Indhold. Side Dagsorden. 2. Studentersamfundets vedtægter. Side 6. Side Retningslinjer for grupper i Studentersamfundet

Transkript

1 Indhold 1. Dagsorden 2. Studentersamfundets vedtægter 3. Retningslinjer for grupper i Studentersamfundet 4. Den uddannelsespolitisk ordføres årsberetning 5. Kritiske revisorers årsberetning 6. Støtteoversigt for udviklingspuljen Støtteoversigt for aktivitetspuljen Forslag til kontingent 9. Forslag: Arbejdsprogram 10. Ændringsforslag: 3 stk. 4 slettes 11. Ændringsforslag: 7 ændres 12. Ændringsforslag: 8 ændres 13. Ændringsforslag: 9 ændres 14. Ændringsforslag: 10 ændres 15. Ændringsforslag: 10 ændres 16. Ændringsforslag: 10 ændres 17. Ændringsforslag: 10 stk. 2 ændres 18. Ændringsforslag: 11 ændres 19. Ændringsforslag: 14 Side 5 Side 6 Side 16 Side 25 Side 34 Side 42 Side 43 Side 44 Side 45 Side 49 Side 50 Side 51 Side 52 Side 53 Side 55 Side 56 Side 57 Side 58 Side 59 Side 1 af 117

2 20. Ændringsforslag: 16, tilføjelse 21. Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag: Indføring af ny 29 og slettelse af Ændringsforslag: Ny i Kap Ændringsforslag: 29 ændres 30. Ændringsforslag: 29 ændres 31. Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ny om SD 34. Ændringsforslag: Ny om SD 35. Ændringsforslag: Ændringsforslag:Indførelse af ny 31: 37. Ændringsforslag: Ny om SD 38. Ændringsforslag:Indførelse af ny Ændringsforslag: Ny om SD 40. Ændringsforslag: 30 ændres Side 60 Side 61 Side 62 Side 63 Side 64 Side 65 Side 66 Side 67 Side 68 Side 69 Side 70 Side 72 Side 74 Side 75 Side 76 Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 2 af 117

3 41. Ændringsforslag: Ny om SD 42. Ændringsforslag: 30 ændres 43. Ændringsforslag: 30 stk. ændres 44. Ændringsforslag: SD navneskift 45. Ændringsforslag: SD skrives ud af vedtægterne 46. Ændringsforslag:Ændringsforslag til Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag til 32: 49. Ændringsforslag:Ændringsforslag til Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag til Ændringsforslag: 35 - flyttes 53. Ændringsforslag: Ændringsforslag til 36 og opr 54. Ændringsforslag: Ændringsforslag: Ændringsforslag vedrørende kap. 8 og 9: 56. Ændringsforslag: Fagråd navneskift 57. Ændringsforslag: Ændringsforslag: 39 stk Ændringsforslag: 47 stk. 5 ændres Side 84 Side 85 Side 87 Side 88 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 3 af 117

4 60. Forslag: Lukning af PR-gruppen 61. Forslag: Ny retningslinje 62. Forslag: Retningslinje 3.9 ændres 63. Forslag: Retningslinje 3.9 deles 64. Forslag: Retningslinje 7.4 ændres 65. Kandidatpræsentation: 66. Kandidatpræsentation: Uddannelsespolitisk ordfører 67. Kandidatpræsentation: Uddannelsespolitisk ordfører 68. Studentersamfundets regnskab & Bestyrelsens årsberetning Side 104 Side 105 Side 106 Side 107 Side 108 Side 109 Side 112 Side 114 Side 117 Side 4 af 117

5 1. Dagsorden 1. Ændring og konstituering 2. Overrækkelse af legatet til årets frivillig 3. Bestyrelsens Årsberetning 4. Uddannelsespolitisk ordførers beretning Økonomi 5. Studentersamfundets regnskab Studentersamfundets kritiske revisorers beretning Vedtagelse af budgettet for 2014 Ændrings- og øvrige forslag 8. Behandling af ændringsforslag til kontingent 9. Vedtagelses af Studentersamfundets arbejdsprogram 10. Vedtægtsændringer for Studentersamfundet 11. Øvrige forslag Valg 12. Valg til formand for Studentersamfundet 13. Valg til næstformand for Studentersamfundet 14. Valg til kasserer for Studentersamfundet 15. Valg af bestyrelsesmedlemmer 16. Valg til uddannelsespolitisk ordfører 17. Valg til uddannelsespolitisk viceordfører 18. Valg til studenterpolitisk direktion 19. Valg til kritisk revisorer 20. Afrunding af generalforsamling Side 5 af 117

6 2. Studentersamfundets vedtægter Som vedtaget på generalforsamlingen 2013 Vedtægterne er Studentersamfundets grundlæggende papir. Det er heraf, det fremgår, hvordan organisationen er sat sammen og hvem, der bestemmer hvad. For at undgå for mange ændringer i organisationens opbygning, er det gjort relativt svært at ændre vedtægterne. Se evt. 10 og 57 Kap. 1 - Navn og formål 1: Organisationens navn er Studentersamfundet ved Aalborg Universitet (S et). Stk. 2: Studentersamfundet er stiftet på initiativ af Moderate Studenter ved AUC og Studenterrådet ved AUC d. 2 marts Stk. 3: Studentersamfundet overtager alle forpligtelser fra Studenterrådet ved AUC og Moderate Studenter ved AUC. 2: Studentersamfundet er en studenterorganisation for alle studerende ved Aalborg Universitet. Studentersamfundet har til formål at arbejde for at gøre Aalborg Universitet til et stadigt bedre sted at studere. Dette formål forfølges ved aktiviteter internt i Studentersamfundet, politisk arbejde i relation til et samt national og international uddannelsespolitik. Studentersamfundet er uafhængig af partipolitiske og fagpolitiske interesser og udtaler sig udelukkende om emner, der vedrører uddannelsespolitik og de studerendes sociale forhold. Studentersamfundet skal gennem støtte og samarbejde være en paraplyorganisation for alle åbne studenterorganisationer på Aalborg Universitet, såfremt disse ikke er i strid med Studentersamfundets principper for samarbejdspartnere. Kap. 2 - Medlemmer 3 Alle, der er indskrevet som studerende ved AAU, kan optages som medlemmer. Stk. 2: Der findes to medlemskaber af Studentersamfundet: et ordinært medlemskab og et ekstraordinært medlemskab. Et ekstraordinært medlemskab kan erhverves, såfremt man kun studerer max 4 semestre på AAU. Der skelnes prismæssigt mellem de to medlemskaber. Stk. 3: Medlemmer af Studentersamfundet opkræves et medlemskontingent fastsat af generalforsamlingen. Stk. 4: Det er muligt for studerende på AAU, gratis at få overflyttet deres medlemskab fra en anden Studenterorganisation, hvis der er indgået en aftale om dette mellem Studentersamfundet og denne. 4: Medlemmer, der ikke længere er indskrevet som studerende ved AAU, udmeldes. Medlemmer, der ytrer ønske herom, kan uden yderligere varsel udmelde sig af Side 6 af 117

7 Studentersamfundet. Indbetalt kontingent refunderes ikke ved udmeldelse. 5: Medlemskab af Studentersamfundet medfører ikke yderligere forpligtelser for hverken medlemmet eller Studentersamfundet end anført i vedtægterne. Medlemmer er ikke bundet af Studentersamfundets generelle holdninger og kan derfor til hver en tid ytre deres holdninger i eget navn. Kap. 3 Samarbejdspartnere 6: Studentersamfundet indgår ikke i nogen form for samarbejde med racistiske eller på anden måde diskriminerende organisationer og/eller grupper. Studentersamfundet indgår ikke i nogen form for samarbejde med organisationer og/eller grupper, der anvender vold eller anser vold som et nødvendigt middel til opnåelse af deres mål. Stk. 7: Studentersamfundet samarbejder med Studenterhuset på bestyrelsesplan og gennem fælles arrangementer. Studentersamfundet er politisk uafhængigt af Studenterhuset. Kap. 4 - Generalforsamlingen 7: Generalforsamlingen er Studentersamfundets øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes i Aalborg i marts/april måned. Vedtagelse af dato for afholdelse af generalforsamling koordineres med Studenterhusets bestyrelse således, at de to foreningers generalforsamlinger ikke er sammenfaldende. Såfremt generalforsamlingerne ønskes afholdt sammen, koordinerer de to bestyrelser dette. 8: Indkaldelse med dagsorden udarbejdes af Studentersamfundets bestyrelse. Indkaldelsen skal ske med mindst én måneds varsel ved annoncering i relevante medier og/eller brev/ tilsendt alle medlemmer af Studentersamfundet. Alle medlemmer og tidligere medlemmer, der har anmodet herom, indkaldes pr. brev. 9: Dagsorden til en ordinær generalforsamling skal som minimum indeholde følgende: 1. Åbning og konstituering 2. Studentersamfundets årsberetning 3. Årsregnskab for Studentersamfundet 4. Kritiske revisorers beretning 5. Indkomne forslag 6. Vedtagelse af arbejdsprogram 7. Vedtagelse af budget 8. Spørgsmål til formandskandidaterne 9. Valg af formand for Studentersamfundet 10. Valg til næstformand for Studentersamfundet Side 7 af 117

8 11. Valg til kasserer for Studentersamfundet 12. Valg af øvrige medlemmer af Studentersamfundets bestyrelse 13. Spørgsmål til kandidater til uddannelsespolitisk ordfører 14. Valg af uddannelsespolitisk ordfører 15. Valg af uddannelsespolitisk viceordfører 16. Valg af to kritiske revisorer 10: Forslag til arbejdsprogram og budget samt forslag til ændringer af vedtægter og idégrundlag skal være Studentersamfundets bestyrelse i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, således at medlemmerne har mulighed for at afhente eksemplarer på Studentersamfundets sekretariat og i Studenterhuset senest 8 dage før afholdelsen af generalforsamlingen. Regnskabet, der af bestyrelsen indstilles til godkendelse, skal ligeledes ligge klar til afhentning senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Stk. 2: Visionsforslag er ikke forbeholdt bestyrelsen, retten tilfalder medlemmer af Studentersamfundet. Forslag til 3-årige visioner skal fremlægges af bestyrelsen til godkendelse ved generalforsamlingen, hvert tredje år. Forslag til visioner skal være Studentersamfundets bestyrelse i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 11: Til generalforsamlingen har alle Studentersamfundets medlemmer og tidligere medlemmer, ansatte, ets studerende samt Studenterhusets aktivister møderet og taleret. Kun medlemmer af Studentersamfundet har stemmeret og er valgbare. Ved valg til kritisk revisor er dog alle valgbare. 12: Afstemninger og personvalg foregår i henhold til : Generalforsamlingens beslutninger er bindende frem til næstfølgende generalforsamling. Stk. 2: Den valgte bestyrelse forpligtiger til at ændre og offentliggøre, de på generalforsamlingen vedtaget ændringer i henhold til vedtægter og retningslinjer, indenfor 3 uger efter bestyrelsens periode er påbegyndt. 14: Ekstraordinær generalforsamling kan begæres af 100 medlemmer, medlemsmødet eller bestyrelsen med angivelse af beslutningstema. Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel og afholdes senest 3 uger efter begæringen. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling har opsættende virkning på beslutninger, som vedrører generalforsamlingens beslutningstema. Kap. 5 - Medlemsmødet 15: Medlemsmødet er Studentersamfundets højeste myndighed mellem Side 8 af 117

9 generalforsamlingerne. Medlemsmødet kan indsupplere til poster, der er på valg til generalforsamlingen. 16: Mødet indkaldes af Studentersamfundets bestyrelse på begæring af bestyrelsen selv, UPF, den politiske koordinering, et fagråd, en øvrig gruppe eller 20 medlemmer af Studentersamfundet. Indkaldelsen skal ske med mindst to ugers varsel ved annoncering i relevante medier og/eller pr. mail til alle Studentersamfundets grupper og øvrige, der har ytret ønske herom. 17: Alle medlemmer og ets studerende har møderet og taleret. Kun Studentersamfundets medlemmer har stemmeret. 18: Medlemsmødet kan nedsætte udvalg og aktivitetsgrupper til at behandle konkrete sager. Medlemsmødet kan overlade kompetence til disse i nærmere bestemt omfang inden for nærmere bestemte områder, som fastlægges af medlemsmødet. Alle udvalg og aktivitetsgrupper har tilbagemeldingspligt over for medlemsmødet. 19: Afstemninger og personvalg foregår i henhold til Kap. 6 - Daglig ledelse 20: Den daglige ledelse af Studentersamfundet varetages af Studentersamfundets bestyrelse bestående af formanden, næstformanden, kassereren, en repræsentant fra Studenterhusets bestyrelse samt op til fem øvrige medlemmer. Repræsentanter fra Studentersamfundets administration deltager i bestyrelsesmøderne såfremt det er nødvendigt dog uden stemmeret. Alle grupper i Studentersamfundet har mulighed for at få en observatørpost. 21: Bestyrelsen følger Studentersamfundets interne og eksterne aktiviteter. Bestyrelsen har til opgave, at: Sikre en koordinering og udveksling af information mellem Studentersamfundets organer og repræsentanter Varetage Studentersamfundets økonomi (herunder budgetrevision og bevillinger) Sikre at kassereren sætter sig ind i Studentersamfundets regnskabssystemer og kvartalsvis gennemgår regnskabet med bestyrelsen Sikre at varetage Studentersamfundets administration Holde kontakt til Studenterhusets bestyrelse samt deltage i dennes møder Sikre afholdelsen af faste aktiviteter Sikre afholdelsen af medlemsmøder Side 9 af 117

10 Stk. 2: Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og aktivitetsgrupper til at behandle konkrete sager. Bestyrelsen kan overlade kompetence til disse i nærmere bestemt omfang inden for nærmere bestemte områder, som fastlægges af bestyrelsen. Alle udvalg og aktivitetsgrupper har tilbagemeldingspligt over for bestyrelsen. Stk. 3: Bestyrelsesmedlemmer i Studentersamfundets bestyrelse må ikke være kontaktperson eller repræsentere grupper, som de selv er medlem af. 22: Studentersamfundets bestyrelse vælges på den ordinære generalforsamling samt på ekstraordinær generalforsamling, såfremt denne udtrykker mistillid til Studentersamfundets bestyrelse, eller Studentersamfundets bestyrelse trækker sig samlet. 23: I tilfælde af, at formands-næstformands-eller kassererposten står ubesat, udpeger Studentersamfundets bestyrelse en fungerende formand, næstformand eller kasserer. Studentersamfundets bestyrelse skal snarest muligt foranledige, at en ny formand, næstformand eller kasserer vælges. Den fungerende formand, næstformand og kasserer er kun stemmebærende medlemmer af bestyrelsen hvis de er valgt blandt bestyrelsen. I den periode formandsposten står ubesat tiltræder næstformanden som fungerende formand, indtil en anden er valgt. Kap. 7 Uddannelsespolitisk Forum (UPF) 24: Uddannelsespolitisk Forum har kompetence til, på vegne af Studentersamfundet, at tage politisk stilling til uddannelses-og studenterpolitiske emner af enhver art. Uddannelsespolitisk Forum er underlagt Studentersamfundets idégrundlag. 25: Alle s studerende har møderet, taleret og stemmeret. 26: UPF kan nedsætte udvalg og aktivitetsgrupper til at behandle konkrete sager. UPF kan overlade kompetence til disse i nærmere bestemt omfang inden for nærmere bestemte områder, som fastlægges af UPF. Alle udvalg og aktivitetsgrupper har tilbagemeldingspligt over for UPF. 27: Afstemninger og personvalg foregår i henhold til 46 og 47 stk. 1 og : Uddannelsespolitisk Forum vedtager på første møde efter generalforsamlingen sin forretningsorden. Kap. 8 - Den politiske koordinering 29: Den politiske koordinerings opgaver er at rådgive den uddannelsespolitiske ordfører og indfører områder hvor Studentersamfundet ikke har defineret en politik og hvor en beslutning ikke kan udskydes til næste møde i Uddannelsespolitisk Forum. Desuden skal Side 10 af 117

11 koordineringen koordinere de uddannelsespolitiske opgaver i Studentersamfundet. Den politiske koordinering skal holde sig orienteret om den uddannelsespolitiske udvikling der vedrører sstuderende. Stk. 2: Fagrådenes arbejde koordineres i den politiske koordinering. 30: Den politiske koordinering består af: -1 uddannelsespolitisk ordfører (formand) -1 viceordfører valgt på generalforsamlingen -1 person valgt af og blandt Studentersamfundets bestyrelse -2 studerende i sbestyrelsen -1 person valgt fra hvert fagråd -1 person valgt fra UPF Stk. 2: Studentersamfundets bestyrelse udpeger sin repræsentant på sit første møde efter generalforsamlingen. Repræsentanterne for fagrådene og Uddannelsespolitisk Forum udpeges mindst én gang årligt. Stk. 3: Den uddannelsespolitiske ordfører har ansvar for, at Politisk Koordinering orienteres om og inddrages i det uddannelsespolitiske arbejde. Kap. 9 - Uddannelsespolitisk ordførerskab 31: Generalforsamlingen vælger en uddannelsespolitisk ordfører med kompetence til at udmelde på vegne af Studentersamfundet i studenter-og uddannelsespolitiske sager. 32: Den politiske ordfører arbejder sammen med fagrådene og sstuderende med interesse i uddannelsespolitik i Uddannelsespolitisk Forum. 33: Den politiske ordfører har til opgave at: -Sørge for at afholde møder i Uddannelsespolitisk Forum, samt koordinere og udveksle information mellem Studentersamfundets fagråd, uddannelsespolitiske grupper og repræsentanter i ets kollegiale organer samt til og fra landsorganisationerne. -Melde ud på vegne af Studentersamfundet i uddannelses-og studenterpolitiske sager. 34: I tilfælde af at posten som uddannelsespolitisk ordfører står ubesat, overgår denne til Studentersamfundets viceordfører indtil en ny uddannelsespolitisk ordfører vælges. I tilfælde af at posten som viceordfører også står ubesat overgår posten til Studentersamfundets formand. 35: Den uddannelsespolitiske ordfører skal i sit arbejde agere i henhold til Studentersamfundets vedtægter. Uddannelsespolitisk Forum udformer senest 14 dage før Side 11 af 117

12 den årlige generalforsamling et dokument med forventninger til ordføreren og viceordføreren samt ønsker til Uddannelsespolitisk forums kommende arbejdsområder og prioriteringer. 36: Generalforsamlingen vælger en viceordfører der har funktion som stedfortræder for den uddannelsespolitiske ordfører. Kap. 10 Fagråd 37: Et fagråd kan nedsætte udvalg og aktivitetsgrupper til at behandle konkrete sager. Fagrådet kan overlade kompetence til disse i nærmere bestemt omfang inden for nærmere bestemte områder. 38: Afstemninger og personvalg foregår i henhold til 46 og 47 stk. 1 og : Fagrådet nedsætter et forretningsudvalg til at planlægge og koordinere fagrådets arbejde. Herunder er det forretningsudvalgets ansvar at indkalde til fagrådsmøder med mindst en uges varsel. Stk. 2: Fagrådet vælger ét af medlemmerne i forretningsudvalget til at være fagrådskoordinator. Stk. 3: Fagrådskoordinatoren har til ansvar at få forretningsudvalget og fagrådet til at fungere, og er fagrådets kontaktperson udadtil. 40: Fagrådet fastlægger selv en mødeplan over ordinære møder. Møderne indkaldes af et af fagrådet nedsat forretningsudvalg med mindst en uges varsel. 41: Fagrådene vedtager på første møde efter generalforsamlingen sin forretningsorden. Kap. 11 Øvrige grupper 42: Bestyrelsen kan godkende optagelsen af mere eller mindre selvstændige grupper med egne vedtægter. Grupperne er underlagt Studentersamfundets vedtægter. Grupperne kan opkræve selvstændigt kontingent. Grupperne konstituerer sig selv, jvf. dog : Generalforsamlingen eller et medlemsmøde kan afvikle en organisation som gruppe i Studentersamfundet. Generalforsamlingen eller medlemsmødet kan træffe beslutning om at gruppens akkumulerede overskud/underskud ikke tilfalder Studentersamfundet. Kap Repræsentation af foreningen 44: Bestyrelsen udpeger/indstiller efter opslag i relevante medier i så bredt et omfang, det skønnes nødvendigt, Studentersamfundets repræsentanter til eksterne udvalg, hvis aktiviteter ikke naturligt vedrører en enkelt gruppe. I tvivlstilfælde afgør bestyrelsen, om bestyrelsen eller en gruppe skal foretage udpegningen/indstillingen. Side 12 af 117

13 45: Studentersamfundet forventer, at mandater, som er valgt på organisationens lister, eller som bestrider tillidsposter for Studentersamfundet, holder studerende og Studentersamfundet orienteret om arbejdet og vigtige dagsordenspunkter. Det forventes desuden, at valgte tager del i de faglige diskussioner på faget og i Studentersamfundet og derved søger at nå frem til en fælles stillingtagen til væsentlige sager. Kap Afstemninger og personvalg 46: For vedtagelse af forslag kræves almindelig stemmeflertal, medmindre andet er anført i vedtægterne. I tilfælde af stemmelighed gentages afstemningen, og hvis der også denne gang er stemmelighed, bortfalder forslaget. Der kan ikke brevstemmes eller stemmes ved fuldmagt. 47: Personvalg foregår skriftligt og hemmeligt. For så vidt der er tale om valg til en post, der ikke er på valg til generalforsamlingen, og ingen stemmeberettigede har indvendinger herimod, kan valget dog foretages ved håndsoprækning. I tilfælde af stemmelighed, foretages omvalg mellem de berørte kandidater. I tilfælde af stemmelighed mellem alle kandidater, der er på valg, foretages lodtrækning. Der kan ikke brevstemmes eller stemmes ved fuldmagt. Stk. 2: Fremgår det af vedtægterne eller indkaldelsen til et møde, at posten som formand og uddannelsespolitisk ordfører er på valg, skal kandidater til disse have indleveret skriftligt opstillingsgrundlag før mødet åbnes. Disse omdeles til mødets deltagere. Stk. 3: Valg til øvrige medlemmer af Studentersamfundets bestyrelse foretages efter, Studentersamfundets formand, næstformand og kasserer er valgt. Stk. 4: Er alle øvrige medlemmer af Studentersamfundets bestyrelse på valg, stemmes efter pointvalgsmetoden, således at hver stemmeberettiget kan stemme på op til 4 personer i prioriteret rækkefølge. Første prioritet får 4 point, anden prioritet får 3 point etc. De 4 personer, der får flest point vælges som øvrige medlemmer af bestyrelsen. Til den ordinære generalforsamling er hele bestyrelsen på valg. Stk. 5: Ved øvrige personvalg har hver stemmeberettiget én stemme. Kandidater indvælges efter antallet af modtagne stemmer. Er kun én post på valg, foretages dog omvalg mellem de kandidater, der ikke har fået færrest stemmer, indtil én kandidat har fået over halvdelen af de afgivne stemmer. Stk. 6: Overstiger antallet af opstillede ikke antallet af pladser, der er på valg, afholdes individuelle tillidsvalg, hvor der stemmes for eller imod de enkelte kandidater. En kandidat skal have flere stemmer for end imod for at blive valgt. Stk. 7: Ved konflikt mellem bestemmelserne i nærværende paragraf, træder stk. 6 forud for stk. 4 og 5. Stk. 8: Er generalforsamlingen ikke i stand til at vælge en ny formand, næstformand og kasserer, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling efter gældende vedtægter. Side 13 af 117

14 48: Ingen personer valgt på generalforsamlingen eller et medlemsmøde kan forblive på sin post, efter at generalforsamlingen eller et medlemsmøde har udtrykt sin mistillid til ham/ hende. en kan endvidere ikke forblive på sin post, efter at bestyrelsen har udtrykt mistillid til ham/hende. Og den politiske ordfører kan endvidere ikke forblive på sin post, efter at UPF har udtrykt mistillid til ham/hende. Kap Økonomi 49: Studentersamfundets regnskabsår følger kalenderåret. 50: Generalforsamlingen godkender det af den eksterne økonomiske revisor og de to kritiske revisorer reviderede regnskab for det foregående år og fastlægger budgettet for indeværende år. Stk. 2: Generalforsamlingen godkender lønniveau for Studentersamfundets formand og uddannelsespolitiske ordfører, såfremt det ønskes ændret i forhold til det gældende niveau. 51: Studentersamfundets bestyrelse er ansvarlig for regnskabsførelsen og budgetplanlægningen. 52: Ansættelsesforhold skal godkendes af Studentersamfundets bestyrelse 53: Studentersamfundets bestyrelse, Uddannelsespolitisk Forum, fagrådene og evt. andre grupper gives på budgettet hver en bevilling, som disse administrerer selvstændigt. Internt i hver gruppe vælges en økonomiansvarlig, som er ansvarlig for bevillingen over for Studentersamfundets bestyrelse. 54: Medlemmerne hæfter kun med deres indbetalte kontingent. 55: Studentersamfundet hæfter kun med sin egen formue. 56: Lån for Studentersamfundet kan kun optages af formanden med bestyrelsens accept. 57: Sekretariatslederen har til enhver tid tegningsret ved foreningen i samråd med formanden eller kasseren, så længe der ikke er tale om gældsætning af foreningen. Aftaler indgået imellem sekretariatslederen og enten formanden eller kasseren, skal skriftlig dokumenteres. Kap Vedtægtsændringer 58: Disse vedtægter kan kun ændres af generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal der være 2/3 flertal blandt de afgivne stemmer for en vedtægtsændring, og mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede skal have stemt for ændringen. Blanke Side 14 af 117

15 stemmer tæller ikke som afgivne stemmer Ændringer træder i kraft umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning. 59: Studentersamfundet kan kun nedlægges med 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigedes stemmer ved to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst tre måneders mellemrum. Side 15 af 117

16 3. Retningslinjer for grupper i Studentersamfundet 1 - Formål og retsgrundlag 1.1 Nærværende retningslinjer for grupper er vedtaget af S ets generalforsamling d. 20. marts 2013 med henblik på at klarlægge retningslinjerne for de enkelte gruppers arbejde i relation til resten af Studentersamfundet samt fastlægge omfanget af gruppernes selvbestemmelse. 1.2 Disse retningslinjer er underlagt S ets vedtægter. Retningslinjerne kan kun ændres af S ets generalforsamling eller medlemsmøde. Studentersamfundets bestyrelse kan dog ændre listen i 2.6 og 6.2 og har ligeledes beføjelse til at godkende nye grupper i Studentersamfundet. 1.3 S ets bestyrelse skal mindst en gang årligt orientere grupperne om disse retningslinjer. 2 - Omfattede grupper Følgende grupper er en del af Studentersamfundet og således underlagt nærværende retningslinjer: 2.1 Vedtægtsbestemte grupper: Fagrådet for Det Humanistiske Fakultet (FagHum) Fagrådet for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (FagSamf) Fagrådet for det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet (FagTek) Fagrådet for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (FagSund) UddannelsesPolitik Forum (UPF) Den Politiske Koordinering 2.2 Decentrale fagråd: De Studerendes Råd Studentersamfundet Esbjerg (S et Esbjerg) Studentersamfundet København (S et Cph) Historiefagrådet Psykologifagrådet SoFiA 2.3 Serviceorganer: Side 16 af 117

17 EDBdrift Lyd og lysgruppen Agenda Internationalt Udvalg PR-Gruppen Webteam Kommunikation 2.4 Caféer o.l.: Wunderbar BasisBaren O SohnBaren Havestuen Mærkbar DE-klubben Kablah! Slusen Frederik Bajers Bar 2.5 Øvrige grupper Sport og Fritid BEST Festudvalget AAULAN Karnevalsgruppen A-team NFL-Fans på AAU 2.6 Driftsgrupper Erhvervsgruppen S et kan desuden efter nærmere aftale servicere øvrige grupper og foreninger, uden at disse dog er en del af Studentersamfundet. Som eksempler kan nævnes: Studierådet for socialrådgiverstuderende Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) PROSA Side 17 af 117

18 Dansk Magisterforening 3 - Gruppernes generelle suverænitet 3.1 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.1,2.2,2.3,2.4,2.5: Grupperne fastlægger i størst muligt omfang selv procedurer og retningslinjer for deres drift. De enkelte grupper har bemyndigelse til inden for rammerne af Studentersamfundets vedtægter, nærværende retningslinjer og egne vedtægter/forretningsorden at gennemføre aktiviteter i henhold til gruppens formål. 3.2 Grupperne er underlagt beslutninger truffet af S et s generalforsamling. 3.3 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.1 og 2.2: Grupperne kan i en forretningsorden fastsætte nærmere regler for gruppens aktiviteter. Gruppernes forretningsorden er underlagt S ets vedtægter og nærværende retningslinjer. 3.4 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5: Grupperne fastsætter i vedtægter eller kommissorium retningslinjerne for sit arbejde. Disse vedtægter / dette kommissorium er underlagt S ets vedtægter og nærværende retningslinjer. Vedtægterne/kommissoriet og ændringer heri skal godkendes af S ets bestyrelse. Vedtægter/kommissorium, der er vedtaget af gruppen, men endnu ikke godkendt af S ets bestyrelse, kan følges midlertidigt med forudsætning om godkendelse i S ets bestyrelse. 3.5 Gælder kun grupper anført i af snit 2.3: I hvor høj grad grupperne skal servicere andre dele af Studentersamfundet fastsættes i kommissoriet. 3.6 Grupperne kan med henblik på varetagelsen af egen drift repræsentere sig selv (og dermed Studentersamfundet) udadtil under ansvar for S ets generalforsamling og bestyrelse. S ets bestyrelse holdes orienteret om henvendelser til eksterne parter for så vidt disse ikke er af sædvanlig karakter. S ets bestyrelse kan i særlige tilfælde af hensyn til S ets generelle virke og samarbejde med eksterne parter tilbagetrække henvendelser foretaget af en gruppe. 3.7 Én eller flere grupper kan ikke uden særlig bemyndigelse fra S ets generalforsamling eller bestyrelse udtale sig på vegne af Studentersamfundet. Aftaler indgået af Studentersamfundet på vegne af flere grupper eller som på anden vis har indflydelse ud over på én konkret gruppes aktiviteter forhandles og genforhandles af person(er) udpeget af S'ets bestyrelse. 3.8 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.1 og 2.2: Den enkelte gruppe er øverst besluttende myndighed i sager, der kun vedrører den enkelte gruppes område. Den enkelte gruppe kan frit i eget navn fremføre holdninger, uanset om disse eventuelt ikke måtte stemme overens med Studentersamfundets generelle overbevisning. Side 18 af 117

19 Nærværende bestemmelse gælder uanset eventuelle indskrænkninger i afsnit Studentersamfundet og dets grupper skal altid bestræbe sig på at tilbyde gunstige forhold og/eller købsbetingelser ved dettes aktiviteter, samt kræves det, at grupper under Studentersamfundet anvender Studentersamfundets logo på plakater, uddelingsmaterialer og andet PR-materiale, ellers anses aktiviteten som værende ekstern. 4 - Medlemskab 4.1 Det anbefales, men er ikke påkrævet aktive i grupperne at være medlem af Studentersamfundet. 4.2 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.1 og 2.2: Grupperne er demokratisk organiserede og åbne for alle interesserede inden for gruppens område. 4.3 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.3, 2.4 og 2.5: Grupperne er som klart udgangspunkt demokratisk organiserede og åbne for alle interesserede En gruppe kan dog undtagelsesvist i vedtægter/kommissorium begrænse optagelsen af aktivister. Dette skal godkendes ved optagelsen af gruppen eller på anden vis godkendes af generalforsamling eller medlemsmøde. Bestyrelsen skal endvidere godkende den/de person(er), der afgør eventuel optagelse af nye aktivister. 4.4 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.2 og 2.5: Grupper kan have egne medlemmer og opkræve eget kontingent. Studentersamfundets bestyrelse skal i givet fald orienteres om kontingentets størrelse og eventuelle ændringer heri. 4.5 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5: Grupperne definerer i vedtægter/kommissorium en nærmere afgrænset kreds af mennesker, der er valgbare og har stemmeret til vedtægter/kommissorium, sammensætning mv.. Denne kreds kan være en åben eller lukket kreds og være afhængig af området, der er til afstemning / på valg. 5 Kontakt mellem gruppen og S et s bestyrelse og administration. 5.1 Gruppen udpeger blandt sine aktivister følgende to kontaktpersoner. Der kan være personsammenfald mellem de to. Studentersamfundets bestyrelse orienteres ved udpegning af nye kontaktpersoner Én person, der fungerer som kontaktperson til S ets bestyrelse og sekretariat i sager af politisk og praktisk art Én person med ansvar for og overblik over gruppens økonomi iht. 53 Side 19 af 117

20 i S ets vedtægter. 5.2 I henhold til vedtægternes 20 kan hver gruppe desuden sende en observatør til S ets bestyrelsesmøder. Skulle en sådan observatør ønske det, tilsendes han/hun pr. mail alle mødeindkaldelser, referater samt øvrige underretninger om mødedatoer og steder så snart de forekommer. 5.3 S ets bestyrelse udpeger for hver gruppe et bestyrelsesmedlem eller en af bestyrelsen udpeget fast observatør, der fungerer som kontaktperson til gruppen. Gruppen orienteres ved udpegning af ny kontaktperson. 5.4 Studentersamfundets bestyrelse inviteres af gruppen til at deltage som gæst på gruppens generalforsamling eller anden tilsvarende øverst besluttende myndighed, såfremt en sådan haves. Bestyrelsens kontaktperson til gruppen jvf. afsnit 5.3 skal derfor i god tid orienteres om tid og sted for gruppens generalforsamling eller tilsvarende. 5.5 Såvel gruppen som S ets bestyrelse skal gennem jævnlig kontakt forsøge at holde hinanden opdateret på aktiviteter og initiativer i og status for dels gruppen dels den øvrige del af S et. Ud over den løbende orientering bør dette finde sted mindst en gang årligt i form af et møde mellem repræsentanter fra hhv. gruppen og S ets bestyrelse. Studentersamfundets bestyrelse skal orienteres ved ændret sammensætning af gruppens bestyrelse eller evt. tilsvarende daglig ledelse. 6 Aflønning 6.1 Aktive i Studentersamfundet er frivillige og ulønnede. Afvigelser herfra kan dog ske efter aftale med S ets bestyrelse. Aktivistpleje i rimeligt omfang opfattes ikke som aflønning, så længe ydelserne forbruges i social sammenhæng inden for gruppens rammer. Det betragtes som aflønning, hvis aktivister til personligt brug tildeles effekter af (potentiel) værdi for gruppen/studentersamfundet. 6.2 Studentersamfundets bestyrelse har på tidspunktet for vedtagelsen af nærværende dokument godkendt oprettelsen af følgende lønnede stillinger: Studentersamfundets formand Studentersamfundets politiske ordfører Studentersamfundets erhvervschef Tre sekretærer Redaktør og layouter på Agenda Redaktør, layouter og oversætter på rushåndbogen Erhvervskonsulenter i Erhvervsgruppen Side 20 af 117

21 Plakatophængere Basismedarbejdere 6.3 Ansættelser foretages af Studentersamfundets bestyrelse. 6.4 Studentersamfundets formand er direkte eller gennem andre ansatte arbejdsgiver for de ansatte. 6.5 Ansatte i Studentersamfundet kan ikke sidde i Studentersamfundets bestyrelse. Dette gælder ikke for formanden. 7 Økonomi 7.1 Gruppernes økonomi er en del af Studentersamfundets økonomi. 7.2 Alle former for inventar, varelager, likvider eller andre aktiver tilhører Studentersamfundet, men er evt. stillet til rådighed for en eller flere konkrete grupper De enkelte grupper kan inden for egen budgetramme anskaffe aktiver, der stilles til gruppens rådighed Gælder kun grupper anført i af snit 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 : Rådighed en over aktiver anskaffet for egen budgetramme eller tildelt gruppen som direkte gave fra ekstern part kan ikke indskrænkes uden gruppens accept En gruppe kan have aktiver stillet til rådighed af ekstern part (studienævn, institut, faglig organisation e.l.). Ejendomsretten over disse midler kan ikke uden accept fra pågældende eksterne part overdrages til Studentersamfundet. Rådigheden over disse midler kan ikke indskrænkes uden gruppens accept. 7.3 Da Studentersamfundet er og udadtil betragtes som en samlet organisation, skal alle ansøgninger til eksterne fonde eller puljer godkendes af bestyrelsen eller en af bestyrelsen dertil bemyndiget person med henblik på en koordinering af ansøgningerne. 7.4 For alle grupper nævnt i pkt må der maksimalt akkumuleres en egenkapital på kroner, dog med undtagelse af Sport og Fritid samt Festudvalget, der må have en egenkapital på kroner. Egenkapitalen opgøres ved årets afslutning 31/12, og den overstigende egenkapital Side 21 af 117

22 overføres til udviklingspuljen for det efterfølgende år. 8 Økonomistyring 8.1 Gruppernes regnskab er en del af Studentersamfundets regnskab. 8.2 De enkelte grupper kan af generalforsamlingen i S ets budget tildeles en budgetramme. Ønsker en gruppe at afholde flere udgifter (netto) end angivet i budgetrammen, skal dette godkendes forudgående ved en budgetændring. Ingen grupper har eller kan have et forudgående krav på en mindstebevilling eller en budgetramme i det hele taget Grupperne indstiller til S ets bestyrelse et uddybet forslag til budgetramme i forbindelse med bestyrelsens udarbejdelse af forslag til budget for Studentersamfundet Det er op til den enkelte gruppe at sikre, at budgetrammen overholdes. Den i afsnit benævnte økonomiske kontaktperson skal holde gruppen orienteret om dens økonomiske situation S ets bestyrelse kan ved gentagen eller større overskridelse af gruppens budgetramme afvise refusion af bilag og betalinger af regninger, annullere indgåede aftaler samt ophæve den i afsnit 3.1 og 3.6 benævnte bemyndigelse. I særligt hastende tilfælde kan beslutning herom træffes af S ets formand. Beslutning herom truffet af S'ets formand gælder frem til førstkommende bestyrelsesmøde. Beslutning herom sker for så vidt muligt efter kontakt til de i afsnit 5.1 benævnte kontaktpersoner, men kan ske uden yderligere varsel Afsnit finder tilsvarende anvendelse ved gentagen eller alvorlig overskridelse af bestemmelserne i afsnit 8.6, 8.7 eller Grupperne orienterer mindst en gang årligt Studentersamfundets bestyrelse om sin aktuelle økonomi samt planer og ønsker for sin fremtidige økonomi. 8.4 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.4 og 2.5: Grupperne skal som udgangspunkt på længere sigt økonomisk set fungere som nulløsninger. Med henblik på dette opgør S ets sekretariat mindst en gang årligt (i forbindelse med regnskabsafslutning) det gennem tiderne akkumulerede over/ underskud. Som økonomisk nulløsning forstås, at gruppens akkumulerede over/underskud ligger tæt på summen af de af Studentersamfundets aktiver, Side 22 af 117

23 der er stillet til gruppens rådighed jvf. afsnit 7.2. Gruppen fremlægger ifm. orienteringen omtalt i afsnit 8.3 sine planer for på længere sigt at kunne fremstå som en nulløsning. 8.5 Aftaler, der i større omfang kan risikere at skade Studentersamfundets likviditet, kan ikke indgås uden forudgående godkendelse af Studentersamfundets bestyrelse eller et hertil bemyndiget bestyrelsesmedlem. 8.6 Alle gruppens udgifter og indtægter skal bogføres i S ets regnskab. Dokumentation for alle gruppens udgifter og indtægter skal derfor afleveres på Studentersamfundets sekretariat i henhold til S ets retningslinjer for udlæg. Studentersamfundets bestyrelse kan fastsætte retningslinjer for opgørelse af et arrangement og afregning af omsætningen herunder kræve de anvendte optællingssedler godkendt. 8.7 Refusion af penge, der er lagt ud til indkøb til en gruppe i Studentersamfundet, kan kun ske til personer der er bemyndiget hertil. Det er som udgangspunkt den i afsnit benævnte person (Den økonomiansvarlige). Konkrete, navngivne personer kan få en stående eller ad hoc fuldmagt, der kan gives af den økonomiansvarlige ved at informere sekretariatet herom. 8.8 Gruppen indberetter snarest efter regnskabsårets afslutning mængden af de ved regnskabsårets afslutning til rådighed havende aktiver jvf. afsnit 7.2. Grupperne anført i afsnit 2.4 indberetter desuden kvartalsvist Festudvalget (afsnit 2.3.3) dog kun efter de enkelte arrangementer. 8.9 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.6: Gruppens overskud skal tildeles formål til fremme af aktiviteter og udvikling af Studentersamfundet, f.eks. aktivitetspuljen og udviklingspuljen. Prioriteringen af denne fordeling foretages af Studentersamfundets bestyrelse Udviklingspuljen samt aktivitetspuljen bliver administreret af Studentersamfundets bestyrelse Sekretariatslederen udarbejder et forslag til budgettet for det efterfølgende regnskabsår, baseret på forrige års regnskab med mere, som sendes ud til grupperne i januar. Gruppen har herefter tre uger til at godkende budgettet. Såfremt gruppen ikke har gjort indsigelser betragtes budgettet som godkendt - dog skal gruppen senest en uge efter modtagelse have bekræftet at de har modtaget forslaget. Har en sådan bekræftelse ikke fundet sted, er det kasserens opgave at tage kontakte til de pågældte grupper. Grupperne kan i de tre uger de har til godkendelse stille spørgsmål til både kasserer og sekretariatsleder samt ligeledes ønske om at afholde et møde. Sekretariatsleder Side 23 af 117

24 og kasserer har til enhver tid retten til at indkalde til møde, hvis de vurderer det nødvendigt. 9 Afvikling 9.1 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.1: S ets generalforsamling kan ved en vedtægtsændring beslutte gruppen afviklet som gruppe i Studentersamfundet. 9.2 Gælder kun grupper anført i afsnit 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5: S ets generalforsamling eller medlemsmøde kan efter indstilling fra gruppen beslutte gruppen afviklet som gruppe i Studentersamfundet. Indstillingen skal ske fra gruppens øverst besluttende myndighed i henhold til gruppens vedtægter/kommissorium S ets generalforsamling eller medlemsmøde kan ved længerevarende inaktivitet i en gruppe eller forgæves forsøg på kontakt til gruppen over en længere periode beslutte gruppen afviklet S ets generalforsamling eller medlemsmøde kan beslutte en gruppe afviklet som en gruppe i Studentersamfundet, såfremt denne på særligt grov vis har modarbejdet S ets generelle virke og/eller samarbejde med eksterne parter. 9.3 Ved afvikling kan ikke opbrugt budgetramme og evt. akkumuleret overskud som udgangspunkt ikke bringes til udbetaling. S ets generalforsamling eller medlemsmøde kan dog godkende, at ikke opbrugt budgetramme og/eller evt. akkumuleret overskud bruges i henhold til gruppens formål. Generalforsamlingen/medlemsmødet træffer bestemmelse om de nærmere detaljer i forbindelse hermed. Generalforsamlingen/medlemsmødet kan ved afviklingen træffe beslutning om at gruppens akkumulerede overskud ikke tilfalder Studentersamfundet. Side 24 af 117

25 4. Den uddannelsespolitisk ordføres årsberetning Ordførerens Beretning, Marts Marts 2014 Denne beretning består af 2 dele, første del er skrevet i samarbejde med Milan Vestergaard (Ordfører april-august) og anden del er skrevet af Michael S. Trabjerg (Ordfører august-marts) Ordførernes Beretning, Marts-August 2013 Af Milan Vestergaard Fra Generalforsamling til Maries opsigelse For en meningsfuld beretning af perioden marts-august 2013, er det nødvendigt at redegøre for det udgangspunkt det valgte Ordførerskab stod i pr. marts Situationen var, at den politiske del af Studentersamfundet efter et turbulent 2012 med ordførerskift mm. stod i en, på mange fronter, presset situation: En lang række af de mennesker, der havde lagt engagement i arbejdet i UPF, akademiske råd eller Bestyrelsen, var enten færdige med deres studier, eller af andre grunde, ikke længere aktive i studenterpolitik på AAU. Samtidigt var der på daværende tidspunkt reelt set kun ét fungerende fagråd FagHum. Af samme grund manglede det oplagte valg til posten som Ordfører, og da Marie som nytilflytter og ny studerende på AAU med studenterpolitisk erfaring fra Syddanske Studerende, tilbød at træde til, blev hun på generalforsamlingen omtalt som En engel sendt fra Odense. I perioden med Marie ved roret samlede og ledte hun bl.a. en delegation fra AAU til politikkonference i DSF og gjorde en helt igennem forbilledlig indsats for at lære om og udvikle organisationen. Der er dog ingen tvivl om at den arbejdsbyrde der lå på ordførerskabet var så stor, at det reelt var en umulig opgave at varetage tilfredsstillende af to mennesker, og Vice-Ordføreren måtte hurtigt sige fra. Marie valgte herefter, af personlige årsager, at flytte tilbage til Odense og Syddansk Universitet hvilket resulterede i at vi reelt var uden politisk ledelse. Ingen Ordfører Hvad nu? Side 25 af 117

26 Efter Maries afgang, satte et lille ad-hoc udvalg med en håndfuld af de tilbageværende aktive sig for at prøve at finde en måde at få genvitaliseret studenterpolitikken i S et. Af denne håndfuld, var størstedelen på vej videre ved sommerferien, herunder jeg selv, som skulle på praktikophold. Så det hastede med at finde en struktur og finde nye interesserede folk der kunne få en ordentlig vidensoverdragelse, så der kunne etableres en grobund for et stabilt politisk miljø. Der var i gruppen konsensus om at forsøge at opbygge en større gruppe til en studenterpolitisk ledelse, der kunne afhjælpe det enorme arbejdspres på Ordføreren. På den baggrund blev den nært forstående studenterpolitiske bootcamp omlagt til et krisemøde, der i høj grad kom til at omhandle rekruttering. Heldigvis viste flere interesse og der blev samlet en større fremadrettet. Den efterfølgende søndag blev til et uendeligt langt arbejdsmøde, hvilket endte med skitserne til den struktur og store dele af det persongalleri, der har præget den studenterpolitiske udvikling siden. Milan bliver Ordfører, Michael bliver Vice-Ordfører og SD opstår. Mandagen efter blev Milan valgt som Ordfører af medlemsmødet, og Michael Trabjerg blev valgt som Vice-Ordfører med den klare ambition at skulle overtage ordførerposten så snart Milan tog i praktik, såfremt en ekstraordinær generalforsamling ville det. Herefter fulgte 3 hektiske måneder, hvor en nyetableret gruppe, det der sidenhen skulle blive kaldt den Studenterpolitiske Direktion SD, i samspil med UPF skulle definere sig selv og sine arbejdsmetoder. Alt dette samtidig med at der skulle skabes entusiasme og findes medstuderende, der ville være med til at få genetableret de resterende fagråd. Der skulle planlægges kampagner både af politisk karakter, men også kampagner der motiverede yderligere rekruttering. Efteråret skulle planlægges, vedtægter skulle omskrives og dette skulle langt hen af vejen gøres af en gruppe mennesker der stod med en minimal forhåndsviden om Studentersamfundet og studenterpolitik. Derfor måtte alle disse gøremål og processer, også understøttes af en masse opkvalificering. Der var mennesker de skulle møde, love de skulle kende, en helt ny organisation, der skulle forstås. Jeg kan ærligt sige, at jeg i mine mange år i frivilligt arbejde aldrig har set en mere dedikeret gruppe gå ind til en så kompliceret opgave, som det SD leverede i perioden maj-september. Stort set fuldtalligt tog man turen til alle opkvalificerende og debatskabende arrangementer i DSF, herunder flerdagsarrangementer som sommerlejr, der blev holdt møder, lokket kammerater til at give en Side 26 af 117

27 hånd, lavet planer og generelt knoklet til den helt store guldmedalje. I sommerferien afholdte vi et 4 dages kursus med tæt program, for at give de nye noget af en viden og baggrund, der skulle til, for at kunne videreudvikle organisationen. Som en direkte udløber heraf, blev der i sommerferien afholdt en lang række politikudviklingsworkshops, og på det første UPF møde efter ferien i august vedtaget ikke færre end 9 politikpapirer. På den ekstraordinære generalforsamling, hvor jeg stoppede som Uddannelsespolitisk Ordfører, var der således 4, i større eller mindre grad fungerende, fagråd en Studenterpolitisk Direktion, en planlagt kampagne for rekruttering til, og opmærksomhed omkring, studenterpolitik i forbindelse med studiestart. Der var nedsat udvalg med fokus på opstilling af univalgskandidater, der var en køreplan for kommunalvalget og der var en gruppe af folk der ville have fokus på svalget. Dette lod sig gøre i kraft af en kæmpe indsats af nye frivillige, gamle centrale personer i Studentersamfundet og en bestyrelse der var åben for forandring og villig til at allokere midler. Ordførernes Beretning, August Marts 2014 Af Michael Sloth Trabjerg Denne del af beretningen beskriver hvad der er sket fra august 2013 og til marts 2014, både med kampagner, reformer, politikkonference, valget og meget mere. Herudover har jeg også forsøgt at reflekterer over nogle af processerne. Ny Ordfører og oprettelse af Studenterpolitisk Direktion D. 11. august 2013 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling fordi Studentersamfundet skulle vælge et nyt Ordførerskab og om de ville, oprette den Studenterpolitiske Direktion (SD). På generalforsamlingen blev Jacob Kildahl Lauritsen valgt som Vice-Ordfører og jeg blev valgt som Ordfører. Herudover gav generalforsamlingen sin opbakning til at stifte SD. Vi indså hurtigt, at det var en stor opgave vi havde påtaget os og at vi skulle agerer i et stort netværk, men på grund af de foregående 3 måneders hårde arbejde var humøret højt og kompetencerne tilstede. Studiestartskampagnen Siden august har der ikke været afholdt mindre end 5 kampagner. Det startede med en Side 27 af 117

28 studiestartskampagne, som kørte henover september måned. Kampagnen havde to overordnede mål, et at sætte fokus på at Studentersamfundet også er en studenterpolitisk organisation, to at sætte fokus på de stigende eksterne finansieringsproblemer af de danske er. Til dette formål lavede vi bl.a. 11 % udsalgsklistermærker og deltog aktivt i Danske Studerendes Fællesråd Udvalgsministeriet. Der blev produceret plakater med hvad Studentersamfundet havde gjort for de studerende på de forskellige fakulteter. Den 11. september besøgte 40 studerende Rektors kontor for sammen med ham at sætte fokus på de stigende finansieringsproblemer, hvor alle havde fået 11 % udsalgsklistermærker på. Vi var massivt tilstede til de forskellige events i løbet af Rusperioden, såsom boatrace og grill n greet. Det hele kulminerede med Uni-Run, hvor de studerende løb for bedre uddannelse, med grønne klistermærker på ryggen. Under hele studiestartsperioden var vi utrolig glade for det gode samarbejde med bl.a. sport og fritid samt barerne. Denne studiestartskampagne er et klart billede på den stigende studenterpolitiske aktivitet, idet over 20 deltog aktivt i kampagnen. Prævalgkampagne og opstilling Efter studiestartskampagnen havde vi en såkaldt prækampagne, speak your mind, hvor vi var rundt og snakke med de studerende i kantinerne i løbet af de første par uger af oktober for at finde ud af hvad de så af problemer på deres studier. Herudover begyndte vi også at have fokus på valget. Kampagnen bar lidt præg af, at vi havde kørt hårdt på under studiestarten, men det står helt klart at der er et stort potentiale i at komme ud blandt de studerende. Samtidig med at prækampagnen fandt sted startede vi også vores opstillingskampagne, det gik godt med at finde studerende, der ønskede at stille op på Hum, Tek-Nat og Sund. På Samf var der, som tidligere år, udfordringer idet de studerende flere steder er organiseret i andre studenterorganisationer. Vi havde en målsætning om at få mest muligt kampvalg internt og dette kan ses på listerne, der er flere steder hvor der er opstillet det dobbelt af hvad der er pladser til. Midt i opstillingsperioden afholdt vi en opstillingsbootcamp, hvor interesserede studerende kunne komme og høre om de forskellige råd og nævn og hvad det betød at stille op for Studentersamfundet. Opstillingen var overordnet en succes, idet vi fandt mange studerende, som ønskede at gøre en forskel på deres studie. Alle studienævnspladser var heller ikke besat i år, så der er stadig et potentiale her. Umiddelbart efter opstillingsperioden/kampagnen begyndte kommunalvalgskampagnen. Vi havde allerede i midten af Side 28 af 117

29 september taget kontakt til nogle af de tidligere studerende, som stillede op til byrådet for at diskutere hvordan vi kunne arbejde sammen og hvad vi I Studentersamfundet havde af mærkesager ifht. kommunalpolitikken, bl.a. læsesal og offentlig transport. Herudover arbejdede vi også sammen med Magistraten om at få busser til at kører rundt på de forskellige campusområder, i håbet om at flere studerende ville stemme til byrådet. Vi afholdt i slutningen af oktober en kommunalvalgsdebat med de unge byrådskandidater, hvor vi havde formuleret de overordnede områder, som de opstillede skulle diskuterer, bl.a. læsesal, transport og boliger. Under hele kampagnen deltog vi sammen med Danske Studerendes Fællesråd i kampagnen; unge stemmer for en bedre studieby. Efter kommunalvalget blev flere tidligere og nuværende AAU studerende valgt ind i byrådet, og 2 af dem er blevet Rådmænd. Politikkonferencen i november I november var der politikkonference på Roskilde Universitet, hvor vi havde en delegation på 15 personer. Forberedelserne til politikkonferencen begyndte allerede i slutningen af september, men de fleste i vores delegation var nye, hvilket processen også bar præg af. Vi havde en god tur hvor mange af de nye fik lært hvordan Danske Studerendes Fællesråd fungerer. Vi manglede enighed i delegationen omkring de politiske områder, hvilket fik konsekvenser for politikudviklingsforløbet. Den interne uenighed og det at de mindre medlemsorganisationer i Danske Studerendes Fællesråd ikke følte sig hørt, førte til at vi stemte imod vedtagelsen af et af politikpapirerne. Alle deltagere blev dog opkvalificeret under politikkonferencen og fik netværket. Herudover fik vi også, som nogle af jer ved, Uglen, der gives til den studenterorganisation, som gør mest for det sociale på politikkonferencen. Så overordnet var det helt klart en god oplevelse, hvor vi blev en hel del erfaringer rigere. Universitetsvalget og bootcamp I år havde vi opstillet 3 kandidater fra Studentersamfundet til Universitetsbestyrelsen. Det blev af flere omgange diskuteret på Uddannelsespolitisk Forum hvordan vi skulle opstille kandidaterne og hvor mange vi skulle opstille. Inden næste valg, skal der helt klart laves en klarer proces for opstilling på Studentersamfundets lister til Universitetsbestyrelsen, idet der ikke var klar enighed om processen. Det var heldigt at vi valgte at opstille mere end 1 kandidat, idet der ikke var andre lister, Side 29 af 117

30 som stillede op imod os i år. Det kunne have været problematisk, hvis der havde været fredsvalg til Universitetsbestyrelsen, idet incitamentet for at stemme så var forsvundet. Den samlede stemmeprocent til råd og nævn blev godt 19 %, til bestyrelsen blev stemmeprocenten 17,59 % hvor Camilla Bundgaard Christensen fik 912 personlige stemmer, hvilket må siges at være ganske pænt. Vi fik de 15 pladser vi havde opstillet kandidater til i de akademiske råd, hvilket er meget tilfredsstillende. Valgene til institutterne er præget af store lokale forskelle, idet der nogle steder var stemmeprocenter på 40 %, mens der til andre institutter ikke var nogen opstillede. Det samme gør sig gældende i forhold til studienævnene, her har Studienævnet for Medicin rekorden med 64 %, men både Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi samt Arts & Technology kom over 50 %. Det er grundlæggende tilfredsstillende at vi kan bibeholde sidste års relativt pæne stemmeprocent, til trods for at ingen stillede op imod os til bestyrelsen. Det er også tilfredsstillende, at der har været flere kampvalg og flere kandidater end sidste år, men vi må stadig tage til efterretning at 80 % af de studerende stadig ikke stemmer til svalget. Erfaringen er, at valgstrategien skal ligges endnu tidligere i år. Herudover skal der til næste valg arbejdes sammen med et om at promoverer valget mere og evt. flytte det et par uger, så de studerende stadig er på campus frem for der hjemme, fordi forelæsninger er slut og projekterne skal skrives færdige. Dette vil blive taget op på et kommende sbestyrelsesmøde af vores studenterrepræsentanter. Efter svalget afholdt Studentersamfundet bootcamp for alle de indvalgte i råd og nævn d.6. februar, hvor 70 repræsentanter deltog. Til bootcampen var der fokus på ets struktur og organ, den eksterne finansiering samt de specifikke opgaver, der ligger i hvert organ. Vi prøvede at give de studerende indblik i hvilke kompetencer de havde behov for. Herudover introducerede vi også de studerende til deres respektive fagråd, i håbet om at de vil bruge disse til at vidensdele. Sidst men ikke mindst blev der lavet et forum for alle de indvalgte i akademisk råd, så der kan blive mere tværfakultært samarbejde på dette område. Så vi som studerende kan stå med fælles front. Bootcampen var en succes og viser klart det store potentiale, som ligger i opkvalificering. SU nedskæringer og fremdriftsreform Året startede med en voldsom debat om vores SU, og vores gennemførselstid hvilket som bekendt førte til store demonstrationer på Rådhuspladsen. Denne periode i Studentersamfundet, kom imidlertid i høj grad til at handle om hvordan vi forholdte os til det vi stadig mener, er en Side 30 af 117

31 grundlæggende dårlig reform af vores uddannelsessystem. Meget af første halvår fra februar 2013 gik derfor med at deltage i debatter, og blive klogere på hvad den SU-reform, der senere blev kendt som fremdriftsreformen, egentlig betød. Jeg blev allerede i midten af august kontaktet af vores studiechef, Preben Sørensen, vedr. om vi var interesseret i at deltage i styregruppen for implementeringen af fremdriftsreformen. UPF besluttede at Søren Knudsen og jeg skulle indgå som Studentersamfundets repræsentanter i styregruppen. Dette betød at Søren og jeg har været med under hele implementeringsfasen af fremdriftsreformen her på AAU, hvorfor vi ikke har fået frataget vores muligheder for at tage ubegrundet orlov eller blevet pålagt yderligere aktivitetskrav. Det er meget tilfredsstillende at ledelsen er i løbende dialog med os. Reformen vil dog under alle omstændigheder få konsekvenser for os som studerende. Fra 2016 vil det også påvirke SU en, idet man der ikke kan få SU hvis man bliver over et halvt år forsinket. I november var der en kæmpe demonstration i København, hvor op i mod studerende deltog. I december deltog en lille delegation fra Studentersamfundet i et stormøde i København på Christiansborg slotsplads, hvor vi holdt taler sammen med de andre studenterråd fra de danske er samt overbragte gaver til den daværende Uddannelsesminister, Morten Østergaard. Alt dette arbejde og meget mere førte til at folketinget besluttede at fremdriftsreformen først træder i kraft for de nuværende studerende fra september 2015, den kommer dog til at gælde for nye studerende allerede fra september Selvom reformen er blevet implementeret er arbejdet dog ikke slut, idet det nu er tid til at få vores repræsentanter i studienævnene og andre interessenter opkvalificeret, så vi sammen er klar til at stå fast og sørge for at reformen ikke går mere udover de studerende end nødvendigt. Kvalitetssikring og institutionsakkreditering 2013 har også stået i kvalitetssikringens tegn internt fordi Aalborg Universitet skal akkrediteres som institution i 2015 og for at vi forhåbentlig kan blive dette skal vi have en masse kvalitetssikringsprocedure og politikker. Blandt andet studienævnsrapporterne, som nogle af jer formentlig har set og diskuteret. Studentersamfundet har også været aktiv i dette arbejde og indgået i dialogerne i styregruppen for kvalitetssikring. Arbejdet i styregruppen vil fortsætte henover Side 31 af 117

32 Kvalitet og relevans I oktober nedsatte Morten Østergaard sit udvalg for kvalitet, relevans og sammenhæng. Dette udvalg består af forskellige eksperter og skal foretage et 360 graders eftersyn af sektoren og blandt andet kigge på om taxametersystemet kan laves på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Herudover skal udvalget forsøge at definere begrebet kvalitet. På baggrund af det nedsatte udvalg var Morten Østergaard på besøg på Aalborg Universitet d. 11. november for at få inputs til kvalitet og relevans diskussionen. Hvor op i mod 100 studerende og videnskabeligt personale deltog. Studentersamfundet er stolte af at kunne arrangere sådan et arrangement. Udvalget vil komme med sin første, ud af to, rapporter i starten af april, som skal se overordnet på rammerne og lovgivningen for vores institutioner. Det bliver interessant at se hvad udvalget spiller ud med, især på baggrund af produktivitetskommissionens rapport i december. Studentersamfundet og Danske Studerendes Fællesråd har været proaktive, idet vi kommer med en rapport i starten af marts, som skal redegøre for hvad vi ser som kvalitet og hvordan vi forholder os til relevans, taxametersystemet m.m.. Herudover vil vi på AAU også lave en kvalitetskampagne, det startede vi med d. 12. februar. Kvalitet og relevans diskussionen vil uden tvivl komme til at fylde meget både internt i Studentersamfundet og på AAU, men også i nationale sammenhæng. Ny Rektor I december blev det offentliggjort hvem den nye rektor pr. 1. maj 2014 bliver, Navnet er Per Michael Johansen og han er fysiker, uddannet fra AAU i 1989 og har siden tiden her bl.a. været Dekan på det Tekniske Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Daniel, jeg og studenterrepræsentanterne i Universitetsbestyrelsen har holdt møde med Per Michael Johansen og der er helt klart grundlag for at fortsætte det gode samarbejde som vi har haft med Finn Kjærsdam. Der skal lyde en stor tak til Rektor Finn Kjærsdam for samarbejdet og et stort tillykke til Per Michael Johansen med stillingen. Studentersamfundet ser frem til det gode samarbejde. Evaluering af SD og UPF Den Studenterpolitiske Direktion er et nyt element i Studentersamfundet, hvorfor der selvfølgelig også har været nogle problemer undervejs. Vi har derfor været gennem en længere proces med at evaluerer samarbejdet mellem SD, UPF og Fagrådene siden december og indtil februar Side 32 af 117

33 Konklusionen blev, at kompetencerne og opgavefordelingen mellem SD og UPF ikke har været klare, hvorfor de er blevet yderligere defineret i vedtægterne samt at alt ikke behøver at skulle forbi UPF. Det er vigtigt at vi både har effektivitet og repræsentativitet i de politiske organer. UPF skal være det politik diskuterende og vedtagende organ så vi sikrer repræsentativitet, mens SD skal være et administrativt og organisatorisk udviklende organ så vi sikrer effektivitet. Dette fremgår også af de vedtægtsændringsforslag UPF har stillet, hvilket jeg håber generalforsamlingen vil tage til efterretning. Det har både været utrolig spændende, men også til tider udfordrende, at være formand for et helt nyt organ i Studentersamfundet. Studentersamfundet i medierne Studentersamfundet har i 2013 udtalt sig/blevet citeret ca. 80 gange ifølge infomedia.vi har udtalt os om mange forskellige emner; læsesalen, snydedektoren på AAU, studiemiljøundersøgelsen, manglende finansiering af de danske er sammen med rektor Finn Kjærsdam, uni-run, de økonomiske problemer på AAU i 2012 og 2013, valget på Aalborg Universitet og kommunalvalget. Det nyeste emner, som vi har udtalt os om er fremdriftsreformen, hvor vi havde en stor artikel i Nordjyske sammen med studiechef, Preben Sørensen. Vi har både været i de lokale og regionale medier som Nordjyske, Tv2 Nord, Nordjyske TV og P4 Nord, men også nationale medier som Politikken, Metroxpress, Jyllandsposten og P3. Vi har opsøgt medierne flere gange, men i fremtiden kan vi sagtens være endnu mere opsøgende. Tak en sand fornøjelse Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for mine 6 måneder som Uddannelsespolitisk Ordfører, det har været en sand fornøjelse, selvom det til tider har været hårdt, men det er helt naturligt med denne post. Jeg er dog overbevist om at den nye struktur med SD har gjort arbejdet mere overskueligt, man står ikke alene mere når opgaverne hober sig op. Der skal lyde en stor tak til alle Fagrådene, de aktive i UPF deltagere, Studentersamfundets bestyrelse, de indvalgte, de aktive i de andre studenterråd, Danske Studerendes Fællesråd samt Aalborg Universitet. Side 33 af 117

34 5. Kritiske revisorers årsberetning Vi har hermed fornøjelsen af at levere den kritiske revisorers årsberetning til generalforsamlingen. Retningslinjerne for kritiske revisorer foreskriver, at denne rapport behandler følgende punkter: Generelle kommentarer til årsresultatet 2013 og enkelte kommentarer til budgettet for Kommentarer til hvorvidt de økonomiske dispositioner og den nuværende økonomiske status følger formålsparagraffen for S et. Gengive problemstillinger, der er påpeget ved sidste års kritiske revision. Udover ovenstående indeholder de kritiske revisorers beretning også kommentarer omkring emner, der har relevans for Studentersamfundets økonomi på både kort og længere sigt. Generelle kommentarer til regnskabsåret 2013 Regnskabsåret er per 1/ afsluttet med et underskud på cirka kroner, eller rettere et underskud der er kroner større end det budgetterede underskud på kroner. Regnskabsmæssigt ligner det jo ved første øjekast en organisation hvor der ikke er styr på udgifterne på tværs af de forskellige grupper, men ved nærmere eftersyn er det mest af alt et par enkelte, foruroligende poster der gør udslaget. Det er selvsagt at et underskud i denne klasse tærer på Studentersamfundets egenkapital, der som resultat af årets resultat er faldet til kroner. Derved er der stadig en nogenlunde formue, men der er ikke råd til flere overraskelser som årets resultat. Kommentarer til årets regnskab vil derfor hæfte sig til de poster der adskiller sig fra budgettet og medvirker til årets resultat. Kontingenter og indmeldelse Indmeldelsen på første studiedag i år oplevede flere nye tiltag, i håb om at lette processen med at indmelde de nye studerende og skaffe dem billetter til studiestartsfesten. Dette inkluderede det længe ventede online tilmeldingssystem, i stedet for de tidligere analoge tiltag, der skulle lette processen. Hertil var også lejet en masse ipads for at kunne håndtere flere studerende af gangen end tidligere. Desværre viste det sig at der var flere Side 34 af 117

35 betydningsfulde fejl sig i systemet som resulterede i mange problemer med indmelding samt køb af billet til de nye studerende. Med henblik på dette, må det anses som et godt opsøgende arbejde, af især bestyrelsen, at resultatet ender på 110% af det budgetterede resultat. Dette skal selvfølgelig holdes op mod de øgede omkostninger ved at leje ipads til studiestarten. Hertil er det de kritiske revisorers mening at målet helliger midlet. Medlemmer i Esbjerg og København Sidste år fik Studentersamfundet i Esbjerg meldt 6 ind, i år fik de meldt 29 ind. Selvom 29 indmeldte kun svare til 58% af det budgetterede, så er det alligevel en pæn fremgang. Sidste år fik Studentersamfundet i København indmeldt 142 mennesker. Det var derfor budgetteret med at de skulle indmelde 125 mennesker, dette skete desværre ikke. I år fik de indmeldt 80 studerende, hvilket må siges at være noget af et fald i forhold til sidste år. København Det har været sparsomt det man har kunne læse omkring Studentersamfundet CPH, i bestyrelsens referater. Dog har man i den daglige gang kunne mærke en vis frustration fra bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af sekretariat over den manglende kommunikation samt miskommunikation med Studentersamfundet CPH. Studentersamfundet CPH fik i foråret bevilget penge til at ansætte en kasserer til 10 timer om måneden. Der er i skrivende stund endnu ikke ansat en kasserer. Bestyrelsen traf en principiel beslutning om at man ikke ville godtage kvitteringer for grupper som ikke var oprettet i Studentersamfundet på købstidspunktet. Denne beslutning støtter de kritiske revisorer op om. Studentersamfundet CPH bruger, sammenlignet med de andre afdelinger af organisationen, en forholdsmæssig stor del af sekretariats samt bestyrelsens tid og ressourcer. De kritiske revisorer må derfor indskærpe at de allokerede midler til afdelingen benyttes til at afhjælpe det pres der lægges på resten af organisationens sekretariat. Indmeldelsesprocent Igen i år har Aalborg Universitet overrasket med et øget optag af studerende. Dette kan også ses i Studentersamfundets budgettering i forhold til det forventede antal indmeldte studerende. Som nævnt er budgettet overholdt og der er indmeldt flere studerende end Side 35 af 117

36 forventet. Dette ser jo meget lovende ud, indtil resultatet sammenlignes med det faktiske optag på et, hvortil, resultatet i stedet skuffer lidt. Procentvis indmeldelse af optagne studerende per studieår Med kun omkring 28% af de nyoptagne studerende meldt ind fra endnu en kæmpe årgang, ses en urolig tendens hvor Studentersamfundets post som de studerendes talerør trues. Erfaringen siger, at det er nemmest at indmelde studerende i løbet af den første måned og især første studiedag er meget vigtig. Der kan derfor formentlig pålægges noget af skylden for det lavere optag på det nedbrudte IT system. Nye tiltag der kan overbevise studerende om at de skal tilmelde sig, også efter den første måned, bør være et fokus for organisationen. Det er derfor også godt at se, at der i løbet af året har været flere nyopstartede arrangementer, der forhåbentlig spænder bredt nok til at ramme interesserne for enhver studerende. Gennem visionspapirerne der blev oprettet for er målsætningen for 2015, at indmelde 50% af de optagne studerende på et. Med de meget skiftende optag af nye studerende kan dette være svært at ramme budgetmæssigt, når disse laves og godkendes i januar marts, hvorfor det er vigtigt ikke kun at kigge på om de økonomiske mål rammes i løbet af året, men fortsat være opsøgende på de nye årgange gennem hele året. Når optaget sammenlignes på tværs af Studentersamfundets beliggenheder, ses det tydeligt at Aalborg står stærkest i forholdet mellem indmeldte studerende og optagne på et. Side 36 af 117

37 Den respektive indmeldelse af nye studerende fordelt på afdelinger Dette skyldes nok både en stærkere tilstedeværelse af organisationen i Aalborg og derfor også et større udbud af tilbud til de studerende ved indmeldelse, som stadig ikke er lige så stort i de andre landsdele. D. 7. maj 2013 blev Esbjergs kontingenter vendt på et bestyrelsesmøde. Bestyrelsen tog, korrekt, til referat at de ikke kunne nedsætte det. Det er de kritiske revisors overbevisning at det vil gavne Studentersamfundet i hhv. Esbjerg og København hvis deres kontingenter blev sat ned, da de ikke har så meget at tilbyde i forhold til Aalborg. De kritiske revisorer har derfor anbefalet bestyrelsen at tage en diskussion med hhv. Esbjerg og København med henblik på dette og derefter stille et passende ændringsforslag til kontingentniveauet. Kasseapparater Ved gennemgangen af regnskabet for de forskellige fredagsbarer, der er de største brugere af kasseapparater i Studentersamfundet, er det ikke rart at se de meget store udspring i størrelsen af differencerne på kasseapparaterne. Fra bar til bar svinger det mellem et par tusinde kroner for lidt til godt kroner i værste tilfælde. En tydelig forskel fra de andre barer er at se ved DE Klubben, der længe har eksperimenteret med at udvikle et nyt kassesystem. Her er der de sidste år kun set differencer på under en halvtredser. Side 37 af 117