Overordnet struktur og proces for Vinge

Transkript

1 Overordnet struktur og proces for Vinge

2 Proces I forbindelse med genopstarten af Vinge (Ny by) projektet, er der blevet set nærmere på den proces der skal til for at realisere byen. Der skal udarbejdes en overordnet helhedsplan for hele byudlægget, hvoraf elementer optages i næste kommuneplan. Den overordnede helhedsplan skal udarbejdes af rådgivere, som findes igennem et udbud inden for rammeaftalen. Deres arbejde skal være baseret på retningslinier og et program, udarbejdet af Frederikssund Kommune. Retningslinier og program Der udarbejdes retningslinier for det samlede byudlæg (vej- og stistruktur, grøn struktur, afvanding, stationens beliggenhed mv.), i en ikkebindende strukturplan som udarbejdes af forvaltningen. Rådgivere vil have mulighed for at kvalitetssikre disse retningslinier. Derefter udarbejdes der et program for projektet, hvor der bl.a. fastlægges et ambitions niveau. Overordnet helhedsplan I samarbejde med Frederikssund kommune, udarbejder rådgiver en ikke-bindende helhedsplan for byudlægget, samt en masterplan de kommunalt ejede arealer i Vinges bymidte, evt. i samarbejde med en investor. Helhedsplanen skal både være økonomisk realistisk og fleksibel, set i forhold til de markedsmæssige muligheder som måtte opstå, samt af høj byplanmæssig kvalitet. Opgaven udbydes til de 4 konsortier, der er med i rammeaftalen om Ny By. Udbudsmaterialet behandles i byrådet, hvorefter der igangsættes en proces med udarbejdelse af program. Dele af helhedsplanen optages i næste kommuneplan (vej- og stistruktur, stationens beliggenhed). Forud for realisering af helhedsplanen, skal der gennemføres kommuneplanlægning med foroffentlighed samt lokalplanlægning.

3 Forudsætninger for Vinge Vinge er i konkurrence med mange andre byudviklingsområder i Hovedstadsregionen og skal derfor udvikles med bevidsthed om konkurrencesituationen. På boligsiden vurderes ejendomspriser, identitet og rejsetider til arbejdspladser i Hovedstadsområdet med kollektiv og individuel transport, at være væsentlige parametre. Familier der gerne vil nærmere på natur og vand, er en oplagt målgruppe. Områderne øst og syd for Vinge indeholder nogle unikke landskabs- og naturkvaliteter. Moseområdet øst for Vinge er et af Danmarks største og kombineret med flotte landskabelige træk, giver dette mulighed for at brande byen, som en by i nær kontakt med naturen og et sundt sted at vokse op. Byens attraktion overfor børnefamilier kan yderligere styrkes ved i byplanlægningen, at fokusere på familiers samlede rejsetid inklusiv afhentning af børn i institution, indkøb m.v. samt sikre stier til skolen. Produktionserhverv med ønske om at ligge i attraktive grønne områder og godt placeret i forhold til arbejdskraft med både lang og kort uddannelse kan etableres i Copenhagen Cleantech Park i nord. - Virksomheder med ønske om synlighed fra motorvejen kan placeres mod vest, hvor terrænet giver denne mulighed - I Vinges bymidte er der mulighed for erhverv som kræver en placering i stationsnære områder herunder evt. udflyttende statslige institutioner. Byfunktionerne i Vinges bymidte vil være typer, som kan klare konkurrencen fra det nærliggende regionale center i Frederikssund Bymidte. Måske kan den gode tilgængelighed fra motorvejen og synlighed herfra give særlige muligheder for at tiltrække detailhandel. På erhvervssiden har Vinge en stærk position trafikalt med både S-tog og motorvej. Vinge har potentiale til at tiltrække forskellige typer erhverv:

4 Grønne omgivelser Landskab Områdets eksisterende landskabelige træk skal indtænkes i helhedsplanlægningen, for at få mest mulig gavn af de naturlige kvaliteter, samt at man samtidigt tager højde for landskabets forudsætninger. Der skal skabes en naturlig sammenhæng imellem Vinge, og de omgivende naturområder. Dette skal gøres ved at placere strategiske landskabskiler ind i byen, for dermed at binde by og landskab sammen. Derudover skal sammenhængen imellem byen og det omkringliggende landskab styrkes ved et stisystem der med udgangspunkt i landskabskilerne strækker sig ind i bl.a. mosen. Afvanding af byen skal håndteres lokalt, og indgå som en kvalitet. F.eks. kan dette ske ved at dale og naturlige lavninger udnyttes til vådområder, med øget herlighedsværdi til de højereliggende byområder. Mod vest er byen knyttet til fjorden via den eksisterende sti til stranden Desuden kan der evt. skabes udsigtspunkter til fjorden.

5 Stationens placering og karakter Overordnet Det må forventes, at en væsentlig del af byens indbyggere vil benytte sig af S-toget og derfor skal stationen placeres som en del af centrum, således at disse menneskestrømme bidrager til byens liv. Parkerings behovet skal vurderes grundigt, både hvad angår det almindelig behov, men også problematikkerne omkring pendlerparkering. Placering Stationen placeres øst for de eksisterende villa bebyggelser ved Dalvejen. Det skønnes at denne placering giver de optimale betingelser for skabelsen af en levende by, uden at gå på kompromis med de infrastrukturelle anlæg. Karakter Stationen skal bindes op på det øvrige område, således at der opnås en effektiv forbindelse til den kollektive trafik, stisystem og parkeringsmuligheder. Derudover skal stationen og området udvikles således, at ventetid ikke opfattes som ubehagelig spildtid. Der skal ligeledes tages stilling til hvordan der skabes forbindelser på tværs af banen, samt placering af stationens funktioner og infrastruktur. Desuden skal

6 der indtænkes service funktioner samt evt. detailhandel, der også vil præge omgivelserne. Det er sandsynligt at der vil opstå en forside og en bagside på hver sin side af banen. Det er derfor meget væsentligt at udformningen af stationen indtænkes i planerne for bymidten. Stationens placering og karakter

7 Centrum Overordnet Byens centrum skal placeres i forbindelse med stationen. Den skal opfattes som byens hjerte med gode og intuitive forbindelser til resten af byen. Karakter Byens centrum skal naturligvis danne rammen om en del byliv, uanset hvad dette måtte være. Den væsentlige faktor bliver at centrum bruges aktivt, således at bymidten bliver levende. Centrum iscenesættes tidligt som en naturlig del af hverdagen, med institutioner og lignende funktioner. Der skal også være mulighed for dagligvare indkøb m.m.. Muligheder for en mere særlig rolle, med specielle begivenheder såsom koncerter, opvisninger, fejringer, markeder osv. skal naturligvis gribes. Stationsnære arealer Der vil være en zone, på 600 m omkring stationen, hvor der kan etableres kontorarbejdspladser. Dette kan give et væsentligt bidrag til byen, og skal kunne håndteres såfremt det bliver aktuelt.

8 Stiforbindelser Overordnet For at styrke byens sammenhæng og grønne profil, reserveres der mulighed for en stærk rygrad af sammenhængende grønne og/eller offentligt tilgængelige arealer, institutioner, boldbaner m.v.. Disse skal bindes sammen af en nord/sydgående stiforbindelse. Denne kan kombineres med sivetrafik, eller en busforbindelse, således at der ikke sker en segregering af trafikken. Forbindelserne til Frederikssund skal styrkes og sikre en naturlig sammenhæng. Sti System Sti systemet skal give fodgængere og cyklister mulighed for at komme fra stationen, til byens offentlige tilbud og øvrige områder. Stisystemet skal have sikre krydsninger af vejnettet og et varieret forløb. Fra denne kerne skal der være en naturlig sammenhæng til almindelige fortove og cykelstier i resten af byen og til de rekreative stier mod øst og vest. Prioritering Stisystemet skal så vidt muligt, være den primære interne bevægelseskorridor for byen. Dette skal sikres overordnet, hvor stisystemet skal være en del af hovedgrebet for byen, men også på det mere praktiske niveau, med f.eks. hævede overkørsler ved krydsning med veje.

9 Trafikstruktur Forudsætninger Infrastrukturen skal forbindes til den kommende afkørsel fra motorvejen og fjordforbindelsen. Derudover skal den forbindes til fire eksisterende forbindelser - Store Rørbækvej, Snostrupvej, Dalvejen (busvej) og Strandvangen. Hovedtræk Én nord-sydgående forbindelse, der vil fungere som primærvej. Fra denne udstikkes sekundære veje, der fører til et fintmasket vejnet. Ved udformning af vejforløbene er det væsentligt at de udformes med henblik på den hastighed der ønskes. Således skal de mindste veje udformes således at det ikke er muligt at køre hurtigt på dem, samtidigt med at de ikke præsenterer væsentlige smutveje i byen. Der skal desuden fokuseres på det reélle daglige behov.

10 Landsbyerne Overordnet For at bevare St. Rørbæk og Snostrups karakter som landsbyer, kan der friholdes arealer omkring disse. Samtidigt kan landsbyerne betragtes som kvaliteter der bidrager med identitet til området, og med indbyggere der understøtter behovet for en station. Derudover kan den eksisterende Børnehave/vuggestue i St. Rørbæk evt. dække noget af behovet for pasning inden der bygges tilsvarende institutioner i Vinge. Problemstillinger Såfremt der skal friholdes arealer mellem landsbyerne og Vinge, skal der tages stilling til hvilken størrelse de friholdte arealer skal have. Dette skal ske ud fra en betragtning af hvad der skal til, for at landsbyerne opfattes som individuelle byer. Desuden skal de friholdte arealers funktion overvejes, f.eks. om der skal være natur, boldbaner, fortsat landbrugsdrift osv.

11 Støj Overordnet Frederikssundvej og S-toget belaster området støjmæssigt. Det er især den vestlige ende af dalen som S-togslinien følger, som er påvirket af støjgener. Frederikssundsvej/Motorvejen Det er muligt at begrænse støjgenerne ved f.eks. etablering af støjvolde, plantning af skov, placering af erhverv eller støjskærme. Skovrejsning og støjvolde kan etableres således at de passer ind i landskabet og giver rekreative kvaliteter, men det vil være nødvendigt med støjafskærmning der hvor motorvejen er hævet i forhold til det omkringliggende landskab. Støjvolde kan blive etableret som jorddepoter, således at overskudsjord samtidig kan håndteres lokalt. De endelige løsninger vil blive fastlagt i samarbejde med Vejdirektoratet. S-tog På grund af banens centrale placering, vil håndtering af støjgenerne have væsentlig betydning for centrum af byen. Den endelige løsning udarbejdes i samarbejde med DSB/banestyrelsen.

12 Landskabsbearbejdning Terrænregulering Der vil være et omfattende behov for håndtering af overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Denne jord skal så vidt muligt håndteres lokalt, for derved at minimere de miljømæssige konsekvenser og begrænse udgifterne til bortkøring. Dette kan f.eks. gøres ved mindre terrænreguleringer, der forstærker højdeforskelle og derved giver forbedrede byggemuligheder og afvanding. Støjvolde Overskudsjord kan også anvendes til at skabe støjvolde/bakkelandskaber langs motorvejen, for derved at minimere støjgenerne i området. Afvanding De lavtliggende moseområder og grønne kiler kan bruges til at håndtere regnvand lokalt. Der skal udarbejdes en løsning til lokal afledning af regnvand i det omfang dette ikke nedsives på de enkelte matrikler. Ved en landskabelig bearbejdning, kan der skabes søer og vådområder i kilerne, hvorfra vandet kan nedsive til grundvandet eller afledes til det øvrige moseområde.