Det kommunale selvstyre før, nu og i fremtiden?

Transkript

1 Det kommunale selvstyre før, nu og i fremtiden? - Set gennem mine kommunale briller

2 Kommunalt selvstyre Kommunestyret er en vigtig del af det danske samfund siden grundloven 1849 Hvad er kommunalt selvstyre egentligt for en størrelse? Frie valg, egen økonomi og forvaltning. Kommunalpolitikernes politiske råderum påvirkes i høj grad af arbejdsdelingen mellem landspolitikere og kommunalpolitikere Hvorfor er kommunalt selvstyre egentligt vigtigt? Sikrer det lokale demokrati at borgerne har direkte indflydelse på deres lokalsamfund og hverdag

3 Strukturreformen og det kommunale selvstyre Har strukturreformen styrket eller udhulet det kommunale selvstyre? Fra regionernes perspektiv et klart ja til mindre selvstyre Fra kommunernes perspektiv mere uklart: Stærkere kommuner og stærkt KL er modvægt ift. Folketing og regering. Godt for selvstyre, hvis vi udnytter denne mulighed og ikke splitter os (f.eks. Udligningsdiskussionen) Der er blevet længere mellem borgere og kommunalpolitikerne, men det er uklart hvad det betyder for selvstyre Vi havde nok fået socialt tilsyn, budgetlov, serviceramme og anlægslofter alligevel

4 Hvad har negativ betydning for det kommunale selvstyre? Enkeltsager og handlekraftige MF ere Shitstormene og de kedelige konsekvenser Puljer Fri bar, bristede forventninger og hykleri Regler Styring kontra tillid Mellemkommunale samarbejder de løse og de mere faste Mellemkommunalt samarbejde og selvstyre

5 Enkeltsager og de handlekraftige MF ere Enkeltsager på de bløde velfærdsområder er godt mediestof men skidt for det kommunale selvstyre, da de kan betyde nye mål og regler for den kommunale service for at undgå, at ministre og folketingspolitikere havner i fedtefadet over svigt i kommunerne Medierne efterlyser historier Eksempler Plejepersonale handlede i arbejdstiden endte godt Hyppige historier om ældremad på enkelte plejehjem og tissetunge bleer Loft over ældremaden, minuttyranni i ældreplejen og værdighedsmilliarden

6 Medierne eftersøger handlekraftige MF ere Problemet opstår, fordi det er de centrale landspolitikere medierne går til, når noget går galt også på de kommunale områder Skal problemer i kommunerne løses, så skal det sker der, hvor ansvaret er! Medierne bør lade historier leve i længere tid på det kommunale niveau og de ansvarlige lokale politikere bør stille op hver gang (ikke noget med at sende en embedsmand). Lokalpolitikerne skal ikke skubbe ansvaret fra sig!

7 men kan vi holde shitstormene på kommunale niveau? Da den nyudnævnte ældreminister Thyra Frank forsøgte gik det helt galt! Thyra Frank udtalte, at det var kommunernes ansvar at sikre, at tissebleer blev skiftet. Derefter var der to shitstorme: En mod kommunerne og en mod ældreministeren Diverse undersøgelser og analyser af kommunernes arbejde når nærmeste ikke at komme ud af trykken før ministeren er kaldt i samråd Naivt at tro landspolitikerne vil slippe en god markedsføringsplatform

8 Puljer. og kommunalt selvstyre Puljerne til daginstitutionerne FL millioner kroner FL15 - yderligere 250 millioner kroner om året over fire år. Denne gang blev pengene øremærket bedre normeringer (hvilket griber ind i kommunernes prioritering). Italesat som markant løft - forventning hos forældrene var markant bedre normeringer Ifølge Socialministeriets beregninger svarer de 250 millioner kroner om året til 600 ekstra fuldtidsansatte voksne, mens KL mener, at det svarer til 530 voksne. Ifølge KL er der daginstitutioner på landsplan. Hvis de 250 millioner kroner bliver spredt ud, svarer det til, at de hver især får tildelt 15 procent af en voksen

9 Puljer og kommunalt selvstyre Værdighedsmilliarden Alle kommuner i Danmark skal lave en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet for den enkelte kommune. Kommunerne skal i fire år redegøre for, hvordan de ekstra penge vil blive brugt. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet Forventning om markant løft og flere penge per ældre!

10 Puljer og kommunalt selvstyre Køkkenpuljen! mio. kr. til duft af nybagte boller og flæskesteg i ovnen på landets plejehjem (FL17) Ældreministeren: Vi ved, at maden er helt afgørende for ældres livskvalitet. Sanserne og glæden ved et godt måltid er noget af det også ældre med en demenssygdom bevarer. Det skal vi arbejde videre med ved at rykke køkkenet og duften af veltillavet mad tættere på beboerne på plejehjemmene. Men passer sådan en pulje ind i den kommunale virkelighed? Anlægslofter, anlægsplaner og pressede anlægsbudgetter Hvad bliver der skabt af forventninger?

11 Hvorfor er puljer skidt for det kommunale selvstyre Bristede forventninger og øget politikerlede Griber ind i kommunens prioriteringer og planer Hylkeri puljer skabes af et ønske om flere varme hænder, men kravet om dokumentation for brug af puljen giver mere administration. F.eks. skal kommunerne aflevere revisorpåtegnet beskrivelse af forbruget eller udarbejde en politik - f.eks. værdighedspolitiken for at få del i værdighedsmilliarden på ældreområdet

12 Regler og proceskrav Regler og proceskrav har altid været der i større eller mindre grad og ja, de begrænser det kommunale selvstyre: Udligning Skatteudskrivning og skattestop Med budgetloven blev de kommunale finanser direkte underlagt finansministeriets kontrol Aftaler om den kommunale økonomi Anlægsloft Proceskrav er det værste hellere mål frem for afkrydsninger i et skema

13 Forsøg på opgør med regler og proceskrav Reformer og afbureaukratisering Strukturreformen udlægges af mange som begrænsning, men blev det en begrænsning (se bort fra regionerne)? Dvs. reformer på Beskæftigelsesministeriets område Men tungt med reformer og afbureaukratiseringstiltag, der skal begrænse og reducere regler Refusionsreformen Gensidighedsaftalen Tillidsdagsordenen Tillid kan ikke dikteres. Og det gælder om at finde balancen for en myndighed udøver kontrol Frikommuneforsøgene et lys for enden af tunnelen

14 Men kan vi få gjort op med regler og proceskrav for mere selvstyre? Regler og lovgivning bliver brugt direkte og uden omsvøb som politisk løftestang for et mål om ensretning. En række partier og landspolitikere bruger regler som et pres på lokalpolitikerne for at få et ensartet serviceniveau over hele landet Tilmed forslag om ens skatteprocent i alle kommuner, hvor målet er at undgå borgere, der flytter pga. lavere skat i en anden kommune

15 Mellemkommunale samarbejder de løse og de mere faste De formelle og de mere uformelle samarbejder Selskaber herunder 60 selskaber

16 Vi samarbejder på kryds og tværs Flere samarbejder i regi af KL f.eks. KKR Vi etablerer samarbejder løbende 6 kommunesamarbejdet i Nordsjælland 3 kommuner sammen om Nordkystens fremtid HH-samarbejdet Samarbejde om frikommuneforsøg f.eks. En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren (9 kommuner sammen) Kommuner går sammen om udbud lige fra udbud om asfaltarbejde til udbud om botilbud Sundt med samarbejde mellem kommunerne sammen kan vi finde bedre løsninger uden at det koster på selvstyre

17 Samarbejde i form af selskaber Selskabsdannelse har indflydelse på det kommunale selvstyre Forsyningsselskaber Arbejdet med at skabe større forsyningsselskaber det vil medføre større tab af indflydelse 60 selskaber - medfører indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser De kommunale beredskaber - og det kan gå galt Nordsjællands Park og Vej

18 Fremtiden? Frikommuneforsøg Ligesom selvstyret kan udhules af pressesager, så er det også muligt gennem medierne at genvinde tabt terræn Inddrivelser Der arbejdes ihærdigt i mange kommuner med helhedsorienteret indsats, hvilket udfordrer kulturen men kan bane vejen for en enklere kommunal service og færre regler Ansvar og løsning skal i højere grad følges ad

19

20

21

22

23

24

25