DEPRESSIONENS BLINDE VINKEL

Transkript

1 Nr årgang DEPRESSIONENS BLINDE VINKEL Mennesker med depression kan få alvorlige kognitive senfølger derfor skal vi revurdere måden, vi screener og behandler depressionsramte patienter på, mener forskere. 4

2 medlemmer får både afkast og ansvarlighed KR 8,4 % Fra 2009 til 2018 har MP Pension fået et afkast på 8,4 % i gennemsnit pr. år. Det er blandt de bedste afkast i pensionsbranchen. Max 2 Vores investeringspolitik understøtter Paris-aftalens målsætning om max 2 global opvarmning. Derfor har vi også valgt at sælge vores aktier i olie, kul og tjæresand. 5 mia. til klimaet Vi har oprettet en klimapulje på 5 mia. kr. Lige nu har vi i alt grønne og klimavenlige Ratepension til Vores medlemmer har livsvarig pension, men af dem har også valgt at have en ratepension hos MP Pension. Lige nu har de opsparet over 1,3 mia. alene i ratepension. * Medlemsdemokrati MP Pension er en medlemsejet pensionskasse. Derfor får medlemmerne pension og forsikringer til kostpris. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, og med- den årlige generalforsamling. Pension til selvstændige offentlige overenskomster, men når du er magister, gymnasielærer eller psykolog, kan du altid få pension hos os. mppension.dk

3 Efter folkedrabet I april gik Rwanda i officiel sørgetilstand over starten på folkedrabet for 25 år siden. Men hvilken betydning har de store mindehøjtideligheder på folkesjælen? 20 Det er ikke altid dem, der klager mest, der vil klare sig dårligst på neuropsykologiske test. De kan også undervurdere sig selv på grund af selve depressionen. Derfor kan det ikke nytte kun at bruge deres subjektive fortællinger til at afgøre, om de har behov for yderligere behandling af kognitive vanskeligheder. 8 App-terapi Terapi på skærmen boomer i Sverige, og fænomenet har også vokseværk herhjemme. 12 Mor, barn og krop Ph.d.-stafet: Forskningsområdet forælder-barn-samspil er begyndt også at få fokus på kroppen så hvordan indgår motorisk aktivitet, fysisk nærhed/afstand og berøring i det tidlige mor-barn samspil? 26 Indhold Nr. 7

4

5 NÅR DEPRESSIONER SKADER HJERNEN Depressioner kan udløse kognitive skader, ligesom de menes at øge risikoen for at blive ramt af demens. Alligevel behandles der i dag ofte ensidigt for depressionssymptomerne, og der screenes sjældent for de kognitive vanskeligheder. Det kan få alvorlige konsekvenser for patienternes liv, siger psykolog og professor i neuropsykologi, Kamilla Miskowiak. Af Jannie Iwankow, journalist Foto af Katrine Møbius Forskning Nr. 7

6 Alle, der har været ramt af en depression eller har været tæt på et menneske, der er depressivt, ved, hvor ødelæggende denne sygdom kan være, og hvor hårdt et aftryk den kan sætte på livskvaliteten. Hvad færre måske ved er, at de, der har haft flere depressioner, ofte risikerer at måtte slås med invaliderende senfølger, der rammer deres kognitive evner. Kamilla Miskowiak er psykolog og professor i kognitiv neuropsykiatri på Institut for Psykologi på Københavns Universitet samt leder af Neurocogniation and Emotion in Affective Disorders (NEAD) på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Hun og hendes forskningsgruppe forsker bl.a. i de kognitive senfølger, der kan følge i kølvandet på depressioner, og ifølge hende er der meget, der peger på, at nogle mennesker får reelle skader i hjernen som følge af depressioner. Det er relativ anerkendt efterhånden, at der er eftervirkninger især hos patienter, som har haft flere depressioner. Har man derimod kun haft en enkelt depression, er risikoen for at få senfølger kun lav. Men man ved også, at det øjeblik, man først har haft en depression, har man en forøget risiko for at få endnu en, siger hun. De kognitive senfølger spiller negativt ind på patientens livskvalitet, funktionsniveau og sygdomsprognose således, at dem med kognitive senfølger, efter de ellers er velbehandlede for depression, har øget risiko for tilbagefald måske på grund af øget stress, selvbebrejdelse og manglende forståelse for omgivelserne. Hvor stor en procentdel, der rammes af kognitive senfølger, vides ikke. Men ser man nærmere på, hvem der primært rammes, danner der sig et mønster. Således spiller både alder, uddannelse og socialklasse en rolle. Store metaanalyser viser bl.a., at de, der debuterer med en depression efter 60-årsalderen, får flere vanskeligheder med især verbal hukommelse og psykomotorisk tempo. I de tilfælde skyldes det ofte såkaldt vaskulære depressioner, hvor der optræder små blodpropper i hjernen, som kan ses ved scanninger. Også hvad angår uddannelse og social kapital rammer kognitive skader efter depression skævt. Jo dårligere et udgangspunkt du har, jo mere vil du blive påvirket kognitivt. Man taler om kognitiv reserve, som er hjernens evne til at bevare de kognitive funktioner på trods af sygdom, hvilket bl.a. hænger sammen med intelligens og uddannelsesniveau. Jo længere uddannelse og jo bedre arbejdsfunktion, og jo mere aktiv du er i dit sociale liv, jo bedre kognitiv reserve har du. Du kan på den måde også selv være med til at opbygge din kognitive reserve ved at holde fast i uddannelsen, arbejdet og dit sociale liv på den måde sætter du ind på bankkontoen, så du i svære tider, fx i forbindelse med en depression, har mere modstandskraft og en bedre sygdomsprognose, end hvis du har en lav kognitiv reserve, forklarer Kamilla Miskowiak. For meget af den gode kortisol Hvad det er, der helt præcis sker i hjernen, som forårsager kognitive skader hos mennesker, der har været ramt af flere svære depressioner, er endnu ikke fuldstændig kortlagt. Men noget tyder på, at stresshormonet kortisol spiller en rolle i en del tilfælde. Således viser undersøgelser af biologiske markører, at halvdelen af patienterne har en forhøjet aktivitet i den såkaldte HPA-akse, hvor kortisol udskilles. Hormonet kortisol er rigtig godt og hjælper os, når vi fx skal kæmpe, flygte fra farer eller gå til eksamen. Men det er ikke godt, når man får en kronisk høj mængde kortisol i kroppen, hvilket vi kan måle i blodprøver hos halvdelen af de patienter, der har været ramt af flere svære depressioner. De er ikke er i stand til at dæmpe mængden af kortisol i kroppen, når faren er drevet over og mangler så at sige en negativ feedback-mekanisme. Det har især en skadelig virkning i den del af hjernen, der hedder hippocampus, som er vigtig bl.a. for hukommelsen, siger Kamilla Miskowiak. Processerne omkring den øgede mængde kortisol i kroppen forklarer imidlertid ikke det hele. Der er bl.a. også lavet videnskabelige studier, der viser, at man ved depressioner kan måle en let forhøjet betændelsestilstand i blodet. Dette antages også at have en negativ effekt på hjernen, ligesom man ved, at de proteiner, som er vigtige for hjernens regenerative processer, heller ikke fungerer, som de skal ved depression. Der er derfor stadig et stykke vej at gå, før fagkundskaben vil sidde med et fuldt udbygget billede Nr Forskning

7 af, hvad præcis det er, der sker i hjernen, når mennesker rammes af kognitive senfølger ved depressioner. En af udfordringerne er ifølge Kamilla Miskowiak, at man i mange år har behandlet patienter med depressioner på samme måde ud fra en antagelse af, at depression er en og samme sygdom. En antagelse, hun mener, man er nødt til at revurdere. Depressioner er i virkeligheden mange ting og udtryk for forskelligartede sygdomsprocesser i hjernen, og depressionsramte har derfor også meget forskelligartede symptomer. I dag bruger vi IC10-klassifikationssystemet, hvor man skal have visse symptomer over en vis periode, før man får diagnosen klinisk depression. Hvis man har det, vil man blive tilbudt behandling for depressionssymptomerne. Men man forsømmer ofte at diagnosticere og behandle de kognitive vanskeligheder, der er forbundet med en depression, siger hun. Screening med SCIP Skal mennesker, der har været igennem en eller flere depressioner, screenes for kognitive vanskeligheder, er det nødvendigt, at de udfører neuropsykologiske test. Det er ikke nok at have en samtale med patienterne, for ofte vil der være stor forskel på det, de fortæller, og det resultat, de vil få i en test. Har man en depression, vil ens selvbillede, billede af verden og af fremtiden være negativt påvirket, og ofte vil man undervurdere sine hukommelsesevner. Men selv om en patient i en samtale giver udtryk for at have kognitive vanskeligheder, er det langt fra sikkert, at det er en patient, der rent faktisk er ramt af kognitive vanskeligheder. Se symptomer frem for diagnose Ud over flere og bedre videnskabelige longitudinelle studier af sammenhængen mellem depressioner og kognitive vanskeligheder efterlyser Kamilla Miskowiak derfor også en ny tilgang til behandlingen af patienter med psykiatriske diagnoser generelt. Patienter bør i højere grad behandles ud fra deres kognitive præstationer frem for deres individuelle diagnose. I USA er man begyndt at have en forskningstilgang, Research Domain Criteria (Rdoc), der har udgangspunkt i, at forskellige personer med samme diagnose kan have en pallette af forskellige symptomer. Herunder kognitive vanskeligheder, anhedoni, problemer med sociale interaktioner eller med døgnrytmen. Rdoc er imidlertid endnu blot en ramme for forskningen i mentale lidelser og kan ikke erstatte de nuværende diagnosesystemer. Men tilgangen kan inspirere til større skræddersyning af behandling til den enkelte patient. Derfor bør behandlingen i højere grad skræddersys symptomerne frem for diagnosen. Men det er et meget tungt system at få vendt og en tankegang, hvor psykiske lidelser ikke længere skal ses som kategorier, ligger stadig langt væk. Vi ved ganske enkelt endnu heller ikke nok om neurobiologien ved mentale lidelser, siger hun. Forskning Nr. 7

8 Det er ikke altid dem, der klager mest, der vil klare sig dårligst på neuropsykologiske test. De kan også undervurdere sig selv på grund af selve depressionen. Derfor kan det ikke nytte kun at bruge deres subjektive fortællinger til at afgøre, om de har behov for yderligere behandling af kognitive vanskeligheder, siger Kamilla Miskowiak. En fuld neuropsykologisk udredning vil imidlertid tage minimum et par timer at gennemføre. Det er der ikke ressourcer til i det danske sundhedssystem, og derfor skal der tænkes i andre baner for at få fanget de patienter, der har behov for yderligere hjælp i forhold til kognitive senfølger. Kamilla Miskowiak og hendes kollegaer har derfor arbejdet med at oversætte og validere et screeningsredskab, der hedder SCIP (Screen for Cognitive Impairment in Psychiatry). Ved hjælp af dette kan man på 15 til 20 minutter identificere de patienter, der har brug for yderligere undersøgelser for kognitive vanskeligheder. SCIP ligger allerede klar til at blive brugt af sundhedsprofessionelle, men det skal kun bruges som en screening og kan ikke stå i stedet for en egentlig neuropsykologisk test, understreger hun. EPO og evidens I dag er der ikke megen hjælp at hente for de patienter, som efter en depression er ramt af senfølger på det kognitive område. Der mangler stadig afgørende forskning på området, der kan vise, at den behandling, man nogle steder er begyndt at benytte til patienterne, har en reel virkning. En særligt lovende psykologisk behandling kaldes kognitiv remediering og går ud på, at man træner hjernens kognitive funktioner. Dels ved øvelser på computer og dels ved at lære patienterne at kompensere for deres vanskeligheder på forskellig vis. Det kan fx være at lære at bruge kalenderen i sin telefon til at huske de ting, man har svært ved. Også forskning i farmakologisk behandling med EPO viser lovende resultater, og Kamilla Miskowiak og hendes kollegaer er derfor i gang med et replikationsforsøg, hvor de skal se, om de kan genfinde den positive virkning på hukommelsen og hippocampus. Kamilla Miskowiak synes, behandlingsmetoderne ser lovende ud, men som videnskabskvinde holder hun fast i, at der endnu ikke er tilstrækkelig med evidens for, at de er virksomme. Der har været mange studier uden kontrolgrupper, der viser forbedringer hos patienterne. Men i randomiserede, kontrollerede studier har ingen endnu kunnet fastslå, at de, der trænes ved hjælp af kognitiv remediering eller får farmakologisk behandling for kognitive vanskeligheder, klarer sig bedre end kontrolgruppen, siger hun. En del af problemet er bl.a, påpeger Kamilla Miskowiak, at man i undersøgelserne ikke på forhånd har screenet patienterne for målbare kognitive vanskeligheder via neuropsykologiske test. Det påvirker selvsagt resultaterne, for hvis patienterne ingen reelle kognitive vanskeligheder har haft, kan der naturligt nok heller ikke måles nogen forbedringer i deres neuropsykologiske testpræstation Derfor er det afgørende, at der fremadrettet screenes fx med et objektivt redskab som SCIP, inden patienter inkluderes i videnskabelige forsøg. Det vil øge chancen for at finde en klinisk effekt. Kognitive skader koster Professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, bekræfter, at der i dag ikke findes solide behandlingstilbud til depressionsramte, der slås med kognitive skader. Derfor vil han og hans forskningsgruppe i disse år bl.a. arbejde med en app, der ved hjælp af kunstig intelligens har til formål at hjælpe denne patientgruppe med at genoptræne deres kognitive evner. Men der vil gå en årrække, inden man står med evidente resultater. Det er ulykkeligt, for behovet for at kunne hjælpe denne gruppe er stort. Både på individplan og på socioøkonomisk plan. Vi ved ikke præcis, hvor mange mennesker det drejer sig om. Men man regner med, at depressioner koster Danmark 10 milliarder kroner årligt. Kun en fjerdedel af pengene går til behandling resten til sociale foranstaltninger. Der er derfor virkelig noget at vinde ved at få hjulpet disse mennesker, som nemt kommer til at køre i ring i systemet, siger han. En af årsagerne til, at disse mennesker ofte har svært ved at finde nyt fodfæste i livet efter deres sygdom, er ifølge Poul Videbech, at de ofte behandles forkert af sagsbehandlerne i kommunerne. De vurderes raske, når de ikke længere er depressive og sendes så tilbage på arbejdsmarkedet, selvom de har store vanskeligheder med fx at koncentrere sig og huske. Når de oplever ikke at kunne præstere på arbejdspladsen, er det langt fra noget særsyn, at de får tilbagefald og igen må sygemeldes med en depression. Disse mennesker er meget følsomme over for stress, og det er svært for dem at overskue situationer, hvilket kan blive et stort handicap. Terapi har de oftest heller ikke stor gevinst af, for hvis ikke man kan huske, er det svært at modtage terapi, siger Poul Videbech og tilføjer, at kognitiv genoptræning og Nr Forskning

9 copingstrategier, fx ved en neuropsykolog, sandsynligvis er vejen frem. Kamilla Miskowiak påpeger, at der generelt er et behov for øget kendskab til de kognitive problematikker, der kan følge efter svære og/eller gentagne depressioner. Både hos de ramte selv, hos de pårørende og i befolkningen generelt. Det ville kunne hjælpe dem, der slås med de her ellers usynlige kognitive vanskeligheder efter depressioner til at få en bedre dagligdag. På andre mennesker kan de måske virke sløsede og ligeglade, selvom det slet ikke er det, der er tale om, når de fx må gå tilbage til supermarkedet for anden gang, fordi de har glemt at købe halvdelen af det, de skulle bruge. Hvis pårørende og kollegaerne på arbejdspladserne vidste, hvad de sloges med, ville de kunne vise større forståelse og omsorg, som ville betyde, at de ikke ligeså nemt røg ind i en ond spiral, hvor depressionen kommer tilbage igen og igen, siger hun og slår samtidig fast, hvad hendes første faglige milepæl på området er. Målet er at få udbredt SCIP-redskabet i Danmark til kognitiv screening af patienter, der har haft en svær depression, eller som har haft minimum to tidligere depressioner. Det skal ske helt automatisk, at man screenes fx et par måneder efter udskrivelse. Så kunne der laves en udtalelse på baggrund heraf til arbejdspladsen, resultaterne kunne sendes til patientens privatpraktiserende psykiater, og der kunne gives psykoedukation til dem. Sådan som vi allerede gør det for patienter, der har været med i forskningsprojekter på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet eller som går på Kompetencecenter for Affektive Lidelser på Rigshospitalet, siger hun. Forskning Nr. 7

10 BØGER slog det mig, at mange misforståelser omkring hvordan kognitive metoder udføres kunne opklares ved læsning af denne bog ( ) Anmeldt af Josefine Schmidt, psykolog ( ) Når man læser bogen, får man en oplevelse af at sidde over for forfatteren med en kop kaffe i den ene hånd og interviewblokken i den anden, mens de mange års erfaring med strategisk arbejde perler af ham ( ) Forældremagi. Syv enkle trin til at lykkes med opdragelsen Anmeldt af Dea Henriette Franck, cand. psych.aut.spec. Kvalitets- og forbedringschef på psykiatrisk center Sct. Hans og indehaver af Psykolog Dea Franck Af Hedvig Montgomery. Akademisk Forlag (2019), 200 s./,249,95 kr. ( ) Bogen er oplagt for alle forældre, uanset om du er første- eller flergangsforældre. Det er en meget letlæst bog med konkrete tips og redskaber til, hvordan man kan øge selvværdet og fremme tilfredsheden i barnet og derved også i familien ( ) Anmeldt af Julie Hjorth Kruse, psykolog Grundbog i kognitive metoder Af Irene Oestrich (red.). Dansk Psykologisk Forlag (2019). 428 s./529 kr. Sorg, mit barn. Om at miste et ufødt barn Af Lisa Meisner Kofoed. Turbine (2019). 186 s./249,95 kr. ( ) Lisas bog viser mig, at det er en kunst at kunne lytte til en fortælling som hendes. En kunstart, der kræver ydmyghed, mod, nænsomhed og omtanke. Kunne jeg uddele hjerter for denne bog, ville jeg give fem ud af fem mulige ( ) Anmeldt af Cathrine Kingo, psykolog Psykiatriboken. Sinn kropp samfunn Af Finn Skårderud, Svein Haugsgjerd, Erik Stänicke. Gyldendal, Norge (2018). 600 s./629 NOK ( ) Bogen har en tværfagligt og overordnet samfundsmæssigt orienteret forståelse af, hvad psykisk lidelse er. Generelt er det en ret psykologisk psykiatrigrundbog, som er kendetegnet ved et fokus på almenpsykologiske kernebegreber (fx tilknytning, mentalisering, affektregulering) som afgørende i forståelsen af udvikling af psykopatologi ( ) Anmeldt af Emil Hvidberg Christensen, psykolog, Psykiatrisk Center København ( ) Bogen her kan både bruges af psykologer, som vil introduceres til de kognitive metoder, men er også på et plan, som er tilgængeligt for andre faggrupper. I min læsning af bogen Strategi på kanten Ledelsesværktøjer til en ny tid Af Anders Drejer. DJØF Forlag (2019). 240 s./309 kr. Nr Bøger

11 BØGER eller et dilemma, som barnet kan spejle sig i. Barnet får et indblik i andre børns liv, og bøgerne danner et udgangspunkt for at prøve at sætte sig i andres sted ( ) Anmeldt af Freja Meng Andresen 7 år & Lene Gam Jørgensen, specialpsykolog Jeg er autist en kat i en verden af hunde Af Hildur Grauslund Nielsen. Gyldendal (2019). 190 s./269,95 kr. ( ) Jeg er autist er en bog om at have autisme set indefra, hvor symptomer og udfordringer bliver beskrevet med humor, indsigt og sproglig finesse. Det er samtidig en bog om autisme set udefra, hvor forfatteren på en let tilgængelig måde formår at give læseren et overblik over relevante eksperter og teorier på området ( ) Anmeldt af Jens Einar Jansen, psykolog, specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi, ph.d. Når udviklingshæmmede sørger. En bog om tab, sorg og trøst Af Susanne Hollund & Line Rudbeck (2018). 129 s./175 kroner. ( ) Om end værket på så fin vis kan være gavnligt for andre end fagpersoner og pårørende til udviklingshæmmede, er værket med dets fokus en let og interessant indføring i den kompleksitet, det kan være at arbejde med mennesker, der ikke er på et alderssvarende kognitivt niveau ( ) Anmeldt af Susanne Lip, cand.psych. Vores klasse (serie) Af Anna-Marie Helfer. Dansk Psykologisk Forlag (2019). 32 s./119,95 kr. ( ) Serien tager udgangspunkt i en almindelig skoleklasse med forskellige børn. Serien indvier læseren i klassekammeraternes forskellige liv og hverdag. Hver bog behandler et tema Læs boganmeldelserne i deres helhed på Magasinet P s bogside online: dp.dk/p-psykologernesfagmagasin/boganmeldelser Bøger Nr. 7

12 Af Thomas Møller Larsen, journalist I Nr PSYKOLOGEN LOMMEN Terapi på skærmen boomer i Sverige, efter en række virksomheder begyndte at tilbyde det sidste år. Et par hundrede psykologer er nu involveret, vurderer redaktør for svensk psykologmagasin, der har fulgt tendensen. Fænomenet har også vokseværk herhjemme. 12 Diagnoser

13 At gå til psykolog kan næppe gøres meget nemmere end hos det svenske firma Mindler. Firmaet garanterer en tid inden for 24 timer, og svenskerne behøver ikke at rejse sig fra sofaen for at gå i terapi. Det hele foregår på mobilen via firmaets video-app. Der er ikke brug for en henvisning. Du skal bare hente appen og booke en tid, står der på firmaets hjemmeside. Mindler havde sin første klient i april 2018, og siden er det gået stærkt. I dag har firmaet holdt omtrent videosamtaler med svenskere om emner som angst, depression og udbrændthed. Godt 120 autoriserede psykologer er tilknyttet en tredjedel er ansat, mens resten er løst tilknyttet. Psykologerne benytter sig af flere metoder, primært kognitiv adfærdsterapi, men også fx ACT eller DAT, og sessionerne varer en halv time. Klienterne betaler 100 svenske kroner pr. session, mens det offentlige betaler resten. I Sverige er digital og fysisk terapi nemlig i store træk ligestillet. Ny bølge Og Mindler er ikke alene. En hel række svenske virksomheder er begyndt at tilbyde terapi på skærmen på det seneste. Min Doktor, Pratamera, Doctor 24, Kry og Dialog24 er blandt udbyderne. Lennart Kriisa er chefredaktør for det svenske magasin Psykologtidningen, der udgives af Sveriges Psykologförbund, og har fulgt tendensen tæt. Det begyndte i starten af 2018, da Kry hyrede deres første psykolog. Nu vil jeg sige, at et par hundrede psykologer arbejder med det, vurderer han. Og antallet står til at vokse. I juni sagde driftslederen hos Dialog24, Shervin Bastansiar, til Psykologtidningen: For nogle uger siden var vi 8 psykologer, nu er vi 21 psykologer, og om et år er vi nok 100. Flere af firmaerne startede med traditionel lægehjælp og supplerede siden med psykologer, mens Mindler og Dialog24 er rendyrkede psykolog-services. Fri adgang Svenskerne skal ikke leve op til nogen særlige kriterier for at benytte de subsidierede tjenester. Du kan ringe til dem med et hvilket som helst problem, men det er ikke egnet til alvorlige problemer. Hvis problemet er for alvorligt hvis du fx er bipolar eller selvmordstruet accepterer de dig ikke som klient. Så vil de anbefale dig at tage kontakt til det ordinære sundhedssystem, opsummerer Lennart Kriisa. Hos Sveriges Psykologförbund ser man lyst på tendensen. Her siger forbundets formand Anders Wahlberg: Vi har hele tiden været positive af forskellige årsager. Én ting er, at det er meget vanskeligt at få samtaler med en psykolog i det primære sundhedsvæsen i Sverige. Vi har kun psykologer i 75 % af vores primære sundhedscentre. Så de her nye tjenester udfylder et tomrum. Han peger også på, at de nye tjenester gør terapi mere tilgængeligt for svenskere i landområderne. Og så er han glad for, at svenskerne kan benytte de digitale tjenester uden en henvisning fra lægen. Det er godt for professionen. Det giver psykologer højere status, siger han. Vi mener også, det er nemmere at ringe til en psykolog end at sidde i klinikkernes venteværelser. Vi håber, det får folk til at søge hjælp i tidligere stadier af deres problemer, siger Anders Wahlberg. Nu vil Mindler til Danmark Mindler planlægger nu sin entré på det danske marked, fortæller firmaets direktør Rickard Färdig. Men først skal firmaet lære det danske system at kende. Især perspektiverne for offentligt tilskud er svære at finde rundt i. Vi prøver at finde ud af, hvordan det danske sundhedssystem fungerer. Det ser ud til at være ret ufleksibelt og Diagnoser Nr. 7

14 bureaukratisk, siger Rickard Färdig. Fysisk og digital terapi er endnu ikke ligestillet herhjemme. Det vender vi tilbage til. Men tendensen er også i gang på dansk grund. Flere traditionelle klinikker tilbyder videoterapi, og nye firmaer satser på det som kerneopgave. Hos danske Go Mentor kan man købe samtaler med psykologer og andre faggrupper på skærmen. Sidste år lancerede danske We Care en softwareløsning, som klinikker kan bruge til at holde videosamtaler via en krypteret linje. Og i maj begyndte We Care også selv at tilbyde videosamtaler. Da Magasinet P taler med We Care i starten af juni, har deres psykologer holdt de første 400 sessioner. Men modsat Sverige, skal de danske klienter selv betale hele regningen. En lægehenvisning sikrer ellers, at det offentlige betaler 60 % af psykologregningen hos danskere med fx angst og depression. Men kun når terapien finder sted i den fysiske virkelighed. Jeg vil tro, at en tredjedel af dem, der henvender sig, kommer med lægehenvisninger. Og det er en vigtig pointe, at borgerne sidder derude og rigtig gerne vil have psykologhjælp online, men at vi ikke må tage imod dem, siger We Cares direktør, Linisha Palm. I januar fik hun analysehuset Kantar Gallup til at undersøge befolkningens syn på online-terapi. Undersøgelsen var repræsentativ og viste, at tre % af befolkningen allerede havde prøvet videosamtaler med en psykolog. Og at 29 % var positivt indstillede over for psykologhjælp på nettet. Linisha Palm, hvordan vil du beskrive markedet herhjemme på nuværende tidspunkt, sammenholdt med det svenske marked? Det halter meget bagefter, desværre. Nye forhandlinger De danske myndigheder viser dog interesse for tendensen. Danskere med angst og depression kan allerede i dag få gratis kognitiv adfærdsterapi på skærmen. Det sker i forsøgsordningen Internetpsykiatrien, som Region Syddanmark står bag, men som hele landet har adgang til. Terapien består primært af hjemmeøvelser, men alle forløb starter og slutter med en video-samtale med en psykolog. Projektet løber til marts Og måske kommer endnu et tilbud snart på banen. Dansk Psykolog Forening ligger aktuelt i overenskomstforhandlinger med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). RLTN ønsker i deres forhandlingsudspil, at psykologbehandling kan foregå på nye måder, eksempelvis med brug af telemedicinske løsninger. Forhandlingerne kan føre til, at digitale samtaler kommer ind under den såkaldte psykologordning. Som ordningen ser ud i dag, betaler det offentlige 60 % af regningen, når danskere med fx angst og depression får traditionel psykologbehandling. Men altså kun når terapien finder sted i den fysiske virkelighed. Det handler om lige adgang til sundhed På Aarhus Universitetshospital i Skejby forsker Kim Mathiasen i e-mental sundhed en samlebetegnelse for brug af teknologi i psykologien og psykiatrien. Han ser store perspektiver i terapi på skærmen. Det handler om lige adgang til sundhed. At alle, uanset hvor de bor, kan få hurtig og billig adgang til hjælp Nr Diagnoser

15 Vi har hele tiden været positive af forskellige årsager. Én ting er, at det er meget vanskeligt at få samtaler med en psykolog i det primære sundhedsvæsen i Sverige. Vi har kun psykologer i 75 % af vores primære sundhedscentre. Så de her nye tjenester udfylder et tomrum. Diagnoser Nr. 7

16 for deres psykiske lidelser, så længe de har adgang til internettet, siger han. Ifølge Kim Mathiasen viser forskningen på området i store træk at der ikke er nogen forskel på fysisk og digital kontakt med psykologen, hvad angår behandlingseffekt og udredningsspecificitet. Det er det samme, om det er video eller face to face, siger han. Men samtidig understreger han, at det kun er det generelle billede. Digital terapi er ikke nødvendigvis en god løsning for alle, siger han. Og så forklarer han, at der mangler studier af de mere subtile aspekter. Der er nogle sanseindtryk, der ikke er der. Og der er en mere subjektiv oplevelsesforskel ved ikke at sidde i samme lokale. Det mangler vi forskning på. Vi mangler især kvalitative studier på de relationelle forskelle, siger Kim Mathiasen. Hos Mindler bekræfter direktør Rickard Färdig der selv er psykolog at der er væsentlige forskelle. Da klienten bruger sin telefon, ser du kun ansigtet og den øverste del af kroppen. Så måske kan du ikke se kropsholdningen, og om klienten er anspændt, fumler med fingrene eller den slags. Men du ser klientens ansigt, og du hører klientens stemme. Og jeg tror, du kommer langt med bare dén information, siger han. På den anden side er klienterne ofte mere afslappede, når de sidder i deres egne hjem, ifølge Rickard Färdig. Folk er hurtige til at åbne op dét har overrasket mig, siger han. Frygter sløseri med skattekroner Så hvad er ulemperne? Lennart Kriisa hos Psykologtidningen fortæller, at der endnu ikke har været den store debat i Sverige. Til gengæld er der debat om videosamtaler med almindelige læger, forklarer han en tendens, der også er eksploderet i Sverige, og som også er finansieret af skatteyderne. Virksomhederne er blevet kritiseret for deres reklamer. De har masser af penge, så de har råd til at reklamere i metroen, over hele byen og på fjernsynet. Og så siger de: Hvis du er forkølet, kan du ringe til os og få hjælp, siger Lennart Kriisa. Kritikerne siger: Du skal ikke gå til lægen, hvis bare du er forkølet. Det skal skatteyderne ikke betale for det er misbrug af systemet, fortæller han. På den anden side siger tilhængerne: Hvis du får så let adgang til at se en læge, vil der komme mindre pres på det offentlige sundhedssystem. Psykolog-tjenesterne har dog i store træk undgået den form for kritik, siger Lennart Kriisa. Jeg vurderer, at de her firmaer er meget seriøse. Det ville være et problem, hvis de prøvede at hjælpe folk med alvorlige problemer, men jeg har ikke hørt noget i den retning. Eller hvis de behandlede folk med problemer, der er for små. Dét siger de, at de ikke gør, men vi har ikke undersøgt det, siger Lennart Kriisa. På det seneste har psykolog-tjenesterne dog mødt økonomisk modvind fra politisk hold. Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) vedtog i juni en anbefaling til de svenske landsting. SKL anbefaler landstingene der giver tilskud til firmaerne at sænke støtten fra 600 til 425 svenske kroner pr. session. Nr Diagnoser

17 Et spørgsmål om kryptering Tendensen har også en anden sårbarhed: Hvordan ved vi, at de fortrolige samtaler, der nu suser gennem telemaster og fiberkabler, forbliver private? Det er med den sårbarhed in mente, at We Care har lanceret sit krypterede video-software, som danske klinikker nu kan købe. Hos svenske Mindler er videosamtalerne også krypterede. Mindlers direktør Rickard Färdig siger: Vi skal overholde en masse regler, og vi er nødt til at have maksimal cybersikkerhed omkring vores video-samtaler og den information, der bliver indsamlet. Ingen videoer bliver optaget de bliver kun streamet. Og jeg tror, at du kan være meget sikker på, at informationerne bliver holdt hemmelige. Det er et spørgsmål, vi arbejder med hver dag. Teknologien udvikler sig hver dag, og vi er nødt til at følge med, siger Rickard Färdig. Tendensen byder også på andre spørgsmål. Er det fx godt arbejdsmiljø for psykologer at arbejde foran skærmen? Det skaber i hvert fald en ny form for fleksibilitet. Vi har svenske psykologer, der arbejder for os fra alle dele af verden: Latinamerika, Afrika, Australien og selvfølgelig Europa, siger Rickard Färdig. Hos Mindler tjener en freelance-psykolog aktuelt 450 svenske kroner for en halv times behandling plus noter. Kim Mathiasen fra Aarhus Universitetshospital er ikke i tvivl om, at tendensen er positiv, set fra et borgerperspektiv. Vi har stadig en desperat underbehandling af psykiske lidelser. Og hvad som helst, der kan være med til at afhjælpe det, er kærkomment, siger han. Diagnoser Nr. 7

18 Ny forskning Delemad giver bedre samarbejde Forskellige kulturer har varierende traditioner for, hvordan man serverer mad og spiser sammen. De spanske tapas er jo fx delemad, mens man på fine franske restauranter får serveret hver sin ret, pænt anrettet på en egen tallerken. Forskerne bag dette studie ville undersøge, om måden, man spiser sammen på, også påvirker, hvordan man samarbejder generelt; altså om folk, der delte mad, ville være mere tilbøjelige til at samarbejde om andre opgaver. Deltagerne i undersøgelsen var studerende, der deltog i forskellige typer forhandlingsrollespil. Et eksperiment undersøgte lønforhandlinger og personerne, der forhandlede, kendte ikke hinanden i forvejen. Her fandt man, at når forhandlerne delte mad, inden de gik i gang med forhandlingerne, nåede de hurtigere til en aftale end dem, der fik sin egen portion at spise. Det samme viste sig, når man skulle forhandle i et slags fangens dilemma, hvor udfaldet af forhandlingen var afhængigt af begge parters valg. I det sidste eksperiment, igen et lønforhandlingsspil, undersøgte man, om det gjorde en forskel, om deltagerne var venner eller ikke kendte hinanden i forvejen. Her viste man igen, at forhandlere, der delte mad, inden de gik i gang med forhandlingerne, hurtigere kom frem til en løsning. Endvidere kom venner hurtigere frem til en aftale end personer, der ikke i forvejen kendte hinanden. Samlet ser det altså ud til, at det at dele mad (dvs. samarbejde om fordeling af maden) resulterer i mere samarbejdsorienterede løsninger, også i andre opgaver. Om dette holder uden for laboratoriet, vil formentlig være sværere at undersøge. Man skal nok læse resultaterne nøje, inden man vurderer at servere tapas til næste lønforhandling. Wolley, K. & Fishback, A. (2019). Shared Plates, Shared Minds: Consuming From a Shared Plate Promotes Cooperation. Psychological Science, 30; The gender equality paradox Ligestillingsparadokset refererer til, at andelen af kvinder, der tager en uddannelse inden for de såkaldte STEM -områder (Science, Technology, Engineering, Mathematics), er lavere i mere ligestillede samfund. I en undersøgelse af ca unges præstationer i matematik, naturvidenskab og læsning i 67 lande undersøgte man medvirkende årsager til dette. De unges testpræstationer blev sammenholdt med en kønsulighedsindikator (Global Gender Gap Indicator, GGGI), hvor 1.0 betyder total lighed mellem kønnene. GGGI varierede fra 0.59 (Jordan) til 0.88 (Island). Finland bruges som eksempel på paradokset; her er der ca. 25 % kvinder blandt dem, der tager en højere uddannelse i STEM-fag, selv om landets GGGI er høj (0.86). Andelen af kvinder i STEM-fag er højere i lande med lavere ligestilling, fx er den 40 % i Algeriet (GGGI=0.63). Generelt fandt man, at piger og drenge præsterer lige godt på den naturvidenskabelige del af testen. Forskerne undersøgte derfor deltagernes individuelle styrker og svagheder inden for naturvidenskab, matematik og læsning og fandt, at selv i lande, hvor piger var bedre end drenge i naturvidenskabelige fag, var pigerne endnu bedre til læsning. Så måske bidrager en vurdering af ens egne relative styrker og svagheder til, at piger i lavere grad vælger en naturvidenskabelig karriere. I alle de undersøgte lande var der dog flere piger med naturvidenskabelig talent, end der er piger, der tager en naturvidenskabelig højere uddannelse. Hvad kan så forklare forskellen mellem landene? Her foreslår forskerne, at den relative gevinst ved en uddannelse inden for STEM-fag er højere i lande med lavere generel levestandard. En sådan uddannelse giver i disse lande adgang til en højere levestandard, mens de fleste herhjemme har en tilfredsstillende levestandard mere uafhængig af karrierevalg. Stoet, G, & Geary, D.C. (2018). The Gender-Equality Paradox in Science, Technology, Engineering, and Mathematics Education. Psychological Science, 29; Nr Videnskab

19 Af Randi Starrfelt, professor MSO, Københavns Universitet Fra ansigtsblindhed til supergenkendere Ansigtsblindhed (kongenital prosopagnosi) er en udviklingsforstyrrelse, der viser sig ved, at evnen til at genkende folk ud fra deres ansigter ikke udvikles normalt. Personer med ansigtsblindhed har således gennem livet svære vanskeligheder ved at genkende ansigter; selv venner og familie. Man anslår, at ca. 2 % af befolkningen lider af ansigtsblindhed. I de senere år er man blevet klar over, at der også findes personer, der er særligt gode til at genkende ansigter, og som hyppigt rapporterer, at de aldrig glemmer et ansigt. I litteraturen kaldes de super-genkendere, og der findes fx en særlig gruppe efterforskere i Londons politi med denne evne. At der er personer med en særlig forstyrrelse i ansigtsgenkendelse, og folk, der er bedre end forventet til det samme, kunne indikere, at der er tale om en særlig specialiseret evne. I en ny undersøgelse testede man derfor generelle genkendelsesfunktioner hos en gruppe ansigtsblinde og en gruppe super-genkendere. Man fandt, at super-genkenderne ikke blot var gode til ansigter, men også var bedre end en kontrolgruppe til at genkende objekter og ord. Hos de ansigtsblinde fandt man derimod, at de havde betydeligt større vanskeligheder med ansigter end med genkendelse af andre objekter vha. synet: Selv om enkelte havde lette vanskeligheder ved nogle objektopgaver, var de alle rigtig gode til at genkende ord. Det ser altså ud til, at ansigtsblindhed forstyrrer evnen til ansigtsgenkendelse ganske specifikt, mens de særligt gode evner hos super-genkenderne reflekterer en generelt super visuel genkendelsesevne, der ikke er begrænset til ansigter. Hendel, R., Starrfelt, R., & Gerlach, C. (2019). The good, the bad, and the average: Characterizing the relationship between face and object processing across the face recognition spectrum. Neuropsychologia, 124: Kan fake news bekæmpes med viden og lidt mistillid? Det kan være en udfordring at skelne rigtig viden fra pseudoviden (eller news fra fake news). Der er en række eksempler på, at konspirationsteorier spredes eller deles lige så meget, som den (formentlige) sandhed: Har mennesker været på månen? Giver vacciner autisme? Der findes alternative svar på disse og mange flere spørgsmål. En mulig grund til, at vi kan være i tvivl om svarene, er netop, at alternative svar har været (bredt) præsenteret, og at vi har en tendens til at tro på det, vi læser. I hvert fald kræver det ofte flere kognitive ressourcer at afvise noget som usandt end at acceptere det som sandt. Forskeren bag denne artikel viser dog, at der findes faktorer, der leder til det, hun kalder spontaneous disbelief, som bidrager til en mere skeptisk holdning. Hvordan vi vurderer et udsagn som sandt/falsk kommer først og fremmest an på, om vi allerede har viden om sagen, og om denne er i overensstemmelse med udsagnet. Derudover kommer vurderinger af troværdighed også an på, hvordan ting præsenteres, samt hvilken tilstand vi er i, når vi modtager information. I eksperimentelle studier har man således manipuleret folks følelse af tillid og fundet, at det påvirker, hvordan man vurderer og tager stilling til forskellige udsagn. Forskeren bag artiklen kobler dette til den stigende mistillid, vi (måske) alle har over for, hvad vi læser, og konkluderer: people may be unsure of basic facts not because they believe everything but because they do not believe anything. Mayo, R. (2019). Knowledge and Distrust May Go a Long Way in the Battle With Disinformation: Mental Processes of Spontaneous Disbelief. Current perspectives on Psychological Science, DOI: / Videnskab Nr. 7

20 I april gik Rwanda i officiel sørgetilstand over starten på folkedrabet for 25 år siden. Alle skal mindes ofrene i et land, hvis befolkning i dag kan inddeles i tre grupperinger: Overlevere, vidner og gerningsmænd. Hvad siger forskningen om eksperimentet med at forsone det splittede land og hvilken betydning, de store mindehøjtideligheder hvert år har på folkesjælen? Af Helle Maj, journalist, Kigali Foto: Jørn Stjerneklar EFTERVEER AF ET FOLKEDRAB Nr Traumer

21 Godmorgen, Rwanda. Er I klar til at arbejde? Sådan lød det i radioen om morgenen den 7. april i Ordene indledte verdenshistoriens hurtigste og mest horrible folkedrab. Hutuer dræbte op mod én million tutsier på kun 100 dage. Macheten var det foretrukne mordvåben. Kun 14 % døde af skudsår. Op til hutuer deltog aktivt i nedslagtningen. Det var menneskelig kontakt i dens mest brutale form. Omverden lukkede øjnene. Så det blev eksilhæren RPF, som fik stoppet nedslagtningen. Folkemorderne flygtede med over en million hutuer foran sig som skjold til nabolandet Zaire. Herfra spredte folkemorderne sig til Europa, USA og Canada, mens deres skjold efter et par år vendte hjem. Rwanda stod tilbage med et smadret land og en befolkning af overlevere, gerningsmænd og vidner, hvoraf millioner fortsat lider af stort set Traumer Nr. 7

22 ubehandlet PTSD. 75 % af tutsierne var udslettet. PSYKISK OMSKOLING Den ny regerings første opgave var at give befolkningen en følelse af, at de nu var i sikkerhed, at der var ro på situationen. Uden nok at vide det, brugte styret en række psykologiske værktøjer i forsøget på at få folk til at forsone sig med hinanden og fortiden. Det var et socialpsykologisk eksperiment med en høj grad af omskoling. De etniske grupperinger hutu, tutsi og twa blev forbudt ved lov. I dag er alle rwandere. Om de også føler sig sådan bag hjemmets fire vægge er ikke til at sige, da de jo ikke må omtale sig selv som det, de var engang. Regeringens eksperiment krævede nogle drastiske beslutninger. For uden retfærdighed var forsoning umuligt. Der sad i hutuer tiltalt for folkedrab i overfyldte fængsler under umenneskelige forhold. Forsvarsadvokater og anklagere var enten dræbt, på flugt eller sad i fængsel. Det ville tage 200 år at få dømt de mange mistænkte. Oven i det gik der to millioner mennesker rundt, som havde deltaget i folkedrabet på mere eller mindre frivillig basis. De havde ikke slået ihjel, men de havde været med til at plyndre, sladre om, hvor tutsier gemte sig, eller sætte ild til tutsiernes hjem. Hvis Rwanda skulle rejse sig, var der et akut behov for at vise ofrene, at gerningsmændene blev stillet til ansvar for deres gerninger. Rwanda fandt en gammel tradition frem fra dengang, man løste problemerne under et træ på græsplænen hos et af landsbyens kloge hoveder. Gacaca hed systemet. Rwanda genopfandt de små landsbytribunaler. De skulle høre og afgøre de mindre forbrydelser begået under folkedrabet. Dommerne havde ingen juridisk uddannelse. De anklagede ingen forsvarsadvokater, mens landsbyens beboere skulle vidne om, hvad de vidste. Tribunalerne var en slags lokale sandhedskommisioner, men med ret til at idømme fængselsstraffe. Fra kørte næsten to millioner sager gennem Gacaca. I 65 % af sagerne faldt der dom. Nogle kom i fængsel, men de fleste fik samfundstjeneste. Efter de forhåndenværende midler var Gacaca stærkt gået. Alternativet var at gøre ingenting. Overordnet har systemet været med til at styrke befolkningens retsfølelse, siger professor i folkeret, Frederik Harhoff. Størrelsen på en dom under Gacaca faldt betragteligt, hvis de dømte indrømmede deres skyld, angrede deres handlinger og bad om tilgivelse. Ofrene blev bedt om at tilgive gerningsmændene. Men kan man tilgive så massiv ondskab? For Rose Burizihza har det været en lang rejse. GUDS VIDNE OG PSYKOLOGISK TERAPI Rose overlevede, fordi en hutu-viceborgmester med et vanvidsargument besluttede sig for det. Gud har åbenbaret, at alle tutsier skal udslettes. Men han vil også have, at én tutsi skal overleve for at vidne om, at vi gjorde Guds vilje, sagde viceborgmesteren til en forsamling af folkemordere og pegede på Rose, som han havde gjort til sin sexslave. Rose dengang 24 år og mor til tre små børn fik til opgave at notere sig, hvor stærke mænd, hutuerne var. Hun så på, mens hendes mor blev spiddet gennem sin skede med en dolk, hun måtte sige farvel til sin datter Agnes, før barnet blev smidt i et dybt latrinhul for at dø langsomt. Hun så sin gravide moster få maven skåret op. Hun blev tvunget til at drikke sine brødres blod. Hendes mand, som havde bygget flere huse for viceborgmesteren, endte også i et latrinhul. Næsten hver dag blev hun voldtaget. Le, så føles det bedre, sagde viceborgmesteren. Hun blev reddet af RPF-soldater. Viceborgmesteren blev senere fanget og fik en livstidsdom for sine handlinger. Det var næppe hans mening, at Rose skulle vidne mod folkemorderne i både landsbytribunaler og i rigtige retssale i Rwanda, Nr Traumer

23 i FN-tribunalet og også i USA og Canada, hvor folkemordere har stået til ansvar. Men det brugte hun de næste 20 år på. Umiddelbart så jeg ikke forsoning som muligt. Jeg var rasende på dem. Men jeg har lært det. Det har været en lang, hård rejse, men der er ingen anden vej. Vi må tale sammen og vi må tilgive. Vi er rwandere, siger hun. Rose Burizihza arbejder i dag med at hjælpe andre ofre med at komme sig over de traumer, de stadig går rundt med. Mange af dem havde forventet, at Gacaca-tribunalerne ville give dem ro og oprejsning. At de ved at stille sig op og vidne offentligt ville få deres selvværd tilbage. Men hvordan påvirkede Gacaca de enkelte individer? Det satte den rwandiske psykolog Patrick Kanyangara sig for at undersøge sammen med en belgisk og en spansk kollega. Var det virkelig sandt, at det at få sandheden frem, kunne øge forsoningen mellem ofre og gerningsmænd? Kanyangara observerede overlevende og fangers holdninger før og efter deltagelse i Gacaca-tribunalerne og sammenlignede med ofre, som endnu ikke havde deltaget i et tribunal og fanger, som ikke ville stille op i en Gacaca-ret. Et positivt resultat af de små sandhedstribunaler var, at befolkningen generelt følte, at de var med til at gøre Rwanda til et mere homogent samfund. De bidrog til at ændre gruppekategoriseringen fra en de til en vi. De samme resultater er konstateret efter sandhedskommissionen i Sydafrika, som havde til formål at forsone det tidligere undertrykte sorte flertal med de hvide fra styret under apartheid. Opbygningen af en ny fælles identitet endte med at reducere fordomme, øge tilliden og bidrage til social tilpasning. Men ser man på virkningen for de enkelte ofre, er der ikke meget at klappe i hænderne over i Rwanda. Håbet havde været, at de små sandhedskommisioner ville reducere de berørtes PTSD. Det skete ikke. 46 % af overleverne fra folkedrabet lider af kronisk PTSD, mens 36 % lider af svær depression. Gennem det at vidne oplevede de en re-traumatisering af folkedrabet. Deres negative følelser vendte tilbage. De havde svært ved at tro på, at gerningsmændene virkelig angrede, og de følte, at længere straffe var på sin plads. Deres hævnlyst voksede, og deres lyst til at have sociale relationer med hutuerne faldt. Alligevel vil Patrick Kanyangara ikke kalde Gacaca-tribunalerne for en fiasko. For overleverne oplevede en betydelig reduktion af deres skyldfølelse over at have overlevet, både på individuelt og kollektivt plan. Trods traumer ved at vidne, forlod ofrene tribunalerne med en meget større gevinst i social magt. Ifølge Nadler og Shnabel (2008) er sådan en udvikling en kritisk betingelse for en videre udvikling mod forsoning. Samtidig viste fangerne en betydelig større skyldfølelse efter deres deltagelse i Gacaca. Denne udveksling af skyld sætter scenen for forsoningseffekterne, beskrevet i den behovsbaserede model for forsoning. Det sidste Gacaca-tribunal lukkede ned i Regeringens omskoling af hutuer og tutsier til én fælles nationalitet var en realitet. Det har været godt for landet. Økonomien er boomet, og fattigdommen faldet fra 78 til 38 %. I dag har 98 % af befolkningen en sundhedsforsikring sundhedsarbejdere er blevet uddannet. Skolerne har fået internet. Hovedstaden Kigali er den reneste og sikreste på kontinentet. Korruption og kriminalitet er nærmest ikke-eksisterende. Hutuer og tutsier bor side om side. Men så kommer den 7. april år ud og år ind og det er tilbage til start for overleverne af folkedrabet. Hukommelsen sætter ind. Traumer Nr. 7

24 DET ÅRLIGE BRUD PÅ FORSONING Den ugelange og landsdækkende mindehøjtidelighed er ikke for sarte sjæle og sarte er overleverne fra folkedrabet i lige præcis den uge, det foregår. Folk samles ved de omkring 200 mindesmærker, som er spredt over hele landet. Mange steder ligger ofrenes kranier, tøj og sko bevaret, så ingen kan glemme. Tusindvis af overlevere får akutte traumer under mindehøjtidelighederne. For sig ser de militser bevæbnet med macheter, der angriber dem, eller de ser deres huse blive brændt. Disse episoder er forbundet med en reproduktion af, hvad de gjorde dengang: Nogle løber for at unddrage sig morderne, gemmer sig under stole, løfter hænderne for at beskytte deres hoveder mod en machete eller samle benene for at modstå voldtægt. I et forsøg på at undgå endnu en retraumatisering fik en gruppe overlevere tilbudt gruppeterapi med andre i samme situation. Resultaterne var positive på en række fronter. Deltagernes følelse af tristhed, afsky og ensomhed faldt markant. Men effekten virkede ikke under den næste mindehøjtidelighed de akutte traumer var der igen. Som under Gacaca-tribunalerne viser undersøgelser, at overleverne under mindehøjtidelighederne føler mindre lyst til at forsone sig med den gruppe, de ikke længere må kalde hutuer. Men hvordan reagerer hutuerne på mindehøjtidelighederne? Føler de sig set ned på som amoralske væsener, og får de undergravet deres selvværd? Det undersøgte en gruppe psykologer i Resultatet viste, at identifikationen med den rwandiske nation gav medlemmerne af gernings- mandsgruppen en mulighed for at genoprette den negative identitet og selvværd, der blev tildelt dem ved deres rolle i folkemordet. De udtrykte også et stort ønske om forsoning. UNGE FÅR TRAUMER FRA FORÆLDRENE Men mindehøjtideligheden i april har de senere år ført et nyt problem med sig: Flere og flere unge rammes af akutte traumer i april, selvom de var babyer eller slet ikke født i For overleveren Rose Burizihza er der flere forklaringer på stigningen. En stor gruppe børn kom til verden godt ni måneder efter folkedrabet som resultat af en folkemorders voldtægt. De er unge i dag og har en mor og en far, som aldrig har elsket hinanden, en mor, som måske har haft svært ved at elske dem, og deres far har siddet - eller sidder stadig - i fængsel for sine forbrydelser. Men der er også unge, som får traumer, fordi ondskaben pludselig synker ind, siger hun. En ny undersøgelse viser, at forældre med kompleks PTSD giver deres traumer videre til deres børn. Det faktum, at Rwandas regering de senere år har fokuseret på, at alle unge skal kende til folkedrabet, gør næppe situationen bedre. Psykologen Jean Pierre Disingizemungu har i medierne forklaret, at der alligevel er en grund til at huske og diskutere folkedrabet med de unge: Ingen bør forledes til at tro, at folkemordsideologien er mindsket. Den er en reel og stigende trussel. NYE PSYKOLOGER I RWANDA I 1998 startede en uddannelse for kliniske psykologer på et universitet i Rwanda i erkendelse af behovet efter folkedrabet. I dag har 932 fået en bachelor i psykologi, 51 har en master og 1 en ph.d. På et andet universitet er der siden folkedrabet uddannet i klinisk psykologi. De arbejder overalt i Rwanda: På hospitaler, i militæret, på skoler, i politiet, i fængslerne. Psychological Society (RPS). Nr Traumer

25 Af redaktionen Kulturblik PODCAST Et brud med barndommens store svigt Mikrofonholder/Radio24syv (2019) Charlotte Libach og Liza Rueløkke mødte hinanden som teenagere på Børnehjemmet Hedebakken i Roskilde. I dette afsnit af Mikrofonholder taler de sammen om at have en barndom med psykisk vold. Den ene blev anbragt efter, at hendes mor fik en hjerneskade og faderen blev psykisk syg. Den anden voksede op med en alkoholiseret mor og hendes skiftende kærester, der udsatte hende for både fysisk og psykisk vold. 24syv.dk/programmer/ mikrofonholder LONG READ Maslow s pyramid is based on an elitist misreading of the psychologist s work Lila MacLellan/ Quartz (2019) Though Maslow gave us the hierarchy of needs theory, he did not envision his framework in pyramid form at all, according to a new study published in the Academy of Management Learning & Education journal. In it, three management professors trace the origins of the world s most famous infographic and propose that the symbol was actually created by a management consultant who had been inspired by a management theorist s misinterpretation of Maslow s earliest ideas. qz.com FAGARTIKLER Psykologi & Viden Dansk Psykolog Forening /Magasinet P (2019) Psykologer skriver løbende om deres forskning og praksis-baserede erfaring på Magasinet P s faglige univers på nettet. Seneste artikler handler om langsigtede psykologiske konsekvenser som følge af en problematisk fosterperiode og fødsel og om begrebet angst i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP). dp.dk/p-psykologernesfagmagasin/fagartiklerpsykologi-viden TIDSSKRIFT Jeg et er ikke herre i eget hus Lamella #4 (2018) I Selskab for teoretisk psykoanalyses seneste nummer kommer man vidt omkring lige fra en psykoanalyse om populærkulturens ubevidste fantasier om udkantsdanmark til paralleller mellem psykoanalysens og kristendommens menneskesyn. Selskabet blev stiftet i 2014, og Lamella udkom for første gang i tidsskrift.dk/lamella DOKUMENTAR Psykiatriens dilemma En livsfarlig cocktail? DR (2019) Er der en sammenhæng mellem den massive brug af psykofarmaka og de tilsyneladende uforklarlige tidlige dødsfald? I Danmark har vi et af verdens største forbrug af medicin mod psykiske lidelser. Samtidig lever patienter i psykiatrien markant kortere end resten af befolkningen. DR undersøger, hvad der ligger bag de u-forklarede dødsfald i psykiatrien i det første afsnit af i alt tre dokumentarer om psykiatri i Danmark. dr.dk/tv/se/psykiatriens-dilemma Udgivelser Nr. 7

26 PH.D.-STAFET Af Ida Egmose Pedersen, cand.psych., ph.d., Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, Københavns Universitet Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet. Her skriver Ida Egmose Pedersen om sin ph.d. med titlen Bodily Aspects of Mother-Infant Interactions. An investigation of motor activity, proximity, and touch in depressed and nonclinical dyads, der blev forsvaret 30. november 2018 på Københavns Universitet. Kropslige aspekter af det tidlige mor-barn samspil Forælder-barn samspil har været et forskningsområde, siden den empiriske spædbarnsforskning indledtes i begyndelsen af 1970 erne. Der har dog inden for forskningen været en tendens til at fokusere på ansigtsudtryk, øjenkontakt og vokaliseringer, hvormed de kropslige aspekter af samspillet er blevet nedprioriteret. I løbet af de seneste år er der imidlertid kommet et begyndende fokus på kroppen. Dette kan bl.a. ses ved udviklingen af nye begreber, fx fokuserer parental embodied mentalizing på forælderens evne til at forstå og imødekomme barnets behov på et kropsligt niveau (Shai & Belsky, 2011). Parallelt med dette har den teknologiske udvikling medført, at motion capture (mocap) systemer er blevet mere tilgængelige, hvilket giver mulighed for at studere kropsbevægelser på en mere præcis og mindre tidskrævende måde end tidligere. Den nye teknologi er dog kun gradvist blevet introduceret i studiet af forælder-barn samspil, der fortsat primært er baseret på manuelle registreringer. På baggrund af dette var målet med min ph.d.-afhandling at integrere mocap data med klassiske måder at undersøge forælder-barn samspil på for at undersøge, hvordan den nye teknologi kunne bidrage til studiet af tidlige samspil. I afhandlingen undersøgte jeg, hvordan motorisk aktivitet, fysisk nærhed/afstand og berøring indgår i det tidlige mor-barn samspil. Dette blev undersøgt i et sample bestående af 60 ikke-kliniske mødre og 30 mødre med fødselsdepression og deres børn. Nr Ph.d.-stafet

27 PH.D.-STAFET Mødrene er generelt ressourcestærke, hvis man ser på klassiske sociodemografiske parametre, så som uddannelse og beskæftigelse. Da børnene var 4 måneder gamle, blev der optaget mor-barn samspil i et face-to-face set-up med både videokameraer og et mocap system, sidstnævnte optog placeringen af markører fastsat bestemte steder på morens og barnets krop (hhv. hoved, håndled, albuer, skuldre). Videooptagelserne blev brugt til at vurdere den overordnede kvalitet af samspillet samt registrere barnets ansigtsudtryk og morens berøring af barnet løbende under interaktioner. Optagelserne fra mocap systemet blev brugt til at måle hastigheden på morens og barnets bevægelser, samt den fysiske afstand mellem dem i løbet af samspillet. Ph.d.-afhandlingen er vejledt af professor Simo Køppe og udført på Babylab, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Pauser er en vigtig del af det tidlige samspil I det første studie undersøgte vi, hvordan forskellige bevægelseskvaliteter var relateret til den overordnede samspilskvalitet. Vi segmenterede samspillet ift., om hhv. mor og barn bevægede deres overkrop og/eller hoved over en bestemt tærskelværdi. På den måde fik vi et samlet mål for, hvor meget aktivitet der var tilstede, som ikke relaterede sig til en specifik kropsdel, men til hele den øverste del af kroppen. På baggrund af denne segmentering udregnede vi fire bevægelseskvaliteter: (a) barnets motoriske aktivitetsniveau, dvs. den totale tid, hvor barnet bevægede sig over tærskelværdien, (b) morens motoriske aktivitetsniveau, dvs. den totale tid, hvor moren bevægede sig over tærskelværdien, (c) motorisk overlap, dvs. den totale tid, hvor mor og barn bevægede sig samtidigt og (d) motorisk pause, dvs. den totale tid, hvor hverken mor eller barn bevægede sig. På grund af manglende registreringer i mocap systemet var det kun muligt at undersøge dette i 19 af de typiske mor-barn par ved 4-måneders-alderen. Et af de vigtigste fund fra dette studie var en sammenhæng mellem et højere niveau af motoriske pauser og mere forældresensitivitet, samt gensidighed i samspillet (Egmose et al., 2017). Dette fund peger på, at en vigtig evne som forælder er at sidde stille og holde pause sammen med sit barn. Tidlige samspil kan beskrives som en cyklus mellem perioder, hvor barnet er engageret, og perioder hvor barnet trækker sig fra samspillet for at få en pause fra stimulationen samt regulere sit arousalniveau. I tråd med dette kunne man forestille sig, at de motoriske pauser giver barnet tid til selvregulering og hermed blive klar til at indtræde i samspillet som en aktiv partner. I arbejdet med forældre og deres børn kan det således være gavnligt også at fokusere på pauserne i samspillet. Fødselsdepression kan nedsætte mors aktivitetsniveau Selvom vi i det første studie fandt en sammenhæng mellem et højere niveau af motoriske pauser og mere forældresensitivitet, samt gensidige samspil, betyder det ikke nødvendigvis, at flere pauser altid er befordrende. Tidligere studier har bl.a. vist et nedsat motorisk aktivitetsniveau hos mødre med fødselsdepression, samt mindre gensidige samspil mellem mødre med fødselsdepression og deres børn. Det kunne altså tyde på, at der eksisterer et vendepunkt, hvor et højere niveau af pauser ikke længere er forbundet med sensitive og gensidige forælder-barn samspil. I det andet studie undersøgte vi bl.a., om fødselsdepression hos mor var forbundet med et lavere aktivitetsniveau hos hhv. mor og barn. I dette studie brugte vi hastigheden på hhv. mors og barns armbevægelser som et mål for deres aktivitetsniveau. Selvom det er alment anerkendt, at depression kan medføre psykomotoriske forandringer, er der relativt få studier, som har undersøgt det i mor-barn samspil. Samtidig er forskningsresultaterne ikke entydige ift., om psykomotoriske forandringer hos mor er forbundet med lignende psykomotoriske forandringer hos barnet. Resultaterne viste, at mødre med fødselsdepression havde et lavere motorisk aktivitetsniveau end mødre uden fødselsdepression. Der var dog ikke statistisk signifikante forskelle på børnenes motoriske aktivitetsniveau afhængigt af, om deres mor havde fødselsdepression eller ej (Egmose et al., 2018b). Der er fortsat mange spørgsmål, som ikke kan besvares i dette studie, fx hvilken betydning har et nedsat motorisk aktivitetsniveau hos mor for hendes samspil med barnet? Vil hun være mindre i stand til at skabe engagement i samværet med sit barn? Og hvor nedsat skal mors motoriske aktivitetsniveau være, før det bliver et problem i samspillet? Ph.d.-stafet Nr. 7

28 PH.D.-STAFET Fysisk nærhed og kontakt i reguleringen af spædbarnets følelser I det andet studie undersøgte vi desuden, hvordan mødrene tilpassede deres motoriske aktivitetsniveau og fysiske nærhed til deres barns ansigtsudtryk. Den fysiske nærhed blev målt som afstanden mellem mor og barns hoveder. Der var ikke statistisk signifikante forskelle i hastigheden på mødrenes armbevægelser afhængigt af, om barnet udtrykte smil eller utilpashed. Afstanden mellem mor og barn var generelt større, når barnet udtrykte utilpashed sammenlignet med smil. Sidstnævnte gjaldt uanset, om mor havde fødselsdepression eller ej. I studiet undersøgte vi ikke retningen på denne effekt. Det kan således enten være, at børnene blev utilpasse, når mødrene øgede afstanden til dem, eller at mødrene øgede afstanden som en reaktion på, at børnene udtrykte utilpashed, fx for at undgå overstimuleringen og/ eller give barnet plads til selvregulering. Under alle omstændigheder viser resultatet, at den fysiske afstand mellem mor og barn er en del af følelsesreguleringen selv i et ansigt-til-ansigt set-up, hvor både mor og barns bevægelsesfrihed er relativt begrænset. I det tredje studie undersøgte vi sammenhængen mellem mors berøring og barnets ansigtsudtryk. Mors berøring blev mikro-kodet, således at det for hvert sekund blev manuelt registreret, hvordan mor rørte barnet på baggrund af 19 foruddefinerede kategorier. Resultaterne fra dette studie viste, at mødrene med og uden fødselsdepression i lige høj grad var i stand til at mindske utilpashed og fremme smil hos deres børn gennem berøring. Resultaterne viste også, at mødre med og uden fødselsdepression tilpassede deres berøring til barnets ansigtsudtryk. Mødrene med fødselsdepression adskilte sig fra de ikke-kliniske mødre ved, at de var mere tilbøjelige til at røre deres børn på en kærlig måde, når barnet udtrykte utilpashed sammenlignet med, når det smilte. De ikke-kliniske mødre tilpassede ikke denne form for berøring til deres barns ansigtsudtryk, de var altså ligeså tilbøjelige til at røre dem på en kærlig måde, når barnet smilte, som når det var utilpas. generaliserbarhed. Herudover er flere af studierne baseret på simple gennemsnit (fx gennemsnitlig hastighed), fremtidig forskning bør anvende de muligheder, som automatiske registreringer af adfærd giver for at identificere mere komplekse adfærdsmønstre, fx Chase and Dodge, hvilket er kendetegnet ved, at barnet drejer hovedet væk (dodge), hvorefter mor læner sig frem mod barnet for at opretholde øjenkontakt (chase) eller omvendt. Identifikation af sådanne mønstre ville bidrage til at gøre mocap mere anvendeligt i klinisk praksis, fx undersøgelse af samspilsvanskeligheder. Referencer Egmose, I., Varni, G., Cordes, K., Smith-Nielsen, J., Væver, M. S., Køppe, S., Cohen, D., & Chetouani, M. (2017). Relations between automatically extracted motion features and the quality of mother-infant interactions at 4 and 13 months. Frontiers in Psychology, 8:2178. doi: /fpsyg Egmose, I., Væver, M. S., Smith-Nielsen, J., Varni, G., & Køppe, S. (2018b). Motor activity and proximity in emotion communication in depressed and nondepressed mother-infant dyads. Under review in Infant Behavior and Development. Egmose, I., Cordes, K., Smith-Nielsen, J., Væver, M. S., & Køppe, S. (2018c). Mutual regulation between infant facial affect and maternal touch in depressed and nondepressed dyads. Infant Behavior and Development, 50, doi: /j.infbeh Shai, D., & Belsky, J. (2011). When words just won t do: Introducing parental embodied mentalizing. Child Development Perspectives, 5(3), doi: /j Begrænsninger og fremtidig forskning Der er en række begrænsninger ved de præsenterede studier. Manglende registreringer i mocap systemet har medført et reduceret antal deltagere i studierne, hvilket bl.a. begrænser resultaternes Nr Ph.d.-stafet

29 P-LISTEN Normering og børns trivsel Psykologer på førskoleområdet angiver i ny undersøgelse, at mangelfuld normering har afgørende betydning for øget mistrivsel og efterlader børn med dårlig selvregulering og adfærdskontrol. 89% 94% af psykologerne vurderer, at normering er en af de tre vigtigste faktorer af betydning for en øget mistrivsel blandt børn i danske dagtilbud. af psykologerne tilkendegiver, at de i høj eller nogen grad konkret har observeret forhold i en daginstitution, hvor der har været så få voksne, at de har vurderet, at det har negativ betydning for børns udvikling. TO UD AF TRE psykologer vurderer, at utilstrækkelig normering ofte betyder, at et barn har svært ved selvregulering og adfærdskontrol. HALVDELEN vurderer, at det ofte kan have betydning for et barns evne til at indgå i relationer med andre børn. Kilde: Normering og trivsel en spørgeskemaundersøgelse blandt psykologer på dagtilbudsområdet, Dansk Psykolog Forening (2019) P-listen Nr. 7

30 PSYKOLOGI KLODEN RUNDT Hvordan går man til psykolog andre steder i verden? Hvilken status og betydning har psykologien? Magasinet P ser i denne serie på psykologer og psykologi i andre verdensdele. Denne gang giver vi ordet til en dansk psykolog i Schweiz. En del af mine klienter kæmper med den schweiziske kultur, fordi de oplever den korrigerende adfærd før den imødekommende Sundhedsvæsenet er meget hierarkisk opbygget, og autoritet fylder meget, fortæller Bettina Hoen, der er privatpraksiserende psykolog i Schweiz. Af Henning Due, journalist Hvordan er du endt i Schweiz? Jeg flyttede hertil sammen med min familie på grund af min mands arbejde i Jeg startede som privatpraktiserende psykolog hernede i 2011, hvor jeg lejede mig ind i et psykologhus. Der arbejdede jeg i fem år sammen med tre schweiziske psykologer og en belgisk psykolog. Jeg fik efterhånden bygget min praksis op og fik brug for eget lokale, hvor jeg nu arbejder 80 procent. Hvad laver du mest i dit job? Jeg arbejder med individuelle og rigtigt meget med par. Det er nok lidt tilfældigt, at det er blevet til så meget arbejde med par, og jeg troede først, at jeg kun skulle arbejde med individuelle klienter, men der blev ved med at dukke par op i min praksis, og så jeg gik den vej. Jeg arbejder hovedsageligt på engelsk og indimellem på dansk, da der bor en del danskere her i kantonen og nabo-kantonerne. Behøver man ikke at tale tysk som psykolog i Schweiz? Jo, hvis man skal arbejde med schweizere. Men der er mange internationale virksomheder med europæisk hovedsæde her i Kantonen, som tiltrækker megen arbejdskraft fra udlandet, hvor koncernsproget ofte er engelsk. Så du møder sjældent lokalbefolkningen i din hverdag? Arbejdsmæssigt møder jeg schweizere, da jeg nu er i et kontorfællesskab med to andre psykologer, en læge og en diætist, som alle er schweizere. Men i mit arbejde med klienter er det faktisk udelukkende udlændinge. Hvad synes du, der er spændende ved dit job? At møde så mange nationaliteter og kulturer er en berigelse, og jeg elsker det. Jeg ser typisk seks forskellige nationaliteter hver eneste uge. Hvordan er det at arbejde som psykolog i Schweiz? Schweiz er et meget konservativt land. Jeg troede, at det ville være relativt let at flytte hertil rent kulturelt, fordi Nr Psykologi kloden rundt

31 Schweiz jo kun ligger kilometer væk fra Danmark. Men strukturen på arbejdsmarkedet er meget hierarkisk opbygget og konservativt, og derfor valgte jeg at blive privatpraktiserende, da jeg ikke var sikker på, at jeg ville fungere godt i det miljø. Hvordan kommer den konservatisme til udtryk? I Danmark siger vi om tyskerne, at ordning must sein. Det kan du gange med ti, når vi taler Schweiz. Her skal alting stå lige, og det skinner også igennem i faget psykologi. Jeg ville gerne specialisere mig i neuropsykologi og undersøgte, hvordan det er at arbejde som neuropsykolog hernede. Men da jeg ringede og spurgte den schweiziske psykologforening, sagde de til mig, at de har neuropsykologer, men at de ikke arbejder så selvstændigt, som jeg forstår at man gør i Danmark. Så det er meget hierarkisk? Sundhedsvæsenet er meget hierarkisk opbygget hernede. Autoritet fylder meget, og man bruger titler til alt. Schweizerne er pr. definition altid De s med hinanden. En schweizisk psykolog er derfor også typisk De s med klienten. Det ville være utænkeligt for mig - og for mine klienter for den sags skyld. Som en af mine amerikanske klienter sagde til mig forleden: I Schweiz er det correctness before kindness. Kan du give et eksempel på det? Hvis man parkerer sin bil forkert hernede, kan du risikere, at folk stopper op på gaden og siger til dig, at du ikke må holde på den der streg. I Schweiz ligger der ikke papiraffald på gaden. Her er meget pænt og rent, men man betaler en pris for det. Alle holder øje med, at alle holder orden, og jeg kan mærke, at en del af mine klienter kæmper med den schweiziske kultur, fordi de oplever den korrigerende adfærd før den imødekommende. Har schweizere det svært med udlændinge? Jeg tror mere, det handler om, at Schweiz er et lille land, som er omgivet af fem andre lande, der historisk set altid har skulle kæmpe til alle sider for at bevare deres grænser og deres land. Det tror jeg har haft indflydelse på, at Schweiz er blevet et meget lukket land, hvor hver mand sørger for sig selv. Det er jo også et bjergland, der oprindeligt var karakteriseret ved små dalsamfund, hvor man jo måtte klare sig selv. Hvad er de største forskelle faglige som kulturelle på at arbejde som psykolog i Schweiz sammenlignet med i Danmark? Det er mere stigmatiserende at gå til psykolog her i Schweiz end i Danmark. I Danmark er det ok at gå til psykolog, men hernede går man ikke og siger det til hinanden. Det ses ikke som noget positivt, og hvis man har et problem, må man selv klare det. Man holder det for sig, selv hvis man har psykiske problemer. For nogle år siden kørte man her i kantonen en kampagne, hvor man oplyste om psykiske sygdomme og muligheder for behandling, og det var ret nyt, så de er ikke særligt langt fremme på den front. Hvad skal man være forberedt på, hvis man tager springet som dansk psykolog og finder arbejde i Schweiz? Der er 26 forskellige dialekter af schweizer-tysk i Schweiz, og det er ret svært at lære sproget, men det er vigtigt, at du lærer sproget. Højtysk er det officielle sprog her, og er det meget vigtigt at lære et godt tysk. Ofte kan det også være svært at få arbejdstilladelse her i landet, selvom ægtefællen er udstationeret her, så man skal virkelig ville det. Jeg kunne godt have givet op, da jeg fandt ud af, hvor svært det fx er at få arbejde som neuropsykolog. Man skal tilpasse sig og finde ud af, hvad der kan lade sig gøre og udvise noget fleksibilitet og søge råd hos andre fagfæller, som bor her i landet. Jeg vil også anbefale, at man kommer ud og arbejder blandt schweizerne- så bliver du hurtigt klogere på, hvad der rører sig i samfundet. Hvad gjorde du for at finde dine ben rent fagligt og arbejdsmæssigt? Jeg har en supervisor, en amerikaner, som har boet her i mange år, og er uddannet på Jung Instituttet, og det har været meget værd for mig, både fagligt og kulturelt, og jeg meldte mig også ind i den schweiziske psykologforening. Og så er jeg med i gruppen Danes Abroad Business Group Online, hvor danskere mødes en gang om måneden. Der fandt jeg en del af mine klienter. Her fik jeg mulighed for at sparre med andre danskere, der havde taget springet og var begyndt at arbejde her eller havde etableret egen virksomhed. Her tog jeg også muligheden og tilbød workshops om det at være Expat. Jeg søgte information om de udfordringer, udstationerede kan have, og det gav mig kendskab til, hvad mine klienter kæmper med. Jeg har også afholdt en gratis workshop i International Women s Club og for andre Expat-grupper. At komme ud blandt potentielle klienter giver også mulighed for at blive klogere på, hvad udstationerede familier kæmper med. Bettina Hoen 52 år Gift og har to børn Født og opvokset i Greve Bachelor i psykologi i England Master i psykologi på Københavns Universitet Psykologi kloden rundt Nr. 7

32 Ny regering Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening En ny regering skal føre en børne-, unge-, skole- og uddannelsespolitik, der gør Danmark til verdens bedste land at være barn i, som satser på uddannelse, tager livtag med den stigende psykiske sårbarhed og har som erklæret mål at give alle børn lige muligheder i livet. Sådan lyder det i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om i forbindelse med dannelsen af den nye socialdemokratiske regering. Men det er også et politisk løfte, der forpligter. Derfor er det en sætning et politisk løfte jeg har hængt op på min indre opslagstavle, og i Dansk Psykolog Forening ser vi spændt frem til, hvordan de nye fagministre vil folde ambitionerne ud og sætte handling bag ordene. Vi har netop igennem valgkampen med kampagnen #BørnErFremtiden sat fokus på den udviklingspsykologiske betydning af, at børn har gode opvækstrammer, udviklingsmuligheder, nærværende voksne, der hører og ser deres behov, og at normeringer i daginstitutioner har afgørende betydning for børns udvikling af sociale kompetencer, selvregulering og frustrationstolerance. Der er gode takter i forståelses-papiret, som peger i retning af politiske ambitioner om at ville gøre noget ved et af samfundets allerstørste problemer: børn og unges stigende psykiske mistrivsel. Her tænker jeg især på regeringens ønske om en national handlingsplan for mental sundhed, fokus på at mindske præstationskultur, løfte om minimumsnormeringer og mere kvalificeret pædagogisk personale, bekæmpelse af børnefattigdom, og at børnene på Sjælsmark skal flytte til et nyt udrejsecenter kun for børnefamilier og på et fundament af Røde Kors anbefalinger. Jeg glæder mig også over, at regeringen og de tre partier vil udvide den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp til at omfatte de 6-24-årige. Dermed er der lagt op til en vigtig rettighed i en tid, hvor flere og flere børn får psykiske udfordringer og lidelser, hvor et stigende antal børn ikke går i skole, og hvor vi ved, at psykologer i mange tilfælde kan være med til at forebygge, at børns symptomer udvikler sig, så der ikke opstår behov for mere indgribende og længerevarende indsatser i psykiatrien. Samtidig ved vi fra jer, der arbejder med unge, at der, med de nuværende tilbud om gratis psykologhjælp for de årige, kommer unge med psykiske lidelser, som ikke tidligere har fået hjælp, fordi der simpelthen ikke har været råd til at betale den egenbetaling, der fulgte med. Jeg kunne derfor ikke være mere enig, end når partierne skriver Ikke et eneste barn, ikke en eneste ung, skal stå alene med sine problemer. Regeringen og de tre partier lægger desuden op til et løft i psykiatrien og en ny ti-årsplan for psykiatrien med forpligtende mål om bl.a. færre genindlæggelser, kortere ventetid og længere levetid for psykiatriske patienter. I dag kommer hver tredje dansker i løbet af livet i kontakt med psykiatrien, men alt for mange oplever, at hjælpen er for langt væk, at det rette tilbud mangler, eller at behandlingstilbuddet aldrig bliver færdiggjort. Antallet af patienter er siden 2008 steget med ca. 50 %, og i samme periode er udgifterne per patient faldet med cirka 20 %. Det hænger åbenlyst ikke sammen, og det oplever psykologer på tæt hold hver eneste dag. Med en langsigtet plan har politikerne muligheden for én gang for alle at ligestille mennesker, der lider af psykiske lidelser med mennesker med fysiske lidelser. Det kræver et betydeligt, varigt og systematisk løft af psykiatrien også økonomisk så vi kan løfte massivt på forebyggelse, forskning, kvalitet og sammenhæng. Men endnu mere kræver det politisk vilje til at bryde Nr Leder

33 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier med etablerede selvfølgeligheder og en praksis, der ikke står mål med den viden, vi har. Men som det gælder i livet og i særdeleshed i politik skal man ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Forståelsespapiret beskriver kun i overfladen, hvilke tanker de fire politiske partier har gjort sig. Men det er et fint første spadestik til et paradigmeskifte, hvor vi bliver mere optagede af, om vi lever gode liv, end af hvor effektive vi kan være. Og det er godt. For det første er vejen til det andet. Én ting står dog klart: at vi som psykologer er en del af løsningen på nogle af de samfundsopgaver, man fra politisk hold har sat sig for at løse, og vi glæder os til samarbejdet og dialogen om, hvordan vi sikrer sunde børneliv, løfter psykiatrien og skaber et samfund i større trivsel. Og meget mere. Dette nummer: 20. juli Næste nummer: 17. august Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Anne Randby Toft, journalist Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Katrine Møbius Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) Design og layout: Laura Silke Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 8: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 9: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 10: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder 33

34 34 Leder Nr

35 Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg (KBPF) Støtte til forskning i psykosociale aspekter af kræft Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Forskningsudvalg (KBPF) indkalder ansøgninger om støtte til forskningsprojekter med fokus på psykosociale aspekter af kræft. Ansøgninger inden for alle forskningstraditioner er velkomne. cialt indhold, for eksempel i form af fokus på kræftsygdommens emotionelle, eksistentielle, kulturelle, socioøkonomiske, sociale og relationelle aspekter. Hvis det er relevant for projektet, bør det tilstræbes, at kræftpatienter eller andre relevante aktører (pårørende, sundhedsprofessionelle m.m.) inddrages aktivt i projektets afvikling. Det skal tydeligt fremgå af ansøgningen, hvordan dette sikres. Projektet vurderes ud fra sin videnskabelige kvalitet og psykosociale relevans; herunder dets originalitet og gennemførlighed. Der vil desuden blive lagt vægt på, at forskningen gennemføres i samarbejde med etablerede forskningsmiljøer på området. Projektet må 1. tage udgangspunkt i sundhedsvidenskabelige, socialvidenskabelige, humanistiske eller tværvidenskabelige forskningstraditioner og kan inddrage kvantitative og/eller kvalitative metoder 2. på kortere eller længere sigt kunne forbedre håndteringen af udredning, pleje og behandling, forbedre livet med kræft eller livets afslutning pga. kræft samt forbedre forebyggelsesindsatser i bred forstand. Der kan søges støtte til projektudgifter, forbederelsesstipendier og skolarstipendier. Se det fulde opslag på vores hjemmeside: Kræftens Bekæmpelse Bevillingssektionen DM i golf for psykologer 2019 Kursus BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode MÅLGRUPPE Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer). UDBYTTE Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om: Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z Skelnen mellem stress og andre problematikker Hjernen, fysiologi og stress Mindfulnessøvelser Sygemelding hvorfor og hvor længe? Depression og arbejdsnarkomani Motion ifm. stress Tilbage til arbejdet (TTA) de 10 trin Samarbejde med arbejdsplads/leder og andre faggrupper Helhedsorienteret tilgang krop og psyke arbejde og privatliv Framragende. Engageret og engagerende. Spændende forskningsresultater og letanvendelige værktøjer. Afvenkslende formidling og dialog og øvelser. Tak! Birgitte Seldorf, psykolog Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne. Marianne Byrgesen, psykolog FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens erfaringer i 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, og et stort forskningsprojekt (Copestress) på BBH v. Bo Netterstrøm. GODKENDELSE Kurset er godkendt m. 12 timer til specialistuddannelsen: Anden teoretisk referenceramme og Arbejds- og Organisationspsykologi. UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 16 år, underviser organisationer og har samtaler med stressramte i sit firma. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 4 bøger. PRIS Kr kr. ex. moms. Pris er inkl. 2 af underviserens bøger (værdi 450 kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis. TID OG STED København: d. 23. og d. 24. maj. Århus d. 29. og d. 30. august. København d. 24. og d. 25. oktober. UDSOLGT FÅ LEDIGE PLADSER FÅ LEDIGE PLADSER TILMELDING pernille@growpeople.dk. Begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. KONTAKT , pernille@growpeople.dk. Leder Nr. 7

36 3-årig psykodynamisk specialistuddannelse i mentaliseringsbaseret psykoterapi Nyt hold med opstart i Aalborg januar Læs mere på Centralt på Gammel Kongevej udlejes møbleret samtalerum i velfungerende psykologpraksis Der er elevator, egen dørtelefon med videokamera, lyddøre og særligt lydtætte vinduer mod Gl. Kongevej, rød optaget-lampe, stort velindrettet venterum, pusleplads til bleskift på toilettet, samt spisekøkken med mikroovn. Se yderligere info på under samtalerum udlejes og se faciliteterne på den lille lm. Henvendelse til tmj@tmjpsyk.dk Vurdering af mentaliseringsevne hos forældre 3-dages kursus med mulighed for certicering i metoden arent Development ntervie og kodning af eeksiv unktion D- ved aut.psykolog aja ørgård acobsen Tid og sted: D. 1111, 1211 og fra kl i 8680 y. Pris: 6000 kr. erticering: 1000 kr. odkendt til specialiseringsmodulerne klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik, og psykologiske undersøgelsesmetoder og for psykologer. Tilmelding på tlf eller majapsykologry.onmicrosoft.com Lyst og hyggeligt møbleret penthouse-lokale på ca. 25 m 2 i smuk Svendborg-villa nær centrum udlejes Huset rummer 3 psykologer samt en praktiserende læge. Der er venteværelse fælles med de andre psykologer og adgang til frokostkøkken, som benyttes af alle husets brugere. Huset indgår i et socialt og fagligt fællesskab med andre klinikker i nærområdet. Ring og hør nærmere! Liselotte Holm, Psykologhuset i Svendborg, Korsgade 19, Svendborg l ail liselotte.holten.holmgmail.com Personlig udvikling i gruppe, specialistuddannelse 48 timer med start den 4. september 2019, 8 dage á 6 timer Kr Supervision i gruppe, autorisation 60 timer med start den 28. august 2019, 10 dage á 6 timer Kr Ved Helge Lassen, cand.psych, specialist i psykoterapi Se nærmere på Dansk Psykolog Forening Netværk for Yngre Psykologer Netværk for Yngre Psykologer indkalder hermed til Ordinær Generalforsamling Tid: 14. september 2019 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden iht. vedtægterne. Nærmere info om program lægges på netværkets hjemmeside: Se flere kursustilbud på Nr Leder

37 Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH SOMMERARRANGEMENT Faglig workshop og sparring v/styrelsen Lørdag 31. august 2019 kl i DP, Stockholmsgade 27, Kbh Ø Oplæg med øvelser og facilitering af sparring: Hypnose til behandling af stress Hvordan kan hypnose bruges i stressbehandling? Ane Katrine Beck, næstformand i PSKH, vil i denne session fortælle, hvordan hun med udgangspunkt i erfaringer fra hjerneskadeområdet arbejder med stress i sin klinik. Oplægget kommer omkring principperne i hjerneskadehypnose, og hvordan man kan anvende dem, samt illustrerer med cases de gode resultater ift. langtidsfølger. Brug af hypnose psykiatrien John Eltong kommer i sit oplæg ind på, hvordan han som psykolog ansat i psykiatrien er inspireret af hypnose. Oplægget kommer ind på nogle af de problemstillinger med her kan møde - fra kollegaer, fra patienter og i forhold til at integrere hypnose i en psykiatrisk behandlingskontekst. Hypnose i behandling af hjernerystelse Formand Mimi Nettelbladt deler erfaringer fra anvendelse af hypnose i behandling af senfølger. Det antages, at der hvert år, er ca danskere, der får en hjernerystelse og at % af dem får Post Commotio Syndrom, PCS (også kaldet senfølger efter en hjernerystelse). Og som altid er der morgenbrød og lækker frokost. Hvis der er stemning for det kan vi følges ned og drikke en øl eller et glas tæt på DP s lokaler. Kender du en fagfælle, som er nysgerig på hvad hypnose er og hvad det kan bruges til, så er de velkomne. Det koster kun 150 kr. at få stillet deres nygerrighed. Pris: 150 kr. Tilmeldingsfrist: Fredag d. 23. august Tilmelding og fuldt opslag: - under fanen: Kurser Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Pædagogisk Psykologisk Sektion inviterer til kursus i Forebyggende indsatser for børn med autismespektrumsforstyrrelser ved Psykolog Mette Kyung Reacroft Kurset er tilrettelagt for psykologer, og der vil være max 30 deltagere. Tid: Torsdag d. 19. september 2019 kl Sted: PUC Rødovre, Tæbyvej 9, 1., 2610 Rødovre Pris: 150 kr. for medlemmer af Sektionen og 300 kr. for ikke-medlemmer. Inkl. forplejning. Tilmelding efter først-til-mølle princippet: Senest 1. september 2019 ved mail til pps@dp-decentral.dk. Angiv dit navn, arbejdssted, mail og/eller tlf.nr. Kursets indhold og form Kurset vil have fokus på de grundlæggende udfordringer, børn med autisme har i læringsmæssige og sociale sammenhænge og på, hvordan man igangsætter forebyggende indsatser ift. social og faglig mistrivsel. Der vil blive introduceret til en neuropsykologisk baggrund til at forstå og arbejde med barnet. Derudover bliver man på kurset introduceret til elementer fra systemisk og mentaliseringsbaseret tilgang til at tilrettelægge de læringsmæssige og relationelle miljøer som er udviklingsfremmende for barnet. Der vil desuden være fokus på at koble teoretisk viden om autisme, udviklingspsykologi og læringsmiljøer med den konkrete praksis i hverdagen m.v.. Form: Oplæg kombineret med videoklip, øvelser og gruppedrøftelser. Underviser: Mette Kyung Reacroft, aut.cand.psych., Specialist i klinisk børneneuropsykologi. Nexus Psykologer. Se fuldt opslag på Se flere kursustilbud på Autoriseret psykolog til barselsvikariat i Center Arbejdsmarked og Borgerservice Da en i vores psykologteam skal på barsel, søger vi autoriseret psykolog til barselsvikariatet. Stillingen er på fuld tid. Du vil indgå i et team med 3 andre psykologer i Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Centeret har gennem flere år haft stor succes med inddragelse af psykologfaglig bistand i indsatserne over for borgerne og ved supervision og sagssparring til kollegaer i jobcenteret, samt deltagelse i tværfaglige indsatser som nærvær/ fraværsindsats for de ansatte i Rebild Kommune. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os og være innovative, så vores indsatser følger udviklingen på beskæftigelsesområdet. Frist: Tirsdag den 20. august Læs mere og søg stillingen på rebild.dk Leder Nr. 7

38 Dansk Psykolog Forening Gerontopsykologisk Selskab Arrangerer: Kursus i demenssygdomme diagnostik, behandling og indsatser for psykologer Den oktober 2019 i Aarhus med læge og professor em. Knut Engedal (Norge) Endvidere afholdes selskabets ordinære generalforsamling den 25. oktober 2019 kl Kursets temaer omhandler: Subjektiv kognitiv svigt, mild kognitiv svigt og forskellige demenssygdomme og deres neuropatologi Valide diagnostiske metoder for at påvise demens (vs MCI) og adskille forskellige demenssygdomme Risikofaktorer, forebyggelse og tiltag som kan reducere progression Biologiske og psykosociale behandlinger/tiltag Udfordrende adfærd med fokus på angst, depression og delirium Evidensbaseret behandling af udfordrende adfærd Formål Målet med kurset er bl.a. at formidle evidensbaseret viden om de hyppigste sygdomme, som fører til demens, mere specikt om neuropatologi, om anvendelse af HO kriterier for forskellige former for demens (ICD- 10 og 11) m.m. Målgruppe (Deltagerantal: Max 25) Psykologer som arbejder med ældre borgere, enten på sygehus, primærsektor, eller som konsulenter samt op til 25 % andre akademikere med relevant tilknytning til emnet. Kurset er godkendt af Gerontopsykologisk Fagnævn på Specialiseringsmodulet under Psykopatologiske/psykiatriske syndromer hos ældre ( ). Kan endvidere anvendes på andre specialistuddannelser i h.t. principperne om det eksible valg. Tilmeldingsfrist: senest mandag d. 21. september Se fuldt opslag og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds København og Frederiksberg Kommuner Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori - At nde psykologien i psykopatologien v. Christina Schacht-Magnussen og Mette Møller Det er vigtigere at vide, hvilken person, der lider af en sygdom end at vide, hvilken sygdom, personen lider af. (Hippocrates) Kursets formål er bl.a. at give en indføring i psykologiske teorier om personlighedens udvikling og organisering samt en sammenhængende viden om personlighedsforstyrrelser og psykopatologi i et udviklingspsykologisk perspektiv. Målgruppe Kurset retter sig mod psykologer, som er på vej mod specialistuddannelse inden for voksenområdet. Kurset er særligt relevant for kliniske psykologer, der arbejder med udredning og terapi af personlighedsproblematikker inden for såvel primærsektor som hospitalspsykiatrien. Det er en fordel, hvis deltagerne har deltaget i kurset om assessment og psykopatologi. Temaer i kurset: Personlighedens udvikling og organisering Centrale udviklingslinier (angst, tænkning og forsvar samt affektregulering, selvopfattelse, relationsevne mv.) Personlighedsforstyrrelsesbegrebet Vurdering og diagnostik af personlighedsforstyrrelse Grænserne til normalitet og anden patologi Personligheden gennem livet Overordnet forståelse af krav til evaluering og behandlingsrekommendation Tid: 26. marts kl , 27. marts kl og 28. marts 2020 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tilmeldingsfrist: 15. marts Se det fulde opslag og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH SOMMERARRANGEMENT Faglig workshop og sparring v/styrelsen Lørdag 31. august 2019 kl i DP, Stockholmsgade 27, Kbh Ø Oplæg med øvelser og facilitering af sparring: Hypnose til behandling af stress Hvordan kan hypnose bruges i stressbehandling? Ane Katrine Beck, næstformand i PSKH, vil i denne session fortælle, hvordan hun med udgangspunkt i erfaringer fra hjerneskadeområdet arbejder med stress i sin klinik. Oplægget kommer omkring principperne i hjerneskadehypnose, og hvordan man kan anvende dem, samt illustrerer med cases de gode resultater ift. langtidsfølger. Brug af hypnose psykiatrien John Eltong kommer i sit oplæg ind på, hvordan han som psykolog ansat i psykiatrien er inspireret af hypnose. Oplægget kommer ind på nogle af de problemstillinger med her kan møde - fra kollegaer, fra patienter og i forhold til at integrere hypnose i en psykiatrisk behandlingskontekst. Hypnose i behandling af hjernerystelse Formand Mimi Nettelbladt deler erfaringer fra anvendelse af hypnose i behandling af senfølger. Det antages, at der hvert år, er ca danskere, der får en hjernerystelse og at % af dem får Post Commotio Syndrom, PCS (også kaldet senfølger efter en hjernerystelse). Og som altid er der morgenbrød og lækker frokost. Hvis der er stemning for det kan vi følges ned og drikke en øl eller et glas tæt på DP s lokaler. Kender du en fagfælle, som er nysgerig på hvad hypnose er og hvad det kan bruges til, så er de velkomne. Det koster kun 150 kr. at få stillet deres nygerrighed. Pris: 150 kr. Tilmeldingsfrist: Fredag d. 23. august Tilmelding og fuldt opslag: - under fanen: Kurser Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Selskabet Danske Neuropsykologer Se flere kursustilbud på Nr Leder

39 COMPASSION WORKSHOP FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE Alt for mange danskere har det dårligt mentalt. Men det ér muligt at træne vores mentale sundhed - præcist som vi træner den fysiske. Til september har Dansk Center for Mindfulness glæden af at præsentere grundlæggeren af compassion cultivation training. Thupten Jinpa, der i mere end 30 år har fungeret som oversætter for Dalai Lama, kommer til Danmark, hvor han den 17. september holder foredrag og den 18. september en workshop om at kultivere medfølelse. Medfølelse som en styrke i hverdagen Kom og hør Dalai Lama s primære engelske oversætter og grundlægger af Compassion Cultivation Training (CCT) Thupten Jinpa, når han den 17. september besøger Danmark. Jinpa, der er tidligere tibetansk munk, vil tale om, hvordan compassion eller medfølelse kan være en kilde til styrke i menneskers liv. Compassion hjælper os til at komme ud af vores snævre forståelse af os selv og til at knytte tættere og dybere forbindelse med vores medmennesker. Jinpa vil i foredraget tale om, hvordan compassion kan styrke vores relationer også til os selv som en modgift mod ensomhed og fjendskab. Ud over sine oversættelser af Dalai Lama s tekster, er Jinpa forfatter til bogen A Fearless heart: How the Courage to be Compassionate can Transform our Lives, som også er oversat til dansk og har titlen, Veje til frygtløshed. Foredraget foregår på engelsk. Tid og sted: 17 September, 2019, fra 18:30-20:30 Sted: Tivoli Hotel og Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København Pris: 300 kr. (inklusiv moms) Studiepris: 250 kr. Medfølelse som styrke i arbejdet Workshoppen med Thupten Jinpa henvender sig til dig, der arbejder med mennesker og er nysgerrig på, hvordan træning i medfølelse kan styrke det arbejde. På workshoppen vil du blive introduceret for: 1. At anvende basale mindfulnessredskaber til at kultivere compassion med dig selv og andre 2. At anvende compassion i hverdagen 3. At anvende compassion som emotions-regulering, når du eller andre oplever noget svært 4. At blive opmærksom på det dømmende sind 5. At anvende kognitiv reframing ud fra fælles medmenneskelighed 6. At skelne mellem empati og compassion og forstå forskellen mellem empatisk lidelse, compassion kollaps og udbrændthed 7. træning. Workshoppen er på engelsk og Nanja H. Hansen, fra Dansk Center for Mindfulness er medunderviser. Tid og sted: 18 september, 2019, fra Adresse: Festsalen, DPU, Emdrup Campus, Tuborgvej 164, 2400 NV, København Pris: kr. (inklusiv moms) Studiepris: kr. DANSK CENTER FOR MINDFULNESS

40 Diagnosticering af autisme og ASF med ADOS-2 Autism Diagnostic Observation Schedule, Second Edition (ADOS-2) er en semistruktureret, standardiseret observation af kommunikation, social interaktion, leg og kreativ brug af materialer i tilfælde, hvor der er mistanke om autisme eller en autismespektrumsforstyrrelse. ADOS-2 er opdelt i fem moduler, hvor man vælger det modul, der passer bedst i forhold til personens alder og talesprog. Catherine Lord, Michael Rutter m.fl. Toddler Modulet henvender sig til småbørn på førsprogligt niveau. Observationen giver standardiseret information inden for om råderne social adfærd, brug af vokalisering/tale og gestik i sociale situationer, leg og interesser. Modul 1 henvender sig til børn, der ikke på daglig basis har en kommunikativ brug af tale. Modul 2 henvender sig til børn med et kommunikativt talesprog bestående af simple sætninger. Modul 3 henvender sig til børn med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning. Modul 4 henvender sig til unge og voksne med et flydende talesprog med kompleks sætningsopbygning. ADOS-2 sælges med amerikansk stimulusmateriale, men med danske registreringsark/moduler og omfattende dansk vejledning. ADOS-2 bør kun anvendes af fagpersoner, som er godt bekendt med autismespektrumsforstyrrelser, og som har erfaring i klinisk vurdering af personer med en sådan forstyrrelse og andre udviklingsforstyrrelser. Det danske materiale er oversat af Lennart Pedersen og Mette Kyung, Center for autisme. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk