Organisering og ansvar for folkeskolen

Transkript

1 Organisering og ansvar for folkeskolen Oplæg pba rapporten Ud af ansvarets tåge og baggrundsrapporten hertil Kristian Weise

2

3 Hvor trykker skoen? Der er et grundlæggende problem i, at Folketinget, der har ansvaret for at fastlægge folkeskolens opgaver, overlader det til kommunerne at sikre ressourceallokeringen. Og det kan ses i praksis. I takt med at styringen af folkeskolens indhold gennem flere reformer er blevet centraliseret og at kommunernes økonomi samtidigt ligger i strammere statsligt regulerede rammer, udhules ansvarsfordelingen, og Folketing og regeringens rolle i indhold og rammer for skolen bliver større.

4 Hvis alt var i den skønnest orden, var der ingen grund til at stille spørgsmål ved organiseringen Flere lærere forlader skolen lærere forlod sa ledes folkeskolen i skolea ret 2012/2013 mod lærere I 2015/2016. For lærere i alderen a r er der sket en stigning pa dramatiske 51 procent i antallet af dem, der siger farvel til et arbejde i folkeskolen Privatskoler har ensartet fremgang blandt alle indkomstdeciler

5 Organisering er der nogen, der har andre ideer? Er der lande eller områder, vi kan lære af? Umiddelbart sammenlignelige: Kultur plus kommunalmodel Selvstyremodeller i lignende kultur og administrationskultur Stærk centralisering med gode resultater Sverige & Finland Holland og New Zealand Shanghai Andre danske velfærdsområder: gymnasier, dagtilbud, ældrepleje, politi

6 Problemstillingen

7 Beslutningsniveauer Indholdet i folkeskolen bliver primært besluttet på tre forskellige styringsniveauer: Folketinget, Kommunalbestyrelsen og Skolebestyrelsen. Beslutninger omkring folkeskolens økonomi bliver taget på fem forskellige styringsniveauer: Regeringen og KL forhandler en rammeaftale omkring kommunernes økonomi. Aftalen godkendes i folketingets finansudvalg. Herefter kender de enkelte kommuner deres økonomi og kan derfor beslutte hvor mange midler, man vil bruge på folkeskolen. Når det er besluttet, kan skolelederen udarbejde et budgetforslag som skolebestyrelsen kan godkende.

8 Intet tydeligt billede af hvor ansvaret for skolens økonomi og indhold ligger Indholdet i folkeskolen bliver primært besluttet på tre styringsniveauer, mens økonomien bliver besluttet på fem Automatiske budgetmodeller betyder, at der i omkring halvdelen af landets kommuner ikke tages reelt stilling til de økonomiske konsekvensker af den demografiske udvikling Beslutningerne omkring folkeskolens økonomi, organisering og indhold bliver i højere grad end tidligere taget i folketinget og skubbet ud på de enkelte skoler af kommunalbestyrelserne

9 Hvad koster det at drive en skole? Og de forskellige opgaver, den har? I relationen mellem opgaver og finansiering er det reelle problem, at der ikke er sat en forventet pris fra bestiller pa folkeskolens delydelser. Alle bevægelser til national prissætning af folkeskolens produkter vil være imod ambitionerne i den danske styringskæde.

10 Gennemsnitlig udgift pr elev

11 Større fald i antallet af lærere end i faldet af elever Lærerårsværk Elever

12 Flere timer betyder færre økonomiske ressourcer per elevtime Fra 77 kr. pr. elevtime i 2009/2010 til 57 kr. pr. elevtime i 2014/2015 Folkeskolen billiggøres Flere pædagoger, til et lavere lønniveau Lærerene underviser mere, og det tyder på at kommunerne overimplementerer ambitionerne i arbejdstidsreformen.

13 Inspiration og læring

14 Inspiration til at udvikle nye modeller: Umiddelbart sammenlignelige: Kultur plus kommunalmodel Selvstyremodeller i lignende kultur og administrationskultur Stærk centralisering med gode resultater Sverige & Finland Holland & New Zealand Shanghai Andre danske velfærdsområder: gymnasier, dagtilbud, ældrepleje, politi

15 Sverige har sine egne problemer, der minder om de danske Finland viser, hvordan samarbejde og kommunal model kan fungere bedre har klaret besparelser efter krisen bedst, idet de har været pa administration Holland og New Zealand viser, hvordan selvstyre kan give andre fordele har forskellige løsninger/udfordringer ift. sociale hensyn Ingen af de andre velfærdsområder, har undgået besparelser

16

17

18

19 Udviklingen i økonomi og styring for udvalgte skolesystemer Politiske prioriteringer er altafgørende Flere led i styringskæden kan sløre vejen fra beslutning til udførelse muliggør budgetreduktioner uden politisk ansvar Dansk/svensk model med stærk opdeling i bestiller/betaler performer dårligere på centrale parametre Nedskæringers karakter afhænger af styringskæde Selvejermodeller har budgetudvikling, der hænger sammen med national politisk proces.

20 Tilskud pr. elev i Holland og New Zealand

21 Alternative modeller

22 2 modeller for bedre sammenhæng mellem opgaver og økonomi Skolebudget for Danmark Efter finsk eksempel Nationalt benchmark i aftalerne mellem KL & regeringen. Sidste års forbrug meldes ind, et samlet forbrug på skoleområdet skrives ind I KL-aftale som måltal. Et ikke-bindende måltal for forventet forbrug på skoleområdet for kommunerne. + underforslag Selvejende skole Efter Hollandsk & NZ-eksempel. Klar sammenhæng ml bestiller og betaler Mindre buraukrati + national ensartethed Realiseres som fuldt finansieret friskoleordning under kommunal indskolingsfordeling

23 Underforslag: Regering fremlægger intenderet forbrugsprofil på velfærdsområdet En udviklingsplan for folkeskolen ved regeringstiltrædelse Fireårige budgetlofter i kommunerne

24 Skolebudget for Danmark Det bliver muligt at gøre kommunerne ansvarlige for, hvorvidt de bruger de tilstrækkelige midler på folkeskolen. I aftalen mellem KL og Regeringen specificeres det, hvor mange penge, det forventes at kommunen bruger på skolen. Det ville kunne kritiseres lokalpolitisk ved evt. underfinansiering. En velfærdsrettighed, målt på inputsiden Regeringen kan på sigt tage forskellige sanktionsmuligheder i brug overfor kommunerne, hvis de ikke afsætter de aftalte midler til folkeskolen. Et fastsat forventet forbrug på folkeskolen kan medvirke til isolering af ressourcer til folkeskolen fra kommunernes øvrige økonomi og undgå et udgiftspres fra andre velfærdsområder både lang- og kortsigtet. Ulempe: Minimumsniveau kan ende med at blive maksimumsniveau for pressede kommuner.

25 Selveje En selvejende folkeskole, finansieret direkte af statstilskud vil entydigt samle bestiller- og betalerrollen. Folkeskolerne kan overgå til selveje efter samme model som gymnasierne gjorde det 1. januar Eller ved at indtage friskoler på en Hollandsk ordning med 100 % offentlig betaling med kommunalt optag. Taxameterprincip omkring elever bedre end om skoler Holland vs. NZ Forsøgsmodel ville give benchmark for statens forventede prissætning af folkeskolens opgaver

26 En selvejende folkeskole under staten Kan virke som et drastisk initiativ, men er måske ikke så fjernt, som man skulle tro. Der er andre velfærdsområder, hvor institutioner har udtalt selvstyre. Og på komnunalt plan har man tidligere haft eksperimenter, som eks. profil- og heldagsskoler. Vil skulle starte som eksperiment Også et afbureaukratiseringseksperiment. Det er en fordel.

27 Fremtidens organisering og ansvar for folkeskolen Styring er svært og langtfra simpelt. Men det er i hvert fald svært at påstå, at vi i Danmark har fundet den bedste model. Der er noget at lære fra udlandet. Og det er værd at tænke I nye modeller.

28 Tak for jeres tid