Vidensdeling og BIM. Går de hånd i hånd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensdeling og BIM. Går de hånd i hånd?"

Transkript

1 Går de hånd i hånd? University College Nordjylland Kenneth Højbjerg Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester februar marts 2012 Vejleder: Henriette Knak

2 1 Titelblad: Rapportens titel: Går de hånd i hånd? Udarbejdet af: Kenneth Højbjerg Pontoppidansgade 11, 4.tv 8900 Randers Studie: Bygningskonstruktør UCN Nordjylland Porthusgade Aalborg Projekttype: 7. semesters bachelor speciale Projektperiode: 1. februar 13. marts 2012 Afleveringsdato: 13. marts 2012 Vejleder: Henriette Knak Oplæg: 3. Elektronisk form: Vedlagt cd der indeholder et eksemplar af specialet, bilag og interviews Antal sider: 43 Antal anslag: 85,820

3 2 Forord: Valget af emne til dette speciale er kommet igennem min praktikperiode på 6. semester, som foregik i 10 uger hos aarhus arkitekterne. Igennem de 10 ugers praktik, fik jeg set hvordan en mellemstor arkitekt tegnestue forsøgte at implementere BIM på et overordnet plan, og helt ned til de enkelte arbejdsprocesser, som i at arbejde med et program som Autodesk Revit. Uanset hvilken arbejdsproces man forsøgte at implementere, så var den altid forbundet med en vis portion forsigtighed, da fejl helst skal undgås. Et af de punkter der fyldte mest i denne implementering, var objekt opbygningen, samt hvilke og hvordan man integrerede informationer på dem. Ved at have set hvordan strategien for opbygning af objekter kunne ændres på næsten ugentlig basis, da man bliver klogere. Samt at have været med til at optimere objekterne, har jeg undret mig en del over at man ikke har nogle fælles retningslinjer, eller i det mindste en form for kogebog i denne branche. Ud fra denne praktikperiode står jeg derfor med en masse ubesvarede spørgsmål, om hvorfor man ikke bruger nogle fælles retningslinjer eller bare en simpel kogebog til at gøre noget af BIM implementeringen nemmere. Dette speciale er rettet mod studerende der gerne vil have en bedre indsigt i hvordan 6 større tegnestuer i Danmark, tænker og udarbejder objekter til deres daglige projektering, samt et indblik i hvordan man tænker vidensdeling og samarbejde mellem tegnestuerne. Specialet retter sig derudover også til branchen og de interesserede tegnestuer som er i gang eller overvejer at starte en BIM implementering, hvor objekt opbygningen ligger indenfor rækkevidde. Interesserede tegnestuer vil kunne bruge dette speciale til at se hvad der er god objekt- opbygning, og hvad de generelle træk er iblandt de 6 spurgte tegnestuer. Jeg vil gerne sige tak til: Henriette Knak Specialevejleder Aarhus arkitekterne, Aarhus afd. Søren Sti Andersen Arkitekt MMA Arkitema, Aarhus afd. Mads Valentin Årstiderne, Silkeborg afd. Anders W. Kaas Bygningskonstruktør og BIM Project Manager Bygningskonstruktør BTH Schmidt Hammer Lassen, Aarhus afd. Troels S. Olsen Bygningskonstruktør MAK C.F. Møller, Aarhus afd. Jan S. Bundgaard CAD Manager Bjerg arkitektur, Aalborg afd. Kristian Henriksen Bygningskonstruktør MAK

4 3 Resume: BIM udviklingen brager der ud af for mange firmaer, og de har stille og roligt bevæget sig fra det grafiske B et i BIM og over til det informationsmæssige I et. Samtidig står vi med en stat, der har opstillet de fem bygherrekrav, dog uden at have udarbejdet nogen former for standarder til hvordan informationerne på objekterne og modellen skal udføres. Dette har medført mange firmaer forsøger sig frem individuelt med informations udvikling, i stedet for at satse på større vidensdelings- samarbejder. Da mange af branchens aktører er presset rent økonomisk for tiden, så er det uforståeligt at de tør udvikle den dybe tallerken selv frem for at udvikle standarder i samarbejde. Denne problematik tages op i dette speciale, hvor der analyseres på, om der er stor afstand mellem firmaernes forståelse for objekternes informationer, og hvordan de ser vidensdeling som et værktøj for standarder i fremtiden. Konklusionen er langt hen af vejen, at tegnestuerne er i samme retning, hvad angår objekterne og deres informationer, samt vidensdelingen er ved at blomstre op. Dog i små mængder indtil videre.

5 4 Indholdsfortegnelse Indledning:... 6 Problemstilling... 6 Problemafgrænsning... 7 Problemformulering... 7 Metode... 8 Analyse - Objekt kriterier... 8 Analyse - Interview kriterier... 9 Introduktion af deltagende tegnestuer Introduktion til BIM og vidensdeling BIM Building Information Modeling Hvad er BIM? Hvad bruges BIM til? Hvem bruger BIM? Definitionen af 3D objekter med informationer Vidensdeling Hvad er vidensdeling? Hvad bruges vidensdeling til? og hvem bruger det? Analyse - Objekter Hvad er et godt objekt egentlig? Fil opbygning Informations opbygning Sammenligning af tegnestuernes objekter Fil opbygning Informations opbygning Analyse- Tegnestuer Hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder? Hvor langt er tegnestuerne fra hinanden i forståelse af informationer på 3D objekter? Går tegnestuerne i samme retning, hvad angår informations- udviklingen? Hvor står branchen for tiden, i forhold til vidensdeling og standarder? Løsningsforslag Optimere vidensdelings- samarbejde Erfaringsgruppe optimering... 38

6 5 Opstille mikro- problematikker til studerende Konklusion Perspektivering Litteraturliste Henvisninger... 42

7 6 Indledning: Problemstilling Igennem min uddannelse som bygningskonstruktør, har jeg fulgt med i byggebranchens stigende interesse for det digitale byggeri, og specielt BIM projekteringsmetodikkerne. De sidste 3 år har man som studerende læst om, hvor svært det er at implementere denne BIM metodik på tegnestuerne, og hvor dyrt det kan blive, hvis man ikke griber tingene rigtigt an i sin implementerings strategi. Et af de helt store BIM implementerings problematikker, som mange i branchen er stødt på for tiden, er opbygningen af informationer på sine 3D objekter. Vi kan fra skolen af, følge med i hvor stort fokus dette emne har fået hos mange producenter og tegnestuer. Igennem mit praktikforløb hos aarhus arkitekterne oplevede jeg netop dette fokus, for at få opbygget et godt standard bibliotek. Men samtidig kunne man se og føle en vis usikkerhed i om man gjorde tingene rigtigt. Denne usikkerhed som jeg oplevede, har jeg sidenhen fået bekræftet af andre praktikanter, sker hos rigtig mange tegnestuer. At opbygge objekter der er tilpasset ens tegnestue, er en proces som ikke klares over et projekt, men typisk over flere projekter. Hvis BIM implementering er så svær og kostbar, undrer det mig, at man ikke har fået udarbejdet nogen standarder for opbygning af informationer på 3D objekter på brancheniveau. Eller sågar begyndt at vidensdele / samarbejde med andre tegnestuer, så den enkelte tegnestue ikke står alene med denne implementering af BIM værktøjer. Igennem min opvækst har jeg på nærmeste hold, set hvordan mine forældres virksomhed konstant har implementeret nye arbejdsprocesser eller nye værktøjer, til at gøre tingene nemmere. Både for dem selv og de ansatte, men så sandelig også for at gøre sig selv mere konkurrence dygtige og på forkant med udviklingen. Denne succesfulde og konstante udvikling har været hjulpet godt på vej af værktøjer som, Vidensdeling og Samarbejde. Jeg har altid været fascineret af hvor stor effekt, vidensdeling og samarbejde med andre kollegaer har, selvom man ikke besidder samme niveau af viden eller erfaring. Det står mig derfor fjernt, at man igennem de seneste 3 år af mit studie, ikke har oplevet officielle samarbejder mellem eksempelvis tegnestuer, for netop at fremme egen udvikling, ved at løfte problematikkerne sammen. Jeg undrer mig, over at man på overordnet branche niveau, ikke har udarbejdet standarder for eksempelvis hvordan man opbygger informationer på 3D objekter. Men at man i stedet for efterlader den enkelte tegnestue med unødvendige omkostninger, da alle opfinder den dybe tallerken selv. Derudover undrer det mig, at tegnestuerne vil bruge så mange ressourcer, på at implementere BIM selv, i stedet for at vidensdele og samarbejde, så længe at der ikke forefindes standarder for implementeringen.

8 7 Problemafgrænsning Dette speciale behandler problemstillingerne en tegnestue oplever med implementering af BIM. Dertil ligger mit fokus på de problemstillinger der opstår når en tegnestue skal udvikle 3D objekter, uden konkrete branche standarder eller samarbejdspartnere at vidensdele med. Der vil undervejs være referencer til andre konkrete problemstillinger en tegnestue oplever ved at implementere BIM, disse bruges til besvarelse af min problemformulering. Specialet vil gøre brug af teoretiske og praktiske forsøg, samt sammenligninger til at påvise, hvordan det kan lade sig gøre for en tegnestue at udvikle 3D objekter, uden der opstår typiske problematikker. Problemformulering De største aktører indenfor DDB og BIM i Danmark, er så småt begyndt at hælde informationer på deres objekter, dog virker det til alle vil opfinde den dybe tallerken selv, i stedet for på brancheniveau. Dette afleder følgende hovedspørgsmål som jeg gerne vil ind og undersøge for til sidst at besvare via arbejdsspørgsmål: Hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder? o Hvor langt er tegnestuerne fra hinanden i forståelse af informationer på 3D objekter? o Går tegnestuerne i samme retning, hvad angår informations- udviklingen? o Hvor står branchen for tiden, i forhold til vidensdeling og standarder?

9 8 Metode Specialets overordnede formål, er at undersøge hvordan optimeres BIM udviklingen i branchen, ved hjælp af vidensdeling og standarder. Der vil til dette speciale blive brugt 3D objekter fra de 6 tegnestuer, som grundlag for mine undersøgelser om der kan udarbejdes branche standarder. 3D objekterne består af en dør og indervæg objekt med tilhørende informationer bygget på. Analysen og sammenligningen af objekterne vil blive underbygget via interviews med tegnestuerne, hvor deres svar vil blive brugt som citater, fremfor sammendrag. Der er til dette speciale blevet brugt mindmap som værktøj til at holde styr på processen og udarbejdelse af brainstorm. Mindmappen er blevet brugt i de indledende faser af specialet til en udskillelsesproces af relevante emner. Dermed får specialet det ønskede fokus uden at der er glemt noget af relevans. Analyse - Objekt kriterier Halvdelen af analysen indebærer tegnestuernes objekter. For at sikrer tegnestuerne udleverer objekter der kan analyseres og sammenlignes, er der blevet udarbejdet nogle kriterier som skal sikre at objekterne er ensartet iht. type, informationer og fase anvendelse. Følgende kriterier er blevet oplyst til tegnestuerne: Objekterne skal være standard- objekter, der mest muligt er gengangere i tegnestuens projekter. Objekterne skal så vidt muligt være tiltænkt projektering i hovedprojekts- fasen. Dør objektet skal helst være inder-dørs objekt, som har krav til brand og lyd. Væg objektet skal helst være indervægs objekt, som har krav til brand og lyd. Da der ikke forefindes fælles standarder eller branche guider til hvad et godt objekt består af og hvordan det skal bygges op, er disse kriterier derfor valgt ud fra egne erfaringer igennem 3 år på bygningskonstruktør studiet, hvor BIM udviklingen har oplevet en markant stigning. Specielt opbygningen af objekter har været et af de større samtale emner, da objekterne udgør en af grundstene for netop at udnytte informationerne i modellen. Derudover har deltagelse i De Digitale Dage 2010 og 2011 været en vigtig erfaring, for hvad et godt objekt bør indeholde, så flere parter får nytte af dens geometri og informationer. Grundlaget for objekterne skal være standard objekter og så vidt muligt være designet til hovedprojekts niveau, er fordi standard objekter oftest repræsentere selve firmaets måde at opbygge dem på, og ikke den individuelle medarbejders måde til det enkelte projekt. Samtidig er hovedprojekts fasen typisk den hvor man gør objekterne specifikke og ikke længere generiske uden nogen form for information.

10 9 Der er blevet valgt inder- dør og indervægs objekter, da dørene bliver beskrevet som værende et af de mest komplekse objekter der findes. Mens indervæg objekterne er nogle af de mest simple objekter der findes. Denne udvælgelse er netop taget for at se på forskellighederne i hver ende af skalaen. Analyse - Interview kriterier Ud over objekt analysen, så vil den anden halvdel af analysen bestå af lydoptagede interviews med alle seks tegnestuer. Grundlaget for interviewene er for bedre at kunne forstå deres opbygning af objekterne og hvordan de bruger dem i deres projekter, eksempelvis med henblik på informationer. Derudover hvordan de har samarbejdet / videns delt igennem deres BIM implementering, eller om de sågar samarbejder med andre tegnestuer på nuværende tidspunkt både officielt og uofficielt. Opbygningen af interviewene bliver løse samtaler på en times varighed, hvor den enkelte tegnestues repræsentant vil blive vurderet i starten af interviewet, om repræsentanten er tilbageholdende eller initiativtageren. Grundlaget for denne vurdering, er at få mest muligt ud af interviewene, da nogle tegnestuer har sat direkte tid af til speciale interviews, og derfor gerne vil give præsentationer af materiale som er relevant for specialeskriverens emne. Mens andre tegnestuer hælder imod at lade specialeskriveren tage initiativet og besvare spørgsmålene som de kommer hen af vejen. Opbygningen af samtalen vil ud fra dette forløbe på to måder: 1. Tilbageholdende a. Udarbejdede spørgsmål bliver samtalegrundlaget og vil være struktureret igennem samtalen. Dermed sikres at alle spørgsmål bliver stillet i korrekt rækkefølge. 2. Initiativtageren a. Repræsentanten vil formegentlig have noget på hjertet og have en masser at byde ind med. Udarbejdede spørgsmål vil derfor kun være med til at holde samtalen i den ønskede retning, så de alligevel vil blive besvaret, dog ikke lige så direkte som hvis repræsentanten var tilbageholdende. De udarbejde spørgsmål er lavet ud fra følgende emner: Deres objekters generelle opbygninger og forståelse af hvad et objekt skal kunne. Hvordan de bruger objekterne i projekterne og hvordan de udnytter gode objekter. Deres samarbejds/vidensdelings historik, da de implementerede BIM Fremtidige samarbejder indenfor BIM udvikling. Deres holdninger og forståelse af hvad branche standarder er og kan gøre for udviklingen.

11 10 Introduktion af deltagende tegnestuer De seks tegnestuer der har indvilget i at deltage i dette speciale med både udleverede objekter og en times interview præsenteres her med deres egne beskrivelser: Aarhus arkitekterne aarhus arkitekterne er en erfaren og uformel tegnestue med en stor grad af indlevelse. Vi beskæftiger os med arkitektur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Vi har stærke faglige kompetencer og et godt socialt miljø. Vi opfatter dialogen og videns-udvekslingen, som det vigtigste procesværktøj og et helt grundlæggende element i tegnestuens arbejde og fundament. Tegnestuen har kontor i Aarhus og København og beskæftiger ca. 50 medarbejdere. Årstiderne Hos Årstiderne Arkitekter er innovationen en af vores vigtigste drivkræfter. Innovation i processen. Innovation i designet. Innovation i materialerne. Et af resultaterne er, at vi i dag er blandt de førende i Norden inden for digitalt byggeri og 3Dprojektering. Årstiderne Arkitekter er i dag en af Danmarks største tegnestuer. Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på seks afdelinger i Danmark, Sverige og Norge. Arkitema Vi arbejder med specifik faglighed og evidensbaseret design inden for områderne byggeri, sundhed, plan og landskab, innovation og procesledelse, undervisning og restaurering/renovering. Med disse ekspertiser dækker vi et meget bredt felt og sikrer, at vi kommer hele vejen rundt om arkitekturen. Arkitema bygger på en tværfaglig horisont. En horisont, der aktiveres og sættes i spil, hver gang vi starter et nyt projekt. Med ca. 260 ansatte er Arkitema en af Danmarks og nordens største tegnestuer. Schmidt Hammer Lassen Schmidt hammer lassen architects internationale anerkendelse er baseret på projekter, der spiller sammen med deres bymæssige omgivelser. Virksomheden sætter særligt fokus på brugen af naturligt lys som en integreret del af designprocessen. Funktionaliteten i det enkelte projekt, herunder opfyldelsen af brugerens specifikke behov, er essentiel, ligesom alle aspekter af bæredygtighed er det. Hvor det er muligt, udforsker virksomheden det vitale samspil mellem kunst, design og arkitektur. Virksomheden, som er dedikeret til innovativt og bæredygtigt design, har kontorer i Aarhus, København, London og Shanghai og har i dag 140 ansatte. C.F. Møller Arkitektfirmaet C. F. Møller er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Vi arbejder med et meget bredt spekter af opgaver - fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. Vi arbejder ud fra idealet om det enkle, det klare og det uprætentiøse. Idealet har fulgt tegnestuen, siden den blev grundlagt i 1924, og det ny fortolkes fortsat i de enkelte projekter - med udgangspunkt i stedet og i dialog med internationale strømninger og regionale karakteristika. I dag har tegnestuen ca. 320 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Aalborg, Oslo, Stockholm og London, samt et aktieselskab i Island. Bjerg arkitektur Vi er en tegnestue med en traditionsrig historie. Tegnestuen blev startet i Hjørring i 1987 af arkitekt Kjeld Bjerg, og har siden udviklet sig til at være en af Danmarks førende indenfor arkitektur og energidesign. Tegnestuen har siden åbnet afdelinger i både Aalborg, København og Warszawa og ansætter nu 22 engagerede medarbejdere.

12 11 Introduktion til BIM og vidensdeling Der vil i dette speciale blive brugt udtryk, begreber og illustrationer, som stammer fra BIM metodikkerne. Dette gør sig også gældende for begrebet videndeling. Nogle af udtrykkende og begreberne vil ikke blive uddybet i løbet af specialet, så det er derfor vigtigt at man kender til de grundlæggende værdier indenfor BIM og vidensdelings metodikkerne. Inden analyse og behandling af problemformuleringen begynder, vil der komme en forklaring på hvad BIM er, samt nogle af de vigtigste underværktøjer i BIM. Der vil ligeledes blive beskrevet hvad vidensdeling er, og hvilke værktøjer der kan defineres som vidensdeling. BIM Building Information Modeling Hvad er BIM? Alle i byggebranchen kender til den traditionelle projekteringsmetodik, hvor digitaliserede 2D tegninger bruges som grundlag for opførelse af en given bygning. BIM (Building Information Modeling) er en ny måde at tænke projekteringsmetodik på, hvor man bruger 3D modellen som grundlag for hele projekteringsprocessen, fra ide oplæg og frem til aflevering, og sågar efterfølgende i drift & vedligeholds fasen. BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil digitale bygningsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og samarbejdet mellem de forskellige parter. BIM er både en model og en arbejdsmetode. BIM betyder tættere samarbejde mellem parter og forgrener sig ud til hver aktør, der deltager i et projekt. Den dybe forgrening medfører både at fuld implementering af BIM kan være omstændelig og samtidig at en enkelt aktør, der ikke har kendskab til BIM, vil være ude af stand til at deltage i et integreret projektforløb. Kilde: Mlab/Hvad-er-BIM.aspx Figur 1 - BIM proces I Kilde:

13 12 Hvad bruges BIM til? BIM kan opdeles i 3 større områder. Software, 3D model / data og proces. Den nemmeste måde at beskrive hvad BIM kan bruges til, er ved at uddybe hvad BIM består af, hvordan det bruges og hvem der bruger det. Software En vital del af BIM processen er absolut software værktøjerne. Selvom man primært definerer BIM som en proces, så kommer man ikke udenom at software værktøjerne netop skaber processen, da denne er bundet op på de data, modellen giver. Uanset hvilken rolle man har i byggeprojektet, så skal man være indstillet på at bruge nye former for software, end hvad der var hidtil var krævet. Typisk forstås det sådan at arkitekt og ingeniør, er de der skal biddrage til at BIM modellen fungerer og at den kan bruges. Dette er udbredt i branchen lige pt. da implementeringen ikke er nået længere end til projekterings fasen og disse parter oftest er dem der er længst med BIM implementeringen. Figur 2 - Egen definition af nødvendige programmer til BIM projektering i den nærmeste fremtid Egen illustration Illustrationen herover viser en række programmer, som kan dække behovet, hvis man vælger at projektere med fuld BIM. Bygherre, rådgiver, entreprenører og andre parter der ikke er med til at udarbejde 3D modellen og projektets tegningsmateriale vil typisk benytte sig af programmer så som projektweb, CoreFM og Design Review. Programmer der mest af alt kan beskrives som styrings redskaber. De projekterende som udarbejder selve modellen og dens geometri og parametri står typisk og skal kende til alle fasernes programmer, da valg taget i starten kan påvirke modellens opbygning senere hen, når andre programmer kommer i brug. Set ud fra hvor vigtigt de projekterendes proces er lige for tiden i denne BIM udvikling, så hælder de også til de mest garvede producenter på markedet, så som Autodesk, Tekla og Grapichsoft.

14 13 3D model og data Over de sidste par år, er man stødt og roligt gået fra en dum 3D model, hvor informationer og data ikke var en del af modellen. Nu hvor BIM er på vej ind i de danske projekter, så har 3D modellen fået en langt større betydning. 3D modellen er ikke længere en dum model bestående af nogle grafiske dele. Den er nu begyndt at være lige dele 3D model og lige dele database. For mange er 3D modellen blevet lig med hvad BIM er, da den er BIMs ansigt ud ad til. Dette er selvfølgelig ikke korrekt, men det er 3D modellen som alle i branchen får først øje på, når der snakkes om hvad BIM er. Figur 3 - Emner som en BIM model kan give informationer om. II Link: Illustrationen herover viser de emner en ordentlig modelleret 3D model med informationer, geometri og parametri kan gå ind og give fordele til. Ud over det grafiske udtryk og de tegninger som modellen kan generere, så er der betydelige fordele ved at opbygge nok informationer på modellen, til at man kan trække data ud af den og dermed komme mange problematikker i forkøbet. Priser, tid, vejr forhold og energi bliver pludselig emner, som modellen selv kan give data på, og derved spare mange parter for blinde veje undervejs i projektets forløb. Ud over de helt store og åbenlyse emner, som berører projektet under projekteringen. Så har en god 3D model med korrekt data integreret i sig nogle klare fordele ved drift & vedligeholds fasen. Dette er helt klart et punkt man vil se mere til over de næste år, hvor specielt mange store statslige og regions byggeprojekter skal projekteres.

15 14 Proces Processen i BIM er væsentlig anderledes end hvad man er vant til fra en standard projekterings proces. Man har normalt et tidslinje at gå ud fra og en faseopdeling der viser hvornår de forskellige parter skal ind i processen. Den normale proces og faseopdeling må ikke bruges alene i et projekt med BIM inde over. Den traditionelle faseopdeling er stadig ryggraden i projektets beslutningsproces og danner stadig grundlag for rådgivernes ydelsesbeskrivelser. Men det er nødvendigt at bruge informationsniveauer til at styre processen i sin BIM model. Figur 4 - Traditionel faseopdeling Egen illustration Ved brug af BIM modeller i sin projektering opsætter man forskellige informationsniveauer, der bedst kan beskrives som milepæle. De forskellige informationsniveauer er defineret ud fra detaljeringsgraden og anvendelse. Figur 5 - Illustration over de forskellige informationsniveauer ved brug af BIM modeller i sin projektering. III Link: Illustrationen herover viser de 7 informationsniveauer som bruges. De indeholder følgende: A Niveau 0 Bygherres program, krav, optegning af terræn og byggegrund Niveau 1 Generisk model med volumen og rum Niveau 2 Generisk model med funktionelle egenskaber og bygningsfysik Niveau 3 Generisk model, dog opbygges til myndighedssæt Niveau 4 Detaljeret model som bruges til udbud og kalkulationer Niveau 5 Detaljeret model som bruges til udførelse Niveau 6 Detaljeret model i hen hold til bygherres drifts krav. De syv modelniveauer beskriver således det fremadskridende forløb af beslutninger og informationsopbygnin g gennem processen, hvor summen af valg og data skabt i én fase danner grundlag for at igangsætte den næste. Struktureringen understøtter informationsdelingen og er med til at holde fokus på, at de data, som skabes ikke bare skal understøtte den aktuelle fase, men tillige være til nytte i senere faser og kunne genbruges af de efterfølgende parter. Kilde: lebyggeri.dk/techarticle/informationsni veauer

16 15 Hvem bruger BIM? BIM skal bruges af alle på en byggesag. Tanken bag BIM er at alle involverede parter skal kunne udnytte fordelene som ligger i en BIM model Illustrationen til højre viser de mest normale parter som benytter sig af en BIM model og dens fordele. Som illustreret så kan alle lige fra bygherre der er første led i et byggeprojekt, til drift & vedligehold som er sidste led bruge BIM modellen. Der er indenfor de seneste par års pilot projekter, hvor BIM er involveret, blevet opdaget en ny rolle som ikke figurere over i illustrationen til højre, da den kan være en del af flere primære parter. BIM-koordinator. Det er for mange virksomheder der starter op på deres BIM implementering et helt nyt ord, og en rolle man ikke forventer, er nødvendig i deres virksomhed. Den nye rolle er blevet bindeledet mellem de mange Figur 6 - Illustration over hvilke parter som bruger BIM i en byggesag. Egen illustration parters interesse for BIM projektering. Det er ikke unormalt at både ingeniør og arkitekt har en mand tilknyttet samme projekt, så alle informationer, data, geometri og de juridiske aftaler bliver overholdt. B Den nye rolle som BIM-koordinator skal også dæmre op for den misforståelse byggebranchen har haft de senere år om hvornår man kan definere sit byggeprojekt, som et rigtigt BIM projekt. Det er ikke unormalt at læse om byggesager, hvor kun arkitekt og ingeniør delvist bruger BIM i deres projektering, men hvor hele byggesagen bliver udnævnt som BIM projekt. Et projekt bruger først BIM når alle parter er inde over og de alle indarbejder deres fagmodeller med alt geometri og informationer i modellen. Først der kan man begynde at kalde det en BIM model, da bygningen på mange måder skal stå som en 1:1 model af den færdige bygning. Ikke nødvendigvis som en grafisk replika, men med alle data og informationer implementeret. Der var et centralt behov for en person, som kunne forstå alle omkring bordet. Der var behov for en BIMkoordinator der ingeniørfagligt og IT-teknisk var med på sidelinjen hele vejen Mikkel Nygaard Hansen, Niras Kilde: eri.dk/case/behov-nye-rollermed-bim

17 16 Definitionen af 3D objekter med informationer 3D objekter. For ethvert firma der vil implementere BIM har disse objekter det med at være et stop på vejen. Ikke fordi man ikke kan udarbejde dem, men fordi man ikke er sikker på hvordan de helt præcist skal opbygges med informationer og gøres så vedligeholdelsesfrie som muligt. Objekterne er en af de helt store styrker i BIM. IV Ikke alene danner de byggeklodserne i modellen, men de er også med til at opbygge de mængder informationer og udtræks- data som er så vigtige undervejs i projektet, for alle parter. Nogle ser dem typisk kun som 3D objekter der er gode til rendering og som er så fotorealistiske som muligt. Dette er ikke hensigten med objekterne, da man skal væk fra vektorbaserede C programmer så som AutoCAD. Man skal ikke søge efter mange hjemmesider hvor der sælges 3D objekter, for at kunne se misforståelsen omkring et godt objekt er stor fra eksempelvis producenternes side. Figur 7 - Virtuel byggeklods. Definitionen af hvad et objekt skal indeholde af data IV Link: Det er ikke unormalt at finde VVS objekter, der er overfyldte med grafiske overflader, en masse geometri og fantastiske til rendering, men som mangler informationer. Hvis man skal dykke lidt ned i hvad et 3D objekt indeholder, så viser illustrationen her over, et rigtig godt eksempel på hvad et objekt bør indeholde. Det er ikke bare lidt dimensioner og en beskrivelse af bygningsdelen som objektet skal indeholde. Nej det skal i bund og grund indeholde alle nødvendige informationer, som så skal kunne omdannes til data. Objektet skal i bund og grund indeholde alle de informationer man kræver, når man ringer til producenten og beder om et komplet sæt datablade. Et godt objekt giver også en mulighed for at have en hel produktserie i et objekt. Der kan nemt ligge en vindues producents fulde sortiment i samme objekt, som så frit kan vælges iblandt. Denne funktion gør også at vedligeholdelse af objekterne gøres nemmere, da man kan vide sig sikker på om krav, funktioner eller andet ændres indenfor de næste par år. BIM-objekterne giver os muligheden for at tegne mange bygningsdele i få steger, og derefter lade computeren/programmet regne ud, hvor mange klodser der skal anvendes, og hvor de enkelte dele er placeret. Det er i objekterne BIMs styrke ligger, og det er også derfor, BIM betegnes som objektorienteret modellering Tove Hvidegaard, 3dbyggeri Link: 10/11/03/virtuellebyggeklodser/

18 17 Vidensdeling Hvad er vidensdeling? Vidensdeling er et værktøj til at udvikle sin egen viden, ved at dele sin viden ud til andre, som så forhåbentligt giver deres viden til en. Vidensdeling er også en metode til at få belyst nogle problematikker som man har i sit arbejde, som andre kan hjælpe med, eller sågar bruges til at andre ikke falder i de samme problematikker. Vidensdeling er blomstret en del op under krise perioden, da dette værktøj er en måde på at spare ressourcer i sin udvikling. V Figur 8 - Illustration over hvordan vidensdeling kobler mange mennesker Hvad bruges vidensdeling til? og sammen V hvem bruger det? Link: Alle mennesker har en vis portion viden, der variere i størrelse fra person til person. At opnå ny viden koster oftest penge eller mandetimer. Ved at bruge vidensdeling kan man tilgå ny viden hurtigere og billigere ved at dele sin egen viden ud til parter der besidder den viden man selv mangler. På branche niveau er vidensdeling specielt relevant i forhold til den store BIM implementering som foregår for tiden i byggebranchen. Flere og flere tegnestuer har uofficielt lavet vidensdeling, som kun foregår via personlige relationer til hinandens medarbejdere eller på ledelsesplan. Ikke desto mindre har det en positiv effekt for disse firmaer i en lang periode, men oftest stopper denne aktive vidensdeling når den nye viden pludselig bliver en konkurrence faktor. På det personlige plan kan vidensdeling også bruges. Mange virksomheder bruger såkaldte MUS samtaler, til at hjælpe de ansatte med at udvikle sig selv i forhold til hvor branchen bevæger sig hen. Den enkelte medarbejder kan bruge vidensdeling + netværk til at sætte fart på sin personlige udvikling og dermed sikre sig selv bedre vilkår igennem sin karriere, da den viden som gjorde en værdifuld den ene dag er ikke nødvendigvis værdifuld den næste dag. Knowledge is information that changes something or somebody -- either by becoming grounds for actions, or by making an individual (or an institution) capable of different or more effective action." Peter F. Drucker in The New Realities Kilde: sforum.dk/artikler/videndeli ng-hvorfor-og-hvordan

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter?

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter? Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter? Som digitale byggeklodser er 3D BIM-objekter centrale i arkitektens og ingeniørens arbejde - og de fungerer som brohoved til udbuddet....men hvor finder arkitekten

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU Mohammad Hussain Parsianfar s102951 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Hvorfor er det interessant... 3 1.2 Formål... 4 2 Simplebim... 5 2.1 Præsentation af softwaren... 5 2.1.1 Brugergrænseflade...

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Indervægge - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden

Indervægge - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden Indervægge - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden Senest opdateret: Maj 2016 Om analysen 3dbyggeri danmark har udarbejdet denne brancheanalyse med udgangspunkt i generelt markedskendskab

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter TID OG STED Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL E r f a r i n g e r HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL HVORFOR Nordjyske uddannelsesinstitutioner har valgt at tage udfordringen op et tværfagligt samarbejde mellem byggeuddannelser generering

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resume.

Indholdsfortegnelse. Resume. Dette er et aktivt dokument. TRYK F5 for at starte. Klik herefter på resume eller punkterne i indholdsfortegnelsen. Nogle af punkterne linker til pdffiler, luk disse pdf-filer for at komme tilbage til

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

BIM 3D, 4D & 5D. Med fokus på Revit, Sigma og MS Project. Nicolai Søren Tinghus. 7. Semester speciale. Vejleder: Ernest Vivian Müller

BIM 3D, 4D & 5D. Med fokus på Revit, Sigma og MS Project. Nicolai Søren Tinghus. 7. Semester speciale. Vejleder: Ernest Vivian Müller BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma og MS Project Nicolai Søren Tinghus 7. Semester speciale Vejleder: Ernest Vivian Müller Bygningskonstruktør uddannelsen BH71P S15 VIA University College Campus

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne Mapping-tabeller Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tabellernes opbygning og indhold 3. Formålet med tabellerne 4. Tabellernes anvendelsesområde 5. Afsluttende bemærkninger 1. Forord Lige fra dengang de

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1 BIM Shark's mission... 2 2 Kom godt i gang... 2 2.1 Oprettelse af bruger... 2 2.2 Oprettelse af virksomhed... 3 2.3 Inviter medlemmer/accepter invitation/sende invitationer... 3 2.3.1

Læs mere

BIMeye Cloudservice fra Cad-Q

BIMeye Cloudservice fra Cad-Q BIMeye Cloudservice fra Cad-Q BIMeye Bæredygtig CAD & Lifecycle-management til innovative og visionære design og produktionsvirksomheder BIMeye Koordiner flere modeller eller dele af modeller BIM Model

Læs mere

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang.

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang. Bygherre Kontrakter Projektgennemgang Er bygherre interesseret i digital aflevering? Få afklaret hvad forventningerne er til omfanget af kvalitetssikringen. Det kan være en fordel at aflevere digitalt

Læs mere

AutoPilot dage. Mdoc okumenthåndtering til byggeriet. Stig Nylandsted Larsen, snl@nti.dk Lars Kanneworff lk@nti.dk NTI CADcenter A/S T: 70101400

AutoPilot dage. Mdoc okumenthåndtering til byggeriet. Stig Nylandsted Larsen, snl@nti.dk Lars Kanneworff lk@nti.dk NTI CADcenter A/S T: 70101400 Mdoc okumenthåndtering til byggeriet AutoPilot dage Stig Nylandsted Larsen, snl@nti.dk Lars Kanneworff lk@nti.dk NTI CADcenter A/S T: 70101400 NTI CADcenter A/S Stiftet i 1945 - udvikling af tegnemaskiner

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

Belysning - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden

Belysning - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden Belysning - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden Senest opdateret: November 2016 Om analysen 3dbyggeri danmark har udarbejdet denne brancheanalyse med udgangspunkt i generelt markedskendskab

Læs mere

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels ANALOG vs DIGITAL Ordet digitalt bliver brugt ofte indenfor skitsering. Definitionen af digitalt er en elektronisk teknologi der genererer, gemmer, og processerer data ved at benytte to tilstande: positiv

Læs mere

ARCHICAD PILOTPROJEKT: BELLAKARRERNE 1. oktober 2014 COBE & BIM Equity

ARCHICAD PILOTPROJEKT: BELLAKARRERNE 1. oktober 2014 COBE & BIM Equity ARCHICAD PILOTPROJEKT: BELLAKARRERNE 1. oktober 2014 COBE & BIM Equity 1.0 PROJEKT: BELLAKARREERNE, BYGGEFELT 5 & 8 Dette whitepaper beskriver metode og workflow for projektering af projektet med ArchiCAD

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

DaluxQA. BIM-Administrator. Udarbejdet til version 2.5.3 af DaluxQA. Lean Fuglsang

DaluxQA. BIM-Administrator. Udarbejdet til version 2.5.3 af DaluxQA. Lean Fuglsang DaluxQA BIM-Administrator Udarbejdet til version 2.5.3 af DaluxQA Lean Fuglsang 18-03-2013 Indhold 1. Introduktion... 2 2. BIM Administrator... 2 3. BIM Struktur... 2 4. Opret bygning... 3 5. Bygningsmodeller...

Læs mere

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere