Nyhedsbrev nr. 1 / 2016 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg

Transkript

1 Taastrup, den 17. maj 2016 / SO/jsk Nyhedsbrev nr. 1 / 2016 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg Handicappolitisk seminar Forbundet afholdte i efteråret Handicappolitisk seminar med deltagelse af tillidsvalgte og politisk aktive medlemmer fra hele landet. Seminaret er en gammel tradition, men i disse år fokuserer vi meget på, hvordan vi kan dygtiggøre vores tillidsvalgte, så de bliver rustet til at påvirke det handicappolitiske arbejde i kommunerne. Derfor har vi satset på et indhold. som ud over påfyldning af viden også byder på egentlig træning i at agere i det kommunalpolitiske spil. Det er et faktum, at en 98 % af de beslutninger, som vedrører medlemmerne, træffes lokalt. Derfor er det helt afgørende, at vi forholder os til denne virkelighed og sikrer, at viden og kompetencer deles med hele netværket og i særdeleshed med vores repræsentanter, som sidder i de kommunale handicapråd. På seminariet var et meget lærerigt oplæg fra kommunalforsker Roger Buch, som redegjorde for den kommunalpolitiske virkelighed anno 2016 og gav konkrete råd til, hvordan vi kan agere i det kommunalpolitiske spil. Faktum er, at midlerne er begrænsede, og at forhandlinger ofte kommer til at spille specifikke målgrupper ud imod hinanden. Evnen til at agere diplomatisk og med blik for kommunernes samlede udfordringer er afgørende. Herudover havde vi indlæg fra to tillidsvalgte Gitte R.R. Nielsen, Middelfart afdeling, samt Bente B. Rey, Sønderborg afdeling, som videregav konkrete erfaringer om, hvordan man opnår konkrete resultater nogle gange gennem en forhandlingstankegang. Endelig forberedte deltagerne i grupper konkrete politiske budskaber, som de skulle præsentere for byrådsmedlemmer fra tre forskellige kommuner. Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalgs visionsseminarer Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU) har til opgave at lægge den politiske linje på deres områder og yde støtte til landsformandens politiske arbejde. Dette udvalg har forsøgsvis ændret arbejdsform, så vi i højere grad diskuterer forbundets politiske grundholdninger og tager stilling til principielle positioner og dilemmaer. Udvalget bidrager herigennem til at kvalificere det, der i det daglige arbejde meldes ud fra centralt hold og fungerer samtidig som en sikring af, at forbundets politik hele tiden er i overensstemmelse med det, som baglandet står for. Udvalget kunne ved årets begyndelse præsentere politiske visioner på ni forskellige områder, som beskriver, hvad vi principielt arbejder for: Det hele liv og leve et liv med værdighed Følgende overskrifter er vigtige i det enkelte menneskes liv. Overskrifterne skal ses som sfærer rundt om mennesket, som vi ønsker at udtrykke en holdning til. Blekinge Boulevard Taastrup Telefon dhf@danskhandicapforbund.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 Følgende overskrifter skal særligt være i fokus for, at mennesker med handicap kan leve et helt og værdigt liv: Økonomi Bolig Mobilitet Undervisning / uddannelse Arbejde / aktivt liv Fritids- og kulturliv Familieliv Retssikkerhed Sundhed. Link til temaerne Inklusionsmøder Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har umiddelbart efter sin tiltrædelse bebudet et såkaldt inklusionstjek. Årsagen er, at det massive pres for at flytte børn med handicap fra specialtilbud til den almindelige folkeskole mange steder er slået fejl. Inklusion er som udgangspunkt en godt, men det kræver massiv støtte og den er ikke fulgt med ud i folkeskolen. Tilbage står en situation, hvor både børn med handicap og de øvrige elever lades i stikken, og det giver nogle børn en meget uheldig oplevelse, simpelt hen fordi der bliver tale om opbevaring og ikke reel inklusion. Ministeren har erkendt, at der er behov for at se nærmere på denne problemstilling. I den forbindelse har vi deltaget i et møde med ministeren og deltager efterfølgende i arbejdsgrupper under Danske Handicaporganisationer, som fortsætter processen. Kommunernes Landsforening har også valgt at fokusere på inklusionsudfordringen. Vi fornemmer, at man virkelig ønsker at gøre dette arbejde bedst muligt, og derfor sætter vi stor pris på, at man har inviteret os med som dialogpartner på området. I en række dialogmøder deltager vi med landsformand samt formanden for forbundets Forældrekreds, som har stor viden om dette emne. I den slags møder lægger vi meget vægt på at stille med repræsentanter fra vores netværk, og det er vores klare indtryk, at der bliver lyttet mere til disse mennesker, som har førstehåndserfaring. Retssag om aldersdiskrimination Når man overgår til folkepension mister mange af vores medlemmer deres handicapkompenserende tillæg, alene fordi de passerer en bestemt alder. Fx bortfalder merudgiftsdækningen og for gamle førtidspensionister invaliditetsbeløbet. Disse mennesker har ikke supplerende opsparinger, og mange af dem kommer som folkepensionister til at leve i relativ fattigdom. En række handicaporganisationer og særligt Dansk Handicap Forbund har igennem de sidste 15 år igen og igen og igen gjort politikerne opmærksomme på denne problemstilling. Skiftende regeringer har været lydhøre, men ingen har gjort alvor af at gøre noget aktivt ved problemstillingen. Nu er der i regi af Muskelsvindfonden lagt sag an imod staten, og en modig borger har indvilget i at være sagen. Vi støtter op om sagen og har indvilget at bidrage, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, at flere handicaporganisationer deltager i selve sagen. Endvidere bidrager vi med konkret viden og i fornødent omfang gennem pressen m.v. Sager af denne type er langstrakte og der er ingen garantier for resultatet. Vores håb er derfor, at det vil kunne bidrage til at skabe fornyet Side 2 af 7

3 opmærksomhed om problemstillingen og måske medvirke til, at der vil blive taget politiske initiativer. Kontanthjælpsloft Venstreregeringens mantra har fra begyndelsen været, at det skal kunne betale sig at arbejde. Heri har ligget et ønske om at reducere i overførselsindkomsterne ud fra en teori om, at en lavere ydelse vil tvinge de ledige (og syge) til at tage sig sammen og komme ud på arbejdsmarkedet. På den baggrund har man gennemført nye regler om et såkaldt kontanthjælpsloft, som helt enkelt går ud på, at der er loft over, hvor meget man samlet set kan få i ydelser fra det offentlige. Hertil kommer, at der indføres en såkaldt 225 timers regel, som betyder, at man skal arbejde 225 timer på et år for at bevare retten til kontanthjælp. I denne forbindelse ser vi isoleret på vores målgruppe. Vores erfaring viser meget tydeligt, at man ikke kan presse mennesker med handicap gennem denne type incitamenter. Mange mennesker med handicap er i dag landet i kontanthjælpssystemet, blandt andet fordi det, som følge af reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, er blevet langt sværere at få bevilget førtidspension. Også ressourceforløbende, som skulle træde i stedet for, er for en stor gruppe utilgængelige. Mennesker med handicap, som lander i kontanthjælpssystemet kan ikke arbejde sig ud af problemerne. Det er mennesker, som har komplekse problemstillinger og er meget langt fra arbejdsmarkedet. Efter stort pres er visse grupper blevet undtaget for følgerne af kontanthjælpsloftet, men der er fortsat mennesker, som vil blive ramt særdeles hårdt, og hvor den umiddelbare konsekvens er, at de hver måned vil gå flere tusinde kroner ned i indkomst. Beskæftigelsesprojekter Projekt Fjern Barriererne er et to-årigt projekt, som i tæt samarbejde med de store arbejdsgiverorganisationer søger at afdække de barrierer, som gør, at mennesker med handicap har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Projektet er en følge af en række strategiske møder med Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri, som forbundet gennemførte på sidste års Folkemøde på Bornholm og som har ført til, at vi for fondsmidler nu kan arbejde videre med at få fokus på området. Projektet bygger videre på den forundersøgelse, som blev afsluttet i foråret 2015, og er nu for fondsmidler, ca. 2,9 mio. kr. fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) etableret med projektgruppe og styring af såvel forbundets tillidsvalgte som repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationerne. Vi mener, det er en stærk alliance, da netop arbejdsgiverne sidder med en vigtig nøgle til løsningen. Side 3 af 7

4 Lige nu pågår forberedelsen af en kvantitativ undersøgelse blandt arbejdsgivere, som tester kvalitative fund fra forundersøgelsen. Den viden, der akkumuleres i projektet, tænkes videreført i flere meget konkrete projekter, hvor vi ønsker at hjælpe flere med handicap i arbejde. I den forbindelse fokuserer vi særligt på små og mellemstore virksomheder, som udgør hovedparten af virksomheder i Danmark, og der her er et særligt potentiale for at finde plads til flere mennesker med særlige udfordringer. Advisory board Vores strategi på beskæftigelsesområdet kræver flere indsatser. Centralt står ønsket om at opnå et tæt samarbejde med arbejdsgivere og erhvervsliv for herigennem at skabe forudsætningen for, at flere får en chance for at få et job. Et konkret resultat er etableringen af et advisory board, som består af 20 højt placeret mennesker fra erhvervslivet. Alle har sagt ja til at deltage i dette netværk, hvor de to gange årligt mødes for at finde konkrete løsninger på de beskæftigelsesmæssige udfordringer vores medlemmer støder på. Deres viden er koblet med vores viden et meget stort aktiv. Mens vi får viden, konkrete samarbejdspartnere med indflydelse og forslag til løsninger, får deltagerne en unik chance for at netværke med andre fra erhvervsledere, og der er således noget i det for begge parter. Etableringen af advisory boardet er et konkret resultat af vores ønske om at bevæge os væk fra en ren aktivistisk rolle til også at være pragmatiske og løsningsorienterede. Dette vurderes at være nødvendigt, da presset på området i de kommende år ikke ser ud til at blive mindsket. Følger af fleksjob- og førtidspensionsreformen Der er fortsat udfordringer med følgerne af reformen af fleksjob og førtidspension fra Adgangen til førtidspension er i dag stærk begrænset, og mange meget syge mennesker ender i dag på kontanthjælp, hvor de trækkes igennem et endeløst antal af arbejdsprøvninger mv. Det er tydligt illustreret igennem absurde mediehistorier, fx om mennesker, som blev tvunget i sengepraktik. At man på trods af at være så syg, at man er sengeliggende, alligevel skal stille til praktik om nødvendigt medbringende en seng. En borger som havde fået denne besked tillod sig, med et glimt i øjet, at søge praktik hos beskæftigelsesministeren, som dog høflig afslog tilbuddet. Som det tydeligt fremgår af denne landerapport, så lægger vi meget stor vægt på, at så mange som muligt skal have en chance på arbejdsmarkedet, men følgerne af reformen har, som forudset, desværre ramt meget skævt. Derfor arbejder vi for at påvirke politikerne, så der så hurtigt som muligt kan rettes op på disse skævheder. I dette forår har vi en række ordførermøder på Christiansborg, hvor vi beder politikerne om at se nærmere på snitfladerne imellem ydelserne. Side 4 af 7

5 Revision af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-lov) Ligesom der pågår en revision af serviceloven, er der også et fokus på, at Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal analyseres med henblik på at forenkle den. Vi har sammen med Danske Handicaporganisationer deltaget i følgegruppen for dette arbejde, som indledningsvist er en analyse ved et privat konsulentfirma. Vi er enige i, at LAB-loven igennem årene er udbygget voldsomt med det resultat, at den er blevet meget uoverskuelig. Loven og dens mange bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger kunne derfor med fordel gås igennem for at finde forenklinger. Det indledende arbejde har vist, at der ligesom i serviceloven tænkes i målgrupper. Vores fokus er, at der i en forenklingsproces ikke må være tale om et rettighedstab, og at forenklingerne skal gavne målgruppen. Det er afgørende, at borgeren for en konkret og individuel vurdering, og at man ikke afskæres fra bestemte indsatser. Ikke to mennesker er ens og derfor skal man være varsom med at målgruppeinddele. Arbejdet er foreløbigt langt fra færdigt, men vi følger i tæt samarbejde med Danske Handicaporganisationer processen tæt. Revision af serviceloven Den tidligere regering fremsatte for et år siden et lovforslag om revision af serviceloven, som skulle forenkle og afbureaukratisere samt sikre en større grad af såkaldt styrbarhed. Forslaget indeholdt markante ændringer, som ville kompromittere den konkrete og individuelle vurdering. Fx ville man placere borgerne i forskellige målgrupper, som skulle afgøre, hvilken støtte man ville være berettiget til. Processen bar i den grad præg af, at handicaporganisationerne ikke havde været involveret, og efter massivt pres og særdeles mange kritiske høringssvar valgte den daværende minister at trække lovforslaget. Forbundet har dog hele tiden forventet, at forslaget ville blive rejst igen, og det er netop, hvad der er sket. Regeringen har nu igangsat det forberedende arbejde til et nyt lovforslag. Vi har som udgangspunkt ikke noget imod forenkling og afbureaukratisering, hvis det kommer målgruppen til gavn og fjerne unødig brug af ressourcer til eksempelvis tung administration fx på merudgiftsbestemmelsen, som i dag er uoverskuelig for både borgere og myndighedspersoner. Derfor er vi gået aktivt ind i arbejdet med at finde de elementer, hvor vi mener, der kan findes gode løsninger, ligesom vi har forberedt os grundigt på at komme med konstruktive forslag. I foråret gennemfører vi syv ordførermøder på Christiansborg om dette emne, og centralt står ambitionen om at sikre en fremtidig servicelov, der er som en værktøjskasse, hvor man fleksibelt kan sammensætte løsninger og indsatser ud fra den enkeltes behov, og hvor man forenkler sagsbehandlingen, der hvor alt er, som det plejer, fx ved genbevilling af bil og hjælpemidler. Men vi vægter også fagligheden højt. Støtte til mennesker med handicap kræver særlig faglighed og viden. Meget af denne viden er desværre gået tabt i forbindelse med kommunalreformen, og det er et kardinalpunkt for os, at en revision af serviceloven ikke accelerer denne uheldige udvikling. Ud over forårets Side 5 af 7

6 ordførermøder arbejder vi igennem Danske Handicaporganisationer tæt sammen med de øvrige handicaporganisationer om at påvirke processen til størst mulig gavn for medlemmerne. Andet nyt Rådgivning og bisidderstøtte Vores rådgivning fylder fortsat en større og større del af det daglige arbejde. Igen i 2015 havde vi henvendelser om hjælp, og 370 sager krævede egentlig sagsudredning og skriftlighed. Vi finder fortsat mange fejl i den kommunale sagsbehandling, og vi fik igen i år helt eller delvist medhold i 2/3 af sagerne. Vi oplever en stigende kompleksitet i sagerne, og det er tydeligt, at mange medlemmer står i fastlåste og fortvivlende situationer. Det er en hård opgave for vores socialrådsgivere og senest er det blevet nødvendigt igen at opgradere teamet, så vi nu har fire socialrådgivere ansat. Den sidste rådgiver er begyndt i april. Også de frivillige bisiddere havde et travlt år med 723 gennemførte møder fordelt på 175 enkeltpersoner. Vi uddanner løbende bisiddere, når der i de forskellige lokalområder kan samles et antal interesserede, og vi bestræber os på at samarbejde med lokalafdelingerne, så vi hele tiden afdækker, hvor der er behov for flere bisiddere. Senest har HPV-update-gruppen, som samler mennesker med funktionsnedsættelser som følge af bivirkninger af HPV-vaccinen, ytret ønske om at få deres egne bisiddere. Vi uddanner derfor et hold, som har særligt viden om denne gruppe, og som på frivillige basis kan agere støtte, når medlemmerne af gruppen skal til møder enten i sundhedsvæsenet eller hos de sociale myndigheder. Retssikkerhedsspillet Vi lægger meget stor vægt på, at både tillidsvalgte og enkeltmedlemmer får så mange kompetencer som overhovedet muligt både i forhold til at kunne håndtere sin egen situation, men også for at flere bliver i stand til at støtte andre i deres lokalområde. Noget af det, der fylder netop nu, er det store pres på handicapområdet. Det betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at man kender de spilleregler, som gælder i mødet mellem borger og det offentlige system. En udfordring ved dette er, at der er tale om tungt og svært tilgængeligt stof. Vi har derfor ved forskellige kurser eksperimentet med, hvordan man kan undervise frivillige på en måde, som er sjov og lærerig på samme tid. Det var baggrunden for, at vi gik i gang Side 6 af 7

7 med at udvikle et brætspil, hvor stoffet kan indlæres i fællesskab og på en underholdende måde. Vi har nu færdigudviklet Retssikkerhedsspillet, som sælges til vores lokalafdelinger, specialkredse, men også til interesserede eksterne parter. Spillet kan bestilles via vores hovedkontor for 399 kroner pr. stk. Folkemødet 2016 Igen i år deltager vi på Folkemødet. Det er afgørende, at vi som interesseorganisation er til stede, idet netop Folkemødet er stedet, hvor politikere, organisationer m.fl. kan mødes og udveksle viden, erfarne og indgå aftaler om videre samarbejde. Folkemødet er også stedet, hvor beslutningstagerne møder os under afslappede former, og hvor der er plads til mere principielle diskussioner. I år arbejder vi under temaet, at det betaler sig at investere i mennesker og at denne investering skal ses i et mangeårigt perspektiv. Vi arbejder i to spor dels et beskæftigelsespolitisk og dels et socialpolitisk. På beskæftigelsesdelen arbejder vi for fælles arrangementer med arbejdsgiverorganisationerne, hvor vi sætter spot på, hvordan vi kan fremme beskæftigelse og sikre, at forskelsbehandlingsloven virker efter hensigten og ikke bliver en bremseklods for god beskæftigelse. På det socialpolitiske område arbejder vi for konkrete møder med politiske ordførere, hvor vi sætter spot på investeringstanken. Endelig er det afgørende, at vi er til stede ved en række debatter om vores område, ligesom vi har stort fokus på, hvordan vi styrker vores netværk, så vi får skabt gode fremadrettede alliancer, som kan komme de enkelte medlemmer til gavn. Side 7 af 7