de centrale områder, såsom patientrettigheder, akutområdet og sundheds-it og bedre brug af data kvalitetsudvikling og forskning. Yderlige skal Sundhedsvæsen Danmark sikre udbredelse af best practice løsninger og ideer til hele landet, herunder opsamling og udbredelse af gode løsninger fra de lokale sundhedsfællesskaber. Bestyrelsen for Sundhedsvæsen Danmark vil bestå af 11 medlemmer med erfaring fra sundhedssektoren, og vil blive udpeget af Sundhedsministeren: 1 bestyrelsesformand 5 medlemmer - bestyrelsesformænd for sundhedsforvaltningerne 1 medlem fra patientforeningerne 4 medlemmer fra øvrige kompetencer, f.eks.: - 1 medlem stærke sundhedsfaglige kompetencer - 1 medlem med driftsledelsesmæssige kompetencer - 1 medlem med stærke kompetencer med it- og anlægsprojekter - 1 medlem med stærke juridiske kompetencer Sundhedsvæsen Danmark får kompetencer til at godkende større it- og digitaliseringsprojekter i sundhedsforvaltningerne, og til at fastsætte bindende standarder på indkøbsområdet. Der kan løbende identificeres flere områder, hvor der er behov for en øget national koordinering. c. Sundhedsfællesskaber Der oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber i Danmark, som bygges op om de nuværende akutsygehuse. Sundhedsfællesskaberne skal styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger. Sundhedsfællesskaberne får en faglig bestyrelse med repræsentanter fra almen praksis, sygehus og kommuner. Fællesskaberne får en politisk overbygning, hvor borgmesteren og den relevante udvalgsformand for alle kommuner får en plads. Ydermere indgår den administrerende direktør for akutsygehuset og øvrige sygehuse i sundhedsfællesskabet, den administrerende direktør for psykiatrien, et medlem af sundhedsforvaltningens bestyrelse og to repræsentanter fra almen praksis. Bestyrelsen mødes som udgangspunkt kvartalsvis for at fastlægge den strategiske retning for sundhedsfællesskabet. Det er samtidig bestyrelsen, der har den formelle kompetence til at indstille beslutninger til kommunalbestyrelser og til bestyrelser i sundhedsforvaltninger. For Albertslund Kommune betyder det, at kommunen vil indgå i et sundhedsfællesskab med Ishøj, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Tårnby, Dragør og Høje-Taastrup Kommune. Fællesskabet vil være tilknyttet akutsygehuset i Hvidovre. Samarbejdet i de 21 sundhedsfællesskaber: Opgaver for almen praksis: Familiens primære og gennemgående behandler Opfølgende kontroller Tovholder på patientens behandling Opgaver for sygehusene: Behandling og pleje af borgere, der kræver særlige kompetencer eller udstyr Rådgivning af det nære sundhedsvæsen Side 2 af 6

3 Opgaver for kommunerne: Hjemmepleje Genoptræning Forebyggelse Sundhedsfremme Socialpsykiatri d. Årlig udviklingsplan De fremtidige politiske prioriteringer vil fremover blive fastlagt af regeringen i samarbejde med Folketinget. Regeringen vil hvert år fremlægge en udviklingsplan for Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger, der udstikker retningen for sundhedsvæsenet, og samtidig fastsætter de økonomiske rammer. Udviklingsplanen forpligter dermed Sundhedsvæsen Danmark og sundhedsforvaltningerne til gennem lovgivning at følge regeringens prioriteter. Fastlæggelse af den samlede økonomiske ramme sker efter dialog mellem regeringen og Sundhedsvæsen Danmark, hvor også formændene for de fem sundhedsforvaltninger sidder i bestyrelsen. Fordelingen af den økonomiske ramme mellem de fem sundhedsforvaltninger vil ske efter bloktilskudsnøglen, som også anvendes i dag. e. Kvalitetsplan En ny kvalitetsplan skal være med til at sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele landet. Det betyder, at kvalitetsplan skal understøtte en udvikling, hvor alle kommuner lever op til minimum samme kvalitetsstandarder. Kvalitetsplanen skal sætte retning for, hvordan mere behandling kan foregå i det nære sundhedsvæsen, både hos almen praksis og i kommunerne. Det skal løbende afklares, hvordan forudsætningerne for en række opgaver fremover vil kunne varetages mere hensigtsmæssigt i det nære sundhedsvæsen. Det er Sundhedsstyrelsen der løbende vil vurdere områder, indsatser og/eller patientgrupper, hvor en konkret opgave eller indsats kan varetages bedst muligt. Det vil være derefter være op til sundhedsfællesskaberne og de involverede parter at beslutte, på hvilke områder og i hvilken hastighed der arbejdes videre med omstillingen. På sigt vil man fra nationalt niveau følge op på, om den ønskede opgaveomstilling har fundet sted. Faktorer såsom størrelse, geografi og sygdomsforekomst i de enkelte sundhedsfællesskaber og i den enkelte kommune betyder, at man lokalt bliver nødt til at forholde sig forskelligt til opgaverne. Alt efter størrelsen på kommunen, vil der være forskel på, hvor mange af indsatser, man selv kan tilbyde. Nogle kommuner vil skulle indgå i samarbejder med andre kommuner for at kunne tilbyde de samme indsatser, og dermed sikre et tilstrækkeligt borgergrundlag til at vedligeholde og udvikle kompetencerne til at varetage opgaven Sundhedsstyrelsen vil yderligere samle og formidle viden på området, og understøtte implementeringen af sundhedsindsatser i kommunerne. Sundhedsstyrelsen peger på, at opgaverne i forhold til KOL, diabetes, hjertekarsygdom, muskel-skeletsygdom samt angst og depression fremover kan varetages i det nære sundhedsvæsen. Efterhånden kan flere patientgrupper komme til. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der vil udarbejde de faglige kvalitetsstandarder for, hvordan opgavevaretagelsen kan tilrettelægges. Det er op til de enkelte sundhedsfællesskaber og involverede parter at beslutte og prioritere, hvordan man ønsker at arbejde med omstillingen. Kvalitetsstandarderne udvikles løbende, men vil starte med følgende områder: Kommunernes rammesættende og borgerrettede forebyggelsestilbud. Side 3 af 6

4 Generelle forebyggelses- og rehabiliteringstilbud til borgere i risiko for udvikling af kronisk sygdom, fx KOL og diabetes. Her tages afsæt i kliniske retningslinjer og igangsatte indsatser på området, herunder telemedicinsk behandling og forløbsplaner til relativt nydiagnosticerede. Diagnosespecifikke rehabiliteringstilbud, fx til borgere med kræft eller erhvervet hjerneskade. Sundhedsfaglige indsatser i kommunale psykosociale tilbud. For hvert område vil der blive udviklet en faglig standard, hvilket indebærer specifikke krav om opgavevaretagelsen, herunder krav til kompetencer, befolkningsgrundlag, organisering mv. Det fremgår ikke af udspillet, hvilke økonomiske eller personalemæssige forudsætninger det medfører, når opgaver flyttes fra sygehuse til kommuner og almen praksis. f. Flere læger og sygeplejersker Regeringen vil øge antallet af uddannelsespladser i almen medicin med i alt 160 pladser i 2019 og Yderligere skal der optages 2000 flere sygeplejersker i perioden Dette skal være med til at sikre, at efterspørgslen bliver dækket ind i både kommuner, sygehuse og i almen praksis g. Øget samarbejde og tværgående løsninger på it- og dataområdet Med udspillet vil regeringen styre muligheden for at fastlægge digitale løsninger og systemer fra nationalt hold. Dette skal sikre, at lokale it-systemer kan dele relevante oplysninger på tværs af sygehuse, praksislæger og kommuner. Yderligere skal kvalitetsdata bruges til at udvikle ny behandling, hvilket også indebærer bedre viden om det nære sundhedsvæsen, som skal forbedres i takt med, at opgaverne flyttes tættere på borgerne. Samlet set skal det sikre, at planlægning, kvalitetsudvikling og forskning i større grad kan tage udgangspunkt i borgerens samlede forløb. h. Fælles indkøb på tværs af sundhedsvæsenet Det vil blive Sundhedsvæsen Danmark, der har kompetence til at beslutte forpligtende løsninger i forhold til fælles indkøb, herunder fælles standarder og fælles udbud på tværs af de fem sundhedsforvaltninger. Dette skal sikre bedre priser og en øget konkurrence mellem leverandører, der vil komme sundhedsvæsenet til gavn gennem flere penge til behandling. 2. Nye opgaver til kommunerne Med nedlæggelsen af regionerne vil der være opgaver indenfor bl.a. miljø, kultur og bytrafik, som flyttes til staten og kommunerne. For kommunerne er det særligt opgaver i forhold til kollektiv trafik samt socialområdet og specialundervisning. a. Kollektiv trafik For kommunerne betyder dette, at ansvaret for den regionale bustrafik, privatbanetrafikken og ejerskabet for de regionale trafikselskaber. Kommunerne vil fremover finansiere trafikselskaberne. Trafikselskaberne vil overordnet få de samme opgaver som tidligere, herunder planlægning af den regionale trafik, men som rent kommunale selskaber. Trafikselskaberne vil fortsat modtage statslige tilskud, der skal sikre driften af privatbaner. De regionale busruter skal finansieres af kommunerne i fællesskab. Midlerne som regionerne bruger på bustrafik vil fremover overføres til kommunerne via det kommunale bloktilskud. For Hovedstadsområdet gælder der særlige forhold, og regeringen vil derfor inden længe præsentere et selvstændigt udspil om organisationen af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Side 4 af 6

5 b. Socialområdet og specialundervisning Kommunerne vil få ansvaret for de specialiserede social- og undervisningstilbud. De nuværende regionale tilbud omfatter bl.a. sikrede døgninstitutioner for børn og unge, som anbringes af socialretlige, strafferetlige og udlændingeretlige årsager. Regionerne driver desuden nogle tilbud med lands- eller landsdelsdækkende specialer. Tilbuddene er specialiserede i forhold til børn og unge med alvorlige syns- og hørehandicap og svære fysiske handicap. Det pointeres i udspillet, at med den nye placering af opgaverne kan det give muligheder for faglig sparring og udvikling, og yderligere kan det øge samspillet mellem de øvrige kommunale tilbud. Inden en endelig vedtagelse af overgangen, vil der blive igangsat et afklaringsarbejde, der bl.a. indebærer dialog med relevante organisationer om, hvordan institutionernes særlige karakter kan fastholdes bedst muligt ved overgangen til kommunerne. 3. Økonomi og tidsperspektiv a. Økonomi Med nedlæggelsen af Regionsrådene, vil der ifølge udspillet blive frigjort administrative ressourcer, som vil blive brugt på sundhed i stedet for. Det forventes, at sygehuset vil blive aflastet, fordi patienter i højere grad får den fornødne behandling hos den praktiserende læge, eller fordi kommunen og praktiserende læge i tide forebygger en indlæggelse. Det er derfor målet, at der i 2025 er færre ambulante kontakter og færre indlæggelser på sygehusene. Aflastningen vil føre til en årlig besparelse på 2 milliarder om året fra Yderligere vil der blive afsat 6 milliarder i perioden i en såkaldt Nærhedsfond. Finansieringen skabes bl.a. af de administrative besparelser ved nedlæggelse af Regionsrådene. Nærhedsfonden skal sikre, at det nære sundhedsvæsen får et løft. 3 milliarder af fonden vil være bundet til byggeri af nye sundhedshuse. Det estimeres, at det muliggør opførelsen 25 sundhedshuse med flerlægepraksis, kommunale funktioner og udgående sygehusfunktioner f.eks. psykiatri, og yderligere 100 flerlæge praksisser ved nybyggeri eller ombygning/udvidelser. Dette estimat er dog forudsat lokal medfinansiering på gennemsnitlig 25 %. De resterende 3 milliarder af Nærhedsfonden kan bl.a. bruges til ansættelse af nye medarbejdere og styrkede faglige kompetencer i kommunerne. Nærhedsfondens midler ligger udover de 60 mio. kr , der i forvejen er prioritereret til efteruddannelse af praksispersonale i almen praksis, herunder specialsygeplejerske. Regeringen vil allerede i 2019 opslå en pulje på 200 mio. til etablering af sundhedshuse og renovering af sundheds- og lægehuse. Det fremgår af udspillet, at de afledte udgifter ved reformen kan variere mellem kommunerne, og det vil være nødvendigt at få en nærmere afdækning af de konkrete konsekvenser, så de eventuelle skævheder kan håndteres. Der henvises i den forbindelse til udligningssystemet, som i forvejen tager højde for befolkningens aldersfordeling og socioøkonomiske sammensætning. Som et led i implementeringen vil der blive gennemført en afdækning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser efter udligning som følge af sundhedsudspillet i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Side 5 af 6

6 Finansieringsudvalg, med henblik på de nødvendige justeringer af udligningssystemet. Regeringen vil tilrettelægge en nærmere proces for, hvordan regionernes aktiver og passiver fordeles mellem de myndigheder, der overtager de nuværende regionsopgaver. b. Tidsperspektiv Ifølge udspillet er det målet, at indgå en politisk aftale i foråret Herefter er det planen, at 2020 vil være et overgangsår, hvor de 21 nye sundhedsfællesskaber og deres bestyrelser skal forberede deres arbejde. Regionsrådene vil fratræde ved årets udgang af Den nye organisering af sundhedsvæsenet vil træde i kraft 1. januar Eksisterende aftaler inden for sundhedsområdet, som ikke er direkte berørt i sundhedsudspillet, vil fortsat være gældende, f.eks. sundhedsaftalerne og den fælles strategi for digital sundhed. Side 6 af 6