Kvartalsrapport Midtjylland

Transkript

1 2013 Oktober Kvartalsrapport Midtjylland Overblik over resultater af beskæftigelsesindsatsen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 MINISTERENS MÅL 1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE...3 STATUS FOR MÅL 1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 3 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN UNGE UDEN UDDANNELSE... 4 MINISTERENS MÅL 2 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION...6 STATUS FOR MÅL 2 FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION (TJEK SKAL DEC. 12 OPDATERES?)... 6 DEN SENESTE STATUS FOR UDVIKLINGEN I MINISTERENS MÅL MINISTERENS MÅL 3 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES...10 STATUS FOR MÅL 3 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES...10 MERE OM LANGTIDSLEDIGHEDEN...11 MINISTERENS MÅL 4 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER14 STATUS FOR DET REGIONALE MÅL 4 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED VIRKSOMHEDERNE...14 STATUS PÅ SAMARBEJDSGRADEN MED VIRKSOMHEDERNE I JOBROTATIONSPROJEKTER I OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER...16 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Kvartalsrapporten samler de seneste resultater for ministerens 4 mål for Status for de 4 ministermål Ministermål 2013: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse (Uddannelsesgraden) Mål 2. Færre på førtidspension (tilgangen skal begrænses) Mål 3. Langtidsledigheden skal begrænses mest muligt Mål december 2013 Afvigelse fra målet Afvigelse antal Afvigelse pct. Seneste status 8,9% (perioden jan. - april 2013) 25,0% -16,1%-point -180,9% (perioden oktober september 2013) ,0% (perioden sept august 2013) ,1% Mål 4. Styrket samarbejde med virksomhederne Kan ikke opgøres pt. 25,0% - - Sammenfatning Målet om at flere unge skal have en uddannelse måles via uddannelsesgraden. Målsætningen er en uddannelsesgrad på 25,0% i december 2013 i Midtjylland. Den seneste status viser, at uddannelsesgraden i perioden januar til april er på 8,9% og at uddannelsesgraden i de fire første måneder i 2013 har ligget under niveauet i Sammenlignet med de øvrige regioner er uddannelsesgraden på samme niveau som i Syddanmark og Nordjylland, men lavere end i Hovedstaden-Sjælland. Sammenlignet med samme periode sidste år er uddannelsesgraden faldet mere med -5,7%-point end i de øvrige regioner med et fald på 4,1 til 4,5%-point. Lokalt varierer uddannelsesgraden i april fra 2,7% på Samsø til 21,8% i Skive. Sammenlignet med samme periode sidste år, er uddannelsesgraden faldet i alle jobcentre undtaget Struer, hvor der har været en stigning på 0,6%-point. Målgruppen er unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. I april 2013 var i alt ca unge omfattet af målgruppen, svarende til en stigning på 15% i f.h.t. april Hovedparten (ca. 80%) af målgruppen udgøres af kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen udgør i alt 5,0% af alle unge i befolkningen i Midtjylland i alderen år. Målgruppen er relativt størst i Struer (7,6% af befolkningen) og relativt mindst i Lemvig (3,0% af befolkningen). Målet for tilgangen til førtidspension er personer i december I september 2013 er der en tilgang på personer til førtidspension i Midtjylland. Tilgangen er dermed reduceret med 34,7% i forhold til samme periode i Udviklingen i de øvrige regioner har været på næsten samme niveau med et fald i tilgangen på 35,8%. Det skal bemærkes, at tilgangen i september 2013 dækker tilgangen i de seneste 12 måneder. Tilgangen på personer i september 2013 indbefatter derfor også den tilgang, der har været til førtidspension i 3 måneder i 2012, inden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

4 Udviklingen i tilgangen i Midtjylland dækker over store fald i tilgangen fordelt både på alder, køn og herkomst. De største fald har været blandt personer med en udenlandsk oprindelse. Sammenlignet med de øvrige regioner har Midtjylland større fald i tilgangen blandt de 30 til 39-årige, mænd og personer med en udenlandsk oprindelse. Lokalt varierer udviklingen i tilgangen i det seneste år fra et fald på 59,6% i Randers til en stigning på 30,7% i Viborg. Samlet set er der personer, som modtager førtidspension i Midtjylland i september Antallet er faldet 1,7% i det seneste år i Midtjylland, mod et fald på 2,9% i de øvrige regioner. De store fødekilder til førtidspension, er bl.a. lange forløb på sygedagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp. Antallet af langvarigt offentlig forsørgede i Midtjylland er steget 3,7% i det seneste år, mens de øvrige regioner har haft en lidt højere stigning på 4,4%. Sammenfatning Målet for langtidsledigheden er personer i december I august er der langtidsledige i Midtjylland, hvilket er 13,3% færre end for et år siden. I samme periode har de øvrige regioner haft et fald på 11,9%. Udviklingen dækker over et fald på 42,3% for dagpengemodtagere og en stigning på hele 180,3% for kontanthjælpsmodtagere. 26,1% af alle ledighedsberørte i Midtjylland i august er langtidsledige, mod 29,8% i de øvrige regioner. Lokalt varierer andelen fra 29,1% i Norddjurs til 16,7% på Samsø og 18,2% i Skive. Det største fald i antallet af langtidsledige i det seneste år, har været i Skive og Odder med en nedgang på 35%, mens langtidsledigheden er faldet mindst i Randers med en nedgang på 4,9%. De seneste tre måneder er antallet af langtidsledige faldet 7,2% i Midtjylland mod 5,6% i de øvrige regioner. Målet for samarbejdet med virksomhederne er at jobcentrenes samarbejdsgrad skal øges, at mindst ledige skal have deltaget i jobrotationsprojekter i offentlige virksomheder og at alle jobcentre skal have etableret mindst 2 større jobrotationsprojekter i private virksomheder. Det er ikke muligt at belyse jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne i 2013 på grund af manglende data. I afsnittet er samarbejdsgraden derfor belyst med de gamle tal for I perioden maj til august i 2013 har i alt ledige fra Midtjylland været ansat i jobrotationsvikariater, heraf i private virksomheder og i offentlige. Sammenlignet med de fire første måneder i 2013, har der været en stor stigning i antallet af jobrotationsvikariater i private virksomheder, mens antallet er faldet svagt i den offentlige sektor. Alle jobcentre i Midtjylland undtaget Samsø har i perioden maj til august haft ledige i jobrotationsvikariater i virksomheder i den private sektor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

5 MINISTERENS MÅL 1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Status for mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Målgruppen for ministerens mål 1 er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Midtjylland var der i alt unge i målgruppen i perioden januar til april Målgruppen er steget markant i forhold til samme periode i 2012, hvor gruppen omfattede unge. Jobcentrenes indsats måles via en uddannelsesgrad, som opgør hvilken andel af perioden, målgruppen har været i uddannelse, siden påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. I Midtjylland var uddannelsesgraden i 2012 på 20,4% og i 2011 på 20,0%. I 2013 er den regionale målsætning en uddannelsesgrad på 25,0%. Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Status januar - april ,9% Mål januar- december ,0% Figur 1 viser, at uddannelsesgraden i Midtjylland igennem de enkelte måneder i 2012 løbende har ligget over niveauet i 2011, men at niveauet ser ud til at ligge lavere i 2013 end i Det skal dog bemærkes, at tallene for i år er midlertidige og vil blive reviderede på et senere tidspunkt. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I UDDANNELSESGRADEN I MIDTJYLLAND I 2011, 2012 OG Mål for jan-dec Uddannelsesgrad ,3 7,6 8,3 8,9 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

6 Sammenlignet med de øvrige regioner er uddannelsesgraden for perioden januar til april 2013 lidt lavere i Midtjylland end i Hovedstaden-Sjælland (11,0%), men på samme niveau som i Syddanmark (8,7%) og Nordjylland (8,9%). Lokalt varierer uddannelsesgraden i perioden januar til april 2013 fra 2,7% på Samsø til 21,8% i Skive. Aktuelt har Skive den højeste uddannelsesgrad i landet, mens Samsø har den laveste. Sammenlignet med samme periode sidste år, er uddannelsesgraden faldet i de fleste jobcentre i regionen, undtaget Struer, hvor der har været en stigning på 0,6%-point. FIGUR 2. UDDANNELSESGRADEN I 2012 (JAN.-APR..) OG 2013 (JAN.-APR.) Uddannelsesgrad ,8 11,0 8,7 8,9 8,9 Hele landet Hovedstaden-Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland 21,8 11,8 11,5 10,9 10,9 10,8 9,1 8,0 7,6 6,9 6,7 6,5 6,4 6,4 6,4 6,3 Skive Ikast-Brande Randers Ringkøbing-Skjern Silkeborg Viborg Lemvig Holstebro Aarhus Herning Jan.-apr. 12 Jan.-apr. 13 5,0 4,8 Struer Horsens Norddjurs Odder Skanderborg Hedensted Syddjurs Favrskov Samsø 2,7 Beskrivelse af målgruppen unge uden uddannelse I Midtjylland er der i alt unge i alderen 15 til 29 år, som er omfattet af målgruppen. Dvs. de har været berørt af ledighed i perioden januar til april i 2013 og står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hovedparten af målgruppen er kontanthjælpsmodtagere, som udgør ca. 80%. 1 Figur 3 viser, at målgruppens andel af de unge i befolkningen i de midtjyske kommuner varierer en del. I Struer udgør målgruppen den højeste andel på 7,6% af befolkningen, mens andelen er lavest i Lemvig med 3,0%. Dvs. at i Struer har 7,6% af de unge mellem 15 og 29 år i befolkningen været berørt af ledighed i perioden januar til april 2013 samtidig med at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 På nuværende tidspunkt findes ikke detaljerede data om målgruppen. Derfor er det f.eks. ikke muligt at opdele målgruppen på alder og køn mv. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

7 FIGUR 3. MÅLGRUPPENS ANDEL AF BEFOLKNINGEN (15-29-ÅRIGE) I APRIL % 7,6% 7,3% Andel af befolkningen 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 5,4% 5,3% Hele landet Region Midtjylland 6,5% 6,3% 6,1% 5,5% 5,5% 5,5% 5,2% 5,1% 5,1% 5,0% 4,8% 4,8% 4,6% 4,5% 4,1% 3,9% Struer Samsø Randers Horsens Viborg Syddjurs Skive Ikast-Brande Norddjurs Herning Odder Silkeborg Favrskov Holstebro Hedensted Aarhus Ringkøbing-Skjern 3,0% Skanderborg Lemvig Note: Målgruppen i Regionen som helhed og Silkeborg er korrigeret pga. fejl i data vedr. målgruppens størrelse i Silkeborg BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

8 MINISTERENS MÅL 2 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Status for mål 2 færre personer på førtidspension (Tjek skal dec. 12 opdateres?) Mål 2: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Status i december Status i september Mål i december I september 2013 var tilgangen til førtidspension på personer i Midtjylland. 2 Sammenlignet med samme periode for et år siden er tilgangen reduceret med 34,7% i Midtjylland mod 35,8% i de øvrige regioner. Antalsmæssigt er tilgangen faldet med i Midtjylland. FIGUR 4. UDVIKLINGEN I TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FRA SEPTEMBER 2011 TIL SEPTEMBER 2013 I MIDTJYLLAND Antal sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 Midtjylland Måltal for 2013 ( 1946 ) Det skal bemærkes, at tilgangen i september 2013 dækker tilgangen i de seneste 12 måneder. Tilgangen på personer i september 2013 indbefatter derfor også den tilgang, der har været til førtidspension i 3 måneder i 2012, inden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar Tilgangen til førtidspension opgøres i rullende år. Dvs. at tilgangen i september 2013 dækker over tilgangen i perioden oktober 2012 til september BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

9 Niveauet i september 2013 ligger 720 over målet for december 2013, som er på Dvs. at tilgangen til førtidspension skal reduceres med yderligere 27% frem til december 2013 for at nå målet. Antallet af personer på førtidspension ( bestanden ) har været faldende fra starten af I september 2013 er der i alt personer på førtidspension i Midtjylland. Det er et fald på 1,7% på et år, svarende til en nedgang på 975 personer. I de øvrige regioner er antallet faldet med 2,9% i det seneste år. Figur 5 viser aldersfordelingen for modtagere af førtidspension ( bestanden ) i Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner. Figuren viser, at førtidspensionisterne i Midtjylland generelt er lidt yngre. Samlet set er 39,3% af alle førtidspensionister i Midtjylland under 50 år mod 36,7% i de øvrige regioner. Aldersfordelingen for førtidspensionisterne i Midtjylland er med til at forklare, hvorfor bestanden i Midtjylland er faldet lidt mindre end i de øvrige regioner. Den yngre aldersfordeling i Midtjylland betyder, at afgangen fra førtidspension bliver relativt mindre end i de øvrige regioner. FIGUR 5. ALDERSFORDELINGEN FOR FØRTIDSPENSIONISTER I MIDTJYLLAND OG DE ØVRIGE REGIONER I SEPTEMBER % 23% Andel 20% 10% 0% 0% 2% 3% 4% 7% 9% 14% 17% 20% år år år år år år år år år år Midtjylland Klyngen Den seneste status for udviklingen i ministerens mål 2 Tilgangen til førtidspension er det seneste år faldet 34,7% i Midtjylland, mens tilgangen samlet set er faldet med 35,8% i de øvrige regioner. Lokalt varierer udviklingen i tilgangen fra et fald på 59,6% i Randers til en stigning på 30,7% i Viborg. De seneste 3 måneder er tilgangen faldet 14,7% i Midtjylland, mens tilgangen er faldet 21,0% i de øvrige regioner. Lokalt er faldet størst i Favrskov med et fald på 28,3%, mens Skive har det mindste fald på 1,7%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

10 TABEL 1. STATUS OG UDVIKLING I TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND I SEPTEMBER 2013 FORDELT PÅ JOBCENTRE Udvikling tilgang seneste år Udvikling tilgang seneste 3 mdr Førtidspension Tilgang FØP Måltal september Favrskov ,0% -28,3% 35 Hedensted ,4% -22,2% 84 Herning ,6% -19,7% 123 Holstebro ,4% -3,2% 85 Horsens ,8% -21,5% 120 Ikast-Brande ,4% -13,0% 57 Lemvig ,0% -25,5% 28 Norddjurs ,9% -8,6% 42 Odder ,2% -25,0% 26 Randers ,6% -16,3% 180 Ringkøbing-Skjern ,4% -26,1% 93 Samsø ,0% -25,0% 7 Silkeborg ,6% -14,2% 108 Skanderborg ,5% -18,5% 106 Skive ,6% -1,7% 104 Struer ,3% -17,1% 32 Syddjurs ,2% -25,2% 76 Viborg ,7% -5,8% 126 Aarhus ,4% -7,8% 607 Midtjylland ,7% -14,7% Hovedstaden-Sjælland ,9% -20,4% - Nordjylland ,7% -23,9% - Syddanmark ,6% -19,9% - Hele landet ,5% -19,4% - Udviklingen i tilgangen i Midtjylland dækker over store fald i tilgangen fordelt både på alder, køn og herkomst. De største fald i tilgangen har været blandt personer med en udenlandsk oprindelse, herunder både blandt personer med en vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Sammenlignet med de øvrige regioner har Midtjylland større fald i tilgangen blandt gruppen af 30 til 39-årige, blandt mænd og blandt personer med en udenlandsk oprindelse. TABEL 2. TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND I SEPTEMBER 2013, SAMT UDVIKLINGEN I TILGANGEN I DET SENESTE ÅR MIDTJYLLAND OG ØVRIGE REGIONER FORDELT PÅ ALDER, KØN OG OPRINDELSE september 2013 Tilgangen i Midtjylland Udv. i Midtjylland Udv. i øvrige regioner Samlet tilgang ,7% -35,8% - Under 20 år 120-4,8% -32,3% år ,4% -37,5% år ,2% -36,3% - Over 40 år ,7% -35,8% - Kvinder ,0% -36,5% - Mænd ,5% -35,0% - Dansk ,4% -36,4% - Vestlig 60-41,7% -39,8% - Ikke-vestlig ,1% -31,3% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

11 Figur 6 viser, at der er stor forskel på udviklingen i tilgangen til førtidspension i jobcentrene i Midtjylland. Derudover viser figuren, at der er forskel på hvor mange personer, som modtager førtidspension i procent af befolkningen i jobcentrene. FIGUR 6. UDVIKLINGEN I TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FRA SEPTEMBER 2012 TIL SEPTEMBER 2013 OG ANDEL PERSONER, SOM MODTAGER FØRTIDSPENSION I PROCENT AF BEFOLKNINGEN (16-66 ÅR) I JOB- CENTRENE I MIDTJYLLAND 10% 9% Niveau over gns. Faldende tilgang Samsø Niveau over gns. Stigende tilgang Andel af befolkningen på FØP Randers Ikast-Brande 8% Skive Ringkøbing-Skjern Herning Norddjurs 7% Struer Lemvig Horsens Midtjylland Aarhus Holstebro Syddjurs 6% Hele landet Odder Silkeborg Favrskov 5% Hedensted Viborg Niveau under gns. Skanderborg Niveau under gns. Faldende tilgang Stigende tilgang 4% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Udviklingen i tilgangen BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

12 MINISTERENS MÅL 3 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Status for mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Status i december Status i august Mål i december I august 2013 er der langtidsledige i Midtjylland, hvilket er 13,3% færre end for et år siden. Det regionale mål for langtidsledigheden er på i december I de øvrige regioner har der det seneste år været et fald på 11,9% varierende fra et fald på 9,6% i Hovedstaden-Sjælland til et fald på 23,2% i Nordjylland. Lokalt varierer udviklingen fra et fald på 4,9% i Randers til et fald på 35% i Skive og Odder. FIGUR 7. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND OG DE ØVRIGE REGIONER FRA AUGUST 2012 TIL AUGUST INDEKS: AUGUST 2012 = 100 Indeks aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 Midtjylland Klyngen De langtidslediges andel af de ledighedsberørte er lavere i Midtjylland end i de øvrige regioner. Andelen i Midtjylland er 26,1% mod 29,8% i de øvrige regioner. Lokalt varierer andelen med langtidsledige fra 29,1% i Norddjurs til 16,7% på Samsø og 18,2% i Skive. Der er aktuelt markant større risiko for langtidsledighed blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere. Således er kun 19,8% af de ledighedsberørte dag- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

13 pengemodtagere, langtidsledige, mens andelen er på 46,3% for kontanthjælpsmodtagere. I det seneste år er også antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget markant med 180,3%, mens antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet 42,3%. De langtidsledige kontanthjælpsmodtagere udgør i august 42% af alle langtidsledige i Midtjylland. I de øvrige regioner udgør de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere en højere andel af alle langtidsledige (52%) og andelen er især høj i Hovedstaden-Sjælland (55%). TABEL 3. STATUS OG UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND FORDELT PÅ JOBCENTRE OG YDELSER Andel Langtids Andel langtids- Udvikling langtidsledige ledige Dagpenge Kontanthjælp Udvikling seneste 3 Andel LL af ledige Kontant- Afstand fra august 2013 i alt seneste år mdr. berørte i alt dagpenge hjælp Måltal 2013 mål Favrskov ,2% -11,2% 26,4% 23,1% 41,3% 273-9,5% Hedensted ,4% -9,0% 22,2% 17,2% 41,4% ,4% Herning ,0% -9,5% 27,5% 20,0% 45,7% ,1% Holstebro ,1% -2,5% 24,6% 18,1% 50,0% ,6% Horsens ,1% -5,7% 26,8% 18,6% 42,6% 650-7,5% Ikast-Brande ,6% -6,2% 22,9% 17,2% 39,4% ,7% Lemvig ,1% 0,9% 28,2% 23,8% 46,7% 120-9,2% Norddjurs ,1% -16,9% 29,1% 24,6% 45,9% 234 9,0% Odder ,0% -21,6% 23,5% 18,1% 40,0% ,5% Randers ,9% -2,2% 28,0% 20,3% 53,5% 683 4,5% Samsø ,1% -21,1% 16,7% 8,1% 35,7% 18-16,7% Ringkøbing-Skjern ,6% -10,4% 24,1% 17,0% 50,0% ,3% Silkeborg ,4% -12,6% 28,7% 21,5% 50,5% 615-2,0% Skanderborg ,6% -16,3% 19,9% 17,0% 40,7% ,8% Skive ,9% -20,4% 18,2% 14,2% 34,8% ,6% Struer ,8% -17,6% 20,7% 14,9% 40,1% ,8% Syddjurs ,0% -13,3% 26,2% 21,8% 38,8% 231 1,3% Viborg ,9% -10,2% 26,6% 20,2% 45,6% ,7% Aarhus ,6% -1,3% 26,9% 20,5% 48,6% ,5% Midtjylland ,3% -7,2% 26,1% 19,8% 46,3% ,1% Hovedstaden-Sjælland ,6% -5,3% 31,4% 21,9% 48,7% - - Nordjylland ,2% -8,2% 23,8% 17,1% 45,5% - - Syddanmark ,7% -5,3% 28,8% 21,2% 47,7% - - Hele landet ,2% -5,9% 29,0% 20,7% 47,9% - - De seneste tre måneder er langtidsledigheden faldet 7,2% i Midtjylland, hvilket er et lidt større fald end i de øvrige regioner, der har et fald på 5,6%. Der har kun været et fald blandt dagpengemodtagere med en nedgang på 16,8% i Midtjylland mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtager er steget 10,3%. Mere om langtidsledigheden Figur 8 viser, at mange af de jobcentre, som har haft det største fald i langtidsledigheden, også har en lavere andel langtidsledige blandt de ledighedsberørte i august Det ses også, at de fleste jobcentre i Midtjylland ligger bedre end landsgennemsnittet både m.h.t. udviklingen i langtidsledigheden og m.h.t. andel langtidsledige blandt de ledighedsberørte. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

14 FIGUR 8. PROCENTVIS ÆNDRING I LANGTIDSLEDIGHEDEN FRA AUGUST 2012 TIL AUGUST 2013 I KOMMU- NERNE OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I AUGUST 2013 I MIDTJYLLAND, SAMT HELE LANDET 33% 31% Niveau over gns. Udv. under gns. Niveau over gns. Hele landet Udv. over gns. Andel af berørte 29% 27% 25% 23% 21% 19% Norddjurs Lemvig Silkeborg Herning Randers Viborg Aarhus Syddjurs Midtjylland Horsens Holstebro Favrskov Odder Ikast-Brande Hedensted Struer Ringkøbing- Skjern Skive Skanderborg 17% Niveau under gns. Niveau under gns. Udv. under gns. Samsø Udv. over gns. 15% -40% -35% -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% Ændring langtidsledighed Note: Blå prik er Midtjylland og grøn prik er hele landet Langtidsledigheden inden for a-kasser Figur 9 viser, at udviklingen i langtidsledigheden og andelen af ledighedsberørte, som bliver langtidsledige, varierer en del mellem a-kasserne. I det seneste år er antallet af langtidsledige kun steget i Civiløkonomiernes a-kasse med en stigning på 5,5% på et år, mens det største fald har været blandt socialpædagogerne (SLA) med et fald i på 67,4%. FIGUR 9. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN FRA AUGUST 2012 TIL AUGUST 2013, SAMT ANDELEN AF LEDIGHEDSBERØRTE I AUGUST, SOM ER LANGTIDSLEDIGE, FORDELT PÅ A-KASSER I MIDTJYLLAND 50% 45% 40% Niveau over gns. Udv. under gns. Niveau over gns. Udv. over gns. Andel af berørte 35% Kth. modt. Dana Magistrene 30% Min a-kasse Journalister mv. ASE Gennemsnit 25% Teknikerne Lederne 3F HK AAK 20% FFA Business CA Metal Funkt. Serv. KRIFA Fagligt husfoa FTF-A 15% BUPL NNF DLF-A 10% Byggefagene SLA EL-faget DSA 5% Niveau under gns. Niveau under gns. Udv. under gns. Udv. over gns. 0% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% Pct.vis udv. i antal langtidsledige BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

15 Den højeste andel langtidsledige blandt de ledighedsberørte er i DANA, hvor 33,9% er langtidsledige, mens den laveste andel er El-faget, Socialpædagogernes a-kasse og DSA (sygeplejersker mv.) med en andel på h.h.v. 7,5%, 7,6% og 8,0%. Med en stigning på 180% har kontanthjælpsmodtagerne (jobklare) den største stigning i langtidsledigheden det seneste år. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er også andelen med langtidsledige den højeste på 46,3% (kontanthjælpsmodtagerne ligger uden for Figur 9 ). Langtidsledigheden inden for køn og alder Fordelt på køn og alder, viser figur 10, at antallet af langtidsledige er faldet for de fleste aldersgrupper både for mænd og kvinder. Dog har der været en mindre antalsmæssig stigning i antallet af unge langtidsledige kvinder og mænd (under 30 år). FIGUR 10. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN FRA AUG TIL AUG. 2013, SAMT ANDELEN AF LE- DIGHEDSBERØRTE I AUGUST, SOM ER LANGTIDSLEDIGE, FORDELT PÅ KØN OG ALDER I MIDTJYLLAND 40% Niveau over gns. Udv. under gns. Niveau over gns. Udv. over gns. 35% Mænd år Mænd år Andel af berørte 30% 25% 20% Kvinder år Mænd i alt Gennemsnit Mænd år Kvinder år Kvinder år Kvinder i alt Mænd år 15% Kvinder år Niveau under gns. Niveau under gns. Udv. over gns. 10% Udv. under gns. -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Pct.vis udv. i antal langtidsledige Det største fald i langtidsledigheden har været blandt mænd og kvinder i aldersgruppen over 50 år med et fald på h.h.v. 30% og 26%. Den højeste andel med langtidsledige blandt de ledighedsberørte er for mænd over 50 år (34,1%) og blandt mænd i aldersgruppen 40- til 49 år (33,2%). Den laveste andel med langtidsledige blandt de ledighedsberørte er blandt unge kvinder og mænd under 30 år med en andel langtidsledige på h.h.v. 15,6% og 18,1%. Generelt er andelen med langtidsledige kvinder blandt de ledighedsberørte lavere blandt kvinder end mænd i alle aldersgrupper. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

16 MINISTERENS MÅL 4 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Status for det regionale mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Beskæftigelsesrådet har opsat 3 kvalitative og 3 kvantitative mål for samarbejdet med virksomhederne jf. nedenstående boks. Mål 4: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Kvalitative mål: Jobcentrene skal: i være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner i have større kendskab til virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov i fremme at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for herunder øge anvendelsen af jobrotation i sikre større gennemsigtighed på arbejdsmarkedet Kvantitativ opfølgning på målene: a. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges fra 13,5% i december 2011 til 25% i december 2013 b. Mindst 1000 ledige skal have deltaget i jobrotationsprojekter i offentlige virksomheder c. Alle jobcentre skal have etableret mindst 2 større jobrotationsprojekter i private virksomheder Status på samarbejdsgraden med virksomhederne i 2012 Aktuelt er det ikke muligt at belyse samarbejdsgraden med virksomhederne med nye data for Samarbejdsgraden er derfor belyst med de gamle data, som dækker året I perioden 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012 har jobcentrene i Midtjylland et samarbejde med virksomheder om en virksomhedsrettet indsats. Dvs. at virksomheden har haft mindst en person i løntilskud eller virksomhedspraktik i perioden. Samlet set er der arbejdssteder i Midtjylland (med mindst 2 ansatte) i perioden. Jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne er dermed på 29,2% i gennem året I de seneste 3 år har jobcentrenes samarbejdsgrad generelt været stigende dog med en lille nedgang i de seneste kvartaler. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

17 FIGUR 11. UDVIKLINGEN I SAMARBEJDSGRADEN FRA 2009 TIL 2013 I MIDTJYLLAND (OPGJORT I KVARTA- LER, LØBENDE ÅR) 35,0 30,0 25,0 23,7 26,0 27,3 29,7 31,0 31,5 31,6 32,2 31,6 30,3 29,2 Samarbejdsgrad 20,0 15,0 10,0 16,8 20,1 5,0 0,0 1kv09-4kv09 2kv09-1kv10 3kv09-2kv10 4kv09-3kv10 1kv10-4kv10 2kv10-1kv11 3kv10-2kv11 4kv10-3kv11 1kv11-4kv11 2kv11-1kv12 3kv11-2kv12 4kv11-3kv12 1kv12-4kv12 Figur 12 viser, at samarbejdsgraden varierer meget lidt på regionalt niveau i Den højeste samarbejdsgrad er i Syddanmark med 32,2%, og den laveste er i Hovedstaden- Sjælland med 28,1%. I de midtjyske jobcentrene varierer samarbejdsgraden en del mere. Den højeste samarbejdsgrad i 2012 er på 38,3% i Struer, og den laveste er på 20,4% på Samsø. FIGUR 12. SAMARBEJDSGRADEN I 2011 OG 2012 FORDELT PÅ REGIONER OG JOBCENTRE I MIDTJYLLAND 45,0 40,0 35,0 30,0 1kv11-4kv11 1kv12-4kv12 Samarbejdsgrad 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Hele landet Hovedstaden-Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland Struer Randers Norddjurs Holstebro Skive Horsens Skanderborg Ikast-Brande Syddjurs Hedensted Viborg Silkeborg Herning Aarhus Odder Lemvig Favrskov Ringkøbing-Skjern Samsø BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

18 Figur 13 viser, at samarbejdsgraden varierer markant mellem de enkelte brancher. Samarbejdsgraden er generelt højest for virksomheder i den offentlige sektor, med Undervisning med den højest samarbejdsgrad på 69,1%. FIGUR 13. SAMARBEJDSGRADEN I 2011 OG 2012 FORDELT PÅ BRANCHER I MIDTJYLLAND Samarbejdsgrad 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Off. adm., forsvar og politi Jobrotationsprojekter i offentlige og private virksomheder I forhold til jobrotation har Rådet som målsætning i 2013, at: 1kv11-4kv11 1kv12-4kv12 Finansiering og forsikring Industri Hoteller og restauranter Handel Branche i alt Rejsebureau, reng. o.a. oper. service Information og kommunikation Andre serviceydelser mv Vandforsyning og renovation Videnservice Bygge og anlæg Transport Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri Energiforsyning Råstofindvinding ledige skal have deltaget i jobrotationsprojekter i offentlige virksomheder Alle jobcentre skal have etableret mindst 2 større jobrotationsprojekter i private virksomheder Den seneste opgørelse over jobrotationsaktiviteter i Midtjylland viser, at i perioden januar til april 2013 har i alt ledige fra Midtjylland været ansat i jobrotationsvikariater. I de efterfølgende fire måneder perioden maj til august 2013 er antallet steget til jobrotationsvikariater. Der har således været en stigning på 39% i antal ledige i jobrotationsvikariater i de to perioder i I gennem 2013 er antallet af jobrotationsvikariater kun steget i den private sektor, hvor antallet er vokset fra 345 (januar-april) til (maj-august). I den offentlige sektor er antallet derimod faldet svagt fra (januar-april) til (maj-august). Sammenlagt har jobrotationsvikariaterne i perioden maj til august haft en varighed på uger, heraf: uger afviklet i private virksomheder uger afviklet i offentlige virksomheder BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER

19 I forhold til samme periode i 2012 er antallet af jobrotationsvikariater steget fra 953 til 2.171, en stigning på 128%. Stigningen har været størst i private jobrotationsvikariater med en seksdobling på et år, mens de offentlige jobrotationsvikariater er steget 42%. FIGUR 14. UDVIKLINGEN I ANTAL LEDIGE I JOBROTATIONSVIKARIATER I MIDTJYLLAND OPDELT PÅ H.H.V. PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR I 2012 OG 2013 BR Midtjylland Antal ledige i jobrotationsvikariater efter virksomhedstype maj-august 2013 januar-april 2013 sept.-dec maj-august 2012 januar-april januar-april 2012 maj-august 2012 sept.-dec januar-april 2013 maj-august 2013 Private virksomheder Offentlige virksomheder Offentlige virksomheder Private virksomheder Kilde: DREAM-registeret, jobindsats.dk og egne beregninger Alle jobcentre i regionen, undtaget Samsø, har i perioden maj til august haft ledige i jobrotationsvikariater i virksomheder i den private sektor. FIGUR 15. ANTAL LEDIGE I JOBROTATIONSVIKARIATER I MIDTJYLLAND OPDELT PÅ JOBCENTRE OG SEKTOR I PERIODEN MAJ TIL AUGUST I 2013 Skive Lemvig St ruer Ho lst ebro Herning Ringkjøbing-Skjern Ikast-Brande Hedensted Ho rsens Odder Skanderborg Silkeborg Viborg Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Aarhus Samsø Antal ledige i jobrotationsvikariater maj - august 2013 opgjort efter virksomhedstype Offentlig virksomhed Privat virksomhed Kilde: DREAM-registeret, jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / OKTOBER