Analyserapport for 2006

Transkript

1 Analyserapport for 2006 Beskæftigelsesregion Midtjylland Januar 2007

2 Indhold Indledning 3 1. Anbefalinger til beskæftigelsesministeren Anbefalinger i forhold til beskæftigelsespolitiske mål for Anbefalinger i forhold til behovet for statslige rammeudbud i Anbefalinger i forhold til behovet for specialindsatser i Regionale udfordringer Status for ministerens mål Regionale udfordringer 7 3. Arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregion Midtjylland Arbejdsmarkedet i Befolkningen i Midtjylland Arbejdsstyrken Uddannelsesniveauet Beskæftigelsesfrekvensen Erhvervsstrukturen Ledigheden Målgrupperne for ministerens mål Forventningerne til 2007 og Befolkningsprognosen Udvikling i arbejdsstyrken Udvikling i beskæftigelsen Udvikling i ledigheden Resultater og effekter af indsatsen i Beskæftigelsesregion Midtjylland Ministerens mål Udbudssiden Efterspørgselssiden Brug af andre aktører 25

3 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd skal overvåge den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene og skal hvert år udarbejde en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene, udviklingen på arbejdsmarkedet og de fremtidige udfordringer. På baggrund heraf skal Rådet komme med anbefalinger til beskæftigelsesministeren om mål for indsatsen i det kommende år. Grundlaget for at udarbejde en analyserapport på nuværende tidspunkt er de tidligere midtjyske AF regioner og kommuners beskæftigelsespolitiske indsats i 2006 kombineret med viden om arbejdsmarkedet i den midtjyske region. På denne baggrund afgiver Rådet sine anbefalinger for 2008 til Beskæftigelsesministeren. Denne første analyserapport for den midtjyske region er anderledes, end de kommende årlige analyserapporter vil være. Fremover vil rapporten analysere på resultater og effekter af jobcentrenes indsats på det regionale arbejdsmarked i det forgangne år. Denne første rapport adskiller sig derfor, idet jobcentrene først igangsætter deres indsats fra 1. januar 2007 hermed vil det først være muligt at udarbejde en rigtig årlig analyserapport i januar Analyserapporten indeholder: 1: Anbefalinger til beskæftigelsesministeren 2: Regionale udfordringer 3: Arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregion Midtjylland 4: Resultater og effekter af indsatsen i Beskæftigelsesregion Midtjylland I tilknytning til rapporten er der et udførligt bilagsmateriale, som også kan tjene som nulpunktsanalyse eller som udgangspunkt for jobcentrene, idet der indgår 40 forskellige målinger fordelt på jobcentre - eller til nød i forhold til tidligere kommuner. 3

4 1. Anbefalinger til beskæftigelsesministeren 1.1 Anbefalinger i forhold til beskæftigelsespolitiske mål for 2008 Ministerens mål for 2007 fokuserer på at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for og med de rette kvalifikationer. Med den nuværende situation på arbejdsmarkedet er dette en særlig udfordring, da udbuddet af arbejdskraft på mange områder er for lavt og/eller mangler de rette kvalifikationer, ligesom der på en række fagområder er en egentlig mangel på arbejdskraft. Målene for 2007 er: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontanthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst ét år, og på de mål, der er for indsatsen i forbindelse med Ny chance til alle. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Udfordringerne i den midtjyske region understreger vigtigheden af også på længere sigt at fokusere på at sikre et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud med de rette kompetencer. Den umiddelbart mest effektive måde at øge beskæftigelsen på er at undgå længere ledighedsperioder blandt de ledige, der er i arbejdsstyrken. Prognoserne viser, at der også i 2008 vil være behov for at fokusere på at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det kan ske ved, at flere ledige fra de kommunale målgrupper bliver arbejdsmarkedsparate. Desuden er det Rådets vurdering, at det er af afgørende betydning for det nye beskæftigelsessystem, at målene og dermed planlægningsgrundlaget for de nye jobcentre er så stabilt som muligt i de første år af jobcentrenes levetid. Jobcentrene står i 2007 med en meget stor opgave. Som det fremgår af rapporten, eksisterer der en række beskæftigelsespolitiske udfordringer, der kræver en præcis og målrettet indsats. Der er forventning om et fortsat fald i ledigheden og en fortsat stigning i beskæftigelsen, hvorfor den nuværende situation vil blive skærpet. Derudover har jobcentrene en intern opgave i forhold til at implementere deres del af den nye struktur på beskæftigelsesområdet. Rådet anbefaler, at Beskæftigelsesministeren i 2008 fastholder de udmeldte mål for Anbefalinger i forhold til behovet for statslige rammeudbud i 2008 Regionerne har i 2006 igangsat et statsligt rammeudbud for ledige AC ere. Det forventes, at jobcentrene kan indgå de første delaftaler med andre aktører i april Det forventes, at der vil være ca ledighedsberørte personer, hvoraf ca personer vil blive udlagt til andre aktører i den midtjyske region 1. 1 Kilde: Udbudsmaterialet for AC-udbuddet (findes på 4

5 Rådet vurderer, at AC-udbuddet vil have en gavnlig effekt på nogle af de eksisterende og kommende beskæftigelsespolitiske udfordringer også i den midtjyske region. Regionerne vil følge indsatsen på området tæt og løbende indsamle erfaringer med rammeudbuddet til brug for evt. senere at anbefale yderligere statslige rammeudbud. Det er afgørende, at resultaterne af rammeudbuddet systematisk evalueres, så der etableres et grundigt vidensgrundlag, der kan danne udgangspunkt for Rådets anbefalinger om evt. at igangsætte yderligere statslige rammeudbud på et senere tidspunkt. Rådet anbefaler, at der ikke igangsættes nye statslige rammeudbud i Anbefalinger i forhold til behovet for specialindsatser i 2008 Der er pr. 1. januar 2007 etableret 4 landsdækkende specialenheder: En for ligestillingsindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland En for den etniske indsats i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland En for handicapindsatsen i Beskæftigelsesregion Syddanmark En for EURES-indsatsen i Beskæftigelsesregion Midtjylland. For alle 4 enheder gælder, at der er indgået kontrakter om varetagelse af indsatsen fra 1. januar 2007 til 31. december Enhederne bør have den fornødne tid til at igangsætte arbejdet med at opfylde kontrakternes forpligtelser. Rådet vurderer, at det er for tidligt at påpege justeringer i forhold til indsatsen, før den rigtig er igangsat. Rådet vurderer desuden, at de 4 indgåede kontrakter dels sikrer den nødvendige fokus på ministerens udmeldte mål. Og dels giver Regionerne mulighed for løbende at følge op på indsatsen, herunder evt. at aftale tilpasninger af indsatsen i dialog med det ansvarlige jobcenter. Det er Rådets vurdering, at der systematisk bør indsamles erfaringer med de 4 specialenheders arbejde, så Rådet har et bredt vidensgrundlag i forhold til evt. at anbefale etablering af specialenheder på andre områder. Rådet anbefaler at bibeholde de allerede etablerede specialenheder i deres nuværende form i Rådet anbefaler, at der ikke etableres yderligere specialenheder i

6 2. Regionale udfordringer Dette afsnit angiver de særlige udfordringer for den midtjyske region, som Rådet ønsker at fremhæve. For det første gives der en status for regionens udgangspunkt for at opfylde ministerens tre beskæftigelsespolitiske mål for de kommende år. For det andet fremhæves regionale udfordringer med betydning for de kommende års beskæftigelsesindsats. 2.1 Status for ministerens mål Som udgangspunkt bærer det nye beskæftigelsessystem en række resultater og effekter af den tidligere gennemførte beskæftigelsesindsats med ind i det nye system. I forhold til ministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske mål gælder, at ingen AF regioner eller kommuner direkte har arbejdet for at opfylde disse. Kommunerne og AF s indsats i det forgangne år har dog i høj grad været rettet mod at løfte de beskæftigelsespolitiske udfordringer, der ligger til grund for ministerens mål. Det er på baggrund af denne indsats, regionen har opgjort status i forhold til ministerens mål. Ministerens mål 1 Målet er, at jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Rådet har opstillet målet: antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes med 35% over 3 år dvs. nedbringes med (fra til ). De nyeste tal fra perioden 2. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 viser 2, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er nedbragt med i forhold til samme periode året før. Rådet har desuden opstillet delmålet, at jobcentrene skal have fokus på, at arbejdsmarkedsparate ledige med kvalifikationer inden for flaskehalsområder hurtigt kommer i arbejde. Rådet vil, at antallet af ledige inden for områder med mangelproblemer skal falde med 2/3 i løbet af de næste 3 år dvs. fra til De nyeste tal fra perioden uge til uge viser 3, at antallet af arbejdsmarkedsparate ledige inden for mangelområder er nedbragt i Midtjylland med i forhold til perioden fra uge til uge Ministerens mål 2 Målet er knyttet til indsatsen for Ny chance til alle, hvis målgruppe er ledige kontanthjælpsmodtagere, der gennem et år ikke har modtaget aktive tilbud. Målet er opdelt i tre underliggende mål. 2 Se Tabel 1, side 14 3 Se bilagsmaterialet, Tabel 15 6

7 For det første skal flere personer fra målgruppen i job eller ordinær uddannelse. Målet er, at 25% af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter 1. juli 2008 imod 12,2%, der var i job eller ordinær uddannelse i en tilsvarende periode før starten på Ny chance til alle 4. Seneste resultat på regionalt niveau: 13%. For det andet skal flere personer fra målgruppen kunne forsørge sig selv. Målet er, at målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15% af den to-årige periode imod 7,3%, der var selvforsørgelsesgraden før starten på Ny chance til alle 5. Seneste resultat på regionalt niveau: 7%. For det tredje skal flere være i gang målet er, at målgruppen skal være i aktivitet mindst 40% af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp - imod 11,0% før starten på Ny chance til alle 6. Seneste resultat på regionalt niveau: 12%. Ministerens mål 3 Mål 3 er, at jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Rådet har opstillet målet: antallet af fuldtidsledige unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes med 30% over 3 år dvs. med (fra til 8.854). De nyeste tal fra perioden 2. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 viser 7, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år er nedbragt i med 16,4% i forhold til samme periode året før. 2.2 Regionale udfordringer Arbejdsmarkedet i Midtjylland er kendetegnet ved en lav ledighed og en høj vækst i beskæftigelsen, hvilket er medvirkende til, at der i regionen er mange områder med mangel på arbejdskraft. På sigt forventes en positiv udvikling i befolkningen, mens arbejdsstyrken forventes at falde. Fremskrivningerne viser, at arbejdsstyrken ikke vil være tilstrækkelig til at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedet er meget forskelligt i de enkelte dele af regionen. Væksten i beskæftigelsen er især koncentreret til nogle områder, mens enkelte af yderområderne har oplevet et fald i antallet af arbejdspladser. De samme områder er også i højere grad påvirket af den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge, og af strukturelle ændringer i erhvervene. Flaskehalssituationen Den største udfordring i regionen både på kort og lang sigt er at sikre virksomhederne i alle dele af regionen den arbejdskraft, de efterspørger. Med faldende ledighed, stigende beskæftigelse og en 4 Se bilagsmaterialet, Tabel 17 5 Se bilagsmaterialet, Tabel 17 6 Se bilagsmaterialet, Tabel 17 7 Se bilagsmaterialet, Tabel 18 7

8 faldende arbejdsstyrke bliver det vanskeligere at tilgodese virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det medfører, at der i regionen kan opstå flaskehalse inden for flere erhvervsområder end i dag. I løbet af det seneste år er antallet af fagområder med flaskehalse steget markant. Rådets flaskehalsliste for 2007 indeholder 90 stillingsbetegnelser inden for 15 erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft af tværgående og strukturel karakter. Jobcentrenes indsats for at øge arbejdsstyrken får derfor afgørende betydning for regionens udvikling i de kommende år. Jobcentrene skal sikre, at så mange ledige som muligt bliver arbejdsmarkedsparate, så regionen får et effektivt udbud af arbejdskraft. Det er derfor helt afgørende, at der er en tæt og hyppig kontakt til alle ledige. Hvis det ikke er muligt at finde ledig arbejdskraft i Danmark, skal jobcentrene via EURES tilbyde formidling af relevant uddannet udenlandsk arbejdskraft. Der er derfor også behov for at få mulighederne for anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft belyst i det kommende år. Den demografiske udvikling På længere sigt er der stigende risiko for mangel på arbejdskraft og flaskehalse på grund af den demografiske udvikling, som medfører en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet og risiko for et fald i arbejdsstyrken. Udviklingen medfører især risiko for mangel på faglært arbejdskraft, da der forventes en stor aldersbetinget afgang af faglærte, som ikke opvejes af en tilsvarende tilgang blandt de unge. En større andel af de unge vælger i stigende grad en videregående uddannelse, hvor arbejdsudbuddet forventes at stige fremover. Udviklingen medfører derfor en særlig udfordring i at skabe vækst i tilgangen af faglærte til arbejdsmarkedet dels ved at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en faglært uddannelse og dels ved at få flere voksne, især blandt de kortuddannede, til at gennemføre en voksenerhvervsuddannelse. Inddragelse af flere på arbejdsmarkedet For at sikre et stort og effektivt arbejdsudbud skal jobcentrene have fokus på, at ledige, der står uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet, kommer ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal sikre, at de etniske grupper integreres på arbejdsmarkedet, og at arbejdsmarkedsparate ledige med handicap tilbydes job. Endvidere skal det sikres, at rekrutteringsopgaven løses uden fordomme om køn. Derudover bliver det stadig vigtigere at få flere af dem, der i dag står uden for arbejdsstyrken, ind på arbejdsmarkedet. Samtidigt bliver det centralt at gøre en særlig indsats for at bremse tilgangen til grupper uden for arbejdsstyrken, herunder modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og efterløn. Blandt de grupper, der i dag står uden for arbejdsstyrken, er der en markant overrepræsentation af kortuddannede. Det udgør en særlig problemstilling på længere sigt, da virksomhederne stiller stadig større krav til arbejdskraftens kvalifikationer. Udfordringen bliver her at undgå en situation, hvor stadig flere virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at der er stigende ledighed blandt de kortuddannede. 8

9 Omstilling af arbejdskraften pga. strukturelle ændringer Især i den vestlige og den midterste del af regionen er der mange arbejdspladser inden for erhverv, som forventes at blive påvirket af strukturelle ændringer på sigt. Det medfører muligheder for omstilling af produktionen, som kan medføre vækst på sigt. Men det kan også medføre nedlæggelser eller udflytninger af arbejdspladser, hvor omstillingen ikke lykkes. De strukturelle ændringer kræver i begge tilfælde en omstillingsparat arbejdskraft ligesom der kræves en indsats for at omstille arbejdskraften gennem opkvalificering eller omskoling, når det er nødvendigt. For at opnå disse krav påhviler der jobcentrene en stor vejledningsmæssig opgave. Udnyttelse af styrkepositioner Inden for regionen er der også meget store forskelle i specialiseringsmønstrene og erhvervsstrukturen. Forskellene kan med fordel udnyttes, så der gøres en indsats for at udnytte de styrkepositioner, der er opbygget i de enkelte områder i regionen. F.eks. vil det være en udfordring at koble andre erhverv og andre geografiske områder op på den udvikling, som sker i Århus-området inden for IT. Det er også en udfordring at få de mange højtuddannede i Århus-området ind i virksomheder og erhverv i de dele af regionen/virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte højtuddannede. I områder, hvor der er en stor industri, er det især vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen hjælper virksomhederne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og opkvalificere arbejdskraften i forbindelse med den omstillingsproces, mange virksomheder vil gennemgå i de kommende år p.g.a. den stigende internationalisering. Geografisk mobilitet En øget geografisk mobilitet vil kunne afhjælpe virksomhedernes behov for arbejdskraft. Udfordringen for jobcentrene bliver derfor at sikre, at de ledige er geografisk mobile. En pendlingsundersøgelse 8 viser, at hovedparten af de beskæftigede (ca. 7 ud af 10 personer) bor og arbejder i samme kommune, når man ser på pendlingen mellem de nye kommuner. 2 ud af 10 pendler til en nabokommune (dvs. er nærpendlere), mens kun 1 ud af 10 er fjernpendlere. Det betyder, at ud af i alt ca beskæftigede lønmodtagere i regionen, pendler til en nærkommune og til en fjernkommune. Behov for indsats på tværs af flere politikområder Dele af regionen bliver meget påvirket af den demografiske udvikling, da der sker strukturelle ændringer p.b.a. en erhvervsstruktur domineret af de traditionelle erhverv. Der bør derfor være fokus på en målrettet opkvalificering af hele arbejdsstyrken, blandt andet i et samarbejde om eksempelvis uddannelsesplanlægning med Vækstforum, der er det regionale forum for erhvervsfremme. Ud over en opkvalificeringsindsats vil der også være behov for en indsats, der går på tværs af flere politikområder for at fastholde og tiltrække flere borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og videnscentre mv. 8 Kilde: Specialkørsel fra IDA, 2002 tal. En nærmere beskrivelse af pendlingen i den midtjyske region kan findes i rapporten Undersøgelse af pendlingsmønstrene i den nye Region Midtjylland udarbejdet af Rambøll Management for AF-regionerne Århus, Viborg, Ringkøbing og Vejle i maj Rapporten kan findes på 9

10 3. Arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregion Midtjylland Dette afsnit giver en beskrivelse af kendetegn ved arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Først angives en status for udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked frem til 2006 og herefter forventningerne til den fremtidige udvikling. 3.1 Arbejdsmarkedet i Befolkningen i Midtjylland Pr. 1. januar 2006 udgjorde befolkningen i regionen personer, svarende til 22,5% af befolkningen i Danmark. 49,8% af befolkningen er mænd, mens andelen på landsplan er lidt lavere med 49,5%. Andelen af indvandrere og efterkommere er lidt lavere end på landsplan, idet 93,3% af den midtjyske befolkning er personer med dansk oprindelse, mens 91,5% af den samlede befolkning i Danmark er af dansk afstamning. Andelen af befolkningen med dansk oprindelse varierer fra 97% i Lemvig til 87,6% i Århus, der har en specielt stor andel af personer med anden etnisk baggrund. Der er relativt flest mænd i Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Skive kommuner, mens der er relativt flest kvinder i den østlige del af regionen i Århus og Odder og på Samsø Arbejdsstyrken I 2005 var der personer i arbejdsstyrken, svarende til 22,6% af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fra 1995 til 2005 er den midtjyske arbejdsstyrke øget med 0,2%, mens den samlede arbejdsstyrke i Danmark i samme periode er faldet med 1,3%. Inden for regionen er arbejdsstyrken faldet mere end 6,5% i Lemvig, Samsø, Struer og Norddjurs kommuner fra 1995 til I samme periode er der sket en fremgang i arbejdsstyrken på mere end 3,0% i Skanderborg, Odder, Århus, Horsens og Silkeborg. Af de personer i arbejdsstyrken er 50% mellem 30 og 49 år, mens 23% er under 30 år og de resterende 27% er over 50 år Uddannelsesniveauet Samlet set har 63,3% af arbejdsstyrken en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen er marginalt højere med 63,6% for landet som helhed. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er lavest i Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern, Lemvig, Skive, Struer og Norddjurs kommuner, mens den er højest i Favrskov, Odder, Skanderborg og Silkeborg, som alle ligger i nærheden af Århus Beskæftigelsesfrekvensen I Midtjylland er 73,6% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er marginalt højere end på landsplan, hvor 72,6% er i beskæftigelse. 10

11 3.1.5 Erhvervsstrukturen Pr. 1. januar 2005 var der arbejdspladser i Midtjylland, hvilket svarer til 22,6% af alle arbejdspladser på landsplan. De seneste ti år er antallet af arbejdspladser steget 6%, idet der er skabt nye arbejdspladser i regionen, mens der på landsplan er sket en lidt mindre fremgang på 5,1% i samme periode. Inden for regionen har Skanderborg, Favrskov, Hedensted og Århus kommuner haft mere end 10% vækst i antallet af arbejdspladser de seneste ti år, mens antallet er faldet med 4,8% eller mere i Lemvig, Samsø, Struer, Norddjurs og Odder. Samlet set udgør arbejdspladserne inden for de traditionelle erhverv, landbrug og industri 30% af alle arbejdspladser i regionen, hvilket er højere end for landet som helhed, hvor de traditionelle erhverv udgør 25% af alle arbejdspladser. Modsat er der relativt færre arbejdspladser inden for privat og offentlig service end på landsplan. Regionale forskelle Der er imidlertid store forskelle i erhvervsstrukturen. I Ringkøbing-Skjern, Skive, Lemvig, Ikast- Brande og Hedensted udgør de traditionelle erhverv mellem 40 og 50% af alle arbejdspladser, mens den private servicesektor udgør 44% af alle arbejdspladser i Århus. Som en følge heraf har regionen styrkepositioner inden for forskellige erhverv i de forskellige dele af regionen. I Århus ligger styrkepositionen inden for de mere videnstunge erhverv som IT, forskning og udvikling og konsulentvirksomhed. I Vestjylland ligger styrkepositionen derimod inden for de faglærte erhverv, og særligt i Ringkøbing-Skjern Kommune er der en styrkeposition inden for jern og metal Ledigheden Samlet set er der i 3. kvartal ledige 9 i regionen. Antallet af ledige er faldet med personer siden 3. kvartal et fald på 26,8%. Til sammenligning er ledigheden i hele landet faldet med 22,1% det seneste år. Den positive udvikling i ledigheden betyder, at ledigheden er faldet fra 5,9% i 3. kvartal 2005 til 4,4% i 3. kvartal 2006, et fald på 1,5%-point. For landet som helhed er ledigheden i samme periode faldet med 1,4%-point til 4,6% i 3. kvartal Mens ledigheden for mænd er på 3,2%, er kvindernes højere med 5,6%. Ledighedsfaldet det seneste år er imidlertid større for kvinderne end for mændene. Mens ledigheden for mændene ligger under landsgennemsnittet, ligger kvindernes ledighed nu på niveau med landsgennemsnittet. Inden for regionen varierer ledigheden fra 2,7% i Hedensted til 6,2% i Århus. Ledigheden er højest i den østlige del af regionen i Århus, Samsø, Norddjurs og Syddjurs kommuner, mens ledigheden inden for det seneste år er faldet mest i Samsø, Randers, Ikast-Brande og Horsens kommuner. 9 Der er her tale om nettoledighed, idet ledige i aktivering ikke er medregnet. Se bilagsmaterialet, Tabel 8 11

12 Forskelle mellem a-kasser I september 2006 var ledigheden lavest for sygeplejersker, hvor kun 0,5% af alle forsikrede var ledige. Ledigheden var også lav inden for Bygge- og anlægsbranchen med en ledighed på 0,6% inden for Blik og Rør, 0,8% inden for El-faget og 1,0% inden for Malerfaget. Endelig var ledigheden også lav inden for Jern og metal, hvor ledigheden for Metalarbejderne var på 1,9%. Modsat var ledigheden i september 2006 højest inden for Magistrenes a-kasse, hvor 8,2% af de forsikrede var ledige. Herefter følger a-kassen Journalistik, kommunikation og sprog med en ledighed på 7,3%, Teknikerne på 5,3%, Kristelig a-kasse på 5,2% og HK på 4,8% Målgrupperne for ministerens mål Arbejdskraftreserven Den seneste opgørelse 10 viser, at der er ledighedsberørte i regionen. Heraf har ledige mere end tre måneders sammenhængende ledighed, og de indgår derfor i regionens arbejdskraftreserve 11. Regionen har således en betydelig arbejdskraftreserve på 45,3% af alle ledige. Arbejdskraftreserven er relativt højest i Århus, Norddjurs og Syddjurs kommuner, mens den er relativt lavest i Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Skive og Hedensted. Passive kontant- og starthjælpsmodtagere Medio 2006 var der i regionen kontant- og starthjælpsmodtagere, der havde været passive i mere end et år 12. De passive kontant- og starthjælpsmodtagere tilhører målgruppen for Ny chance til alle. Antallet af personer i målgruppen for Ny chance til alle varierer meget inden for regionen. Mens der i Århus Kommune er personer i målgruppen, svarende til 42,6%, er der i hver af kommunerne Samsø, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Favrskov, Odder og Skanderborg under 100 personer i målgruppen. Unge Den seneste opgørelse 13 viser, at der er ledighedsberørte dagpengemodtagere mellem 18 og 29 år, svarende til fuldtidsledige. Tilsvarende er der ledighedsberørte kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere mellem 18 og 29 år, svarende til fuldtidsledige. Samlet set er der således ledighedsberørte unge, svarende til fuldtidsledige i regionen. Antallet af ledige unge er faldet siden samme periode året før - antallet af fuldtidsledige dagpengemodtagere med 20,7% og antallet af fuldtidsledige kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere med 13,9%. 10 Opgørelsen er lavet for perioden fra 2. kvartal 2005 til 1. kvartal Arbejdskraftreserven defineres som antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed 12 Passive kontant- og starthjælpsmodtagere defineres som personer, som har modtaget offentlig forsørgelse, og som ikke har deltaget i aktiveringstilbud 13 Opgørelsen er lavet for perioden fra 2. kvartal 2005 til 1. kvartal

13 Inden for regionen er antallet af ledige unge markant højest i Århus Kommune. Herefter følger kommunerne Randers, Herning, Viborg, Silkeborg og Horsens, mens antallet er lavest i Samsø og Lemvig kommuner. 3.2 Forventningerne til 2007 og Befolkningsprognosen Frem til 2008 forventes en befolkningstilvækst på personer i Midtjylland. Frem til 2010 forventes en samlet befolkningstilvækst i regionen på personer. Væksten forventes således at være på 1,79%. På landsplan forventes væksten i perioden fra 2006 til 2010 at ligge på et lidt lavere niveau på 0,95%. Inden for regionen forventes den største befolkningstilvækst i Horsens, Favrskov, Odder, Silkeborg og Skanderborg i den østlige del af regionen. Modsat forventes det, at kommunerne Lemvig, Struer, Skive og Ringkøbing-Skjern i den vestlige del af regionen og Samsø vil opleve en tilbagegang i befolkningen Udvikling i arbejdsstyrken Trods den positive befolkningsprognose forventes arbejdsstyrken at falde i de kommende år som følge af demografiske ændringer i regionen. Fra 2005 til 2015 forventes arbejdsstyrken i regionen at falde med personer, svarende til 1,2%. På landsplan forventes arbejdsstyrken at falde med 2,3%. Den største tilbagegang i arbejdsstyrken forventes i Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer kommuner i den vestlige del af regionen samt i Norddjurs og Samsø kommuner. I Horsens, Odder, Skanderborg, Silkeborg og Århus forventes derimod vækst i arbejdsstyrken Udvikling i beskæftigelsen Rådet vurderer, at der aktuelt er ca arbejdspladser i regionen, og at antallet af arbejdspladser stiger i de kommende år. Beskæftigelsen forventes at stige mest i industrien og inden for forretningsservice, engroshandel, bygge- og anlægsbranchen, detailhandlen og transportområdet Udvikling i ledigheden I de kommende år forventes ledigheden at falde som følge af stigningen i efterspørgslen efter arbejdskraft og faldet i arbejdsstyrken. Som følge af den faldende arbejdsstyrke, den stigende beskæftigelse og den lave ledighed vil der i 2007 og 2008 være flaskehalse og mangel på arbejdskraft inden for mange områder. Manglen på arbejdskraft forventes at være størst inden for bygge- og anlægsbranchen, industrien, sundhedssektoren, administration, IT, ingeniørområdet, landbruget, butiksområdet og transportområdet. 13

14 4. Resultater og effekter af indsatsen i Beskæftigelsesregion Midtjylland Dette afsnit indeholder en beskrivelse af resultater og effekter i regionen for For det første angives en status for ministerens mål, som resultaterne for Midtjylland ser ud ved indgangen til For det andet indeholder afsnittet en beskrivelse af udvalgte indikatorer for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i 2006 gennemført af de tidligere AF-områder og kommuner i Midtjylland, og som er beskrevet i forhold til de nye jobcentre. Dette gælder i forhold til udbuds- og efterspørgselssiden og brugen af andre aktører. På flere områder har regionen ikke adgang til relevante data. Dette gør sig i særlig grad gældende i forhold til den kommunale indsats. Desuden er flere af de anvendte data ikke helt nye. Regionen forventer dog, at lanceringen af nye målinger på Jobindsats.dk i januar 2007 vil kunne give regionen mulighed for at udarbejde en mere udbyggende kvartalsrapport ved afslutningen af 1. kvartal I afsnittet er medtaget udvalgte resultater og effekter af bilagsmaterialet fremgår yderligere talmateriale. 4.1 Ministerens mål Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Regionale mål Rådet har opsat resultatkrav, som dels understøtter ministerens mål og som dels sikrer, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Resultatkrav 1: Antallet af ledige i regionen, der har mere end tre måneders sammenhængende ledighed, skal nedbringes med 35% over 3 år, dvs. nedbringes med (fra til ). Resultatkrav 2: Antallet af ledige inden for områder med mangelproblemer skal falde med 2/3 i løbet af de næste 3 år, dvs. nedbringes med (fra til 8.500). Status for resultatkrav 1 I nedenstående Tabel 1 er vist ændringen i antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (her kaldet arbejdskraftreserven) i Midtjylland for de seneste opgjorte helårsperioder. Tabel 1. Ændring i arbejdskraftreserven i Region Midtjylland 2. kvt kvt Ændring Ændring i pct. 1. kvt kvt Forsikrede ledige ,3% Ikke-forsikrede ledige ,4% Ledige i alt ,2% Kilde: DREAM - Periode: Fra 2. kvt kvt til 2. kvt kvt

15 Regionen har over de to perioder nedbragt arbejdskraftreserven med 12,2%. Desuden er arbejdskraftreserven for forsikrede faldet mere (13,3%) end for de ikke-forsikrede (8,4%). Faldet i arbejdskraftreserven for de opgjorte perioder er på Den procentvise ændring i arbejdskraftreserven er opdelt på de nye jobcentre i Figur 1. Figur 1. Procentvis fald i arbejdskraftreserven i Midtjylland Alle i arbejdskraftreserven. Ændringer i % Favrskov 25 Århus Hedensted Viborg 20 Herning Syddjurs 15 Holstebro Struer 10 5 Horsens Skive 0 Ikast-Brande Skanderborg Lemvig Silkeborg Midtjylland Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Kilde: DREAM Periode: Fra 2. kvartal kvartal 2005 til 2. kvartal kvartal 2006 Som det fremgår af figuren, er der et stort spænd mellem jobcentrene fra et fald i arbejdskraftreserven på 7,2% i Skive til et fald på 22% i Hedensted, som sammen med Silkeborg og Herning har haft de største fald i arbejdskraftreserven. Skive, Århus og Viborg har haft de laveste fald i arbejdskraftreserven. Status for resultatkrav 2 Det har ikke været muligt at udarbejde tal for ændringerne i arbejdskraftreserven inden for mangelområder på et års sigt. Derfor vil der i det følgende blive fokuseret på ændringen i arbejdskraftreserven over et enkelt kvartal. I nedenstående tabel vises arbejdskraftreserven inden for mangelområder for to perioder. Tabel 2. Ændring i arbejdskraftreserven indenfor mangelområder i Midtjylland Uge Uge Ændring uge uge Forsikrede ledige Ikke-forsikrede ledige Ledige i alt Kilde: DREAM 15

16 Af ovenstående tabel ses, at den samlede arbejdskraftreserve inden for mangelområder er faldet med 10% over et kvartal. Der skal dog gøres opmærksom på, at antallet er baseret på lediges jobønsker inden for mangelområder, og at Arbejdsmarkedsstyrelsen har beregnet, at ledige i gennemsnit har 1,6 jobønsker se bilag Tabel 15. Ledige inden for mangelområder står ofte til rådighed for mere end en type job. Samme person kan således tælle med inden for mere end en stillingsbetegnelse 14. I nedenstående er vist de procentvise ændringer i arbejdskraftreserven inden for mangelområder fra periode uge uge til uge uge opdelt på fagområder. Figur 2. Procentvis fald i arbejdskraftreserven inden for mangelområder i Midtjylland Samlet Transport Sundhed Salg & køb Administration Bygge&anlæg Data & IT Hotel & restaurarion Industriel produktion Rengøring mv. Ingeniørarbejde Pædagogisk arbejde mv. Nærings&nydelsesmid Medier & kultur Landbrug Jern&metal Kilde: DREAM Periode: Fra uge uge til uge uge Der er inden for alle hovedgrupper sket et fald i arbejdskraftreserven. Inden for Bygge & anlæg og Jern & metal er faldet i arbejdskraftreserven størst. Omvendt er faldet i arbejdskraftreserven inden for Sundhed, Salg & køb samt Rengøring faldet relativt mindst. Det er desværre ikke muligt nu at fordele arbejdskraftreserven inden for mangelområder på jobcenterniveau. Ministerens mål 2 Mål 2 skal sikre en styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Målet er, at jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontanthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. Arbejdsmarkedsstyrelsen har opgjort, at der er ledige i målgruppen i Midtjylland. Opgørelsen - ligesom de nedenstående figurer - er baseret på tal fra perioden uge 23 i 2003 til uge 23 i Styrelsen har opgjort målgruppen ud fra, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der fra uge til uge ikke modtog aktive tilbud. Derefter har man opgjort hvor mange af målgruppen, der 14 Se bilagsmaterialet, Tabel 15 16

17 i det følgende år henholdsvis kom i job/ordinær uddannelse, blev mindst 15% selvforsørgende eller blev aktiveret. Målgruppen for Ny chance til alle vil kunne findes på Arbejdsmarkedsportalen, hvor der i en ledelsesrapport for hvert jobcenter bliver angivet antallet i målgruppen fra periodens start samt antallet af nye ledige, som opfylder kravene til målgruppen på cpr.-niveau. Figur 3. Antal i målgruppen for Ny chance til alle i Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing Skjern Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Kilde: Periode: Fra uge til uge Som det fremgår af Figur 3, er målgruppen for Ny chance til alle overrepræsenteret i Århus, idet antallet udgør 43% af regionens målgruppe set i forhold til, at antallet af indbyggere i Århus udgør ca. 25% af regionens befolkning. Endvidere bor 64% af målgruppens indvandrere med ikkevestlig herkomst i Århus, svarende til personer 15. Der er opsat følgende mål for indsatsen i forbindelse med "Ny chance til alle": Mål 1: Flere skal i job og ordinær uddannelse 25 pct. af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter den 1. juli 2008 imod 12,2 pct., der fandtes at være i job eller ordinær uddannelse i en tilsvarende periode før starten på Ny chance til alle. Mål 1 vil blive målt over en periode over to uger. Målene skal nås over en 2-årig periode fra 1. juli 2006 til 1.juli Se bilagsmaterialet, Tabel 16 17

18 Figur 4. Geografisk oversigt over status på mål 1: Flere skal i job og ordinær uddannelse Skive 12% Lemvig 21% Struer 14% Viborg 16% Randers 14% Norddjurs 18% Holstebro 14% Ringkøbing-Skjern 24% Herning 20% Ikast-Brande 13% Favrskov 21% Silkeborg 14% Skanderborg 14% Horsens 12% Århus 11% Odder 13% Syddjurs 16% Samsø Hedensted 12% Kilde: Figur 5. Udgangspunkt for målgruppen for Ny chance til alle, som året forud har været i job eller uddannelse. Målet er 25% Midtjylland Århus Viborg Syddjurs Struer Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Skive Lemvig Skanderborg Norddjurs Silkeborg Ringkøbing Skjern Odder Randers Pct. i job/udd Kilde: -- Periode: Fra uge til uge Figuren viser de nye jobcentres udgangspunkt for at forøge andelen af ledige i målgruppen, som kommer i job eller ordinær uddannelse på SU-vilkår. Andelen i regionen er 13% af målgruppen, og det dækker over variationer fra 11% i Århus til 24% i Ringkøbing-Skjern. Mål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15 pct. af den to-årige periode imod 7,3 pct., der var selvforsørgelsesgraden i en tilsvarende periode før starten på Ny chance til alle. Målingen sker ved, at perioder med selvforsørgelse sættes i forhold til perioder, der går fra tidspunktet, hvor forudsætningerne for Ny chance til alle opfyldes første gang og frem til indsatsens afslutning den 30. juni Mål 18

19 Figur 6. Geografisk oversigt over status på mål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Skive 7% Lemvig 8% Struer 9% Viborg 9% Randers 7% Norddjurs 9% Holstebro 7% Ringkøbing-Skjern 14% Herning 13% Ikast-Brande 7% Favrskov 15% Silkeborg 7% Skanderborg 8% Århus 6% Syddjurs 8% < Horsens 6% Odder 9% Samsø Hedensted 8% Kilde: Figur 7. Udgangspunkt for målgruppen for Ny chance til alle, som året forud har haft en selvforsørgelsesgrad på over 0,15. - Målet er 15%. Syddjurs Struer Viborg Århus Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Skive Lemvig Skanderborg Norddjurs Silkeborg Ringkøbing Skjern Odder Randers Selvforsørgelse Mål Kilde: Periode: Fra uge til uge Figur 7 viser, hvor mange der i målgruppen for Ny chance til alle gennemsnitlig havde en selvforsørgelsesgrad på mindst 0,15 svarende til 15% uden offentlig forsørgelse - i året, før de kom i målgruppen. Det regionale gennemsnit viser 7%; men det dækker fra 6% i Horsens og Århus til 15% i Favrskov. Mål 3: Flere skal være i gang Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp - imod 11,0 pct., der var aktiveringsgraden i en tilsvarende periode før starten på Ny Chance til alle. Målingen sker ved, at aktive perioder sættes i forhold til passive (dog fratrukket perioder med selvforsørgelse jf. mål 1 og 2). 19

20 Figur 8. Geografisk oversigt over status på mål 3: Flere skal være i gang Skive 13% Lemvig 11% Struer 19% Viborg 11% Randers 9% Norddjurs 14% Holstebro 15% Ringkøbing-Skjern 12% Herning 14% Favrskov 14% Silkeborg 11% Skanderborg Ikast-Brande 16% 14% Århus 13% Syddjurs 11% < Horsens 13% Odder 8% Samsø Hedensted 14% Kilde: Figur 9. Udgangspunkt for indsatsen for at målgruppen for Ny chance til alle er i aktivitet set i forhold til den tid, de modtager kontant- eller starthjælp. Målet er 40%. Midtjylland Århus Viborg Syddjurs Struer Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Skive Lemvig Skanderborg Norddjurs Silkeborg Ringkøbing Skjern Odder Randers Pct. i aktivering Mål Kilde: Periode: Fra uge til uge Figuren viser, hvor langt jobcentrene er fra at opnå målet på, at 40% i målgruppen for Ny chance til alle skal være i aktivering. Der måles på, hvor lang tid der modtages aktiv eller passiv kontantog starthjælp. Aktivering defineres som vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelser, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, forrevalidering og revalidering. Det regionale gennemsnit er på 12%, hvilket dækker over variationer fra 8% i Odder til 19% i Struer. I forbindelse med ministerens mål 2 adskiller Midtjylland sig fra det øvrige land ved, at der dels er en større procentdel med herkomst fra ikke-vestlige lande, og dels er målgruppen relativt yngre. 20

21 Fra starten af 2007 vil Beskæftigelsesministeriet på hjemmesiden offentliggøre et barometer, der vil vise, hvor langt hver enkelt jobcenter er nået med målene. Ministerens mål 3 Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år i arbejde eller uddannelse Regionalt mål Målet er, at jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps- introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Rådet har besluttet, at antallet af fuldtidsledige unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt med 30% over tre år. Figur 10. Status for mål 3 Status ved udgangen af 1. kvartal Midtjylland Favrskov 25% Hedensted Århus 20% Herning Viborg 15% Holstebro 10% Syddjurs 5% Horsens Struer 0% Ikast-Brande Skive Lemvig Skanderborg Norddjurs Silkeborg Odder Ringkøbing-Skjern Randers Ændring Kilde: Bilagsmaterialet, Tabel 18 Status Regionens status fremgår af Figur 10, hvor den røde cirkel angiver 10% og de blå prikker angi-ver den faktiske status for de enkelte jobcentre og regionen. De nyeste data 16 viser, at regionen allerede har nedbragt antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år med 16,4%. Reduktionen i antallet af kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år i regionen er sket samtidig med et generelt ledighedsfald i regionen på næsten 17% 17 i samme periode. 16 Resultatet er opgjort på baggrund af data fra perioden fra 2. kvartal 2005 til og med 1. kvartal 2006 i forhold til samme periode året før. 17 Se bilagsmaterialet, Tabel 18 21

22 Figur 11. Geografisk oversigt over status på mål 3 Skive -11,6% Lemvig -22,2% Struer -18,5% Viborg -9,1% Randers -19,5% Norddjurs -17,3% Holstebro -19,8% Ringkøbing-Skjern -17,5% Herning -13,6% Favrskov -20,6% Silkeborg -15,0% Skanderborg Ikast-Brande -21,1% -18,8% Horsens -22,8% Hedensted Århus -15,3% Odder -15,7% Syddjurs -11,5% Samsø -39,3% < -16,8% Kilde: Bilagsmaterialet, Tabel 18 Som Figur 11 viser, dækker det regionale fald i ledigheden over varierende fald i jobcentrene. Figuren kan desuden anvendes som inspiration til jobcentre i f.h.t., hvor de kan hente ideer til best practice. Horsens, Lemvig, Skanderborg og Favrskov har alle et fald i målgruppen på over 20%, og er derfor de jobcentre i regionen, der har opnået det største fald. I den anden ende har Silkeborg, Herning, Skive og Syddjurs alle et fald på mellem 11 og 13%. Målgrupper Alle jobcentre har forskellig fald i ledigheden for hhv. dagpengemodtagere og kommunale målgrupper. Generelt er ledighedsfaldet større for dagpengemodtagere end for de kommunale målgrupper. Figur 12. Jobcentrenes status for mål 3 fordelt på dagpengemodtagere og kommunale målgrupper ved udgangen af 1. kvartal 2006 Favrs k ov M idtjylland 3 5 % He dens ted Århus 3 0 % 2 5 % He rning Viborg 2 0 % Hols te bro 15 % Syddjurs 10 % 5 % Hors e ns Strue r 0 % Ikas t-brande Sk ive Le m vig Sk ande rborg Norddjurs Silke borg Odde r Ringkøbing-Sk je rn Rande rs Kilde: Bilagsmaterialet, tabel 18 Ik k e -fors ik re de Forsik re de 22

23 Favrskov, Horsens og Syddjurs har alle et fald i de unges ledighed på over 30% for dagpengemodtagere. Århus og Lemvig er de eneste jobcentre, hvor ledighedsfaldet for unge dagpengemodtagere er under 15%. For de unge kommunale målgrupper er Lemvig det eneste jobcenter med et fald i ledigheden på over 20%, mens Syddjurs, Herning og Viborg har et fald på under 4% for de kommunale målgrupper. Som nævnt har langt de fleste jobcentre et større fald i ledigheden for unge dagpengemodtagere end for de kommunale målgrupper. Dette gælder dog ikke for Århus og Lemvig, hvor ledighedsfaldet er bedre for de kommunale målgrupper end for dagpengemodtagere. I Århus er antallet af unge dagpengemodtagere reduceret med 10,8% og unge kommunale målgrupper med 17,6%. I Lemvig er tallet henholdsvis 14,6% for dagpengemodtagere og 28,1% for kontanthjælpsmodtagere. Andele og varighed Omregnet til helårspersoner tilhører 2 ud af 3 ledige unge i regionen de kommunale målgrupper, der desuden går ledige i ca. dobbelt så lang tid, som unge dagpengemodtagere 18. Andelen af unge ledige i forhold til unge i befolkningen udgør 8,7% i regionen, og den varierer fra 6,5% i Ringkøbing-Skjern til godt 11% i Norddjurs og Syddjurs. 4.2 Udbudssiden Dette afsnit indeholder udvalgte indikatorer for resultater og effekter på udbudssiden i Midtjylland opnået i I bilagsmaterialet findes yderligere baggrundsoplysninger om udbudssiden fordelt på de enkelte kommuner. Forsikrede ledige Det nye beskæftigelsessystem starter med allerede opnåede resultater af det gamle system. I Midtjylland kan regionen opgøre resultater for de gamle AF Regioner i Ringkøbing, Viborg og Århus amter, der dækker størstedelen af den nye midtjyske region. Specielt for rettidigheden gælder det, at jobcentrene i Midtjylland går ind i det nye system med tilfredsstillende resultater. Tabel 3. Udvalgte resultatindikatorer fra det tidligere AF-system (for forsikrede ledige) Ringkøbing Viborg Århus Effekt af aktivering fra 4.kvt til 3. kvt angiver forskellen i selvforsørgelse efter endt aktivering i forhold til perioden før aktivering Aktiveringsgrad i pct. fra 4.kvt til 3. kvt angiver forholdet mellem aktivering og bruttoledighed (ledighed+aktivering) 16,9% 13,6% 14,4% 19,8% 23,5% 21,4% Rettidighed i afgivelse af første aktiveringstilbud 3. kvt ,4% 91,4% 91,5% Rettidighed i afgivelse af gentaget aktiveringstilbud 3. kvt ,3% 94,5% 89,2% Kilde: Jobindsats.dk 18 Se bilagsmaterialet, Tabel 18 23

24 Aktiveringsgrader Regionen har tal for aktiveringsgrader for både kommunale målgrupper og dagpengemodtagere fordelt på de nye kommuner. Aktiveringsgraden i Midtjylland er for dagpengemodtagere 22,6% og for start- og kontanthjælpsmodtagere 31,3%. Især tallet for de kommunale målgrupper dækker over store variationer mellem de enkelte kommuner, med Odder i den ene ende af skalaen med en aktiveringsgrad på 15,5%, og Viborg og Lemvig i den anden ende med aktiveringsgrader på over 44%. Matchkategorisering Matchkategoriseringen viser jobcentrenes vurdering af, hvor langt de ledige står fra arbejdsmarkedet. Jo lavere matchkategori, desto nærmere er den ledige på arbejdsmarkedet. I matchkategori 4 og 5 er man vurderet til ikke at være arbejdsmarkedsparat. Tallene for matchkategoriseringen viser, at der er stor forskel på, hvor mange personer, der overhovedet har fået en matchkategori. For kontanthjælpsmodtagere er 88% af målgruppen på personer blevet matchkategoriseret, mens procenten for dagpengemodtagere er 91% (af personer). Procenttallene dækker dog over store variationer jobcentrene imellem. For Odder gælder, at 94,8% er kategoriseret hvor tallet i den anden ende af skalaen er 49,9% for Silkeborg. For forsikrede ledige i Odder mangler kun 3,3% at få en matchkategori. I Herning mangler 21,7% af de forsikrede ledige at blive matchkategoriserede. Figur 13. Matchkategorisering af kontant- og starthjælpsmodtagere i uge Personerne har været i berøring med kontanthjælpssystemet i hele måleperioden på 13 uger. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Favrskov Hedensted Horsens Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing Norddjurs M 1-3 M 4-5 ikke M Odder Randers Silkeborg Skanderborg Århus Skive Struer Syddjurs Viborg Regionen Fordelingen af forsikrede ledige i matchkategorierne er ligeledes meget forskellig i de enkelte jobcentre. 24

25 Figur 14. Matchkategorisering af forsikrede ledige. Personerne skal have modtaget offentlig forsørgelse i 13 ud af 13 uger i 1. kvartal % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Skanderborg Silkeborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Match 1 Match 2 Match 3 Ikke-match Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen Der findes blot et ubetydeligt antal forsikrede ledige i matchkategorierne 4 og 5, og de kan kun måles til nogle få promille i enkelte jobcentre. 4.3 Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden er der mange data fra AF s indsats overfor virksomhederne, men de er ikke sammenlignelige med data fra den kommunale indsats, som også indbyrdes er forskellige. Fra 2007 vil der blive etableret en fælles virksomhedsdatabase, hvilket vil muliggøre en samlet oversigt over jobcentrenes indsats. Annoncer på Jobnet I det tidligere AF system har man i flere år arbejdet ud fra en strategi om, at virksomhederne skal anvende Jobnet som primær rekrutteringskanal. Resultatet af denne strategi ses tydeligt i perioden fra 4. kvartal 2005 til 3. kvartal 2006 var der over annoncer 19 slået op på Jobnet af de midtjyske AF kontorer. Også på kommunesiden er der øget fokus på brugen af Jobnet. I 3. kvartal 2006 var der opslået næsten annoncer 20 på Jobnet af de midtjyske kommuner. 4.4 Brug af andre aktører Som det fremgår af Tabel 40 i bilagsmaterialet, er der stor forskel på, hvor stor en andel af de ledige, de tidligere AF regioner har henvist til anden aktør. Andelen varierer fra 14,7% i Viborg regionen til 40,2% i Ringkøbing regionen. I alt var der i perioden fra 2. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 henvist personer i Midtjylland, svarende til 28,5% af bruttoledigheden. For det kommunale område har regionen ikke adgang til data om brugen af andre aktører. 19 Se bilagsmaterialet, Tabel 38. Der kan være mere end én stilling pr. annonce. 20 Kilde: Jobindsats.dk 25