Vidensdeling og BIM. Går de hånd i hånd?

Transkript

1 Går de hånd i hånd? University College Nordjylland Kenneth Højbjerg Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester februar marts 2012 Vejleder: Henriette Knak

2 1 Titelblad: Rapportens titel: Går de hånd i hånd? Udarbejdet af: Kenneth Højbjerg Pontoppidansgade 11, 4.tv 8900 Randers [email protected] Studie: Bygningskonstruktør UCN Nordjylland Porthusgade Aalborg Projekttype: 7. semesters bachelor speciale Projektperiode: 1. februar 13. marts 2012 Afleveringsdato: 13. marts 2012 Vejleder: Henriette Knak [email protected] Oplæg: 3. Elektronisk form: Vedlagt cd der indeholder et eksemplar af specialet, bilag og interviews Antal sider: 43 Antal anslag: 85,820

3 2 Forord: Valget af emne til dette speciale er kommet igennem min praktikperiode på 6. semester, som foregik i 10 uger hos aarhus arkitekterne. Igennem de 10 ugers praktik, fik jeg set hvordan en mellemstor arkitekt tegnestue forsøgte at implementere BIM på et overordnet plan, og helt ned til de enkelte arbejdsprocesser, som i at arbejde med et program som Autodesk Revit. Uanset hvilken arbejdsproces man forsøgte at implementere, så var den altid forbundet med en vis portion forsigtighed, da fejl helst skal undgås. Et af de punkter der fyldte mest i denne implementering, var objekt opbygningen, samt hvilke og hvordan man integrerede informationer på dem. Ved at have set hvordan strategien for opbygning af objekter kunne ændres på næsten ugentlig basis, da man bliver klogere. Samt at have været med til at optimere objekterne, har jeg undret mig en del over at man ikke har nogle fælles retningslinjer, eller i det mindste en form for kogebog i denne branche. Ud fra denne praktikperiode står jeg derfor med en masse ubesvarede spørgsmål, om hvorfor man ikke bruger nogle fælles retningslinjer eller bare en simpel kogebog til at gøre noget af BIM implementeringen nemmere. Dette speciale er rettet mod studerende der gerne vil have en bedre indsigt i hvordan 6 større tegnestuer i Danmark, tænker og udarbejder objekter til deres daglige projektering, samt et indblik i hvordan man tænker vidensdeling og samarbejde mellem tegnestuerne. Specialet retter sig derudover også til branchen og de interesserede tegnestuer som er i gang eller overvejer at starte en BIM implementering, hvor objekt opbygningen ligger indenfor rækkevidde. Interesserede tegnestuer vil kunne bruge dette speciale til at se hvad der er god objekt- opbygning, og hvad de generelle træk er iblandt de 6 spurgte tegnestuer. Jeg vil gerne sige tak til: Henriette Knak Specialevejleder Aarhus arkitekterne, Aarhus afd. Søren Sti Andersen Arkitekt MMA Arkitema, Aarhus afd. Mads Valentin Årstiderne, Silkeborg afd. Anders W. Kaas Bygningskonstruktør og BIM Project Manager Bygningskonstruktør BTH Schmidt Hammer Lassen, Aarhus afd. Troels S. Olsen Bygningskonstruktør MAK C.F. Møller, Aarhus afd. Jan S. Bundgaard CAD Manager Bjerg arkitektur, Aalborg afd. Kristian Henriksen Bygningskonstruktør MAK

4 3 Resume: BIM udviklingen brager der ud af for mange firmaer, og de har stille og roligt bevæget sig fra det grafiske B et i BIM og over til det informationsmæssige I et. Samtidig står vi med en stat, der har opstillet de fem bygherrekrav, dog uden at have udarbejdet nogen former for standarder til hvordan informationerne på objekterne og modellen skal udføres. Dette har medført mange firmaer forsøger sig frem individuelt med informations udvikling, i stedet for at satse på større vidensdelings- samarbejder. Da mange af branchens aktører er presset rent økonomisk for tiden, så er det uforståeligt at de tør udvikle den dybe tallerken selv frem for at udvikle standarder i samarbejde. Denne problematik tages op i dette speciale, hvor der analyseres på, om der er stor afstand mellem firmaernes forståelse for objekternes informationer, og hvordan de ser vidensdeling som et værktøj for standarder i fremtiden. Konklusionen er langt hen af vejen, at tegnestuerne er i samme retning, hvad angår objekterne og deres informationer, samt vidensdelingen er ved at blomstre op. Dog i små mængder indtil videre.

5 4 Indholdsfortegnelse Indledning:... 6 Problemstilling... 6 Problemafgrænsning... 7 Problemformulering... 7 Metode... 8 Analyse - Objekt kriterier... 8 Analyse - Interview kriterier... 9 Introduktion af deltagende tegnestuer Introduktion til BIM og vidensdeling BIM Building Information Modeling Hvad er BIM? Hvad bruges BIM til? Hvem bruger BIM? Definitionen af 3D objekter med informationer Vidensdeling Hvad er vidensdeling? Hvad bruges vidensdeling til? og hvem bruger det? Analyse - Objekter Hvad er et godt objekt egentlig? Fil opbygning Informations opbygning Sammenligning af tegnestuernes objekter Fil opbygning Informations opbygning Analyse- Tegnestuer Hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder? Hvor langt er tegnestuerne fra hinanden i forståelse af informationer på 3D objekter? Går tegnestuerne i samme retning, hvad angår informations- udviklingen? Hvor står branchen for tiden, i forhold til vidensdeling og standarder? Løsningsforslag Optimere vidensdelings- samarbejde Erfaringsgruppe optimering... 38

6 5 Opstille mikro- problematikker til studerende Konklusion Perspektivering Litteraturliste Henvisninger... 42

7 6 Indledning: Problemstilling Igennem min uddannelse som bygningskonstruktør, har jeg fulgt med i byggebranchens stigende interesse for det digitale byggeri, og specielt BIM projekteringsmetodikkerne. De sidste 3 år har man som studerende læst om, hvor svært det er at implementere denne BIM metodik på tegnestuerne, og hvor dyrt det kan blive, hvis man ikke griber tingene rigtigt an i sin implementerings strategi. Et af de helt store BIM implementerings problematikker, som mange i branchen er stødt på for tiden, er opbygningen af informationer på sine 3D objekter. Vi kan fra skolen af, følge med i hvor stort fokus dette emne har fået hos mange producenter og tegnestuer. Igennem mit praktikforløb hos aarhus arkitekterne oplevede jeg netop dette fokus, for at få opbygget et godt standard bibliotek. Men samtidig kunne man se og føle en vis usikkerhed i om man gjorde tingene rigtigt. Denne usikkerhed som jeg oplevede, har jeg sidenhen fået bekræftet af andre praktikanter, sker hos rigtig mange tegnestuer. At opbygge objekter der er tilpasset ens tegnestue, er en proces som ikke klares over et projekt, men typisk over flere projekter. Hvis BIM implementering er så svær og kostbar, undrer det mig, at man ikke har fået udarbejdet nogen standarder for opbygning af informationer på 3D objekter på brancheniveau. Eller sågar begyndt at vidensdele / samarbejde med andre tegnestuer, så den enkelte tegnestue ikke står alene med denne implementering af BIM værktøjer. Igennem min opvækst har jeg på nærmeste hold, set hvordan mine forældres virksomhed konstant har implementeret nye arbejdsprocesser eller nye værktøjer, til at gøre tingene nemmere. Både for dem selv og de ansatte, men så sandelig også for at gøre sig selv mere konkurrence dygtige og på forkant med udviklingen. Denne succesfulde og konstante udvikling har været hjulpet godt på vej af værktøjer som, Vidensdeling og Samarbejde. Jeg har altid været fascineret af hvor stor effekt, vidensdeling og samarbejde med andre kollegaer har, selvom man ikke besidder samme niveau af viden eller erfaring. Det står mig derfor fjernt, at man igennem de seneste 3 år af mit studie, ikke har oplevet officielle samarbejder mellem eksempelvis tegnestuer, for netop at fremme egen udvikling, ved at løfte problematikkerne sammen. Jeg undrer mig, over at man på overordnet branche niveau, ikke har udarbejdet standarder for eksempelvis hvordan man opbygger informationer på 3D objekter. Men at man i stedet for efterlader den enkelte tegnestue med unødvendige omkostninger, da alle opfinder den dybe tallerken selv. Derudover undrer det mig, at tegnestuerne vil bruge så mange ressourcer, på at implementere BIM selv, i stedet for at vidensdele og samarbejde, så længe at der ikke forefindes standarder for implementeringen.

8 7 Problemafgrænsning Dette speciale behandler problemstillingerne en tegnestue oplever med implementering af BIM. Dertil ligger mit fokus på de problemstillinger der opstår når en tegnestue skal udvikle 3D objekter, uden konkrete branche standarder eller samarbejdspartnere at vidensdele med. Der vil undervejs være referencer til andre konkrete problemstillinger en tegnestue oplever ved at implementere BIM, disse bruges til besvarelse af min problemformulering. Specialet vil gøre brug af teoretiske og praktiske forsøg, samt sammenligninger til at påvise, hvordan det kan lade sig gøre for en tegnestue at udvikle 3D objekter, uden der opstår typiske problematikker. Problemformulering De største aktører indenfor DDB og BIM i Danmark, er så småt begyndt at hælde informationer på deres objekter, dog virker det til alle vil opfinde den dybe tallerken selv, i stedet for på brancheniveau. Dette afleder følgende hovedspørgsmål som jeg gerne vil ind og undersøge for til sidst at besvare via arbejdsspørgsmål: Hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder? o Hvor langt er tegnestuerne fra hinanden i forståelse af informationer på 3D objekter? o Går tegnestuerne i samme retning, hvad angår informations- udviklingen? o Hvor står branchen for tiden, i forhold til vidensdeling og standarder?

9 8 Metode Specialets overordnede formål, er at undersøge hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder. Der vil til dette speciale blive brugt 3D objekter fra de 6 tegnestuer, som grundlag for mine undersøgelser om der kan udarbejdes branche standarder. 3D objekterne består af en dør og indervæg objekt med tilhørende informationer bygget på. Analysen og sammenligningen af objekterne vil blive underbygget via interviews med tegnestuerne, hvor deres svar vil blive brugt som citater, fremfor sammendrag. Der er til dette speciale blevet brugt mindmap som værktøj til at holde styr på processen og udarbejdelse af brainstorm. Mindmappen er blevet brugt i de indledende faser af specialet til en udskillelsesproces af relevante emner. Dermed får specialet det ønskede fokus uden at der er glemt noget af relevans. Analyse - Objekt kriterier Halvdelen af analysen indebærer tegnestuernes objekter. For at sikrer tegnestuerne udleverer objekter der kan analyseres og sammenlignes, er der blevet udarbejdet nogle kriterier som skal sikre at objekterne er ensartet iht. type, informationer og fase anvendelse. Følgende kriterier er blevet oplyst til tegnestuerne: Objekterne skal være standard- objekter, der mest muligt er gengangere i tegnestuens projekter. Objekterne skal så vidt muligt være tiltænkt projektering i hovedprojekts- fasen. Dør objektet skal helst være inder-dørs objekt, som har krav til brand og lyd. Væg objektet skal helst være indervægs objekt, som har krav til brand og lyd. Da der ikke forefindes fælles standarder eller branche guider til hvad et godt objekt består af og hvordan det skal bygges op, er disse kriterier derfor valgt ud fra egne erfaringer igennem 3 år på bygningskonstruktør studiet, hvor BIM udviklingen har oplevet en markant stigning. Specielt opbygningen af objekter har været et af de større samtale emner, da objekterne udgør en af grundstene for netop at udnytte informationerne i modellen. Derudover har deltagelse i De Digitale Dage 2010 og 2011 været en vigtig erfaring, for hvad et godt objekt bør indeholde, så flere parter får nytte af dens geometri og informationer. Grundlaget for objekterne skal være standard objekter og så vidt muligt være designet til hovedprojekts niveau, er fordi standard objekter oftest repræsentere selve firmaets måde at opbygge dem på, og ikke den individuelle medarbejders måde til det enkelte projekt. Samtidig er hovedprojekts fasen typisk den hvor man gør objekterne specifikke og ikke længere generiske uden nogen form for information.

10 9 Der er blevet valgt inder- dør og indervægs objekter, da dørene bliver beskrevet som værende et af de mest komplekse objekter der findes. Mens indervæg objekterne er nogle af de mest simple objekter der findes. Denne udvælgelse er netop taget for at se på forskellighederne i hver ende af skalaen. Analyse - Interview kriterier Ud over objekt analysen, så vil den anden halvdel af analysen bestå af lydoptagede interviews med alle seks tegnestuer. Grundlaget for interviewene er for bedre at kunne forstå deres opbygning af objekterne og hvordan de bruger dem i deres projekter, eksempelvis med henblik på informationer. Derudover hvordan de har samarbejdet / videns delt igennem deres BIM implementering, eller om de sågar samarbejder med andre tegnestuer på nuværende tidspunkt både officielt og uofficielt. Opbygningen af interviewene bliver løse samtaler på en times varighed, hvor den enkelte tegnestues repræsentant vil blive vurderet i starten af interviewet, om repræsentanten er tilbageholdende eller initiativtageren. Grundlaget for denne vurdering, er at få mest muligt ud af interviewene, da nogle tegnestuer har sat direkte tid af til speciale interviews, og derfor gerne vil give præsentationer af materiale som er relevant for specialeskriverens emne. Mens andre tegnestuer hælder imod at lade specialeskriveren tage initiativet og besvare spørgsmålene som de kommer hen af vejen. Opbygningen af samtalen vil ud fra dette forløbe på to måder: 1. Tilbageholdende a. Udarbejdede spørgsmål bliver samtalegrundlaget og vil være struktureret igennem samtalen. Dermed sikres at alle spørgsmål bliver stillet i korrekt rækkefølge. 2. Initiativtageren a. Repræsentanten vil formegentlig have noget på hjertet og have en masser at byde ind med. Udarbejdede spørgsmål vil derfor kun være med til at holde samtalen i den ønskede retning, så de alligevel vil blive besvaret, dog ikke lige så direkte som hvis repræsentanten var tilbageholdende. De udarbejde spørgsmål er lavet ud fra følgende emner: Deres objekters generelle opbygninger og forståelse af hvad et objekt skal kunne. Hvordan de bruger objekterne i projekterne og hvordan de udnytter gode objekter. Deres samarbejds/vidensdelings historik, da de implementerede BIM Fremtidige samarbejder indenfor BIM udvikling. Deres holdninger og forståelse af hvad branche standarder er og kan gøre for udviklingen.

11 10 Introduktion af deltagende tegnestuer De seks tegnestuer der har indvilget i at deltage i dette speciale med både udleverede objekter og en times interview præsenteres her med deres egne beskrivelser: Aarhus arkitekterne aarhus arkitekterne er en erfaren og uformel tegnestue med en stor grad af indlevelse. Vi beskæftiger os med arkitektur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Vi har stærke faglige kompetencer og et godt socialt miljø. Vi opfatter dialogen og videns-udvekslingen, som det vigtigste procesværktøj og et helt grundlæggende element i tegnestuens arbejde og fundament. Tegnestuen har kontor i Aarhus og København og beskæftiger ca. 50 medarbejdere. Årstiderne Hos Årstiderne Arkitekter er innovationen en af vores vigtigste drivkræfter. Innovation i processen. Innovation i designet. Innovation i materialerne. Et af resultaterne er, at vi i dag er blandt de førende i Norden inden for digitalt byggeri og 3Dprojektering. Årstiderne Arkitekter er i dag en af Danmarks største tegnestuer. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på seks afdelinger i Danmark, Sverige og Norge. Arkitema Vi arbejder med specifik faglighed og evidensbaseret design inden for områderne byggeri, sundhed, plan og landskab, innovation og procesledelse, undervisning og restaurering/renovering. Med disse ekspertiser dækker vi et meget bredt felt og sikrer, at vi kommer hele vejen rundt om arkitekturen. Arkitema bygger på en tværfaglig horisont. En horisont, der aktiveres og sættes i spil, hver gang vi starter et nyt projekt. Med ca. 260 ansatte er Arkitema en af Danmarks og nordens største tegnestuer. Schmidt Hammer Lassen Schmidt hammer lassen architects internationale anerkendelse er baseret på projekter, der spiller sammen med deres bymæssige omgivelser. Virksomheden sætter særligt fokus på brugen af naturligt lys som en integreret del af designprocessen. Funktionaliteten i det enkelte projekt, herunder opfyldelsen af brugerens specifikke behov, er essentiel, ligesom alle aspekter af bæredygtighed er det. Hvor det er muligt, udforsker virksomheden det vitale samspil mellem kunst, design og arkitektur. Virksomheden, som er dedikeret til innovativt og bæredygtigt design, har kontorer i Aarhus, København, London og Shanghai og har i dag 140 ansatte. C.F. Møller Arkitektfirmaet C. F. Møller er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Vi arbejder med et meget bredt spekter af opgaver - fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. Vi arbejder ud fra idealet om det enkle, det klare og det uprætentiøse. Idealet har fulgt tegnestuen, siden den blev grundlagt i 1924, og det ny fortolkes fortsat i de enkelte projekter - med udgangspunkt i stedet og i dialog med internationale strømninger og regionale karakteristika. I dag har tegnestuen ca. 320 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Aalborg, Oslo, Stockholm og London, samt et aktieselskab i Island. Bjerg arkitektur Vi er en tegnestue med en traditionsrig historie. Tegnestuen blev startet i Hjørring i 1987 af arkitekt Kjeld Bjerg, og har siden udviklet sig til at være en af Danmarks førende indenfor arkitektur og energidesign. Tegnestuen har siden åbnet afdelinger i både Aalborg, København og Warszawa og ansætter nu 22 engagerede medarbejdere.

12 11 Introduktion til BIM og vidensdeling Der vil i dette speciale blive brugt udtryk, begreber og illustrationer, som stammer fra BIM metodikkerne. Dette gør sig også gældende for begrebet videndeling. Nogle af udtrykkende og begreberne vil ikke blive uddybet i løbet af specialet, så det er derfor vigtigt at man kender til de grundlæggende værdier indenfor BIM og vidensdelings metodikkerne. Inden analyse og behandling af problemformuleringen begynder, vil der komme en forklaring på hvad BIM er, samt nogle af de vigtigste underværktøjer i BIM. Der vil ligeledes blive beskrevet hvad vidensdeling er, og hvilke værktøjer der kan defineres som vidensdeling. BIM Building Information Modeling Hvad er BIM? Alle i byggebranchen kender til den traditionelle projekteringsmetodik, hvor digitaliserede 2D tegninger bruges som grundlag for opførelse af en given bygning. BIM (Building Information Modeling) er en ny måde at tænke projekteringsmetodik på, hvor man bruger 3D modellen som grundlag for hele projekteringsprocessen, fra ide oplæg og frem til aflevering, og sågar efterfølgende i drift & vedligeholds fasen. BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil digitale bygningsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og samarbejdet mellem de forskellige parter. BIM er både en model og en arbejdsmetode. BIM betyder tættere samarbejde mellem parter og forgrener sig ud til hver aktør, der deltager i et projekt. Den dybe forgrening medfører både at fuld implementering af BIM kan være omstændelig og samtidig at en enkelt aktør, der ikke har kendskab til BIM, vil være ude af stand til at deltage i et integreret projektforløb. Kilde: Mlab/Hvad-er-BIM.aspx Figur 1 - BIM proces I Kilde:

13 12 Hvad bruges BIM til? BIM kan opdeles i 3 større områder. Software, 3D model / data og proces. Den nemmeste måde at beskrive hvad BIM kan bruges til, er ved at uddybe hvad BIM består af, hvordan det bruges og hvem der bruger det. Software En vital del af BIM processen er absolut software værktøjerne. Selvom man primært definerer BIM som en proces, så kommer man ikke udenom at software værktøjerne netop skaber processen, da denne er bundet op på de data, modellen giver. Uanset hvilken rolle man har i byggeprojektet, så skal man være indstillet på at bruge nye former for software, end hvad der var hidtil var krævet. Typisk forstås det sådan at arkitekt og ingeniør, er de der skal biddrage til at BIM modellen fungerer og at den kan bruges. Dette er udbredt i branchen lige pt. da implementeringen ikke er nået længere end til projekterings fasen og disse parter oftest er dem der er længst med BIM implementeringen. Figur 2 - Egen definition af nødvendige programmer til BIM projektering i den nærmeste fremtid Egen illustration Illustrationen herover viser en række programmer, som kan dække behovet, hvis man vælger at projektere med fuld BIM. Bygherre, rådgiver, entreprenører og andre parter der ikke er med til at udarbejde 3D modellen og projektets tegningsmateriale vil typisk benytte sig af programmer så som projektweb, CoreFM og Design Review. Programmer der mest af alt kan beskrives som styrings redskaber. De projekterende som udarbejder selve modellen og dens geometri og parametri står typisk og skal kende til alle fasernes programmer, da valg taget i starten kan påvirke modellens opbygning senere hen, når andre programmer kommer i brug. Set ud fra hvor vigtigt de projekterendes proces er lige for tiden i denne BIM udvikling, så hælder de også til de mest garvede producenter på markedet, så som Autodesk, Tekla og Grapichsoft.

14 13 3D model og data Over de sidste par år, er man stødt og roligt gået fra en dum 3D model, hvor informationer og data ikke var en del af modellen. Nu hvor BIM er på vej ind i de danske projekter, så har 3D modellen fået en langt større betydning. 3D modellen er ikke længere en dum model bestående af nogle grafiske dele. Den er nu begyndt at være lige dele 3D model og lige dele database. For mange er 3D modellen blevet lig med hvad BIM er, da den er BIMs ansigt ud ad til. Dette er selvfølgelig ikke korrekt, men det er 3D modellen som alle i branchen får først øje på, når der snakkes om hvad BIM er. Figur 3 - Emner som en BIM model kan give informationer om. II Link: Illustrationen herover viser de emner en ordentlig modelleret 3D model med informationer, geometri og parametri kan gå ind og give fordele til. Ud over det grafiske udtryk og de tegninger som modellen kan generere, så er der betydelige fordele ved at opbygge nok informationer på modellen, til at man kan trække data ud af den og dermed komme mange problematikker i forkøbet. Priser, tid, vejr forhold og energi bliver pludselig emner, som modellen selv kan give data på, og derved spare mange parter for blinde veje undervejs i projektets forløb. Ud over de helt store og åbenlyse emner, som berører projektet under projekteringen. Så har en god 3D model med korrekt data integreret i sig nogle klare fordele ved drift & vedligeholds fasen. Dette er helt klart et punkt man vil se mere til over de næste år, hvor specielt mange store statslige og regions byggeprojekter skal projekteres.

15 14 Proces Processen i BIM er væsentlig anderledes end hvad man er vant til fra en standard projekterings proces. Man har normalt et tidslinje at gå ud fra og en faseopdeling der viser hvornår de forskellige parter skal ind i processen. Den normale proces og faseopdeling må ikke bruges alene i et projekt med BIM inde over. Den traditionelle faseopdeling er stadig ryggraden i projektets beslutningsproces og danner stadig grundlag for rådgivernes ydelsesbeskrivelser. Men det er nødvendigt at bruge informationsniveauer til at styre processen i sin BIM model. Figur 4 - Traditionel faseopdeling Egen illustration Ved brug af BIM modeller i sin projektering opsætter man forskellige informationsniveauer, der bedst kan beskrives som milepæle. De forskellige informationsniveauer er defineret ud fra detaljeringsgraden og anvendelse. Figur 5 - Illustration over de forskellige informationsniveauer ved brug af BIM modeller i sin projektering. III Link: Illustrationen herover viser de 7 informationsniveauer som bruges. De indeholder følgende: A Niveau 0 Bygherres program, krav, optegning af terræn og byggegrund Niveau 1 Generisk model med volumen og rum Niveau 2 Generisk model med funktionelle egenskaber og bygningsfysik Niveau 3 Generisk model, dog opbygges til myndighedssæt Niveau 4 Detaljeret model som bruges til udbud og kalkulationer Niveau 5 Detaljeret model som bruges til udførelse Niveau 6 Detaljeret model i hen hold til bygherres drifts krav. De syv modelniveauer beskriver således det fremadskridende forløb af beslutninger og informationsopbygnin g gennem processen, hvor summen af valg og data skabt i én fase danner grundlag for at igangsætte den næste. Struktureringen understøtter informationsdelingen og er med til at holde fokus på, at de data, som skabes ikke bare skal understøtte den aktuelle fase, men tillige være til nytte i senere faser og kunne genbruges af de efterfølgende parter. Kilde: lebyggeri.dk/techarticle/informationsni veauer

16 15 Hvem bruger BIM? BIM skal bruges af alle på en byggesag. Tanken bag BIM er at alle involverede parter skal kunne udnytte fordelene som ligger i en BIM model Illustrationen til højre viser de mest normale parter som benytter sig af en BIM model og dens fordele. Som illustreret så kan alle lige fra bygherre der er første led i et byggeprojekt, til drift & vedligehold som er sidste led bruge BIM modellen. Der er indenfor de seneste par års pilot projekter, hvor BIM er involveret, blevet opdaget en ny rolle som ikke figurere over i illustrationen til højre, da den kan være en del af flere primære parter. BIM-koordinator. Det er for mange virksomheder der starter op på deres BIM implementering et helt nyt ord, og en rolle man ikke forventer, er nødvendig i deres virksomhed. Den nye rolle er blevet bindeledet mellem de mange Figur 6 - Illustration over hvilke parter som bruger BIM i en byggesag. Egen illustration parters interesse for BIM projektering. Det er ikke unormalt at både ingeniør og arkitekt har en mand tilknyttet samme projekt, så alle informationer, data, geometri og de juridiske aftaler bliver overholdt. B Den nye rolle som BIM-koordinator skal også dæmre op for den misforståelse byggebranchen har haft de senere år om hvornår man kan definere sit byggeprojekt, som et rigtigt BIM projekt. Det er ikke unormalt at læse om byggesager, hvor kun arkitekt og ingeniør delvist bruger BIM i deres projektering, men hvor hele byggesagen bliver udnævnt som BIM projekt. Et projekt bruger først BIM når alle parter er inde over og de alle indarbejder deres fagmodeller med alt geometri og informationer i modellen. Først der kan man begynde at kalde det en BIM model, da bygningen på mange måder skal stå som en 1:1 model af den færdige bygning. Ikke nødvendigvis som en grafisk replika, men med alle data og informationer implementeret. Der var et centralt behov for en person, som kunne forstå alle omkring bordet. Der var behov for en BIMkoordinator der ingeniørfagligt og IT-teknisk var med på sidelinjen hele vejen Mikkel Nygaard Hansen, Niras Kilde: eri.dk/case/behov-nye-rollermed-bim

17 16 Definitionen af 3D objekter med informationer 3D objekter. For ethvert firma der vil implementere BIM har disse objekter det med at være et stop på vejen. Ikke fordi man ikke kan udarbejde dem, men fordi man ikke er sikker på hvordan de helt præcist skal opbygges med informationer og gøres så vedligeholdelsesfrie som muligt. Objekterne er en af de helt store styrker i BIM. IV Ikke alene danner de byggeklodserne i modellen, men de er også med til at opbygge de mængder informationer og udtræks- data som er så vigtige undervejs i projektet, for alle parter. Nogle ser dem typisk kun som 3D objekter der er gode til rendering og som er så fotorealistiske som muligt. Dette er ikke hensigten med objekterne, da man skal væk fra vektorbaserede C programmer så som AutoCAD. Man skal ikke søge efter mange hjemmesider hvor der sælges 3D objekter, for at kunne se misforståelsen omkring et godt objekt er stor fra eksempelvis producenternes side. Figur 7 - Virtuel byggeklods. Definitionen af hvad et objekt skal indeholde af data IV Link: Det er ikke unormalt at finde VVS objekter, der er overfyldte med grafiske overflader, en masse geometri og fantastiske til rendering, men som mangler informationer. Hvis man skal dykke lidt ned i hvad et 3D objekt indeholder, så viser illustrationen her over, et rigtig godt eksempel på hvad et objekt bør indeholde. Det er ikke bare lidt dimensioner og en beskrivelse af bygningsdelen som objektet skal indeholde. Nej det skal i bund og grund indeholde alle nødvendige informationer, som så skal kunne omdannes til data. Objektet skal i bund og grund indeholde alle de informationer man kræver, når man ringer til producenten og beder om et komplet sæt datablade. Et godt objekt giver også en mulighed for at have en hel produktserie i et objekt. Der kan nemt ligge en vindues producents fulde sortiment i samme objekt, som så frit kan vælges iblandt. Denne funktion gør også at vedligeholdelse af objekterne gøres nemmere, da man kan vide sig sikker på om krav, funktioner eller andet ændres indenfor de næste par år. BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange klodser der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering Tove Hvidegaard, 3dbyggeri Link: 10/11/03/virtuellebyggeklodser/

18 17 Vidensdeling Hvad er vidensdeling? Vidensdeling er et værktøj til at udvikle sin egen viden, ved at dele sin viden ud til andre, som så forhåbentligt giver deres viden til en. Vidensdeling er også en metode til at få belyst nogle problematikker som man har i sit arbejde, som andre kan hjælpe med, eller sågar bruges til at andre ikke falder i de samme problematikker. Vidensdeling er blomstret en del op under krise perioden, da dette værktøj er en måde på at spare ressourcer i sin udvikling. V Figur 8 - Illustration over hvordan vidensdeling kobler mange mennesker Hvad bruges vidensdeling til? og sammen V hvem bruger det? Link: Alle mennesker har en vis portion viden, der variere i størrelse fra person til person. At opnå ny viden koster oftest penge eller mandetimer. Ved at bruge vidensdeling kan man tilgå ny viden hurtigere og billigere ved at dele sin egen viden ud til parter der besidder den viden man selv mangler. På branche niveau er vidensdeling specielt relevant i forhold til den store BIM implementering som foregår for tiden i byggebranchen. Flere og flere tegnestuer har uofficielt lavet vidensdeling, som kun foregår via personlige relationer til hinandens medarbejdere eller på ledelsesplan. Ikke desto mindre har det en positiv effekt for disse firmaer i en lang periode, men oftest stopper denne aktive vidensdeling når den nye viden pludselig bliver en konkurrence faktor. På det personlige plan kan vidensdeling også bruges. Mange virksomheder bruger såkaldte MUS samtaler, til at hjælpe de ansatte med at udvikle sig selv i forhold til hvor branchen bevæger sig hen. Den enkelte medarbejder kan bruge vidensdeling + netværk til at sætte fart på sin personlige udvikling og dermed sikre sig selv bedre vilkår igennem sin karriere, da den viden som gjorde en værdifuld den ene dag er ikke nødvendigvis værdifuld den næste dag. Knowledge is information that changes something or somebody -- either by becoming grounds for actions, or by making an individual (or an institution) capable of different or more effective action." Peter F. Drucker in The New Realities Kilde: sforum.dk/artikler/videndeli ng-hvorfor-og-hvordan

19 18 Analyse - Objekter For at få et så godt billede af hvordan BIM implementeringen i branchen kan optimeres, ved hjælp af vidensdeling og standarder, er der blevet foretaget en analyse af seks forskellige størrelse tegnestuer, der hver især har deres eget fokus på områder af BIM implementeringen for tiden. Dog har de alle tilfælles, at de har gennemgået samme del af BIM implementeringen eller er i gang med dem. Hvad er et godt objekt egentlig? Der er ikke lavet en decideret kogebog for hvordan man opbygger et godt objekt iht. Danske standarder, men der findes til gengæld mange nedskrevne erfaringer fra internet- blogs, som kan give et godt indblik i hvordan et godt objekt bygges op. Punkterne herunder er analyse grundlaget for de seks tegnestuers objekter. Inden selve analysen af tegnstuernes objekter går i gang, så listes nogle af de nedskrevne erfaringer som andre i branchen har blogget om op, så tegnestuernes objekter ikke alene sammenlignes ud fra hinanden, men også ud fra hvad der betegnes som gode standarder. Fil opbygning Opbygning af et objekts fil er et ultra vigtigt punkt for hele projekteringsfasen og den interne vedligeholdelse af objekt biblioteket. Objekter skal ses som bøger på et bibliotek. Der skal være et striks system integreret for at kunne vedligeholde det løbende og for det ikke fylder unødvendig plads. Fil størrelse Et objekt bør ikke fylde mere end højst nødvendigt. Der findes ikke en overordnet max størrelse på objekter, da det varierer efter objekt type, integrerede informationer og hvor meget objektet skal kunne tilpasses det enkelte projekt. En tommelfinger regel er et objekt maks. må fylde 1mb. Alt derover bør kunne skæres ned til mindre, ved kvalitetssikring af objektets geometriske opbygning. These are actually very cool families; they are fully parametric & are of a quality is high, but here are my concerns These families are huge Citat David Light D If you are transitioning from AutoCAD to Revit; I m sure a 500k Revit family file (window, door, and plumbing fixture) may look huge; or TOO big. However, a 300k-500k Revit family file is an ideal Revit family file size. Eighty percent of Bradley Revit family file sizes in the Bradley Revit Family Library; have file sizes that range from 260K to 720K. All Bradley Revit families start from our lean customized Revit Templates (plumbing fixture, specialty equipment ) Bradley Bim Figur 9 - David Light giver sin mening omkring Family størrelse VI Link: Link: /09/15/your-revit-familyfile-size-is-too-big-how-bigis-too-big/

20 19 Navngivning af objekter I 2007 kom navngivnings- standarden kaldet DBK. Denne standard skulle ind og erstatte den ældre SFB standard. DBK havde til hensigt at give alle parter i byggebranchen en mulighed for at navngive deres objekter med en kode, som eksempelvis tredje parts programmer så skulle kunne læse. Ekstern navngivning af objekter er som alle andre dokumenter nødvendig, for at holde styr på sit bibliotek. Oftest ser man producenter og tegnestuer bruge deres egne navngivningsprincipper, som de tidligere har brugt fra eksempelvis AutoCAD dagene, eller de traditionelle SFB standarder. Figur 10 - DBK kodning af bygningsdele eks. her med gipsvæg VII Link: Intern navngivning af objekter i modelleringsprogrammet, har til måde at sikre brugeren kan genkende objektet inden det placeres. En family fil kan sagtens indeholde flere objekter i sig, så som en dør family, hvor der kan eksistere 9M, 10M, 11M osv. DBK:2007 er en forkortelse for Dansk Bygge Klassifikation, og er frigivet den 1. januar 2007 som en del af Det Digitale Byggeri. Formået med DBK er at bl.a. at skabe entydige koder der kan anvendes gennem hele byggeriets livscyklus. De entydige koder binder byggeriet sammen og medvirker til et fælles sprog mellem de forskellige parter i byggeriet. DBK kan også anvendes til at opdele projekter i meget overskuelige dele og skaber samtidig mulighed for modulprojektering, dvs. projektering i større dele der er ens. Alle dele i byggeriet har en plads i DBK, og der findes derfor ingen diverse koder. Hvis der mangler en kode har man mulighed for selv at tilføje den. Rambøll Link: Figur 11 - Mild form for DBK kodning af objekt internt i modelleringsprogram Egen illustration

21 20 Vedligeholdelse af filerne VIII Vedligeholdelse er altid et vigtigt emne, når noget bliver udarbejdet. Det er uanset om det er et billedarkiv, musik filer eller objekter til sit tegneprogram. Den hyppigste metode til at vedligeholde sine filer på for tiden er den gode gamle navngiv en fil om af gangen og have så få administratorer til at lave ændringer. Dette er ikke optimalt, hvis ens bibliotek når den størrelse, hvor det kan virke uoverskueligt at lave ændringer. Autodesk har set dette vedligeholdelses problem og er kommet med et bud på hvordan man kan vedligeholde sine filer på overordnet niveau og helt ned til informationerne på de enkelte objekter. De kalder det Autodesk Vault. E Vault er designet til styring af ens objekt bibliotek. Ved brug af Vault får administratorerne nemmere mulighed for vedligeholdelse, og et live system til at kontrollere hvilke objekter der er benyttet til det enkelte projekt. Hvis der kommer ændringer til et objekt, så er der muligheder for at Figur 12 - Autodesk Vault skal optimere ens vedligeholdelse VIII Link: lade ændringerne træde i kraft i projektet, fremfor tidligere hvor medarbejderne skulle indsætte de nye reviderede objekter i projektet. Autodesk Vault has a tool called Copy Design. For us, it was like finding the Holy Grail. Christian Sampedro, Production Engineer, Reilly Windows & Doors Link: sk/servlet/pc/index?id= &siteID=123112# Figur 13 - Vault i funktion. IX Navngivning, informationer, administration kan klares herfra. Link:

22 21 Informations opbygning Informationerne på et objekt er en af grundstene for det daglige data flow kan eksistere. Der har altid været delte meninger om hvordan informationerne skal integreres i objektet og om der overhovedet skal ligges en masse informationer på objektet, fremfor kun en kode som så læser alle informationerne i et tredje parts program. Hvordan ligges informationerne på objektet? Der findes ikke kun en måde at integrere informationer på objekter. Det varierer meget fra projekt til projekt og hvor standardiserede ens objekter behøves at være. Til eksempelvis typehus byggerier er standardiserede objekter en fordel, da der ikke kommer variation i en dørs brandkrav eller en vægs lydkrav. Figur 14 - Eksempel på valgte informationer på et Man vil typisk integrere informationerne under Identity Data Figur 15 - Eksempel på en objekts data hvor de er objekt rubrikken, hvis alle data så vidt muligt holdes indenfor Aarhus standardiserede arkitekternes i familien. bud på informationer De er lagt på under Identity Data Autodesk software regi. Hvis ikke, hælder flere og flere til IFC Parameters feltet, da.ifc formatet er til eksport til andre programmer uden for Autodesk regi. Mens til byggerier, der gerne skal være et unikum, er standardiserede objekter måske ikke mest hensigtsmæssige. Der skal det formegentlig være op til de projekterende at definere hvilke informationer der skal på og værdierne af dem. Dertil kan shared parameters txt filen være anvendelig, på grund af man kan opsætte nødvendige data felter, dog uden at informationerne er integreret der i på forhånd. Figur 15 - Eksempel på shared parameters txt filen, og hvordan den kan bruges som informations skabelon, uden informationerne er indtastet. Eget eksempel

23 22 Hvilke informationer er valgt? Det er altid et svært valg og bestemme hvilke informationer et objekt skal indeholde. Først og fremmest kommer det an på hvad objektet selvfølgelig indeholder. Det er ikke ligegyldigt om det er en dør eller et betondæk. En tommelfingerregel om hvilke informationer som er nødvendige er, dem som bygherre skal bruge, eller hvis man selv vil tage føringen, er illustration nr.7 på side 22 et godt eksempel på valgte informationer. Så længe der ikke forefindes et decideret regelsæt, for hvilke informationer der er nødvendige, så varierer det alt for meget fra bygherre til bygherre. Hvornår ligges informationerne på? Der har aldrig været et specielt tidspunkt i projekteringen, hvor man ligger alle informationerne på sine objekter. Figur 16 - Et bud på hvilke informationer der kan ligges på ved udbud Eget eksempel Det er oftest en løbende proces, hvor informationerne ligges på, som beslutningerne tages. Eksempelvis vil producent eller modeltype integreres i objektet når entreprenøren har defineret hvilken producent der skal bruges. Dette rejser selvfølgelig en diskussion om, hvornår i processen man vælger specifikke byggematerialer, og hvor meget man vil gøre sig afhængig af den enkelte producent. På den ene side vil man helst vente til så sent i processen som muligt før, man fastlægger sig på en konkret producent og i offentlige udbud må man ikke pege på konkrete produkter. Men på den anden side arbejder man i 9 ud af 10 tilfælde med udgangspunkt i konkrete produkter fra starten af, om ikke andet så for at spare tid og penge X Tore Hvidegaard, 3dbyggeri I dag kan informationen være svær at skaffe, og noget information er også vigtigere for nogle parter end andre. Derved er der risiko for, at aktørerne på et givent tidspunkt i processen kun har fokus på egne behov, frem for at tænke de næste led i værdikæden med ind Tore Hvidegaard, 3dbyggeri Link: 10/11/03/virtuellebyggeklodser/

24 23 Sammenligning af tegnestuernes objekter Alle tegnestuernes udleverede objekter vil blive sat ind i et Autodesk Revit Architecture 2012 standard projekt. Derudover vil der blive tegnet 1 dør + 4 vægge på hver 5000mm og 4000mm højde. Dette gøres for at sikre tegnestuernes egne projekt templates ikke giver et forkert billede af de aktuelle filers størrelse. Fil opbygning Fil størrelse Der er ingen som vil bruge store og tunge objekter. Ikke alene fylder de unødvendig plads, men de sløver også modellen under projekteringen. Dette er noget som alle 6 tegnestuer virkede enige i under interviewene, da de ikke så objekter som værende vigtige for det grafiske udtryk, men som objekter der skulle give dem de nødvendige informationer. Figur 17 - Alle tegnestuernes dør og væg objekter i en standard Revit projekt. Vi har noget maks. for hvor meget vores objekter må fylde. Vi går ikke direkte ind i vores family bibliotek og tjekker størrelser. Selvfølgelig har vi taget objekter så som koglen og Arne Jacobsen stole og fjernet dem, da de fylder langt over 10 mb. Mads Valentin, Arkitema Interview med Arkitema Figur 18 - Alle tegnestuernes dør objekter Som illustrationerne herover viser, så er der ikke den store forskel i fil størrelserne. Alle dør objekterne holder sig indenfor de grænser tegnestuerne selv sætter, samt de standarder firmaet Bradley BIM F sætter for deres objekter. Det eneste objekt der skiller sig ud fra hinanden iblandt dørene er Schmidt Hammer Lassens, da det fylder over 100kb mere end Årstidernes på 320 kb. Dette kan skyldes at Schmidt Hammer Lassen har udarbejdet en masse parametre på deres ramme til døren, i forhold til de andres.

25 24 Navngivning af fil og objekter Navngivning er et emne som ingen af tegnestuerne rigtig er ens på. Flere af dem udtrykker ved interviews, at det bare skal give mening for de projekterende, fremfor at skal bruge en nødvendig standard så som DBK. Figur 19 - Illustration over navngivningen af tegnestuernes dør objekter på fil niveau Illustrationen herover viser den store forskel tegnestuerne har i navngivningen af objekter. Eksempelvis kan man se at Bjerg Arkitektur, Schmidt Hammer Lassen, C.F. Møller og Årstiderne bruger egne navngivnings principper. Grunden til de bruger egne navngivningsprincipper, er at der ikke stilles krav til denne form for navngivning. Arkitema og Aarhus arkitekterne har derimod valgt at implementere henholdsvis SFB og DBK kodning på deres objekter. Det samme gør sig rent faktisk gældende inde i selve modellen, hvor objekterne er navngivet med den samme kode, som er gældende for objekt filen. Eksempelvis som vist herunder, hvor aarhus arkitekernes dør objekt er navngivet med en 3. rod DBK kode i både fil og i modellen. Bygherren skal stille krav om, at der i relevant omfang anvendes Dansk Bygge Klassifikation (DBK), således at digital projektinformation struktureres og klassificeres ensartet i hele byggeprojektet. Bygherren skal sikre at, der udpeges en ansvarlig part i byggeprojektet, der har til opgave at sikre: 1. At der udarbejdes retningslinjer for, hvordan DBK skal anvendes, jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU s udbudsregler. 2. At projektdeltagernes løbende og korrekte brug af DBK organiseres, supporteres og kontrolleres, jf. dog ovenstående for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU s udbudsregler. Figur 20 - Aarhus arkitekternes navngivning af objekter går igen på både filen og i modellen. De 5 bygherre krav Link: c_client/de-fem-bygherrekrav

26 25 Vedligeholdelse af filerne Man bliver altid klogere af erfaring, derved vil der altid være nogle ting som man kunne gøre bedre eller lave om på. Dette gør sig også gældende når det kommer til implementering af BIM og specielt objekt opbygningen. Alle tegnestuerne er i bund og grund enige om at vedligeholdelsen af deres biblioteker er et vigtigt punkt, da der altid kan opstå ændringer i hvordan tingene skal bygges op, navngives osv. Illustrationen ude til højre viser hvordan eksempelvis Bjerg arkitektur vedligeholder deres objekter. Der sidder to mand som har rettighederne til at lave rettelser eller sågar nye objekter til de projekterende, dog kommer mange af de nye objekter, via de projekterende finder områder af objekt typer som er nødvendige for dem. Derefter sørger de to BIM ansvarlige for udarbejdelsen af dem og at de bliver placeret korrekt i biblioteket. Denne metode er i bund og grund den samme hos alle tegnestuerne, da de alle har BIM ansvarlige ansat til netop og opbygge tegnestuens standarder. Da det er vanskeligt og sammenligne vedligeholdelses punkterne ud fra udleverede objekter, er interviewene blevet brugt til at sammenligne tegnestuerne. Aarhus Ark. opbygning -Traditionel stifinder struktur på fællesdrev. -Alle medarbejdere kan kun hente objekter. -Så få admins på biblioteket som muligt. -Ingen nedskrevne KS standarder Arkitema opbygning -Traditionel stifinder struktur på fællesdrev. -Ligger ikke direkte parametre på objekterne -En administrator til vedligeholdelse. -Ingen nedskrevne KS standarder. Årstiderne opbygning -Traditionel stifinder struktur på fællesdrev. -En administrator til vedligeholdelse. -Ingen nedskrevne KS standarder C.F. Møller opbygning -Traditionel stifinder struktur på fællesdrev. -Alle objekt parametre ligger i en txt fil. -En administrator til vedligeholdelse. -Ingen nedskrevne KS standarder. Bjerg Ark. opbygning -Traditionel stifinder struktur på fællesdrev. -Ligger ikke informationer direkte på objekter. -To administratorer til vedligeholdelse. -Ingen nedskrevne KS standarder. Schmidt H.L. opbygning -Traditionel stifinder struktur på fællesdrev. -Alle objekt parametre ligger i en txt fil. -En administrator til vedligeholdelse. -Har nedskrevne KS standarder. Vedligeholdelses udvikling Vi er på vores femte projekt med BIM, og for tiden overvejer vi en ny metode til at optimere vores vedligehold, da det er et vigtigt punkt i BIM Vedligeholdelses udvikling Al vedligeholdelse er gået gennem mig i starten, men vi overvejer nu at ansætte en med ansvar for families En superbruger der kan kvalitetssikre Vedligeholdelses udvikling Vi er ved at gå vores objekter igennem, og har en elev til at sidde ved siden af, som udarbejder dem, hvor vi til sidst går dem igennem med den nye opbygning Vedligeholdelses udvikling Vil i fremtiden gerne have alt BIM data liggende på en cloud baseret server, så de kan køre vedligeholde det hele uanset hvor i verdenen man er Vedligeholdelses udvikling For at få et bedre overblik over vores bibliotek, har vi besluttet os for at arbejde med Autodesk Vault. Det vil hjælpe os med vedligehold i fremtiden Vedligeholdelses udvikling Til de behov vi har, kan vi ikke gøre tingene ret meget anderledes. Vi er enormt systematiseret og det er en prioritering vi har taget Figur 21 Vedligeholdelse af objekter undervejs som ny viden opnås Egen illustration Alle vores objekter i CFM biblioteket er generisk. Vi har eksempelvis en dør af hver type, så som en enkelt fløjet dør, en dobbelt fløjet dør, en dobbelt fløjet ulige dør osv. Der ligger sådan set kun en af hver type, og så må man oprette det der passer til projektet. For vi har været det igennem, med AutoCAD Architecture med 120 forskellige væg type, masser af dør typer og vindues typer, som skal vedligeholdes, da de aldrig blev brugt, da de alligevel skal rettes til. Og det gider jeg simpelthen ikke mere. Jan Bundgaard, C.F. Møller

27 26 Informations opbygning Hvordan ligges informationerne på objektet? Ud fra vedligeholds analysen, kan der nemt påvises at vedligeholdelse er et vigtigt punkt i BIM implementeringen. Når der under interviewene er blevet spurgt ind til informationerne på objekterne, så har de fleste repræsentanter fra tegnestuerne af, ledt snakken hen på hvor vigtigt opbygningen af informationerne er i forhold til vedligeholdelse og simplificeringen af objekterne, så medarbejderne kan opbygge de unikke objekter til projekterne uden problemer, og administratorerne ikke skal bruge for meget energi på at levere ekstra objekter hele tiden. Ud fra tegnestuernes fokus på nemme og simple objekter, har de alle udarbejdet standard dør og væg objekter til deres projekter, men dette er ikke ensbetydende med at opbygningen af informationerne er ens. Tegnestue Family / shared parameter Informations- valgmuligheder Identity data / IFC parameter Aarhus ark. Delvist family og shared parameter. Dele af infofelterne er indtastet på Identity data. forhånd med specifikt data. Arkitema Delvist family og shared parameter. Intet er defineret fra start af, ud Identity data. over hvad der står i objekt navnet. Årstiderne Delvist family og shared parameter Store dele af infofelterne er indtastet med specifikt data Identity data, Fire protection og Other C.F. Møller Delvist template, family og shared. Dele af infofelterne er indtastet på IFC parameter. forhånd med specifikt data. Bjerg ark. Shared parameters Dele af infofelterne er indtastet på Identity data og Fire protection. forhånd med specifikt data. Schmidt H.L. Shared parameters Intet er defineret fra start af, ud over hvad der står i objekt navnet. Analysen herover påviser at næsten alle tegnestuerne bruger shared parameters til at kontrollere hvilke informations felter, som kan ligges på objekterne. Det samme gør sig gældende for valg af felter til informationer. Størstedelen gør delvist brug af Identity data, mens C.F. Møller har valgt at bruger IFC parametrene. Begrundelsen for at gøre brug af IFC området begrunder Jan Bundgaard, CAD ansvarlig ved C.F. Møller, med de har en del projekter i udlandet, samt andre software løsninger ikke kan læse de normale RVT XI filer og deres indbyggede data. Figur 22 - Eksempel på Bjerg arkitekturs dør objekt og C.F. Møllers væg objekt.

28 27 Hvilke informationer er valgt og hvor bygges de på? Udgangspunktet til specialet var at der måtte være nogle tegnestuer som udarbejdede objekter med over 90 % mulige informationer på. Gerne så tæt på hvad man forventede en producent kunne levere af datablade og andet dokumentation. Kravene til tegnestuernes udleverede objekter var samtidig så tæt på hovedprojekt som muligt, hvor der ville kunne forefindes en del informationer baseret ud fra bygherrens krav. De udleverede objekter plus interviewene gav et godt grundlag for en analyse af hvilke informationer som var integreret og hvor de var integreret henne. Tegnestue Aarhus ark. Gipsvæg Arkitema Ikke udlev. Informationer via navngivning. Væg Informationer via parameter. Væg Informationer via visualisering. Væg Ja - Objektnavn Ja Ja -Type -Maksimum højde. -Skravering ud fra bips standard. -DBK kode -Signatur beskrivelse -Farvet gul i 2D -Komplet materiale opbygning -Fire Rating -Farvet lysegrå i 3D -Tykkelse -IFC para = AcousticRating -Ren masse uden gips optegning. Ikke udleveret væg Ikke udleveret væg Ikke udleveret væg Årstiderne Gipsvæg C.F. Møller Generisk væg Ja - Objektnavn -Type -komplet materiale opbygning -Tykkelse Ja- Objektnavn -Type -Tykkelse -Definition (generisk) Ja -Keynote SFB -Signatur beskrivelse Ja- IFC parameter -Firesection -Smokestop -Compartmentation Ja -Skravering ud fra bips standard. -Farvet grå i 2D -Farvet lysegrå i 3D -Optegning af gipstykkelser Nej -Generisk og angiver kun grå masse. Bjerg ark. Gipsvæg Schmidt H.L. Gipsvæg Ja- Objektnavn -Type -Komplet materiale opbygning -Tykkelse Ja- Objektnavn -Type og SFB kode -Komplet materiale opbygning -Tykkelse -Lydværdi Ja- -Brandsektion (vinget af) -Brandcelle (ikke vinget af) -Signatur beskrivelse -Fire Rating Ja -Keynote SFB -Signatur beskrivelse Ja -Revit skraveringer -Farvet grå i 2D -Optegning af gipstykkelser -Bruger View Template til brand Ja -Revit skraveringer -Farvet grå i 2D -Optegning af gipstykkelser Stort set alle informationerne er bygget på fra start af. Meget af informationerne ligger i objektnavnet, hvilket må tolkes som værende til de projekterende og ikke som udtræk af data til eksempelvis bygherre. Derudover er alle stort set enige om brand og lyd parametre i de indbyggede informationsfelter, samt en signaturbeskrivelse der højst sandsynligt bliver brugt til signatur lister på tegninger.

29 28 Tegnestue Aarhus ark. Inder dør Arkitema Inder dør Informationer via navngivning. Dør Ja - Objektnavn -Type -DBK kode -Mål -Brand værdi og teknik Ja - Objektnavn -Type -Mål -SFB kode Informationer via parameter. Dør Ja -Brand teknisk -Signatur beskrivelse -Fire Rating Ja -Karm dybde -Materialevalg Informationer via visualisering. Væg Ja -Inddækning -Dørgreb i 3D (streg) Ja -Karm placering og tykkelser. -Dørgreb i 3D Årstiderne Inder dør C.F. Møller Inder dør Bjerg ark. Inder dør Schmidt H.L. Inder dør Ja - Objektnavn -Type -Mål Ja- Objektnavn -Type -Mål Ja- Objektnavn -Type -Mål Ja- Objektnavn -Type kode Ja -Fire Rating -Fire Protection -Lyd krav -ABDL (teknisk) Ja- IFC parameter -Firesection -Smokestop -Compartmentation -I.D Keynote SFB Ja- -Brandsektion (vinget af) -Brandcelle (vinget af) -Signatur beskrivelse Ja -Signatur beskrivelse -Inddækning og ramme kode Ja -Karm placering og tykkelser. -Dørgreb i 3D -Hængselside i 3D Ja -Karm placering og tykkelser. Ja -Karm placering og tykkelser -Inddækninger -Dørgreb i 3D -Bruger View Template til brand Ja -Karm placering og tykkelser -Hængselside i 3D Analysen for dørene kan påvise at alle seks tegnestuer er enige i mange af punkterne, når det kommer til informationer på dør objekterne. Den generelle information ligger i objektnavnet, hvilket mest af alt tyder på en hurtig information til projekterende og andre parter som skal kunne identificere døren i løbet af projektet. Igen virker det til at der bliver taget hurtig stilling til lyd og brand krav på dørene, da næsten alle har de to parametre på fra start af. Dem der ikke har fra start af, har i stedet for shared parameter txt fil, som vil sætte parametrene på når de projekterende selv vælger det. Det samme gør sig gældende for det de visuelle informationer. Inddækninger og karm informationer er for alle seks tegnestuer en vigtig del fra start af.

30 29 Analyse- Tegnestuer Hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder? Flere parter i byggebranchen efterspørger informationer og retningslinjer om hvilken retning BIM udviklingen skal gå hen imod. Iblandt de seks adspurgte tegnestuer er der flere som sidder og holder lidt igen med BIM udviklingen, da de mangler informationer om hvor branchen vil hen af. Generelt set er ingen af tegnestuerne særlig glade for fremtiden, da den er uvis, og fordi mange af udviklingsområderne ikke kan lukkes og føres ud som en standard, da der lige pludseligt kan komme krav om hvordan tingene skal gøres. Dermed vil udviklingsarbejde være spildt. Bolden ligger ud fra tegnestuernes mening hos staten, bips og bygherrerne, der burde være dem der får sat nogle krav til standarder, så alle vidste de var på rette vej i forhold til juridiske forhold og krav fra en bygherre. Bygherrerne og staten sidder samtidig og forholder sig til at BIM udviklingen, bare er en naturlig udvikling, der burde ligge hos de projekterende og udførende. Dermed sidder begge sider og peger fingre af hinanden. Dette er fuldt ud forståeligt i tider hvor konkurrencen er skærpet og man ikke får de samme priser som førhen, samt at staten ikke decideret har overskud på kontoen iflg. Regeringen selv. Vi har selv haft snakket om det. Altså de fire store tegnestuer har haft snakket om det. Og man er altid enige om at gå sammen og få lavet de standarder, i stedet for at vente på at bips kommer med de standarder. Og der kan gå mange år. Man bør måske selv samle de eksperter og få sagt, sådan her gør vi. Men vi har bare ikke tid til det, eller økonomi til det i øjeblikket. Samarbejde har fundet sted med Årstiderne og Bjerg, men det var ikke omkring parametre, men mere omkring, hvordan man fik startet ud på det her. Mads Valentin, Arkitema Interview Dette efterlader organisationen bips i midten, der udarbejder standarder til byggebranchen. Men de er på en større opgave med standardiseringer indenfor BIM området. Bips har imens dette speciale skrives meldt officielt ud, at de har nedsat to arbejdsgrupper, der skal undersøge hvilke områder af BIM der skal standardiseres, samt hvilke områder, branchen selv efterspørger standarder til. De er på en større opgave, da tegnestuernes viden og interne standarder ikke ligefrem er beskrevet og omdannet til know how guider. Ud fra alt dette, er det interessant at gå ind og give et konkret bud på hvordan branchen selv kan løfte noget af opgaven, for den organisation de selv er medlem af. Inden et konkret bud kan gives, så bruges arbejdsspørgsmålene fra problemformuleringen til at give et bedre indblik i hvor tegnestuerne reelt set er i forhold til hinanden.

31 30 Hvor langt er tegnestuerne fra hinanden i forståelse af informationer på 3D objekter? Alle parter i branchen har deres måde at implementere BIM på. De har forskellige behov for brugen af BIM, og mange har deres egen tolkning af hvordan arbejdsprocesserne ved brugen af BIM skal være. Ved at mange parter i branchen har forskellige behov og egen tolkning af arbejdsprocesser, påvirker det også hvordan de opbygger deres 3D objekter og hvordan informationerne skal integreres deri. Denne forståelse for hvilke informationer som er vigtige, er aldrig rigtig blevet synliggjort på branche niveau og dermed vil man se mange forskellige metoder og opbygninger. Analysen over hvilke objekt informationer som tegnestuerne har integreret eller ligger på længere henne i processen, kan vise hvor lang afstanden er mellem tegnestuernes forståelse af informationer på 3D objekter. 1. Alle tegnestuer bruger primært shared parameters, når der skal opbygges informationsfelter til objekterne. Dette skyldes mest af alt vedligeholdelses og overvågnings faktoren ved at arbejde med BIM processer i et byggeprojekt. Shared parameters giver klare fordele ved at de projekterende ud fra en liste kan vælge de informationsfelter der er krævet til projektet. Som flere af tegnestuerne udtaler, så er mange projekter unikke og bygherrerne har forskellige krav iht. IKT aftalen XII. Ved at mange bygherrer har vidt forskellige krav, vanskeliggøres det også at kunne lave objekter hvor alle informationer ligger 100 % fast helt fra start af. Figur 23 - Alle tegnestuer bruger shared parameters 2. Ved at det er vanskeligt og opsætte et objekts informationer 100 % fra start af, gør også at hver tegnestue oplever forskellige behov for hvilke informationer der er vigtige fra start af. De informationer som ligges på fra start af, har ikke et synligt fokus på bygherren og hans krav, men derimod mere til de projekterende hos arkitekten og ingeniøren. Objektnavnet virker ud fra analysen som det vigtigste område når det gælder informationsopbygning fra start af. Med emner som type, sfb / dbk kodning, materiale opbygning og tykkelse, har man dækket sig godt ind. Dette virker tilsyneladende kun til at være på standardiserede objekter, så som gips indervægge, hvor variationen kontra mulig opbygning er mindre end eksempelvis dør opbygning, hvor der er mange forskellige variationer og tilvalg af inddækninger, håndtag, hængsler, brand tekniske tilvalg osv.

32 31 3. Tegnestuerne virker enige om objektnavnet og hvilke informationer de helst ser derpå. Men ligeså ens de er på det punkt, lige så forskellige er de på og udfylde informationer via parameter på objekterne. Alle tegnestuer har under interviewet givet udtryk for enighed omkring hvilke informationer deres objekter kan levere ved eksempelvis aflevering eller efter endt hovedprojektering, hvor materialevalg ligger mere fast. Der hvor forskelligheden indtræder, er valg af parameter felter. Analysen kan ikke påvise hvilke informationer de ligger på ved aflevering eller efter hovedprojekteringen, men til gengæld hvor mange forskellige parametre man kan indtaste eksempelvis brand værdier i. Man kan i illustrationen til højre se de forskelle, der alene bare ligger i parameter omkring brand. På eksempelvis væg opbygning har man fem forskellige parametre til at angive brandinformationer, mens man på døre har seks forskellige parametre. Figur 24 - Forskellighederne i hvilke parametre man placerer Det eneste alle virker mere eller informationer mindre enige om, er at der skal være en signaturbeskrivelse. Det er formegentligt til brug på tegningsmaterialet, så igen kan man diskutere om informationerne er lagt på til de projekterende og ikke decideret til bygherre. Delkonklusion Tegnestuerne er tæt på hinanden og samtidig langt fra hinanden. Man kan langt hen af vejen fornemme at vedligeholdelse og frie tøjler, dog i rammer er to vigtige punkter for alle seks tegnestuer, når man tænker på objekter. Analysen har vist at tegnestuerne bruger objektnavnet til mere end at kunne lokalisere filen. Derudover er de er enige om hvordan man administrere parametrene og hvilke informationer som skal ligges på objekterne. Forskellene kommer så ved hvor informationerne skal ligges på. Der er stor uenighed om hvilke parametre som skal bruges og hvilke som ikke skal. Dog skal man have i mente, at tegnestuerne har forskellige behov og samarbejdspartnere der kan bruge andet software, som ikke nødvendigvis går hånd i hånd med Revits egene parametre.

33 32 Går tegnestuerne i samme retning, hvad angår informations- udviklingen? En ting er forståelse af objekter og deres informationer, en anden ting er hvad der kommer til at ske med udviklingen de næste år frem af. Det er ikke alle seks tegnestuer som er lige langt i udviklingen af objekter, eller har samme fokus og behov. Det vil selvfølgelig give et forkert indblik i hvor udviklingen er på vej hen, hvis de blev stillet op på rad og række og sammenlignet ud fra de samme præmisser. I stedet for blev hver tegnestue stillet samme spørgsmål: Vil vi se bedre informations objekter om nogle få år, eller har vi opnået den krævede mængde? Der er ikke nogle af tegnestuerne som var synderligt interesserede i at ligge fokus og ressourcer på videreudvikling af objekter, når det kom til informationer. En generel holdning hos tegnestuerne var at de kunne se loftet for hvilke objekt informationer som var nødvendige til egen tegnestue og deres projektering. Til gengæld var der andre arbejdsprocesser internt som havde langt større udviklingspotentiale i forhold til BIM implementering. Flere af tegnestuerne luftede deres mening om projekt templatens betydning i forhold til egne arbejdsprocesser. Informationer behøves ikke kun betyde data, men lige så meget et vigtigt parametre i forhold til visuelle informationer så som brand og automatiseringer af eksempelvis skemaer med døre og vægge. Tror det næste år eller 2 vil byde på en del udvikling. Der kommer flere virksomheder med på BIM implementeringen og specielt flere producenter vil se fordele. Jo flere producenter, jo flere henvisninger vil vi se på objekterne ud til informationer på deres hjemmeside. Det er smart at lave direkte henvisninger i stedet for tegnestuen hele tiden skal vedligeholde hvilke informationer som er nyest på et produkt. For os selv som tegnestue vil vi blive ved med at udvikle, men det bliver nok mere på projekt templaten, frem for objekterne. Der ligger langt flere muligheder i projekt templaten, så som view filters osv. som vi allerede har sat op. Kristian Henriksen, Berg arkitektur Interview Figur 25 - Bjerg arkitektur udnytter objekternes informationer til eksempelvis view filters Udleveret screen dump fra Kristian Henriksen, Bjerg arkitektur

34 33 Figur 26 - Illustration over hvor informationsudviklingen i BIM går hen af. Det grå område viser objekt- information der ligger i venteposition. Egen illustration Et andet område, flere af tegnestuerne var begyndt at kigge hen imod var Microsoft Acces. Problemerne ligger ikke i at kunne trække informationer ud af objekterne eller sågar modellen. Problemet som tegnestuerne beskrev, var at kunne sende ændringer fra udtræksdataen tilbage til modellen igen. Som det er nu, så bruger flere af dem Microsoft Excel som platform for en del udtræksdata, men da det ikke er en database som kan programmeres til tovejs kommunikation med eksempelvis Revit, så skal man bruge et bindeled imellem, og det er der Acces skal bruges. Delkonklusion Analysen kan påvise at tegnestuerne holder igen med en standardisering og videreudvikling af objekt- informationerne. Som de selv forklarer, så venter man på bygherrerne eller bips kommer med de standarder. DBK kodning er et fantastisk eksempel på en passiv udvikling hos tegnestuerne, hvor den kun bliver brugt ved krav fra bygherre af. Og passiviteten har været det rigtige træk, set ud fra Cuneco er ved at udarbejde DBK s arvtager CCS. Det er dog interessant at se informations- udviklingen går andre veje og der bliver kigget på hvad man kan få ud af det man allerede har udarbejdet, fremfor at videreudvikle uden at være sikker på hvor det fører hen. Men alt i alt er tegnestuerne enige om hvilken vej de skal gå de næste par år, og hvem der skal tage næste træk i udviklingen af standardiserede objekt- informationer. Access 2010 er et værktøj til design og installation af databaser, som du kan bruge til at holde styr på dine vigtige oplysninger. Du kan opbevare dataene på computeren, eller du kan publicere dem på internettet så andre kan bruge din database med en webbrowser. Mange starter med at bruge Access, når det program, de er vant til at bruge til at holde styr på noget, lidt efter lidt bliver mindre velegnet til opgaven. Scenariet kan f.eks. være, at du er arrangør, og du gerne vil holde styr på alle de oplysninger, du skal bruge til at styre dine begivenheder. Hvis du bruger et tekstbehandlingsprogram eller et regneark til at gøre dette, kan du nemt få problemer med dobbeltforekomster af data eller data, som ikke er ensartede. Du kan bruge kalendersoftwaren, men en kalender er ikke velegnet til at spore økonomiske oplysninger med. Microsoft introduktion Kilde: HA aspx?CTT=5&origin=HA #_Toc

35 34 Hvor står branchen for tiden, i forhold til vidensdeling og standarder? Analysen har langt hen af vejen påvist, at der på rigtig mange områder ikke er den store uenighed om hvordan objekterne skal bygges op, eller for den sags skyld integreres med informationer. Man skal søge længe i artikler, internet blogs, forummer osv. for overhovedet at finde nogle svar på hvor denne enighed kommer fra. Hvis man til gengæld spørger de seks tegnestuer, så begynder man at få en forståelse for hvorfor netop de seks tegnestuer er så enige. Arkitema, Bjerg Arkitektur og Årstiderne har siden 2006 og nogle få år frem haft et samarbejde omkring udviklingen af deres standarder indenfor BIM implementeringen. Samarbejdet var unikt på mange områder, da de udarbejdede standarder blev brugt på tværs af tegnestuerne, og ikke bare som inspiration til egne standarder. Samtidig var samarbejdet et officielt samarbejde imellem tegnestuerne og ikke et der foregik i smug for andre. Sådanne samarbejder, kan man stadig finde ude iblandt tegnestuernes ansatte, dog er det mere på et personligt netværks niveau, frem for officielle samarbejder hvor udvikling af standarder kan blive udarbejdet. Ved at disse samarbejder, bliver på individuelt plan iblandt ansatte på tværs af tegnestuer, kan have en medvirkning til at de hos bips og cuneco har, måtte nedsætte arbejdsgrupper omkring eksempelvis objekt standarder til brancheniveau. På BIMbyen.dk har man også set et behov for standarder til hvordan dele af, specielt software delen i BIM implementeringen kan standardiseres. De er for tiden i gang med et større projekt, hvor diverse vejledninger skal danne en samlet kogebog, der netop skal gå ind og beskrive processen imellem de forskellige programmer og funktionerne i dem G. Hos UCN forsøger man også at få belyst problematikkerne ved BIM implementering, via deres De Digitale Dage. Her får ca. 70 studerende fra alle branche relaterede uddannelser i Aalborg lov til at arbejde med problematikker og cases fra erhvervslivet af, for så til sidst at fremlægge løsningerne og hvilke nye problematikker de stødte på under processen H. Hvad der er ens for tre små historie som disse, er at de alle foregår i et forum og på et plan, hvor tegnestuer, rådgivere og bygherrer ikke står i første række når specielt problematikkerne skal oplyses eller et konkret løsningsforslag skal præsenteres. Hvad dette lige skyldes, er svært at få svar på, da spørgsmålet ikke just er et emne mange har lyst til at snakke om. Der er stor efterspørgsel på mere struktur, større ensartethed og flere og mere brugervenlige standarder i byggebranchen. Det er hovedkonklusionen på den analyse af byggebranchens behov, som cuneco gennemførte i efteråret. Cuneco og bips griber bolden og bruger resultaterne som input i det kommende udviklingsarbejde. Maja Skovgaard, bips Kilde: Som nogle sikkert har læst i vores nyhedsbrev, for januar måned, er BIMbyen.dk i gang med et projekt sideløbende med driften af BIMbyen. Projektet er en samlet database med vejledninger om hvordan forskellige bim-værktøjer kan interagere med hinanden og hvordan funktionerne i de forskellige programmer kan bruges. Indtil nu er projektet godt 80 % færdigt, og udgivelsen i start 2. kvartal nærmer sig med hastige skridt. Det har hele tiden været vores håb at kunne få siden færdig til denne dato. Vi må dog desværre se i øjnene at, projektet ikke når færdig til den planlagte udgivelse Bimbyen.dk Kildehttp:// usopdatering-paa-bimguiden

36 35 Hvad har gjort samarbejde og vidensdeling foregår på det niveau, som det er på nu? Som nævnt tidligere har nogle af de større tegnestuer haft samarbejder omkring BIM implementeringen på et overordnet niveau. Nu er dette samarbejde jo så rykket ned på et mere personligt plan, og det er der nogle forskellige årsager til, som der bliver givet udtryk for i interviewene: Fokusområder og gå fra et niveau til et andet. Eksemplet på samarbejde fra tidligere med Arkitema, Bjerg og Årstiderne, begrundes af alle tre parter, som værende et samarbejde omkring hvordan man kom i gang med værktøjet BIM, og de processer og software som det nu indebar. På sådan et niveau har man set mange eksempler på samarbejder og vidensdeling iblandt forskellige parter. Men lige så snart det faglige niveau man kan samarbejde om, bevæger sig op på et højere fagligt niveau, så begynder forskellighederne at skinne igennem. For en tegnestue der primært projekterer mindre byggerier end lige statslige sygehuse, operahuse, store erhvervsdomiciler osv. vil man ikke have det samme fokus på BIM implementeringen end de større tegnestuer, når man først er kommet over opstartsfasen. Derudover vil en mindre bygherre også stille andre krav til sit byggeri, end en statslig bygherre der står med et supersygehus, og netop disse krav påvirker også hvor tegnestuen skal ligges sit fokus på videreudvikling. Ledere og ejere ser værdier for tegnestuen i sine BIM værktøjer Uanset hvad man implementere og udvikler til sit firma, så er det med henblik på at få en bedre konkurrenceevne, øge mersalget, eller optimere eksisterende arbejdsprocesser. Officielle samarbejde eller vidensdeling kan sagtens foregå i opstartsfaserne, hvor mange betragter hinanden som værende i samme båd. Og disse samarbejder ses ikke som værende farlige for tegnestuens konkurrenceevne, da man ikke nødvendigvis har nogle fordele endnu, overfor de andre tegnestuer på det nye udviklingsområde. Men når potentialet i sine nye værktøjer bliver mere synlige og det pludselig bevæger sig op på konkurrenceniveau, så er et samarbejde om vidensdeling langt mere skrøbelig og nogle emner af sit udviklingsarbejde vil derefter blive holdt indenfor tegnestuens fire vægge. Viden skifter arbejdsplads Når udviklingen går på sit højeste, og der sker store fremskridt på kort tid, så er det ikke ensbetydende med at den nye viden bliver integreret ud i alle medarbejdere på tegnestuen. På nogle af tegnestuerne holdes udviklingen på nogle få projekter, hvor de projekterende bliver den bærende del i udviklingen, samt de højst sandsynligt også er de bærende kræfter i tegnestuens samarbejde om vidensdeling med andre tegnestuer. Interviewene bar præg af, at meget af den nye viden ikke nødvendigvis blev skrevet ned, noteret eller på anden måde dokumenteret i en drejebog. Dermed kan samarbejde mellem tegnestuer gå tabt, hvis en del viden og netværk sidder i hovedet på en medarbejder som så skifter arbejdsplads.

37 36 Hvilke nye tiltag for samarbejde og vidensdeling iblandt tegnestuerne er på vej frem? Man skal endelig ikke gå at tro vidensdeling er en uddøende race, eller et emne som ingen vil snakke om. Men med før oplistede barrierer, så er det bare ikke altid nemt at få gang i nogle nye tiltag, på officielt niveau, hvor tegnestuernes navne er på listen. Derimod ser man netop de medarbejdere, der bærer store dele af BIM udviklingen frem på tegnestuerne, gøre en indsats. De råder jo over fritid, hvor de i grove træk kan gøre hvad de vil for at opnå bedre viden om BIM udviklingen. Og det gør de fleste af dem. Et eksempel på vidensdeling iblandt medarbejdere på tværs af tegnestuerne, er erfaringsgruppen BIM Aarhus. Den er oprettet på et grundlag om at få gang i BIM udviklingen iblandt medlemmerne. De mødes flere gange om året med henblik på at høre foredrag fra personer udefra, der kan have viden indenfor et relevant emne. Derudover mødes de for at få gang i netværket og få diskuteret relevante problemstillinger igennem, over en kop kaffe. Ud over fysiske møder, så har de taget mediet LinkedIn i brug, hvor de har oprettet en gruppe til at fortælle om relevante emner fra møderne af. Alle har adgang til deres gruppe og de diskussioner som de har kørende derinde. Ikke alene er det en god måde at få vidensdeling i gang, men samtidig også en nemmere metode end kun fysiske møder. Ved at gruppen er åben for alle på LinkedIn, gøres vidensdelings- netværket langt større end bare til medlemmer i Aarhus området. Figur 27 - BIM Aarhus har fokus på foredragsholdere og netværk iblandt medlemmer Egen illustration LinkedIn har på kort tid gjort mange langt mere trygge ved at vidensdele. Der dukker nye grupper op på ugentlig basis, og selvom det ikke er deciderede to do guider som ligges op i diskussionerne, så har mange nemt ved at referere til relevante artikler, projekter eller bare give deres egen mening og erfaring i en given debat. Dermed sættes en vidensdeling i gang, uden at folk er direkte bevidste om at de deler viden ud, som de muligvis ikke ville give væk, ved eksempelvis et fysisk møde hvor det typisk ville være firmaernes ansatte som skulle vidensdele i firmaets navn, og ikke bare som et enkeltstående individ der bare har samme interesser som en selv.

38 37 Løsningsforslag Analysen og arbejdsspørgsmålene har givet et godt billede af hvor de seks tegnestuer står overfor hinanden, på både det tekniske, viden og hvor de gerne ser branchen bevæger sig hen af. Ud fra hele analyse- grundlaget kan man gå ind og give et bud på hvordan man kan få gang i et vidensdeling- samarbejde, hvor alles interesser tilgodeses. Optimere vidensdelings- samarbejde BIM er blevet en konkurrence parameter. Og når noget bliver et konkurrence parameter, man kan blive målt og vejet på i forhold til sine konkurrenter, så skal man altid stå stærkest ud ad til og aldrig fortælle om de problematikker man døjer med. Så hellere sikre sig intet negativt, så som problematikker kommer ud, da de kan svække en i forhold til kundens opfattelse af ens firma. Det tendensen viser ved eksempelvis erfaringsgrupperne rundt om i landet, er at de bruger mellemled som talerør for de problematikker, som man nu engang døjer med. Talerøret i BIM Aarhus gruppen er eksempelvis foredragsholdere ude fra, som så har erfaringen til at kunne belyse problematikker for medlemmerne. Selvfølgelig er en af de bærende kræfter i denne gruppe det store netværk og mulighederne for at skabe kontakter til andre, der så kan hjælpe en videre hen. Men hvornår defineres de små netværks- samtaler, som værende private snakke, og hvornår er de firma- hemmeligheder i forhold til hvad chefen mener? Analysen har kunnet give inspiration til at udarbejde nogle konkrete løsningsforslag, som både ville virke for den enkelte tegnestue, den enkelte medarbejder og på branche niveau. De konkrete løsningsforslag er ikke kun teoretiske ideer og tanker, som holdes i specialet. Tankerne og teorierne er blevet præsenteret for diverse grupper, institutioner og organisationer, hvor nogle af løsningsforslagene er blevet taget ind til videre bearbejdelse.

39 38 Erfaringsgruppe optimering Eksemplet herunder omhandler optimering af erfaringsgrupper, hvor BIM Aarhus er taget som eksempel. Som erfaringsgruppen er for tiden, så tages konkrete problematikker ikke op, hvor eksempelvis tegnestue 1, går op og fortæller om deres erfaringer med en given problematik. I stedet for noteres denne problematik og oplægsholder 1, der har viden omkring problematikken hyres så til at holde foredrag. De fem repræsentanter fra aarhus tegnestuer blev under hvert interview spurgt om de selv deltog i BIM Aarhus møderne. Alle var enige om at BIM Aarhus var en god ide, men over halvdelen af de fem deltog ikke selv til møderne. Begrundelsen for dette lagde i at foredragene ikke havde relevans, og ikke efter deres mening omhandlede konkrete problematikker for tegnestuerne. Til gengæld var der stor opbakning omkring netværks delen i erfaringsgruppen, og muligheden for at lære nye personer at kende, der delte samme interesser. Figur 28 - BIM Aarhus optimering, ved at gøre brug af myndigheder og studerende Egen illustration Men hvis en erfaringsgruppe som BIM Aarhus skal optimeres, og respekten for firma hemmeligheder skal bevares, så skal man i gang med et andet mellemled, end bare foredragsholdere. Man efterspørger hele tiden hvor det offentlige er henne i denne udvikling, og hvad de har tænkt sig som bygherrer at udnytte af BIM værktøjer i deres byggesager. Dette kan løses via: 1. Tegnestuerne fortæller dem hvad de mangler fra myndighederne af, for at kunne levere bedre projektering og rådgivning. 2. Myndighederne behandler disse krav og fortæller om hvilke problematikker de står med iht. Tegnestuernes krav. Det andet mellemled, der kan trækkes lidt på, er skolernes studerende. Det er ikke unormalt en tegnestue har en masse mikro- BIM problematikker, der ikke er ressourcer eller tid til at få løst. Hvis der skal et mellemled til, så kunne løsningerne komme via: 1. Tegnestuerne udarbejder cases / problematikker til de studerende. 2. Uddannelsesstederne og de studerende kan i samarbejde finder løsninger på disse mikro- BIM problematikker. Uanset om det er myndigheder, erhvervslivet, uddannelsesstederne eller de studerende, så får alle noget ud af at være mere fleksible og åbne overfor at problematikker ikke er lig med svaghed.

40 39 Opstille mikro- problematikker til studerende. Uddannelsesstederne og deres studerende kan i forhold til erfaringsgrupper sagtens være mellemledet i forhold til opstilling af problematik -> udarbejdelse -> præsentation af løsningsforslag. Men hvis erfaringsgrupper ikke er relevant for en tegnestue, eller anden part, så kunne en officiel platform for løsning af problematikker være en løsning. Eksemplet til højre er et løsningsforslag, der for mange tegnestuer, hvor BIM lige er kommet ind i billedet kunne have relevans. Hvis tre større tegnestuer som Arkitema, Bjerg og Årstiderne så behovet for samarbejde og et forum til at gøre BIM implementeringen nemmere i opstartsfasen, så kan det nemt tænkes at nye tegnestuer på BIM området vil have interesse for det samme. Tillid er et vigtigt emne indenfor vidensdeling og samarbejde. Desværre er tillid også et område der nemt kan Figur 29 - Platform for opstilling, udarbejdelse og præsentation af løsningsforslag indenfor eksempelvis BIM implementering. Egen Illustration splittes ad og gøres til mistillid. Specielt konkurrence parameteret har stor indflydelse på hvor meget tillid man kan have til et samarbejde og vidensdeling. Det er vigtigt at have dette på plads, inden hele opbygningen forklares. Platformen er selve hjertet i hele vidensdelings- samarbejdet. Sådan et hjerte skal ikke have forskellige interesser, da mistillid nemt kan skabes iblandt dem der skal bruge det. Derfor vil eksempelvis Konstruktørforeningen være en oplagt kandidat til at varetage platformen, hvor så KFR (Konstruktørstuderendes fællesråd) vil kunne være talerøret ud til alle uddannelsesstederne. Som illustrationen viser, så kan uddannelsesstederne levere landets største udviklingsteam. De studerende. Der findes mange ildsjæle på uddannelsesstederne, der gerne vil i tættere samarbejde med erhvervslivet, men som ikke har kunnet få opbygget et netværk ud i erhvervslivet. Tegnestuer, entreprenører osv. sidder med mange mikro cases / problematikker, der enten ikke er ressourcer til at få løst eller nok viden omkring emnet. På trods af problematikken kan være en simpel ting. Disse parter kan lave en mindre beskrivelse af problematikken, for derefter at ligge den op på platformen, der er tilgængelig for alle. Før eller siden skal nogle studerende nok finde frem til en løsning og syntes det kunne være spændende at sende løsningen tilbage, via et svar på platformen. På denne måde får en tegnestue løst mindre problemer, de studerende skaber netværk, uddannelsesstederne får en optimeret føling med erhvervslivet, samt en organisation som bips vil kunne se hvilke problematikker der er oppe at vende for tiden og ser løsningerne på problematikkerne.

41 40 Konklusion Med de fem bygherrekrav går staten ind og sætter nogle kraftige rammer, for hvordan fremtidens byggeri skal projekteres, udføres og drives. Kravene er meget overordnede og der gives dermed utroligt meget kreativ frihed til den enkelte bygherre og hvordan han opfatter BIM i hans byggeproces. Så længe det forbliver sådan og der ikke snart tænkes standarder ind i eksempelvis hvilke og hvordan informationer integreres på objekter, så har nogle dele af udviklingen nået et dødt punkt. Langt hen af vejen har analysen og specielt interviewene påvist at tegnestuerne er nået det punkt, hvor de ikke vil gøre mere ved udviklingen af objekter, så længe at der ikke snart kommer noget konkret på bordet i forhold til standarder, eller bare en tolkning af hvilken vej de skal gå. DBK kodningen, som nu bliver erstattet af CCS, er et rigtig godt eksempel på, hvordan en negativ effekt kunne komme ind på en tegnestue der har brugt mange ressourcer på at integrere DBK i alle deres objekter. Potentielt kan en tegnestue miste lysten til at være forrest med udvikling, og så hellere først implementere teknologier, når tingene er standardiseret og testet. Samarbejde og vidensdeling kan være en faktor, som kan give tegnestuerne de standarder og pejlemærker for udviklingen, som mange af dem efterspørger. De adspurgte tegnestuer er jo langt hen af vejen enige i opbygningen af objekterne, og hvilke / hvor informationerne skal ligges. I stedet for de sidder og venter på bips eller andre organisationer kommer og fortæller hvilken vej udviklingen skal gå, så ville et samarbejde mellem disse tegnestuer kunne give en masse konkrete informationer om hvordan tingene skal gøres i forhold til den danske byggebranche, som langt hen af vejen kunne danne grundlaget for de standarder som nogle efterspørger. Vidensdelingen er på vej frem igen. Efter man i mange år ikke har hørt nogle store solstråle historier som den Bjerg, Arkitema og Årstiderne leverede tilbage i Det virker som om konkurrence aspektet i BIM værktøjerne har skullet ind og vende på højeste plan ved tegnestuerne, før man har indset at udviklingen på nogle områder, igen kræver vidensdeling og samarbejde, for at opgaven kan løftes. Med erfaringsgrupper som BIM Aarhus og en masse LinkedIn grupper der også sætter udvikling i fokus, så kan man kun håbe tingene udvikler sig, og at de på et tidspunkt ville kunne kaldes for vidensdelings grupper og ikke kun interessegrupper, som de langt hen af vejen er, for tiden. Men alt starter i det små og skal finde sit fodfæste før det kan gro til noget større. Så længe tingene foregår på frivilligt basis iblandt medarbejderne, så vil der være områder af udviklingen man ikke kan vidensdele om, da linjen mellem firma viden og personlig viden er langt mindre end man måske lige ville mene. Så når skærmtrolden Hugo banker på skærmen og spørger Hvor skal vi hen du?, så kan man roligt sige konceptet vidensdeling venter på tegnestuerne melder sig officielt ind i kampen, og får trykket på de rigtige knapper, så man kan få de standarder og pejlemærker man mange steder går og venter på.

42 41 Perspektivering Det har været utroligt spændende at udarbejde dette speciale. Så simpelt kan det siges. Dette speciale har varet noget længere end de seks uger skolen har givet os. Helt præcist startede det i august 2011, da jeg startede et IT-kursus hos UCN, med henblik på at hjælpe medstuderende med IT vanskeligheder. Kurset skulle danne grundlag for en analyse om hvordan standarder kunne gavne den enkelte deltagers udvikling fremadrettet, og hvordan jeg kunne frigøre flere ressourcer til andre projekter via standarder, da jeg så ikke ville få de samme spørgsmål om og om igen fra deltagerne af. Med den succes i baglommen, gik jeg ind til et speciale emne der mildest talt skræmte mig, da man igennem 3½ år på skole ikke har hørt om tegnestuer som vil vidensdele med hinanden, eller som har lyst til dele objekter ud til andre. Så det var med stor nervøsitet, da jeg besluttede mig for at bede seks tegnestuer om 2 objekter hver, samt et interview Men min skepsis for manglende vidensdeling er i den grad gjort til skamme. Alle seks tegnestuer har været utroligt hjælpsomme og vist stor interesse for specialet og de ideer og tanker som ligger bag det. Analysen af tegnestuerne har foregået smertefrit og med overraskende resultater. Ikke alene er deres objekter tæt op af hinanden i forhold til forståelse af geometri og parametri. Men også deres forståelse og holdninger til vidensdeling og samarbejde er bemærkelsesværdig tæt på hinanden. Som analysen viste, så holder tegnestuerne igen med dele af objekt udviklingen, da de netop manglede standarder, og jeg er fuldt ud enig med dem. Inden dette speciale, forstod jeg ikke helt hvorfor de ikke tog næste skridt. Men med trængte økonomier i mange virksomheder, så er det fuldt ud forståeligt at man holder igen med ressourcerne, indtil at der bliver givet grønt lys for ens udvikling går den rigtige vej. Der har været stor opmærksomhed for dette speciale, da flere parter ønsker en kopi af specialet, samt bips også har bedt om en kopi, da de netop er i gang med at udarbejde et grundlag for BIM standarder. Denne interesse er jeg kun utrolig glad for, men er samtidig lettet over at dele af branchen deler samme interesse for udarbejdelse af standarder på brancheniveau. Denne interesse for specialet har jeg udnyttet undervejs til at fremlægge løsningsforslagene for diverse organisationer og uddannelsessteder. Forslaget er dermed ikke kun en gang teori, men er i gang med at blive udarbejdet i praksis. Som situationen er lige nu, så har forslaget vakt interesse hos en stor organisation og et uddannelsessted. Processen er langsommelig, da der er mange parter involveret i at få sådan et forslag op at stå og få sit eget liv. Men bare det at organisationer, uddannelsessteder, tegnestuer og deres medarbejdere alle interesserer sig for vidensdeling og optimering af samarbejder, viser at teori kan blive til realitet. Fremtiden vil byde på mange spændende udfordringer med BIM implementeringen og jeg er overbevist om at vidensdeling vil blive en endnu større spiller de næste år.

43 42 Litteraturliste A. BEK 1381 af a. B. BIM-koordinator uddannelse ved center for byggeri og business a. C. Vektorbaseret grafik a. D. David Lights blog a. E. Autodesk Vault a. F. Bradley BIM a. faqs/ G. BIMByen.dk a. H. De Digitale Dage a. Henvisninger I II III IV V VI VII VIII IX X XI XII