Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Transkript

1 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008

2 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan Notatet indeholder en detaljeret beskrivelse af nydanskernes arbejdsmarkedstilknytning og en opgørelse af den aktive beskæftigelsesindsats over for nydanskerne. Det kan fungere som god baggrundsviden for beslutningstagere i jobcenter, kommune og det lokale beskæftigelsesråd. Konkret kan notatet bruges som input til beskæftigelsesplanen og efterfølgende mere specifikke handlingsplaner for i højere grad at målrette både beskrivelsen af og indsatsen for nydanskere. Baggrundsviden til frontmedarbejdere Notatet kan bruges i jobcenteret til orientering og oplysning af frontmedarbejderne. Redskab i dialogen med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Notatet vil blive anvendt af beskæftigelsesregionen i dialogen med jobcenteret. Det kan fungere som et fælles udgangspunkt for dialogen om indsats og målsætninger i integrationsarbejdet og beskæftigelsesindsatsen for nydanskere. 1.2 Notatets opbygning Notatet består af to hovedafsnit. 1) Beskrivelse af nydanskere i jobcenteret. Hvor mange er der? Hvor tæt er de på arbejdsmarkedet? Hvad kendetegner dem? Og hvordan ser gruppen af nydanskere ud sammenlignet med nydanskerne i resten af Østdanmark/jobcentergruppen? 2) Mål og resultater af den aktive beskæftigelsesindsats for nydanskere. Beskrivelse af de tre hovedmål for indsatsen i jobcenteret. Hvad er status i opfyldelsen af dem, og hvad er effekten af aktiveringsindsatsen for nydanskere? 2

3 2. Nydanskere i jobcenteret 2.1 Befolkningssammensætning Figur 2.1: Befolkningen fordelt efter herkomst, ,7% 2,1% 0,3% 0,4% Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse 95,5% Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS Figuren viser befolkningssammensætningen i jobcenteret fordelt efter herkomst. Det fremgår, hvor mange indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikkevestlige lande der er i jobcenteret. Til sammenligning er 5,5 pct. af befolkningen i hele Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland indvandrere fra ikke-vestlige lande og 2,5 pct. efterkommere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør tilsammen 3,1 pct. af befolkningen i Østdanmark. Definitioner Nydanskere er defineret som indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Ikke-vestlige lande er lande udenfor EU og OECD. I Østdanmark er de ti største ikke-vestlige indvandringslande: Tyrkiet, Pakistan, Irak, Eks-Jugoslavien, Libanon, Marokko, Iran, Bosnien- Hercegovina, Somalia og Kina. Vestlige lande er bl.a. EU-landene, USA, Canada og Australien. De fem største vestlige indvandringslande i Østdanmark er Tyskland, Sverige, Polen, Norge og Storbritannien. 3

4 2.2 Nydanskere i den erhvervsaktive del af befolkningen Tabellen viser, hvor stor en andel nydanskerne udgør af befolkningen mellem 16 og 64 år (den erhvervsaktive alder) i det område, som jobcenteret omfatter. Tabellen viser også udviklingen fra 1996 til Tabellen fortæller, hvor stor en gruppe af nydanskerne der potentielt vil kunne indgå i arbejdsstyrken. I hele Østdanmark udgør nydanskerne 8,3 pct. af den erhvervsaktive del af befolkningen. Fra 1996 til 2006 er der kommet 65 pct. flere nydanskere i Østdanmark i den erhvervsaktive alder. Tabel 2.1: Nydanskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) 2006 og udvikling fra 1996 og Østdanmark Østdanmark Antal i Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder 2,9 8,3 Udvikling, 1996 til Antal Udvikling, 1996 til Procent. 65,2 64,6 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 2.3 Nydanskernes erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder der er i arbejdsstyrken og altså enten er i beskæftigelse eller er arbejdsmarkedsparate ledige. Nydanskerne har en lavere erhvervsfrekvens end danskere. Det er næsten 80 pct. af danskerne mod knap 60 pct. af nydanskere i den erhvervsaktive alder i hele Østdanmark, der er en del af arbejdsstyrken. Der er væsentlig forskel på nydanskernes erhvervsfrekvens, som svinger mellem 50 og 70 afhængig af jobcenterområde. Tabel 2.2: Erhvervsfrekvenser for nydanskere og danskere (16-64 år), 2006 og jobcentergruppen Herkomst Jobcentergruppen Nydanskere 0,48 0,53 Danskere 0,76 0,75 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS Note vedr. jobcentergrupper: Jobcentergruppe 1: København og Frederiksberg Jobcentergruppe 2: Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød Jobcentergruppe 3: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Hillerød, Holbæk, Roskilde, Sorø, Stevns og Tårnby Jobcentergruppe 4: Faxe, Halsnæs, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Køge, Næstved og Ringsted Jobcentergruppe 5: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk Jobcentergruppe 6: Bornholm, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Odsherred, Slagelse og Vordingborg 4

5 2.3.1 Erhvervsfrekvenser fordelt på køn og oprindelsesland Figuren viser erhvervsfrekvenserne for kvinder og mænd for de største ikkevestlige indvandringslande i jobcenteret. Det fremgår, at der er store forskelle både mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens og mellem de enkelte lande. Figur 2.2: Erhvervsfrekvenser for nydanskere (16-64 år), fordelt på udvalgte oprindelseslande og køn, 2006 Oprindelsesland Danmark og vestlige lande Øvrige ikke-vestlige lande Tyrkiet Somalia Pakistan Marokko Libanon Mænd Kvinder Kina Jugoslavien Iran Irak Bosnien-Hercegovina 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 Erhvervsfrekvens Note: Øvrige lande tæller danskere og indvandrere samt efterkommere fra vestlige lande. Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 5

6 2.3.2 Nydanskernes oprindelsesland Tabellen viser, hvor mange nydanskere der er fra udvalgte ikke-vestlige indvandringslande i jobcenteret. Det er de ti lande, som flest ikke-vestlige indvandrere oprinder fra i hele Østdanmark. Tabel 2.3: Antal nydanskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fra udvalgte oprindelseslande, 2006 Oprindelsesland Antal Procent Bosnien-Hercegovina ,9 Irak ,5 Iran 12 1,4 Jugoslavien 16 1,9 Kina 34 4,1 Libanon 46 5,5 Marokko 13 1,6 Pakistan 6 0,7 Somalia.... Tyrkiet 79 9,5 Øvrige ikke-vestlige lande ,5 I alt ,0 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 6

7 2.4 Nydanskernes tilknytning til arbejdsmarkedet I denne tabel beskrives nydanskernes tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra deres socioøkonomiske status. Det fremgår, at omkring halvdelen af nydanskerne i den erhvervsaktive alder er i arbejde som lønmodtagere eller selvstændige. Nydanskere midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som er på barsel, orlov, modtager sygedagpenge, i revalidering eller er kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Øvrige uden for arbejdsstyrken er personer under uddannelse, kontanthjælpsmodtagere der ikke er arbejdsmarkedsparate eller personer der er på førtidspension eller på efterløn. Tabel 2.4: Nydanskere og danskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år), fordelt på socioøkonomisk status, 2006 Socioøkonomisk status Nydanskere Danskere Antal Andel Andel Beskæftigede lønmodtagere ,9 66,8 Selvstændige 33 4,0 6,4 Arbejdsløse 50 6,0 2,6 Midl. uden for arbejdsstyrken 71 8,5 2,4 Øvrige uden for arbejdsstyrken ,6 21,8 I alt ,0 100,0 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 7

8 2.5 Nydanskeres uddannelsesniveau De formelle kompetencer i form af uddannelse er væsentlige for beskæftigelsesmulighederne. Alt andet lige så stiger sandsynligheden for, at en person er i beskæftigelse med uddannelsesniveauet. Tabel 2.5: Nydanskeres og danskeres uddannelsesniveau (16-64 år), 2006 Uddannelse Nydanskere Danskere Antal Andel Andel Grundskole ,2 36,4 Gymnasium/erhvervsgymnasium 74 8,9 5,1 EUD ,1 38,3 KVU 26 3,1 3,6 MVU 60 7,2 12,1 LVU/Bachelor/Forsker 26 3,1 3,5 Øvrige, inkl. uoplyst ,3 1,2 I alt ,0 100,0 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS Note: De nydanskere, som ikke har en uddannelse, der svarer til grundskole, eller hvor der ikke er nogen uddannelsesoplysninger, er placeret i kategorien Øvrige, inkl. uoplyst. I tabel 2.6 er der fokus på de unge og på den problemstilling, at flere unge efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til danske unge ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabellen viser, at mange unge mellem 16 og 29 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Noget kan forklares med, at der stadig er flere, der er i gang med en uddannelse, men der er stadig en stor restgruppe blandt unge indvandrere og efterkommere uden uddannelse. Det er et vigtigt uddannelses- og beskæftigelsespolitisk indsatsområde for at undgå overledighed blandt efterkommerne på sigt. Tabel 2.6: Unges uddannelsesniveau (16-29-årige), indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande og danskere, 2006 Uddannelse Efterkommere fra ikkevestlige lande Antal Indvandrere fra ikkevestlige lande Dansk oprindelse Efterkommere fra ikkevestlige lande Procent Indvandrere fra ikkevestlige lande Dansk oprindelse Grundskole ,3 32,6 58,4 Gymnasium/erhvervsgymnasium ,5 12,1 Erhvervskompetencegivende uddannelse ,0 6,8 28,4 Øvrige og uoplyst ,0 54,1 1,0 I alt ,0 100,0 100,0 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 8

9 2.6 Erhvervsstruktur Tabellen herunder illustrerer, hvilke hovedbrancher nydanskerne er beskæftiget inden for. Generelt kan man konkludere, at det primært er inden for de offentlige og private serviceerhverv. Tabel 2.7: Nydanskeres beskæftigelse fordelt på brancher, 2006 og jobcentergruppen Branche Antal beskæftigede Antal beskæftigede nydanskere Andel nydanskere Jobcentergruppen Andel nydanskere Landbrug, gartneri og skovbrug ,9 2,0 Industri ,8 3,2 Energi- og vandforsyning ,0 0,2 Bygge- og anlægsvirksomhed ,9 1,2 Handel, hotel og restauration ,4 3,9 Transport, post og tele ,9 1,6 Finansiering og forretningsservice ,8 3,4 Offentlige og personlige tjenester ,1 1,5 Uoplyst erhverv ,1 I alt ,7 2,3 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 9

10 2.7 Nydanskere på offentlig forsørgelse Det fremgår af tabellen, at de største grupper på offentlig forsørgelse er personer på dagpenge og kontanthjælp. Tabel 2.8: Personer på offentlig forsørgelse, fordelt på herkomst, uge 39, 2007 og jobcentergruppen Jobcentergruppen Danskere Nydanskere Danskere Nydanskere Forsørgelsestype Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Dagpenge , , , ,9 Sygedagpenge ,6 18 9, , ,9 Jobnet-tilmeldt kontanthjælp , , , ,8 Kontanthjælp , , , ,3 Starthjælp 7 0, ,6 21 0, ,4 Introduktionsydelse 0 0, ,6 0 0, ,0 (For)revalidering 94 4, ,2 51 2,3 Ledighedsydelse 115 5,2 4 2, ,6 31 1,4 I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Tabellen omfatter udvalgte typer af midlertidig offentlig forsørgelse (de nævnte ydelser). Andet er f.eks. de borgere, der er på SU. Personer på varige ydelser som pension, efterløn, førtidspension er ikke medtaget i tabellen. Tabellen viser et øjebliksbillede af, hvordan nydanskere og danskere fordeler sig på forskellige typer af midlertidig, offentlig forsørgelse (dvs. ikke personer der er på pension, efterløn mv.) i uge 39, Det ses også, at der er ret få borgere på introduktionsydelse og starthjælp. 10

11 2.8 Matchkategori Matchkategorierne illustrerer, hvor arbejdsmarkedsparate borgerne på midlertidig, offentlig forsørgelse er. Figuren viser nydanskernes matchkategorisering fordelt på jobcenter, jobcentergruppe og Østdanmark. Figur 2.3: Nydanskernes matchkategorisering, uge 39, 2007 Matchkategori Ingen matchkategori Andel Vordingborg Jobcentergruppe 6 Region Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Matchkategori 1-3 er udtryk for de personer, der er blevet straks matchet. I ingen matchkategori indgår de personer, der endnu ikke er blevet matchet. I Østdanmark er ca. 35 pct. af nydanskerne kategoriseret som ikkearbejdsmarkedsparate, dvs. i matchkategori 4 og 5. Halvdelen af nydanskerne er arbejdsmarkedsparate (dvs. i matchkategori 1-3), og 15 pct. er ikke matchet. 11

12 3. Mål for den aktive indsats Der er tre centrale mål for jobcentrenes og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands beskæftigelsesindsats i Disse mål er med til at fokusere den aktive indsats overfor de ledige. 3.1 Mål 1: Nedbringelse af arbejdskraftreserven Mål 1:Arbejdskraftreserven Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes til ca ledighedsberørte i december I september 2007 var arbejdskraftreserven på i Østdanmark. Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og udtræk fra forløbsdatabasen DREAM, berørte DREAM-uger. Tabel 3.1: Arbejdskraftreserven fordelt på herkomst, september, 2007 Danskere Nydanskere Jobcenter Jobcentergruppe Note: Arbejdskraftreserven er målt som antallet af arbejdsmarkedsparate ledige, der har mere end 13 ugers sammenhængende ledighed. Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Arbejdskraftreserven omfatter i tabellen de arbejdsmarkedsparate ledige, som har været ledige i sidste måleuge, er arbejdsmarkedsparate (dvs. matchet 1-3 eller straksmatchet) og har været ledige i minimum 13 sammenhængende uger. Nydanskerne udgør ca. 30 pct. af arbejdskraftreserven i Østdanmark. 12

13 3.2 Mål 2: Ny chance til alle Mål 2: Ny chance til alle Ny chance til alle målgruppen er kontant- eller starthjælpsmodtagere, der har været på passiv offentlig forsørgelse i minimum 65 af de seneste 69 uger. De er målgruppen for den særlige indsats Ny chance til alle, som løber fra den til den Der er tre delmål for denne målgruppe, som skal realiseres pr Delmål 1: Andelen i job eller uddannelse bliver minimum 25 pct. I 3. kvartal 2007 var den 14,5 pct. i hele Østdanmark. Delmål 2: Selvforsørgelsesgraden stiger til minimum 15 pct. Den var 8,6 pct. i 3. kvartal 2007 i hele Østdanmark. Delmål 3: Aktiveringsgraden stiger til 40 pct. Den var 20,6 pct. i 3. kvartal 2007 i hele Østdanmark. Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret og Kontrakt ml. Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsesministeren. Om beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2008 Nedenstående to tabeller viser alle tre delmål for hhv. nydanskere og danskere 1. Mål 1 (andelen i job eller uddannelse) er udregnet som den andel af nydanskerne/danskerne, der er i job eller uddannelse på opgørelsestidspunktet. Mål 2 (selvforsørgelsesgraden) opgøres som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne forsørger sig selv. Mål 3 (aktiveringsgraden) udregnes som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne er i aktivering. Tabel 3.2 viser de nydanskere, der er i ny chance til alle gruppen. Tabel 3.2: Ny chance til alle, 3. kvt og 3. kvt Udvikling og status for nydanskere Jobcenter Østdanmark Mål 3. kvt kvt kvt kvt Pr Mål 1 1,6 12,9 2,6 12,9 25 Mål 2 1,8 9,8 1,6 7,3 15 Mål 3 8,0 17,7 7,1 21,3 40 Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Andelen af nydanskere/danskere i job eller uddannelse er udregnet som et nedslag i den sidste DREAM-uge i kvartalet. Selvforsørgelsesgraden er udregnet som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne forsørger sig selv. Aktiveringsgraden opgøres som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne er i aktivering. I Østdanmark som helhed er der en positiv udvikling fra 3. kvt til 3. kvt 2007 for alle tre delmål. De etniske danskere klarer sig lidt bedre end nydanskere ift. mål 1, andel i job eller uddannelse og mål 2, selvforsørgelse. På mål 3, aktiveringsgraden, klarer nydanskerne sig bedst. 1 Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tal fra hhv. jobindsats.dk og nychance.dk. Det skyldes, at tallene stammer fra forskellige kildedata. Det har ikke været muligt for New Insight at benytte de samme kilder. 13

14 Tabel 3.3 viser de danskere, der er i ny chance til alle gruppen. Tabel 3.3: Ny chance til alle, 3. kvt og 3. kvt Udvikling og status for danskere Jobcenter Østdanmark Mål 3. kvt kvt kvt kvt Pr Mål 1 6,8 18,9 3,8 15,3 25 Mål 2 3,4 11,3 2,0 9,4 15 Mål 3 7,5 18,5 8,4 20,4 40 Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Andelen af nydanskere/danskere i job eller uddannelse er udregnet som et nedslag i den sidste DREAM-uge i kvartalet. Selvforsørgelsesgraden er udregnet som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne forsørger sig selv. Aktiveringsgraden opgøres som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne er i aktivering. 3.3 Mål 3: Unges ledighed Mål 3: Nedbringelse af ledigheden blandt unge Antallet af unge fuldtidsledige under 30 år skal nedbringes med 16 pct. i 2008 svarende til fuldtidsledige i Østdanmark. Målet er, at antallet af unge ledige under 30 år er under i december I november 2007 var der fuldtidsledige under 30 år i Østdanmark. I 2009 og 2010 skal der være et yderligere fald på 10 pct. årligt. Målet er, at antallet af unge ledige under 30 år skal ligge under i december Kilde: New Insight på baggrund af jobindsats.dk og Kontrakt ml. Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsesministeren. Om beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2008 Tabel 3.4: Ledige unge under 30 år fordelt på herkomst, november 2007 Antal Andel Nydanskere 21 6 Alle Kilde: Jobindsats.dk Tabellen viser fuldtidsledige under 30 år på dagpenge eller kontanthjælp. Gruppen omfatter både ledige og aktiverede. 14

15 4. Omfang og effekt af den aktive indsats Aktiveringsgraden er den procentvise del af tiden, hvor nydanskere/danskere på offentlig forsørgelse i gennemsnit er aktiverede. En aktiveringsgrad på f.eks. 33,1 betyder, at 33,1 pct. af tiden er samtlige personer med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed i gennemsnit aktiveret. Nedenfor vises aktiveringsgraden for 2007 sammenlignet med aktiveringsgraden for 2006 på udvalgte offentlige ydelser. Tabel 4.1 viser nydanskeres aktivering. Tabel 4.1: Aktivering af nydanskere, fordelt på udvalgte ydelser, uge 1 til og uge 1 til sammenlignet med jobcentergruppen Antal aktiverede 2007 Aktiveringsgrad 2007 Aktiveringsgrad 2006 Udvikling siden 2006 Aktiveringsgrad 2007 Jobcentergruppen Aktiveringsgrad 2006 Udvikling siden 2006 Dagpenge 17 30,3 37,0-6,7 31,9 39,7-7,8 Kontanthjælp mv ,7 38,3 1,4 39,0 37,5 1,5 Jobnet-tilmeldte kontanthjælp mv ,8 34,4 4,4 40,0 45,4-5,4 Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Jobnet-tilmeldte kontanthjælp mv. dækker over kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 og straks-match. Note: Aktiveringsgraden er beregnet som den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hhv. i år 2006 og 2007, hvor personerne i gennemsnit er i aktivering. Der ses kun på personer med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Kontanthjælp mv. dækker ud over kontanthjælp også personer på starthjælp, personer omfattet af 300-timers reglen mv. Tabellen viser antal aktiverede i 2007 samt aktiveringsgraderne for 2006 og Tabel 4.2 viser danskeres aktivering. Tabel 4.2: Aktivering af danskere, fordelt på udvalgte ydelser, uge 1 til og uge 1 til sammenlignet med Jobcentergruppen Antal aktiverede 2007 Aktiveringsgrad 2007 Aktiveringsgrad 2006 Udvikling siden 2006 Aktiveringsgrad 2007 Jobcentergruppen Aktiveringsgrad 2006 Udvikling siden 2006 Dagpenge ,0 37,6-10,6 27,6 32,2-4,6 Kontanthjælp mv ,8 27,3 5,5 34,4 33,9 0,5 Jobnet-tilmeldte kontanthjælp mv ,2 26,8 5,4 32,9 30,5 2,4 Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Jobnet-tilmeldte kontanthjælp mv. dækker over kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 og straks-match. Note: Aktiveringsgraden er beregnet som den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hhv. i år 2006 og 2007, hvor personerne i gennemsnit er i aktivering. Der ses kun på personer med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Kontanthjælp mv. dækker ud over kontanthjælp også personer på starthjælp, personer omfattet af 300-timers reglen mv. s aktiveringsgrader og udviklingen kan sammenlignes med jobcentergruppen. Det giver et billede af: 1) Hvordan niveauet i jobcenteret adskiller sig fra jobcentergruppens samlede niveau og 2) Hvordan udviklingen i jobcenterets aktiveringsgrad har været sammenlignet med udviklingen for jobcentergruppen. 15

16 4.1 Brug af redskaber i indsatsen og effekt Effekten af aktiveringsredskaberne er defineret som forbedring i selvforsørgelsesgraden målt 26 uger efter, at aktivering er afsluttet i forhold til selvforsørgelsesgraden 52 uger før, aktivering blev påbegyndt. En selvforsørgelsesgrad på 0,5 svarer til, at borgeren har været selvforsørgende i 50 procent mere i de 26 uger efter aktivering sammenholdt med de forudgående 52 uger. Det er samme effektmål, som anvendes på Den kommunale del af jobcenteret Figur 4.1 viser aktiveringsredskaber og effekter for nydanskere i kommunale aktiveringsforløb, dvs. nydanskere på kontanthjælp mv. Figur 4.1: Effekt af de anvendte redskaber i aktiveringen af nydanskere på kontant- og starthjælp, 2006 Redskab Opkvalificering Vejledning og afklaring Virksomhedspraktik Offentlig løntilskud Privat løntilskud 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 Effekt Vordingborg Jobcentergruppe 6 Region Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Effekt er forbedring af selvforsørgelsesgraden 26 uger efter aktivering sammenlignet med 52 uger før aktiveringsstart. Der er udtrukket data om personer, der i løbet af 2006 har været i et aktiveringsforløb og som har været ledige i minimum 26 sammenhængende uger. Det fremgår, at de redskaber, der har den højeste effekt, er de virksomhedsnære tilbud: privat og offentlig løntilskud. 16

17 4.1.2 Den statslige del af jobcenteret I dette afsnit ses på brug af aktiveringsredskaber og effekter for nydanskere på dagpenge dvs. den statslige del af jobcenteret. Figur 4.2: Effekt af de anvendte redskaber i aktiveringen af nydanskere på dagpenge, 2006 Redskab Opkvalificering Vejledning og afklaring Virksomhedspraktik Offentlig løntilskud Privat løntilskud -0,20 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 Effekt Vordingborg Jobcentergruppe 6 Region Kilde: New Insight A/S på baggrund af DREAM-registret. Note: Effekt er forbedring af selvforsørgelsesgraden 26 uger efter aktivering sammenlignet med 52 uger før aktiveringsstart. Der er udtrukket data om personer, der i løbet af 2006 har været i et aktiveringsforløb og som har været ledige i minimum 26 sammenhængende uger. Det fremgår af figuren, at de redskaber, der har den højeste effekt for aktivering af nydanskere på dagpenge, er de virksomhedsnære tilbud: offentligt og privat løntilskud. 17

18 Notatet er udarbejdet af New Insight A/S for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Notatet kan med fordel læses sammen med New Insight A/S rapport: Analyse af nydanskeres tilknytning til arbejdsmarkedet i Østdanmark Download af notatet for de enkelte jobcentre og rapporten kan ske på: 18