Kun ved at gå tæt på VIRKELIGHEDEN finder vi ud af, hvor SVAGHEDERNE er. En frostklar formiddag onsdag den 30. januar rullede Fødevarestyrelsen

Transkript

1 Beredskab Det estimeres, at der skal arbejdes 3-5 dage i besætningen med at slå grise ned og desinficere materiel, vægge og udenomsarealer. Kun ved at gå tæt på VIRKELIGHEDEN finder vi ud af, hvor SVAGHEDERNE er En frostklar formiddag onsdag den 30. januar rullede Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen i kortege ind på en besætning på Fyn og gjorde sig klar til at aflive svin. Heldigvis var det hele bare en øvelse og en del af en fire dag lang fuldskala-test af, om Danmarks veterinære beredskab virker, hvis landet en dag rammes af afrikansk svinepest. TEKST PIA RINDOM Side om side med tunge køretøjer og andet materiel fra Beredskabsstyrelsen trækkes en stor rød DAKA-container langsomt af ladet af en lastbil og lander rungende på gårdpladsen foran Eskelunds svinestalde i Aarup på Fyn. Lidt længere væk er Beredskabsstyrelsens mandskab i gang med at etablere vaskepladser til at desinficere personer og materiel, mens andre banker jernstænger i den frostkolde jord. De skal bruges til at fæstne strimler af hvid plastik for at markere»hertil og ikke længere«. Der er koncentreret travlhed allevegne rundt om på bedriften, hvor svin klimagrise og slagtesvin inden længe vil blive slået ned. Processen bliver i detaljer gennemgået en ekstra gang, inden holdet af slagtere fra DC Horsens bliver lukket ind ved staldene sammen med dyrlægen, der skal holder øje med, om aflivningerne sker dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Alle er klar til at gøre hvert sit. Men heldigvis er det bare en øvelse som en del af den fire dage lange test af Danmarks veterinære beredskab om det virker optimalt, hvis landet en dag rammes af afrikansk svinepest. Det begyndte med en mistanke Med sin gule vest lyser dyrlæge Lasse Holm, souschef i VeterinærØst, op blandt de sortklædte folk fra Beredskabsstyrelsen. På dette tidspunkt af dagen er han på 16 DVT

2 Flying pigs Formålet med fuldskalaøvelsen FLYING PIGS var at teste beredskabsplanen i forhold til afrikansk svinepest. Desuden havde øvelsen til formål at skabe et grundlag for videreudvikling af Fødevarestyrelsens beredskab i samarbejde med relevante myndigheder, organisationer og virksomheder. I alt deltog 120 mand fra Fødevarestyrelsen, fra Beredskabsstyrelsen og fra Landbrug & Fødevarer direkte i øvelsen. Dertil kom et stort opbud af aktører fra andre myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder. Den Danske Dyrlægeforening deltog også i øvelsen ved bl.a. med kort varsel at rekruttere dyrlæger og veterinærstuderende til forskellige beredskabsopgaver. bedriften sammen med to andre dyrlægekolleger fra Fødevarestyrelsen Peter Lybecker Larsen og Anne-Sofie Glavind samt en tekniker Jesper Hansen. De har alle fire hver deres dedikerede rolle i øvelsen. Lasse er udpeget til at skærme af for pressen. Peter er indsatsleder og skal overvåge, at alt kører, som det skal uden for staldene, Anne-Sofie går ind i og omkring staldene og overvåger aflivningerne, og Jesper Hansen planlægger aflivningerne uden for staldene. Senere støder dyrlæge Bente Pedersen, VeterinærØst til hun er med i øvelsesledelsen. At de alle sammen er endt her, skyldes en mistanke på slagteriet i Ringsted to dage tidligere. - De fik en gris ind, der viste kliniske symptomer på afrikansk svinepest. Vi kørte ud på slagteriet og tog prøver af dyret og fandt ud af, hvilken besætning den kom fra. Det var så her. Fødevarestyrelsen sendte et par dyrlæger herud for at tage prøver. Og begge var positive for afrikansk svinepest, fortæller Lasse Holm. Der gik bare 5 timer fra DTU Veterinærinstituttet modtog prøven, til de fik svaret. - Vi skal i gang med at slå dyrene ned inden for 36 timer, efter vi har det positive svar. Og det hurtige svar på prøverne gør situationen lidt anspændt, fordi der ikke er meget tid at planlægge i, forklarer Lasse. Souschef i VeterinærØst, Lasse Holm. - Et andet meget afgørende forhold er igangsætningen af det epidemiologiske opsporingsar- > FOTOS: PIA RINDOM DVT

3 Beredskab Under ledelse af veterinær konsulent Jørgen Westergaard besøgte observatører fra Norge, Sverige og Grønland øvelsen i Aarup for med egne øjne se, hvordan det nationale beredskab i Danmark arbejder i forhold til afrikansk svinepest. Studieturen omfattede bl.a. også et besøg hos Fødevarestyrelsen centralt i Glostrup, hvor de deltog i et pressemøde og inspicerede det omfattende øvelsessekretariat. Hver gang lærer vi noget nyt»det er enormt vigtigt at holde sådanne øvelser. Jeg har været med til adskillige øvelser og nedslagninger i fjerkræbesætninger på grund af fugleinfluenza, og hver gang lærer vi noget nyt. Ved denne øvelse forestillede vi os, at selve aflivningen af svinene vil være en flaskehals i den samlede nedslagningsproces på den enkelte ejendom. Men slagterteamet fra Danish Crown i Horsens lod os forstå, at de kan aflive mange flere svin i timen (over det dobbelte), end vi havde estimeret. Flaskehalsen ville i onsdags være at få kadaverne væk fra aflivningspladsen og læsset på DAKA-bilerne, fortæller Peter Lybecker Larsen (tv.), der agerede indsatsleder under øvelsen på Fyn. - Vi må også erkende, at det tager længere tid for Beredskabsstyrelsen at få sat deres gear op, end de og vi er vant til. Det kan mærkes, at Styrelsen har været gennem flere sparerunder og hele tiden har nye værnepligtige, som skal læres op. bejdet. Vi skal hurtigst muligt finde ud af: Hvor er der kommet dyr fra, og hvor er der gået dyr hen? Vi går 3 uger tilbage i tiden. Der går mange dyr til udlandet, så det er et kæmpestort opsporingsarbejde, der skal sættes i gang. Dyrene skal først takseres Ingen dyr bliver slået ned, før de er takseret - og det blev de dagen før. - Branchen dvs. Seges stiller med en taksator, og det samme gør vi det er os, der betaler. Og så må landmanden også gerne have en taksator med til at bistå ham. Så der er tre taksatorer, og man bruger selvfølgelig listepriser til at vurdere, hvor meget grisene er værd. Men det er ikke alt, der fremgår af listerne fx hvis landmanden har nogle specielle avlslinjer. Derfor er det en forhandling, forklarer Lasse Holm. - Min holdning er, at man hellere må give lidt for meget end for lidt. Vi er afhængige af samarbejdet med branchen og fx dyrlæger, der melder, når der er en mistanke. Vores interesse er, at det fungerer, og det er i alles interesse, at ingen føler sig snydt. Hvem gør hvad? Imens endnu en container på ladet af en lastbil triller ind på gårdspladsen, forklarer Lasse Holm, at det er Beredskabsstyrelsen, der står med de fysiske faciliteter. - Der skal være en vaskeplads for DAKA-bilen. Den bliver vasket og desinficeret, når den kører herfra. Og folk, der har været inde i stalden både slagtere, dyrlæger og personale de skal i bad og skifte tøj, når de kommer ud. Og tøjet skal dampsteriliseres. Scenariet og opbuddet af mandskab sætter tanker i gang: Hvad sker der, hvis der er mange mistanker eller udbrud på én gang og dermed brug for dyrlæger til at rykke ud mange forskellige steder i landet inden for ganske få timer? - I sådan en situation kan vi trække på dyrlægerne fra Kød- > 18 DVT

4 Desinfektionsmidlet, der bruges til at desinficere personer og materiel, skal være mindst 5 grader varmt, ellers forlænges virkningstiden. For at sikre, at smitten ikke bæres videre ud af staldene, desinficeres alt fra inderst til yderst. DVT

5 Beredskab Droneoptagelser bruges i den efterfølgende evaluering af øvelsen. Bente Pedersen, der er en del af øvelsesledelsen, tropper op på lokaliteten lidt senere på dagen. Anne-Sofie Glavind:»Det er første gang, jeg deltager i sådan en øvelse, og læringskurven er derfor stejl. Det er nogle intense dage, men det har givet mig vigtige kompetencer inden for arbejdet med det veterinære beredskab og krisestyring. Især omkring de arbejdsopgaver, der foreligger ude på besætninger og slagterier, men også den planlægning og koordinering, der er nødvendig for at kunne agere hurtigt. Øvelsen har derfor givet mig en større fortrolighed med området og et stort vidensgrundlag, som jeg kan anvende fremadrettet, når jeg står i en virkelig beredskabssituation. kontrollen de vil jo sagtens kunne gå ind og være med til at overvåge, at aflivningen foregår dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Det gør de på slagteriet, og det er de dygtige til. Og bliver der»stand still«, går der ikke dyr ud af landet. Dvs. alle de dyrlæger, der nu står ude ved eksporterne og ser levende dyr gå ombord i bilerne det arbejde stopper, og så kan vi også bruge dem til opgaven. I en udbrudssituation vil vi derfor få frigjort nogle kompetencer, vi kan trække på, men det bliver et meget stort koordineringsarbejde at mobilisere folk. Det første led Næste spørgsmål er besætningsdyrlægen hvilken rolle har han eller hun? - De har den allervigtigste rolle, når det kommer til at opdage sygdommen. Første led er at få mistanke, og i den situation skal besætningsdyrlægen ringe til os, og så skal han/hun blive der, indtil vi kommer og udtager prøver. Ofte vil man bede besætningsdyrlægen om at udtage blodprøver og temperatur på dyrene. Jo før prøverne er taget, jo hurtigere kan vi få det undersøgt, fortæller Lasse Holm og understreger, at landmanden altid skal kontakte sin besætningsdyrlæge, hvis der er en mistanke. - Når vi får en mistanke ind, er det enten fra den praktiserende dyrlæge, fra et laboratorium eller fra et slagteri. Ved et udbrud skal Fødevarestyrelsen besøge alle besætninger både inden for overvågningszonen og bekæmpelseszonen og vurdere, om der er kliniske tegn på sygdom. - Selvdøde dyr indgår også i overvågningen. Landmanden skal udtage prøver og hurtigst muligt få dem sendt til undersøgelse. Det går så hurtigt med afrikansk svinepest, at det er i de døde dyr, vi finder smitte og derfor er det meget vigtigt at få overvåget eventuel smittestatus hos de døde dyr. Eksportstop med store konsekvenser At afrikansk svinepest er en sejlivet virus understreges af, at man har fundet vildsvinekadavere hvor der kun er tænder og knogler tilbage og som har ligget et år, og der er stadig aktivt virus i. - Det er jo også en af grundene til, at vi meget gerne vil have vildsvinene ud af Danmark, da de vil være reservoir for smitten. Kommer der et udbrud, bliver det selvfølgeligt dyrt. Eksporten går i stå, men vi kan bekæmpe det hurtigt, og vi kan hurtigt teste os fri. Det bliver meget vanskeligt, hvis vi har vildsvin, understeger Lasse Holm. - Et eksportstop betyder, at der i løbet af få dage kommer en stor ophobning af svin i staldene. Når de er uden for smittefare, kan de kun afsættes på hjemmemarkedet dvs. inden for EUs grænser men det bliver til lav pris, fordi markedet bliver oversvømmet. Allerede nu kan det mærkes på noteringen at Belgien kun kan sælge på hjemmemarkedet. De har inddæmmet sygdommen, men tredjelandseksporter er lukket. Og det samme vil ske for Danmark i tilfælde af et udbrud. Vigtig øvelse for alle parter Det er ikke første gang, at Lasse Holm er med i en beredskabs- 20 DVT

6 DAKA-containeren spules og desinficeres, inden den forlader ejendommen. øvelse han har været med adskillige gange, senest for 4 år siden. - Det første, der skete dengang, var, at hele vores mailsystem brød sammen. Vi kunne hverken sende eller modtage mails, og det blev erkendt, at vi blev nødt til at have fastnettelefoner og fax. Vi er faktisk temmelig sårbare på det felt, men bedre garderet denne gang, siger Lasse og hiver den kombinerede mobiltelefon og walkie-talkie op af bæltet og viser, hvordan den virker som en gammel Nokia-telefon med trykknapper. Vejr og vind kan også være en udfordring, fortæller Lasse. - Desinfektionsmidlet skal være mindst 5 grader varmt, ellers forlænges virkningstiden. Og det hjælper ikke at tilsætte frostvæske. Der er altid noget, som ikke er, som det plejer. - Vi er mange myndigheder og mennesker, der skal arbejde sammen og få alting til at falde i hak i en øvelse som denne. Vi er meget glade for alle dem, der deltager både branche, beredskab, politi og private. At en landmand lader os komme her, det er vi meget glade for. - Øvelsen betyder alt, for vi skal vide, hvor svaghederne er, og det skal vi lære i fredstid. Kun ved at gå helt tæt på virkeligheden, finder vi ud af, hvor svaghederne er. Læringspunkterne er yderst vigtige. Sammen med dyrlæge Anne-Sofie Glavind og tekniker Jesper Hansen (nummer to fra højre) gennemgår holdet af slagtere fra DC Horsens, hvad der skal ske inden i stalden. Store grise over 30 kg sendes ud i containeren, hvor de bliver aflivet med boltpistol og rygmarvsstøder af slagtere fra Danish Crown. Grise under 30 kg drives ud i særlige DAKA-containere og aflives med CO 2. DVT

7 Beredskab Øvelse øvelse øvelse Det gælder om at skabe opmærksomhed i alle led, fortæller to dyrlæger i beredskabsøvelsen FLYING PIGS centrale kommandoenhed. TEKST PIA RINDOM Hanne Christensen Sisse Berg Wulff»Der er for første gang konstateret udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. Udbruddet er sket i en produktionsbesætning i Tønder. Derudover er der en række mistanker i flere produktionsbesætninger rundt om i landet og på fire slagterier i hhv. Thisted, Randbøl, Blans og Ringsted. Fødevarestyrelsen er ude i besætningerne og på slagterierne og følger i øvrigt situationen nøje«. Det strømmer ind med beskeder på den netavis, som Fødevarestyrelsen havde oprettet under øvelsen. Og for at komme så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt, er der også oprettet en facebooklignende side, hvor der bliver stillet spørgsmål fra en enhver skuffe. Jeg havde også nogle spørgsmål med mig, da jeg mødtes med dyrlægerne Hanne Christensen og Sisse Berg Wulff. Selv om det er lidt hektisk den første mistanke er bekræftet, og det vælter ind med spørgsmål og opgaver, der skal håndteres har jeg fået lov til at opholde to nøglepersoner for en stund, inden de skal videre til deres bastioner i beredskabsøvelsen FLY- ING PIGS centrale kommandoenhed i henholdsvis øvelsesledelsen og kriseorganisationen. Hundredvis af timers planlægning Hanne Christensen er en af hovedkræfterne bag planlægningen af den veterinære beredskabsøvelse, der for hende har været et fuldtidsjob i de sidste par måneder. - Øvelsesledelsen begyndte allerede i maj måned med at kortlægge, hvad man gerne ville opnå med øvelsen både centralt i Dyresundhed og i de 3 lokale Veterinærenheder. Hanne Christensen forklarer, at øvelsen meget gerne skal bibringe viden til at optimere det veterinære beredskab på den lange bane, så Fødevarestyrelsen og eksterne aktører er klar, hvis Danmark skulle få et udbrud af sygdommen. - Derfor er der sat pejlemærker for, hvad man gerne vil med øvelsen, hvor vi også har kigget på andre øvelser og erfaringerne herfra. Nogle af målene denne gang er aktivering og drift af organisationens krisestyringsorganisation og informationshåndtering. Vi ved erfaringsmæssigt, at det altid er virkelig svært at få kommunikation effektivt rundt til alle. Hannes rolle er at få alle ender i øvelsen til at nå hinanden. Planlægge, hvem, der gør hvad, hvordan øvelsen startes op samt koordinere med eksterne samarbejdspartnere. Der er et helt arsenal af aktører, der skal inddrages, og en lang række tænkelige scenarier, der under øvelsen skal testes i virkeligheden, eller så tæt på, som det nu kan lade sig gøre. - Det er rigtigt godt, at øvelsen har så mange deltagere både fra Fødevarestyrelsen og fra en lang række eksterne virksomheder, organisationer og ikke mindst, at der er landmænd, der har stillet op og taget imod Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen, når vi er kommet med det helt store setup, som ville være nødvendigt at anvende, hvis en besætning skulle aflives. På den måde bliver øvelsen så virkelighedstro som muligt. Deltagerne skal blot»være sig selv«i en situation, hvor Danmark får mistanke om afrikansk svinepest og efterfølgende udbrud. Det er setup et i øvelsen, siger Hanne Christensen og understreger, at øvelsen er med til at understøtte tilliden til den danske veterinære status. De vigtige mistanker Vi snakker videre om setup et, og hvordan mistanker om afrikansk svinepest sætter det veterinære beredskab i gang.. Jeg spørger ind til besætningsdyrlægens rolle om hvad han må og skal i en situation, hvor der er opstået en mistanke. - Typisk vil det være besætningsdyrlægen, der bærer mistanken ind til os, og han får at vide, at han/hun skal blive i besætningen, og derfor forventer vi, at han/hun er der, når veterinærenheden kommer inden for et par timer, siger Sisse Berg Wulff, der har beredskabet tæt inde på livet hver dag som en del af et team på 12, der arbejder med anmeldepligtige sygdomme. - Udover at tage prøver laver vi en spørgeskemaundersøgelse en epidemiologisk undersøgelse, hvor vi interviewer landmanden. Og vi vil gerne have, at besætningsdyrlægen er der. Der kan være nogle spørgsmål, han kan supplere landmanden med måske er landmanden så rystet, at han kan have svært ved at huske alle detaljer, og her er besætningsdyrlægens viden vigtig, siger Sisse Berg Wulff, og Hanne supplerer: - Det er alle mulige spørgsmål der spørges virkelig vidt omkring fx til besøg af håndværkere og modtagelse af foder. Kort sagt til al aktivitet på ejendommen i et forsøg på at opspore, hvor smitten stammer fra. Øvelsen tvinger os til at tage beslutninger Sisse Berg Wulff pointerer, at den koreograferede masterplan har stor 22 DVT

8 betydning for, hvor godt det veterinære beredskab virker. - Det er super at få afprøvet alle planer og procedurer, og alt det, vi har tænkt, vi vil gøre, hvis der kommer et udbrud af afrikansk svinepest. Og det er så tæt på, vi kan komme, når vi får modspil fra erhvervet, Dyrlægeforeningen og hvem det må være i forhold til de beslutninger, vi skal tage. Det er vigtigt at få klarhed over, om det er de rigtige overvejelser, vi har gjort os. - Øvelsen tvinger os til at tage beslutninger omkring specielle problemstillinger, vi bliver konfronteret med. Men om det så er der, vi lander i en virkelig situation, er svært at sige. Det kommer an på den aktuelle situation, idet der ofte er et snævert fagligt eller politisk råderum, som kan ændre på beslutningerne, siger Sisse Berg Wulff. - Du stillede lige før et spørgsmål, som vi ikke har fået beskrevet, for det er umuligt at beskrive alle tænkelige scenarier i hele verden. Men det kan godt være, at man får peget på nogle områder, hvor man tænker, at det var virkeligt ærgerligt, at vi ikke havde tænkt over det. På den måde er det virkelig godt at få lov til at gennemprøve arbejdet fungerer det, og er det godt nok. Sisse Berg Wulff lægger også vægt på, at øvelsen er vigtig for erhvervet og brancheorganisationer. - Måske finder de ud af, at de ikke vil løbe en risiko ved et eller andet. Det giver også stof til eftertanke for os skulle vi have gjort noget andet? Der er også den nye situation, hvor vi er bekymret for at få vildsvin. Der er mange nye problemstillinger, der er dukket op, fordi afrikansk svinepest er kommet så tæt på lige pludselig. - Øvelsen er med til at skabe opmærksomhed i alle dele af erhvervet, så så mange som muligt tager de nødvendige forholdsregler. Øvelsen er med til at sætte fokus på risikoen for at introduceret afrikansk svinepest til Danmark, samt hvilke konsekvenser det vil have. Jo mere opmærksomhed, der kommer, jo bedre kan vi som myndighed forberede os, på at håndtere situationen. Under øvelsen blev der hver dag ført logbog og udarbejdet evalueringsrapporter. Det hele samles i en endelig evalueringsrapport. Spørgsmål og svar DVT spørger, og kontorchef Stig Mellergaard i Dyresundhed, Fødevarestyrelsen, svarer. Hvad gør man, hvis man opdager en mistanke? - Hvis en dyrlæge får mistanke om udbrud af en smitsom sygdom, bliver man i besætningen og kontakter Fødevarestyrelsen. Styrelsen vil så sende en embedsdyrlæge ud til besætningen og sammen med den praktiserende dyrlæge vurdere situationen og udtage prøver til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. Hvordan må man bevæge sig inden for beskyttelseszonerne og overvågningszonerne som besætningsdyrlæge? - Når man færdes inden for restriktionszoner, skal man sørge for at bevæge sig fra de besætninger med højest smittebeskyttelsesniveau og nedad. Afhængigt af sygdom og sygdomssituationen kunne det komme på tale med 1-1 kørsel, dvs. besøge én besætning, køre hjem, tage bad, skifte tøj og evt. vaske bilen og eventuelt efterfulgt af timers karantæne. Det er noget, der vil blive taget stilling til afhængigt af situationen. Kan besætningsdyrlægekontakt/ besøg ved et udbrud lede til, at en besætning bliver en kontaktbesætning? - Der er risiko for, at dyrlægers besøg i andre besætninger kan føre til, at disse bliver kontaktbesætninger, hvis dyrlægen tidligere på sin rute har besøgt en besætning, hvor der evt. opstår en mistanke. Der er eksempler på, at dyrlæger har bragt smitte rundt bl.a. ved afrikansk svinepest i Rumænien og ved klassisk svinepest i Tyskland. Hvad må man, hvis man har været i kontakt med en smittet besætning eller en kontaktbesætning? Er det Fødevarestyrelsen, der opsporer og informerer besætningsdyrlæger i pågældende besætninger? - Fødevarestyrelsen vil i forbindelse med den epidemiologiske udredning, der bliver gennemført ved mistanker og udbrud, søge at få klarlagt, hvem der har været i besætningen i den smittefarlige periode. Har dyrlægen været til stede, vil han selvfølgelig blive kontaktet. Som regel er det jo dyrlægen, der etablerer mistanken om udbrud af en smitsom sygdom - han vil derfor normalt være involveret fra start, da kaskaden ved mistanker ofte er, at landmanden ser nogle symptomer, som han beder dyrlægen om at vurdere. - En undtagelse er selvfølgelig mistanker på et slagteri, hvor Fødevarestyrelsen tager ud i oprindelsesbesætningen og undersøger dyrene. Her kunne dyrlægen have været tidligere på dagen, ikke fundet noget mistænkeligt og efterfølgende have besøgt andre besætninger, der så ved udbrud ville være kontaktbesætninger. Hvis dyrlægen har været i kontakt med en smittet besætning, vil han udover diverse hygiejniske tiltag kunne blive pålagt timers karantæne afhængigt af sygdommen. Hvad sker der, hvis en besætning konstateres som kontaktbesætning? - Kontaktbesætningen vil få et offentligt tilsyn, hvorved den lukkes for al færdsel og til- og fraførsel af dyr. Normalt vil man afvente resultatet af undersøgelserne af mistankebesætningen, før man skrider til prøvetagning i kontaktbesætningen. Findes der ikke sygdom i mistankebesætningen, ophæves det offentlige tilsyn på kontaktbesætningen automatisk. Hvis der er udbrud i mistankebesætningen, vil der blive udtaget prøver i kontaktbesætningen. Der kan alt afhængigt af den epidemiologiske vurdering være mulighed for at aflive en kontaktbesætning udelukkende baseret på kontakten, hvis der med stor sandsynlighed vurderes, at smitten er bragt videre, fx ved indkøb af grise inden for inkubationstiden. Hvis kontakten er etableret ved dyrlægebesøg, vil man højst sandsynligt gennemføre prøvetagning, inden man skrider til aflivning, da man må gå ud fra, at dyrlæger udviser et højt niveau af smittebeskyttelse ved bevægelse rundt mellem besætninger. DVT