Vidensdeling og BIM. Går de hånd i hånd?

Transkript

1 Går de hånd i hånd? University College Nordjylland Kenneth Højbjerg Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester februar marts 2012 Vejleder: Henriette Knak

2 1 Titelblad: Rapportens titel: Går de hånd i hånd? Udarbejdet af: Kenneth Højbjerg Pontoppidansgade 11, 4.tv 8900 Randers kenneth.hoejbjerg@gmail.com Studie: Bygningskonstruktør UCN Nordjylland Porthusgade Aalborg Projekttype: 7. semesters bachelor speciale Projektperiode: 1. februar 13. marts 2012 Afleveringsdato: 13. marts 2012 Vejleder: Henriette Knak hekn@ucn.dk Oplæg: 3. Elektronisk form: Vedlagt cd der indeholder et eksemplar af specialet, bilag og interviews Antal sider: 43 Antal anslag: 85,820

3 2 Forord: Valget af emne til dette speciale er kommet igennem min praktikperiode på 6. semester, som foregik i 10 uger hos aarhus arkitekterne. Igennem de 10 ugers praktik, fik jeg set hvordan en mellemstor arkitekt tegnestue forsøgte at implementere BIM på et overordnet plan, og helt ned til de enkelte arbejdsprocesser, som i at arbejde med et program som Autodesk Revit. Uanset hvilken arbejdsproces man forsøgte at implementere, så var den altid forbundet med en vis portion forsigtighed, da fejl helst skal undgås. Et af de punkter der fyldte mest i denne implementering, var objekt opbygningen, samt hvilke og hvordan man integrerede informationer på dem. Ved at have set hvordan strategien for opbygning af objekter kunne ændres på næsten ugentlig basis, da man bliver klogere. Samt at have været med til at optimere objekterne, har jeg undret mig en del over at man ikke har nogle fælles retningslinjer, eller i det mindste en form for kogebog i denne branche. Ud fra denne praktikperiode står jeg derfor med en masse ubesvarede spørgsmål, om hvorfor man ikke bruger nogle fælles retningslinjer eller bare en simpel kogebog til at gøre noget af BIM implementeringen nemmere. Dette speciale er rettet mod studerende der gerne vil have en bedre indsigt i hvordan 6 større tegnestuer i Danmark, tænker og udarbejder objekter til deres daglige projektering, samt et indblik i hvordan man tænker vidensdeling og samarbejde mellem tegnestuerne. Specialet retter sig derudover også til branchen og de interesserede tegnestuer som er i gang eller overvejer at starte en BIM implementering, hvor objekt opbygningen ligger indenfor rækkevidde. Interesserede tegnestuer vil kunne bruge dette speciale til at se hvad der er god objekt- opbygning, og hvad de generelle træk er iblandt de 6 spurgte tegnestuer. Jeg vil gerne sige tak til: Henriette Knak Specialevejleder Aarhus arkitekterne, Aarhus afd. Søren Sti Andersen Arkitekt MMA Arkitema, Aarhus afd. Mads Valentin Årstiderne, Silkeborg afd. Anders W. Kaas Bygningskonstruktør og BIM Project Manager Bygningskonstruktør BTH Schmidt Hammer Lassen, Aarhus afd. Troels S. Olsen Bygningskonstruktør MAK C.F. Møller, Aarhus afd. Jan S. Bundgaard CAD Manager Bjerg arkitektur, Aalborg afd. Kristian Henriksen Bygningskonstruktør MAK

4 3 Resume: BIM udviklingen brager der ud af for mange firmaer, og de har stille og roligt bevæget sig fra det grafiske B et i BIM og over til det informationsmæssige I et. Samtidig står vi med en stat, der har opstillet de fem bygherrekrav, dog uden at have udarbejdet nogen former for standarder til hvordan informationerne på objekterne og modellen skal udføres. Dette har medført mange firmaer forsøger sig frem individuelt med informations udvikling, i stedet for at satse på større vidensdelings- samarbejder. Da mange af branchens aktører er presset rent økonomisk for tiden, så er det uforståeligt at de tør udvikle den dybe tallerken selv frem for at udvikle standarder i samarbejde. Denne problematik tages op i dette speciale, hvor der analyseres på, om der er stor afstand mellem firmaernes forståelse for objekternes informationer, og hvordan de ser vidensdeling som et værktøj for standarder i fremtiden. Konklusionen er langt hen af vejen, at tegnestuerne er i samme retning, hvad angår objekterne og deres informationer, samt vidensdelingen er ved at blomstre op. Dog i små mængder indtil videre.

5 4 Indholdsfortegnelse Indledning:... 6 Problemstilling... 6 Problemafgrænsning... 7 Problemformulering... 7 Metode... 8 Analyse - Objekt kriterier... 8 Analyse - Interview kriterier... 9 Introduktion af deltagende tegnestuer Introduktion til BIM og vidensdeling BIM Building Information Modeling Hvad er BIM? Hvad bruges BIM til? Hvem bruger BIM? Definitionen af 3D objekter med informationer Vidensdeling Hvad er vidensdeling? Hvad bruges vidensdeling til? og hvem bruger det? Analyse - Objekter Hvad er et godt objekt egentlig? Fil opbygning Informations opbygning Sammenligning af tegnestuernes objekter Fil opbygning Informations opbygning Analyse- Tegnestuer Hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder? Hvor langt er tegnestuerne fra hinanden i forståelse af informationer på 3D objekter? Går tegnestuerne i samme retning, hvad angår informations- udviklingen? Hvor står branchen for tiden, i forhold til vidensdeling og standarder? Løsningsforslag Optimere vidensdelings- samarbejde Erfaringsgruppe optimering... 38

6 5 Opstille mikro- problematikker til studerende Konklusion Perspektivering Litteraturliste Henvisninger... 42

7 6 Indledning: Problemstilling Igennem min uddannelse som bygningskonstruktør, har jeg fulgt med i byggebranchens stigende interesse for det digitale byggeri, og specielt BIM projekteringsmetodikkerne. De sidste 3 år har man som studerende læst om, hvor svært det er at implementere denne BIM metodik på tegnestuerne, og hvor dyrt det kan blive, hvis man ikke griber tingene rigtigt an i sin implementerings strategi. Et af de helt store BIM implementerings problematikker, som mange i branchen er stødt på for tiden, er opbygningen af informationer på sine 3D objekter. Vi kan fra skolen af, følge med i hvor stort fokus dette emne har fået hos mange producenter og tegnestuer. Igennem mit praktikforløb hos aarhus arkitekterne oplevede jeg netop dette fokus, for at få opbygget et godt standard bibliotek. Men samtidig kunne man se og føle en vis usikkerhed i om man gjorde tingene rigtigt. Denne usikkerhed som jeg oplevede, har jeg sidenhen fået bekræftet af andre praktikanter, sker hos rigtig mange tegnestuer. At opbygge objekter der er tilpasset ens tegnestue, er en proces som ikke klares over et projekt, men typisk over flere projekter. Hvis BIM implementering er så svær og kostbar, undrer det mig, at man ikke har fået udarbejdet nogen standarder for opbygning af informationer på 3D objekter på brancheniveau. Eller sågar begyndt at vidensdele / samarbejde med andre tegnestuer, så den enkelte tegnestue ikke står alene med denne implementering af BIM værktøjer. Igennem min opvækst har jeg på nærmeste hold, set hvordan mine forældres virksomhed konstant har implementeret nye arbejdsprocesser eller nye værktøjer, til at gøre tingene nemmere. Både for dem selv og de ansatte, men så sandelig også for at gøre sig selv mere konkurrence dygtige og på forkant med udviklingen. Denne succesfulde og konstante udvikling har været hjulpet godt på vej af værktøjer som, Vidensdeling og Samarbejde. Jeg har altid været fascineret af hvor stor effekt, vidensdeling og samarbejde med andre kollegaer har, selvom man ikke besidder samme niveau af viden eller erfaring. Det står mig derfor fjernt, at man igennem de seneste 3 år af mit studie, ikke har oplevet officielle samarbejder mellem eksempelvis tegnestuer, for netop at fremme egen udvikling, ved at løfte problematikkerne sammen. Jeg undrer mig, over at man på overordnet branche niveau, ikke har udarbejdet standarder for eksempelvis hvordan man opbygger informationer på 3D objekter. Men at man i stedet for efterlader den enkelte tegnestue med unødvendige omkostninger, da alle opfinder den dybe tallerken selv. Derudover undrer det mig, at tegnestuerne vil bruge så mange ressourcer, på at implementere BIM selv, i stedet for at vidensdele og samarbejde, så længe at der ikke forefindes standarder for implementeringen.

8 7 Problemafgrænsning Dette speciale behandler problemstillingerne en tegnestue oplever med implementering af BIM. Dertil ligger mit fokus på de problemstillinger der opstår når en tegnestue skal udvikle 3D objekter, uden konkrete branche standarder eller samarbejdspartnere at vidensdele med. Der vil undervejs være referencer til andre konkrete problemstillinger en tegnestue oplever ved at implementere BIM, disse bruges til besvarelse af min problemformulering. Specialet vil gøre brug af teoretiske og praktiske forsøg, samt sammenligninger til at påvise, hvordan det kan lade sig gøre for en tegnestue at udvikle 3D objekter, uden der opstår typiske problematikker. Problemformulering De største aktører indenfor DDB og BIM i Danmark, er så småt begyndt at hælde informationer på deres objekter, dog virker det til alle vil opfinde den dybe tallerken selv, i stedet for på brancheniveau. Dette afleder følgende hovedspørgsmål som jeg gerne vil ind og undersøge for til sidst at besvare via arbejdsspørgsmål: Hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder? o Hvor langt er tegnestuerne fra hinanden i forståelse af informationer på 3D objekter? o Går tegnestuerne i samme retning, hvad angår informations- udviklingen? o Hvor står branchen for tiden, i forhold til vidensdeling og standarder?

9 8 Metode Specialets overordnede formål, er at undersøge hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder. Der vil til dette speciale blive brugt 3D objekter fra de 6 tegnestuer, som grundlag for mine undersøgelser om der kan udarbejdes branche standarder. 3D objekterne består af en dør og indervæg objekt med tilhørende informationer bygget på. Analysen og sammenligningen af objekterne vil blive underbygget via interviews med tegnestuerne, hvor deres svar vil blive brugt som citater, fremfor sammendrag. Der er til dette speciale blevet brugt mindmap som værktøj til at holde styr på processen og udarbejdelse af brainstorm. Mindmappen er blevet brugt i de indledende faser af specialet til en udskillelsesproces af relevante emner. Dermed får specialet det ønskede fokus uden at der er glemt noget af relevans. Analyse - Objekt kriterier Halvdelen af analysen indebærer tegnestuernes objekter. For at sikrer tegnestuerne udleverer objekter der kan analyseres og sammenlignes, er der blevet udarbejdet nogle kriterier som skal sikre at objekterne er ensartet iht. type, informationer og fase anvendelse. Følgende kriterier er blevet oplyst til tegnestuerne: Objekterne skal være standard- objekter, der mest muligt er gengangere i tegnestuens projekter. Objekterne skal så vidt muligt være tiltænkt projektering i hovedprojekts- fasen. Dør objektet skal helst være inder-dørs objekt, som har krav til brand og lyd. Væg objektet skal helst være indervægs objekt, som har krav til brand og lyd. Da der ikke forefindes fælles standarder eller branche guider til hvad et godt objekt består af og hvordan det skal bygges op, er disse kriterier derfor valgt ud fra egne erfaringer igennem 3 år på bygningskonstruktør studiet, hvor BIM udviklingen har oplevet en markant stigning. Specielt opbygningen af objekter har været et af de større samtale emner, da objekterne udgør en af grundstene for netop at udnytte informationerne i modellen. Derudover har deltagelse i De Digitale Dage 2010 og 2011 været en vigtig erfaring, for hvad et godt objekt bør indeholde, så flere parter får nytte af dens geometri og informationer. Grundlaget for objekterne skal være standard objekter og så vidt muligt være designet til hovedprojekts niveau, er fordi standard objekter oftest repræsentere selve firmaets måde at opbygge dem på, og ikke den individuelle medarbejders måde til det enkelte projekt. Samtidig er hovedprojekts fasen typisk den hvor man gør objekterne specifikke og ikke længere generiske uden nogen form for information.

10 9 Der er blevet valgt inder- dør og indervægs objekter, da dørene bliver beskrevet som værende et af de mest komplekse objekter der findes. Mens indervæg objekterne er nogle af de mest simple objekter der findes. Denne udvælgelse er netop taget for at se på forskellighederne i hver ende af skalaen. Analyse - Interview kriterier Ud over objekt analysen, så vil den anden halvdel af analysen bestå af lydoptagede interviews med alle seks tegnestuer. Grundlaget for interviewene er for bedre at kunne forstå deres opbygning af objekterne og hvordan de bruger dem i deres projekter, eksempelvis med henblik på informationer. Derudover hvordan de har samarbejdet / videns delt igennem deres BIM implementering, eller om de sågar samarbejder med andre tegnestuer på nuværende tidspunkt både officielt og uofficielt. Opbygningen af interviewene bliver løse samtaler på en times varighed, hvor den enkelte tegnestues repræsentant vil blive vurderet i starten af interviewet, om repræsentanten er tilbageholdende eller initiativtageren. Grundlaget for denne vurdering, er at få mest muligt ud af interviewene, da nogle tegnestuer har sat direkte tid af til speciale interviews, og derfor gerne vil give præsentationer af materiale som er relevant for specialeskriverens emne. Mens andre tegnestuer hælder imod at lade specialeskriveren tage initiativet og besvare spørgsmålene som de kommer hen af vejen. Opbygningen af samtalen vil ud fra dette forløbe på to måder: 1. Tilbageholdende a. Udarbejdede spørgsmål bliver samtalegrundlaget og vil være struktureret igennem samtalen. Dermed sikres at alle spørgsmål bliver stillet i korrekt rækkefølge. 2. Initiativtageren a. Repræsentanten vil formegentlig have noget på hjertet og have en masser at byde ind med. Udarbejdede spørgsmål vil derfor kun være med til at holde samtalen i den ønskede retning, så de alligevel vil blive besvaret, dog ikke lige så direkte som hvis repræsentanten var tilbageholdende. De udarbejde spørgsmål er lavet ud fra følgende emner: Deres objekters generelle opbygninger og forståelse af hvad et objekt skal kunne. Hvordan de bruger objekterne i projekterne og hvordan de udnytter gode objekter. Deres samarbejds/vidensdelings historik, da de implementerede BIM Fremtidige samarbejder indenfor BIM udvikling. Deres holdninger og forståelse af hvad branche standarder er og kan gøre for udviklingen.

11 10 Introduktion af deltagende tegnestuer De seks tegnestuer der har indvilget i at deltage i dette speciale med både udleverede objekter og en times interview præsenteres her med deres egne beskrivelser: Aarhus arkitekterne aarhus arkitekterne er en erfaren og uformel tegnestue med en stor grad af indlevelse. Vi beskæftiger os med arkitektur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Vi har stærke faglige kompetencer og et godt socialt miljø. Vi opfatter dialogen og videns-udvekslingen, som det vigtigste procesværktøj og et helt grundlæggende element i tegnestuens arbejde og fundament. Tegnestuen har kontor i Aarhus og København og beskæftiger ca. 50 medarbejdere. Årstiderne Hos Årstiderne Arkitekter er innovationen en af vores vigtigste drivkræfter. Innovation i processen. Innovation i designet. Innovation i materialerne. Et af resultaterne er, at vi i dag er blandt de førende i Norden inden for digitalt byggeri og 3Dprojektering. Årstiderne Arkitekter er i dag en af Danmarks største tegnestuer. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på seks afdelinger i Danmark, Sverige og Norge. Arkitema Vi arbejder med specifik faglighed og evidensbaseret design inden for områderne byggeri, sundhed, plan og landskab, innovation og procesledelse, undervisning og restaurering/renovering. Med disse ekspertiser dækker vi et meget bredt felt og sikrer, at vi kommer hele vejen rundt om arkitekturen. Arkitema bygger på en tværfaglig horisont. En horisont, der aktiveres og sættes i spil, hver gang vi starter et nyt projekt. Med ca. 260 ansatte er Arkitema en af Danmarks og nordens største tegnestuer. Schmidt Hammer Lassen Schmidt hammer lassen architects internationale anerkendelse er baseret på projekter, der spiller sammen med deres bymæssige omgivelser. Virksomheden sætter særligt fokus på brugen af naturligt lys som en integreret del af designprocessen. Funktionaliteten i det enkelte projekt, herunder opfyldelsen af brugerens specifikke behov, er essentiel, ligesom alle aspekter af bæredygtighed er det. Hvor det er muligt, udforsker virksomheden det vitale samspil mellem kunst, design og arkitektur. Virksomheden, som er dedikeret til innovativt og bæredygtigt design, har kontorer i Aarhus, København, London og Shanghai og har i dag 140 ansatte. C.F. Møller Arkitektfirmaet C. F. Møller er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Vi arbejder med et meget bredt spekter af opgaver - fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. Vi arbejder ud fra idealet om det enkle, det klare og det uprætentiøse. Idealet har fulgt tegnestuen, siden den blev grundlagt i 1924, og det ny fortolkes fortsat i de enkelte projekter - med udgangspunkt i stedet og i dialog med internationale strømninger og regionale karakteristika. I dag har tegnestuen ca. 320 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Aalborg, Oslo, Stockholm og London, samt et aktieselskab i Island. Bjerg arkitektur Vi er en tegnestue med en traditionsrig historie. Tegnestuen blev startet i Hjørring i 1987 af arkitekt Kjeld Bjerg, og har siden udviklet sig til at være en af Danmarks førende indenfor arkitektur og energidesign. Tegnestuen har siden åbnet afdelinger i både Aalborg, København og Warszawa og ansætter nu 22 engagerede medarbejdere.

12 11 Introduktion til BIM og vidensdeling Der vil i dette speciale blive brugt udtryk, begreber og illustrationer, som stammer fra BIM metodikkerne. Dette gør sig også gældende for begrebet videndeling. Nogle af udtrykkende og begreberne vil ikke blive uddybet i løbet af specialet, så det er derfor vigtigt at man kender til de grundlæggende værdier indenfor BIM og vidensdelings metodikkerne. Inden analyse og behandling af problemformuleringen begynder, vil der komme en forklaring på hvad BIM er, samt nogle af de vigtigste underværktøjer i BIM. Der vil ligeledes blive beskrevet hvad vidensdeling er, og hvilke værktøjer der kan defineres som vidensdeling. BIM Building Information Modeling Hvad er BIM? Alle i byggebranchen kender til den traditionelle projekteringsmetodik, hvor digitaliserede 2D tegninger bruges som grundlag for opførelse af en given bygning. BIM (Building Information Modeling) er en ny måde at tænke projekteringsmetodik på, hvor man bruger 3D modellen som grundlag for hele projekteringsprocessen, fra ide oplæg og frem til aflevering, og sågar efterfølgende i drift & vedligeholds fasen. BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil digitale bygningsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og samarbejdet mellem de forskellige parter. BIM er både en model og en arbejdsmetode. BIM betyder tættere samarbejde mellem parter og forgrener sig ud til hver aktør, der deltager i et projekt. Den dybe forgrening medfører både at fuld implementering af BIM kan være omstændelig og samtidig at en enkelt aktør, der ikke har kendskab til BIM, vil være ude af stand til at deltage i et integreret projektforløb. Kilde: Mlab/Hvad-er-BIM.aspx Figur 1 - BIM proces I Kilde:

13 12 Hvad bruges BIM til? BIM kan opdeles i 3 større områder. Software, 3D model / data og proces. Den nemmeste måde at beskrive hvad BIM kan bruges til, er ved at uddybe hvad BIM består af, hvordan det bruges og hvem der bruger det. Software En vital del af BIM processen er absolut software værktøjerne. Selvom man primært definerer BIM som en proces, så kommer man ikke udenom at software værktøjerne netop skaber processen, da denne er bundet op på de data, modellen giver. Uanset hvilken rolle man har i byggeprojektet, så skal man være indstillet på at bruge nye former for software, end hvad der var hidtil var krævet. Typisk forstås det sådan at arkitekt og ingeniør, er de der skal biddrage til at BIM modellen fungerer og at den kan bruges. Dette er udbredt i branchen lige pt. da implementeringen ikke er nået længere end til projekterings fasen og disse parter oftest er dem der er længst med BIM implementeringen. Figur 2 - Egen definition af nødvendige programmer til BIM projektering i den nærmeste fremtid Egen illustration Illustrationen herover viser en række programmer, som kan dække behovet, hvis man vælger at projektere med fuld BIM. Bygherre, rådgiver, entreprenører og andre parter der ikke er med til at udarbejde 3D modellen og projektets tegningsmateriale vil typisk benytte sig af programmer så som projektweb, CoreFM og Design Review. Programmer der mest af alt kan beskrives som styrings redskaber. De projekterende som udarbejder selve modellen og dens geometri og parametri står typisk og skal kende til alle fasernes programmer, da valg taget i starten kan påvirke modellens opbygning senere hen, når andre programmer kommer i brug. Set ud fra hvor vigtigt de projekterendes proces er lige for tiden i denne BIM udvikling, så hælder de også til de mest garvede producenter på markedet, så som Autodesk, Tekla og Grapichsoft.

14 13 3D model og data Over de sidste par år, er man stødt og roligt gået fra en dum 3D model, hvor informationer og data ikke var en del af modellen. Nu hvor BIM er på vej ind i de danske projekter, så har 3D modellen fået en langt større betydning. 3D modellen er ikke længere en dum model bestående af nogle grafiske dele. Den er nu begyndt at være lige dele 3D model og lige dele database. For mange er 3D modellen blevet lig med hvad BIM er, da den er BIMs ansigt ud ad til. Dette er selvfølgelig ikke korrekt, men det er 3D modellen som alle i branchen får først øje på, når der snakkes om hvad BIM er. Figur 3 - Emner som en BIM model kan give informationer om. II Link: Illustrationen herover viser de emner en ordentlig modelleret 3D model med informationer, geometri og parametri kan gå ind og give fordele til. Ud over det grafiske udtryk og de tegninger som modellen kan generere, så er der betydelige fordele ved at opbygge nok informationer på modellen, til at man kan trække data ud af den og dermed komme mange problematikker i forkøbet. Priser, tid, vejr forhold og energi bliver pludselig emner, som modellen selv kan give data på, og derved spare mange parter for blinde veje undervejs i projektets forløb. Ud over de helt store og åbenlyse emner, som berører projektet under projekteringen. Så har en god 3D model med korrekt data integreret i sig nogle klare fordele ved drift & vedligeholds fasen. Dette er helt klart et punkt man vil se mere til over de næste år, hvor specielt mange store statslige og regions byggeprojekter skal projekteres.

15 14 Proces Processen i BIM er væsentlig anderledes end hvad man er vant til fra en standard projekterings proces. Man har normalt et tidslinje at gå ud fra og en faseopdeling der viser hvornår de forskellige parter skal ind i processen. Den normale proces og faseopdeling må ikke bruges alene i et projekt med BIM inde over. Den traditionelle faseopdeling er stadig ryggraden i projektets beslutningsproces og danner stadig grundlag for rådgivernes ydelsesbeskrivelser. Men det er nødvendigt at bruge informationsniveauer til at styre processen i sin BIM model. Figur 4 - Traditionel faseopdeling Egen illustration Ved brug af BIM modeller i sin projektering opsætter man forskellige informationsniveauer, der bedst kan beskrives som milepæle. De forskellige informationsniveauer er defineret ud fra detaljeringsgraden og anvendelse. Figur 5 - Illustration over de forskellige informationsniveauer ved brug af BIM modeller i sin projektering. III Link: Illustrationen herover viser de 7 informationsniveauer som bruges. De indeholder følgende: A Niveau 0 Bygherres program, krav, optegning af terræn og byggegrund Niveau 1 Generisk model med volumen og rum Niveau 2 Generisk model med funktionelle egenskaber og bygningsfysik Niveau 3 Generisk model, dog opbygges til myndighedssæt Niveau 4 Detaljeret model som bruges til udbud og kalkulationer Niveau 5 Detaljeret model som bruges til udførelse Niveau 6 Detaljeret model i hen hold til bygherres drifts krav. De syv modelniveauer beskriver således det fremadskridende forløb af beslutninger og informationsopbygnin g gennem processen, hvor summen af valg og data skabt i én fase danner grundlag for at igangsætte den næste. Struktureringen understøtter informationsdelingen og er med til at holde fokus på, at de data, som skabes ikke bare skal understøtte den aktuelle fase, men tillige være til nytte i senere faser og kunne genbruges af de efterfølgende parter. Kilde: lebyggeri.dk/techarticle/informationsni veauer

16 15 Hvem bruger BIM? BIM skal bruges af alle på en byggesag. Tanken bag BIM er at alle involverede parter skal kunne udnytte fordelene som ligger i en BIM model Illustrationen til højre viser de mest normale parter som benytter sig af en BIM model og dens fordele. Som illustreret så kan alle lige fra bygherre der er første led i et byggeprojekt, til drift & vedligehold som er sidste led bruge BIM modellen. Der er indenfor de seneste par års pilot projekter, hvor BIM er involveret, blevet opdaget en ny rolle som ikke figurere over i illustrationen til højre, da den kan være en del af flere primære parter. BIM-koordinator. Det er for mange virksomheder der starter op på deres BIM implementering et helt nyt ord, og en rolle man ikke forventer, er nødvendig i deres virksomhed. Den nye rolle er blevet bindeledet mellem de mange Figur 6 - Illustration over hvilke parter som bruger BIM i en byggesag. Egen illustration parters interesse for BIM projektering. Det er ikke unormalt at både ingeniør og arkitekt har en mand tilknyttet samme projekt, så alle informationer, data, geometri og de juridiske aftaler bliver overholdt. B Den nye rolle som BIM-koordinator skal også dæmre op for den misforståelse byggebranchen har haft de senere år om hvornår man kan definere sit byggeprojekt, som et rigtigt BIM projekt. Det er ikke unormalt at læse om byggesager, hvor kun arkitekt og ingeniør delvist bruger BIM i deres projektering, men hvor hele byggesagen bliver udnævnt som BIM projekt. Et projekt bruger først BIM når alle parter er inde over og de alle indarbejder deres fagmodeller med alt geometri og informationer i modellen. Først der kan man begynde at kalde det en BIM model, da bygningen på mange måder skal stå som en 1:1 model af den færdige bygning. Ikke nødvendigvis som en grafisk replika, men med alle data og informationer implementeret. Der var et centralt behov for en person, som kunne forstå alle omkring bordet. Der var behov for en BIMkoordinator der ingeniørfagligt og IT-teknisk var med på sidelinjen hele vejen Mikkel Nygaard Hansen, Niras Kilde: eri.dk/case/behov-nye-rollermed-bim

17 16 Definitionen af 3D objekter med informationer 3D objekter. For ethvert firma der vil implementere BIM har disse objekter det med at være et stop på vejen. Ikke fordi man ikke kan udarbejde dem, men fordi man ikke er sikker på hvordan de helt præcist skal opbygges med informationer og gøres så vedligeholdelsesfrie som muligt. Objekterne er en af de helt store styrker i BIM. IV Ikke alene danner de byggeklodserne i modellen, men de er også med til at opbygge de mængder informationer og udtræks- data som er så vigtige undervejs i projektet, for alle parter. Nogle ser dem typisk kun som 3D objekter der er gode til rendering og som er så fotorealistiske som muligt. Dette er ikke hensigten med objekterne, da man skal væk fra vektorbaserede C programmer så som AutoCAD. Man skal ikke søge efter mange hjemmesider hvor der sælges 3D objekter, for at kunne se misforståelsen omkring et godt objekt er stor fra eksempelvis producenternes side. Figur 7 - Virtuel byggeklods. Definitionen af hvad et objekt skal indeholde af data IV Link: Det er ikke unormalt at finde VVS objekter, der er overfyldte med grafiske overflader, en masse geometri og fantastiske til rendering, men som mangler informationer. Hvis man skal dykke lidt ned i hvad et 3D objekt indeholder, så viser illustrationen her over, et rigtig godt eksempel på hvad et objekt bør indeholde. Det er ikke bare lidt dimensioner og en beskrivelse af bygningsdelen som objektet skal indeholde. Nej det skal i bund og grund indeholde alle nødvendige informationer, som så skal kunne omdannes til data. Objektet skal i bund og grund indeholde alle de informationer man kræver, når man ringer til producenten og beder om et komplet sæt datablade. Et godt objekt giver også en mulighed for at have en hel produktserie i et objekt. Der kan nemt ligge en vindues producents fulde sortiment i samme objekt, som så frit kan vælges iblandt. Denne funktion gør også at vedligeholdelse af objekterne gøres nemmere, da man kan vide sig sikker på om krav, funktioner eller andet ændres indenfor de næste par år. BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange klodser der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering Tove Hvidegaard, 3dbyggeri Link: 10/11/03/virtuellebyggeklodser/

18 17 Vidensdeling Hvad er vidensdeling? Vidensdeling er et værktøj til at udvikle sin egen viden, ved at dele sin viden ud til andre, som så forhåbentligt giver deres viden til en. Vidensdeling er også en metode til at få belyst nogle problematikker som man har i sit arbejde, som andre kan hjælpe med, eller sågar bruges til at andre ikke falder i de samme problematikker. Vidensdeling er blomstret en del op under krise perioden, da dette værktøj er en måde på at spare ressourcer i sin udvikling. V Figur 8 - Illustration over hvordan vidensdeling kobler mange mennesker Hvad bruges vidensdeling til? og sammen V hvem bruger det? Link: Alle mennesker har en vis portion viden, der variere i størrelse fra person til person. At opnå ny viden koster oftest penge eller mandetimer. Ved at bruge vidensdeling kan man tilgå ny viden hurtigere og billigere ved at dele sin egen viden ud til parter der besidder den viden man selv mangler. På branche niveau er vidensdeling specielt relevant i forhold til den store BIM implementering som foregår for tiden i byggebranchen. Flere og flere tegnestuer har uofficielt lavet vidensdeling, som kun foregår via personlige relationer til hinandens medarbejdere eller på ledelsesplan. Ikke desto mindre har det en positiv effekt for disse firmaer i en lang periode, men oftest stopper denne aktive vidensdeling når den nye viden pludselig bliver en konkurrence faktor. På det personlige plan kan vidensdeling også bruges. Mange virksomheder bruger såkaldte MUS samtaler, til at hjælpe de ansatte med at udvikle sig selv i forhold til hvor branchen bevæger sig hen. Den enkelte medarbejder kan bruge vidensdeling + netværk til at sætte fart på sin personlige udvikling og dermed sikre sig selv bedre vilkår igennem sin karriere, da den viden som gjorde en værdifuld den ene dag er ikke nødvendigvis værdifuld den næste dag. Knowledge is information that changes something or somebody -- either by becoming grounds for actions, or by making an individual (or an institution) capable of different or more effective action." Peter F. Drucker in The New Realities Kilde: sforum.dk/artikler/videndeli ng-hvorfor-og-hvordan