1. VI BINDER BYEN SAMMEN
|
|
- Christina Ebbesen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 1. VI BINDER BYEN SAMMEN
3 Vi binder byen sammen Rødovre Kommune vil i de kommende år opleve en tilvækst i befolkningen. Nye kvarterer skyder op og nogle af de ældre bliver omdannet. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at skabe attraktive byrum og trygge veje i hele byen, men det er også op til byens borgere, foreninger og erhvervsdrivende at deltage. Kommunalbestyrelsen vil arbejde på, at kvarterer og bydele bevares og udvikles med deres egen identitet og samtidig sikre, at hele Rødovre hænger sammen - både geografisk, mentalt og digitalt. Kommunalbestyrelsen vil bygge videre på den sammenhængskraft, der kendetegner Rødovre, så de nye bydele bliver en integreret del af byen, og nye borgere får et tilhørsforhold til lokalsamfundet. Rødovre skal også fremadrettet være en by, der summer af liv. Det stiller store krav til byen - både i forhold til den fysiske indretning og til de muligheder, Rødovre Kommune stiller til rådighed. Måden, byens pladser bliver indrettet på samt vejenes udseende, er med til at afgøre, om borgerne har lyst til at færdes i byen. Der skal derfor være nogle rammer, der giver mulighed for- og anledning til at komme rundt på kryds og tværs i byen. Der skal være noget at komme efter i alle bydele, og det skal være en god oplevelse at bevæge sig igennem byen. Kommunalbestyrelsen vil derfor understøtte, at der i hele byen er idræts- og servicefaciliteter, events og aktiviteter, der indbyder til at bruge hele byen. Byens sammenhængskraft er afhængig af, at borgere, foreninger og erhvervslivet engagerer sig i det fælles liv. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på det samspil, der er mellem borgere og kommunen og vil i højere grad invitere borgerne til at være med til at skabe og udvikle den kommunale service. Derfor har Rødovre Kommunalbestyrelse vedtaget en politisk vision Sammen om Rødovre. Visionen skal være med til at udvikle velfærdskommunen i årene fremover. I Rødovre Kommune skal man være borger i lokalsamfundet fremfor forbruger i velfærdssamfundet. Det er naturligvis en forudsætning, at dem, der har brug for hjælp, skal have hjælp. De mange frivillige, foreninger og de kommunale institutioner skaber fællesskab og sammenhængskraft i Rødovre. Kommunalbestyrelsen vil skabe gode rammebetingelser for fællesskaber, samtidig med at kerneopgaverne bliver løst. 14 Vi binder byen sammen
4 Bæredygtig byudvikling Bæredygtighed er fortsat grundlaget for, hvordan udviklingen af Rødovre vil ske. Bæredygtighed er en helhedsorienteret sammentænkning af miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. I forlængelse af temaerne i Kommuneplanstrategi 2016 arbejder vi desuden videre med kultur og demokrati som selvstændige bæredygtighedsparametre. Kommunalbestyrelsen vil arbejde med den miljømæssige bæredygtighed som en central del i byudviklingen. Miljømæssig bæredygtighed omfatter energiforbrug, forebyggelse af forurening og klimatilpasning samt øget biodiversitet herunder træer. I forhold til den sociale bæredygtighed ønsker Kommunalbestyrelsen en by med et rigt hverdagsliv, et højt serviceniveau og et stærkt lokalt engagement. Byudviklingen og befolkningsvæksten skaber muligheder for at ændre på den økonomiske bæredygtighed både ved at skabe større variation i vores boligmasse og befolkningssammensætning samt ved at udnytte eventuelle stordriftsfordele. Kulturen er et bæredygtighedsparameter, der skal være med til at styrke kommunens identitet f.eks. i forhold til bygningsarven og kulturelle tilbud, der kan bidrage til oplevelser og sammenhæng i byens offentlige rum. Med fokus på demokratisk bæredygtighed skal vi styrke medborgerskabet i kommunen. Borgerne skal inviteres og motiveres til at skabe og udvikle den kommunale service. Kommuneplanen er med til at sikre sammenhængskraften i byen ved at udvikle byområderne i fornuftig takt med infrastrukturen og det lokale udbud af daginstitutioner, skoler, kultur- og idrætstilbud. I takt med, at vi udvikler byen, er det vigtigt at bibeholde de kvaliteter, der har tiltrukket borgerne til byen i første omgang. Hvis man ser på Rødovres historie, er der sket en meget stor udvikling fra den lille landsby til byen i dag. Selvom vi bliver flere borgere i disse år, behøver vi ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores by. Miljø Demokrati Økonomi Social Kultur Bæredygtighedsblomsten med fem blade for henholdsvis: miljømæssig, kulturel, økonomisk, demokratisk og social bæredygtighed. Planlægningen i kommunen skal styrke de fem parametre, se side 34. KOMMUNEPLAN 2018 VI BINDER BYEN SAMMEN 15
5 Mobilitet og tilgængelighed Effektiv og bæredygtig mobilitet skal være med til at fastholde Rødovre som en attraktiv kommune at bosætte sig i. Rødovre skal være kendt for en fleksibel og grøn mobilitet, der skaber gode rammer for det gode og sunde hverdagsliv. Måden byen er indrettet på, er med til at påvirke borgernes adfærd. Hvis der er kort mellem alle dagligdagens funktioner, og det er trygt at bevæge sig rundt på cykel eller som gående, er der større sandsynlighed for, at flere vælger en mere miljørigtig transportform. Det understøttes af en fortsat god fordeling af daginstitutioner, skoler, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder i hele byen. Nye og bedre muligheder for transport skal udnyttes for både at nedbringe biltrafikken og binde byen bedre sammen. Bæredygtig transport skal gøres mere attraktiv, hurtig og komfortabel, så den kan blive et brugbart alternativ til bilen. Det betyder også, at Kommunalbestyrelsen vil fortsætte med at sikre gode kollektive forbindelser gennem hele Rødovre. Både fra stationerne til de store bolig- og erhvervsområder, men også ved at se på muligheden for at udbygge skinnebåren offentlig transport. Det er naturligvis visioner, der ligger noget udenfor den planhorisont denne kommuneplan arbejder med, men ikke desto mindre er der f.eks. visioner om at få forlænget metroen til den centrale del af Rødovre, som er dårligst dækket af skinnebåren offentlig transport. De store veje, som skærer igennem byen, er en udfordring for sammenhængen mellem bydelene. De lange vejforløb skal bringes i bedre samspil med de områder, de løber igennem. Det kan være ved brug af f.eks. beplantning og byinventar at skabe bedre forbindelser på tværs af vejene - og mere liv langs med dem. De gennemgående veje kan f.eks. brydes med en tværgående belægning til fordel for bløde trafikanter, for eksempel ved Rødovre Centrum over Rødovre Parkvej til kulturmidten, hvilket kan være med til at skabe en større sammenhæng og dermed synergi mellem centeret og resten af bydelen. Vejene skal være en del af en grøn struktur, der forbinder de rekreative områder fra Vestvolden til Damhusparken og alle de andre grønne arealer i byen. Der skal være god adgang for alle til fods eller på cykel til natur- og rekreative oplevelser. Landskabet og infrastrukturen er derfor meget vigtige elementer i en sammenhængende by. Dette kan også inspirere til at søge nye veje gennem byen. Cykel og motionsruter kan tydeliggøres og bringe borgerne væk fra støj og bilos - og måske anspore til en omvej. Det giver mulighed for at opleve og udforske byen på nye måder. For at skabe tryghed og bedre flow i trafikstrømmene skal vi bruge de digitale muligheder som f.eks. sensorteknologi til at skaffe information til at optimere trafiksystemet. Således minimeres rejsetiden for biler, cykler og busser, og parkeringsmuligheder kan udnyttes optimalt. Signalanlæg reguleres allerede i dag af trafikmængderne på udvalgte strækninger og vil i fremtiden udvikles og evt. indgå flere steder. Cykelstierne på Nordre Ringvej, Tårnvej og Roskildevej vil indgå i et net af supercykeltstier, hvor forholdene forbedres, så de bliver mere attraktive for cykelpendlere. Inden for den næste planperiode vil mulighederne for flere Smart City løsninger i trafikken blive undersøgt. planperiode arbejde for at: Nedbryde infrastrukturelle barrierer ved at skabe trygge og smukke byrum omkring vejene. 16 Vi binder byen sammen
6 Øge andelen af cykel- og gangtrafik ved anlæggelse af nye stier og udvikling af cykelstierne. Arbejde for at sikre tilgængeligheden i vejog stinettet for gangbesværede og børn. Reducere gennemkørende trafik i boligområder og i andre støjfølsomme områder. Få bedre kollektiv trafikforbindelser til Rødovre. Især skinnebåren kollektiv trafik, herunder letbane til Islev og Metro til Bykernen for at understøtte bæredygtig udvikling. Rødovre indgår i en større regional sammenhæng, og med den nye letbane opstår der nye stationsnære arealer, der giver mulighed for mere intensivt udnyttede arealer og dermed arbejdsintensive virksomheder samt andre funktioner med regional betydning. Ved at placere arbejdspladser her opnår man, at flere kan benytte den offentlige transport. Det er både en fordel for virksomhederne og for dem, der bor der. I stationsnære områder ønsker Kommunalbestyrelsen at arbejde med forskellige parametre for at fremme brugen af den offentlige transport. Her skal der f.eks. arbejdes med at sikre gode sti- og gangforhold med stiforbindelser og cykelparkering. Et andet eksempel er, at der stilles krav om færre parkeringspladser i de områder, der er tættest på stationerne. planperiode arbejde for at skabe: En tryg og velfungerende infrastruktur der er integreret i byrummet. Et forbedret og udbygget netværk af stier og veje. Illustration af fremtidig letbanestation KOMMUNEPLAN 2018 VI BINDER BYEN SAMMEN 17
7 Attraktive fælles byrum For at Rødovre fortsat kan være et godt sted at bo, skal der tilbydes velfungerende, alsidige og bæredygtige byrum, der kan danne gode og trygge rammer for hverdagslivet. Byrummene skal kunne udnyttes fleksibelt og spontant. De skal tilbyde rammer for et mangfoldigt by-, handels- og friluftsliv, der giver borgere og besøgende unikke oplevelser og understøtter lokale aktiviteter og fælleskaber. Når der etableres nye butikker eller virksomheder, bør man i højere grad være opmærksom på, om byen samtidig tilføres kvalitet og liv. Eksempelvis med facader, der åbner sig mod byen, så forbipasserende kan se livet i bygningen. Rødovre Centrum er Rødovres største byrum med masser af liv. Det er dog også en udfordring, at byrummet er lukket inde. Med en ny helhedsplan for byudviklingsområdet Bykernen, vil Kommunalbestyrelsen skabe rammerne for, at udvikle et byliv, der kan supplere Rødovre Centrum og skabe synergieffekt mellem de to områder. På den måde kan udviklingen fremme aktiviteter, samvær og fællesskab i bydelen. I områder, der er i en overgangsfase fra én anvendelse til en anden, kan der åbnes for initiativer af midlertidig karakter. På den måde kan der skabes et byliv, allerede inden bydelen er omdannet, og borgere og fremtidige brugere har mulighed for at lære området at kende. Rødovre Kommune skal være en grøn kommune, med grønne og smukke byrum, hvor klimatilpasning og nedbringelse af CO 2 står højt på dagsordenen. Klimatilpasning og biologisk mangfoldighed er en del af de fremtidige byrum. Byområderne kan fremtidssikres ved hjælp af f.eks. forsinkelsesbassiner, der kan indgå i byrummet som et attraktivt vandelement ved skybrud. I tørre perioder kan det f.eks. anvendes til aktiviteter som leg, fitness og skaterbane. I nye byområder skal grønne facader og tage tænkes ind. På terræn plantes varieret, for at opnå både robusthed og oplevelse. Beplantning medvirker til sundere og smukkere byrum og tiltrækker mere dyreliv. Kommunalbestyrelsen ønsker byrum med forskellige aktiviteter, som både lægger op til fysisk udfoldelse og til ro og fordybelse. Det kan være parker, hvor man kan sidde og nyde blomster, træer og fuglefløjt eller indretning af byhaver til et aktivt, lærerigt og levende miljø. Byrum uden unødig støj og forurening giver befolkningen lyst til at opholde sig ude længere og skaber derved mere liv i byen. planperiode arbejde for at skabe: Bæredygtige byrum, der kan håndtere fremtidens klima. Større tæthed i udvalgte områder og blandede funktioner, der kan danne basis for et øget byliv. Styrke biodiversitet og robusthed. Mangfoldige boligområder En forudsætning for at være en attraktiv kommune at bo i er, at vi også i fremtiden kan tilbyde attraktive og tidssvarende boliger, som henvender sig til alle aldre og familietyper. Vi vil sikre mangfoldighed, hvor borgere med social status bor side om side. De mangfoldige boligområder kan på denne måde være med til at fremme fællesskabet, tolerancen og trygheden. Kravene til boligstørrelser, klimaskærm m.m. kræver fornyelse, hvorfor de eksisterende områder fornyes med respekt for de eksisterende værdier. I de nye byudviklingsområder arbejder Kommunalbestyrelsen på at skabe nye spændende og attraktive boligområder. Det er vigtigt at sikre et bredt udbud af 18 Vi binder byen sammen
8 boliger, der giver mulighed for at borgerne kan blive boende i Rødovre igennem alle livets faser. Kvaliteten i et boligområde afhænger i høj grad også af, hvordan arealerne mellem bygningerne udformes og indgår i byen i øvrigt. De rekreative arealer i forbindelse med større boligområder åbnes, så de indgår som en integreret del af resten af byen. Klimatilpasning indtænkes med LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand) og plantning af nye træer af varierede arter. I parcelhusområder arbejder kommunen med krav om anvendelse af levende hegn ved afgrænsning af private arealer gennem lokalplanlægningen. planperiode arbejde for at skabe: Attraktive boliger i gode byområder med let adgang til at få opfyldt dagligdagens behov. Attraktive og multifunktionelle byrum. Rødovre Port set fra Tårnvej mod Hvidovre. KOMMUNEPLAN 2018 VI BINDER BYEN SAMMEN 19
9 Vision for Greater Copenhagen: I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol - Greater Copenhagen. Erhverv i udvikling Rødovre vil understøtte iværksætteri. Kommunen deltager i netværk med andre kommuner for at styrke netværksdannelse og rådgiver og støtter virksomheder og nye iværksættere med at lokalisere sig i kommunen. Den internationale konkurrence er intensiveret, og Rødovre Kommune er derfor indgået i et større regionalt samarbejde for at brande Østdanmark og dele af Skåne som Greater Copenhagen for at blive konkurrencedygtig med andre metropoler i Nordeuropa. Læs mere om Greater Copenhagen på side Greater Copenhagen on page 28. I den fysiske planlægning skal erhvervsområderne i Rødovre vurderes i forhold til, hvad de hver især kan tilbyde nye virksomheder, der ønsker at lokalisere sig i Rødovre. Der arbejdes på at åbne områderne for resten af byen ved at gøre dem indbydende og attraktive bl.a. med et gennemgående stisystem. Erhvervsområderne skal også være attraktive i forhold til at skabe mulighed for, at eksisterende virksomheder kan udvikle sig. En ny letbanestation ved Slotsherrensvej giver mulighed for nye typer af erhverv i den nordlige del af Islevdal Erhvervsområde. Andre måder at styrke områderne på er at skabe mulighed for iværksætterfællesskaber, VI ER GREATER COPENHAGEN Rødovre Kommune er en del af Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er et samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Greater Copenhagen har en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige Danmark og Sydsverige. Væksten i Østdanmark og Sydsverige er væsentlig lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Amsterdam og Hamborg. Under det fælles navn Greater Copenhagen får vi interforskellige styrker, der er i Greater Copenhagen, fordi det arbejdspladser og vækst i hele Greater Copenhagen. 20 Vi binder byen sammen
10 Fredskrudtmagasinet på Vestvolden. hvor man udnytter hinandens forskellige ressourcer. Det gælder både fælles møde- og konferencerum, og også videns- og kompetencedeling, med mulighed for at skabe synergi mellem studerende, jobsøgende, nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og etablerede firmaer. Desuden kan der være en lang række lavpraktiske gevinster ved iværksætterbofællesskab (f.eks. fælles bil, dele udgifter til bredbånd, el, magasiner m.m.). Derfor er der mulighed for, at der kan etableres et iværksætterhus i Islevdal Erhvervskvarter. planperiode arbejde for at skabe: Attraktive erhvervsområder for både nye og eksisterende virksomheder. Rammer for fælles faciliteter og netværk for iværksættere og erhverv iøvrigt. Oplevelser Vestvolden skal udnyttes til at skabe flere oplevelser, styrke sundheden og Rødovre som en attraktiv kommune at bo i. Det er vigtigt at bevare og beskytte værdifulde naturområder, landskaber og kulturmiljøer. De skal ikke bebygges, og der skal ikke placeres større anlæg i disse bevaringsværdige naturområder. Kommunalbestyrelsen vil understøtte muligheder for at gøre brug af og videreudvikle de rekreative områder og evt. skabe nye forbindelser og aktiviteter som styrker det almene friluftsliv. Der skal være muligheder for et aktivt friluftsliv tæt på ens bopæl, som understøtter oplevelser, fællesskaber og gør det lettere at vælge en sundere livsstil. KOMMUNEPLAN 2018 VI BINDER BYEN SAMMEN 21
11 For at sikre gode muligheder for færdsel i de rekreative områder, skal stinet og tilgængelighed til natur og landskab fortsat styrkes. Vi vil støtte frivillige organisationer med at arrangere ture på f.eks. Vestvolden, idet det er helt i tråd med kommunens intentioner om samskabelse og fællesskab samt interessen for naturen. Byens rum og fysiske rammer såsom torve, pladser, stier, parker, skoler, haller og andre offentligt tilgængelige bygninger er borgernes fælles rum. Kommunalbestyrelsen vil fortsat samarbejde med foreningslivet, frivillige organisationer og borgere om at understøtte de mange aktiviteter, som ovennævnte rum skaber mulighed for. planperiode arbejde for at: Støtte lokale initiativer til oplevelser i byog landskabsrummene. Sikre de værdifulde naturområder, så de er tilgængelige for alle og kan tilbyde oplevelser til alle. Kulturarv En attraktiv by er også en by med en stærk identitet. Byens identitet er båret af byens borgere, foreninger og virksomheder - af de mennesker, der bruger byen og har brugt den gennem mange årtier. I landsbykvarteret omkring Rødovregård, kan man stadig se det helt gamle Rødovre. Der er også steder, hvor man kan se eksempler på en tid, hvor kommunens indbyggertal eksploderede med de mange nye almene bebyggelser fra erne. Desuden har vi Vestvolden, som er kulturarv i verdensklasse og fortæller historien om hele hovedstadens befæstningsanlæg. Byens identitet er båret af de store- og mindre fortællinger. F.eks. fortæller de store udstykninger fra de gamle gartnerier historien om, hvordan Rødovre forvandlede sig fra landområde til den by, som vi kender det i dag. Eller historien om Danmarks første indkøbscenter. Det er en del af vores kulturarv. Det er vigtigt, at vi finder de spor, der er med til at definere, hvad Rødovre er, så fremtidens generationer også har chancen for at lære byen at kende. Ved at inddrage kulturhistorien i planlægningen af byen, bidrager vi til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Den lokale identitet sikres dog ikke ved at skabe et museum, men ved at sikre de spor, der betyder noget for oplevelsen af byen. Der skal ikke lægges restriktioner på byudviklingen. Historien og kulturarven skal være med til at forme byen og gøre den interessant. Kommuneplanen skal være med til at sikre, at der ved ønsker om byudvikling altid sker en konkret vurdering i forhold til de kulturhistoriske bevaringsværdier. planperiode arbejde for at: Sikre de spor i byen, der er med til at fortælle historien om Rødovre. Foretage en konkret vurdering af eventuelle kulturhistoriske bevaringsværdier, så sporene bevares i den fremtidige udvikling. 22 Vi binder byen sammen
12 Skt. Hans i Rådhusparken Milestedet er en af de almene boligbebyggelser, der blev opført i 50 erne. Rødovregård ligger i landsbykvarteret og er en del af det helt gamle Rødovre. KOMMUNEPLAN 2018 VI BINDER BYEN SAMMEN 23
Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240
7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereDEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereVelkommen til borgermøde i Godthåb
Velkommen til borgermøde i Godthåb Velkommen v/ Rådmand Hans Henrik Henriksen Godthåb Samråd v/ Poul Tradsborg Byudviklingsplanen, byudviklingsprojekt og lokalplan for Døsebækparken v/ Lise Overby Nørgård
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereRegion Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling
Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereINTERNATIONALT KNUDEPUNKT
GREATER COPENHAGEN - 6.B. INTERNATIONALT KNUDEPUNKT VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR UNDERSTØTTER BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF POTENTIALET I REGIONEN Den regionale infrastruktur og kollektive transport er afgørende
Læs mereNotat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereValby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park
Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUdkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne
Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereHvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Skabelon til intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 Udvalg: Vesterbro Lokaludvalg Kontaktperson: Thomas Egholm, formand for Vesterbro Lokaudvalg
Læs mereR E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL
R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereDato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder
Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereOverordnet struktur og proces for Vinge
Overordnet struktur og proces for Vinge Proces I forbindelse med genopstarten af Vinge (Ny by) projektet, er der blevet set nærmere på den proces der skal til for at realisere byen. Der skal udarbejdes
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mere