Transkript

1

2

3

4

5

6

7 Tromsø Museums Aarshefter. IX. Tromsø. Trykt i Tromsøpostens trykkerived M. Astad. k* 1886.

8

9 I n d h o 1 "l. Side. J. Sparre Schneider: Undersøgelser af dyrelivet i de arktiske fjorde. III. Tromsøsundets Molluskfauna. (Fortsat fra aarshefte VIII) 1 Axel Hagemann: Polarcirkelen som Nordgrændsen for en Del Vertebraters Udbredelse i Norge 51 J Sparre Schneider: Nogle bemærkninger om en ny art af slægten Phyllodecta fra det arktiske Norge 66 Karl Pettersen: Kvartærtidens udviklingsbistorie efter det nordlige Norge 67 M. Foslie: Kritisk fortegnelse over Norges havsalger efter ældre botaniske arbeider indtil aar

10

11 Id., M. Danielssen Undersøgelser af dyrelivet i de arktiske fjorde. XII. Tronisøsundets Molluskfa-una. Af J. SPARRE SCHNEIDER. (Fortsat fra aarshefte VIII) Lunatia montagui, forb., G. 0. Sårs 1. c. p Loven 1. c. no Sårs, Beretning p Id., Bidrag p. 42. Foss. Dyrl. p c. p. 31. Udenfor Skatøren har jeg ftmdet et enkelt levende eksplr. (1. 8 mm.) blandt Lithothamnion og Delesseria paa c favnes dyb. Den tilhører den førnævnte lille koloni af boreale former, som gjør dette punkt særlig interessant, men om hvis eksistensforholde jeg paa undersøgelsernes nuværende standpunkt endnu ikke har kunnet opgjøre mig nogen begründet formening. Ifølge G. 0. Sårs naar den Hammerfest, selv har jeg kun fundet nogle stykker ved Bodø sammen med L. intermedia, hvilken sidste her omtrent er ved sin nordgrændse men dog opnaar fuld størrelse. At en befaring af den betydelige mod havet vendende strækning af Tromsø amt, hvis marine fauna hidtil er ganske ukjendt, i væsentligt mon vilde kaste lys over de boreale arters udbredelsesforholde, anser jeg for utvivlsomt ; men hidtil

12 Møller Fusilla? Id., Loven $ j. Sparre Schneider. er mine undersøgelserdesværre ikke naaede ud over den indre af denne led, en mangel som er bleven føleligved udarbeidelsen fortegnelse L. grønlandica^eck, G. 0, Sårs,1. c. p. 158, tab. 21, fig.15. M. 1. c. p. 80. Sårs,Beretning p c no Bidrag p. 42. Id., Foss. Dyrl. p. 46. (Gould)Danielssen 1. c. p. 31. Forekommer ligesaaalmindelig som Nat. clausa men næsten kun paa blød lerbund,eller ialfald hvor bundd sekket er lerblandet, og neppe ovenfor 10 f.,hvorimod den gaar ned til mindst 80 f.,men er da af ringerestørrelse. Hyppigst maaske i Ramfjordmundingen,ogsaa ganske talrigsøndenfor Lanæs og ved Skatøren, enkeltvis udenfor Juledagene og i Haukøbotn. Fra Kjosen har jeg medbragt talrige eksplr., hvoraf det største maaler 22 mm. Den opnaar imidlertid endnu betydeligeredimensjoner șaaledes er et i skalmundingen defekt ind. fra Tromsøsundet endnu 26 mm. langt og et gammelt slidt stykkefra Kvænangen er ligesaastort; de tør i ubeskadigetstand have maalt nær 30 mm. og er saaledes endnu større end de i glacialbankerneforekommende som M. Sårs opgiver til 24 mm. Individet fra Tromsø er ristnok dødt, men det har ellers et frisktudseende med bevaret epidermis. Store forandringersynes denne art ikke at være underkastet; variationerne indskrænker sig til skallens større eller mindre soliditet og det mere eller mindre uddragne spir. De nævnte store eksplr.er meget tykskallede,forholdsvis maaske endnu solidere end de store Nat. clausa-,det fra Kvænangen er kortspiret, det fra Tromsø langspiret,ligesom overhovedet individerne fra denne trakt. De fra Kjosenmedbragte eksplr.er atter gjennemgaaendemere fladtrykte og har alle spiretkorroderet șom almindeligter tilfældet med denne art; individerne fra Kvænangen forekommer mig at have det tyndesteskal,de fra Tromsøsundet at være de so-

13 Leche, Id.,Foss. 25 M. 12 Undersøgetser af dyreliveti de arktiske fjorde. 3 lideste,især de paa grunderevand og haardere bund forekommende, hvilket jo forøvrigter en almindeligkjendsgjerning. Vort eneste eksplr.fra Spitsbergener tyndskalletog høispiret Natica clausa ^rod. $ jsowb., G. 0. Sara, 1- c. p. 159, tab. 21, fig.12, a b, fig.13, tab. 12, fig.1, a c. Loven 1. c. no Sårs, Beretning p Id., Bidrag p. 42. Dyrl. p. 46. Danielssen 1. c. p. 31. Hafsmollusker no. 93 (ex parte?) Septentrionalis ('Beck)Møller 1. c. p. 80. a. forma typicag. 0. Sårs. Meget almindelig næsten overalt fra 5 favne,især [paa sandbund og lerblandet sand, sjelden paa ren lerbund, og saaledes mindes den hverken at være funden i Ramfjorden eller Haukøbotn. I Kjosen er den meget almindelig paa et rev, vistnok en gammel morænevold, i 10 f. dyb men neppe funden paa den bløde 1er;nøiagtigere opgaver herover kan jeg imidlertid ikke praestere. Det største eksplr.fra Tromsø, hvilket desuden er temmelig høispiret, er ikke længere end 20 mm., 2 stykker fra Kjosen er ikkefuldt saa lange men dog omfangsrigere, og N. clausa naar altsaa ikke her den udviklingsom L. grønlandica ; de største fossile er 32 mm. lange,leches største fra Kostin schar angives til 28 mm. Jeg har dog ikke seet større dimensjonerangivne for norske individer end den lor Tromsø-eksplranførte. h. v. elatior (Midd.)G. 0. Sårs. Ogsaa ved Tromsø forekommer en form af N. clausa meget almindeligi littoralzonen, oftestnedgravet i sandet under etene;den har de af Sårs for denne varietet angivnekjendemærker, men ellers forekommer allt overgange til den typiske form, saa den forekommer mig meget svagt begrændset. Ogsaa littoral findes eksplr.med brun epidermis,som ellers tilkommer den typiskeform og omvendt, og eksplr.tagne ved Vardø fra 10 f. er alle ligesaalysesom v. elatior.

14 30 Loven 5 Leche, M. Id.,Foss. M. G J. Sparre Schneider c. v. sonata (Midd.)Lèche. Ikke sjeldenmen fornemmeligkun i yngre individer, især paa skjælsand i 3 f. d. straks nordenfor Juledagene.Enkelte stykkerhar ogsaa et 3die lystspiralbaand mere eller mindre antydetmidt efter den første vinding Trichotropisoorealis ^rod. owb., G. 0. Sårs 1. c. p c. no Sårs, Beretning p Id.,Bidrag p. 38. Danielssen 1. c. p. 32. Atlantica (Beck) Møller 1. c. p. 85. Weinkauff,Catalog no a. forma typica. Særdeles Dyrl.p Hafsmollusker no. 87. Canaliculatus (Leach) almindelig, hvor bunddækket er 1er eller ialfald lerblandet șjelden paa ren og haardere bund, især mellem 15 favne, og intetsteds hyppigere end i Haukøbotn og Kjosen, hvor den maa regnes for en af de talrigstoptrædende gastropoder. Paa de større dyb ved jeg ikke at have fun«det den, Sårs angiver dog dybdegrændsen til 150 f. Mit største eksplr.,fra Kjosen,maaler nær 16 mm. b. v. acuminata (Jeffr.) G. 0. Sårs. Til denne varietet kan maaske henføres de eksplr.șom er noget smalere og tildels har 7 vindinger,men de peger sig neppe mærkbart ud mellem de almindeligtforekommen- eksplr.,saa jeg vel neppe har den rigtigeform for mig. Naar undtages 3 smaa mindre gode grønlandskestykker,er jeg kun i besiddelse af material fra trakten omkring Tromsø og fra Hammerø, og dette,skjøntrigeligt,frembyder ikke store formforskjelligheder T. conica /Æøller, 1. c, p, Sårs, 1. c. p. 163, tab. 13, fig.3. Sårs,Bidrag p. 38. Mørch, Prodromus no, Weinkauff,Catalogno Synes at være meget lokal og dertil meget sparsom, idet den kun er funden udenfor Skatøren mellem 30 f. blød lerbund,hvor jeg ialt har samlet omkring et dusin eksplr.,

15 Mørch, Danielssen Loven Danielssen M. Id., Rudis M. Grønlandica TTndersøgelser af dyreliveti de arktiske Corde. 5 de fleste levende, hvoraf dot største er 15 mm. langtmed en bredde af nær 10 mm. Vistnok sammesteds blev den ogsaa funden af Dr. Krause. Til de af Sårs anførte lokaliteter kan endvidere føies Langfjord i Syd-Varanger,hvor jeg paa c. 30 f. udenfor Kirkenæs tog etpar stykkeri Littorina littoreaj-, G. 0. Sårs, 1. c. p Loven 1. c. no Sårs, Beretning p. 180.? Id., Bidrag p c. p. 28. Træffes ialmindelighedmere enkeltvis,men hist og her vil man dog kunne samle et større antal individerșaaledes bemærket meget talrig paa sydspidsenaf Tromsøen samt ved Eamfjordnæs. I Kjosen har jeg ogsaafundet den ret almindelig. Den er talrigsti lavvandsmærket, gaar ikke saa høit op i fjærensoin de 2 følgende og erstattes her nord af disse, medens den i det sydligenorge er littoralbæltets talrigste gastropod. De største eksplr.fra Tromsø maaler 34 mm., men er dog endnu smaa og tyndskalledeved siden af de engelske, som jeg besidder af 40 mm. længde. Formen er variabel, men gjennemsnitlig forekommer Tromsø-eksplr.ne mig at være lidt mere kortspiredeend sædvanligt.nogen udpræget race danner de arktiske individer ikke,forekommer det mig, 111. L. rudis,/viaton, var. 1. c. p. 165, tab, 9, fig, 10, a b. c. p c. no grønlandica(møll.) G. 0. Sårs Møller 1. Sårs,Beretning p Prodromus no. 60. p. 44 (ex parte). (Don.)M. Sårs, Bidrag Foss, Dyrl.p. 45 (ex parte). 1. c, p. 28 (ex parte). Weinkaufl,Catalog no. 263 (ex parte), a. forma typica. Jeg har været i adskillig tvivl,angaaende hvilken form der rettest burde ansees for den typiske,da de eksplr., vi besidder fra de forskjellige lokaliteter, hver frembyder sine ejendowmeligheder. De danske fra Hirtshals er meget ma -

16 ß J. Sparre Schneider sive,har et forholdsvis kort spir og en stor sidste vinding, de er tem. ensfarvede,biegt gulagtigeog næsten glatte, og ser idetheletagetud til at leve i uroligtvand. Brakvandsformen tenebrosa, som maaske rettest bør opfattessom en egen art,besidder jeg kun i dværgvarietfcter fra Kjøbenhavn. Et større antal eksplr., som jeg ifjortog i Biskopshavn ved Bergen, danner en meget ensartet race. De er brungraa, af middels soliditet og med temmelig stærk spiralskulptur; farvevarieteter bemærkes neppe blandt de medbragte talrige stykker.denne form forekommer mig næsten at maatte gaa ind under v. grønlandica. Nogle stykker,som R. Bell har sendt fra S. Devon som L. rudis var., har farve og skulptur som de bergenskemen er gansketyndskallede ; det skal neppe være muligtat holde dem ud fra den nedenfor som farvevarietet 1 karakteriserede form af v. grønlandicașaaledes som den i masse kan samles ved Tromsø. Nogle stykkerfra Wight, ogsaa sendte af R. Bell,er meget tykskallede,bleggule og glatte med langt spir,adskilliglig de nedenfor omtalte typiskeamerikanske; maaske er dette at betragtesom hovedformen. Den amerikanske fra Connecticut udmærker sig ved soliditet, langt spir og stærkt konvekse vindinger med dyb sutur, skulptur og farve er som hos de jydskeindivider. Hvad Verkriizen derimod har sendt som rudis v. sulcata fra Massachusetts i 10 smaa eksplr.șkal neppe nogen kunne holde ud fra stærkt kjølede yngre individer af den almindeligeved Tromsø forekommende v. grønlandica, anatomiske L. sitchana Phil. kan jeg, saafremt ikke dyret udviser ejendommeligheder, ikke anse for andet end en form af rudis; man kan blandt de kraftigestærkt kjølede Vardø-individer af v. grønlandica finde frem eksplr., som skal være umuligt at holde ud fra sitchana* det Af det her anførte fremgaar paa den ene side, at L. rudis Mat. er overmaade polymorf,og paa den anden, at den af flere forskere endog som egen art udskilte v. grønlandica.

17 3 Undersøgelseraf dyreliret i de arktiske fforde. 7 i gründen ikke kan holdes indenfor synderligskarpegrændser. Naar jeg da efter dette betragterden i Tromsø littoralbelte i uhyre masser forekommende L. rudis,faar jeg sige, at den indeslutter elementer baade af den ene og den anden af denne arts benævnte og ubenævnte udviklingsformer. Tromsø-individerne har dog en aldeles bestemt og i gründen meget ensartet type: temmelig tyndskalletmed jevnt konvekse vindinger og høit spir; skulpturener ubestandig,farven saare vekslende. Jeg henfører den som plenum til v, grønlandica, efterdi de i vor besiddelse værende Møllerske type-eksplr. til fuldkommemhed stemmer med Tromsøsundets nedenfor anførte varieteter 2, 4 og 5. Den typiskerudis forekommer efter min opfatningikke indenfor vor arktiske region. b. v. grønlandica(møller)g. 0. Sårs. Denne og følgende art erstatter i de arktiske egne den sydpaa saa talrigel. littorea, kun optræderde i endnu langt større mængde. L. v. grønlandicasidder fornemmeligi flomaalet i fordybningerpaa stene eller den faste klippe, sparsommere kryberden paa tangen sammen med følgende. Arten opnaar i Tromsøsundet kun ringedimensjoner, ikke funden over 15 mm. lang,medens jeg paa Andenæs i Vesteraalen har taget individer op til 22 mm., med en skalmunding af 13 mm. høide. Næsten ligesaakraftigtudviklethar saavel G. 0. Sårs som forf. taget den paa Vardø. Farveforandringerne kan grupperes saaledes. 1. Unicolor fusca vel violaceo-fusca. 2. Unicolor rufo-brunnea vel coccinea. 3. Unicolor alba,rarius pallideflava. 4. Fusca albo-tesselata. 5. Nigra vel fusca,fasciis1 albis,citrinis vel coccineis. Af disse forekommer 1, 4 og 5 almindeligt,de øvrige varieteter er mindre væsentlige ; enkelte afdem er udmærket smukke, navnligeksplrḅlandt varieteterne 4 og 5. Skulpturen er som før flævnt vekslende. Den beståa* i

18 8 J Sparre Schneider. mere eller mindre stærkt fremtrædende spiralkjøle, der snart er faa og grove, snart meget tætte og fine,men hyppigtsvinder dog ethvert spor af disse spiralkjøle. Disse for detubevæbnede øie tilsyneladendeglatteeksplr.viser dog under loupen næsten ganske den samme elegantesmaabølgede eller rettere netridsede (retikulerede)spiralstribning, der er saa karakteristisk for L. dbtusata v. palliatakun langtstærkere udviklet. Ogsaa de med spiralkjøleforsynede eksplr.viser den samme skulpturmellem de ophøiedebaand, hvilket forhold har undgaaet andre forskeres opmærksomhed, som det synes; (r. 0. Sårs bemærker endog udtrykkelig, at L. rudis mangler en saadan stribning. Med dette behøver man dog aldrigat forveksle eller sammenblande disse 2 arter,saaledes som Mørch, besynderligtnok, har gjort,hvilken forvirring ogsaa er indkommen i Weinkauffs katalog;grønlandicamøll. og palliatasay.(arctica Møll.) har intet med hinanden at gjøre. Den første er en form af rudis,den anden en noget mere forandret obtusata, og disse 2 vil vel ingen vove at forene,som endnu agterat opretholdeartsbegrebet. Allerede faa dage effcermin ankomst til Tromsø for over 8 aar siden begyndte jeg at indsamle Littoriner med stor forkjærlighed og har atter til denne anledningi høst baaret hjem et rigeligtmateriale;blandt disse tusinder af individer har jeg vel endnu ikke fundet frem et eneste eksplr.,naar det ikke har været slidt eller defekt, angaaende hvilket jeg har følt mig usikker, og den samme opfatningvilde visselig enhver faa,der havde anledningtil selv at samle og iagttage disse dyr. Nu afdøde Dr. Paulsen gik ogsaa straks over til min anskuelse efterat have modtaget et større antal friske eksplr.fra Tromsø; hidtil havde disse 2 arter ogsaa'hos ham liggetsammenblandede, hvad en fra ham modtaget sending ogsaa udviser. Det liggernær at antage, at saa beslægtedeformer

19 Understfgelser af dyrelivet i de arktiske ïjorde. 9 maatte hybridisere, men hidtil har jeg forgjævesspeidetefter hybrider. Blandt palliatav. elatior findes vistnok ofte eksplr. șom ved et flygtigt paasyn lignerrudis i sin almindeligehabitus; i detaillerne forsviuder imidlertid ligheden. Man kunde blandt den norsk-arktiske regionsgrønlandica tormer udskille flere lokalracerșom jeg imidlertid skal afholde mig fra at give særskilte benævnelser,da der indenfor gruppen allerede er altfor mange navne. Tromsø-formen er liden og tyndskalletog udmærker sig ved elegantefarver og skulptursamt høit spir. Eksemplarerne fra Vardø og Andenæs viser en indbyrdes noget forskjellig habitus men er begge usædvanlig kraftigt udviklede,ret tykskallede og har gjennemgaaende et tarveligere udseende ; de fra Vardø er grovt skulpterede. Fra Store Fuglø, der liggerved indløbet til Lyngenfjord under 70 14' n. b.,medbragte jeg talrigeeksplr ạf en form, som er ret ejendommelig. Den er meget tyndskallet,næsten ganske glat med dyb sutur og stærkt konvekse vindinger; farven er ensartet blaagraa. De levede her i sprækkergjemt bag strandens vældigeklippeblokke,da det aabne polarhavs raseri ikke tillader dem at opholdesig frit paa klipperne. Deres tyndskallethed synes foraarsaget,ved at skallerne rulles og slides af den stadigebrænding, modsat den almindeligeregel, at de paa aabne kysterlevende mollusker altid faar et mere massivt skal end de i roligteller dybere vand levende. Der lod sig visseligpaavise endnu mange lokalracer, men jeg besidder desværre intet materiale fra andre punkter. Foruden de omtalte grønlandskeog nogle stykkerfra Island,der ligner disse,ejervort museum fra det egentlige polarhavkun 10 eksplr, som af prof Ṇathorst er tagne ved Fæstningskammen" i nærheden af Green Harbour paa Spitsbergen. De har temmelig lavt spir,ganskestærke spiral-

20 Tenebrosa M. 10 J. Sparre Schneider kjøle,er ensfarvet gulgraa og noget massivere end Tromsøtraktens former; i sin almindeligehabitus lignerde kanske mesfc den ved Vardø levende form L. obtusata J-.,v. palliata(say)g. 0. Sårs 1. c.p. 165, tab. 9, fig.9, a b.,tab. 21, fig. 19 " 20. Limata Loven, 1. c. no Littoralis v. limata,m. Sårs,Bidrag p. 44. (Mont.) M. Sårs, Beretning p Arctica Møller 1. c. n. 82. Sårs,Beretning p Littoralis (L.)Danielssen 1. c. p. 28. Weinkauff,Catalog no. 261 (ex. parte). Grønlandica v. lævior Mørch, Prodromus no. 61. a. forma typica. Ved Tromsø har jegikke kunnet paavise et eneste eksplr. af hovedformen ; thi selv om der findes et eller andet individ, der mangler den karakteristiske skulptur șaa røber det sig dog som palliataved det fremtrukne spirog den hele habitus forøvrigt Ịf. G. 0. Sårs gaar dog den typiskeform til Hammerfest, og endnu ved Vardø har jeg blandt de ægte palliatataget 6 stykker,som ved det indtryktespirog den glatteoverflade umiskjendeligtforraader sig som obtusata, uden dog at besidde dennes typiskeudseende. Disse eksplr. fra Vardø har voldt mig meget hovedbrud og ligetil det sidste opretholdtmin tro paa disse 2 former som distinkte arter, hvilken anskuelse jeg imidlertid nu tilslut efter langvarig overveielse alligevelfragaar. b. v. palliata(say)g. 0. Sårs. I selskab med L. rudis overalt i største mængde, men som ovenfor berørt,hovedsagelignede mod lavvandsmærket krybende paa Uncus,enkeltvis dog næsten op til flomaalet. a. a. forma typicag. 0. Sårs. b. b. v. élatior G. 0. Sårs. Begge former forekommer om hinanden med de jevneste overgange, pletviskan dog den ene eller anden være fremherskende, De største eksplr., som jeg især har samlet paa

21 14 Undersøgelser af dyreliveti de arktiske fjorde \\ Tromsøens sydpynt,maaler 16 mm.,;men kun sjelden opnaar den saadanne dimensjoner;gjennemsnitsstørrelsen for udvoksede individer er 12 mm. c. v. monstr. coarctata G. 0. Sårs. Denne monstrøst udviklede form forekommer ikke saa 6jelden;af mellemformer besidder jeg en stor serie i alle nedenfor karakteriserede farvenuancer og udvisande alle overgange til den typiskeform. Et eksplr.fra Vardø maaler 19 mm. d. v, angulatam. Sårs. Denne høist ejendommeligekjøledevarietet,som M. Sårs ogsaa omtaler fra Tromsø, forekommer mig at være den interessan af obtusatà's arktiske udviklingsformerșom vel fortjenerat erholde en særskilt benævnelse. Ved Tromsø har det ikke lykkesmig at finde mere end 4 ganske vel udprægede eksplr.,men af et antal individer,som en for museet meget interesseret fiskerguti høst medbragte fra Lyngø ude ved havet i nordvest for Tromsø, tilhører næsten halvparten, mere eller mindre bizzart udviklet,denne udmærkede form. De øvrigefra samme lokalitet medbragte eksplr» viser baade tykskallede og tyndskalledeindividerțildels lignende typiskeobtusata, og frembyder overhovedet den mest brogede prøve, som jeg har seet fra nogen enkelt lokalitet. Yderst polymorf i henseende til den ydre form,varierer palïiata ogsaa, hvad farven angaar, snart sagt i det uendelige, og jeg tror neppe, at den typiskeobtusata, ialfald ved Norges kyster,frembyder de talrige og tildels meget vakre nuancer, som prydervor arktiske palliataṇedenfor har jegforsøgt at karakterisere nogle af de almindeligstefarvevarieteter. 1. Unicolor nigro-fuscavel violaceo-nigra. 2. Unicolor sordide flava vel læte citrina. 3. Rufa vel sordide flava,fusco-tesselata v.. reticulata. 4. Nigro-fusca,unicolor vel flavo-tesselata, fasçiis 1 3 "\- bis vei citrinis.

22 Danielssen Id.,Bidrag Loven Collin,1. Id.,Foss. 1 2 J. Sparre Schneider. 5, Pallide flava ștriisspiralibusviolaceis,vel violacea striis flavis et fuscis variegata. Af disse fortjenerisær no. 5 at frerahæves,i visse nuancer ubetingeten af vore vakreste mollusker. Den helt gule varietet er den sjeldneste,de øvrigeforekommer alle talrigt, i størst mængde maaske no. 3. Det er først efter en fornyetomhyggelig undersøgelse af vore faa i 1880 fra Bodø (67 )medbragte eksplr.,at jeg er kommen til en bestemt opfatning af palliate? s forhold som en arktisk udviklingsformaf obtusata. Modens der nemlig, som ovenfor berørt,ikke ved Tromsø lader sigpaavise en eneste typiskobtusata,viser de fra Bodø medbragte dels rene obtusata,dels former, som næsten ganske mangler spir,men har palliata'skulpturvel udvikl et; de er efter min opfatning fuldstændigintermediære og knytter begge former uløseligt sammen. Den lille prøve fra LyDgø har endyderligere bestyrket min overbevisning;jeg har dog stærkt følt savnet af et rigeligeremateriale fra andre lokaliteter udenfor Tromsø omegn. Fra Grønland haves til sammenligning 4 eksplr.sendte som grønlandicav. lævior; de 2 mindste viser skulpturenvel udpræget, de 2 større forekommer selv under loupen at være næsten ganske glattemen hører dog efter sin hele habitus til palliatav. elatior. Alle 4 er meget tyndskallede. Verkrüzen har sendt 4 stykkerfra New Hampshire, om hvilke han siger, at de er ham sendte som palliata,men han anser dem ikke derfor. De er smaa, tykskallede, matte ud en skulpturog ensfarvet rødbrune;jeg vil kalde dem smaa obtusata med antydning til spir șaaledes som f. eks. de ved Bodø forekommende Lacuna pallidulapa Posta, G. 0. Sarsl. c. p«168, tab. 21, fig.21, a b. 1. c. no M. Sårs,Beretning men 110, p p c, p. 28, Dyrl. p. c. p!65. Mon-

23

24 b. Striata Arctiça Id.,Bidrag Weinkauff, Friele Saxatilis M. 14 j- Sparre Schneider. mener G. 0. Sårs,at de baandede varieteter er ligesaaalm. som de ensfarvede i vor arktiske region,efter mit forresten temmelig sparsomme materiale at dømme udgjørde kun en mindre del,men dette forhold kan vel veksle efter lokaliterne. f 115. tab. 33, fig.8, a d. Jeffreysia globujaris jjeffr.,g. 0. Sårs 1. c. p. 347, Catalogno G. 0. Sårs fandt den i stor mængde mellem alger paa ganske grundtvand i Tromsø havn under Vøringens" besøg i 1877, medens den hidtil er undgaaet min opmærksomhed; Dr. Krause fandt ogsaa denne lillemollusk. Fra Kjosen har jeg medbragt et dødt eksplrạf en Hydremia, som Friele har henført til ulvce Penn.; denne art er tidligereikke funden nordenfor Lofoten, medens dens nære slægtningh. minuta Totten gaar ligetilvadsø if. G. 0. Sårs. Begge tør ved senere undersøgelsermaaske ogsaa kunne vindes for Tromsøsundets fauna Onoba aculeus pould, G. 0. Sårs 1. c. p. 172,tab. 9, fig.12, a Beretning p c. p. 82. Loven 1. c. no p. 45. Sårs, Møller (Adams) M. Sårs,Foss. Dyrl. p. 45 (ex parte). Danielssen 1. c. p. 28. (ex parte). 1. c. no. 225 Forekommer i stor mængde under stene i fjæren,undertiden dannende store kolonier paa hundreder af eksplr.;uagtet den vel findes paa de este punkter, erindrer jeg dog kun at have samlet den paa stranden straks søndenfor byen. Af og til gaar den nedenfor littoralbæltet, og jeg har saaledes fundet et ekspl ṗaa 1520 f. i Haukøbotn. De foreliggendetalrigeindivider frembyderet ganske ensartet udseende; kun 2 eksplr.udmærker sig ved en monstrøs ud vikling i længden med dybe suturer. Det største maaler hele 6V2 mm. og har 8 vindinger,men kan dog ikke være andet end en deformeret aculeus ; den almindeligestørrelse er ellers fra 34 mm. og vindingernes antal 6.

25 Id., Friele b. Weinkauff,Catalog Danielssen Friele Loven Bufilabrum M. PoriferaLoven G. Under søgelseraf dyrelivet i de arktiskefjorde striata Mont., af hvilken aculeus af mange forskere ku» ansees for en arktisk varietet,er af G. 0. Sårs funden ligetil Hammerfest og turde maaske ogsaa kunne paavises ved Tromsø. f 117. Alvania sp.? I sin Beretning"etc. omtaler M. Sårs fra Tromsø et eksplr. af en Kissoa,som karakteriseres saaledes: 5Vs vindinger, convekse,gittrede;mundingen 3/5af hele skallens længde". Dette har uden tvivl været en Alvania, maaske punctura Mont., der ogsaa er funden i Øxfjord Bissoa violacea Pesm., G. 0. Sårs 1. c. p. 180, tab. 10,fig.8,a (Leach)Loven 1. c. no Bidrag p. 45. Dyrl. p c. no. 189, teste M. Sårs. Bergens Moll. no. 215 Rufilabris Sårs,Beretning p (Aid.)M. Sårs, Foss. 1. c. p Udenfor Skatøren har jeg paa 2030 f. dyb fundet et enkelt dødt men taaleligvel vedligeholdteksplr. af denne hidtil ikke nordenfor Lofoten bemærkede art. Saavidt jeg kan forståa,var det vistnok rigtigstat beholde navnet violacea for den middelhavske form og benævne den nordiske v. rufilabrumleach, som man endog har villet anse artsforskj eiligfra hin;med mit ringe literaturkjendskab vil jeg dog ikke indlade mig nærmere paa spørgsmaal R. parva Pa Posta, Loven 1. c. no udredelsen af dette M. Sårs, Bidrag p. 45. M. Sårs,Foss. Dyrl p Danielssen 1. c. p no c. no Interrupta(Ad.) Collin 1. c. p. M. Sårs,Beretning p c. no Sårs 1. c. p. 180, tab. 10, fig. 9 " 10. a. forma typica(parva auet.). Forekommer ikke i vor arktiske region;almindeligved Bergen(Friele).

26 Danielssen 30 Weinkauff,Conch. Id.,Bidrag Loven Albella Id.,Foss. M. Collin Undersøgelseraf dyreliveti de arktiske fjordé. 16 b. v. interruptaad. Denne ved Norges nordligekyster overalt hyppige form har jeg ved Tromsø kun fundet i 3 exsplr.i Haukøbotn i c. 15 f. d.,men jeg tør velhidtil tildels have overseet den. Ogsaa Dr. Kranse har den i sin fortegnelse. De 2 af mine eksplrṭilhører den af G. 0. Sårs som v. bifasciata afbildede og beskrevne varietet, det 3die lignermere den almindeligeinterrupta șom jeg har den fra Grøtø i Stegen. dømme G. 0. Sårs fremfører vægtige grunde foråt bibeholde interrupta som selvstændigart; jeg savner kompetence til at selvstændigt i dette spørgsmaal og som har havt mine Rissoer til determination. følgerderfor Friele, 120 R. inconspicua^ld., G. 0. Sårs 1. c. p. 182,tab. 10,fig. 11, tab. 22, flg5 é 6'. -~ c. p. 71. Sårs,Foss. Dyrl. p no. 285 (ex parte). Friele 1. c. no d. Mittelmeeres, p M. (Lov.)Weinkauff,Catalog Hidtil kun bemærket sparsomt, men dens sjeldenheder vistnok mere tilsyneladende. Jeg har taget et dødt eksplr. paa 25 f. d. ved Skatøren,samt et ved Lanæs og 2 henimod Grindøen paa c f.,disse 3 levende. Ogsaa funden af Dr. Krause. Saavel R. abella Lov. som sarsii Lov. er af flereforskere bleven forenede med inconspicua]g. 0. Sårs hævder dem alle 3 som selvstændigearter, Friele skiller inconspicua og albella men opførersarsii som varietet under denne sidste Skenea planorbis^abr., G. 0. Sarsl. c, p Møller 1 c. p c. no Sårs, Beretning p p. 45. Dyrl.p c. p. 29. Som vistnok overalt i vor arktiske region er den ogsaa ved Tromsø meget almindeligi fjæren, især mellem grønne alger.

27 Id.,Bidrag Loven Danielssen Chemnitzia M. Gerithium Gerithium M Ünderarfgeiser ai:dyreirret i de arktiske fjorde Lovenélla (Gerithium)metula J-oyên,1. c. no G. 0. Sårs 1. c. p. 188, tab. 13, fig.5. Sårs, Bidrag p. 43. id.,foss. Dyrl. p emersonii (Adans.)Danielssen 1. c. p. 29. Forekommer kun meget sparsomt paa lerbund nedenfor 30 favne, og er fanden i noglefaa eksplr.udenfor Skatøren, i Finnæsdybet samt ved Ramfjordnæs. Det største eksplr. maaler 10 mm., if.g. 0. Sårs naar den op til 14 mm. Den er ogsaa bemærket af M. Sårs og Dr. Krause. f 123. Cerithiopsis costulata //Løller, l. c# p# Sårs 1. c. p. 189, tab. 13, fig.7. Mørch, Prodromus no. 80. Bidrag p. 43. G. arcticum elegantissimam. Sårs, 1. c. p. 30. Allerede M. Sårs omtaler den som forekommende ved Tromsø; min opmærksomhed er den hidtil undgaaet,men Dr. Krause fandt et enkelt dødt og mutileret eksplr.șandsynligvisudenfor Skatøren. G, 0. Sårs har ikke observeret den længere end til Hammerfest men antager det som givet, at denne vakre form ogsaa vil blive paavisti Finmarken. Denne antagelsekan forf. bekræfte, idet jeg udenfor Kirke* næs i Syd Varanger paa c. 50 f. d.,lerbund,opfisked et levende eksplr ị Den ligetil Øxfjordgaaende Aporrhais pes pelecanil. er funden flersteds i Tromsø amt, saaledes i Malangen,ved Lyngø og paa Vandø, men endnu ikke observeret indenfor det egentligetromsø-omraade ; efter hvad man i Kjosen berettede șkulde den ogsaa være funden der, hvilket vild3 være gangke paafaldende,da den ellers synes at holde sig til kysten Scalaria grønlandicaphmn., G. 0. Sårs,1. c. p. 194, tab. 10, fig.15, a b.,fig.16, tab. 23, fig.1. Møller 1. c. p c, no p. 44. Danielssen a. forma typicag. 0. Sårs. Sårs,Beretningp c. p. 28.

28 60 30 Friele 18 i. Sparre Schneider. Den typiskeform synes fornemmelig at forekomme, hvor bunden bestaar af grovere materiale men dog noget lerblandet, og er især funden talrigi byens nordre havn paa f. samt i lignendedybde udenfor Juledagene ; sjeldenfindès den paa ren blød lerbund, saaledes i Finnæsdybetpaa 50 f. De største eksplr.naar 30 mm., medens G. 0. Sårs ikke har taget dem over 21 mm.; gjennemsnitsstørrelsen for voksne eksplr.kan sættes omkring 25 mm. FraKjosen haves ogsaa etpar mindre eksplr. b. var. lovêni (M. Andrew) G. O Sårs. Ligesaa hypp ig som hovedformen, men næsten udelukkende paa lerbund; talrigsthar jeg taget den udenfor Skatøren paa 25 f. De største eksplr. opnaar en længde af 32 mm, og i vel udviklede individer er denne varietet maaske den arktiske zones vakreste mollusk. c. var. crcbricostata G. 0. Sårs. Denne varietetșom Sårs har fundet ved Vadsø, forekommer ikke udpræget ved Tromsø, men jeg besidder herfra nogle yngre eksplr.,hos hvilke antallet af costæ gaar op til 12 a 13, medens det normalt er 10; ribberne er dog ikke saa smale som hos den ægte crébricostata. Sc. grønlandica synes baacle hvad størrelse og talrighed angaar at opnaa sin høieste udviklingi Tromsøsundet; forøvrigtfattes mig sammenligningsmateriale, idet jeg fra andre lokaliteter kun besidder 2 stykker af den typiskeform fra Vardø; det vilde navnlighave interesseret mig at vide, om v. lovêni kun forekommer ved det arktiske Norges kyster. f 125. Parthenia eximia jjeffr.,g. 0. Sårs 1. c. p. 199, tab. 11, fig.3, tab. 22, fig. 13. v. elongata(verkrz.)g. 0. Sårs. 1. c. no Dr. Krause har fundet 3 døde eksplr. șom nærmest gaar ind under denne varietet,der først er observeret i Finmarken af Verkrüzen. f 126. P. spiralisjaoht., G. 0. Sårs 1. c. p. 200, tab.

29 Friele M. M. Friele 60 Undersøgelseraf dyreliveti de arktiske fjorde. 19 Id.. 11, fig.4. Loven 1. c. no M. Foss. Dyrl.p. 46. Sårs,Bidrag p c. no Heller ikke denne art har jeg selv observeret; af Dr. Krause blev et enkelt dødt eksplr.sammen med foregaaende udskilt af medbragte bundprøver. Nordligstfunden til Øxfjord af M. Sårs. f 127. Odoslomia unidentata /Iont.,G. 0. Sårs 1. c. p. 201, tab. 11. fig.68. Friole l. c. no Sårs, Foss. Dyrl. p. 46. Ligeledes kun funden i et enkelt dødt eksplr.af Dr. Krause, sandsynligvis udenfor Skatøren Auriculina insculptaj^.oht.,g. 0. Sarsl. c. p. 204, tab. 11, fig.11 " 12. Sårs,Foss. Dyrl. p Friele 1. c. no var. nobilis G. 0. Sårs. Paa en enkelt lokalitet udenfor Skatøren paa c. 30 f. d. lerbund synes denne art at være ret hyppig, idet jeg her har taget omkring 20 eksplr.,fordetmeste levende, medens vistnok en stor del under udvaskningen er falden gjennem mine noget grovmaskede sold. Dr. Krause fandt ogsaa nogle stykker. De foreliggendeksplr ṿarier noget med hensyn tilspirets læugde og den mikroskopiskestrieringsjevnhed, men bliver vel alle at henføre under v. nobilis Eulima stenostoma jteffr., G. 0. Sara 1. c. p. 211, tab. 11, fig c. no Denne særdeles vakre art forekommer almindelig paa lerbund i Finnæsdybet, 50 f., og noget mindre talrig udenfor Skatøren mellem 30 og 40 f.; fra andre lokaliteter kjender jeg den ikke, ligesom dens nordgrændseforøvrigter Tromsø ; Sårs har ikke fundet den nordligereen d ved Lofoten. Det største eksplr ṃaaler 9% mm, og de levende eksplr. har spidsen af spiretstærk rødfarvet,hvilket Sårs ikke har

30 b, Crispa c. Id.,Bidrag Leche, Friele Danielssen Id.,Kris M. JJÔ J. Sparre Schneider. optageti diagnosen,men som dog neppe er ejendommeligt for den ved Tromsø forekommende form. f 130. Homdlogyraatomus f hil., G. G. Sarsl. c, p. 215, tab. 22, fig.21, a 1. c. no nitidissimus (Adams.) M. Sårs,Foss. Dyrl.p Euomphalui Dr. Krause har sendt mig til paasyn et dødt men ganske vel vedligeholdteksplr. șom var udskilt af medbragte bundprøver. DeD er funden fra Vadsø til Kristianiafjorden, men hidtil kun sjeldenble ven observeret Admete viridulafa."r-,g. 0. Sarsl. c. p. 216,tab. 13, fig.1, a Beretning p fig.2. Fauna II p. 53. Loven 1. c. no p c. p. 32. Sårs, tianiafj ordens Mørch, Prodromus no. 84. Hafsmollusker no ,tab. I, fig.13 é 14. a. forma typicag. 0. Sårs. Møller 1. c. p. 88. Overalt almindelig fra c. 15 f. paa lerbund,eller hvor bunden ialfald er lerblandet,ligeledesmeget talrigi Kjosen. Jeg har ikke fundet større eksplr.end 16 mm, medens den if. Sårs bliver indtil 20 mm lang; af denne størrelse har vi imidlertid eksplr.fra Metis ve d St.Lawrence-bugten i Nord- Amerika, hvilke forøvrigti sin habitus ikke nævneværdigtafviger fra Tromsø-formen. b. var. undato-costata (Verkrz.)G. 0. Sårs. I blandt de c. 150 foreliggendeindivider tindes etpar yngre eksplr. șom kommer denne varietet temmelignær, medens andre danner etslags mellemformer. c. var. producta G. 0. Sårs. Det samme gjælderom denne varietetșom mere eller mindre udpræget forekommer blandt hovedformen. Forøvrigt varierer Å. viridula ganskemeget baade med hensyn tilskallens form,soliditet og skulpturen,hvilken hos de gamle udvoksede individer ofte indskrænker sig tilspiralfurer paa 6idste vinding,medens længderibberne kun sjeldenforsvinder den

31

32 Id.,Faunul. 11,tab. Mørch, M. Fusus Leche, 22 J. Sparre Schneider. vi har jo flereanalogetilfælde f. eks. med Poromya granulata og Lovenella metula Thesbia nana J-ovén.1. c. no. 79 (Tritonium). G. 0. Sårs 1. c. p. 221, tab. 16, fig2. Sårs,Bidrag p- 42 (Mangélia). Id.,Kristianiafjordens fauna,ii p. 52 (Co- lumbella). Danielssen Norman 1. c. p c. p. 35. Friele 1. c. no 306. Denne lillevakre mollusk er ikke sjeldenudenfor Skatøren paa lerbund i en dybde af c. 30 favne ; vistnok sammesteds blev den ogsaa funden af Krause. Det største eksplr., som er dødt og meget tykskallet, maaler 6 mm og har saaledes en usædvanlig størrelse. Den var tidligere ikke anmærket østenfor Hammerfest, men i 1882 fandt jeg et levende eksplr ụdenfor Kirkenæs i Syd-Varanger paa c. 50 f. d. lerbund Bela pyramidalis tr#m, G. 0. Sårs, 1. c. p. 222 tab. 16, fig.3 " 4. Loven 1. c. no. 86 (Tritonium). M. Sårs,Beretning p Danielssen 1. c. p. 35. Prodromus no. 90 (Pleurotoma). Hafsmollusker no. 109 Id.,Bidrag p. 41 (Mangelia). mol. Island no, 82. I, fig.17 (v.jenisseiensis). Defranciavahlii (Beck)Møller 1. c. p. 86. pleurotomarius Couth, teste Mørch. a. forma typicag. 0. Sårs. I selskab med v. semiplicata og med alle overgange til denne men noget sparsommere forekommer hovedformen overalt fra c. 15 favne og nedover, paa næsten alslags bund, sjeldendog paa blød 1er;jeg har saaledes taget et enkelt eksplr ị Haukøbotn. De fleste individer har den af Sårs anførte lyse kjødfarve,der ofte næsten gaar over i hvidt, men enkeltvis forekommer dog ogsaa mørkeviolette eksplr ạf den typiskeform. De største eksplrṃaaler 17 mm. v. semiplicatag. 0. Sårs. Yed iden af viohcea og harpulariav, rosea er dette en

33 Undersøgelser af dyreliveti de arktiske fjorde. «J3 af Tromsøsundets almin deligstebela-fovmer,som navnlig er talrigudenfor Juledagene i mørkviolette og ved Skatøren i lystkjødrødeeksplr.,idet farven afhænger af bundens beskaffenhed; de mørke tindes paa renere sandbund, de lyse,hvor materialet er lerblandet. Den varierer ikke ubetydeligti henseende til spiretslængde og længderibbernesudvikling;den hos hovedformen som oftest tydeligespiralstriering forsvinder ofte næsten aldeles hos varieteten,der vel nærmest falder sammen med den af Leche karakteriserede v. lævior fra Novaja Semlja. Fra Kjosen er medbragt 6 store eksplr.af v. semiplicata, hovedformen synes der ganske at mangle. De 4 fra Grønland foreliggendeeksplr. șom imidlertid er mindre vel vedligeholdte, synes lidet eller intet forskjellig fra de norske; de repræsenterer begge de ovenfor nævnte former. G. 0. Sårs omtaler,at han ved artens sydgrændser,bodø og Lofoten,kun har fundet varieteten;den form, som jeg i 10 eksplr ị 1880 medbragte fra Grøtø i Stegen(68 ),tagne paa sandbund i ganske ringe dyb, frembyder imidlertid et fra pyramidalis i de mig bekjendteformer saa afvigendeudseende, at jeg ikke vilde have næret den miudste betænkelighed ved at indordne dem som en ny art, saafremt Friele ikke havde bestemt dem for mig som typiskepyramidalis. Disse 10 eksplr., som alle er friske og hele, frembyder et meget ensartet ùdseende. Farven er rødviolet,spireter meget kort,næsten scalariformt som hos exarata, suturen dyb, tværribberne ligestærke paa allevindinger og næsten rette, spiralstrieringen vel udviklet,kort sagt, udseendet er saa ejendommeligt,at man neppe vilde komme til at tænke paa pyramidalis. Jeg har atter sendt disse eksplrṇed til Friele,da maaske fra en af siderne en misforstaaelse har fundet sted,men nærmere oplysningerer endnu ikke indløbne B, pingeliij3eck, G. 0, Sårs 1. c. p. 323,Ub. iß,

34 Weinkauff,Catalogno. 24 J» Sparre Schneider. fig.5 Møller 1. c. p Pleurotoma cancellata v. purpurea Mørch, Prodromus no. 92. Er fanden paa de fleste punkter i det egentligetromsøsund fra Grindøen til Skatøren men oftest kun enkeltvis og sjeldenovenfor 20 favnes d. ; den forekommer sammen med de øvrige arter men synes dog at foretrække Lithothamnion med røde alger paa noget lerblandet bund. Dette er en af de lettest kjendelige og skarpestafgrændsede Itefø-formerșaa det forundrer mig, at Mørch har kunnet mistydedenne art. De foreliggende55 eksplr.frembyder i formen kun ubetydeligevariationer,i det enkelte kan have spiretlidt mere fremdraget end andre. Skulpturener xiæsten ligesaakonstant, kun sjeldentforkommar individer, der har forsvindende tværfolder paa sidste vindinghenimod mundingen. Farven varierer fra mørkviolet til kjødrød;saadanne lyseeksplr.lignerved første øiekast lidt sarsii,men skilles let ved spiretsform og de tumide vindinger. Det største eksplr ṃaaler 15 mm. Fra Grønland besidder vi 3 eksplr., hvoraf imidlertid kun et er helt og friskt iamlet; de stemmer ganske vel med de norske. Hidtil var den kun fundet meget sparsomt ved Hasvik og Vadsø af G, 0. Sårs,men som man ser, synes den ret at have hjemme i Tromsøsundet, som er sydgrændsen,men tillige at være adskilliglokal i sin større udbredelseskreds B. sarsii /errii-l., Friele in lit. Cancellata, G. 0. Sårs 1. c. p. 224, tab. 23, fig.3. Ved sin indskrænkede forekomst efter min opfatningubetinget den mærkeligsteaf Tromsø-traktens talrigejbela-former, idet den nøiagtig synes at følgeb. pingelii;kun at den gaar op til 10 favne og mere synes at foretrække lerblandet sandbund. De bedste Endesteder er en fordybningmed henimod 20 f. ligesøndenfor Juledagene,mellem Lanæs og Grindøen (2030 f.) og i byens nordre havn,hvor den maa siges

35 Danielssen Angulosa G. Undersøgelser af dyrelivet i de arktiske fjorde. 25 at være tildels meget hyppig;jeg har vistnok ialt samlet etpar hundrede stykker. Tromsø er hidtil den eneste mig bekjendtelokalitet, mem udentvivl maa arten ogsaa være at finde andetsteds. Ret paafaldendeer det ogsaa, at den først i 1877 skulde blive paavisther, først i Mai af forfatteren og senere afnordhavsekspeditionenszoologer; de ældre samlere har uden tvivl sammenblandet den med aüdre arter; thi at den med sin talrighed ganske skulde have undgaaet deres bundskraber, er neppe rimeligt. Ogsaa B. sarsii er en af de gode" arter,som ikke lettelig skal sammenblandes med nærbeslægtede. I sin ydre habitus minder den noget om exarata, idet man ofte finder eksplr.,der har stærkere kjøl og tydeligereskalariformt spir end det afsars afbiidede,men adskiller sigstraks ved skulptur og farven,som paa friske eksplr ẹr vakkert lysrosenrød men hurtigtbleges til tarveligtkjødrødt. Saadanne friske eksplr.lignerda ved første øiekast harpulariav. rosea, dens stadigeledsager,men skilles ogsaa fra denne ved skulpturen. Det betydeligeantal foreliggendeindivider frembyder et saa gjennemgaaende ensartet udseende, at jeg ikke har fundet mig beføiet til at udskille varieteter ; man ;kundekanske skjelnemeil em en forma robustior og en /. attenuata, idet spiretkan veksle i længde, men forskjellenmellem dem er mindre end mellem harpularia og dens v. rosea. De største eksplr ȯpnaar en længde af 11 mm. Id.,Dyrelivet 138. B. cancellata /Æ-igh.,Friele in lit. Elegans Møller 1. c. p. 86. G. 0. Sårs,1. c. p 225, tab. 16, fig.15. paa vore havbanker, p. 29 (99) Loven 1. c. no jfig ḷg. Pingelii(Beck) 1. c. p. 34. p. 189, no. 9 Declivis 0. Sårs 1. cp. 224, tab. 16 fig. Jeffreys : Valorous"Expedition G. 0. Sars 1. c. p. 227, tab. M, Sars,Beretningp. 188,?*-

36 26 J. Sparre Schneider Scolaris v. ecarinata (G. 0. Sars) Schneider 1. c. p. 65. Scalaroides (G. 0. Sars) Schneider 1. c. p. 65. a. forma typicafriele. Den typiskeform, som kjendes paa det kortere spir og den mere tumide sidste vinding, synes at være meget sjelden; jeg har kun fundet 2 vakre eksplr.søndenfor Lanæs paa c. 30 f. dyb,lerblandet grus. 2 stykkererholdtes i Kvænangen i 1881, det største 17 mm langt. b. v. declivis Loven (elegansmøller). Forekommer ikke sjeldenpaa dybere vand (frac. 20 f.) paa lerblandet bund, de fleste eksplr ḥar jeg taget udenfor Skatøren paa 2530 f. d. Declivis fremstiller de gamle udvoksede eksplr. șom jeg besidder i en størrelse af op til 21 mm, cleganser de yngre mere tyndskalledeog med stærkere spiralskulptur forsynede individer. b. b. v. angulosag. 0. Sars. Denne smukke form, der udmærker sig ved sit lange spir, de kjøledevindingermed dyb sutur og faa længderibber, er sikkert kun et ungdomsstadium af v. declivis,med hvem den forekommer af og til. Jeg har i dette øieblik for mig 53 eksplr. șom paa det evidenteste viser sammenhængen mellem de her behandlede cancellata-iormer.jeg har ikke villet opstille nogen v, elegans, da den forekommer mig at afvigealtforubetydeligtfra declivis. Schneider 139. B. obliqvap. p. ars, 1. c. p. 226, tab. 16, fig c. p. 64. En meget ejendommeligog konstant form, som vistnok vil faa lov til at staa uantastet som en distinkt art. Den forekommer kun meget sparsomt sammen med sine slægtninge, saaledes haves 4 stykker fra Skatøren,elpar har jegfundet udenfor Juledagene og 1 i Haukøbotn ; Dr. Krause tog kun et enkelt dødt ind. Fra Kjosen er medbragt 7 eksplr,, bvoraidet største maaler 10 mm; de er tykskalledoogstærkt

37 Mørch, Weinkauff, Turriçula G. G. Undersøgelser af dyreliieti de arktiske fjorde. 27 korroderede om end tildels tagne levende, men dog sikkert at erkjende som obliqva. Til de af G. 0. Sårs nævnte lokaliteter kan endvidere nævnes Kvænangen, hvorfra jeg i 1881 medbragte 2 stykker B. cinerea /Bøller, 1. c. p Sårs 1. c. p. 227, tab. 23, fig.4. Catalogno Denne sjeldne art har Dr. Kranse fundet i 2 eksplr., hvoraf det større, som er mindre vel konserveret,raaalernær 20 mm, det mindre 15 mm. Fra Kjosen har jeg medbragt et yngre levende individ. Tidligerevar kun et enkelt stykke taget ved Vadsø af G. 0. Sårs. Visseligstaar den meget nær cancellata f. typica,men der er dog en ejendommelighed ved skulpturen,fint men stærkt indtryktespiralfurer, som efter Frieles opfatningberettiger den til at faa beholde sin selvstændigestilling, og herimod vil jeg uden et større materiale ingen indvendinggjøre. Det er vistnok hævet over enhver tvivl,at senere undersøgelser vil indføre ogsaa B. nöbilis Møller i Tromsøsundets fauna;jeg har fundet et yngre eksplrị Kjosen,ligesom den i Kvænangsfjordenvar ret hyppig Bt Scolaris Møller 1. c. p. 85. p. 229, tab. 16,fig.9 (v.ecarinata), tab. 23, fig.5 Prodromus no Sårs 1. c. (f.typica). (Mont.)v. Scolaris M. Sara, Bidrag p. 188 (ex parte). Weinkauff, Catalog no a. forma typicag. 0. Sårs. Hid har Friele ført 6 ved Skatøren fundue eksplr., hvoraf det største maaler 20 mm, men udtaler samtidig sin tvivl,om det maaske alligevelkun er rugulatamed uddragne spir. Det største af dem synes ved den næsten forsvindende kjølat danne eu overgangsform til v. ecarinata șom imidlertid endnu er mig fremmed in natura B. rugulata /Bøller" (fidetroschel),g. 0. Sårs 1. c. p. 230, tab. 23. fig6. Schneider 1. c. p. 65 (exparte)*

38 2g J. Sparre Schneider Turricuïa (Mont.)Lovén 1. c. no. 87 (e.p). Beretning p. 188 (e.p). Id.,Bidrag p. 41 (e.p.) M. Sars, Danielssen 1. c. p. 35 (e.p.). Weinkauff,Catalog no. 143 (e. p.).friele, Bergens Moll, no. 275 (e. p ). Lèche, Hafsmollusker no (e.p.?). Overalt paa passendelokaliteter,fra 15 f. og nedover, forekommer denne art hyppig, tildelsmeget talrigsom f.eks. udenfor Skatøren og øens sydspidse. Den haves ogsaa fra Kamfjord og Kjosen. Det stoie antal foreliggendeksplr.frembyderet meget ensartet udseende, hvad den ydre habitus angaar, om man end ved en nøiere prøvelse vil bemærke endel foranderlighed i skallens soliditet, spiretslængde og skulpturensudvikling. Dens slægtskab til scalararis og scalaroides er dog foruroligende nært, og nolilis staar heller ikke langt borte;jeg vil dog her afholde mig fra atindgaa paa nogen nøiere behandling af disse vanskeligeforhold, som vel snart fra en mere kompetent haand vil foreligge udtømmede behandlede B. assimilis p. p- P^bs. 1. c. p tab. 23, fig.8. Dette er en af de allervanskeligste former, som neppe erkj endes uden ved uncinernes form. Efter habitus og skulptur at home den ud fra rugulataer neppe muligt, og saaledes har et antal, der var udskilte som assimilis,alle ved undersøgelsenaf radula vist sig at tilhøre rugulata. Af et større antal,som Friele modtog til determination, lykkedes det ham kun at finde frem en eneste ægte assimilis,et yngre eksplr.șom forøvrigti skallens form og skulptur stemmer nøie med figurenhos Sars. Der tør vel endnu kunne findes frem nogle assimilis blandt det betydeligendnu uundersøgtemateriale af formentligerugulata,men jeg har endnu ikke vovet mig ikast med dette vidløftigearbeide. At bygningen af radula heller ikke indenfor denne slægt erpaalidelig,beviser den afsars som egen art opstillede angulosa, 4er sikkert kun er et yngre stadium af cancelhta v. føclivic,

39

40 30 M. M. Boseum Danielsen Friele Mørch, Id.,Bidrag Id., 30 J«Sparre Schneider um.) Sårs,Beretning p Id.,Foss. Dyrl. p c. no p c. p. 35. Friele (M. Sårs) Loven 1. c. no. 19. Turricula (Mont).Weinkauff,Catalog no. 143 (ex parte). Woodiana Møller 1. c. p. 86. a. forma typicag. 0. Sårs. Prodromus no. 88. Forekommer næsten overalt paa passende lokaliteter saavel paa ren sandbund som paa blød dyndet bund fra c. 3 favne; i Kjosen synes den ikke at være synderlighyppig. De største eksplr. opnaar en længde af omkring 12 mm. b. v. rosea (M. Sårs) Loven. Med alle overgange til hovedformen men mindre talrig end denne, kan heller ikke opfattessom nogen lokalrace,da den forekommer blandet med den typiskeform. 'B. harpulariaer under alle former let kjendelig og kan ikke forveksles med nogen af de øvrigefarvede arktiske JBelaarter ; naar undtages spirets vekslende længde og spiralstrieringensstørre eller mindre skarphed,forekommer denne art mig at være forholdsvis lidet variabel JB. trevelyanajurt., G. 0. Sårs 1. c. p. 235, tab. 16, fig Danielsen Sårs,Bidrag p c. p c. no Foss. Dyrl. p. Weinkauff, Catalog no. 147 (ex parte). 'Reticulata(Brown) M. Sårs,Beretning p. 187 (Tritonium). a. forma typica. Meget enkeltvis forekommer hist og her en form, der kommer temmelig nær den typisketrevelyanașaaledes som den foreliggerfra flere lokaliteterșaavel norden- som søndenfor Tromsø, de største eksplr.af c. 12 mm længde. Medens den typiskeform hovedsagelig synes at forekomme paa sandblandet bund i en forholdsvis ringe dybde, har jeg paa ren lerbund ned til 100 favne paa flere punkterfundet ret hyppig en varietetșom jeg vil benævne v. parva.

41 Schneider,Kvænangens Borealis Trevelyanav, G. Conoidea Kobelti Undersøgelser af dyreliveti de arktiske fjorde. 31 Denne varietet șom er mindre og mere tyndskallet end hovedarten,hvortil overgange haves, vil senere blive nærmere omhandlet af Friele,hvorfor jeg overhovedet,for ikke at foregriberesultaterne af hans mangeaarige møiefulde undersøgelser, over slægtenbela kim har gjortde allernødvendigste bemærkninger. V. parva er især funden talrigi Ramfjorden,mere enkeltvis i Haukøbotn, ved Juledageneog udenfor Skatøren. I Kjosen forekommer den ligeledesret almiddelig B. decussata Pouth.,Friele in lit. Viridula Møller, 1. c p Sårs,1. c. p. 235, tab. 16, fig.7 " Moll, p 65. teste G. 0. Sårs. 16, fig.14. (Reeve) v. ventricosa Mørch, Prodromus no. 97. Catalogno Verkriizen G. 0. Sårs,1. c. p. 236, tab. decussata (Couth.)Weinkauff, a. forma typicafriele (viridulag. 0. Sårs). Som denne art overhovedet er en af de vanskeligste inden gruppen, saaledes er den ogsaa en af de sparsomst forekommende, idet jeg alt i alt neppe har kunnet opdrive en 20 stykker. Opholdssted deler den med de øvrige arter og er funden paa de flestelokaliteter i det egentligetromsøsund. Fra Grønland foreligger 3 Møllerske typer, der har færre tværribber og synes mere tykskallede, men ganske godt med vore arktiske. b. v. finmarchicafriele in lit. ellers stemmer Under dette navn har Friele udskilt en form, som i etpar ekspl.er funden blandt hovedformen og ogsaa blev medbragt fra Kvænangen i et enkelt stykke. Den synes mig at komme temmelig nær trevelyanașom idetheletaget viser et intimt slægtskabtil decussata,uagtet de sikkert er artsforskjellige. c. v. conoidea G. 0. Sårs. Denne smukke og fine form, som jeg har fundet i et-