NÅR DEPRESSIONER SKADER HJERNEN
|
|
- Elias Fischer
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 NÅR DEPRESSIONER SKADER HJERNEN Depressioner kan udløse kognitive skader, ligesom de menes at øge risikoen for at blive ramt af demens. Alligevel behandles der i dag ofte ensidigt for depressionssymptomerne, og der screenes sjældent for de kognitive vanskeligheder. Det kan få alvorlige konsekvenser for patienternes liv, siger psykolog og professor i neuropsykologi, Kamilla Miskowiak. Af Jannie Iwankow, journalist Foto af Katrine Møbius Forskning Nr. 7
3 Alle, der har været ramt af en depression eller har været tæt på et menneske, der er depressivt, ved, hvor ødelæggende denne sygdom kan være, og hvor hårdt et aftryk den kan sætte på livskvaliteten. Hvad færre måske ved er, at de, der har haft flere depressioner, ofte risikerer at måtte slås med invaliderende senfølger, der rammer deres kognitive evner. Kamilla Miskowiak er psykolog og professor i kognitiv neuropsykiatri på Institut for Psykologi på Københavns Universitet samt leder af Neurocogniation and Emotion in Affective Disorders (NEAD) på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Hun og hendes forskningsgruppe forsker bl.a. i de kognitive senfølger, der kan følge i kølvandet på depressioner, og ifølge hende er der meget, der peger på, at nogle mennesker får reelle skader i hjernen som følge af depressioner. Det er relativ anerkendt efterhånden, at der er eftervirkninger især hos patienter, som har haft flere depressioner. Har man derimod kun haft en enkelt depression, er risikoen for at få senfølger kun lav. Men man ved også, at det øjeblik, man først har haft en depression, har man en forøget risiko for at få endnu en, siger hun. De kognitive senfølger spiller negativt ind på patientens livskvalitet, funktionsniveau og sygdomsprognose således, at dem med kognitive senfølger, efter de ellers er velbehandlede for depression, har øget risiko for tilbagefald måske på grund af øget stress, selvbebrejdelse og manglende forståelse for omgivelserne. Hvor stor en procentdel, der rammes af kognitive senfølger, vides ikke. Men ser man nærmere på, hvem der primært rammes, danner der sig et mønster. Således spiller både alder, uddannelse og socialklasse en rolle. Store metaanalyser viser bl.a., at de, der debuterer med en depression efter 60-årsalderen, får flere vanskeligheder med især verbal hukommelse og psykomotorisk tempo. I de tilfælde skyldes det ofte såkaldt vaskulære depressioner, hvor der optræder små blodpropper i hjernen, som kan ses ved scanninger. Også hvad angår uddannelse og social kapital rammer kognitive skader efter depression skævt. Jo dårligere et udgangspunkt du har, jo mere vil du blive påvirket kognitivt. Man taler om kognitiv reserve, som er hjernens evne til at bevare de kognitive funktioner på trods af sygdom, hvilket bl.a. hænger sammen med intelligens og uddannelsesniveau. Jo længere uddannelse og jo bedre arbejdsfunktion, og jo mere aktiv du er i dit sociale liv, jo bedre kognitiv reserve har du. Du kan på den måde også selv være med til at opbygge din kognitive reserve ved at holde fast i uddannelsen, arbejdet og dit sociale liv på den måde sætter du ind på bankkontoen, så du i svære tider, fx i forbindelse med en depression, har mere modstandskraft og en bedre sygdomsprognose, end hvis du har en lav kognitiv reserve, forklarer Kamilla Miskowiak. For meget af den gode kortisol Hvad det er, der helt præcis sker i hjernen, som forårsager kognitive skader hos mennesker, der har været ramt af flere svære depressioner, er endnu ikke fuldstændig kortlagt. Men noget tyder på, at stresshormonet kortisol spiller en rolle i en del tilfælde. Således viser undersøgelser af biologiske markører, at halvdelen af patienterne har en forhøjet aktivitet i den såkaldte HPA-akse, hvor kortisol udskilles. Hormonet kortisol er rigtig godt og hjælper os, når vi fx skal kæmpe, flygte fra farer eller gå til eksamen. Men det er ikke godt, når man får en kronisk høj mængde kortisol i kroppen, hvilket vi kan måle i blodprøver hos halvdelen af de patienter, der har været ramt af flere svære depressioner. De er ikke er i stand til at dæmpe mængden af kortisol i kroppen, når faren er drevet over og mangler så at sige en negativ feedback-mekanisme. Det har især en skadelig virkning i den del af hjernen, der hedder hippocampus, som er vigtig bl.a. for hukommelsen, siger Kamilla Miskowiak. Processerne omkring den øgede mængde kortisol i kroppen forklarer imidlertid ikke det hele. Der er bl.a. også lavet videnskabelige studier, der viser, at man ved depressioner kan måle en let forhøjet betændelsestilstand i blodet. Dette antages også at have en negativ effekt på hjernen, ligesom man ved, at de proteiner, som er vigtige for hjernens regenerative processer, heller ikke fungerer, som de skal ved depression. Der er derfor stadig et stykke vej at gå, før fagkundskaben vil sidde med et fuldt udbygget billede Nr Forskning
4 af, hvad præcis det er, der sker i hjernen, når mennesker rammes af kognitive senfølger ved depressioner. En af udfordringerne er ifølge Kamilla Miskowiak, at man i mange år har behandlet patienter med depressioner på samme måde ud fra en antagelse af, at depression er en og samme sygdom. En antagelse, hun mener, man er nødt til at revurdere. Depressioner er i virkeligheden mange ting og udtryk for forskelligartede sygdomsprocesser i hjernen, og depressionsramte har derfor også meget forskelligartede symptomer. I dag bruger vi IC10-klassifikationssystemet, hvor man skal have visse symptomer over en vis periode, før man får diagnosen klinisk depression. Hvis man har det, vil man blive tilbudt behandling for depressionssymptomerne. Men man forsømmer ofte at diagnosticere og behandle de kognitive vanskeligheder, der er forbundet med en depression, siger hun. Screening med SCIP Skal mennesker, der har været igennem en eller flere depressioner, screenes for kognitive vanskeligheder, er det nødvendigt, at de udfører neuropsykologiske test. Det er ikke nok at have en samtale med patienterne, for ofte vil der være stor forskel på det, de fortæller, og det resultat, de vil få i en test. Har man en depression, vil ens selvbillede, billede af verden og af fremtiden være negativt påvirket, og ofte vil man undervurdere sine hukommelsesevner. Men selv om en patient i en samtale giver udtryk for at have kognitive vanskeligheder, er det langt fra sikkert, at det er en patient, der rent faktisk er ramt af kognitive vanskeligheder. Se symptomer frem for diagnose Ud over flere og bedre videnskabelige longitudinelle studier af sammenhængen mellem depressioner og kognitive vanskeligheder efterlyser Kamilla Miskowiak derfor også en ny tilgang til behandlingen af patienter med psykiatriske diagnoser generelt. Patienter bør i højere grad behandles ud fra deres kognitive præstationer frem for deres individuelle diagnose. I USA er man begyndt at have en forskningstilgang, Research Domain Criteria (Rdoc), der har udgangspunkt i, at forskellige personer med samme diagnose kan have en pallette af forskellige symptomer. Herunder kognitive vanskeligheder, anhedoni, problemer med sociale interaktioner eller med døgnrytmen. Rdoc er imidlertid endnu blot en ramme for forskningen i mentale lidelser og kan ikke erstatte de nuværende diagnosesystemer. Men tilgangen kan inspirere til større skræddersyning af behandling til den enkelte patient. Derfor bør behandlingen i højere grad skræddersys symptomerne frem for diagnosen. Men det er et meget tungt system at få vendt og en tankegang, hvor psykiske lidelser ikke længere skal ses som kategorier, ligger stadig langt væk. Vi ved ganske enkelt endnu heller ikke nok om neurobiologien ved mentale lidelser, siger hun. Forskning Nr. 7
5 Det er ikke altid dem, der klager mest, der vil klare sig dårligst på neuropsykologiske test. De kan også undervurdere sig selv på grund af selve depressionen. Derfor kan det ikke nytte kun at bruge deres subjektive fortællinger til at afgøre, om de har behov for yderligere behandling af kognitive vanskeligheder, siger Kamilla Miskowiak. En fuld neuropsykologisk udredning vil imidlertid tage minimum et par timer at gennemføre. Det er der ikke ressourcer til i det danske sundhedssystem, og derfor skal der tænkes i andre baner for at få fanget de patienter, der har behov for yderligere hjælp i forhold til kognitive senfølger. Kamilla Miskowiak og hendes kollegaer har derfor arbejdet med at oversætte og validere et screeningsredskab, der hedder SCIP (Screen for Cognitive Impairment in Psychiatry). Ved hjælp af dette kan man på 15 til 20 minutter identificere de patienter, der har brug for yderligere undersøgelser for kognitive vanskeligheder. SCIP ligger allerede klar til at blive brugt af sundhedsprofessionelle, men det skal kun bruges som en screening og kan ikke stå i stedet for en egentlig neuropsykologisk test, understreger hun. EPO og evidens I dag er der ikke megen hjælp at hente for de patienter, som efter en depression er ramt af senfølger på det kognitive område. Der mangler stadig afgørende forskning på området, der kan vise, at den behandling, man nogle steder er begyndt at benytte til patienterne, har en reel virkning. En særligt lovende psykologisk behandling kaldes kognitiv remediering og går ud på, at man træner hjernens kognitive funktioner. Dels ved øvelser på computer og dels ved at lære patienterne at kompensere for deres vanskeligheder på forskellig vis. Det kan fx være at lære at bruge kalenderen i sin telefon til at huske de ting, man har svært ved. Også forskning i farmakologisk behandling med EPO viser lovende resultater, og Kamilla Miskowiak og hendes kollegaer er derfor i gang med et replikationsforsøg, hvor de skal se, om de kan genfinde den positive virkning på hukommelsen og hippocampus. Kamilla Miskowiak synes, behandlingsmetoderne ser lovende ud, men som videnskabskvinde holder hun fast i, at der endnu ikke er tilstrækkelig med evidens for, at de er virksomme. Der har været mange studier uden kontrolgrupper, der viser forbedringer hos patienterne. Men i randomiserede, kontrollerede studier har ingen endnu kunnet fastslå, at de, der trænes ved hjælp af kognitiv remediering eller får farmakologisk behandling for kognitive vanskeligheder, klarer sig bedre end kontrolgruppen, siger hun. En del af problemet er bl.a, påpeger Kamilla Miskowiak, at man i undersøgelserne ikke på forhånd har screenet patienterne for målbare kognitive vanskeligheder via neuropsykologiske test. Det påvirker selvsagt resultaterne, for hvis patienterne ingen reelle kognitive vanskeligheder har haft, kan der naturligt nok heller ikke måles nogen forbedringer i deres neuropsykologiske testpræstation Derfor er det afgørende, at der fremadrettet screenes fx med et objektivt redskab som SCIP, inden patienter inkluderes i videnskabelige forsøg. Det vil øge chancen for at finde en klinisk effekt. Kognitive skader koster Professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, bekræfter, at der i dag ikke findes solide behandlingstilbud til depressionsramte, der slås med kognitive skader. Derfor vil han og hans forskningsgruppe i disse år bl.a. arbejde med en app, der ved hjælp af kunstig intelligens har til formål at hjælpe denne patientgruppe med at genoptræne deres kognitive evner. Men der vil gå en årrække, inden man står med evidente resultater. Det er ulykkeligt, for behovet for at kunne hjælpe denne gruppe er stort. Både på individplan og på socioøkonomisk plan. Vi ved ikke præcis, hvor mange mennesker det drejer sig om. Men man regner med, at depressioner koster Danmark 10 milliarder kroner årligt. Kun en fjerdedel af pengene går til behandling resten til sociale foranstaltninger. Der er derfor virkelig noget at vinde ved at få hjulpet disse mennesker, som nemt kommer til at køre i ring i systemet, siger han. En af årsagerne til, at disse mennesker ofte har svært ved at finde nyt fodfæste i livet efter deres sygdom, er ifølge Poul Videbech, at de ofte behandles forkert af sagsbehandlerne i kommunerne. De vurderes raske, når de ikke længere er depressive og sendes så tilbage på arbejdsmarkedet, selvom de har store vanskeligheder med fx at koncentrere sig og huske. Når de oplever ikke at kunne præstere på arbejdspladsen, er det langt fra noget særsyn, at de får tilbagefald og igen må sygemeldes med en depression. Disse mennesker er meget følsomme over for stress, og det er svært for dem at overskue situationer, hvilket kan blive et stort handicap. Terapi har de oftest heller ikke stor gevinst af, for hvis ikke man kan huske, er det svært at modtage terapi, siger Poul Videbech og tilføjer, at kognitiv genoptræning og Nr Forskning
6 copingstrategier, fx ved en neuropsykolog, sandsynligvis er vejen frem. Kamilla Miskowiak påpeger, at der generelt er et behov for øget kendskab til de kognitive problematikker, der kan følge efter svære og/eller gentagne depressioner. Både hos de ramte selv, hos de pårørende og i befolkningen generelt. Det ville kunne hjælpe dem, der slås med de her ellers usynlige kognitive vanskeligheder efter depressioner til at få en bedre dagligdag. På andre mennesker kan de måske virke sløsede og ligeglade, selvom det slet ikke er det, der er tale om, når de fx må gå tilbage til supermarkedet for anden gang, fordi de har glemt at købe halvdelen af det, de skulle bruge. Hvis pårørende og kollegaerne på arbejdspladserne vidste, hvad de sloges med, ville de kunne vise større forståelse og omsorg, som ville betyde, at de ikke ligeså nemt røg ind i en ond spiral, hvor depressionen kommer tilbage igen og igen, siger hun og slår samtidig fast, hvad hendes første faglige milepæl på området er. Målet er at få udbredt SCIP-redskabet i Danmark til kognitiv screening af patienter, der har haft en svær depression, eller som har haft minimum to tidligere depressioner. Det skal ske helt automatisk, at man screenes fx et par måneder efter udskrivelse. Så kunne der laves en udtalelse på baggrund heraf til arbejdspladsen, resultaterne kunne sendes til patientens privatpraktiserende psykiater, og der kunne gives psykoedukation til dem. Sådan som vi allerede gør det for patienter, der har været med i forskningsprojekter på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet eller som går på Kompetencecenter for Affektive Lidelser på Rigshospitalet, siger hun. Forskning Nr. 7
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereKognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs mereIndividuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018
x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereMens antallet af patienter stiger, falder udgifterne per patient, og næsten hver fjerde patient må indlægges igen.
PSYKISK SYGDOM Ny analyse: Antallet af patienter i psykiatrien skyder i vejret Af Nicolai Jaquet Fredag den 2. marts 2018 Flere og flere danskere rammes af psykisk sygdom, der kræver psykiatrisk behandling,
Læs mereDet øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka
Det øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka Dør mennesker med psykiske lidelser tidligt som følge af den medicin, de får ordineret? Eller skyldes overdødeligheden primært livsstilssygdomme?
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs merefor individer med tilbagevendende depression
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereAKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB
AKADEMIKERE I REGIONERNE FAGLIGHEDER I SPIL I FÆLLESSKAB 2 JEG SER ET MENNESKE, IKKE EN DIAGNOSE Måske går det svære ikke over, men det kan blive bedre eller anderledes. Dét blik kan jeg hjælpe mine patienter
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs merePatient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund
Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk
Læs mereTidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter
Læs mereInformation til forsøgsdeltagere
Information til forsøgsdeltagere Vi vil gerne spørge dig, om du vil deltage i : Et randomiseret klinisk forsøg til undersøgelse af effekten af kognitiv remediering versus standardbehandling til symptomatiske
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereVil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereDe deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt
De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merePsykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereKOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN
KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning. Engelsk titel: Cognitive Remediation
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereTi veje til bedre psykiatrisk behandling
Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk
Læs mereUndersøgelsen er nærmere beskrevet i vedlagte deltagerinformation.
Kære potentielle deltager, Med dette brev vil vi venligst spørge dig, om du vil deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt på Rigshospitalet. Formålet med forskningsprojektet er at belyse, hvorvidt
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereLivet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang
6 Gerontopsykologi Livet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang Foto: Unsplash Når vi bliver ældre, er det naturligt, at vi gør status på livet. Måske
Læs mereVI VIL ET GODT LIV TIL FLERE
VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereHabenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning
Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral
Læs mereIndholdet i den næste halve time
Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Generel introduktion øvelser Inddeling i grupper Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereEt tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende
Læs merePsykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.
20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereGratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t
Gratis hjæ lp til depres s ion og panikangs t Af: Morten Friis OutzenTirsdag den 3. november 2009, 12:20 Forstør"Ved kognitiv terapi kan man 'opdrage' de angstfølelser, man har til at forstå, at man ikke
Læs mereTemadag om Førtidspensionsreform
Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereHvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereMigræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark
Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og
Læs mereBRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden
BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDet korte svar. Fordi vi ikke har råd til andet.
Det korte svar Fordi vi ikke har råd til andet. Borgere med dobbeltdiagnoser er det et nyt fænomen? Nej ikke et nyt fænomen - har vel været kendt i mindst 20-30 år! Første gang berørt i KL regi på misbrugskonferencen
Læs merePlacebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND
Placebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND Tidligere blev man ofte stemplet som godtroende, hvis man oplevede en positiv effekt af at spise placebo-medicin. Professor
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mere3/6/2018 Forældre er afmægtige, når deres angste barn ikke vil i skole - Kristeligt Dagblad
https://k.dk/s/g6cn Skolevægring Forældre er afmægtige, når deres angste barn ikke vil i skole Skolen i dag har jo et næsten sygeligt fokus på det faglige, og siden Anders Fogh Rasmussen (V) kom til magten,
Læs mere