Skatteprocenter. Indkomstskat

Transkript

1 Skatteprocenter I budgetforslaget for er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Skatteprocenter i Dragør Kommune i Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 24,8 Grundskyldspromille 25,70 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 10,00 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 12,85 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 For budgetåret 2011 gælder lov nr. 709 af 25. juni. Skattestoppet indebærer, at skatterne ikke må stige fra det ene år til det andet for kommunerne under ét. Det betyder, at en kommune godt kan sætte f.eks. indkomstskatten op, hvis der er en anden kommune, som sætter skatten tilsvarende ned. For at tilgodese et mindre antal kommuner i en særlig vanskelig situation er der med økonomiaftalen dels etableret en skattepulje på 300 mio. kr. 12 kommuner, der opfylder kriterierne for at være særligt hårdt presset på økonomien, har fået del i skattepuljen. Hvis kommunerne under ét ikke overholder skattestoppet, bliver der gennemført sanktioner overfor kommunerne. Sanktionerne består af såvel et individuelt og kollektivt element. Den individuelle sanktion medfører, at kommunen får reduceret sit bloktilskud med 75 % af sin andel af den samlede skattestigning. Mens det kollektive element består i, at samtlige kommuner får reduceret deres bloktilskud med deres andel af befolkningstallet af de sidste 25 % af merprovenuet af den samlede skattestigning. I de efterfølgende år er sanktionen halv individuel og halv kollektiv. Hvis den samlede skattesanktion i 2011 eksempelvist bliver på 0,5 mia. kr. vil Dragør Kommunes andel af den kollektive straf skønsmæssigt udgøre 500 mio. kr. delt med det samlede befolkningstal på ca. 5,1 mio. indbyggere, x befolkningstallet i Dragør, ca indbyggere, svarende til ca. 1,3 mio. kr. Indkomstskat Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Dragør Kommune i 2011 tager udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for 2008, der herefter er fremskrevet til 2011-niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent (garantiprocent) der er fastsat til 8,2 %. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. I det følgende gennemgås henholdsvis grundlaget og provenuet af indkomstskat ved statsgarantien og ved Dragør Kommunes egen prognose. I budgetforslaget er det garantien, som er indarbejdet. Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om Kommunen skal vælge statsgaranti eller selvbudgetteret skattegrundlag, tilskud og udligning, jf. nedenfor. 1

2 Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2011 Hele kr. Ved stats- Ved selv- Forskel garanti budgettering (1.000 kr.) (1) (2) (2) - (1) Indkomstskatteprovenu Foreløbig tilskud og udligning Nettoprovenu Skøn over efterregulering af udligning vedr i I alt inkl. Efterreguleringer Beregningsparametre 2011: Folketal pr. 1/ Udskrivningsgrundlag i kr Skatteprocent (til ov.udl.) -24,80-24,80 0,00 Grundværdier i kr = udgift - = indtægt Det fremgår af ovenstående tabel, at der p.t. syntes at være et merprovenu ved at vælge selvbudgettering i forhold til statsgaranti for 2011 for Dragør Kommune, hvoraf 1 mio. kr. vil komme i 2011, mens 1 mio. kr. først vil komme til udbetaling i 2014, baseret på de på nuværende tidspunkt kendte parametre. Beregningen er udført på baggrund af KL s budgetvejledning skrivelse g 7.1, kommunens egne beregninger på baggrund heraf samt KL s model for beregning af tilskud og udligning. Det bemærkes, at der p.t. er en usikkerhed i størrelsesordenen ca. 10 mio. kr. til hver side, hvad angår nettoprovenuet ved valg af selvbudgettering. 2

3 Forskellen mellem garanti og selvbudgettering Valg af budgetteringsmetode kr. Selvbudgettering Garanti Forskel Indkomstskatteprovenu Efterregulering vedr. tidligere år Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt Kommunal udligning Statstilskud Efterregulering Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Særtilskud Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3) Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft) Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen) Tilskud vedr. kvalitetsfonden I alt Forudsætninger Folketal pr. 1/ Udskrivningsgrundlag i kr Skatteprocent (til ov.udl.) 24,80 24,80 0 Grundværdier i kr Kilde: KL s tilskudsmodel, Finansministeriet og egne beregninger. Teknisk budget indarbejdede poster vedrørende personskatter, generelle tilskud og udligning. Dragør Kommune er ligesom alle landets kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. De indarbejdede beløb fremgår af tabellen nedenfor. 3

4 kr. Garanti Garanti Garanti Garanti Indkomstskatteprovenu Efterregulering vedr. tidligere år Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt Kommunal udligning Statstilskud Efterregulering Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Særtilskud Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3) Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft) Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen) Tilskud vedr. kvalitetsfonden I alt Forudsætninger Folketal pr. 1/ Udskrivningsgrundlag i kr Skatteprocent (til ov.udl.) 24,80 24,80 24,80 24,80 Grundværdier i kr Herudover er der en lang række øvrige poster indarbejdet på konto 8, heriblandt overførselsindkomster med 100% finansiering, kirkeskatteudligning, lånoptagelse samt renter og afdrag på lån mv. Tabel 4. Tilskud og udligning 1000 kr Kommunal udligning Statstilskud Efterregulering Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Særtilskud Tilskud og udligning i alt Kilde: KL s tilskudsmodel, Indenrigs og Socialministeriet og egne beregninger. Dragør kommune skal betale 82 mio. kr. i udligning til andre kommuner i 2010 heraf vedrørende de 45 mio. kr. udligningen til kommuner i Hovedstadsområdet. I 2010 modtager Dragør Kommune et statstilskud (bloktilskud) på 43 mio. kr. Det skal bemærkes, at 1 mia. kr. af kommunernes samlede statstilskud er gjort betinget af, at kommunerne overholder servicerammen i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. I 2007 blev der indført en ny mellemkommunal udligningsordning af selskabsskat, hvor provenuet pr. indbygger af selskabsskat efter viderefordeling, bliver udlignet med 50 %. Såvel provenuet som udligningen af selskabsskat er endeligt gjort for 2010, og bliver således ikke efterreguleret. I 2010 modtager Dragør Kommune 4,6 mio. kr. fra den udligningsordning. 4

5 Dragør Kommune vil få en efterregulering vedrørende tilskud på ca. 27 mio. kr. i 2010 vedrørende indkomståret 2007, mens der forventes en negativ efterregulering for indkomståret 2008 i 2011 på ca. 3 mio. kr. Derudover forventes en negativ efterregulering på 19 mio. kr. vedrørende indkomståret 2009 i Efterreguleringer er indarbejdet i det administrative budgetforslag. Til udligningsordningen vedrørende udlændinge skal Dragør Kommune betale ca. 5 mio. kr. Særtilskud er sammensat af nedenstående: Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder afsættes der en pulje, på 0,9 % af kommunernes beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Kommunerne bidrager til puljen i forhold til deres befolkningsandel. Kommunerne i hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder kan søge om tilskud fra puljen. Særtilskuddene omfatter det særlige ældretilskud til løft i kvaliteten i ældreplejen og ældretilskuddet til det generelle løft i ældreplejen. Dragør Kommunes andel af kvalitetsfondsmidler til anlæg er på ca. 9 mio. kr. Samlet set har Dragør i 2010 et underskud på på tilskud og udligning. Valg mellem Statsgaranti og selvbudgettering Kommunerne skal for ét år ad gangen vælge deres budgetteringsmetode for skat, tilskud og udligning. Der kan vælges mellem henholdsvis garanti eller selvbudgettering. Når der vælges garanti sker der ingen efterregulering af indkomstskat, tilskud og udligning tre år efter budgetåret. Derimod kan kommunerne gå glip af en gevinst, hvis kommunerne har en højere vækst i beskatningsgrundlaget og befolkningen end i garantien. Det forventes på nuværende tidspunkt, at den samlede forskel mellem garanti og selvbudgettering er 2,0 mio. kr., eller hvad der svarer til 0,4 % af garantien. Den forskel må anses for, at være for beskeden til at vælge selvbudgettering set i lyset af, at de konjunkturvurderinger som er kommet frem efter maj, hvor grundlaget for økonomiaftalen blev dannet, er noget mere afdæmpet i deres vurdering af de økonomiske udsigter for Hvis forskellen mellem garanti og selvbudgettering var ca. 1 % ville det være mere betrykkende at anbefale selvbudgettering. Samlet vurderes det, at det er for risikabelt at vælge selvbudgettering. En samlet oversigt over den forventede forskel mellem selvbudgettering og garanti er vist på næste side. 5

6 Tabel 5. Forskellen mellem garanti og selvbudgettering Valg af budgetteringsmetode 1000 kr. Selvbudgettering Garanti Forskel Indkomstskatteprovenu ,7 Tilskud og udligning (eksklusive særtilskud og udlændinge) i alt ,7 Kommunal udligning ,5 Statstilskud ,1 Efterregulering ,0 Udligning af selskabsskat ,0 Udligning vedr. udlændinge ,6 Særtilskud ,0 Pulje vedr. komm. i hovedstadsområdet med særlige øk. vanskeligheder 3) Det særlige ældretilskud (skøn for puljen vedr. et generelt løft) Det særlige ældretilskud (skøn pulje vedr. styrket kvalitet i ældreplejen) Tilskud vedr. kvalitetsfonden I alt Forudsætninger Folketal pr. 1/ Udskrivningsgrundlag i kr Skatteprocent (til ov.udl.) 24,8 24,8 0 Grundværdier i kr Kilde: KL s tilskudsmodel, Velfærdsministeriet og egne beregninger. 6

7 Ejendomsskat Forventet udvikling i grundlag og provenue af ejendomsskatter Hele kr o/oo Grundlag Grundlag Grundlag Grundlag Grundskyld 25, Grundskyld, landbrug m.v. 12, Offentlige ejendomme 12, Dækningsafgift, forskelsværdi: Offentlige ejendomme 8, Erhvervsejendomme 10, Hele kr o/oo Provenue Provenue Provenue Provenue Grundskyld 25, Grundskyld, landbrug m.v. 12, Offentlige ejendomme 12, Dækningsafgift, forskelsværdi: Offentlige ejendomme 8, Erhvervsejendomme 10, Forventet provenu = udgift - = indtægt 2011-grundlaget er det senest kendte opgjorte grundlag fra ejendomsskattesystemet pr. 21. juni 2010, fremskrevet med den endelige reguleringsprocent på 7%. For 2012 og budgetoverslags årene er skønnet for udviklingen i reguleringsgrundlaget fremskrevet i overensstemmelse med KL s senest udmeldte skøn jf. budgetvejledningsskrivelse G 1.3 tabel side 32. Det bemærkes særskilt, at Folketinget den 3. juni 2010 vedtog et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Kommunerne vil i 2011 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen, men ikke for ændringer i promillen s.f.a. en skatteforhøjelse. Budgetlægningen er derfor foreløbigt sket med udgangspunkt i den oprindelige promille. Der er endvidere taget udgangspunkt i, at reguleringsordningen videreføres, uanset at det ikke fremgår p.t. et eventuelt indtægtstab anslås dog maksimalt at andrage ca. 0,2 mio. kr. 7

8 Grundskyld. Muligheder for merprovenue Dragør kommune opkræver p.t. en grundskyldspromille på 12,3 promille af landbrugsjord, og 25,7 promille af øvrige jorder, der udgør stort set hele udskrivningsgrundlaget. For 2011 forventes Dragør Kommunes provenue fra grundskyld at udgøre 112,5 mio. kr. Heraf vedrører de 0,3 mio. kr. landbrugsjord, mens resten af grundskylden stammer fra øvrige jorder. Kommunen har mulighed for at regulere grundskylden. Det fremgår således af ejendomsskattelovens 2,at 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 9,7 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 12,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. Efterregulering af 2007, 2008 og 2009 Tidligere års valg imellem statsgaranti og selvbudgettering. Dragør kommune har i de seneste år skullet vælge imellem statsgaranti og selvbudgettering. Valget for de seneste år har set således ud: Valg af statsgaranti/selvbudgettering Dragør Statsgaranti x? Selvbudgettering x x x? Når man i de tidligere år har valgt selvbudgettering, skyldes det at man har haft en mere optimistisk forventning til udviklingen i udskrivningsgrundlaget i Dragør Kommune, end det skøn på landsplan der har ligget til grund for beregningen af statsgaranti. Imidlertid har den faktiske udvikling vist, at Dragør Kommune i de seneste år har haft en svagere udvikling end den garantiprocent der lå til grund for statsgarantien. Samtidig er kommunen ramt på tilskuds- og udligningssiden af denne udvikling. I tabellerne nedenfor angives den samlede nettopåvirkning af Dragør Kommunes økonomi fra valget af statsgaranti i henholdsvis 2007, 2008 og

9 Efterregulering af skatter, tilskud og udligning Efterregulering vedrørende året: Efterreguleringen sker i året Skatter Generelle tilskud og udligning Netto = udgift - = indtægt I budgettet for 2007 blev udskrivningsgrundlaget fastsat til 2,3 mia. kr. Ved den endelige opgørelse af grundlaget, kunne det opgøres til 2,2 mia. kr. Forskellen mellem det budgetterede og det endelige opgjorte grundlag skal Dragør Kommune afregne med staten i 4. Kvartal 2010, hvilket betyder at Dragør skal afregne 35 mio. kr. vedr. for meget hjemtaget indkomstskat i Til gengæld slipper Dragør 27 mio. kr. billigere i udligning i 2007, således at Dragør samlet skal afregne 7,6 mio. kr. i 2010 til staten. 9